Behandlingstilbud til familier i familieafdelingen på Glostrup Observations- og behandlingshjem.

Transkript

1 GLOSTRUP Observations- og behandlingshjem Barnets Hus August 2014 / Behandlingstilbud til familier i familieafdelingen på Glostrup Observations- og behandlingshjem. Nedenfor beskrives vores målgruppe, værdigrundlag, vores behandlingsarbejde samt vores teoretiske referenceramme. Hvem kan bo hos os? Mange af de forældre der bor hos os er forældre med spæd/småbørn i alderen 0-6 år. Langt de fleste forældre er enlige med helt små børn. Ofte er det forældre, som har et lille netværk af mennesker der kan hjælpe, støtte og guide dem i forældrerollen. Alle der bor hos os har behov for at arbejde med udviklingen af forældrekompetencerne, gennem et målrette udrednings- og behandlingsarbejde. Dette for at børnene får den optimale støtte, der fremme tilknytningen og relationen mellem forældre og børn, og så børnene kommer i udvikling og trivsel. Alle de familier der bor på Glostrup Observations- og behandlingshjem, er visiteret hertil fra forvaltningen, fordi der har været en bekymring for børnene og deres omsorgsforhold i familien. Forældrene kan oftest beskrives som: Forældre med egne problemer Socialt udsatte forældre (manglende bolig, netværk, uddannelse/arbejde, penge) Forældre med manglende indre og ydre struktur Forældre med diagnoser fx depression, ADHD mm. Forældre, hvor der er mistanke om misbrug, som er på vej eller er i misbrugsbehandling og hvor misbruget ikke foregår dagligt. Forældre til børn med særlige behov og særlige udfordringer. Værdigrundlaget for familiearbejdet. Alle familier har potentiale til at forandre sig. Alle familier er unikke og har behov for at blive mødt individuelt hvor det giver mening for dem. Alle familier vokser af, at blive mødt undersøgende, med åbenhed, nysgerrighed, respekt, anerkendelse og tydelighed. Relationen er den bærende i familiebehandlingsarbejdet. Alle familier udvikler sig igennem sociale relationer og alle har behov for sociale fællesskaber. Alle forældre gør deres bedste og vil deres børn det bedste, ud fra de betingelser de har. Alle familier har brug for at have indflydelse i eget liv. I vores familiebehandlingstilbud kan vi tilbyde følgende: 3-4 familier i døgnregi 1-2 familier i behandling i eget hjem. Dalvangsvej 108 Tlf GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk

2 I familieafdelingen arbejder vi eklektisk, hvilket betyder at vi ikke arbejde ud fra et bestemt teoretisk ståsted men i stedet ud ud fra en bred vifte af teorier og metoder, som vi tilrettelægger og sammensætter individuelle behandlingsforløb ud fra, alt efter hvad familiens behov er. De metoder vi benytter os af er: Samtaler med psykolog, familiebehandler eller socialrådgiver: Terapeutiske forældrestøttende samtaler. Terapeutiske personlighedsstøttende samtaler. Terapeutiske voksenstøttende samtaler. Terapeutiske børnesamtaler. Evaluering og målsamtaler med fx. brug af Signs of Safety. (En løsningsfokuseret måde, hvor bekymringer, ressourcer og nye mål tydeliggøres). Evalueringssamtale hver jævnligt, i forhold til evalueringsperiodens arbejde og eventuelt opstilling af nye mål. Samtale vedr. økonomi, enkeltydelser, børneydelser, bolig, job mm. Samtale omkring anamneser. En beskrivelse af hvordan familiens tidligere liv er forløbet. Familieøvelser: Familieøvelser er planlagte aktiviteter og øvelser med familierne i forhold til det praktiske samvær mellem forældre og børn og indeholder hjælp, støtte og vejledning til forældrene til opbygning af en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag for barnet. Øvelserne tilrettelægges i forhold til behandlingsplanen og ud fra den enkelte families mål og behov. Øvelserne kan fx foregå omkring barnet i forhold til badning, putning, dialog, øjenkontakt, pusling, hygiejne, ture, hentning og bringning til daginstitution samt indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask, oprydning mm. Ovenstående øvelser foregår på tre måder. Øvelsen er planlagt og behandleren observerer. Øvelsen er planlagt og behandleren er deltagende i aktiviteten Øvelsen er planlagt og behandleren guider og spejler og giver konkrete anvisninger til hvordan dagligdags gøremål skal være. Der evalueres undervejs og efter familieøvelserne. Forældrene sætter ord på, hvordan de oplevede øvelsen/aktiviteten, og behandleren giver sin feedback med henblik på, hvad der med fordel kan arbejdes videre med. Der kan også gives feedback via brug af video. Observationer. I det daglige samvær, i aktiviteter og i øvelser vil der altid blive foretaget iagttagelser og observationer, som viser hvordan familien interagerer med hinanden, hvor langt familien er i forhold til de nedskrevne mål, og hvad der skal arbejdes videre med. Disse observationer nedskrives og benyttes i behandlingen i det videre behandlingsforløb. Forældrekompetenceundersøgelse: (Aftales specifikt med forvaltninge) Disse undersøgelser foretages for at få et mere indgående kendskab til familien og for at få afklaret, hvad der skal ske og hvad der skal arbejdes med fremadrettet. Undersøgelserne kan Dalvangsvej 108 Tlf GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk

3 afdække reaktionsmuligheder, samspil, følelsesmæssig udvikling og kognitiv udvikling. Undersøgelserne består af: Samtaler med forældrene om opvækst, egen situation mv Samtaler med forældrene om barnets opvækst og deres syn på barnet Observationer af samspil mellem forældre og børn Evt. observationer af barnet i daginstitution mm. Samtaler med andre professionelle om barnet. Evt. psykologisk testning af forældrene vha. Fx WAIS-IV, NEO-PI-R, Rorschach, PPT, (Bayley, Wppsi-R) Psykologisk testning af barnet. Evt. pædagogiske observationer. Børneundersøgelser: Disse undersøgelser foretages, for at få et mere indgående kendskab til barnet og for at få afklaret, hvad der skal ske og hvad der skal arbejdes med fremadrettet. Undersøgelserne kan afdække barnets samspilsevne, om barnet er alderssvarende i sin udvikling samt barnets sproglige, logiske og handlingsorienterede evner. Kuno Beller MPU Psykologisk testning af børn vha. WPPSI, WISC, CAT, Bayley, Scenotest samt legeobservationer. Marte Meo. Marte Meo er en metode hvor man benytter videooptagelser. Familiens samspil filmes i forskellige situationer. Efterfølgende analyseres nogle klip fra filmen, mhp. på at vise forældrene det, der gik godt i samspillet, og det de dermed skal gøre mere af. Fællesspisning. Alle familier mødes en gang om ugen for at spise sammen, og man skiftes til at have ansvaret for spisningen sammen med personalet. Her har familierne mulighed for at øve sig i at planlægge/strukturerer indkøb og madlavning til mange mennesker samtidig med, at barnet er i fokus. Ligeledes skabes bevidsthed om sund kost og fokus på måltidet som et socialt samlingspunkt i familien. Gruppeaktiviteter: Her har familierne mulighed for at være sammen i mere uformelle rammer og danne sociale relationer. Fælles ture Fælles møder Fælles hygge Samvær omkring faste traditioner.(jul, Påske, pinse, fastelavn, osv.) Fotobøger: Forældrene laver en bog til barnet, om dets liv med billeder og historier. Formålet er, at familien i arbejdet med bogen, får mulighed for at skabe en historie/fortællinger om barnets nuværende og fremtidige liv. Bogen kan indeholde Livets træ Dalvangsvej 108 Tlf GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk

4 Breve til barnet Historien om hvorfor de bor hos os Tegninger Hvad forældrene ser, at barnet gør og kan Tanker og drømme for barnet. Hvad forældrene glæder sig til Hvad forældrene er bekymret for. Motorik: Her arbejder forældrene med barnets motoriske udvikling, sammen med en behandler. Det sker via berøring, massage, leg, balancetræning osv. Behandlingsture. De familier, der har et længerevarende ophold hos os, tilbydes at komme på behandlingstur i 2-4 dage, sammen med andre familier. Her kan vi dels observere men også arbejde med familien intensivt og se hele den daglige døgnrytme. Derudover byder turene på gode oplevelser og hyggeligt samvær med andre familier. Legeterapi. Her har børnene mulighed for at få bearbejdet eventuelle tidligere vanskelige oplevelser i livet. Sundhedsplejerskebesøg. Alle familier får et månedligt besøg af sundhedsplejerske. Her måles og vejes barnet. Der tales kostvejledning, trivsel og sundhed generelt. Efterværn. Når familier skal flytte hjem, går vi efter aftale med forvaltningen ind og yder støtte til fraflytning fx pakke sammen, klargøre lejlighed, overlap til evt. nye familiebehandlere. I nogle familier fortsætter vi med at lave behandling i hjemmet ca. en gang ugentlig, for at sikre, at den gode udvikling vi har set under opholdet, fortsætter efter flytning til eget hjem. Hvem samarbejder vi med: Mange af de familier, der bor hos os, har et samarbejde med mange andre professionelle. Vi finder det vigtigt, at der etableres et samarbejde med disse andre professionelle, således at det sikres, at vi alle arbejder i samme retning, og hjælper familien bedst muligt. Samarbejdet foregår på mange forskellige måder. Det kan være via samarbejdsmøder, netværksmøder, orienteringsmøder osv. Vi samarbejder bl.a. med: Daginstitutioner og skoler Socialrådgiver/sagsbehandler i kommunen. Familiekonsulenter Sundhedsplejerske Børnelæger Praktiserende læge Hospitaler Fysioterapeuter Dalvangsvej 108 Tlf GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk

5 Diætister Distriktspsykiatrien Misbrugsbehandlingssteder Familieambulatorier Praktiserende psykologer Familiers netværk er ofte et stort aktiv i familiebehandlingsarbejdet, derfor inddrager vi gerne netværket i behandlingsarbejdet, i det omfang det er muligt. Ligeledes indgår vi i Københavns kommunes arbejde med sikkerhedsplaner, hvor familiernes netværk er af stor betydning. Teoretisk referenceramme. Som skrevet er vi ikke inspireret af en enkelt måde at arbejde på, men er eklektiske. Da ingen familier er ens, ser vi det som en styrke og en nødvendighed at kunne trække på flere teoretiske og metodiske tilgange. Dermed skulle børn og familier blive i stand til at udnytte, styrke og udvikle deres kompetencer og indbyrdes relationer på forskellige måder. Indsats og tilgang tilpasses individuelt og justeres løbende i forhold til hver enkelt barns og families behov, muligheder, belastninger og aktuelle formåen. Den systemiske indfaldsvinkel hjælper os til at betragte familien som et system, hvor problemer ikke tilhører det enkelte individ, men i stedet betragtes som symptomer på, at der er noget galt i systemet. Således bliver man optaget af de relationelle processer mellem familiemedlemmerne, da disse skaber og vedligeholder de enkelte familiemedlemmer i fastlåste mønstre og positioner i forhold til hinanden. En væsentlig del af behandlingsarbejdet består i at udfordre historier/fortællinger om disse mønstre og støtte familien i at se sig selv fra andre perspektiver, samt at hjælpe familien til at gøre ting på andre måder, end de er vant til, for at observere, hvilke effekter det har på deres indbyrdes relationer. Der arbejdes meget med anerkendelse og fokus på det, der går godt. Hensigten med dette er, at få mere af det der virker, ind i familiens liv og at øge forældrenes motivation i forhold til a skabe forandringer, til gavn for deres børn. Et centralt aspekt af dette arbejde er derfor, at hjælpe familien til at få øje på egne ressourcer og udvikle disse. Den psykodynamiske tilgang med dens udviklingsteorier, giver bud på, hvordan en normal udvikling hos et barn forløber samt beskriver for, hvad der er vigtigt i samspillet mellem forælder og barn. Ligeledes giver de psykodynamiske begreber som tilknytning, affektiv afstemning og regulering det muligt i dagligdagen at observere, beskrive og arbejde med barnets motoriske, affektive og sproglige udvikling og det samspil, der finder sted med forældrene. I forlængelse af den almene udviklingspsykologi er vi i vores arbejde også inspireret af den neuroaffektive udviklingspsykologi, som bl.a. beskriver, hvordan barnets oplevelser med og tilknytning til betydningsfulde voksne sætter sine spor i barnets neurale netværk og har betydning for barnets udvikling og evne til kontakt med andre. Den neuroaffektive udviklingspsykologi tager udgangspunkt i, at hjernen er hierarkisk opdelt i tre strukturer (en sanse-, føle- og mentaliseringshjerne), der er tæt indbyrdes forbundne, hvor de øvre lag bl.a. er afhængige af den modning, der er sket på et lavere niveau. Sansehjernen Dalvangsvej 108 Tlf GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk

6 har sin vækstspurt fra fostertilstanden til de første 2-3 levemåneder, hvor reguleringen af de basale sanser (f.eks. sansning af sult/mæthed, kulde/varme, behag/ubehag) og instinktive impulser er i fokus. Følehjernen har sin primære vækstperiode fra levemåned til 12. levemåned. Her forbindes sansninger med grundlæggende følelser. På dette niveau er relationer centrum for opmærksomhed. Den mentaliserende del af hjernen begynder sin udvikling omkring et års alderen og er først færdigmodnet efter teenagealderen. Den er det mest komplicerede system, som kan bearbejde og samordne både det sansemæssige, følelsesmæssige og tankemæssige, så der dannes sammenhæng, mening og forståelse. Barnet bliver her ved udviklingen af præfrontal cortex desuden i stand til at planlægge, strukturere og organisere, samt hæmme impulser. For at barnet kan udvikle disse strukturer optimalt, har det brug for en tryg tilknytning til en omsorgsperson med et mere modent og grounded nervesystem, der kan bevare roen og skabe struktur, forudsigelighed, kendte rytmer i både hverdag og samspil, samt oplevelser af glæde og samhørighed. Vi bruger i vores arbejde bl.a. den neuroaffektive udviklingspsykologi som opmærksomhedspunkter i forhold til at støtte forældrene i at møde barnet i den nærmeste udviklingszone og i forhold til at støtte forældrene i at udvikle de kompetencer, der bedst muligt sikrer børnenes udvikling og trivsel. Både i vores behandlings- og undersøgelsesarbejde er vi desuden inspireret af Kari Killén og hendes mangeårige arbejde med omsorgssvigt. I forbindelse med vores observationer og vurderinger anvender vi bl.a. hendes operationalisering af syv vigtige forældrefunktioner: 1. Evnen til at opfatte barnet realistisk 2. Evnen til at danne realistiske forventninger om de afhængigheds- og følelsesmæssige behov, barnet kan tilfredsstille 3. Evnen til at danne realistiske forventninger til barnets mestring 4. Evnen til at engagere sig positivt i samspil med barnet 5. Evnen til empati med barnet 6. Evnen til at prioritere tilfredsstillelse af barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne 7. Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet Derudover er vi inspireret af hendes beskrivelser af risikofaktorer, sårbarheder og beskyttende faktorer hos forældrene og i deres betingelser, som kan have betydning for deres varetagelse af forældreskabet. Nedenfor er skitseret 4 tilgange med eksempler på, hvad vi særlig benytter os af. Systemisk tilgang/løsningsfokuseret tilgang: SOS Mere af det der virker Undtagelser der forstørres og gøres mere af Spørgeteknikker Uærbødighed og nysgerrighed Alle har ressourcer der kan udnyttes Ser på helheder og ikke enkeltheder. Dalvangsvej 108 Tlf GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk

7 Problemer ses ikke som noget iboende i mennesket, men skal ses i den sammenhæng og kontekst hvor i de fremtræder. Refleksive samtaler Hvis man forstyrrer/påvirker en del af systemet, påvirker det hele systemet. Narrativ tilgang: Fortællinger, der fortykkes og forstørres. At få ikke fortalte historier italesat. Historiefortælling via fotobøger. Eksternaliserende samtaler. Udviklingspsykologi og tilknytningsteori: Arbejde med samspil. Dialog og øjnkontakt mellem forældre og barn. Se på afstemning i kontakten. Læse barnets signaler og behov. i forskellige kontekster i omsorgen for barnet. Miljøterapeutisk tilgang: Italesættelse af struktur, rammer og forudsigelighed i dagligdagen for forældre og barn. Rammebevidsthed og systembevidsthed. Dalvangsvej 108 Tlf GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk