Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål."

Transkript

1 Inholdsfortegnelse Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål....1 Problemformulering...2 Kapitel 1. Læsevejledning Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven....4 Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information...7 Kapitel 3. Empiri Valg af metode Transskription og analyse af interviews Respondenter Fremgangsmåde Pilottest Fravalg...11 Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd Hvordan søger journalister information? Den indledende fase Forberedelsesfasen Produktionsfasen Analyseafsnit Tidsaspektet Personligt netværk Vinkel på historien...20 Kapitel 5. Fokus på taksonomibegrebet Definition Struktur og indhold FF-taksonomien en analyse...25 Kapitel 6. Evaluering af FF Evaluering i et historisk perspektiv Relevans Simulated work tasks FF i sammenhængen...32 Kapitel 7. Konklusion Litteraturliste:...36 BILAG...38

2 Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål. Emnet for denne opgave er indholdet og brugen af Find en Forsker siden på Århus Universitets (AU s) hjemmeside, som dækker alle forskningsområder på det tidligere Århus Universitet. Se siden på: Forhistorien er, at Århus Universitet pr. 1/1-07 indgik i en fusion, som også omfatter Handelshøjskolen i Århus (ASB), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (HIHB) samt de mindre sektorforskningsinstitutioner Danske Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Jordbrugsforskning (DJF) I det strategiske oplæg for det nye AU samt i den foreliggende udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet indgår vidensspredning som et af de elementer, som man vil sætte fokus på. En måde at sprede viden på er ved at gøre indholdet af den eksisterende forskning tilgængelig for omverdenen. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra ministerielt hold i disse år stilles stadig større krav til forskerne om, at de skal dokumentere deres forskning i form af artikler, working papers mm. En anden form for synliggørelse er når en forsker citeres/ optræder i medierne. Med den intention at øge synliggørelsen af eksisterende forskningsaktiviteter gik man på AU i 2005 i gang med udarbejdelsen af en webbaseret indgang til forskningen. Resultatet blev en hjemmeside, som så dagens lys i 2006 og i daglig tale kaldes Find en Forsker fra nu af kaldet FF. Ifølge en skrivelse fra den daværende prorektor for forskning, Mette Bock besøges FF gennemsnitligt af 1750 brugere om måneden og har fra september 2007 specielt slået igennem overfor en primær målgruppe, nemlig journalisterne (Se bilag 1). I forbindelse med ovenstående fusion skal den nuværende FF tilpasses den nye organisation. En arbejdsgruppe blev startet i oktober Kommisoriet var, at FF skulle udvides med emneord, som dækker ikke eksisterende/ nye emneområder, samt at den eksisterende løsning skulle evalueres. Mit oprindelige udgangspunkt for opgaven var at beskrive processen omkring arbejdet med de konkrete emneord, som indgår i det emnehierarki, hvorfra forskerne skal hente inspiration til at beskrive deres forskning. Dette arbejde har dog vist sig at være så omfattende, at det ikke kunne passes ind i den for opgaven givne tidsramme. 1

3 Alternativt har jeg derfor i opgaven valgt at sætte fokus på hvordan siden bruges p.t., for på den måde at få input til det kommende arbejde med at udbygge FF. Med dette udgangspunkt indgår følgende elementer i opgaven: En karakteristik af, hvad der karakteriserer journalisters informationssøgeadfærd fremover IS for at få et indtryk af om brugen af FF siden kan understøtte denne adfærd. En karakteristik af den vidensorganiserende struktur som er anvendt i udarbejdelsen af FF. Denne kaldes i Information retrieval fremover IR-sammenhæng for en taksonomi. at pege på en metode, som kunne være anvendelig i forbindelse med en fremtidig udvikling/ evaluering af siden Problemformulering I hvilket omfang understøtter FF journalisters informationssøgeadfærd? Følgende konkrete undersøgelses-/forskningsspørgsmål ønskes besvaret: 1. Hvad kendetegner journalisters IS-adfærd? a. Hvilke krav stiller dette til værktøjer til informationssøgning som FF? 2. Hvilken type vidensorganiserende struktur er der tale om? a. Hvad er karakteristisk for opbygningen af FF? b. Hvordan kan et redskab som FF konkret understøtte journalisters IS-adfærd? 3. Hvordan kunne man evaluere systemet for at få konkret viden om hvad der sker når brugerne interagerer med FF? 2

4 Kapitel 1. Læsevejledning. Opgaven er inddelt i 7 kapitler, hvoraf nogle indeholder underafsnit. Kapitel 1: Læsevejledning Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information. Formålet med kapitlet er at skabe klarhed omkring, hvad der egentlig kan betegnes som viden og hvad der kan betegnes som information. Forståelse af disse begreber enkeltvis og hvordan de hænger sammen er afgørende for erkendelse af hvordan FF fungerer. Kapitlet indeholder en diskussion af forskellige definitioner på de to begreber. Kapitel 3. Empiri. Opgavens empiriske del består af interview med 3 journalister. Kapitlet indeholder en diskussion af tilgang til undersøgelsesmetode, bearbejdning af data samt argumentation omkring fordele/ulemper ved valget af denne metode Desuden argumenteres der for fravalg af andre metoder. Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd. Formålet med kapitlet er at kortlægge journalisters brug af FF. Folkene bag FF på AU opfatter, som det er nævnt i indledningen journalister som en primær målgruppe. På AU s hjemmeside findes FF således også under overskriften pressen. Kapitlet er baseret på indholdet i tre artikler, som specifikt beskriver journalisters IS-adfærd. Konkret inddrages Ellis model, som beskriver en behavioristisk tilgang til ISadfærd. Kapitlet slutter af med et analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmål 1 og 1A. Kapitel 5. Taksonomien. Med udgangspunkt i konklusionerne i kapitel 3 diskuteres, hvordan en taksonomi som FF kan understøtte journalisters IS-adfærd. For at komme dertil ser jeg nærmere på definitioner på hvad en taksonomi er der er nemlig flere. Garshol udtrykker det således: The term taxonomy has been widely used and abused to the point when something is referred to as a taxonomy it can be just about anything, though usually it will mean 3

5 some kind of abstract structure. (Garshol, 2004, s. 381). Kapitlet diskuterer forskellige definitioner og argumenterer for, at det netop er en taksonomi-struktur, der er brugt i FF. Kapitlet slutter af med et analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmålene 2, 2A og 2B. Kapitel 6. Fremtiden for FF. Som det fremgår af opgavens indledning skal FF inden længe udvides med forskere fra det nye Århus Universitet. I den sammenhæng vil det være naturligt at evaluere på brugen af FF. Kapitlet bringer simulated work tasks i spil som et brugbart evalueringsværktøj og inddrager relevansperspektivet. Kapitlet giver svar på undersøgelsesspørgsmål 3. Kapitel 7. Konklusion 1.2 Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven. I et forsøg på at skabe lidt overblik over tilgangen til denne opgave har jeg søgt tilflugt i videnskabsteorien: Videnskabsteorien kan være med til at belyse, hvad videnskab og forskning er og kan være (Fuglsang, 2005, s. 8). Præsentationen i dette afsnit er inspireret af Birger Hjørland, der forsker i brugen af videnskabsteoretiske paradigmer i BDI-sammenhænge. Han definerer: Videnskabsteoretiske positioner er ikke blot til fri afbenyttelse, men betegner forskellige muligheder og grænser og dermed rækkevidden af den videnskabelige erkendelse (Hjørland, 1991, s. 21). Omkring brugen af videnskabsteoretiske paradigmer siger han: Man har nemlig i nogen grad været tilbøjelig til at betragte disse positioner som ideologiske grundholdninger, der udelukker hinanden. Man erklærer på forhånd, i en slags offentlig programerklæring, hvilken holdning man indtager og behøver så ikke beskæftige sig med den anden grundholdnings kritiske spørgsmål (Hjørland, 1991, s. 21). 4

