Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål.

Transkript

1 Inholdsfortegnelse Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål....1 Problemformulering...2 Kapitel 1. Læsevejledning Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven....4 Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information...7 Kapitel 3. Empiri Valg af metode Transskription og analyse af interviews Respondenter Fremgangsmåde Pilottest Fravalg...11 Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd Hvordan søger journalister information? Den indledende fase Forberedelsesfasen Produktionsfasen Analyseafsnit Tidsaspektet Personligt netværk Vinkel på historien...20 Kapitel 5. Fokus på taksonomibegrebet Definition Struktur og indhold FF-taksonomien en analyse...25 Kapitel 6. Evaluering af FF Evaluering i et historisk perspektiv Relevans Simulated work tasks FF i sammenhængen...32 Kapitel 7. Konklusion Litteraturliste:...36 BILAG...38

2 Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål. Emnet for denne opgave er indholdet og brugen af Find en Forsker siden på Århus Universitets (AU s) hjemmeside, som dækker alle forskningsområder på det tidligere Århus Universitet. Se siden på: Forhistorien er, at Århus Universitet pr. 1/1-07 indgik i en fusion, som også omfatter Handelshøjskolen i Århus (ASB), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (HIHB) samt de mindre sektorforskningsinstitutioner Danske Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Jordbrugsforskning (DJF) I det strategiske oplæg for det nye AU samt i den foreliggende udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet indgår vidensspredning som et af de elementer, som man vil sætte fokus på. En måde at sprede viden på er ved at gøre indholdet af den eksisterende forskning tilgængelig for omverdenen. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra ministerielt hold i disse år stilles stadig større krav til forskerne om, at de skal dokumentere deres forskning i form af artikler, working papers mm. En anden form for synliggørelse er når en forsker citeres/ optræder i medierne. Med den intention at øge synliggørelsen af eksisterende forskningsaktiviteter gik man på AU i 2005 i gang med udarbejdelsen af en webbaseret indgang til forskningen. Resultatet blev en hjemmeside, som så dagens lys i 2006 og i daglig tale kaldes Find en Forsker fra nu af kaldet FF. Ifølge en skrivelse fra den daværende prorektor for forskning, Mette Bock besøges FF gennemsnitligt af 1750 brugere om måneden og har fra september 2007 specielt slået igennem overfor en primær målgruppe, nemlig journalisterne (Se bilag 1). I forbindelse med ovenstående fusion skal den nuværende FF tilpasses den nye organisation. En arbejdsgruppe blev startet i oktober Kommisoriet var, at FF skulle udvides med emneord, som dækker ikke eksisterende/ nye emneområder, samt at den eksisterende løsning skulle evalueres. Mit oprindelige udgangspunkt for opgaven var at beskrive processen omkring arbejdet med de konkrete emneord, som indgår i det emnehierarki, hvorfra forskerne skal hente inspiration til at beskrive deres forskning. Dette arbejde har dog vist sig at være så omfattende, at det ikke kunne passes ind i den for opgaven givne tidsramme. 1

3 Alternativt har jeg derfor i opgaven valgt at sætte fokus på hvordan siden bruges p.t., for på den måde at få input til det kommende arbejde med at udbygge FF. Med dette udgangspunkt indgår følgende elementer i opgaven: En karakteristik af, hvad der karakteriserer journalisters informationssøgeadfærd fremover IS for at få et indtryk af om brugen af FF siden kan understøtte denne adfærd. En karakteristik af den vidensorganiserende struktur som er anvendt i udarbejdelsen af FF. Denne kaldes i Information retrieval fremover IR-sammenhæng for en taksonomi. at pege på en metode, som kunne være anvendelig i forbindelse med en fremtidig udvikling/ evaluering af siden Problemformulering I hvilket omfang understøtter FF journalisters informationssøgeadfærd? Følgende konkrete undersøgelses-/forskningsspørgsmål ønskes besvaret: 1. Hvad kendetegner journalisters IS-adfærd? a. Hvilke krav stiller dette til værktøjer til informationssøgning som FF? 2. Hvilken type vidensorganiserende struktur er der tale om? a. Hvad er karakteristisk for opbygningen af FF? b. Hvordan kan et redskab som FF konkret understøtte journalisters IS-adfærd? 3. Hvordan kunne man evaluere systemet for at få konkret viden om hvad der sker når brugerne interagerer med FF? 2

4 Kapitel 1. Læsevejledning. Opgaven er inddelt i 7 kapitler, hvoraf nogle indeholder underafsnit. Kapitel 1: Læsevejledning Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information. Formålet med kapitlet er at skabe klarhed omkring, hvad der egentlig kan betegnes som viden og hvad der kan betegnes som information. Forståelse af disse begreber enkeltvis og hvordan de hænger sammen er afgørende for erkendelse af hvordan FF fungerer. Kapitlet indeholder en diskussion af forskellige definitioner på de to begreber. Kapitel 3. Empiri. Opgavens empiriske del består af interview med 3 journalister. Kapitlet indeholder en diskussion af tilgang til undersøgelsesmetode, bearbejdning af data samt argumentation omkring fordele/ulemper ved valget af denne metode Desuden argumenteres der for fravalg af andre metoder. Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd. Formålet med kapitlet er at kortlægge journalisters brug af FF. Folkene bag FF på AU opfatter, som det er nævnt i indledningen journalister som en primær målgruppe. På AU s hjemmeside findes FF således også under overskriften pressen. Kapitlet er baseret på indholdet i tre artikler, som specifikt beskriver journalisters IS-adfærd. Konkret inddrages Ellis model, som beskriver en behavioristisk tilgang til ISadfærd. Kapitlet slutter af med et analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmål 1 og 1A. Kapitel 5. Taksonomien. Med udgangspunkt i konklusionerne i kapitel 3 diskuteres, hvordan en taksonomi som FF kan understøtte journalisters IS-adfærd. For at komme dertil ser jeg nærmere på definitioner på hvad en taksonomi er der er nemlig flere. Garshol udtrykker det således: The term taxonomy has been widely used and abused to the point when something is referred to as a taxonomy it can be just about anything, though usually it will mean 3

5 some kind of abstract structure. (Garshol, 2004, s. 381). Kapitlet diskuterer forskellige definitioner og argumenterer for, at det netop er en taksonomi-struktur, der er brugt i FF. Kapitlet slutter af med et analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmålene 2, 2A og 2B. Kapitel 6. Fremtiden for FF. Som det fremgår af opgavens indledning skal FF inden længe udvides med forskere fra det nye Århus Universitet. I den sammenhæng vil det være naturligt at evaluere på brugen af FF. Kapitlet bringer simulated work tasks i spil som et brugbart evalueringsværktøj og inddrager relevansperspektivet. Kapitlet giver svar på undersøgelsesspørgsmål 3. Kapitel 7. Konklusion 1.2 Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven. I et forsøg på at skabe lidt overblik over tilgangen til denne opgave har jeg søgt tilflugt i videnskabsteorien: Videnskabsteorien kan være med til at belyse, hvad videnskab og forskning er og kan være (Fuglsang, 2005, s. 8). Præsentationen i dette afsnit er inspireret af Birger Hjørland, der forsker i brugen af videnskabsteoretiske paradigmer i BDI-sammenhænge. Han definerer: Videnskabsteoretiske positioner er ikke blot til fri afbenyttelse, men betegner forskellige muligheder og grænser og dermed rækkevidden af den videnskabelige erkendelse (Hjørland, 1991, s. 21). Omkring brugen af videnskabsteoretiske paradigmer siger han: Man har nemlig i nogen grad været tilbøjelig til at betragte disse positioner som ideologiske grundholdninger, der udelukker hinanden. Man erklærer på forhånd, i en slags offentlig programerklæring, hvilken holdning man indtager og behøver så ikke beskæftige sig med den anden grundholdnings kritiske spørgsmål (Hjørland, 1991, s. 21). 4

6 Ifølge Hjørland behøver paradigmerne ikke udelukke hinanden. Jeg har således i opgaven valgt to forskellige videnskabsteoretiske indgange nemlig pragmatisme og rationalisme. Disse beskrives her i opgavens kontekst: Pragmatisme: Definerer viden og begreber på baggrund af menneskers praktiske aktiviteter. Der lægges endvidere stor vægt på den historiske sammenhæng som forklaring på, hvorfor man gør, som man gør. Hjørland placerer sig selv i denne kontekst ( Hjørland, 2003, s. 94) og nævner i en anden sammenhæng, at tilgangen er, at f.eks. lægens forsøg på behandling er good enough.(hjørland, 2002, s. 961). I en ISsammenhæng betyder det, at man stiller sig tilfreds med den fundne information, selvom man godt ved, at andre kilder belyser emnet mere uddybende. I mit daglige arbejde som bibliotekar møder jeg tit denne attitude hos brugerne. I forlængelse af dette tager opgavens kapitel 3 udgangspunkt i en arbejdshypotese om, at journalisters IS-adfærd indeholder elementer af pragmatisk karakter. Den traditionelle (IR) tilgang til informationssøgning er dog at lave systemer, som kan optimere konkrete søgeresultater. Udgangspunktpunktet kunne beskrives således: Vi kan gøre det bedre. Her kommer den rationalistiske tankegang ind i billedet. Den rationalistiske tilgang: I filosofien kendetegnes dette begreb ved relationen mellem enkle og mere komplekse begreber, mens man i psykologien taler om deductive, rule-governed algorithms (Hjørland, 2003, s. 101). Arbejdshypotesen i opgaven er her, at FF er udtryk for en rationalistisk tilgang til vidensorganisation, idet netop deduktiviteten og opdeling af emneord i over- og underbegreber kendetegner en rationalistisk tilgang til klassifikationspraksis se nedenfor. I forlængelse heraf beskriver Hjørland (2003, s. 104 ) dels de metoder, som bruges i.f.m. klassifikation og vidensorganisation indenfor biblioteks- og informationsvidenskabsdomænet og det som han kalder fundamental theories of epistemology. Metoderne som typisk bruges er bl.a. 5

7 Standardisering, kvantitative metoder, kvalitative metoder, bibliometriske metoder, metoder baseret på ordoptælling, sociologiske metoder, historiske metoder Alle disse metoder er baseret på, at viden er tilgængelig. Hjørland formulerer det således: Methods of knowledege elicitation seem to be built upon on the assumption that the needed knowledge is ready at hand within a group of experts or other people. This may be more or less the case. (Hjørland, 2003, s. 105). Sidste del af citatet antyder, at forfatteren ikke føler sig overbevist om, at de nævnte metoder kan stå alene i en IS/IR-sammenhæng. Han vender sig derfor til filosofien og tager fat i begrebet epistemologi, som kan defineres som de filosofiske overvejelser om viden og begrundelse, d.v.s. spørgsmålet om, hvad der karakteriserer viden til forskel fra blotte formodninger. Helt konkret præsenterer han begrebet fundamental theories of epistemology. (Hjørland, 2003, s. 105). Disse relaterer primært til klassifikationsprincipper og principper for videnorganisation. En af disse er rationalisme, som beskrives således: Rationalism (Principles of pure reason. Deductions) Scientific classification Classification based on logical, universal divisions Bibliographic classification Facet analysis built on logical divisions and eternal and unchangeable categories Examples: Ranghanathan. Ud fra et rationalistisk synspunkt betragter Hjørland således klassifikation som værende deduktiv i sin karakter - baseret på logisk og universel opdeling/præsentation af f.eks. emneord se eksempelvis Ranghanathans teori om facetteret klassifikation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om idealbilleder. Hjørland skriver selv: It is important to realize that they are idealizations. They do not and can not exist in pure forms. (Hjørland, 2003, s. 107) Således lidt klogere på det videnskabsteoretiske aspekt, går jeg nu over til at se på sammenhængen mellem begreberne viden og information. 6

