Instrukser til helbredsundersøgelser

Transkript

1 Instrukser til helbredsundersøgelser Instruks til måling af blodtryk Til måling af blodtryk anvendes et Mercuro300 kviksølvmanometer. Inden blodtrykket måles, slapper deltageren af i fem minutter siddende på en stol. Deltageren sidder på en stol med højre arm udadroteret og let bøjet hvilende på et bord. Manchetten placeres på højre overarm. Stetoskopet placeres i albuebøjningen ved arteria brachialis. Manchetten pumpes op til ca. 200 mm Hg. Luften lukkes ud af manchetten med en hastighed svarende til ca. 2 mm Hg. pr. pulsslag. Værdien aflæses ved første lyd og når lyden ophører. Resultatet noteres. Målingen gentages og resultatet noteres. Ved systolisk blodtryk større end 140 eller diastolisk blodtryk større end 90 på begge målinger gentages målingen med deltager liggende (efter blodprøvetagning og ultralydsscanning). Instruks til måling af hoftemål Hoftemålet måles med deltageren stående med strakte, let spredte ben (fodafstand ca.20 cm.). Vægten skal være ligeligt fordelt på begge fødder, og deltageren skal være afslappet. Målingen foretages med kun undertøj på. Målebåndet placeres vandret på det bredeste sted omkring hofterne ved trochanter major. Målingen udføres en gang. Resultatet noteres i registreringsskemaet Instruks til måling af højde Højden måles uden fodtøj. Deltageren står med ryggen mod væggen med ret ryg og hælene ind til væggen. Hovedet skal holdes lige i forhold til kroppen, og deltageren ser lige frem. Pinden på højdemåleren skubbes ned mod hovedet, til det berører dette. Deltageren bøjer sig og træder frem. Højden aflæses og indføres i registreringsskemaet. Instruks til måling af puls

2 Pulsen måles umiddelbart efter blodtrykket med deltageren siddende. Pulsen måles i arteria radialis ved håndleddet. Pulsen lokaliseres med pege- og langfinger. Ved hjælp af pulsur tælles pulsen i ½ minut og ganges med to. Resultatet noteres i registreringsskemaet. Målingen gentages. Resultatet noteres i registreringsskemaet. Instruks til måling af taljemål Taljemålet måles med deltageren stående med strakte, let spredte ben (fodafstand ca.20 cm.). Vægten skal være ligeligt fordelt på begge fødder, og deltageren skal være afslappet i abdomen. Målingen foretages uden tøj på abdomen. Målebåndet placeres midt mellem nederste ribbenskurvatur og øverste hoftekant, crista iliaca. Målebåndet placeres vandret og tætsiddende på taljen uden at stramme. Målingen udføres en gang. Resultatet noteres i registreringsskemaet. Instruks til måling af vægt, fedtprocent og impedans Til måling af vægt m.m. bruges en vægt af mærket Tanita TBF-300 body composition analyzer. Deltager vejes fastende. Deltageren bliver bedt om at tømme lommerne og tage sko, strømper og tykt tøj af, så vedkommende kun har et enkelt lag tøj på svarende til årstiden. På vægten indtastes tøjets vægt til et kilo, persontypen vælges som standard mand eller standard kvinde, alder og højde tastes. Hvis deltageren er under 20 år tastes alderen til 20 år (da vægten ellers ikke beregner normalområde for fedtprocenten). Vægten viser Step on, når den er klar, og deltageren stiller sig med fødderne på metalpladerne og bliver stående, mens vægten måler. Vægten piber, når den er færdig og resultatet udskrives. Måleresultatet for vægt, fedtprocent og impedans indføres i registreringsskemaet og strimlen med resultater klipses på det udskrevne registreringsskema. Den registrerede vægt er et kilo mindre end den reelle vægt, da der er fratrukket et kilo for tøjets vægt inden start. Vægtene kalibreres to gange årligt i januar og juli af Frederiksberg Vægtfabrik.

3 Instruks til steptest Testen er en gradvist stigende præstationsbegrænset submaksimal test, hvor der anvendes en cm bænk til opstigninger med et tempo, der gives fra et computerprogram. Ved testens start er tempoet langsomt, men tempoet øges gradvist, og testpersonen skal følge rytmen så længe som muligt. Sluttiden omsættes til et kondital. Valg af stephøjde 20 cm (2x2 lilla gulvblokke): meget svage personer, evt. ældre med bevægeapparatsproblemer 25 cm (3x2 lilla gulvblokke): konditionssvage personer, evt. ældre 30 cm (4x2 lilla gulvblokke): raske kvinder, børn 35 cm (5x2 lilla gulvblokke): raske mænd, meget veltrænede kvinder Praktiske forhold Det er en god idé at have en stol i nærheden af stepbænken i tilfælde af at testpersonen skulle blive dårlig. Testen gennemføres i flade sko eller strømper. Instruktion 1. Fortæl deltageren om testens gennemførelse. Forevis stepsekvensen (vis computeranimationen). Ved kommandoen højre udføres sekvensen: højre op, venstre op, højre ned, venstre ned. Ved kommandoen venstre udføres sekvensen: venstre op, højre op, venstre ned, højre ned. 2. Der skal trædes helt op til strakt ben (strakt knæ) hver gang dette er vigtigt. 3. Hele foden skal sættes fladt ind på bænken. 4. Inden teststart: lad deltageren øve stepsekvensen i et roligt tempo, indtil sekvensen er automatiseret. Vurder om bænkens højde passer. 5. Noter deltagerens vægt i registreringsskemaet. 6. Begynd testen ved at starte computerprogrammet. 7. Deltagerens vægt (i kg) og stepbænkens trinhøjde (i meter) indtastes i computerprogrammet. 8. Hvis deltageren laver en fejl men straks kommer ind i rytmen igen, fortsættes testen. 9. Hold øje med at deltageren følger rytmen ved at følge deltagerens ben og lytte til stemmen fra computerprogrammet. Koncentrer dig om dette og ikke om skærmbilledet. Computerskærmen skal være placeret, så deltageren ikke kan se den. 10. Typiske kommentarer undervejs er: fang rytmen igen, op til strakt ben og hele foden ind. 11. I tilfælde af koordinationsproblemer, hvor deltageren ikke hurtigt kommer ind i rytmen igen, må testen afbrydes. Årsagen til at testen ikke kan gennemføres angives i registreringsskemaet. 12. Hvis deltageren ikke kan gennemføre testen, foretages der ikke en ny test. 13. Testen er slut når, rytmen ikke længere kan følges, dvs. når deltageren har været bagefter rytmen i fire opstigninger i træk. Tryk stop i computerprogrammet for at slutte testen. 14. Bænkhøjde, sluttid, maksimal iltoptagelse, kondital og METS registreres. 15. Tryk vurdér resultat for at få tabellen over referenceværdier for kondital frem.

4 Priktest Deltageren spørges om medicinindtag og informeres om priktesten. Underarmen affedtes med sprit. Tape mærket + og samt 1-10 anbringes på højre arm med + og nær albuebøjningen. De 12 lancetter åbnes i den flade ende. En dråbe til hhv. positiv og negativ kontrol afsættes og der prikkes og afduppes. De 10 allergener afsættes ned ad armen. Der prikkes gennem de 10 allergener. Uret startes og armen afduppes. Der aflæses efter 12 min (start med den positive kontrol).

5 Måling af nitrogenoxid (NO) i udåndingsluften hos voksne med NIOX MINO Baggrund: NO er en markør for graden af inflammation i luftvejene. Niveauet af NO i udåndingsluften er f.eks. klart højere hos personer med astma, høfeber, positiv allergipriktest og forhøjet serum total IgE sammenlignet med personer uden disse tilstande. Samtidig er der en klar sammenhæng mellem niveauet af NO i udåndingsluften og andre kendte markører for luftvejsinflammation såsom antallet af eosinofile leukocytter i sputum samt graden af bronkial følsomhed. Måling af NO med NIOX MI- NO (online-måling) er en nem og hurtig måde, hvorpå man kan måle denne inflammation. Faktorer der påvirker niveauet af NO: Rygning (nedsætter) Inhalationssteroider (nedsætter) Akutte luftvejsinfektioner (øger) Måling af lungefunktionen umiddelbart inden (nedsætter). Mål derfor så vidt muligt NO før lungefunktion. Desuden kan indtag af alkohol, kaffe og nitratholdige madvarer (salat) påvirke niveauet en smule. Normalværdier for NO hos voksne: Værdien af NO hos raske voksne er under 20 ppb (parts per billion). Hvis NO er højere end 20 ppb kan det tyde på allergisk inflammation i luftvejene, forudsat at andre kendte risikofaktorer (f.eks. infektion) er udelukket. Tekniske specifikationer for NIOX MINO : Opbevar apparatet ved normal stuetemperatur (helst mellem 15 og 30 C). Undgå store temperaturog luftfugtighedsudsving i omgivelserne. Undgå at have elektronisk udstyr i tæt kontakt med apparatet. Apparatet kan måle NO-værdier mellem 5 og 300 ppb. Instruktion af deltager ved måling af NO: Inden målingen: Fortæl deltageren at han/hun skal have målt koncentrationen af et stof i udåndingsluften, som fortæller noget om graden af 'irritation' i luftvejene. Fortæl at udåndingsluften hos alle mennesker indeholder dette stof i større eller mindre mængder. Fortæl at stoffet hedder nitrogenoxid, og at det er velkendt, at personer med allergi og/eller astma kan have forhøjede værdier af dette stof. Fortæl dog ikke rutinemæssigt hvad normalværdien er. Fortæl samtidig at værdien godt kan være forhøjet selvom personen er rask. Fortæl at undersøgelsen er ufarlig. Doser niveauet af information efter deltagerens egen nysgerrighed. Man kan hurtigt komme til at rode sig ud i kryptiske forklaringer, hvis man har 'lagt op til for meget'. Selve målingen: Påsæt nyt NO filter. Fortæl deltageren (forsøgspersonen) at han/hun skal tømme lungerne fuldstændigt.

6 Bed så deltageren om at suge alt den luft ind gennem NO-filteret (påsat apparatet), som lungerne kan rumme. Fortæl- om nødvendigt - at det er NO-fri luft, han/hun indånder. Bed derpå deltageren om at puste luften tilbage i apparatet gennem NO-filteret uden at flytte munden først. Fortæl deltageren at han/hun ikke skal puste hårdt, men derimod puste i en jævn strøm med en styrke der svarer til ca. 1/3 af den samlede kraft. Fortæl at apparatet giver en lyd, og at det gælder om at holde denne lyd i et konstant toneleje under hele udblæsningen. Fortæl at apparatet selv giver tegn, når målingen er slut, og at det tager ca sek. Gennemgå disse trin med deltageren inden den rigtige måling, så vedkommende har forstået, hvad proceduren går ud på. Hvis målingen mislykkes så gentag denne og modificer informationen efter hvor det gik galt. Hav tålmodighed og lad være med at stresse deltageren - indgyd optimisme - også selvom der er travlt. Det giver ofte det bedste resultat. Efter målingen: Oplys deltageren den målte værdi. Hvis den er under 20 ppb så fortæl at målingen er normal. Hvis deltageren er uforstående over for et normalt resultat (hvis han/hun f.eks. har astma), så fortæl at værdien godt kan være normal selvom man har astma, især hvis sygdommen er i rolig fase, eller hvis man tager medicin. Hvis den er over 20 ppb, og deltageren har kendt astma, høfeber og/eller allergi, så fortæl at den høje værdi derfor ikke er overraskende. Fortæl samtidig (især hvis værdien er meget høj) at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem værdiens størrelse og sværhedsgraden af deltagerens sygdom. Hvis værdien er høj uden kendt årsag, så fortæl at nogle personer godt kan have høje værdier, uden det behøver at betyde, de har allergi eller astma. Skriv målingen ned på et stykke papir og noter dato og klokkeslæt, også selvom apparatet gemmer data. Lad NO-filteret sidde i apparatet og skift først dette ved næste deltager.

7 Udførelse af spirometri Kort information til softwareprogram til SpiroUSB Der anvendes programmet Spida 5 - SpidaXpert og spirometrene SpiroUSB leveret af Spiropharma ( Kontaktperson Lars Henriksen. For tekniske detaljer se brochure. Softwareprogrammet er registreret som installeret på pc erne i rum og og hører efter registreringen til på disse pc'ere og kan ikke installeres på eller flyttes til andre pc ere på FCFS. Skal spirometrene således flyttes til andet rum, skal pc en følge spirometeret. Kontakt Spiropharma ved tvivlsspørgsmål om installation. Målinger på spirometrene i begge rum (rum og 85032) gemmes automatisk i Accessdatabasefilen spirometri på P:\Helbred2008\Spirometri. Denne fil må ikke slettes eller flyttes. Alle spørgsmål herom rettes til IT-ansvarlig. Der tages vores egen back-up/kopi af filen én om ugen (ved Lars-Georg Hersoug). Hver morgen inden første deltager foretages kalibreringscheck med tre liters sprøjten på hvert spirometer. I rum foretages kalibreringschecket med deltageren Kalibrering rum I rum foretages kalibreringschecket med deltageren Kalibrering rum Der foretages to målinger med tre liters sprøjten (et hurtigt og et langsommere pust), som begge højst må afvige med 0.08 liter (80 milliliter). Ved større afvigelse kontaktes Allan Linneberg, og der anvendes i mellemtiden det andet spirometer til måling af deltagerne. Tryk F5 ved ny deltager Indtast deltagernummer, for- og efternavn, køn, race, højde og vægt. Tryk New examination når der skal foretages første måling på deltageren Tryk accept next, når måling på deltager skal gentages Der skal minimum udføres tre målinger/manøvrer for hver deltager For at godkende målingerne skal de to højeste målinger afvige med mindre end 0,150 liter (150 milliliter) fra hinanden for både FVC og FEV1. Hvis ikke dette er tilfældet foretages ny måling, indtil dette kriterium er opfyldt, dog højst seks målinger i alt. Den højeste FVC og FEV1 noteres i registreringsskemaet med to decimaler. Der vælges den bedste FVC og FEV1 fra de tre målinger, uanset om disse måtte stamme fra to forskellige

8 målinger. Softwareprogrammet vælger selv disse to for dig, men check at den faktisk gør det rigtig. Procent af predicted FVC og FEV1 aflæses og noteres ligeledes i registreringsskemaet. Tryk accept done når målingerne er godkendte, eller der er udført seks målinger Herefter udprintes ark til journal. Tryk file og print. Ved problemer eller tvivl kontaktes Allan, Lars-Georg eller IT-ansvarlig. Definitioner Den forcerede vitalkapacitet (FVC) er den maksimale mængde luft, der kan ekspireres med maksimal kraft efter en maksimal inspiration. FEV 1 (forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund) er den maksimale mængde luft, der kan ekspireres i det første sekund ved en maksimalt forceret eksspiration efter en maksimal inspiration. Måleenheden for FEV1 og FVC er liter (fig. 2). Volumen (L) xxxxxxxxxx Målt Reference FVC (L) 3,70 3,30 FEV 1 (L) 2,82 2,81 FEV 1/ FVC 0,76 0,85 Kvinde, 60 år 1,75 m Flow (L/s) xxxxxxxxxx Målt Reference FVC (L) 4,49 3,74 FEV 1 (L) 3,94 3,27 FEV 1/ FVC 0,88 0,84 PEF (L/s) 7,6 7,2 Kvinde, 26 år 1,65 m Volumen (L) 0 0 Tid (s) Figur 1. Spirometri. Normal volumentidkurve og normal flowvolumenkurve. ECCS Referenceværdier.

9 Udførelse af undersøgelsen Der er tre faser i en FVC-test: 1: en maksimal inspiration 2: en kraftig eksspiration 3: en fortsat og fuldstændig eksspiration til undersøgelsen er slut Disse tre faser skal demonstreres inden testen. Den undersøgte inhalerer hurtigt og fuldstændigt fra den funktionelle residualkapacitet (dvs. efter fuldstændig udånding), og mundstykket eller røret til slangen til ventilationsmålingen tages i munden. Der må ikke inhaleres gennem mundstykket. Rørformede mundstykker skal nå inden for tænderne, og man må ikke trutte. Det skal sikres, at læberne slutter helt tæt til, og selve FVC-målingen påbegyndes umiddelbart herefter. Der er vist reduktion i peakflow og FEV 1, hvis inspirationen er langsom, og/eller der er en kort pause ved maksimal indånding, før eksspirationen påbegyndes. Det er derfor vigtigt, at starten af testen med inspiration foregår uden tøven, så pausen før eksspiration er minimal, dvs. mindre end 1 sekund. Testen forudsætter, at der er foretaget en maksimal inspiration før eksspirationen. Herefter skal den undersøgte person puste ud, så kraftigt og hurtigt som han/hun kan, og opmuntres til at tømme lungerne helt. Af hensyn til standardiseringen anbefales det, at patienten gennem hele manøvren skal vejledes med ord som bliv ved og pust og evt. anskuelige fagter. Anvendelsen af ord som pres kan påvirke manøvren modsat og øge risikoen for synkope. Det er vigtigt at observere den undersøgte for utilpashed og at observere kurverne under testen for at sikre sig, at der bliver anvendt maksimal anstrengelse. Velsiddende proteser skal ikke fjernes, da en spirometri som regel er bedre med bevaret orofaryngeal geometri. Hvis den undersøgte bliver svimmel, bør man stoppe testen, idet der er risiko for synkope. Testen gentages når relevante forholdsregler er taget. I Helbred2006 er der besluttet følgende: Af sikkerhedsgrunde udføres spirometrien med patienten siddende i stol med armlæn med et bord foran sig Der anvendes ikke næseklemme Der udføres ikke reversibilitetstest (inhalation af astmamedicin ved nedsat lungefunktion) Referenceværdierne i softwaren er sat til ECCS

10 Spirometrene/turbinerne rengøres ikke rutinemæssigt. Iblødsætning i sæbevand i 5 minutter kan avendes ved behov. Der anvendes éngangs papmundstykker uden filter (f.eks. varenummer fra Spiropharma: kr. 148 per 200 stk.) FEV1 og FVC registreres i registreringskemaet med 2 decimaler VURDERING AF DEN ENKELTE MÅLING Startkriterier. Den forcerede eksspiration skal begynde umiddelbart efter en inspiration dels for at undgå at der slipper luft ud, før den forcerede eksspiration begynder, dels fordi elasticiteten i lungerne og dermed flowet aftager, når man venter for længe. Inspektion af flowvolumenkurven kan give et indtryk af, om starten af en test er foregået tilfredsstillende. Hvis testen begynder for langsomt, bør den afbrydes for ikke at forårsage unødig anstrengelse. Det anbefales, at der er hurtig feedback fra apparaturet, hvis kriterierne ikke er opfyldt. Slutkriterier. Den undersøgte person skal verbalt vejledes i at tømme lungerne helt og blive ved til der ikke kan pustes mere ud. Undersøgelsen er slut, når: 1: den undersøgte ikke kan puste mere ud eller ikke bør blive ved pga. utilpashed og/eller 2: volumentidkurven viser ændring i volumen på 0,025 L i mindst et sekund. Det er endvidere et krav i ERS/ATS s anbefaling, at den undersøgte puster ud i mindst 6 s (du kan se på x-aksen af volumen-tids-kurven, hvor mange sekunder, der er pustet). Apparaturet bør kunne vise, om kriterierne for afslutning af testen er opfyldt. Hvis stemmelæberne (glottis) lukkes, kan det se ud som om testen er afsluttet før 6 s er gået, selvom der tilsyneladende pustes i 6 s. For patienter med obstruktiv lungesygdom eller ældre patienter er eksspiration i længere tid end 6 s ofte nødvendig. Mere end 15 s giver sjældent yderligere information (evidens lav). Mange og lange test er derfor sjældent berettigede. Selvom det ikke lykkes at opfylde kriterierne for afslutning af testen, kan en del af testen f.eks. FEV 1 ofte anvendes.

11 Yderligere kriterier. Hoste i det første sekund kan påvirke FEV 1 og kan gøre undersøgelsen uacceptabel. Det samme kan Valsalvas manøvre (maksimal expiration mod lukket øvre luftveje). Der må ikke være spild af luft ved mundstykket. Obstruktion af mundstykket, fordi tungen eller tænderne anbringes foran det, eller forvridning pga. bid kan også påvirke målingerne. Under proceduren må der ikke foretages ekstra inspiration. Undersøgeren skal sikre sig, at den undersøgte har forstået instruktionen og har udført undersøgelsen med en maksimal inspiration, hurtig start, kontinuert eksspiration med maksimal kraft og ikke afslutter undersøgelsen for tidligt. Ifølge ERS/ATS s kriterier skal en acceptabel kurve opfylde alle 7 betingelser i tabel 2, hvorimod en anvendelig kurve kan nøjes med at opfylde de to første af kriterierne. Tabel 2 Kriterier for acceptabel måling 1 Startkriterier. Ingen tøven og EV < 5 % FVC eller 150 ml fig. 3 2 Hostekriterier. Ingen hoste i 1. s fig. 5 3 Slutkriterier. Flow< 0,025 L/s og varighed >6 s. Åben glottis fig. 2 4 Ingen Valsalva-manøvre (maksimal eksspiration mod lukket øvre fig. 6 luftvej) 5 Intet luftspild. Læber sluttes tæt om mundstykke fig. 7 6 Ingen obstruktion ved mundstykke 7 Ingen ekstra inspiration fig. 4 Målingen er anvendelig, hvis 1 og 2 er opfyldt

12 Figur 2 Eksempler på ikke godkendte volumentid-kurver. Volumen (L) Tid (s) De punkterede linjer angiver de korrekte registreringer 1: Ufuldstændig eksspiration med luftspild 2: Ikke maksimalt forceret eksspiration 3: Ikke maksimalt forceret eksspiration og inspiration 4: Inspiration under FVC-manøvren med eller uden luftspild 5: Ikke-forceret eksspiration med eller uden luftspild/inspiration Kurver fra 1-5 er fejlagtigt afsluttet for tidligt

13 Volumen (L) A B Tid (s) Flow (L/s) s Volumen (L) Figur 3 Volumentidkurve(A) og flowvolumenkurve (B) med hoste. Modificeret efter ERS/ATS

14 A Volumen (L) Tid (s) B Flow (L/s) Volumen (L) Figur 4 Volumentidkurve(A) og flowvolumenkurve (B) med tillukning af glottis (stemmelæber). Modificeret efter ERS/ATS

15 A Volumen (L) Tid (s) B Flow (L/s) Volumen (L) Figur 5. Volumentidkurve(A) og flowvolumenkurve (B) med utæthed. Modificeret efter ERS/ATS

16 VURDERING AF FLERE MÅLINGER Til vurderingen af en spirometri er det nødvendigt med minimum 3 gennemførte målinger, der opfylder kriterierne ovenfor. Eksspirationskurvernes ensartetheden (intra- session repeterbarhed) accepteres, hvis forskellen imellem den største FVC og den næststørste FVC er mindre end 0,150 L, og forskellen imellem den største FEV 1 og den næststørste FEV 1 er < 0,150 L. Hvis FVC < 1,00 L skal forskellene for både FEV1 og FVC være < 0,100 L. Hvis disse kriterier ikke opfyldes ved tre manøvrer, kan man forsøge flere gange, men normalt ikke mere end 8 gange. Stor variabilitet skyldes ofte, at den undersøgte person ikke trækker vejret nok ind. Nogle personer behøver en kort hvileperiode imellem hvert forsøg. Ved en uacceptabel start eller ved hoste kan kurverne og målingerne ikke anvendes. Eksempler på uacceptable kurver er vist i fig UDVÆLGELSE AF RESULTAT Største FVC og største FEV 1 ud af 3 acceptable målinger anvendes, selvom de ikke stammer fra den samme kurve (tabel 3). Tabel 3. Repeterbarhedskriterier og udvælgelseskriterier for FEV 1, FVC, VC og IC Forskel mellem målinger Udvælgelse af resultat FEV 1 * FVC* Største værdi <150 ml større end næststørste* Den største af 3 målinger VC IC Ingen krav Gennemsnit af 3 målinger *Hvis FVC < 1,00 L skal forskellen imellem største og næststørste FVC og FEV 1 være < 100 ml.

17 Volumen (L) FVC (L) 3,65 FEV 1 (L) 1,14 FEV 1/ FVC 0, Tid (s) Figur 6. Obstruktiv volumentidkurve. Modificeret efter ERS/ATS Tabel 4 Specifikationer for spirometre og flowmetre. Test Volumen spændvidde Korrekthed Flow L s -1 Ti d Apparatur modstand og modtryk ved ånding Test signal FVC 0,50 8,0 L * 0,20 7,0 L ** FEV 1 < 1,66 L + 50 ml FEV 1 > 1,66 L + 3 % FEV 1 0,50 8,0 L * 0,20 7,0 L** FEV 1 < 1,66 L + 50 ml FEV 1 > 1,66 L + 3 % < 1,5 cm H 2 0 L -1 s = < 0,15 kpa L -1 s 1 < 1,5 cm H 2 0 L -1 s = < 0,15 kpa L -1 s 24 ATS flow kalibreringskurver* 3,000 L sprøjte 24 ATS flow kalibreringskurver* * ATS/ERS ** Arbejdsgruppen **Det påhviler forhandlerne af udstyret at dokumentere, at spirometrene opfylder kravene vedrørende de af ATS/ERS angivne flow-profiler.en test heraf kan nemlig kun foregå på speciallaboratorier.