6 Ifølge Hjørland behøver paradigmerne ikke udelukke hinanden. Jeg har således i opgaven valgt to forskellige videnskabsteoretiske indgange nemlig pragmatisme og rationalisme. Disse beskrives her i opgavens kontekst: Pragmatisme: Definerer viden og begreber på baggrund af menneskers praktiske aktiviteter. Der lægges endvidere stor vægt på den historiske sammenhæng som forklaring på, hvorfor man gør, som man gør. Hjørland placerer sig selv i denne kontekst ( Hjørland, 2003, s. 94) og nævner i en anden sammenhæng, at tilgangen er, at f.eks. lægens forsøg på behandling er good enough.(hjørland, 2002, s. 961). I en ISsammenhæng betyder det, at man stiller sig tilfreds med den fundne information, selvom man godt ved, at andre kilder belyser emnet mere uddybende. I mit daglige arbejde som bibliotekar møder jeg tit denne attitude hos brugerne. I forlængelse af dette tager opgavens kapitel 3 udgangspunkt i en arbejdshypotese om, at journalisters IS-adfærd indeholder elementer af pragmatisk karakter. Den traditionelle (IR) tilgang til informationssøgning er dog at lave systemer, som kan optimere konkrete søgeresultater. Udgangspunktpunktet kunne beskrives således: Vi kan gøre det bedre. Her kommer den rationalistiske tankegang ind i billedet. Den rationalistiske tilgang: I filosofien kendetegnes dette begreb ved relationen mellem enkle og mere komplekse begreber, mens man i psykologien taler om deductive, rule-governed algorithms (Hjørland, 2003, s. 101). Arbejdshypotesen i opgaven er her, at FF er udtryk for en rationalistisk tilgang til vidensorganisation, idet netop deduktiviteten og opdeling af emneord i over- og underbegreber kendetegner en rationalistisk tilgang til klassifikationspraksis se nedenfor. I forlængelse heraf beskriver Hjørland (2003, s. 104 ) dels de metoder, som bruges i.f.m. klassifikation og vidensorganisation indenfor biblioteks- og informationsvidenskabsdomænet og det som han kalder fundamental theories of epistemology. Metoderne som typisk bruges er bl.a. 5

7 Standardisering, kvantitative metoder, kvalitative metoder, bibliometriske metoder, metoder baseret på ordoptælling, sociologiske metoder, historiske metoder Alle disse metoder er baseret på, at viden er tilgængelig. Hjørland formulerer det således: Methods of knowledege elicitation seem to be built upon on the assumption that the needed knowledge is ready at hand within a group of experts or other people. This may be more or less the case. (Hjørland, 2003, s. 105). Sidste del af citatet antyder, at forfatteren ikke føler sig overbevist om, at de nævnte metoder kan stå alene i en IS/IR-sammenhæng. Han vender sig derfor til filosofien og tager fat i begrebet epistemologi, som kan defineres som de filosofiske overvejelser om viden og begrundelse, d.v.s. spørgsmålet om, hvad der karakteriserer viden til forskel fra blotte formodninger. Helt konkret præsenterer han begrebet fundamental theories of epistemology. (Hjørland, 2003, s. 105). Disse relaterer primært til klassifikationsprincipper og principper for videnorganisation. En af disse er rationalisme, som beskrives således: Rationalism (Principles of pure reason. Deductions) Scientific classification Classification based on logical, universal divisions Bibliographic classification Facet analysis built on logical divisions and eternal and unchangeable categories Examples: Ranghanathan. Ud fra et rationalistisk synspunkt betragter Hjørland således klassifikation som værende deduktiv i sin karakter - baseret på logisk og universel opdeling/præsentation af f.eks. emneord se eksempelvis Ranghanathans teori om facetteret klassifikation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om idealbilleder. Hjørland skriver selv: It is important to realize that they are idealizations. They do not and can not exist in pure forms. (Hjørland, 2003, s. 107) Således lidt klogere på det videnskabsteoretiske aspekt, går jeg nu over til at se på sammenhængen mellem begreberne viden og information. 6

8 Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information Begreberne viden og information er centrale for opgavens analyse og diskussion. Jeg vil derfor indledningsvis kigge lidt nærmere på disse begreber og på hvordan de kan defineres, da det i sammenhængen er vigtigt at kunne skelne mellem hvad der er information, og hvad der er viden. Lambe skriver omkring viden: Knowledge is notoriously difficult to define (Lambe 2007, s. 3). Men for at det skal give mening at bruge ord som vidensorganisation og videndeling, er man afhængig af nogle definitioner. Flere har da også taget udfordringen op. Nonaka & Takeuchis introduktion af begreberne tavs og explicit viden byggende på filosoffen Michael Polanyis teorier - er et eksempel. Tavs viden defineres som en persons tro og holdninger, mens explicit viden defineres som værende forankret i sproglig form, f.eks. dokumenter (Nonaka & Takeuchi, 1995). Et andet eksempel er Zins, som anvender en spændende tilgang critical incident technique i sit forsøg på at bidrage med definitioner på viden, information og data (Zins 2007). Artiklen er bygget op omkring ekspertudsagn det er det, der kendetegner denne metodiske tilgang - fra et internationalt panel af anerkendte forskere inden for biblioteks- og informationsvidenskab. Undersøgelsen fandt sted i perioden , omfattede 45 eksperter og havde karakter af en spørgeskemaundersøgelse. I artiklens indledning præsenteres følgende statement: a common view is that knowledge is the product of a synthesis in the mind of the knowing person and exists only in his or her mind. En sådan definition er problematisk i forhold til f.eks. begrebet vidensorganisation, for man kan jo ikke organisere viden, som ikke udtrykkes altså en form for tavs viden. Artiklens mission er således at udfordre dette syn på viden, og her kommer forskernes udsagn/ definitioner ind i billedet, da de tydeligt gengiver meningsforskelle. 7

9 Nedenstående gengives nogle udsagn, som illustrerer forskellen i hvordan begreberne defineres: Donald Hawkins: Knowledge is information that has been given meaning and taken to a higher level. It emerges from analysis, reflection upon and synthesis of information. (Zins, 2007, s. 483) Donald Hawkins: Information is data, that has been categorized, counted, and thus given meaning, relevance or purpose. (Zins, 2007, s. 483) Birger Hjørland: Knowledge means that part of our background assumptions that we do not find fruitful to question. (Zins, 2007, s. 484) Charles Oppenheim: Knowledge is a combination of information and a persons experience, intuition and expertise. (Zins, 2007, s. 485) Raya Fidel: Knowledge is a personal/cognitive framework, that makes it possible for humans to use information. (Zins, 20007, s. 483) En afgørende forskel ligger i, om det individuelle aspekt tillægges nogen betydning ved tilegnelse af viden, en såkaldt socio-kognitiv tilgang. Denne tilgang udtrykker Fidel og Oppenheim tydeligt, hvorimod Hjørland skiller sig ud med sin mere pragmatiske tilgang, som ikke tillægger det individuelle aspekt væsentlig betydning. Udgangspunktet i denne opgave er den socio-kognitive tilgang. Dette underbygges i høj grad af brugen af den kvalitative interviewform. Det fremgår således, at journalisterne trods en fælles teoretisk baggrund udviser forskellig adfærd begrundet i bl.a. deres jobsituation og personlighed. Endelig udtrykker Hawkins tydeligt sammenhængen mellem begreberne viden og information viden betragtes her som bearbejdet information. Man kunne også udtrykke det sådan, at information har videnspotentiale. Det bliver i opgavens kontekst rigtig interessant, hvis man inddrager Taylors udsagn: 8

10 what can be organised is information, which resides in documents or other artefacts apart from people. (Taylor, 2004, 25). Ud over at komme med en supplerende beskrivelse af informationsbegrebet argumenterer Taylor således i citatet for, at indholdet i mange hjælpeværktøjer, som bruges i klassifikationssammenhænge, som f.eks. en taksonomi, egentlig har mere karakter af information end af decideret viden. I tilfældet FF vil jeg dog argumentere for, at såvel information som viden er i spil dette uddybes i kapitel 4. Kapitel 3. Empiri 3.1 Valg af metode. Jeg har som undersøgelsesform valgt at gøre brug af semistrukturerede kvalitative interviews, som er kendetegnet ved, at der er en overordnet plan for interviewene med angivelse af konkrete problemstillinger. Rækkefølgen i det enkelte interview er som udgangspunkt vilkårlig. Da jeg ikke på forhånd havde kendskab til, hvordan journalister søger information, valgte jeg denne form, da det halvstrukturerede livsverdensinterview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 2001, s. 19). Disse fænomener har betydning for, hvordan de så reelt tilgår information som beskrevet af Ellis (Ellis, 1989a, s. 174). Interviewenes semistrukturerede struktur kommer til udtryk ved, at de er bygget op omkring en interviewguide, se bilag 2. Denne er inddelt i faser efter inspiration fra Kuniavsky (2003, s. 118), som i en timeglas-model starter ud med generel information, efterfulgt af mere specifikke spørgsmål, for til sidst at samle op og formulere det store perspektiv. I interviewsituationen inddrog jeg konkret modellen over journalisters søgeadfærd se figur 1. Dette gjorde jeg med henblik på at få skabt en fælles ramme omkring begrebet IS-adfærd. 9

11 3.2 Transskription og analyse af interviews. Ifølge Kvale er der visse overvejelser forbundet med transskribering af interviews. Han beskriver den transskriberede tekst som fortolkningsmæssige konstruktioner (Kvale, 2005, s. 166), da det er så godt som umuligt at oversætte fra talesprog, der har et regelsæt, til skriftsprog, som har et andet regelsæt. Et eksempel er, at tonefald ikke kan gengives på skrift. Overordnet foregår interviews i en sammenhæng, hvor transskriptioner fremstår som dekontekstualiserede samtaler. Med dette udgangspunkt beskriver Kvale forskellige tilgange til transskription/ analyse af interviews. Jeg har i opgaven valgt at bruge den tilgang som Kvale beskriver som skabelse af mening ad hoc. Dette beskrives som et frit samspil af teknikker under analysen (Kvale, 2005, s. 201). En af de teknikker der nævnes er opstilling af kontraster/sammenligninger, som i opgavens kontekst fungerer fint til at illustrere hvor de tre respondenters er enige/ uenige. Transskribering af de tre interviews ses i bilag Respondenter. Respondenterne er udvalgt i samarbejde med kommunikationsafdelingen på ASB, som har kontakt til mange journalister. Jeg har således ikke kendt dem inden interviewene fandt sted. De er alle kvinder, men jeg ser ikke dette som et problem, da undersøgelsen kun omfatter 3 interviews. Professionsmæssigt er deres baggrund forskellig, da deres arbejdsopgaver er forskellige fra hinanden. Dette var et væsentligt kriterium i udvælgelsesprocessen og viste sig i undersøgelsesfasen at have afgørende betydning. Jeg oplevede, at såvel personlige, som faglige forudsætninger den faglige profil har stor betydning for, hvilken information der er relevant og for den måde, som information tilgås på. Personprofilerne ses her: Respondent1: Har tidligere arbejdet som redaktionssekretær på Århus Stiftstidende og informationsmedarbejder for Arla Foods. Siden 2004 har hun arbejdet som freelancejournalist og skriver i dag bl.a. baggrundsartikler ugemagasiner, pressemeddelelser for ASB, Århus Universitet og artikler for Arla Foods. Respondent2: Hun skriver for Børsen. Arbejder egentlig som freelancer, men er fuldt beskæftiget med at producere til flere af Børsens tillæg - især Executive. I sit arbejde for Børsen kommer hun ud for både at skulle levere artikler med kort varsel under tidspres og at have bedre tid til at skrive baggrundsartikler. Respondent3: Har gennem en årrække arbejdet for Ritzaus Bureau. Hun arbejder primært med nyhedsstof og har således typisk korte deadlines til at få skrevet sine artikler. 10

12 3.4 Fremgangsmåde. Alle interview er optaget med diktafon lydfilerne er lagt ind på den CD-rom, som også indeholder opgaven i elektronisk form. Strukturen i det enkelte interview blev bygget op omkring den interviewguide jeg på forhånd havde udarbejdet, se bilag 2. Som ovenfor beskrevet blev emnerne ikke konsekvent behandlet i rækkefølge i de tre interviews men alle de punkter, jeg på forhånd havde lagt mig fast på at udforske, blev inddraget. 3.5 Pilottest. Inden jeg gik i gang med de tre interviews, testede jeg konceptet på en medarbejder i kommunikationsafdelingen, som er uddannet journalist. Erfaringerne fra denne test gik på, at det i interviewsituationen kunne være svært at fastholde strukturen. Respondenterne kom i sammenhængen til at berøre temaer, som relaterede sig til efterfølgende spørgsmål. Da rækkefølgen jo ikke er afgørende qua det semistrukturerede interviews natur ændrede jeg ikke på indholdet i interviewguiden. Som interviewer kunne jeg dog mærke, at strukturen hjalp mig til at bevare overblikket, hvorfor jeg også i forbindelse med de tre interviews bestræbte mig på at holde mig til den skitserede sammenhæng mellem spørgsmålene. 3.6 Fravalg. Af alternative undersøgelsesmetoder, som kunne være brugt, kan nævnes feltforskning, case studier, deltagende observationer og fokusgruppeinterviews. De tre førstnævnte har jeg valgt fra bl.a. grundet tidsrammen for opgavens udarbejdelse, da de typisk kræver gentagne observationer. Man skal derfor have en del tid til rådighed. Fokusgruppen kunne være et alternativ til de kvalitative interviews, netop med det formål at få brugernes forskellige erfaringer, bundende i deres jobindhold, sat i perspektiv. Det blev dog ved overvejelserne, for fokusgrupper egner sig ikke til at teste systemer i praksis, som formuleret af Kuniavsky (Kuniavsky, 2003, s. 204). Netop at få sat ord på brugernes erfaringer med systemet prioriterede jeg højt. 11

13 Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd Afsnittet er baseret på tre artikler: Campbel, 1997, Attffield & Dowell, 2002 & Nicholas & Martin, Når jeg i opgaven har valgt at fokusere på journalisters IS-adfærd, skal det ses i en sammenhæng. Som beskrevet i empiriafsnittet (kapitel 3) var udgangspunktet at arbejde med en gruppe respondenter, som havde en fælles baggrund. Som tidligere nævnt henvender FF sig via hjemmesiderne typisk til pressen journalister var derfor en oplagt målgruppe. Campbell påpeger, at journalister har en unik IS-adfærd: Journalists are unique in the ways in which they search for information. Unlike other professionals., journalists seem to pursue the easiest information option. På denne baggrund virker det relevant at undersøge, hvad man konkret kan gøre for at imødekomme journalisters IS-behov. 4.1 Hvordan søger journalister information? Udøvende journalister kan groft deles op i to grupper. Den ene arbejder med nyhedsstof og er under konstant tidspres i form af deadlines. Den anden gruppe skriver mere dybdegående artikler. (Nicholas & Martin, 1997, s 44.) Det kan således være svært at opstille en generel model, som beskriver journalisters IS-adfærd. Attfield & Dowell tager dog udfordringen op i en artikel fra De henter inspiration i informationsvidenskaben, specifikt David Ellis informationssøgemodel. De skriver således: the authors identify eight major information seeking activities or characteristics: (1) surveying (Udgangspunkt for søgningen: Hvad vil jeg finde?) (2) chaining (kædesøgning med udgangspunkt i eksisterende litteratur) (3) monitoring (relevante kilder checkes løbende for nye input) (4) browsing ( søgning i relevante kilder til information) 12

14 (5) distinguishing (udvælgelse af den mest relevante information) (6) filtering (et led i udvælgelsesprocessen) (7) extracting and (identificering af supplerende relevante kilder med udgangspunkt i de allerede fundne. (8) ending (Attfield & Dowell, 2002, s. 187) & Ellis, 1989b, s. 238) Ellis IS-model. I udgangspunktet er Ellis optaget af at få defineret konkrete karakteristika, som er indeholdt i søgeprocessen. Ellis opfatter ikke i modsætning til f.eks. Kulthau disse karakteristika som stadier, men mere som elementer i processen. Dette fremgår af modellen: (Kilde: Ellis, 1993, s ). Figur 1. Ellis har en behavioristisk tilgang til IS-adfærd (Ellis, 1989a, s. 202), med fokus på brugerens adfærd og dennes interaktion med IR-systemet. Attfield & Dowell s model: Som det fremgår af ovenstående lægger forfatterne de samme karakteristika som Ellis til grund for modellen nogle af dem kalder de noget andet, men forløbet er det samme. Opdelingen i en startfase, en forberedelsesfase og en afsluttende stemmer også overens med den måde, Ellis har bygget sin model op på. Modellen ser således ud: 13

15 Figur 2 Ud over at beskrive de enkelte faser illustrerer modellen også ved brug af de mørke pile, at der ikke er tale om, at man bevæger sig fra en fase over i en anden osv. Dette stemmer overens med, at Ellis model ikke afspejler stadier, men mere karakteristika se Attfield & Dowell, s. 201, nederst. Figurens hvide pile afspejler, hvordan eksterne og interne ressourcer påvirker processen. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i modellen fordi den dels giver en indgang til at beskrive journalisters IS-adfærd og dels fordi den beskriver forskerens/ekspertens rolle ifølge respondenterne er de en vigtig del af journalisters personlige netnærk: Journalists need to refer to experts for authoritative explanations and simplifications of complex, scientific principles and theories, og videre, at det er preferable to rely on scientific experts or human sources of information (Campbell, 1997, s ). Som nævnt i empiri-afsnittet blev alle interviewpersoner konfronteret med modellen og kunne godt nikke genkendende til indholdet. En konkret kommentar var: Den gengiver processens indhold, men er lidt handelshøjskoleagtig. Det er meget interessant (Respondent 2, Bilag 3, s.3) 14

16 Efter således at have forklaret modellen, og hvordan jeg bruger den, vil jeg nu se lidt nærmere på de enkelte faser, den beskriver, med fokus på de to første faser. 4.2 Den indledende fase. Et vigtigt aspekt i denne fase er ifølge Attfield &Dowell, at journalisten får en vinkel på historien og konstaterer, om denne har nyhedsværdi. Vinklen på historien er ofte defineret af kendskab til emneområdet: The determination of an angle, then, is an insight that depends on knowledge of this context, and as such is a function of journalist expertise (Attfield & Dowell 2002, s. 193). Det er således problematisk at skrive inden for et emne, hvor ens viden er begrænset. Journalisters kortlæggelse af nyhedsværdien knytter sig bl.a. til en konstatering af, om historien har en indbygget originalitet. Med andre ord undersøges, hvad der tidligere er skrevet om det samme emne. Grunden til dette er, at journalisten ikke ønsker at skrive en historie, som allerede er skrevet, men der er faktisk også en positiv indgang, nemlig den, at hvis nogen tidligere har skrevet om emnet, kan det ses som et udtryk for, at emnet er interessant historien får autoritet. 4.3 Forberedelsesfasen Den næste fase i processen kalder Attfield&Dowell for forberedelsesfasen. Her er der fokus på, at den enkelte journalist samler den fundne information og genererer en viden om det specifikke fagområde. Det beskrives således: Developing a better personal understanding also facilitated more focused information seeking with respect to online cutting archives. It s a question of finding out key points (Attfield&Dowell 2002, s. 195). Som det også fremgår af modellen, er også det at bruge sit personlige netværk en del af denne fase, da opdateret og tilstrækkelig viden er afgørende for artiklens troværdighed. Disse kontakter er typisk fagfolk/eksperter samt kolleger, som det dokumenteres i bilag 3. I forhold til kolleger sker det, at den enkelte vælger at holde kortene tæt ind til kroppen for at beskytte sin historie. 15

17 Også biblioteker/ internet er kilder til information M.h.t. biblioteker har mange redaktioner deres eget bibliotek, som bruges i informationsøjmed, men generelt bruges biblioteker ikke i særlig stort omfang (Nicholas & Martin, 1997, s. 52). Adspurgt om hun bruger biblioteker udtaler respondent 3: Ikke i min daglige research. Det gjorde jeg meget mere tidligere. Nettet bruger jeg hele tiden (Respondent 3, Bilag 3, s.7) Internettet har således informationssøgemæssig relevans for journalister, men som hos andre faggrupper findes der også blandt journalister forbehold mod at bruge internettet: The results showed that internet use consisted predominantly of searching the world wide web, but at that time internet use in general was limited. The study showed that the primary reasons for this were the perceived potential for information overload and concerns over information authority. (Attfield & Dowell, 2002, s. 190). Som det vil fremgå af opgavens næste afsnit, gør disse forbehold sig stadig gældende. Samtidig er det dog tydeligt, at internettet for mange journalister i dag er et uundværligt værktøj i det daglige arbejde. 4.4 Produktionsfasen I denne fase bliver artiklen til. Interne regler/procedurer definerer denne proces tydeligt. I processen vurderer journalisten løbende på brugbarheden af den tilgængelige information. (Attfield & Dowell, 2002, s. 201). 4.5 Analyseafsnit For overskuelighedens skyld har jeg delt analysen op i to afsnit. I dette afsnit sættes ovennævnte teoretiske tilgang til journalisters søgeadfærd i perspektiv ved at inddrage udsagn fra de tre interviews. Konteksten er således journalisters brug af FF. Afsnittet tager udgangspunkt i nogle af de faktorer der ifølge ovennævnte artikler påvirker journalisters IS-adfærd. To af disse indgår som elementer i figur 2. 16

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere