Progressiv brainstorm

Transkript

1 Progressiv brainstorm Beskrivelse: - Eleverne deles i grupper, som får hver sin farve tusch. - Hver gruppe får et A3-ark med f.eks. et billede, et udsagn hvad ved vi om..? - De brainstormer gruppevis ved at skrive ord og begreber eller lave tegninger om emnet. - Efter nogle minutter lader grupperne deres ark ligge og går videre til en anden gruppes ark. De medbringer deres farvede tusch og brainstormer videre på den anden gruppes ark. Her tilføjes ideer ved at bruge den forrige gruppes ideer som afsæt for det, de ikke havde tænkt på tidligere eller de fortsætter med at skrive nye ideer, spørgsmål eller svarer på evt. spørgsmål. - Grupperne fortsætter til alle grupper har bidraget til alle ark og er tilbage ved deres eget. - Hver gruppe diskuterer, hvad der nu står på deres papir. - Arkene sættes på væggen, og hver gruppe kommenterer kort på kommentarer de har fået eller noget de har lært fra andre grupper. Faglige mål: - Aktivere og fællesgøre klassens samlede viden i begyndelsen af et emne Sproglige mål: - At eleverne får knyttet deres hverdagssprog sammen med det faglige begreb, de brainstormer på får skabt sammenhæng mellem det faglige begreb og det semantiske netværk/de mentale forestillinger de allerede har - At eleverne lytter opmærksomt og stiller spørgsmål hvis de ikke forstår den andens forklaring. Aktiviteten kan evt. gentages som evaluering i slutningen af et forløb

2 Brændekilde 1889: Udslidt

3 Hvilket andet ord kan du bruge her? Hvilken stemning forventer du at møde i teksten, når du læser dette ord? Dette er en metafor. Hvordan kan det siges med andre ord? Hvad tænker du på, når du læser dette? Er der steder på arket, hvor du kan finde ud af, om det er det, digteren vil have dig til at tænke på? Skæbne "Hurtige, lyse Stemmer der hvirvlede ud i det blaa du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstaa. Svedig og fed og dum helvede satte paa Spring og væltede dig og Cyklen. Vi stod og lo omkring. Du sad paa den forreste Bænk græd ikke, nej, glo, glo, glo! naar en bange og vittig Vikar spørger om to og to. Vikarer i første Mellem frelste en tynd Disciplin ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløst blev til grin. Og da det omsider blev Foraar for os, der var femten Aar, og Træerne stod og lyste over Pigernes bløde Haar, og du kom forsigtigt, alvorligt - da skete det værste af alt: at den der lo højest af os, var hende, det hele gjaldt. Nu ta'r du Hævn! Nu gaar du med Skraarem og Støvler paa, du løfter en Arm, og det skinner i Øjnenes blege blaa. For Had og Haan og Trusler, det kan et Menneske ta' men ikke det, nej aldrig: Det og grines a' Nu er du noget, Tykke! Mand og Partikammerat. Og hvis vi en Dag skal til Muren, saa er din Haand parat. Parat til at smadre et Knojern ind i min Mund, naar du slaar, for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde Aar." Hvad betyder ordet skæbne? Fortæller de to ord noget om, hvor og hvornår teksten foregår Hvor kan du finde ud af, hvad dette ord betyder? Hvad kan ordet Muren betyde her? (Morten Nielsen: Skæbne, Efterladte Digte s , 1945) Hvad ved du om genren? Hvad ved du om forfatteren?

4 Marginspørgsmål Beskrivelse: - Marginspørgsmål spørger ind til elevens oplevelser og forforståelser af teksten. - Det fremmer læseforståelsen at være i dialog med teksten. Marginspørgsmål støtter eleven i at finde opmærksomhedspunkter/spørgsmål. Faglige mål: - At elevernes læseforståelse styrkes gennem dialog med teksten. - At marginspørgsmål efterhånden bliver et internaliseret værktøj for eleverne. Sproglige mål: - At læse med konteksten som støtte - At bruge de nøgler/spor der er tilgængelige i teksten

5 Bilag 1a Genrer og sproghandlinger hel tekst Faktagenrer Fiktionsgenrer Lyriske Berettende Instruerende Komprimerende Digt Sang Personlig dagbog Opskrift Faktuel nyhedsartikel Brugsanvisning Referat Resume Fortællende Dramatiske Informerende Argumenterende nformerende Novelle Eventyr Roman Myte Skuespil Film Tv-serie Leksikon artikel Artikel i et fagblad Læserbrev Ledere Fagblad

6 Bilag 1b Genrer og sproghandlinger - hultekst Faktagenrer Fiktionsgenrer Lyriske Berettende Instruerende Komprimerende Fortællende Dramatiske Informerende Argumenterende nformerende

7 Bilag 1c Genrer og sproghandlinger - ordkort Personlig dagbog Faktuel nyhedsartikel Opskrift Brugsanvisning Leksikonartikel Artikel i et fagblad Læserbrev Leder Reklame Referat Resume Digt Roman Eventyr Novelle Sang Myte Skuespil Film Tv-serie Fra vidensbanken på

8 Så tag mit hjerte i dine hænder, men tag det varsomt og tag det blidt, det røde hjerte nu er det dit. Det slår så roligt, det slår så dæmpet, for det har elsket, og det har lidt, nu er det stille nu er det dit. Og det kan såres og det kan segne og det kan glemme og glemme tit, men glemmer aldrig, at det er dit. Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte, det sov og drømte i lyst og leg, nu kan det knuses men kun af dig. (Tove Ditlevsen, Lille Verden, 1942)

9 At kvalificere referat Beskrivelse: - Klassen deles i grupper a Grupperne læser sammen den tekst, der skal refereres - Hver gang, der skiftes oplæses, sikres forståelse af indhold - Efter læsning finder gruppen nøgleord, som begrundes og noteres på små stykker papir - Derefter trækker og forklarer eleverne på skift nøgleordene for gruppen - Ordene lægges op i den rækkefølge, de skal anvendes i referatet. - Derefter diskuterer eleverne hvilke ord, der hører til i samme afsnit (markeres ved, at ord i samme afsnit lægges tæt, nyt afsnit større afstand) - Herefter noterer gruppen referatmarkører på nye sedler - Referatmarkørerne placeres over det første ord i hvert afsnit - Eleverne laver på skift et mundtligt referat vha deres nøgleord og referatmarkører. - Eleverne tager et billede af rækken af nøgleord og referatmarkører med deres mobil. Billedet skal bruges som støtte til arbejdet med et individuelt skriftligt referat. Faglige mål: Sproglige mål:

10 Dictogloss Variant af diktat, men hvor det primære formål med diktat er at teste hvor langt eleverne er nået i automatisering af deres stavekompetencer, er det primære mål med dictoglass at arbejder med bevidste problemløsningsprocesser, f.eks at arbejde med lyttestrategier og notatteknik til at fastholde indholdet af en hørt tekst, for efterfølgende at konstruere en tekst, der ikke nødvendigvis er identisk, men har samme indhold og anvender originaltekstens sproglige mønstre. Beskrivelse: - Find en kort tekst med klare pointer - Eleverne skal vide om de skal lytte globalt have hele indholdet med, eller de skal lytte efter fokuspunkter. - Eleverne oplyses om, at teksterne ikke behøver, at være identiske, men skal have samme indhold. - Eleverne oplyses om, at sproget i deres gengivelse skal ligne oplæsningstekstens sprog - Læreren læser teksten højt med almindelig hastighed tre gange. - De to første gange lytter eleverne, tredje gang noterer de stikord mens de lytter - Eleverne sammenligner i par deres stikord - Elevparrene samles i firmandsgrupper og rekonstruerer teksten (Fokus på indhold og sprog) - De forskellige versioner af teksterne hænges op i klassen sammen med originalen. - Lærer og elever drøfter forskelle og ligheder sprogbrugen i de ophængte tekster. Faglige mål: Sproglige mål: Eventyr Man skelner mellem to typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

11 Folkeeventyret kan være flere tusinde år gamle og er blevet fortalt mange steder i verden fra generation til generation. Man kender ikke forfatterne, og først omkring år 1800 begyndte man at skrive eventyrene ned. Eventyr foregår ikke på en bestemt tid og heller ikke et bestemt genkendeligt sted. De er korte, fortalt i et enkelt sprog med faste vendinger og derfor lette at genfortælle. Personerne er typer. Der er to verdener: den virkelige, hvor der bor mennesker og den overnaturlige, hvor der bor feer, hekste og trolde. I mange eventyr bliver en person forvandlet to gange, først til et dyr og siden til et menneske igen i kraft af et andet menneskes kærlighed. Den dybere mening med folkeeventyrene er som oftest at fortælle en historie, hvor hovedpersonen efter prøvelserne finder sin egen identitet. Frit efter Nis Johannsen og Karsten Møller, Litteraturens redskaber, side27. Gyldendal 2004

12 Skelettekst Beskrivelse:- - Tekstens tema skal være kendt for eleverne - En skelettekst viser den overordnede teksts udformning/struktur, men nøgleuddrag fra teksten er fjernet - Eleverne skal forudsige, hvad de tror de manglende uddrag omhandler. - Efter gruppe- eller pardrøftelse af nøgleuddragenes mulige indhold noteres forslag på tavlen. - Forslagene begrundes og diskuteres - Eleverne præsenteres for de manglende uddrag Aktiviteten bygger bro mellem elevernes hverdagssprog og tekstens fagsprog samt synliggør tekstens struktur Aktiviteten giver læreren mulighed for at modellere noget af det fagsprog og ordforråd som optræder i teksten stilladserer bevægelsen m I dette tilfælde kunne situationen være, at der i et tværfagligt samarbejde med nogle af fagene biologi, fysik, geografi, samfundsfag, kristendom arbejdes med et overordnet tema. Danskfagets bidrag kunne være, at arbejde med tekstaktiviteter (fx tekststruktur, forbindere, sætningsindledere, referatmarkører, tidsmarkører osv) ifm. nyhedsformidling (Radio, TV, skrevne medier), læserbreve eller som i eksemplet her uddrag fra en tekst. Mulige faglige mål: Mulige sproglige mål Uddrag fra: Jane Goodal Jane Goodal Reflects on Working Towards Peace

13 oversat fra Pauline Gibbons svenske udgave af teksten s. 139 i Lyft språket lyft tänkandet, 2010 Nu om stunder sker det le,t at man oplever, at alt er håbløs. Vi mennesker har forstyrret naturens balance: skove fælles, ørkener breder sig, vi har megen i luften, på marker og i vandet. Klimaet er ved at forandres, mennesker sulter. Visse dele af verden er overbefolkede, i andre dele hersker overforbrug. Der forekommer overgreb på både mennesker og dyr, i form af både vold og krig. Endnu er jeg fortrøstningsfuld. Det har jeg fire grunde til: For det første For det andet Min tredje anledning til håb handler om Min fjerede begrundelse for stadig at håbe Lad os fortsætte 2000-tallet med håb med tro på vor egen formåen tro på vores intelligens, tro på vores ukuelige natur. Lad os udvikle respekt for alle levende. Lad os forsøge at bytte vold og intolerance med forståelse og medfølelse og kærlighed