8 Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information Begreberne viden og information er centrale for opgavens analyse og diskussion. Jeg vil derfor indledningsvis kigge lidt nærmere på disse begreber og på hvordan de kan defineres, da det i sammenhængen er vigtigt at kunne skelne mellem hvad der er information, og hvad der er viden. Lambe skriver omkring viden: Knowledge is notoriously difficult to define (Lambe 2007, s. 3). Men for at det skal give mening at bruge ord som vidensorganisation og videndeling, er man afhængig af nogle definitioner. Flere har da også taget udfordringen op. Nonaka & Takeuchis introduktion af begreberne tavs og explicit viden byggende på filosoffen Michael Polanyis teorier - er et eksempel. Tavs viden defineres som en persons tro og holdninger, mens explicit viden defineres som værende forankret i sproglig form, f.eks. dokumenter (Nonaka & Takeuchi, 1995). Et andet eksempel er Zins, som anvender en spændende tilgang critical incident technique i sit forsøg på at bidrage med definitioner på viden, information og data (Zins 2007). Artiklen er bygget op omkring ekspertudsagn det er det, der kendetegner denne metodiske tilgang - fra et internationalt panel af anerkendte forskere inden for biblioteks- og informationsvidenskab. Undersøgelsen fandt sted i perioden , omfattede 45 eksperter og havde karakter af en spørgeskemaundersøgelse. I artiklens indledning præsenteres følgende statement: a common view is that knowledge is the product of a synthesis in the mind of the knowing person and exists only in his or her mind. En sådan definition er problematisk i forhold til f.eks. begrebet vidensorganisation, for man kan jo ikke organisere viden, som ikke udtrykkes altså en form for tavs viden. Artiklens mission er således at udfordre dette syn på viden, og her kommer forskernes udsagn/ definitioner ind i billedet, da de tydeligt gengiver meningsforskelle. 7

9 Nedenstående gengives nogle udsagn, som illustrerer forskellen i hvordan begreberne defineres: Donald Hawkins: Knowledge is information that has been given meaning and taken to a higher level. It emerges from analysis, reflection upon and synthesis of information. (Zins, 2007, s. 483) Donald Hawkins: Information is data, that has been categorized, counted, and thus given meaning, relevance or purpose. (Zins, 2007, s. 483) Birger Hjørland: Knowledge means that part of our background assumptions that we do not find fruitful to question. (Zins, 2007, s. 484) Charles Oppenheim: Knowledge is a combination of information and a persons experience, intuition and expertise. (Zins, 2007, s. 485) Raya Fidel: Knowledge is a personal/cognitive framework, that makes it possible for humans to use information. (Zins, 20007, s. 483) En afgørende forskel ligger i, om det individuelle aspekt tillægges nogen betydning ved tilegnelse af viden, en såkaldt socio-kognitiv tilgang. Denne tilgang udtrykker Fidel og Oppenheim tydeligt, hvorimod Hjørland skiller sig ud med sin mere pragmatiske tilgang, som ikke tillægger det individuelle aspekt væsentlig betydning. Udgangspunktet i denne opgave er den socio-kognitive tilgang. Dette underbygges i høj grad af brugen af den kvalitative interviewform. Det fremgår således, at journalisterne trods en fælles teoretisk baggrund udviser forskellig adfærd begrundet i bl.a. deres jobsituation og personlighed. Endelig udtrykker Hawkins tydeligt sammenhængen mellem begreberne viden og information viden betragtes her som bearbejdet information. Man kunne også udtrykke det sådan, at information har videnspotentiale. Det bliver i opgavens kontekst rigtig interessant, hvis man inddrager Taylors udsagn: 8

10 what can be organised is information, which resides in documents or other artefacts apart from people. (Taylor, 2004, 25). Ud over at komme med en supplerende beskrivelse af informationsbegrebet argumenterer Taylor således i citatet for, at indholdet i mange hjælpeværktøjer, som bruges i klassifikationssammenhænge, som f.eks. en taksonomi, egentlig har mere karakter af information end af decideret viden. I tilfældet FF vil jeg dog argumentere for, at såvel information som viden er i spil dette uddybes i kapitel 4. Kapitel 3. Empiri 3.1 Valg af metode. Jeg har som undersøgelsesform valgt at gøre brug af semistrukturerede kvalitative interviews, som er kendetegnet ved, at der er en overordnet plan for interviewene med angivelse af konkrete problemstillinger. Rækkefølgen i det enkelte interview er som udgangspunkt vilkårlig. Da jeg ikke på forhånd havde kendskab til, hvordan journalister søger information, valgte jeg denne form, da det halvstrukturerede livsverdensinterview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 2001, s. 19). Disse fænomener har betydning for, hvordan de så reelt tilgår information som beskrevet af Ellis (Ellis, 1989a, s. 174). Interviewenes semistrukturerede struktur kommer til udtryk ved, at de er bygget op omkring en interviewguide, se bilag 2. Denne er inddelt i faser efter inspiration fra Kuniavsky (2003, s. 118), som i en timeglas-model starter ud med generel information, efterfulgt af mere specifikke spørgsmål, for til sidst at samle op og formulere det store perspektiv. I interviewsituationen inddrog jeg konkret modellen over journalisters søgeadfærd se figur 1. Dette gjorde jeg med henblik på at få skabt en fælles ramme omkring begrebet IS-adfærd. 9

11 3.2 Transskription og analyse af interviews. Ifølge Kvale er der visse overvejelser forbundet med transskribering af interviews. Han beskriver den transskriberede tekst som fortolkningsmæssige konstruktioner (Kvale, 2005, s. 166), da det er så godt som umuligt at oversætte fra talesprog, der har et regelsæt, til skriftsprog, som har et andet regelsæt. Et eksempel er, at tonefald ikke kan gengives på skrift. Overordnet foregår interviews i en sammenhæng, hvor transskriptioner fremstår som dekontekstualiserede samtaler. Med dette udgangspunkt beskriver Kvale forskellige tilgange til transskription/ analyse af interviews. Jeg har i opgaven valgt at bruge den tilgang som Kvale beskriver som skabelse af mening ad hoc. Dette beskrives som et frit samspil af teknikker under analysen (Kvale, 2005, s. 201). En af de teknikker der nævnes er opstilling af kontraster/sammenligninger, som i opgavens kontekst fungerer fint til at illustrere hvor de tre respondenters er enige/ uenige. Transskribering af de tre interviews ses i bilag Respondenter. Respondenterne er udvalgt i samarbejde med kommunikationsafdelingen på ASB, som har kontakt til mange journalister. Jeg har således ikke kendt dem inden interviewene fandt sted. De er alle kvinder, men jeg ser ikke dette som et problem, da undersøgelsen kun omfatter 3 interviews. Professionsmæssigt er deres baggrund forskellig, da deres arbejdsopgaver er forskellige fra hinanden. Dette var et væsentligt kriterium i udvælgelsesprocessen og viste sig i undersøgelsesfasen at have afgørende betydning. Jeg oplevede, at såvel personlige, som faglige forudsætninger den faglige profil har stor betydning for, hvilken information der er relevant og for den måde, som information tilgås på. Personprofilerne ses her: Respondent1: Har tidligere arbejdet som redaktionssekretær på Århus Stiftstidende og informationsmedarbejder for Arla Foods. Siden 2004 har hun arbejdet som freelancejournalist og skriver i dag bl.a. baggrundsartikler ugemagasiner, pressemeddelelser for ASB, Århus Universitet og artikler for Arla Foods. Respondent2: Hun skriver for Børsen. Arbejder egentlig som freelancer, men er fuldt beskæftiget med at producere til flere af Børsens tillæg - især Executive. I sit arbejde for Børsen kommer hun ud for både at skulle levere artikler med kort varsel under tidspres og at have bedre tid til at skrive baggrundsartikler. Respondent3: Har gennem en årrække arbejdet for Ritzaus Bureau. Hun arbejder primært med nyhedsstof og har således typisk korte deadlines til at få skrevet sine artikler. 10

12 3.4 Fremgangsmåde. Alle interview er optaget med diktafon lydfilerne er lagt ind på den CD-rom, som også indeholder opgaven i elektronisk form. Strukturen i det enkelte interview blev bygget op omkring den interviewguide jeg på forhånd havde udarbejdet, se bilag 2. Som ovenfor beskrevet blev emnerne ikke konsekvent behandlet i rækkefølge i de tre interviews men alle de punkter, jeg på forhånd havde lagt mig fast på at udforske, blev inddraget. 3.5 Pilottest. Inden jeg gik i gang med de tre interviews, testede jeg konceptet på en medarbejder i kommunikationsafdelingen, som er uddannet journalist. Erfaringerne fra denne test gik på, at det i interviewsituationen kunne være svært at fastholde strukturen. Respondenterne kom i sammenhængen til at berøre temaer, som relaterede sig til efterfølgende spørgsmål. Da rækkefølgen jo ikke er afgørende qua det semistrukturerede interviews natur ændrede jeg ikke på indholdet i interviewguiden. Som interviewer kunne jeg dog mærke, at strukturen hjalp mig til at bevare overblikket, hvorfor jeg også i forbindelse med de tre interviews bestræbte mig på at holde mig til den skitserede sammenhæng mellem spørgsmålene. 3.6 Fravalg. Af alternative undersøgelsesmetoder, som kunne være brugt, kan nævnes feltforskning, case studier, deltagende observationer og fokusgruppeinterviews. De tre førstnævnte har jeg valgt fra bl.a. grundet tidsrammen for opgavens udarbejdelse, da de typisk kræver gentagne observationer. Man skal derfor have en del tid til rådighed. Fokusgruppen kunne være et alternativ til de kvalitative interviews, netop med det formål at få brugernes forskellige erfaringer, bundende i deres jobindhold, sat i perspektiv. Det blev dog ved overvejelserne, for fokusgrupper egner sig ikke til at teste systemer i praksis, som formuleret af Kuniavsky (Kuniavsky, 2003, s. 204). Netop at få sat ord på brugernes erfaringer med systemet prioriterede jeg højt. 11

13 Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd Afsnittet er baseret på tre artikler: Campbel, 1997, Attffield & Dowell, 2002 & Nicholas & Martin, Når jeg i opgaven har valgt at fokusere på journalisters IS-adfærd, skal det ses i en sammenhæng. Som beskrevet i empiriafsnittet (kapitel 3) var udgangspunktet at arbejde med en gruppe respondenter, som havde en fælles baggrund. Som tidligere nævnt henvender FF sig via hjemmesiderne typisk til pressen journalister var derfor en oplagt målgruppe. Campbell påpeger, at journalister har en unik IS-adfærd: Journalists are unique in the ways in which they search for information. Unlike other professionals., journalists seem to pursue the easiest information option. På denne baggrund virker det relevant at undersøge, hvad man konkret kan gøre for at imødekomme journalisters IS-behov. 4.1 Hvordan søger journalister information? Udøvende journalister kan groft deles op i to grupper. Den ene arbejder med nyhedsstof og er under konstant tidspres i form af deadlines. Den anden gruppe skriver mere dybdegående artikler. (Nicholas & Martin, 1997, s 44.) Det kan således være svært at opstille en generel model, som beskriver journalisters IS-adfærd. Attfield & Dowell tager dog udfordringen op i en artikel fra De henter inspiration i informationsvidenskaben, specifikt David Ellis informationssøgemodel. De skriver således: the authors identify eight major information seeking activities or characteristics: (1) surveying (Udgangspunkt for søgningen: Hvad vil jeg finde?) (2) chaining (kædesøgning med udgangspunkt i eksisterende litteratur) (3) monitoring (relevante kilder checkes løbende for nye input) (4) browsing ( søgning i relevante kilder til information) 12

14 (5) distinguishing (udvælgelse af den mest relevante information) (6) filtering (et led i udvælgelsesprocessen) (7) extracting and (identificering af supplerende relevante kilder med udgangspunkt i de allerede fundne. (8) ending (Attfield & Dowell, 2002, s. 187) & Ellis, 1989b, s. 238) Ellis IS-model. I udgangspunktet er Ellis optaget af at få defineret konkrete karakteristika, som er indeholdt i søgeprocessen. Ellis opfatter ikke i modsætning til f.eks. Kulthau disse karakteristika som stadier, men mere som elementer i processen. Dette fremgår af modellen: (Kilde: Ellis, 1993, s ). Figur 1. Ellis har en behavioristisk tilgang til IS-adfærd (Ellis, 1989a, s. 202), med fokus på brugerens adfærd og dennes interaktion med IR-systemet. Attfield & Dowell s model: Som det fremgår af ovenstående lægger forfatterne de samme karakteristika som Ellis til grund for modellen nogle af dem kalder de noget andet, men forløbet er det samme. Opdelingen i en startfase, en forberedelsesfase og en afsluttende stemmer også overens med den måde, Ellis har bygget sin model op på. Modellen ser således ud: 13

15 Figur 2 Ud over at beskrive de enkelte faser illustrerer modellen også ved brug af de mørke pile, at der ikke er tale om, at man bevæger sig fra en fase over i en anden osv. Dette stemmer overens med, at Ellis model ikke afspejler stadier, men mere karakteristika se Attfield & Dowell, s. 201, nederst. Figurens hvide pile afspejler, hvordan eksterne og interne ressourcer påvirker processen. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i modellen fordi den dels giver en indgang til at beskrive journalisters IS-adfærd og dels fordi den beskriver forskerens/ekspertens rolle ifølge respondenterne er de en vigtig del af journalisters personlige netnærk: Journalists need to refer to experts for authoritative explanations and simplifications of complex, scientific principles and theories, og videre, at det er preferable to rely on scientific experts or human sources of information (Campbell, 1997, s ). Som nævnt i empiri-afsnittet blev alle interviewpersoner konfronteret med modellen og kunne godt nikke genkendende til indholdet. En konkret kommentar var: Den gengiver processens indhold, men er lidt handelshøjskoleagtig. Det er meget interessant (Respondent 2, Bilag 3, s.3) 14

16 Efter således at have forklaret modellen, og hvordan jeg bruger den, vil jeg nu se lidt nærmere på de enkelte faser, den beskriver, med fokus på de to første faser. 4.2 Den indledende fase. Et vigtigt aspekt i denne fase er ifølge Attfield &Dowell, at journalisten får en vinkel på historien og konstaterer, om denne har nyhedsværdi. Vinklen på historien er ofte defineret af kendskab til emneområdet: The determination of an angle, then, is an insight that depends on knowledge of this context, and as such is a function of journalist expertise (Attfield & Dowell 2002, s. 193). Det er således problematisk at skrive inden for et emne, hvor ens viden er begrænset. Journalisters kortlæggelse af nyhedsværdien knytter sig bl.a. til en konstatering af, om historien har en indbygget originalitet. Med andre ord undersøges, hvad der tidligere er skrevet om det samme emne. Grunden til dette er, at journalisten ikke ønsker at skrive en historie, som allerede er skrevet, men der er faktisk også en positiv indgang, nemlig den, at hvis nogen tidligere har skrevet om emnet, kan det ses som et udtryk for, at emnet er interessant historien får autoritet. 4.3 Forberedelsesfasen Den næste fase i processen kalder Attfield&Dowell for forberedelsesfasen. Her er der fokus på, at den enkelte journalist samler den fundne information og genererer en viden om det specifikke fagområde. Det beskrives således: Developing a better personal understanding also facilitated more focused information seeking with respect to online cutting archives. It s a question of finding out key points (Attfield&Dowell 2002, s. 195). Som det også fremgår af modellen, er også det at bruge sit personlige netværk en del af denne fase, da opdateret og tilstrækkelig viden er afgørende for artiklens troværdighed. Disse kontakter er typisk fagfolk/eksperter samt kolleger, som det dokumenteres i bilag 3. I forhold til kolleger sker det, at den enkelte vælger at holde kortene tæt ind til kroppen for at beskytte sin historie. 15

17 Også biblioteker/ internet er kilder til information M.h.t. biblioteker har mange redaktioner deres eget bibliotek, som bruges i informationsøjmed, men generelt bruges biblioteker ikke i særlig stort omfang (Nicholas & Martin, 1997, s. 52). Adspurgt om hun bruger biblioteker udtaler respondent 3: Ikke i min daglige research. Det gjorde jeg meget mere tidligere. Nettet bruger jeg hele tiden (Respondent 3, Bilag 3, s.7) Internettet har således informationssøgemæssig relevans for journalister, men som hos andre faggrupper findes der også blandt journalister forbehold mod at bruge internettet: The results showed that internet use consisted predominantly of searching the world wide web, but at that time internet use in general was limited. The study showed that the primary reasons for this were the perceived potential for information overload and concerns over information authority. (Attfield & Dowell, 2002, s. 190). Som det vil fremgå af opgavens næste afsnit, gør disse forbehold sig stadig gældende. Samtidig er det dog tydeligt, at internettet for mange journalister i dag er et uundværligt værktøj i det daglige arbejde. 4.4 Produktionsfasen I denne fase bliver artiklen til. Interne regler/procedurer definerer denne proces tydeligt. I processen vurderer journalisten løbende på brugbarheden af den tilgængelige information. (Attfield & Dowell, 2002, s. 201). 4.5 Analyseafsnit For overskuelighedens skyld har jeg delt analysen op i to afsnit. I dette afsnit sættes ovennævnte teoretiske tilgang til journalisters søgeadfærd i perspektiv ved at inddrage udsagn fra de tre interviews. Konteksten er således journalisters brug af FF. Afsnittet tager udgangspunkt i nogle af de faktorer der ifølge ovennævnte artikler påvirker journalisters IS-adfærd. To af disse indgår som elementer i figur 2. 16