Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål."

Transkript

1 Inholdsfortegnelse Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål....1 Problemformulering...2 Kapitel 1. Læsevejledning Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven....4 Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information...7 Kapitel 3. Empiri Valg af metode Transskription og analyse af interviews Respondenter Fremgangsmåde Pilottest Fravalg...11 Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd Hvordan søger journalister information? Den indledende fase Forberedelsesfasen Produktionsfasen Analyseafsnit Tidsaspektet Personligt netværk Vinkel på historien...20 Kapitel 5. Fokus på taksonomibegrebet Definition Struktur og indhold FF-taksonomien en analyse...25 Kapitel 6. Evaluering af FF Evaluering i et historisk perspektiv Relevans Simulated work tasks FF i sammenhængen...32 Kapitel 7. Konklusion Litteraturliste:...36 BILAG...38

2 Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål. Emnet for denne opgave er indholdet og brugen af Find en Forsker siden på Århus Universitets (AU s) hjemmeside, som dækker alle forskningsområder på det tidligere Århus Universitet. Se siden på: Forhistorien er, at Århus Universitet pr. 1/1-07 indgik i en fusion, som også omfatter Handelshøjskolen i Århus (ASB), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (HIHB) samt de mindre sektorforskningsinstitutioner Danske Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Jordbrugsforskning (DJF) I det strategiske oplæg for det nye AU samt i den foreliggende udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet indgår vidensspredning som et af de elementer, som man vil sætte fokus på. En måde at sprede viden på er ved at gøre indholdet af den eksisterende forskning tilgængelig for omverdenen. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra ministerielt hold i disse år stilles stadig større krav til forskerne om, at de skal dokumentere deres forskning i form af artikler, working papers mm. En anden form for synliggørelse er når en forsker citeres/ optræder i medierne. Med den intention at øge synliggørelsen af eksisterende forskningsaktiviteter gik man på AU i 2005 i gang med udarbejdelsen af en webbaseret indgang til forskningen. Resultatet blev en hjemmeside, som så dagens lys i 2006 og i daglig tale kaldes Find en Forsker fra nu af kaldet FF. Ifølge en skrivelse fra den daværende prorektor for forskning, Mette Bock besøges FF gennemsnitligt af 1750 brugere om måneden og har fra september 2007 specielt slået igennem overfor en primær målgruppe, nemlig journalisterne (Se bilag 1). I forbindelse med ovenstående fusion skal den nuværende FF tilpasses den nye organisation. En arbejdsgruppe blev startet i oktober Kommisoriet var, at FF skulle udvides med emneord, som dækker ikke eksisterende/ nye emneområder, samt at den eksisterende løsning skulle evalueres. Mit oprindelige udgangspunkt for opgaven var at beskrive processen omkring arbejdet med de konkrete emneord, som indgår i det emnehierarki, hvorfra forskerne skal hente inspiration til at beskrive deres forskning. Dette arbejde har dog vist sig at være så omfattende, at det ikke kunne passes ind i den for opgaven givne tidsramme. 1

3 Alternativt har jeg derfor i opgaven valgt at sætte fokus på hvordan siden bruges p.t., for på den måde at få input til det kommende arbejde med at udbygge FF. Med dette udgangspunkt indgår følgende elementer i opgaven: En karakteristik af, hvad der karakteriserer journalisters informationssøgeadfærd fremover IS for at få et indtryk af om brugen af FF siden kan understøtte denne adfærd. En karakteristik af den vidensorganiserende struktur som er anvendt i udarbejdelsen af FF. Denne kaldes i Information retrieval fremover IR-sammenhæng for en taksonomi. at pege på en metode, som kunne være anvendelig i forbindelse med en fremtidig udvikling/ evaluering af siden Problemformulering I hvilket omfang understøtter FF journalisters informationssøgeadfærd? Følgende konkrete undersøgelses-/forskningsspørgsmål ønskes besvaret: 1. Hvad kendetegner journalisters IS-adfærd? a. Hvilke krav stiller dette til værktøjer til informationssøgning som FF? 2. Hvilken type vidensorganiserende struktur er der tale om? a. Hvad er karakteristisk for opbygningen af FF? b. Hvordan kan et redskab som FF konkret understøtte journalisters IS-adfærd? 3. Hvordan kunne man evaluere systemet for at få konkret viden om hvad der sker når brugerne interagerer med FF? 2

4 Kapitel 1. Læsevejledning. Opgaven er inddelt i 7 kapitler, hvoraf nogle indeholder underafsnit. Kapitel 1: Læsevejledning Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information. Formålet med kapitlet er at skabe klarhed omkring, hvad der egentlig kan betegnes som viden og hvad der kan betegnes som information. Forståelse af disse begreber enkeltvis og hvordan de hænger sammen er afgørende for erkendelse af hvordan FF fungerer. Kapitlet indeholder en diskussion af forskellige definitioner på de to begreber. Kapitel 3. Empiri. Opgavens empiriske del består af interview med 3 journalister. Kapitlet indeholder en diskussion af tilgang til undersøgelsesmetode, bearbejdning af data samt argumentation omkring fordele/ulemper ved valget af denne metode Desuden argumenteres der for fravalg af andre metoder. Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd. Formålet med kapitlet er at kortlægge journalisters brug af FF. Folkene bag FF på AU opfatter, som det er nævnt i indledningen journalister som en primær målgruppe. På AU s hjemmeside findes FF således også under overskriften pressen. Kapitlet er baseret på indholdet i tre artikler, som specifikt beskriver journalisters IS-adfærd. Konkret inddrages Ellis model, som beskriver en behavioristisk tilgang til ISadfærd. Kapitlet slutter af med et analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmål 1 og 1A. Kapitel 5. Taksonomien. Med udgangspunkt i konklusionerne i kapitel 3 diskuteres, hvordan en taksonomi som FF kan understøtte journalisters IS-adfærd. For at komme dertil ser jeg nærmere på definitioner på hvad en taksonomi er der er nemlig flere. Garshol udtrykker det således: The term taxonomy has been widely used and abused to the point when something is referred to as a taxonomy it can be just about anything, though usually it will mean 3

5 some kind of abstract structure. (Garshol, 2004, s. 381). Kapitlet diskuterer forskellige definitioner og argumenterer for, at det netop er en taksonomi-struktur, der er brugt i FF. Kapitlet slutter af med et analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmålene 2, 2A og 2B. Kapitel 6. Fremtiden for FF. Som det fremgår af opgavens indledning skal FF inden længe udvides med forskere fra det nye Århus Universitet. I den sammenhæng vil det være naturligt at evaluere på brugen af FF. Kapitlet bringer simulated work tasks i spil som et brugbart evalueringsværktøj og inddrager relevansperspektivet. Kapitlet giver svar på undersøgelsesspørgsmål 3. Kapitel 7. Konklusion 1.2 Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven. I et forsøg på at skabe lidt overblik over tilgangen til denne opgave har jeg søgt tilflugt i videnskabsteorien: Videnskabsteorien kan være med til at belyse, hvad videnskab og forskning er og kan være (Fuglsang, 2005, s. 8). Præsentationen i dette afsnit er inspireret af Birger Hjørland, der forsker i brugen af videnskabsteoretiske paradigmer i BDI-sammenhænge. Han definerer: Videnskabsteoretiske positioner er ikke blot til fri afbenyttelse, men betegner forskellige muligheder og grænser og dermed rækkevidden af den videnskabelige erkendelse (Hjørland, 1991, s. 21). Omkring brugen af videnskabsteoretiske paradigmer siger han: Man har nemlig i nogen grad været tilbøjelig til at betragte disse positioner som ideologiske grundholdninger, der udelukker hinanden. Man erklærer på forhånd, i en slags offentlig programerklæring, hvilken holdning man indtager og behøver så ikke beskæftige sig med den anden grundholdnings kritiske spørgsmål (Hjørland, 1991, s. 21). 4

6 Ifølge Hjørland behøver paradigmerne ikke udelukke hinanden. Jeg har således i opgaven valgt to forskellige videnskabsteoretiske indgange nemlig pragmatisme og rationalisme. Disse beskrives her i opgavens kontekst: Pragmatisme: Definerer viden og begreber på baggrund af menneskers praktiske aktiviteter. Der lægges endvidere stor vægt på den historiske sammenhæng som forklaring på, hvorfor man gør, som man gør. Hjørland placerer sig selv i denne kontekst ( Hjørland, 2003, s. 94) og nævner i en anden sammenhæng, at tilgangen er, at f.eks. lægens forsøg på behandling er good enough.(hjørland, 2002, s. 961). I en ISsammenhæng betyder det, at man stiller sig tilfreds med den fundne information, selvom man godt ved, at andre kilder belyser emnet mere uddybende. I mit daglige arbejde som bibliotekar møder jeg tit denne attitude hos brugerne. I forlængelse af dette tager opgavens kapitel 3 udgangspunkt i en arbejdshypotese om, at journalisters IS-adfærd indeholder elementer af pragmatisk karakter. Den traditionelle (IR) tilgang til informationssøgning er dog at lave systemer, som kan optimere konkrete søgeresultater. Udgangspunktpunktet kunne beskrives således: Vi kan gøre det bedre. Her kommer den rationalistiske tankegang ind i billedet. Den rationalistiske tilgang: I filosofien kendetegnes dette begreb ved relationen mellem enkle og mere komplekse begreber, mens man i psykologien taler om deductive, rule-governed algorithms (Hjørland, 2003, s. 101). Arbejdshypotesen i opgaven er her, at FF er udtryk for en rationalistisk tilgang til vidensorganisation, idet netop deduktiviteten og opdeling af emneord i over- og underbegreber kendetegner en rationalistisk tilgang til klassifikationspraksis se nedenfor. I forlængelse heraf beskriver Hjørland (2003, s. 104 ) dels de metoder, som bruges i.f.m. klassifikation og vidensorganisation indenfor biblioteks- og informationsvidenskabsdomænet og det som han kalder fundamental theories of epistemology. Metoderne som typisk bruges er bl.a. 5

7 Standardisering, kvantitative metoder, kvalitative metoder, bibliometriske metoder, metoder baseret på ordoptælling, sociologiske metoder, historiske metoder Alle disse metoder er baseret på, at viden er tilgængelig. Hjørland formulerer det således: Methods of knowledege elicitation seem to be built upon on the assumption that the needed knowledge is ready at hand within a group of experts or other people. This may be more or less the case. (Hjørland, 2003, s. 105). Sidste del af citatet antyder, at forfatteren ikke føler sig overbevist om, at de nævnte metoder kan stå alene i en IS/IR-sammenhæng. Han vender sig derfor til filosofien og tager fat i begrebet epistemologi, som kan defineres som de filosofiske overvejelser om viden og begrundelse, d.v.s. spørgsmålet om, hvad der karakteriserer viden til forskel fra blotte formodninger. Helt konkret præsenterer han begrebet fundamental theories of epistemology. (Hjørland, 2003, s. 105). Disse relaterer primært til klassifikationsprincipper og principper for videnorganisation. En af disse er rationalisme, som beskrives således: Rationalism (Principles of pure reason. Deductions) Scientific classification Classification based on logical, universal divisions Bibliographic classification Facet analysis built on logical divisions and eternal and unchangeable categories Examples: Ranghanathan. Ud fra et rationalistisk synspunkt betragter Hjørland således klassifikation som værende deduktiv i sin karakter - baseret på logisk og universel opdeling/præsentation af f.eks. emneord se eksempelvis Ranghanathans teori om facetteret klassifikation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om idealbilleder. Hjørland skriver selv: It is important to realize that they are idealizations. They do not and can not exist in pure forms. (Hjørland, 2003, s. 107) Således lidt klogere på det videnskabsteoretiske aspekt, går jeg nu over til at se på sammenhængen mellem begreberne viden og information. 6

8 Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information Begreberne viden og information er centrale for opgavens analyse og diskussion. Jeg vil derfor indledningsvis kigge lidt nærmere på disse begreber og på hvordan de kan defineres, da det i sammenhængen er vigtigt at kunne skelne mellem hvad der er information, og hvad der er viden. Lambe skriver omkring viden: Knowledge is notoriously difficult to define (Lambe 2007, s. 3). Men for at det skal give mening at bruge ord som vidensorganisation og videndeling, er man afhængig af nogle definitioner. Flere har da også taget udfordringen op. Nonaka & Takeuchis introduktion af begreberne tavs og explicit viden byggende på filosoffen Michael Polanyis teorier - er et eksempel. Tavs viden defineres som en persons tro og holdninger, mens explicit viden defineres som værende forankret i sproglig form, f.eks. dokumenter (Nonaka & Takeuchi, 1995). Et andet eksempel er Zins, som anvender en spændende tilgang critical incident technique i sit forsøg på at bidrage med definitioner på viden, information og data (Zins 2007). Artiklen er bygget op omkring ekspertudsagn det er det, der kendetegner denne metodiske tilgang - fra et internationalt panel af anerkendte forskere inden for biblioteks- og informationsvidenskab. Undersøgelsen fandt sted i perioden , omfattede 45 eksperter og havde karakter af en spørgeskemaundersøgelse. I artiklens indledning præsenteres følgende statement: a common view is that knowledge is the product of a synthesis in the mind of the knowing person and exists only in his or her mind. En sådan definition er problematisk i forhold til f.eks. begrebet vidensorganisation, for man kan jo ikke organisere viden, som ikke udtrykkes altså en form for tavs viden. Artiklens mission er således at udfordre dette syn på viden, og her kommer forskernes udsagn/ definitioner ind i billedet, da de tydeligt gengiver meningsforskelle. 7

9 Nedenstående gengives nogle udsagn, som illustrerer forskellen i hvordan begreberne defineres: Donald Hawkins: Knowledge is information that has been given meaning and taken to a higher level. It emerges from analysis, reflection upon and synthesis of information. (Zins, 2007, s. 483) Donald Hawkins: Information is data, that has been categorized, counted, and thus given meaning, relevance or purpose. (Zins, 2007, s. 483) Birger Hjørland: Knowledge means that part of our background assumptions that we do not find fruitful to question. (Zins, 2007, s. 484) Charles Oppenheim: Knowledge is a combination of information and a persons experience, intuition and expertise. (Zins, 2007, s. 485) Raya Fidel: Knowledge is a personal/cognitive framework, that makes it possible for humans to use information. (Zins, 20007, s. 483) En afgørende forskel ligger i, om det individuelle aspekt tillægges nogen betydning ved tilegnelse af viden, en såkaldt socio-kognitiv tilgang. Denne tilgang udtrykker Fidel og Oppenheim tydeligt, hvorimod Hjørland skiller sig ud med sin mere pragmatiske tilgang, som ikke tillægger det individuelle aspekt væsentlig betydning. Udgangspunktet i denne opgave er den socio-kognitive tilgang. Dette underbygges i høj grad af brugen af den kvalitative interviewform. Det fremgår således, at journalisterne trods en fælles teoretisk baggrund udviser forskellig adfærd begrundet i bl.a. deres jobsituation og personlighed. Endelig udtrykker Hawkins tydeligt sammenhængen mellem begreberne viden og information viden betragtes her som bearbejdet information. Man kunne også udtrykke det sådan, at information har videnspotentiale. Det bliver i opgavens kontekst rigtig interessant, hvis man inddrager Taylors udsagn: 8

10 what can be organised is information, which resides in documents or other artefacts apart from people. (Taylor, 2004, 25). Ud over at komme med en supplerende beskrivelse af informationsbegrebet argumenterer Taylor således i citatet for, at indholdet i mange hjælpeværktøjer, som bruges i klassifikationssammenhænge, som f.eks. en taksonomi, egentlig har mere karakter af information end af decideret viden. I tilfældet FF vil jeg dog argumentere for, at såvel information som viden er i spil dette uddybes i kapitel 4. Kapitel 3. Empiri 3.1 Valg af metode. Jeg har som undersøgelsesform valgt at gøre brug af semistrukturerede kvalitative interviews, som er kendetegnet ved, at der er en overordnet plan for interviewene med angivelse af konkrete problemstillinger. Rækkefølgen i det enkelte interview er som udgangspunkt vilkårlig. Da jeg ikke på forhånd havde kendskab til, hvordan journalister søger information, valgte jeg denne form, da det halvstrukturerede livsverdensinterview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 2001, s. 19). Disse fænomener har betydning for, hvordan de så reelt tilgår information som beskrevet af Ellis (Ellis, 1989a, s. 174). Interviewenes semistrukturerede struktur kommer til udtryk ved, at de er bygget op omkring en interviewguide, se bilag 2. Denne er inddelt i faser efter inspiration fra Kuniavsky (2003, s. 118), som i en timeglas-model starter ud med generel information, efterfulgt af mere specifikke spørgsmål, for til sidst at samle op og formulere det store perspektiv. I interviewsituationen inddrog jeg konkret modellen over journalisters søgeadfærd se figur 1. Dette gjorde jeg med henblik på at få skabt en fælles ramme omkring begrebet IS-adfærd. 9

11 3.2 Transskription og analyse af interviews. Ifølge Kvale er der visse overvejelser forbundet med transskribering af interviews. Han beskriver den transskriberede tekst som fortolkningsmæssige konstruktioner (Kvale, 2005, s. 166), da det er så godt som umuligt at oversætte fra talesprog, der har et regelsæt, til skriftsprog, som har et andet regelsæt. Et eksempel er, at tonefald ikke kan gengives på skrift. Overordnet foregår interviews i en sammenhæng, hvor transskriptioner fremstår som dekontekstualiserede samtaler. Med dette udgangspunkt beskriver Kvale forskellige tilgange til transskription/ analyse af interviews. Jeg har i opgaven valgt at bruge den tilgang som Kvale beskriver som skabelse af mening ad hoc. Dette beskrives som et frit samspil af teknikker under analysen (Kvale, 2005, s. 201). En af de teknikker der nævnes er opstilling af kontraster/sammenligninger, som i opgavens kontekst fungerer fint til at illustrere hvor de tre respondenters er enige/ uenige. Transskribering af de tre interviews ses i bilag Respondenter. Respondenterne er udvalgt i samarbejde med kommunikationsafdelingen på ASB, som har kontakt til mange journalister. Jeg har således ikke kendt dem inden interviewene fandt sted. De er alle kvinder, men jeg ser ikke dette som et problem, da undersøgelsen kun omfatter 3 interviews. Professionsmæssigt er deres baggrund forskellig, da deres arbejdsopgaver er forskellige fra hinanden. Dette var et væsentligt kriterium i udvælgelsesprocessen og viste sig i undersøgelsesfasen at have afgørende betydning. Jeg oplevede, at såvel personlige, som faglige forudsætninger den faglige profil har stor betydning for, hvilken information der er relevant og for den måde, som information tilgås på. Personprofilerne ses her: Respondent1: Har tidligere arbejdet som redaktionssekretær på Århus Stiftstidende og informationsmedarbejder for Arla Foods. Siden 2004 har hun arbejdet som freelancejournalist og skriver i dag bl.a. baggrundsartikler ugemagasiner, pressemeddelelser for ASB, Århus Universitet og artikler for Arla Foods. Respondent2: Hun skriver for Børsen. Arbejder egentlig som freelancer, men er fuldt beskæftiget med at producere til flere af Børsens tillæg - især Executive. I sit arbejde for Børsen kommer hun ud for både at skulle levere artikler med kort varsel under tidspres og at have bedre tid til at skrive baggrundsartikler. Respondent3: Har gennem en årrække arbejdet for Ritzaus Bureau. Hun arbejder primært med nyhedsstof og har således typisk korte deadlines til at få skrevet sine artikler. 10

12 3.4 Fremgangsmåde. Alle interview er optaget med diktafon lydfilerne er lagt ind på den CD-rom, som også indeholder opgaven i elektronisk form. Strukturen i det enkelte interview blev bygget op omkring den interviewguide jeg på forhånd havde udarbejdet, se bilag 2. Som ovenfor beskrevet blev emnerne ikke konsekvent behandlet i rækkefølge i de tre interviews men alle de punkter, jeg på forhånd havde lagt mig fast på at udforske, blev inddraget. 3.5 Pilottest. Inden jeg gik i gang med de tre interviews, testede jeg konceptet på en medarbejder i kommunikationsafdelingen, som er uddannet journalist. Erfaringerne fra denne test gik på, at det i interviewsituationen kunne være svært at fastholde strukturen. Respondenterne kom i sammenhængen til at berøre temaer, som relaterede sig til efterfølgende spørgsmål. Da rækkefølgen jo ikke er afgørende qua det semistrukturerede interviews natur ændrede jeg ikke på indholdet i interviewguiden. Som interviewer kunne jeg dog mærke, at strukturen hjalp mig til at bevare overblikket, hvorfor jeg også i forbindelse med de tre interviews bestræbte mig på at holde mig til den skitserede sammenhæng mellem spørgsmålene. 3.6 Fravalg. Af alternative undersøgelsesmetoder, som kunne være brugt, kan nævnes feltforskning, case studier, deltagende observationer og fokusgruppeinterviews. De tre førstnævnte har jeg valgt fra bl.a. grundet tidsrammen for opgavens udarbejdelse, da de typisk kræver gentagne observationer. Man skal derfor have en del tid til rådighed. Fokusgruppen kunne være et alternativ til de kvalitative interviews, netop med det formål at få brugernes forskellige erfaringer, bundende i deres jobindhold, sat i perspektiv. Det blev dog ved overvejelserne, for fokusgrupper egner sig ikke til at teste systemer i praksis, som formuleret af Kuniavsky (Kuniavsky, 2003, s. 204). Netop at få sat ord på brugernes erfaringer med systemet prioriterede jeg højt. 11

13 Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd Afsnittet er baseret på tre artikler: Campbel, 1997, Attffield & Dowell, 2002 & Nicholas & Martin, Når jeg i opgaven har valgt at fokusere på journalisters IS-adfærd, skal det ses i en sammenhæng. Som beskrevet i empiriafsnittet (kapitel 3) var udgangspunktet at arbejde med en gruppe respondenter, som havde en fælles baggrund. Som tidligere nævnt henvender FF sig via hjemmesiderne typisk til pressen journalister var derfor en oplagt målgruppe. Campbell påpeger, at journalister har en unik IS-adfærd: Journalists are unique in the ways in which they search for information. Unlike other professionals., journalists seem to pursue the easiest information option. På denne baggrund virker det relevant at undersøge, hvad man konkret kan gøre for at imødekomme journalisters IS-behov. 4.1 Hvordan søger journalister information? Udøvende journalister kan groft deles op i to grupper. Den ene arbejder med nyhedsstof og er under konstant tidspres i form af deadlines. Den anden gruppe skriver mere dybdegående artikler. (Nicholas & Martin, 1997, s 44.) Det kan således være svært at opstille en generel model, som beskriver journalisters IS-adfærd. Attfield & Dowell tager dog udfordringen op i en artikel fra De henter inspiration i informationsvidenskaben, specifikt David Ellis informationssøgemodel. De skriver således: the authors identify eight major information seeking activities or characteristics: (1) surveying (Udgangspunkt for søgningen: Hvad vil jeg finde?) (2) chaining (kædesøgning med udgangspunkt i eksisterende litteratur) (3) monitoring (relevante kilder checkes løbende for nye input) (4) browsing ( søgning i relevante kilder til information) 12

14 (5) distinguishing (udvælgelse af den mest relevante information) (6) filtering (et led i udvælgelsesprocessen) (7) extracting and (identificering af supplerende relevante kilder med udgangspunkt i de allerede fundne. (8) ending (Attfield & Dowell, 2002, s. 187) & Ellis, 1989b, s. 238) Ellis IS-model. I udgangspunktet er Ellis optaget af at få defineret konkrete karakteristika, som er indeholdt i søgeprocessen. Ellis opfatter ikke i modsætning til f.eks. Kulthau disse karakteristika som stadier, men mere som elementer i processen. Dette fremgår af modellen: (Kilde: Ellis, 1993, s ). Figur 1. Ellis har en behavioristisk tilgang til IS-adfærd (Ellis, 1989a, s. 202), med fokus på brugerens adfærd og dennes interaktion med IR-systemet. Attfield & Dowell s model: Som det fremgår af ovenstående lægger forfatterne de samme karakteristika som Ellis til grund for modellen nogle af dem kalder de noget andet, men forløbet er det samme. Opdelingen i en startfase, en forberedelsesfase og en afsluttende stemmer også overens med den måde, Ellis har bygget sin model op på. Modellen ser således ud: 13

15 Figur 2 Ud over at beskrive de enkelte faser illustrerer modellen også ved brug af de mørke pile, at der ikke er tale om, at man bevæger sig fra en fase over i en anden osv. Dette stemmer overens med, at Ellis model ikke afspejler stadier, men mere karakteristika se Attfield & Dowell, s. 201, nederst. Figurens hvide pile afspejler, hvordan eksterne og interne ressourcer påvirker processen. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i modellen fordi den dels giver en indgang til at beskrive journalisters IS-adfærd og dels fordi den beskriver forskerens/ekspertens rolle ifølge respondenterne er de en vigtig del af journalisters personlige netnærk: Journalists need to refer to experts for authoritative explanations and simplifications of complex, scientific principles and theories, og videre, at det er preferable to rely on scientific experts or human sources of information (Campbell, 1997, s ). Som nævnt i empiri-afsnittet blev alle interviewpersoner konfronteret med modellen og kunne godt nikke genkendende til indholdet. En konkret kommentar var: Den gengiver processens indhold, men er lidt handelshøjskoleagtig. Det er meget interessant (Respondent 2, Bilag 3, s.3) 14

16 Efter således at have forklaret modellen, og hvordan jeg bruger den, vil jeg nu se lidt nærmere på de enkelte faser, den beskriver, med fokus på de to første faser. 4.2 Den indledende fase. Et vigtigt aspekt i denne fase er ifølge Attfield &Dowell, at journalisten får en vinkel på historien og konstaterer, om denne har nyhedsværdi. Vinklen på historien er ofte defineret af kendskab til emneområdet: The determination of an angle, then, is an insight that depends on knowledge of this context, and as such is a function of journalist expertise (Attfield & Dowell 2002, s. 193). Det er således problematisk at skrive inden for et emne, hvor ens viden er begrænset. Journalisters kortlæggelse af nyhedsværdien knytter sig bl.a. til en konstatering af, om historien har en indbygget originalitet. Med andre ord undersøges, hvad der tidligere er skrevet om det samme emne. Grunden til dette er, at journalisten ikke ønsker at skrive en historie, som allerede er skrevet, men der er faktisk også en positiv indgang, nemlig den, at hvis nogen tidligere har skrevet om emnet, kan det ses som et udtryk for, at emnet er interessant historien får autoritet. 4.3 Forberedelsesfasen Den næste fase i processen kalder Attfield&Dowell for forberedelsesfasen. Her er der fokus på, at den enkelte journalist samler den fundne information og genererer en viden om det specifikke fagområde. Det beskrives således: Developing a better personal understanding also facilitated more focused information seeking with respect to online cutting archives. It s a question of finding out key points (Attfield&Dowell 2002, s. 195). Som det også fremgår af modellen, er også det at bruge sit personlige netværk en del af denne fase, da opdateret og tilstrækkelig viden er afgørende for artiklens troværdighed. Disse kontakter er typisk fagfolk/eksperter samt kolleger, som det dokumenteres i bilag 3. I forhold til kolleger sker det, at den enkelte vælger at holde kortene tæt ind til kroppen for at beskytte sin historie. 15

17 Også biblioteker/ internet er kilder til information M.h.t. biblioteker har mange redaktioner deres eget bibliotek, som bruges i informationsøjmed, men generelt bruges biblioteker ikke i særlig stort omfang (Nicholas & Martin, 1997, s. 52). Adspurgt om hun bruger biblioteker udtaler respondent 3: Ikke i min daglige research. Det gjorde jeg meget mere tidligere. Nettet bruger jeg hele tiden (Respondent 3, Bilag 3, s.7) Internettet har således informationssøgemæssig relevans for journalister, men som hos andre faggrupper findes der også blandt journalister forbehold mod at bruge internettet: The results showed that internet use consisted predominantly of searching the world wide web, but at that time internet use in general was limited. The study showed that the primary reasons for this were the perceived potential for information overload and concerns over information authority. (Attfield & Dowell, 2002, s. 190). Som det vil fremgå af opgavens næste afsnit, gør disse forbehold sig stadig gældende. Samtidig er det dog tydeligt, at internettet for mange journalister i dag er et uundværligt værktøj i det daglige arbejde. 4.4 Produktionsfasen I denne fase bliver artiklen til. Interne regler/procedurer definerer denne proces tydeligt. I processen vurderer journalisten løbende på brugbarheden af den tilgængelige information. (Attfield & Dowell, 2002, s. 201). 4.5 Analyseafsnit For overskuelighedens skyld har jeg delt analysen op i to afsnit. I dette afsnit sættes ovennævnte teoretiske tilgang til journalisters søgeadfærd i perspektiv ved at inddrage udsagn fra de tre interviews. Konteksten er således journalisters brug af FF. Afsnittet tager udgangspunkt i nogle af de faktorer der ifølge ovennævnte artikler påvirker journalisters IS-adfærd. To af disse indgår som elementer i figur 2. 16

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere