SAB-ME-TEKNIK.BILAG-C-B. DRIFTINSTRUKS -INSTALLATIONER

Transkript

1 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruks-Installationer SAB-ME-TEKNIK.BILAG-C-B. DRIFTINSTRUKS -INSTALLATIONER

2 Limfjordstunnelen Side: 1 Side 1 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Administration Anlægsbeskrivelse Anlægselementbeskrivelse Højspændingsinstallationer Transformerstation syd Transformerstation Nord Nødforsyning Nødforsyningshovedtavle Dieselgeneratoranlæg No-breakaggregat Fordelingstavler Hovedtavler Gruppetavler Undertavler Belysningsanlæg Ventilationsanlæg Afvandingsanlæg Afvandingsanlæg sdr. rampebassin Afvandingsanlæg sdr. portalbassin Afvandingsanlæg tunnelbassin Afvandingsanlæg ndr. portalbassin Afvandingsanlæg ndr. rampebassin Afvandingsanlæg motorvejsbassin Afvandingsanlæg fugekammer Portalbygning Klimaanlæg i søndre portalbygning Lys- og kraftinstallationer i portalbygninger Adgangskontrol i portalbygninger Køvarslingsanlæg Flugtvejsskilte Jordingsanlæg SRO-anlæg Alarmskabe Brandalarmanlæg og brandbekæmpelse Brandalarmanlægget Hovedvandledning Brandstandere Håndildslukkere. 3-62

3 Limfjordstunnelen Side: 2 Side 2 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Indholdsfortegnelse ITV-anlæg Telefonanlæg Trafikreguleringsanlæg Styre- og overvågningsanlæg Mekaniske tavler Vognbanesignaler Vippebomme Svingbomme Skydebom Spærrelinielys Stop- og udrykningsblink Højdekontrolanlæg Installationer Bom-anlæg ved Rørdalsvej CO- /NO x måling Rampepaneler Beredskabscenter Aalborg Antenneanlæg AID-anlæg (Automatic Incident Detection) Informationstavler Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum Ledelsesværktøjer Trafikal drift Drift og vedligehold Logbog/døgnrapport Betjening Højspændingsinstallationer Transformerstation syd/ -nord Nødforsyning Net Dieselgenerator Statisk No-break anlæg Nødstrømstavlen Fordelingstavler Hovedtavler Gruppetavler Belysningsanlæg Tunnelventilation Afvandingsanlæg Generelt 6-19

4 Limfjordstunnelen Side: 3 Side 3 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Indholdsfortegnelse Afvandingsanlæg sdr. rampebassin Afvandingsanlæg sdr. portalbassin Afvandingsanlæg tunnelbassin Afvandingsanlæg ndr. portalbassin Afvandingsanlæg ndr. rampebassin Afvandingsanlæg motorvejsbassin Afvandingsanlæg fugekammer Portalbygning Klimaanlæg Køvarslingsanlæg Flugtvejsskilte Jordingsanlæg SRO-anlæg Alarmskabe Brandalarmanlæg og brandbekæmpelsesudstyr Brandalarmanlæg Betjening hovedvandledning TV-anlæg Telefonanlæg Trafikreguleringsanlæg CO- /NO x -måling Rampepaneler Beredskabscenter Aalborg Antenneanlæg Eftersyn Vedligehold og reparation Højspændingsinstallationer Transformerstationer Nødforsyning Fordelingstavler Hovedtavler Gruppetavler Belysningsanlæg Ventilationsanlæg Afvandingsanlæg Portalbygning Køvarslingsanlæg Flugtvejsskilte Jordingsanlæg SRO-anlæg Alarmskabe Brandalarmanlæg og brandbekæmpelsesudstyr TV-anlæg 6-80

5 Limfjordstunnelen Side: 4 Side 4 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Indholdsfortegnelse Telefonanlæg Trafikreguleringsanlæg CO- /NO x måling Rampepaneler Beredskabscenter Aalborg Antenneanlæg AID-anlæg (Automatic Incident Detection) Informationstavler Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum Materiel og materialer Bilag Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Tegningsliste Anlægsdefinition for 10 kv-kabeltraceer (1.3/4) Beskrivelse af højspændingstavler type PKL 10. (3.4.1/1) Beskrivelse af minioliebryder type MIM AEG transformerdata (3.4.1/2) PLC-dokumentation for nødstrømsanlæg Anlægsdokumentation, Nødforsyning, syd (3.4.2/8) Anlægsdokumentation, Nødforsyning, nord (3.4.2/9) Reservedele, Nødforsyning (3.4.2/10) Krav, Nødforsyning (3.4.2/11) Eldokumentation for styretavler for højspænding (3.4.1/3-SH16) Eldokumentation for Hovedfordelingstavler (3.4.2/12-SH17) Eldokumentation for Gruppetavler (3.4.2/13-SH18) Eldokumentation for Belysningsanlæg (3.4.2/14-SH19) Eldokumentation for afvandingsanlæg (3.4.2/15-SH20) Eldokumentation for Flugtvejsskilte (3.4.2/16-SH21) Eldokumentation for jordingsanlæg (3.4.2/17-SH22) Eldokumentation for SRO-anlæg (3.4.3/25-SH23) Eldokumentation for Rampepaneler (3.4.3/26-SH24) Eldokumentation for Beredskabcenter Aalborg (3.4.3/27-SH25) Datablade/Manualer for tavlekomponenter (3.4.2/18-SH26) Datablade/Manualer for PLC-udstyr (3.4.3/28-SH27) Datablade/Manualer for PLC-udstyr (3.4.3/29-SH28) Datablade/Manualer for Installationsmateriel (3.4.2/19-SH29) Datablade/Manualer for Tunnelbelysning (3.4.2/20-SH30) Datablade/Manualer for flugtvejsskilte (3.4.2/21-SH31) 8-91

6 Limfjordstunnelen Side: 5 Side 5 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Indholdsfortegnelse Datablade/Manualer for installationskabler (3.4.2/22-SH32) PLC-dokumentstion Rutediagrammer (3.4.3/30-SH33) PLC-dokumentation, snitfladeliste for søndre portalbygning (3.4.3/31-SH34) PLC-dokumentation, snitfladeliste for nordre portalbygning (3.4.3/32-SH35) PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste for søndre portalbygning (3.4.3/33- SH36) PLC-dokumentstion, Synonymliste for søndre portalbygning (3.4.3/34-SH37) PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste for nordre portalbygning (3.4.3/35- SH38) PLC-dokumentstion, Synonymliste for nordre portalbygning (3.4.3/36-SH39) PLC-dokumentstion, Software (3.4.3/37-SH40) Eldokumentation for ventilationsanlæg (3.4.2/7) Drifts- og vedligeholdelsesmanual for Tunnelventilatorer (3.4.3/41) PLC-dokumentation for ventilationsstyring, (3.4.3/14) Ventilation i transformerrum (3.4.3/39) Ventilation i pumpebassiner (3.4.3/40) Beskrivelse af pumpe type CP og niveauvippe ENH 10 (Flygt) El-dokumentation for Kø-varsling (4 bind) (3.4.2/12) Variable kø-varslingstavler, Prisma ABB Electric A/S (3.4.3/24) Betjeningsmanual Styresystem inkl. detektorkort PLC-dokumentation for Kø-varsling (3.4.3/21) PC-dokumentation for system 2000 (hovedstation for kø-varsling) (3.4.3/19) PC/PLC softwarebackup for køvarslingsanlæg (3.4.3/20) PLC-manualer for køvarsling (3.4.2/22) Eldokumentation for Køvarsling, udvidelse Trafikreguleringsanlæg, tavler, Dambach (3.4.3/6) Trafikreguleringsanlæg, vognbanesignaler, Brimos (3.4.3/7) Trafikreguleringsanlæg, vippebomme, E.R. Electric (3.4.3/8) Trafikreguleringsanlæg, svingbomme, AVN Hydraulik (3.4.3/9) Installationer, placering af kabelmuffer (3.4.3/10) Data for signalkabel til Aalborg Politi (3.4.3/11) Beskrivelse af højdekontrolanlæg (3.4.3/12) Beskrivelse af potentialudligningssystem (3.4.3/13) Trafikreguleringsanlæg, Eldiagrammer for understationer (3.4.3/5) ITV-anlæg. Anlægs- og komponent dokumentation Antenneanlæg, dokumentation (3.4.3/38) Telefonanlæg. Anlægsdokumentation Anlægsdefinition for Telefonkabler-traceer (1.3/5) SRO-anlæg. Trafikregulering. PLC-kabel til overordnet PLC-netværk. Målerapporet AID-anlæg. Anlægsdokumentation Mekaniske tavler nord (Prismaflex). Visningsdokumentation Mekaniske tavler syd (Prismaflex). Visningsdokumentation 8-94

7 Limfjordstunnelen Side: 6 Side 6 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Indholdsfortegnelse Informationstavler. Anlægsdokumentation Informationstavler. Visningsbibliotek Lyslederforbindelser. Målerapporter PLC-anlæg trafik. Installationsmanualer til PLC-moduler Undertavler til kø-varsling. Anlægsdokumentation Datablad for EGE flow switch Datablad for spærrelinielys armatur, type Swarco Futurit Lanelight MLK Alarmskabe, symbolskilt Brandalarmanlæg, anlægsdokumentation Datablad på brandkabel gennem alarmskabe Adgangskontrol, Anlægsdokumentation Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum Bom-anlæg v. Rørdalsvej Trafikreguleringsanlæg, skydebom, Polyteknik (3.4.3/9) Mekaniske prismetavler, fabrikat Prismaflex Anlægsdokumentation UPS, Portalbygninger, fabrikat Atek Anlægsdokumentation UPS, Kø-varsling, fabrikat Atek Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Politiets betjeningsvejledningen for trafikreguleringsanlæg (2.6.3/1) Betjeningsvejledning til trafikprogrammet (2.6.3/3) Betjeningsvejledning. Kamera anlæg Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual (2.6.3/6) Programdokumentation for Limfjordstunnelen, S Betjeningsmanual, Politi Disp Betjeningsvejledning for afstilling af brandalarm Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit

8 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-1 Bygværk nr.: M Dato: Side 7 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 1. Introduktion Se LTUN_Driftsinstruks-fælles 2. Administration Se LTUN_Driftsinstruks-fælles 3. Anlægsbeskrivelse 3.1 Anlægselementbeskrivelse Højspændingsinstallationer Tunnelens højsp.forsyning består af to 10kV-anlæg (LT-station Nord og LTstation Syd), der er placeret i henholdsvis nordre og søndre portalbygning i separat aflåste rum. Hvert anlæg består af 2 stk kva tørtransformer med tilhørende koblingsanlæg. I normal drift forsynes LT-station Nord fra Nørresundby (ESV), og LT-station Syd fra Aalborg (AKE). Anlægsdefinition for 10 kv-kabeltraceer kan ses på bilag Transformerne i LT-station Syd benævnes T1 og T2; i LT-station Nord, T3 og T4. Transformerne er på 0,4kV-niveaut (sekundærsiden) forbundet direkte til lavspændingshovedtavlens indgangsafbryder (maksimalafbryder) som følgende: T1 til SPA 1, T2 til SPA 2, T3 til NPA 1 og T4 til NPA 2. For at øge driftssikkerheden er de to transformerstationer forbundet med et kabel på 10 kv-niveau (3x70 mm²), således at syd automatisk overtager forsyningen til begge stationer i tilfælde af spændingssvigt fra nord og omvendt. Når forsyningen atter er normal, genindkobles normaleforsyningen til stationen med en tidsforsinkelse på 5 sek. (Se tegn og ). Transformerne, der er af fabrikat AEG, har påbyggede kontakttermometre for styring af transformerkøling (ventilation) og udløsning af transformeren, hvis den bliver for varm. 10kV-anlægget er et pladekapslet anlæg type PKL 10 af fabrikat LK. Lokalbetjening sker på fronten af det pladekapslede 10kV-anlæg, hvor der for hvert felt er placeret et mimik-diagram med omskifter for ind- og udkobling af

9 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-2 Bygværk nr.: M Dato: Side 8 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 10kV-afbryderen samt stillingsviser for 10kV-afbryderen. Endvidere er der på fronten af hvert felt placeret beskyttelsesrelæer og alarmtablau. Hvert felt kan fjernstyres fra SRO-anlægget (operatørstationen System 2000 ). Henvisninger til andre afsnit Ventilation, funktion. Beskrivelse af automatisk styring SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Højspændingsanlæg, betjening. Beskrivelse af betjening Højspændingsanlæg, vedligehold. Beskrivelse af vedligehold Tegninger Elforsyning. Principdiagram Hovedforsyning kabel Omkobling af 10 kv-anlæg. Nøglediagram + lister Målesystem og fjernvisning Kabelliste - Betj. tavler og koblingsfelter. Bilag Anlægsdefinition for 10 kv-kabeltraceer Beskrivelse af højspændingstavler type PKL Beskrivelse af minioliebryder type MIM AEG - transformerdata Eldokumentation for styretavler for højspænding Datablade/Manualer for tavlekomponenter Transformerstation syd Beskyttelse Til beskyttelse af transformere og kabler er der i transformernes koblingsfelter monteret IT 5 strømrelæer (tegn ). Indstilling af relæerne er foretaget i samråd med AKE under hensyntagen til nettets selektivitet. I tilfælde af kortslutning eller overbelastning vil strømrelæerne udløse transformeren og samtidig afgive alarm. Transformerne er endvidere forsynet med kontakttermometre, som kan give alarm og forårsage udkobling (udløsning), hvis traformeren bliver for varm. Automatiske omkobling mellem station syd og -nord I tilfælde af 10kV sp.svigt i enten Aalborg og Nørresundby sker der automatisk indkobling af kabelforbindelse mellem sta. syd, felt A6 og sta. nord, felt N1.

10 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-3 Bygværk nr.: M Dato: Side 9 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall For at den automatiske omkobling er mulig skal omskifteren LOKAL-AUTO i felt A6 og N1 være i AUTO. Hvis en af omskifterne er i LOKAL medfører det blokering af automatisk omkobling til forsyning fra anden station. Ligeledes medfører det blorkering af automatisk omkobling, hvis transformerafbryderen (A2, A4, N2 eller N4) udløses af overstrømsrelæerne (IT5 relæer) eller som følge af overtemperatur i transformere (termostat). Transformere-afbrydere (A2, A4, N2 og N4) kan kun indkobles ved lokalbetjening. Afbryderne i tilgangsfelterne A1 og N6 udkobles ved bortfald af den normale 10 kv-forsyning og genindkobles når den normale 10 kv-forsyning vender tilbage. Genindkoblingen af afbryderne er dog betinget af at afbryderen for reservekabel i Nørresundby (N1) ikke er indkoblet. Ved fejl på reservekablet vil dette blive udløst af differensbeskyttelsen i både felt A6 i sta. syd og i felt N1 i sta.nord, I normal drift er reservekablet spændingssat fra Syd, felt A6. I tilfælde af svigt i 10 kv-forsyning fra enten Aalborg eller Nørresundby siden, indkobles automatisk afbryderen i Nord, felt N1, såfremt A1 eller N6 er udkoblet. Dette medfører sammenkobling af samleskinnerne i Syd og Nord. Når den normale 10kV spænding vender tilbage, vil afbryderen i felt N1 automatisk blive udkoblet after 5 sek. Der efter vil afbryderen i det tilgangsfelt, som før var spændingsløst, blive automatisk genindkoblet. I tilfælde af samtidig udfald af 10 kv-forsyningen på Aalborg og Nørresundby siden, vil afbryderen i Nord, felt N1 ikke blive indkoblet ved tilbagevendende af 10 kv-forsyningen. I et dette tilfælde er det kun muligt at indkoble afbryderene i Nord, felt N1 i lokalbetjening (Se afsnit 6.2.1). Hvis differential-beskyttelsen har udløst afbryderne ved fejl på reservekablet, skal der resettes i følgende rækkefølge: 1. Differentialrelæet i Syd, felt A1. 2. Lampetryk RESET KABELFEJL (lyser rødt) aktiveres på manøvretavlen i Syd. Når differentialrelæet er resat, medføre tryk på RESET KABELFEJL at reservekabel igen kan indkobles. I AUTO vil reset medføre indkobling af reservekablets fra Syd, felt A6. Tryk på LAMPETEST skal medfører lys i de 3 kontrollamper

11 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-4 Bygværk nr.: M Dato: Side 10 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Indstillinger Indstillingsværdier for relæbeskyttelsen og tidsrelæer fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. bilag. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. bilag. Tegninger : Målesystem og fjernoverføring af kw og KV. Principdiagram : Målesystem og fjernoverføring af kw og KV. Strømskema : Differentialbeskyttelse af "short-break"-kabel. Strømskema : Diff.beskyttelse af "short-break"-kabel NBB, tegn. nr. E kv anlæg syd. LK tegn. nr. 360Y Transformerstation Nord Som beskrevet for transformerstation syd afsnit Tegninger Transformer- og koblingsstation. Plan 1: Transformer- og koblingsstation. Tværsnit 1: Transformer- og koblingsstation. Længdesnit 1: kv anlæg nord. LK tegn. nr. 360 Y Transformerstation. Ledningsskema. LK tegn. nr. 360 Z Betj.tavle nord. Ledningsskema. LK tegn. nr. 299 Z 2790 A Transformerstation. Ledningsskema Transformerstation. Ledningsskema Transformerstation. Ledningsskema Transformerstation. Ledningsskema. Ledninger mellem felter Nødforsyning Til nødforsyning af en del af tunnelens elektriske installationer er der installeret et no-break nødstrømsanlæg i såvel søndre som nordre portalbygning. Formålet med anlæggene er at kunne opretholde strømforsyning uden afbrydelser til vitale dele af de elektriske installationer under svigtende netforsyning. Anlæggene er ens, hvorfor de i den følgende beskrivelse vil blive omtalt under ét.

12 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-5 Bygværk nr.: M Dato: Side 11 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall I tilfælde af at anlægget skal betjenes skal vejledninger i afsnittet Betjening følges. No-breakanlægget er leveret af Atek Teknik A/S, men er sammensat af forskellige fabrikater. Foruden at virke som nødstrømsanlæg for en del af tunnelbelysningen har det tillige til formål, at konstant opretholde forsyning til tunnelens trafikreguleringsanlæg, alarmanlæg, tv-overvågning, vitale manøvrestrømsgrupper m.m. De to no-break anlæg forsyner en del af de i afsnit omtalte felter i gruppetavlen. Anlægget overvåges af SRO-anlægget som overfører alarmerne til D&V-entreprenøren og politiet. Hvert anlæg består af: Et stand-by dieselgeneratoranlæg. Et statisk no-breakanlæg med batteribackup. En tavle, indeholdende: diverse styring (primært af dieselgeneratoranlægget) net-del shortbreak-del, som i forbindelse med netsvigt forsynes fra dieselgeneratoranlægget. nobreak-del, som i forbindelse med netsvigt forsynes fra nobreakaggregatet. Anlægsdelens indbyrdes sammenhæng kan ses på tegning: Hovedstrømsskema, oversigt. Nødforsyningsanlægget netforsynes fra en bryder som midlertidigt er påbygget den gamle hovedtavle. Nødstrømsanlægget forsyner de gamle gruppetavler. Der er dog afsat nogle gruppeafgange i den nye nødforsyningshovedtavle. Efterfølgende beskrives kort hvordan anlægget fungerer under automatisk drift ved netsvigt. Når den normale elforsyning svigter i kortere tid ved omkoblinger, eller i længere tid ved udfald af forsyningen fra Aalborg eller Nørresundby, forsyner nødstrømsanlæggene de anlæg, som det er valgt at no-break eller shortbreakforsyne. Det statiske no-breakanlæg forsyner upåvirket de no-breakforsynede tavler. Hvis netsvigtet varer længere end 5 sek. startes dieselgeneratoranlægget op. En opstart tager normalt ca. 5 sek., hvorefter dieselgeneratoren forsyner dels no-breakanlægget og udvalgte pumper. Når spændingen er tilbage på nettet omkobles der efter 3 min fra dieselgenerator- til net-forsyning. Efter yderligere 4 min standser dieselmotoren.

13 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-6 Bygværk nr.: M Dato: Side 12 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Automatisk styring Nødstrømshovedtavlen forsynes normalt direkte fra nettet. I tilfælde af netsvigt opstartes og indkobles et stand-by anlæg (nøddieselgenerator), som herefter forsyner nødstrømshovedtavlen. Når netforsyningen vendere tilbage, udkobles stand-by anlægget og der forsynes igen direkte fra nettet. Opstart af stand-by anlæg samt ind- og udkobling af net og stand-byanlæg udføres automatisk af en styreenhed i nødstrømsanlægget. No-breakfordelingstavlen forsynes normalt via nødstrømshovedtavlen. I tilfælde af spændingssvigt på hovedtavlen omskiftes automatisk til forsyning via batteri. Skiftet foretages via elektroniske lastomskiftere, og foretages automatisk, styret af en styreenhed i nødstrømsanlægget. Ugeprogrammet. I PLC-programmet er indlagt en ugestyring for stand-by anlægget. Én gang om ugen testes dieselgeneratoren i begge portalbygninger. Dieselgeneratoren opstartes hvorefter prøvelastkontaktoren indkobles. Efter ca. 30 min. udkobles prøvelastkontaktoren og dieselgeneratoren standses. Tidspunktet for testens udførelse kan ændres via PC'en. Tegninger Hovedstrømsskema, oversigt Nødforsyningsanlæg, Søndre portal, kælder Nødforsyningsanlæg, Nordre portal, kælder Nødforsyningsanlæg, Søndre portal, stue Nødforsyningsanlæg, Nordre portal, stue Nødforsyningshovedtavle Nødforsyningshovedtavlen i søndre driftsbygning består af følgende el-skinner: SPA3 og SPA3.14 Nødforsyningshovedtavlen i nordre driftsbygning består af følgende el-skinner: NPA3 og NPA3.14 Dokumentationsmateriale for tavlerne består i: Hovedstrømsskemaer udarbejdet af H&H se tegning og Øvrig dokumentation i bilag og anlægsdokumentationen for hhv. syd og nord, skilleblad 5, 6, 9 og 10. (H&H-hovedstrømsskemaerne i version "Sålede udført" er ligeledes placeret i anlægsdokumentatonsmappen)

14 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-7 Bygværk nr.: M Dato: Side 13 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Dimensioneringsgrundlag Tavlerne er udføret: efter I k max = 25 KA efter TN-C forsyningssystemet hvor nulleder og beskyttelsesleder er fælles indtil gruppetavlerne. så efterfølgende fordelingstavler er beskyttet mod indirekte berøring ved hjælp af hurtig udkobling i tilfælde af fejl. med alle udsatte dele (af tavle og komponenter) forbundet til PENskinnen. Indstillingsværdier og udløsekarakteristik for maximalafbryderne er valgt af tavlefabrikanten med henblik på selektivitet mellem disse og til foransiddende sikringsudstyr, og med baggrund i de på tegningerne angivne belastninger samt for at opnå beskyttelse mod indirekte berøring af nødforsyningshovedtavlen m.v. Der er selektivitet på kortslutningsbeskyttelsen fra niveau til niveau, således at alene afbryderen nærmest den opståede fejl udkobler. Teknisk beskrivelse Gruppetavlerne der er opbygget i modulsystem Løgstrup består af: Netdel Generatordel No-breakdel Short-breakdel By-passdel Tavlen er udført med intern afdækning som form 3 i henhold til IEC samt eksplosionskanaler fra hver sektion til udledning af eksplosionsgasser ud gennem tavlens top. Min. tæthedsklasse IP32 dog efter fjernelse af en aftagelig del min. IP2x. Alle maximalafbrydere er udført med stikforbindelser så de kan demonteres uden værktøj og uden nødvendigvis at afbryde spændingen. Maximalafbryderne kan stilles i testposition så styring og overvågning fungerer samtidig med at hovedstrømmen er afbrudt. Motorstartere i tavlen er udføret med automatsikringer, maximalafbrydere eller med kombineret motorstarterenhed indeholdende kortslutningsbeskyttelse, motorværn, kontaktorenhed. Smeltesikringer forefindes ikke. Motorværn er magnetbetjent og kan resettes uden brug af værktøj.

15 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-8 Bygværk nr.: M Dato: Side 14 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Alle aflåselige afbrydere kan aflåses med min. tre hængelåse. Alle maximalafbrydere, automatsikringer og motorværn er forsynet med min. 1 stk. hjælpeskiftekontakt. Alle styre og overvågningssignaler for de enkelte anlægsdele er samlet i nødforsyningshovedtavlen og signaler til og fra SRO-anlægget føres samlet herfra. Styrespændingen i tavlen er 230 V ac, medmindre andet fremgår af tavletegningerne. Overdragerelæer til fjernbetjening og overvågning via SRO-anlægget er udført som 110Vac/230Vac (SRO-anlægget opererer med 110Vac). Netdel Forsyning fremgår af hovedstrømsskema for nødforsynings-hovedtavlerne SPA3 samt NPA3. Netkontaktoren styres af dieselgeneratorstyringen. Overvågning fremgår af overførte signaler til SRO, se tegning Generatordel Tavledelen indeholder forsyning og styring til dieselmotoranlæg. Hovedforsyningen samt placering af betjeningsenheder og måleinstrumenter ses på hovedstrømsskemaerne. Styring af anlægget er beskrevet under afsnittet "nøddieselgeneratoranlæg". Dokumentation for styring af dieselgeneratoranlægget findes i anlægsdokumentationen (bilag eller skilleblad 9). Styrespænding til den interne dieselgeneratorstyring i form af en PLC tages fra backupbatteri placeret i tavlen. Backupbatteriet forsynes fra startbatteriet. No-break No-break tavledelen indeholder: Afbryder for tilgang fra nobreakaggregatet. 3 Stk afgangsfelter for gruppeafgange. Der er en afbryder i hvert felt for afbrydelse i forbindelse med udvidelse af installationen. Der er en del disponibel plads. Direkte kabeltilslutning af hovedledning for elforsyning af gammel nobreakgruppetavle.

16 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-9 Bygværk nr.: M Dato: Side 15 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hovedforsyningen samt placering af måleinstrumenter ses på hovedstrømsskemaerne tegn og Der er ingen styring af nobreakanlægget i nødforsyningshovedtavlen. Styringen ligger i no-breakaggregatet. Overvågningssignaler føres fra no-breakaggregatet til klemrække i nødforsyningshovedtavlen. Signalerne føres videre til SRO-anlægget herfra i henhold til tegning No-breakaggregatets tilstand og måleværdier for strømme, spændinger mm. aflæses fra display på selve aggregatet. Short-breakdel: Short-break tavledelen forsynes fra nettet under normal drift og fra dieselgeneratoren under netsvigt. Short-break tavledelen indeholder: maximalafbryder i afgang for short-breakforsynet pumpetavle. maximalafbryder i afgang for no-break ensretter maximalafbryder i afgang for no-break statisk switch 2 Stk afgangsfelter for gruppeafgange. Der er en afbryder i hvert felt for afbrydelse i forbindelse med udvidelse af installationen. Der er en del disponibel plads. By-passdel: Mellem den no-breakforsynede skinnen og den short-breakforsynede findes en by-pass afbryder 14Q1 som kan anvendes i forbindelse med at nobreakanlægget skal afbrydes og no-breakskinnen skal short-breakforsynes. Afbryderen må kun anvendes som angivet i vejledningen til Afbrydelse- eller Opstart af no-break anlæg som dels findes i lomme på tavlefronten eller i anlægsdokumentationen (bilag og for hhv. syd og nord, skilleblad 8.5). Tegninger og Bilag

17 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-10 Bygværk nr.: M Dato: Side 16 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Dieselgeneratoranlæg 1 stk. dieselgeneratoranlæg består af: Dieselmotor Olietank Generator Rumventilation i nødforsyningsrum (bibeholdt fra gl. anlæg). Dimensioneringsgrundlag Dieselgeneratoranlægget er udført således at det bl.a. overholder nedenstående funktionskrav: Generatoreffekt: Generatoren er dimensioneret så følgende er opfyldt: Generatoren skal samtidig kunne forsyne 100 kva shortbreak forsynet belastning, et 200 kva statisk no-breakanlæg med uopladede batterier med kapacitet til 10 minutters fuldlastdrift, samt den effekt der skal til at drive selve dieselgeneratoranlægget. cosø 0,8, vedvarende effekt i henhold til ISO 3046/1. Spænding på afgangsklemmer: 3x400/230 V. Netfrekvens: 50 Hz Omdrejningshastighed: 1500 o/min Dieselgeneratoranlægget skal kunne være fuldt synkroniseret med det statiske no-break anlæg, og kunne overtage fuld forsyning max. 15 sek. efter netsvigt. Dieselgeneratoranlægget har min. en overbelastningsevne således at det uden at tage skade kan belastes med 110% i 2 timer. Teknisk beskrivelse Styring af Dieselgeneratoranlægget: Der opereres med 3 forskellige niveauer for styring af anlægget: Lokalbetjening fra panel på nødforsynings-hovedtavlens front. Automatisk via styring i tavlen på baggrund af underspændingsrelæer. Automatisk start og stop af dieselgeneratoranlæg via det overordnede SRO-anlæg i forbindelse med testkørsel. De 3 styreniveauer er vist i prioriteret orden. For alle niveauer gælder, at de kan overtage styringen fra laverestående niveauer. I dieselgeneratoranlægget er indeholdt en styring af anlægget under netsvigt som beskrevet i indledningen.

18 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-11 Bygværk nr.: M Dato: Side 17 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Når den normale elforsyning svigter i kortere tid ved omkoblinger, eller i længere tid ved udfald af forsyningen fra Aalborg eller Nørresundby, skal nødstrømsanlæggene forsyne de anlæg, som det er valgt at no-break eller shortbreak-forsyne. Det statiske anlæg overtager momentant forsyningen til de nobreakforsynede tavler, indtil dieselgeneratoranlægget overtager. Når spændingen er tilbage på nettet omkobles der efter et stykke tid tilbage til normal drift og dieselgeneratoren standses. Dieselgenerator anlægget starter automatisk op når der har været registreret netsvigt i f.eks. 5 sek. En normal start skal tage under 15 sek., hvorefter dieselgeneratoren bliver koblet ind og overtager forsyningen. SRO-anlægget overvåger spændingerne i det samlede anlæg. Hvis dieselanlægget ikke starter op inden 1 min. efter netsvigt, overfører SRO-anlægget en alarm til politiet, tunnelen lukkes og servicefolk tilkaldes. Tunnelen lukkes i løbet af ca 1 min fra ordren om lukning er givet. På baggrund af dette har dieselgeneratoranlægget 1 minut til 3 startforsøg inden tunnelen lukkes. Herefter må styringen ikke forsøge at starte motoren. Når servicefolkene er ankommet har de mulighed for at lokalstarte anlægget fra tavlefronten. Hvis dieselmotoren har været opstartet lokalt standser motoren ikke hvis tavledelen stilles fra lokalbetjening til automatik, hvis automatikken forlanger at motoren skal køre. Dette gælder uanset om generatorkontaktoren havde været koblet ind eller ej. Når nettet kommer tilbage efter et kortvarigt udfald, fortsætter generatoranlægget med at forsyne i 3 min. Efter yderligere 4 min standser dieselmotoren. Betjening af anlægget ses under afsnit Testkørsel: Dieselanlæggene vil blive belastningsprøvet under hvert kvartals check. Ved denne prøvekørsel kontrolleres funktioner og alarmer. Opstart og stop af dieselgeneratoranlægget fra det overordnede SRO-anlæg under en testkørsel er mulig. Dette er nærmere beskrevet i SRO-afsnit , og Udgangssignalet fra SRO-anlægget starter generatoren når udgangen er høj (1) og kører så længe signalet er højt. Når signalet går lavt (0) skal generatoren standse. Hvis der opstår netsvigt samtidig med at der køres en automatisk test af dieselgeneratoranlægget nedprioriteres signalet fra SRO-anlægget, prøvelastkontak-

19 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-12 Bygværk nr.: M Dato: Side 18 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall toren kobles ud og generatoren indkobles til forsyning af no-breakanlægget i stedet for nettet. Alarmer og overvågning Det overordnede SRO anlæg overdrager overvågningssignaler i henhold til klemmelister på tegning nr I anlægget måles motortemperaturen analogt, og målingerne sendes til det overordnede SRO-anlæg. SRO-anlægget sørger for at generere det første alarmniveau, hvor der skal tilkaldes servicefolk. Dieselgeneratoranlæggets interne styring registrerer hvornår temperaturen er så høj at motoren skal standses, og standser derefter motoren. Hvis nettet er kommet tilbage kobles det ind. Når SRO-anlægget registrerer at spændingen er forsvundet overfører SRO-anlægget en alarm til politiet, tunnelen lukkes og servicefolk tilkaldes på ny. Dieselmotoren har indbygget en overvågning af smøre-olietrykket så motoren standses ved for lavt tryk. Yderligere findes en forvarsling som SRO-anlægget kan registrere om der er utætheder i motoren inden der opstår fejl. Trykket er indstillet på 2,2 bar. Alarmer for motoren overføres til tavlefronten og SRO. Kortslutningsbeskyttelsesudstyr i no-breakanlæggets udgang overvåges af SRO-anlægget. Dieselmotor: Dieselmotoren er en type Volvo Penta - TWD1211G/P. Der er placeret nødstop på hver side af dieselgeneratoranlægget. Dokumentationsmateriale for motoren findes i bilag og skilleblad 3. Dieselregulatoren findes under skilleblad 11. Reservedelskatalog for dieselmotoren findes som bilag Brændstofsystem: Det til dieselmotoren hørende brændstofsystem består af en olietank med et rumindhold på 1200 l, en elektropumpe med tilhørende niveaukontrol i tanken. Tanken er forsynet med 4 niveaufølere med følgende betydning. Stop (tanken er fuld) Lav brændstof mængde til min. 8 timers drift (niveau 1) Lav brændstof mængde til min. 1 times drift (niveau 2). Stop dieselmotoren (tanken er næsten tom)

20 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-13 Bygværk nr.: M Dato: Side 19 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Alarmen "Lav brændstof mængde til min. 8 timers drift" skal sendes til SROanlægget som tilkalder servicefolk hvis alarmen optræder. Alarmen "Stop dieselmotoren" skal bruges af den interne styring til at standse dieselmotoren inden der kommer luft i brændstofsystemet. Alarmen sendes også til SRO-anlægget. Generator: Stamford type HC 534 D generator med en nominel ydelse på 510 kva Rumventilation: Rumventilationen i nødforsyningsrum er bibeholdt fra det oprindelige anlæg. Rumventilationen styres under automatisk drift af en termostat placeret ved siden af nødforsyningshovedtavlen. Bilag Tegninger No-breakaggregat I hver tunnelende findes et statisk nødstrømsanlæg som blandt andet indeholder følgende enheder: 3-faset ensretter 3-faset vekselretter Elektronisk lastomskifter Batterianlæg inkl. stativ Styring og overvågning. Dimensioneringsgrundlag Der installeres et statisk no-break anlæg som er modulopbygget med N+1 parallel redundant drift. Anlægget opbygges af 2x50kVA + 1x50kVA module med batteri-backup svarende til et forbrug på 100 kva i 20 min. Data for det aktuelle anlæg findes i bilag Generelt Der er stillet krav om at No-breakanlægget minimalt skal opfylde en række data i henhold til bilag

21 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-14 Bygværk nr.: M Dato: Side 20 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Teknisk beskrivelse af No-breakanlægget No-breakaggregat De aktuelle anlæg er af fabrikat Newave no-break anlæg type MX DPA 50. Dokumentationsmateriale for det aktuelle anlæg findes i bilag Under normal drift føres effekten gennem ensretter og vekselretter. Herved er der konstant ladning på batterierne. I tilfælde af kortslutning føres effekten gennem den elektroniske lastomskifter forbi ensretter og vekselretter, således at nettet leverer kortslutningseffekten. I tilfælde af at no-breakaggregatet skal gøres spændingsløst skal vejledningen i bilag skilleblad 4 følges. Batterianlæg til No-breakaggregat Batterianlæggene placeres i kældrene under no-breakrummene i henhold til tegningerne: Dispositionsplan, søndre portal, kælder Dispositionsplan, nordre portal, kælder Batterisystemet består af 2 parallelkoblede batteriblokke, hvor hver serieforbindelse er forsikret, inden de er sammenkoblet. Batterierne er lukkede og vedligeholdelsesfri. Det færdiginstallerede batterianlægget er udført med berøringssikkerhed IP3X. Batterierne er opstillet på lavasint behandlede stativer, konstrueret specielt til opgaven. Batterier er leveret med fuldisolerede mellemforbindelser og tilslutningsterminaler. Batterierne er leveret med batteriovervågning som overvåger systemets tilstand ved måling af, overskridelse af spændingstolerancer for celle/blok spændingerne, samt kortsluttes eller afbrude celle/blok. Styring af nobreakaggregat I no-break anlægget er indeholdt en intern styring af anlægget under normaldrift og netsvigt. Det er ikke muligt at styre det statiske anlæg fra det overordnede SRO-anlæg. Når den normale elforsyning svigter i kortere tid ved omkoblinger, eller i længere tid ved udfald af forsyningen fra Aalborg og Nørresundby, forsyner nødstrømsanlæggene de anlæg, som det er valgt at no-break eller shortbreakforsyne. Det statiske anlæg skal momentant overtage forsyningen til de no-

22 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-15 Bygværk nr.: M Dato: Side 21 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall breakforsynede tavler. Under normale forhold vil dieselgeneratoranlægget inden 1 minut overtage nettets rolle og forsyne no-breakanlægget. Når spændingen er tilbage på nettet omkobles der til normal drift og dieselgeneratoren standses. Anlægget styres normalt automatisk. Styringen er opbygget internt i det statiske no-breakanlæg. PC-overvågningen af no-breakaggregat indeholder følgende: Oversigtsdiagram over no-breakaggregaternes status i form af blokdiagram. Advarsel i tilfælde af fejl eller unormal drift. Mulighed for at betjene no-breakaggregatet med samme muligheder, som ved direkte lokalbetjening. Mulighed for at aflæse spændinger, strømme, belastningsgrad, tilbageværende batterikapacitet i tid. Automatisk opdatering af alarmer og meddelelser fra nobreakaggregaterne til PC-memory. Let fejlsøgning og diagnose ved hjælp af alarm og meddelelses historik. Mulighed for udprintning af meddelelser og alarmer hvis printer er tilsluttet. Dokumentation findes i bilag skilleblad 8. Henvisninger til andre afsnit Betjening, Nødstrømsanlæg Funktion, Nødstrømsanlæg Vedligeholdelse, Nødstrømsanlæg Bilag Nødstrømsanlæg, Syd, Anlægsdokumentationen fra SES Nødstrømsanlæg, Nord, Anlægsdokumentationen fra SES Nødstrømsanlæg, Reservedelskatalog for Volvo Penta dieselmotor. (Findes hos H&H og i tunnelen) Krav Nødforsyningsanlæg Anlægsdokumentation UPS, Portalbygninger, fabrikat Atek Tegninger Tegninger for nødstrømsanlæggene har tegningsnumre inden for følgende intervaller: xxx El-forsyning xxx SRO-anlæg

23 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-16 Bygværk nr.: M Dato: Side 22 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Se tegningsfortegnelser for "Således udført" for el-forsyning i anlægsdokumentationen bilag for hhv. syd og nord. De gældende tegningsversioner findes dog i tunnelens gældende tegningsfortegnelse for el-installationer Fordelingstavler Fordelingstavlerne er placeret i portalbygningerne og har til opgave at forsyne fordelingsstederne i tunnel, på ramper og i portalbygninger, således at der i videst muligt omfang er taget hensyn til, at fejl på en styre-, gruppe- eller hovedledning ikke forårsager svigt af brugsgenstande, der kan betragtes som stående til reserve for hinanden. Tavlernes forsyningsområde er fordelt således, at tavlerne hver for sig jævnt dækker hele tunnelen, dvs. ved f.eks. et spændingssvigt i syd er der stadig lys i hele tunnelen, men dog i mindre grad. Hovedtavlerne forsyner normalt følgende tavler: Gruppetavler, belysningstavler, ventilationstavler, Afvandingstavler, flugtvejstavler og nødforsyningshovedtavle. Ved spændingssvigt i begge hovedtavlerne forsynes kun de tavler der forsynes fra nødforsyningshovedtavlen, og ikke de tavler der forsynes direkte fra hovedtavlerne. Ovenstående kan ses mere detaljer i oversigten for Hovedforsyningen Bilag I no-break gruppetavlerne (SPA 3.3 og NPA 3.3) er tavlesektionerne for vitale dele i søndre portalbygning forbundet med de tilsvarende sektioner i nordre portalbygning, via et 4x50 mm² short-break kabel, der er ført gennem tunnelen. Sektionerne er forbundet via kontaktorer med indbyrdes elektrisk styring, der muliggør, at forsyningen til de pågældende vitale no-break forbrug, trafikregulering, alarmering, TV-overvågning, styrespændinger, SRO-anlæg og lys i portalbygningerne kan opretholdes selv om hovedforsyninger fra henholdsvis Aalborg og Nørresundby og et af de to no-break anlæg skulle svigte samtidigt. Henvisning Højspændingsanlæg, funktions beskrivelse Højspændingsanlæg, betjening Højspændingsanlæg, vedligehold og reparation Nødforsyning, funktions beskrivelse Nødforsyning, betjening Nødforsyning, vedligehold og reparation

24 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-17 Bygværk nr.: M Dato: Side 23 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Fordelingstavler, funktions beskrivelse Fordelingstavler, betjening Fordelingstavler, vedligehold og reparation SRO-anlæg, funktions beskrivelse SRO-anlæg, betjening SRO-anlæg, vedligehold og reparation. Bilag Eldokumentation for Hovedtavler Eldokumentation for Gruppetavler for diverse Datablade/Manualer tavle komponenter, adresseliste Datablade/Manualer for installationsmateriel Datablade/Manualer installationskabler Hovedtavler Hovedtavlen i søndre portalbygning SPA 1 forsynes normalt fra transformer 1, og SPA 2 forsynes normalt fra transformer 2. Hovedtavlen i nordre portalbygning NPA 1 forsynes normalt fra transformer 3, og NPA 2 forsynes normalt fra transformer 4. Forbindelserne fra transformernes sekundærside til indgangsafbryder i hovedtavlerne er udført med parallelle enleder kabel. Forbindelserne fra hovedtavlernes afgangsklemmer er udført med kabelforbindelser til alle tavler. Klemrækkerne er placeret i hovedtavlernes kabelfelt. Hovedtavlerne er forsynet med volt- og amperemeter for indikering af den normale netforsyning, samt aktuel effekt måling til SRO anlæg. Hovedtavlene (SPA/NPA 1 og SPA/NPA 2) indeholder følgende: en indgangsafbryder efter hver transformer en skinnekobler for sammenkobling af hovedtavlerne, ved spændingssvigt på den ene hovedtavle en 250 A maksimalafbryder til ventilationstavle SPA/NPA 1.1 en 250 A maksimalafbryder til ventilationstavle SPA/NPA 1.2 en 160 A maksimalafbryder til afvandingstavler SPA/NPA 1.3 en 160 A maksimalafbryder til belysningstavler SPA/NPA 2.1 en 400 A maksimalafbryder til ventilationstavle SPA/NPA 2.2 en 160 A maksimalafbryder til gruppetavler SPA/NPA 2.3 to 630 A maksimalafbryder til nødforsyningshovedtavlen SPA/NPA 3 Lysbuevagt

25 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-18 Bygværk nr.: M Dato: Side 24 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Der er etableret 2 stk. lysbuevagter for overvågning i følgende tavlefelter : Indgangsafbryder SPA1 Indgangsafbryder SPA2 Skinne-kobler mellem SPA1 & 2 (en fra hver lysbuevagt) 2 stk. afbrydere til nødforsyningshovedtavle Automatiske funktioner. Nedenstående funktioner er kun beskrevet for sdr. portalbygning SPA 1 og SPA 2, funktionen er den samme for Ndr. portalbygning NPA 1 og NPA 2. Hovedtavlerne kan ikke styres automatisk af SRO-anlægget. Styringen af til- og afgange bliver udført decentralt i hver hovedtavle. Følgende til- og afgange kan styres (se hovedforsyning princip bilag ): Tavle SPA 1: Indgangs afbryder i SPA 1 (1) Skinne kobler mellem SPA 1 & SPA 2 (2) Tavle SPA 2: Indgangs afbryder i SPA2 (3) Under normal drift er afbryder (1) og(3) indkoblet, således at hver tavledel SPA 1 og SPA 2 forsynes fra hver sin transformer. Ved fejl på en transformer udkobles den aktuelle højspændingsafbryder. Dette registreres af et fasebrudsrelæ, som aktiverer en timer (2 sek.). Efter timerens udløb udkobles afbryder (1), som samtidig aktiverer en timer (1 sek.). Efter timerens udløb indkobles skinne-kobleren afbryder (2), således at tavlerne SPA 1 og SPA2 forsynes fra en transformer. Når spændingen kommer tilbage, registres dette af fasebrudsrelæet,som aktiverer en timer (10 min). Efter timer udløb udkobles skinnekobler (2), som samtidig arktiverer en timer (1 sek). Efter timer udløb indkobles afbryder (1) igen, og SRO-anlægget indkobler den aktuelle belastning igen. Ved udkobling af afbryder 3 fungerer styringer på samme måde som ovenstående. Samtidig med udkoblingen af den aktuelle indgangsafbryder registreres dette i SRO-anlægget. Ved en lysbuefejl i SPA 1 udkobler indgangsafbryder i SPA 1 og der spæres for indkobling af skinnekobler. Ved en lysbuefejl i SPA 2 udkobler indgangsafbryder i SPA 2 og der spærres for indkobling af skinnekobler.

26 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-19 Bygværk nr.: M Dato: Side 25 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Overbelastning eller en anden fejl i den ene hovedtavle medfører ingen udkobling af den anden hovedtavle. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. bilag. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentlist under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. bilag. Henvisninger til andre afsnit Hovedtavler, beskrivelse af betjening Hovedtavler, vedligehold. Tegninger: Ventilation - Tunnel - Portal nord/syd - Installationsplan Ventilation - Nordre portal, tavlerum - Plan, tavleplacering Ventilation - Søndre portal, tavlerum - Plan, tavleplacering Hovedtavle NPA1 (ventilation) - Nordre portal - Hovedstrømsskema Hovedtavle SPA1 (ventilation) - Søndre portal - Hovedstrømsskema Ventilationsinstallation - kabellister Gruppetavler Gruppetavler for diverse består i alt af 4 tavler, 2 i søndre portalbygning(spa 3.3/SPA 2.3) og 2 i nordre portalbygning (NPA 3.3/NPA 2.3). De 2 tavler i hver portalbygning er henholdsvis normal forsynet og no-break forsynet. Tavlerne indeholder automatsikringer for tunnelens diverse installationer såsom belysning i portalbygning, EDB, varme, SRO- anlæg, trafikanlæg, Q-vadis osv.. Tavlerne indeholder også lokalbetjening af ventilation i tavlerum og transformerrum med tilhørende motorværn/kontaktor. De no-break forsynede tavler (SPA/NPA 3.3)er opdelt i en vital og ikke vital del. De grupper der er tilknyttet de vitale dele er i tilfælde af fejl, yderlig forsynet gennem et lavspændingsreserveforsyningskabel som ligger gennem tunnelen.

27 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-20 Bygværk nr.: M Dato: Side 26 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Automatiske funktioner Ventilatorer i transformerrum starter på signal fra termostat placeret på tranformer. Signalet overføres via styretavle for højspænding til SRO-anlægget og videre til gruppetavler for diverse. Ventilatoren i tavlerum Sdr. portalbygning er en to hastighedsmotor med to tilhørende termostater. Ventilatoren starter på lav hast. ved 20 C og på høj hast. ved 25 C. Ventilatoren i tavlerum Ndr. portalbygning starter på tilhørende termostat ved 20 C. Ovenstående forudsætter at omskifter på tavlen er i automatik. Lavspændingsreserveforsyningskablet (LSF) indkobles ved spændingssvigt i enten nord eller syd (fasebrudsrelæ). Når spændingen vender tilbage udkobles (LSF) efter en justerbar tid (5 sek.) Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Gruppetavler, beskrivelse af betjening Gruppetavler, vedligehold Undertavler Undertavlerne er forsynet fra gruppetavlerne og er placeret i umiddelbar nærhed af det pågældende forbrugssted De enkelte undertavler er beskrevet under de pågældende afsnit. Undertavle for motorvejsbassin er placeret i bassinets øverste etage med nedgang fra en lem i taget.

28 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-21 Bygværk nr.: M Dato: Side 27 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Undertavle for trafikregulering syd er placeret i kælder i sdr. portalbygning - ved nedgang (trappe) til østrør. Undertavle for trafikregulering nord er placeret i tavlerum i ndr. portalbygning. Tegninger: 121 Trafikregulering, Hovedforsyning. (H&H)

29 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-22 Bygværk nr.: M Dato: Side 28 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Belysningsanlæg Belysningsanlægget består af følgende: Et grundtrin bestående af 1160 stk. 58 W dæmpebarer armaturer, som er placeret i 2 rækker i hvert tunnelrør mellem sdr. - og ndr. portalbygning. Lyskilde: 1 stk. L58/ PLUS pr. armatur. Et rampetrin bestående af 250 stk. 58 W dæmpebarer armaturer, som er placeret i 2 rækker, i hvert tunnelrør på ramperne (indkørsels zone). Lyskilde: 1 stk. L58/ PLUS pr. armatur. To tillægstrin (1 og 2) bestående af 194 stk. 400 W armaturer, som er placeret i 2 rækker, i hvert tunnelrør både i ind-og udkørselses zoner. Lyskilde: 1 stk. 400 W SON-T pr. armatur. Rampebelysning er placeret på de åbne ramper uden for tunnelen. Rampebelysningen består af 100 W og 150 W HNa armaturer. Lyskilde: 1 stk.? pr. armatur. Eksisterende belysning på skilteportaler består af 140 W armaturer og forsynes fra samme grupper som rampebelysningen. Lyskilde: 1 stk.? pr. armatur. To belysningsføler som varetager det meste af styring af belysningsanlægget. Belysningsfølerne er placeret i hhv. østrør under solskærmen og vestrøret under solskærmen. Den nøjagtige placering af armaturer fremgår af tegn Bilag De enkelte trin forsynes fra 4 tavler, 2 i søndre portalbygning(spa 2.1/SPA 3.4) og 2 i nordre portalbygning(npa 2.1/NPA 3.4). De 2 tavler i hver portalbygning er henholdsvis normal forsynet og no-break forsynet. Fordelingen af belysningstrinene på de enkelte tavler fremgå af tegn bilag Automatiske funktioner Generelt styres belysning individuelt for hvert tunnelrør. Omskifter for lokal/auto skal være i pos. auto og dermed styres belysningstrinene efter nedenstående. Grundtrinet styres udelukkende på baggrund af motorvejsbelysningen dvs. når motorvejsbelysningen er tændt er grundtrinet indkoblet på dæmpet lys (30%)og når motorvejsbelysningen er slukket er grundtrinet indkoblet på fuld lys. Grundtrinet kan ikke slukkes hverken i automatik, manuel eller lokalbetjening. Rampetrinet styres på baggrund af belysningsføleren i det tilhørende tunnelrør, og motorvejsbelysningen som vist i matrix A og B nedenfor.

30 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-23 Bygværk nr.: M Dato: Side 29 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tillægstrinene styres på baggrund af belysningsføleren i det tilhørende tunnelrør som vist i matrix A og B nedenfor. Matrix A Tændings- Lysmængde AL Rampetrin Tillægstrin 1 Tillægstrin 2 niveau fra tunnelrør fuldlys tændt tændt T1 AL< N1 X T2 N1 AL < N2 T3 N2 AL < N3 X T4 N3 AL X X Matrix B Mortorvejsbelysning Grundtrin Rampetrin Tillægstrin 1 og 2 i udkørsels zone under overledning Armeturer Rørdalsbro Tændt dæmpet dæmpet Slukket fuldt fuldt X X N1,N2 og N3 er justerbarer niveauer fra PC arbejdsstationen. AL er aktuel lysniveau fra lysmåleren. Rampebelysningen (åben ramper) tænder udelukkende sammen med motorvejsbelysningen Alle automatiske restriktioner der skal udføres ved fejl på dele af belysningsanlægget fremgår af belysningsmatrix for hhv. TEK_SPA PLC og TEK_NPA PLC bilag Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Belysningsanlæg, betjening Belysningsanlæg, vedligehold SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning

31 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-24 Bygværk nr.: M Dato: Side 30 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tegninger Bilag Eldokumentation for Belysningsanlæg Datablade/Manualer for tavlekomponenter Datablade/Manualer for Installationsmateriel Datablade/Manualer for Tunnelarmaturer Datablade/Manualer for Installations kabel Ventilationsanlæg Ventilationsanlæggenes formål er at fjerne forurenet luft fra tunnelrør og pumpebassiner, samt i portalbygningerne at fjerne den fra tavleanlæggene og transformatorerne afgivne varme. I tilfælde af brand i tunnelen, fjernes røg og varme af tunnelventilatorerne Forsyning til ventilations anlægget er fordelt på 4 tavler i hhv. syd og nord, hvoraf den ene i hver ende er no-break forsynet. Ventilationssystemerne i de to rør er identiske og vil her blive beskrevet under et. Så længe trafikken afvikles glidende, vil den luftmængde, trafikken selv trækker gennem det pågældende rør, være tilstrækkelig til at friholde tunnelrøret for ansamlinger af røg- og udstødningsgasser, herunder kuliltedannelse. Er der imidlertid tale om langsomt kørende kø-trafik eller trafikstop, hvor motorerne går i tomgang, vil der være behov for, at ventilationsanlægget startes. Ventilationen vil foregå i den normale kørselsretning, men af hensyn til dobbeltrettet trafik gennem et tunnelrør kan ventilationsretningen manuelt reverseres. Opbygning. I hvert tunnelrør er opsat 28 impulsventilatorer, de er fordelt i fire sektioner med 7 ventilatorer i hver række. De to sydlige sektioner i hvert tunnelrør forsynes fra søndre portalbygning, og de to nordligste sektioner i hvert tunnelrør fra nordre portalbygning. Ventilatorerne i en gruppe er fordelt på flere tavler, hvoraf nogle er stand-byforsynet. Den nøjagtige placering af ventilatorerne på de enkelte tavler, fremgår af tegn. nr Ventilatormotoren er en 18,5 kw/2940 omdr./min. kortslutningsmotor fabr. Howden, type APR-630/ Ventilatorerne yder 10 m 3 luft pr. sek.

32 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-25 Bygværk nr.: M Dato: Side 31 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Styring og overvågning af ventilationsanlæg Al styring, regulering og overvågning varetages af SRO-anlægget, bestående af to PLC'er (TEK_SPA og TEK_NPA) og PC'eren i kontrolrummet. Der opereres med 3 forskellige niveauer for styring af ventilationsanlægget: Lokalt via betjening på lavspændingstavlens front. Manuelt via PLC'er og PC'er. Automatisk via PLC'er. De 3 styreniveauer er vist i prioritets orden. For alle niveauer gælder, at de kan overtage styringen fra laverestående niveauer. Da der er mulighed for at antallet af ventilatorer på et senere tidspunkt bliver ændret, er styringen opbygget modulært og fleksibelt. Hver enkelt ventilator styres og overvåges særskilt Styring, manuelt: Ventilationsanlægget styres automatisk af SRO anlægget, som opererer på baggrund af største CO og NOx målinger i tunnelen samt brandalarmer. Ventilationsanlægget kan endvidere styres manuelt fra PC arbejdes stationen placeret i søndre portalbygning samt lokalt fra ventilationsgruppetavlernes front i hhv. nordre-søndre portalbygning. Ved lokalbetjening stilles lavspændingstavlerne i lokalbetjening i sektioner af 9 ventilatorer, hvorefter disse kan startes og stoppes individuelt. Reversering foretages for 9 ventilatorer inden for samme lavspændingsgruppetavle. Ved lokalbetjening bestemmes indkoblingstidspunktet for hver enkelt ventilator af operatøren. Der er indlagt fast tidsforsinkelse ved reversering svarende til ventilatorernes udløbstid. Af hensyn til solskærmene over tilkørselsramperne er trinkontaktorerne for den ventilatorrække, der sidder nærmest portalåbningen blokeret, således at denne række ikke kan startes, når der køres med reverseret ventilationsretning. Styring, automatisk: Ventilationsanlægget i et tunnelrør er opdelt i 7 trin, hvert omfattende 4 ventilatorer. Ved indkobling af et trin vælges automatisk 4 driftklare ventilatorer hensigtsmæssigt fordelt igennem tunnelrøret. Automatikken sørger for at vælge de ventilatorer, som har stået stille i længst tid.

33 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-26 Bygværk nr.: M Dato: Side 32 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall En ventilator er ikke driftklar, hvis en af følgende tilstande er registreret: Automatik/lokalbetjening, omskifter er i lokalbetjening. Strømmålerelæet i lavspændingstavlen indikerer at ventilatoren ikke er i drift som forventet. Termorelæet i lavspændingstavlen indikerer at ventilatoren er overbelastet. Ventilatoren er fejlmeldt fra PC'en i kontrolrummet. Når NOx og CO måleudstyret overskrider startniveauet, begynder ventilationsanlægget at starte trin for trin. Af hensyn til startstrømsstødet er der indlagt mindre tidsforsinkelse mellem indkobling af de enkelte ventilatorer. Så længe NOx- eller CO-koncentrationen er over startniveauet, fortsættes opstarten til alle 7 ventilationstrin kører. Falder koncentrationen til under startniveau standser opstarten af flere ventilationstrin, mens de allerede opstartede ventilatorer fortsætter med at køre, indtil NOx- eller CO-koncentrationen er faldet til under stopniveau. Så udkobles ventilationstrinene successivt fra og med det trin, hvortil indkoblingen var nået. Udkoblingen stopper, hvis stopniveauet atter overskrides. Hvis startniveauet atter overskrides starter indkobling at trin igen. Overskrides alarmgrænsen ved alarmniveau, foretages automatisk en nødstart. Dette vil sige, at de normale tidsintervaller mellem indkobling af trinene forbikobles. Samtidig hermed afgives alarm til politiet samt signal til trafikreguleringsanlægget for etablering af fuld stop. Der er etableret komfortventilation i hver tunnelrør dvs. at startniveauet for ventilatorerne sænkes i en given tid. Tiden og startniveauet er justerbart på PC arbejdes stationen. Ved brandalarm fra et tunnelrør i form af aktiveret brandtryk opstartes ventilationsanlægget automatisk på trin 4, hvis der er normal ensrettet trafikafvikling gennem tunnelen. Er der imidlertid overledt trafik standses alt eventuelt kørende ventilation i pågældende tunnelrør. Uanset om ventilationsanlægget, som følge af brandalarm, er opstartet på trin 4 eller er standset, så kan anlægget efterfølgende kontrolleres ved manuel betjening fra rampepanelerner samt fra drift-pc i tunnelens kontrolbygning. Ugeprogrammet. I PLC-programmet er indlagt en ugestyring for tunnelventilationen. En gang om ugen testes alle ventilatorer i begge tunnelrør. Ventilationsanlægget startes på trin 1 og kører i 2 min, hvorefter ventilatorerne stoppes. Efter 1 min startes ventilationsanlægget atter på trin 1, og således fort-

34 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-27 Bygværk nr.: M Dato: Side 33 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall sættes indtil alle ventilatorer er afprøvet. Tidspunktet for testens udførelse kan ændres på PC arbejdes stationen Henvisninger til andre afsnit CO/NOx-anlæg, beskrivelse Tunnelventilation, betjening CO/ NO x -anlæg, betjening

35 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-28 Bygværk nr.: M Dato: Side 34 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tegninger Rutediagrammer for styring og overvågning af ventilationsanlægget Skærmbillede for ventilationsanlægget Elforsyning. Ventilation tunnel. Skematisk oversigt Lavspændingsfordeling, Ventilation, Tunnel, Portal Nord/Syd, Installationsplan Lavspændingsfordeling, Hovedtavle NPA1, Nordre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Hovedtavle SPA1, Søndre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Gruppetavle NPA1.1, Nordre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Gruppetavle NPA1.2, Nordre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Gruppetavle SPA1.1, Søndre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Gruppetavle SPA1.2, Søndre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Gruppetavle SPA1.3, Søndre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Gruppetavle SPA1.4, Søndre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Gruppetavle NPA1.3, Nordre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Gruppetavle NPA1.4, Nordre portal, Hovedstrømsskema Lavspændingsfordeling, Ventilationsinstallation, Tunnel, Kabelfortegnelse Forsyningsoversigt af ventilator grupper Bilag: Eldokumentation for gruppetavler til ventilation Drifts- og vedliholdelsesmanualer for tunnelventilatorer Ventilationsstyring, PLC-dokumentation bind Ventilation i transformerrum Ventilation i pumpebassiner.

36 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-29 Bygværk nr.: M Dato: Side 35 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afvandingsanlæg Til opsamling af vand fra tunnelens afvandingsområde, vand fra sanitære installationer i nordre portalbygning samt gulvafløb i varmecentraler og installationskældre i portalbygningerne, er der i de to tunnelramper, og under portalbygningerne bygget 4 pumpestationer. I tunnelens dybdepunkt er endvidere bygget en pumpestation til opsamling af vand hidrørende fra brandslukning og spuling med mere. Bassinerne benævnes som rampe-, portal- og tunnelbassiner. I pumpebassinerne er der placeret en analog niveau måler til start af pumperne, samt en vippeafbryder til forceret start af pumperne uafhængig af SRO-anlæget. For tunnelbassinets vedkommende er der yderligere en vippeafbryder til vand på kørebanen, alarm her for videreføres til politiet og etablerer "Fuldt stop" i begge rør. I fugekammeret er der placeret 2 pumper med tilhørende niveau vipper for start. Derudover er der en niveau vippe for høj vandstand som melder direkte tilbage til SRO anlægget. I motorvejsbassinet er der placeret 2 pumper som styres, og vandstanden kontrolleres via 5 niveaufølere De enkelte pumper og ventilatorer er fordelt på følgende tavler: SPA 1.3 Pumpe 1 sdr. rampebassin Pumpe 2 sdr. rampebassin Ventilator 1 sdr. portalbassin Ventilator 2 sdr. portalbassin Ventilator 1 Tunnelbassin SPA 3.2 NPA 1.3 Pumpe 1 sdr. portalbassin Pumpe 2 sdr. portalbassin Pumpe 1 Tunnelbassin Pumpe 1 ndr. rampebassin Pumpe 2 ndr. rampebassin Pumpe 3 ndr. rampebassin Pumpe 1 Fugekammer Pumpe 2 Fugekammer Ventilator ndr. rampebassin Ventilator 1 ndr. portalbassin Ventilator 2 ndr. portalbassin Ventilator 2 Tunnelbassin

37 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-30 Bygværk nr.: M Dato: Side 36 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall NPA 3.2 Pumpe 1 ndr. portalbassin Pumpe 2 ndr. portalbassin Pumpe 2 Tunnelbassin Der er ventilation i følgende bassiner: sdr. portalbassin (2 ventilatorer) tunnelbassin (2 ventilatorer) ndr. portalbassin (2 ventilatorer) ndr. rampebassin (1 ventilatorer) I pumpebassinerne, med ventilation, er der placeret en gasdetektor som hhv. starter ventilationen og afgiver alarm til pc arbejdsstationen for 25% og 40% gas-koncentration. Hvis der udføres servicearbejde i bassinet, der kan medføre, at en af ovennævnte alarmer udløses, skal politiet underrettes før arbejdet påbegyndes. De enkelte bassiner er nærmere beskrevet i afsnit: Søndre Rampebassin Søndre Portalbassin Tunnelbassin Nordre Portalbassin Nordre Rampebassin Motorvejsbassin Fugekammer Henvisninger til andre afsnit SRO-anlæg, funktion og opbygning Bilag: Beskrivelse af pumpe type CP og niveauvippe ENH 10 (Flygt) Eldokumentation for afvandingsanlæg Datablade/Manualer for tavlekomponenter Datablade/Manualer for Installationsmateriel Datablade/Manualer for Installations kabel Datablad for EGE flow switch (Flow switch fabrikat EGE (kaloriemeter type) findes kun i tunnelbassin og i Sdr. rampebassin) Afvandingsanlæg sdr. rampebassin

38 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-31 Bygværk nr.: M Dato: Side 37 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall I bassinet er der monteret 2 stk. pumper af fabrikat Hidrostat Trige pumper, EEx DII BT4 - IP68 termistorer F-isolation. Pumpernes formål og anvendelsesområde er at fjerne overfladevand (væsker) fra motorvejs områderne. Pumperne styres, og vandstanden i bassinet kontrolleres via en analog niveauføler samt en vippeafbryder for forceret start. Over nedgang til pumpebassin og ophejsningshuller i dækket er der indstøbt 3 stk. Elkington dæksler type D-55 (se tegn. nr ). Der er ikke monteret ventilatorer i bassinet Automatiske funktioner Pumperne i bassinet styres med successiv ind- og udkobling på baggrund af den analoge niveaumåler. Der findes et justerbar start og stop niveau for alle pumper. Pumperne i samme bassin starter med alternerende drift, men ikke under manuel betjening. Ved alternerende drift benyttes Antal drift timer til bestemmelse af hvilke pumper, der har færrest driftstimer og dermed skal startes. Tørløbsvagten stopper den enkelte pumpe, når pumpens start niveau opnås, starter pumpen igen. Ved ulogisk logik mellem den analog niveaumåler og vippeafb. for forceret start starter alle pumper i bassinet på forceret start og stopper vha. tørløbsvagt relæ. Pumperne starter først når forceret start opnås igen. Hvis flowswichen registrere fejl på en pumpe, startes yderlig en pumpe. Hvis niveauvipper Forceret start påvirkes starter alle pumper i det pågældende bassin, uafhængig af SRO anlægget, og der afgives alarm for forceret start. Belysningen er ikke styret over SRO anlægget, men der afgives alarm for tændt belysning ved sand strømmåling. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit.

39 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-32 Bygværk nr.: M Dato: Side 38 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afvandingsanlæg, betjening Afvandingsanlæg, vedligehold. Tegninger Afvanding - Søndre portalbassin. Plan og snit Rørbæringer for pumpe- og varmeledninger i afvandingsbassiner Afvanding. Søndre rampe og portalbygning. Kloakanlæg 1: Afvanding. Detaljer i pumpebassiner Afvandingsanlæg sdr. portalbassin I bassinet er der monteret 2 stk. pumper af fabrikat Hidrostat Trige pumper, EEx DII BT4 - IP68 termistorer F-isolation. Pumpernes formål er at fjerne overfladevand (væsker) fra kørebanerne på søndre rampe. Desuden er gulvafløb fra varmecentral og installationskælder i søndre portalbygning ført til portalbassinet. Pumperne styres, og vandstanden i bassinet kontrolleres via en analog niveauføler samt en vippeafbryder for forceret start. Over pumpeåbningen i midtervæg er anbragt beslag for ophejsning af pumper. I nichen forefindes stige til brug ved servicearbejder i bassinet. Over pumpegruben er monteret en galv. elefantrist i profiljernskarm. Pumpestationens opbygning fremgår af tegning nr Ovenover bassinet er der monteret 2 stk. ventilatorer som blæser luft fra tunnelen ned i bassinet, ventilatorerne er styret på baggrund af gasdetektor i bassinet. Automatiske funktioner Pumperne i bassinet styres med successiv ind- og udkobling på baggrund af den analoge niveaumåler. Der findes et justerbar start og stop niveau for alle pumper. Pumperne i samme bassin starter med alternerende drift, men ikke under manuel betjening. Ved alternerende drift benyttes Antal drift timer til bestemmelse af hvilke pumper, der har færrest driftstimer og dermed skal startes. Tørløbsvagten stopper den enkelte pumpe, når pumpens start niveau opnås, starter pumpen igen. Ved ulogisk logik mellem den analog niveaumåler og vippeafb. for forceret start starter alle pumper i bassinet på forceret start og stopper vha. tørløbsvagt relæ. Pumperne starter først når forceret start opnås igen.

40 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-33 Bygværk nr.: M Dato: Side 39 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hvis flowswichen registrere fejl på en pumpe, startes yderlig en pumpe. Hvis niveauvipper Forceret start påvirkes starter alle pumper i bassinet, uafhængig af SRO anlægget, og der afgives alarm for forceret start. Ventilatorerne i bassinerne styres automatisk fra SRO anlægget på basis af gasmåleren i bassinet. Begge ventilatorer, i det pågældende bassin, starter når lyset tændes. Ventilatorerne starter ved alternerende drift. Ved aktivering af et hvilken som helst brandtryk stopper alle ventilatorer. Belysningen er ikke styret over SRO anlægget, men der afgives alarm for tændt belysning ved sand strømmåling. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Afvandingsanlæg, betjening Afvandingsanlæg, vedligehold. Tegninger Rørbæringer for pumpe- og varmeledninger i afvandingsbassiner Afvanding Søndre rampe og portalbygning i kloakanlæg 1: Afvanding Søndre portalbygning etage 1. Faldrør, sanitet og kloak 1: Afvanding Søndre portalbygning etage 2. Faldrør 1: Afvanding. Detaljer i pumpebassiner Afvanding Søndre portalbygning. Faldrørsdiagram 1: El-forsyning. Afvanding Søndre portalbassin. Installationsplan.

41 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-34 Bygværk nr.: M Dato: Side 40 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afvandingsanlæg tunnelbassin I bassinet er der monteret 2 stk. pumper af fabrikat Hidrostat Trige pumper, EEx DII BT4 - IP68 termistorer F-isolation. Pumpernes formål og anvendelsesområde er at fjerne overfladevand (væsker fra tunnelens yderfortove). Pumperne styres, og vandstanden i bassinet kontrolleres via en analog niveauføler samt en vippeafbryder for forceret start og en vippeafbryder for vand på kørebanen. Over pumpeåbningen i midtervæg er anbragt beslag for ophejsning af pumper. Pumpegruben er dækket med dørpladedæksel i profiljernskarm, se tegning Pumpestationens opbygning fremgår af tegning nr Ovenover bassinet er der monteret 2 stk. ventilatorer som blæser luft fra tunnelen ned i bassinet, ventilatorerne er styret på baggrund af gasdetektor i bassinet. Automatiske funktioner Pumperne i bassinet styres med successiv ind- og udkobling på baggrund af den analoge niveaumåler. Der findes et justerbar start og stop niveau for alle pumper. Pumperne starter med alternerende drift, men ikke under manuel betjening. Ved alternerende drift benyttes Antal drift timer til bestemmelse af hvilke pumper, der har færrest driftstimer og dermed skal startes. Tørløbsvagten stopper den enkelte pumpe, når pumpens start niveau opnås, starter pumpen igen. Ved ulogisk logik mellem den analog niveaumåler og vippeafb. for forceret start starter alle pumper i bassinet på forceret start og stopper vha. tørløbsvagt relæ. Pumperne starter først når forceret start opnås igen. Hvis niveauvipper Vand på kørebanen påvirkes og der ikke er ulogisk logik mellem niveaumåleudstyret, vil SRO anlægget sørge for fuld stop i tunnel (begge retninger). Hvis flowswichen registrere fejl på en pumpe, startes yderlig en pumpe. Hvis niveauvipper Forceret start påvirkes starter alle pumper i bassinet, uafhængig af SRO anlægget, og der afgives alarm for forceret start. Ventilatorerne i bassinerne styres automatisk fra SRO anlægget på basis af gasmåleren i bassinet. Begge ventilatorer, i det pågældende bassin, starter når lyset tændes. Ventilatorerne starter ved alternerende drift.

42 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-35 Bygværk nr.: M Dato: Side 41 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ved aktivering af et hvilken som helst brandtryk stopper alle ventilatorer. Belysningen er ikke styret over SRO anlægget, men der afgives alarm for tændt belysning ved sand strømmåling. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Afvandingsanlæg, betjening Afvandingsanlæg, vedligehold. Tegninger Afvanding tunnelbassin. Plan og snit Spændejern for 160 mm PVC-pumpeledninger i yderfortove. Tunnelbassin - nordre portalbygning Afvanding. Detaljer i pumpebassiner El-forsyning.Afvanding tunnelbassin. Installationsplan Afvandingsanlæg ndr. portalbassin I bassinet er der monteret 2 stk. pumper af fabrikat Hidrostat Trige pumper, EEx DII BT4 - IP68 termistorer F-isolation. Pumpernes formål og anvendelsesområde er at fjerne overfladevand (væsker) fra kørebanerne på nordre rampe og spildevand fra sanitære installationer i nordre portalbygning (no-breakrum, håndvaske og bruser m.v.). Pumperne styres, og vandstanden i bassinet kontrolleres via en analog niveauføler samt en vippeafbryder for forceret start. Over pumpeåbningen i midtervæg er anbragt beslag for ophejsning af pumper. Talje for ophejsning af pumper opbevares i sdr. portalbygning. I nichen forefindes stige til brug ved servicearbejde i bassinet. Over pumpegruben er monteret en galv. elefantrist i profiljernskarm. Pumpestationens opbygning fremgår af tegning nr Det bemærkes, at pumpeledningerne fra tunnelbassin er ført til nordre portalbassin.

43 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-36 Bygværk nr.: M Dato: Side 42 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ovenover bassinet er der monteret 2 stk. ventilatorer som blæser luft fra tunnelen ned i bassinet, ventilatorerne er styret på baggrund af gasdetektor i bassinet. Automatiske funktioner Pumperne i bassinet styres med successiv ind- og udkobling på baggrund af den analoge niveaumåler. Der findes et justerbar start og stop niveau for alle pumper. Pumperne starter med alternerende drift, men ikke under manuel betjening. Ved alternerende drift benyttes Antal drift timer til bestemmelse af hvilke pumper, der har færrest driftstimer og dermed skal startes. Tørløbsvagten stopper den enkelte pumpe, når pumpens start niveau opnås, starter pumpen igen. Ved ulogisk logik mellem den analog niveaumåler og vippeafb. for forceret start starter alle pumper i bassinet på forceret start og stopper vha. tørløbsvagt relæ. Pumperne starter først når forceret start opnås igen. Hvis flow swichen registrere fejl på en pumpe, startes yderlig en pumpe. Hvis niveauvipper Forceret start påvirkes starter alle pumper i bassinet, uafhængig af SRO anlægget, og der afgives alarm for forceret start. Ventilatorerne i bassinerne styres automatisk fra SRO anlægget på basis af gasmåleren i bassinet. Begge ventilatorer, i det pågældende bassin, starter når lyset tændes. Ventilatorerne starter ved alternerende drift. Ved aktivering af et hvilken som helst brandtryk stopper alle ventilatorer. Belysningen er ikke styret over SRO anlægget, men der afgives alarm for tændt belysning ved sand strømmåling. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Afvandingsanlæg, betjening Afvandingsanlæg, vedligehold.

44 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-37 Bygværk nr.: M Dato: Side 43 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tegninger Afvanding. Nordre rampebassin Rørbæringer for pumpe- og varmeledninger i afvandingsbassiner Afvanding. Nordre rampe og portalbygning. Kloakanlæg 1: Afvanding. Nordre portalbygning etage 1. Faldrør 1: Afvanding. Nordre portalbygning etage 2. Faldrør, sanitet og kloak 1: Afvanding. Detaljer i pumpebassiner Afvanding. Nordre portalbygning. Faldrørsdiagram 1: Afvandingsanlæg ndr. rampebassin I bassinet er der monteret 3 pumper af fabrikat Hidrostat Trige pumper, 1 stk. 7.5 KW EEx DII BT4 - IP68 termistorer F-isolation. 2 stk. (22kW) 56 A, EEx DII BT4 - IP68 termistorer F-isolation. Pumpernes formål og anvendelsesområde er at fjerne overfladevand (væsker) fra motorvejsområderne. Pumperne styres, og vandstanden i bassinet kontrolleres via en analog niveauføler samt en vippeafbryder for forceret start. Over nedgang til pumpebassin og ophejsningshuller i dækket er indstøbt 3 stk. Elkington dæksler. Pumpestationens opbygning fremgår af tegning nr For at undgå frostsprængning af pumperørene er disse selvtømmende gennem et 10 mm hul boret i rørene. I det ene dæksel for ophejsning over bassinet er der monteret 1 stk. ventilatorer, som blæser luft fra det fri ned i bassinet, ventilatoren er styret på baggrund af gasdetektor i bassinet. Automatiske funktioner Pumperne i bassinet styres med successiv ind- og udkobling på baggrund af den analoge niveaumåler. Der findes et justerbar start og stop niveau for alle pumper. I ndr. rampebassin starter den mindste pumpe altid først og stopper altid sidst. Der er således kun etableret alternerende drift på de to store pumper. De to store pumperne starter med alternerende drift, men ikke under manuel betjening. Ved alternerende drift benyttes Antal drift timer til bestemmelse af hvilke pumper, der har færrest driftstimer og dermed skal startes.

45 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-38 Bygværk nr.: M Dato: Side 44 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tørløbsvagten stopper den enkelte pumpe, når pumpens start niveau opnås, starter pumpen igen. Ved ulogisk logik mellem den analog niveaumåler og vippeafb. for forceret start starter alle pumper i bassinet på forceret start og stopper vha. tørløbsvagt relæ. Pumperne starter først når forceret start opnås igen. Hvis flowswichen registrere fejl på en pumpe, startes yderlig en pumpe. Hvis niveauvipper Forceret start påvirkes starter alle pumper i bassinet, uafhængig af SRO anlægget, og der afgives alarm for forceret start. Ventilatoren i bassinet styres automatisk fra SRO anlægget på basis af gasmåleren i bassinet. Ventilatoren starter når lyset tændes. Ved aktivering af et hvilken som helst brandtryk stopper ventilatoren. Belysningen er ikke styret over SRO anlægget, men der afgives alarm for tændt belysning ved sand strømmåling. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentlist under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Afvandingsanlæg, betjening Afvandingsanlæg, vedligehold. Tegninger: Afvanding. Nordre rampebassin. Plan og snit Nordre rampebassin. Pumpeledninger El-forsyning. Gruppetavle L nord. Strømskema for pumpestationer Afvanding. Nordre rampebassin og portalbygning. Kloakanlæg 1: Afvanding. Detaljer i pumpebassiner.

46 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-39 Bygværk nr.: M Dato: Side 45 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afvandingsanlæg motorvejsbassin I bassinet er der monteret 2 stk. pumper fabrikat Hidrostat Trige pumper, EEx DII BT4 - IP68 termistorer F-isolation. Pumperne fungere efter samme princip, som er beskrevet for de øvrige bassiner med hensyn til automatisk styring etc. Pumperne styres, og vandstanden kontrolleres via 5 niveaufølere af typen ENH-10. Pumpestyring er udskfitet efterår Strømforsyning. El-forsyningen er fremført fra gruppetavlen i nordre portalbygning. Bassinets to fødekabler er tilsluttet to automatsikringer 63A. Styring. Under normale driftsforhold kører pumperne automatisk - styret af niveaufølerne. De to stop-følere er placeret lavest og i samme niveau. Et stykke højere oppe er start-føleren for først startende pumpe placeret og over den igen den anden start-føler. Når vandstanden i bassinet stiger og påvirker den underste startføler, aktiveres startautomatikken, og efter 2 sek. forløb starter den første pumpe. Se tegn. nr Hvis vandstanden vedbliver at stige, påvirkes den anden start-føler, og den næste pumpe vil også starte. Begge pumper vil køre, til vandstanden er sunket til niveau for stop-følerne. Under normale omstændigheder vil den ene pumpes kapacitet være tilstrækkelig. Hver gang vandstanden stiger og påvirker start-føleren, skifter kiprelæet i automatikudstyret, hvorved startrækkefølgen af pumperne skiftes. Pumpen, der skal starte som nr. 2, vil starte, når vandstanden når start-føler nr. 2, uanset om den første pumpe er startet. Niveau-føleren for højtvandsalarm er placeret over start-føleren for den anden startende pumpe. Foruden den automatiske styring kan bassinet tømmes fra pc arbejdsstationen ved at af give tøm signal i manuel betjening, pumperne stopper ved vippeafbryder for stop niveau. Det er dog en forudsætning herfor, at vandstanden i pumpebassinet er højere end stop-niveauet. Der er status på pc arbejdsstationen om hvorvidt pumperne køre eller ej. Ved termofejl på en af pumperne afgives alarm til pc arbejdsstationen "fejl i motorvejsbassin". Hvis vandstanden i bassinet overstiger en given grænse, der ligger over startniveauet for anden startende pumpe, udløses alarmen "Høj vandstand Motorvejsbassin" på pc arbejdsstationen.

47 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-40 Bygværk nr.: M Dato: Side 46 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Henvisninger til andre afsnit Betjening af pumper i motorvejsbassin Vedligeholdelse af pumpeinstallationer. Tegninger: El-forsyning. Gruppetavle L nord. Strømskema for pumpestationer El-forsyning. Afvanding pumpestation nord. Nøglediagram El-forsyning. Afvanding. Kabelliste Afvandingsanlæg fugekammer I fugekammeret er der monteret 2 pumper Pumpernes formål og anvendelsesområde er at fjerne overfladevand (væsker) fra fugekammeret. Pumperne styres, og vandstanden i bassinet kontrolleres via en vippeafbryder for hver pumpe og en vippeafbryder for høj vandstand. Pumpestationens opbygning fremgår af tegning Automatiske funktioner Pumperne i fugekammeret styres udelukkende af hver sin vippeafbryder dvs. når vandstanden når op til vippeafb. starter pumpen og når vandstanden falder under vippeafb. igen stopper pumpen. Derudover er der alarm til pc arbejdsstationen for høj vandstand. Belysningen er ikke styret over SRO anlægget, men der afgives alarm for tændt belysning. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Afvandingsanlæg, betjening Afvandingsanlæg, vedligehold.

48 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-41 Bygværk nr.: M Dato: Side 47 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Portalbygning Klimaanlæg i søndre portalbygning Køleanlæg monteret på tag i sdr portalbygning, til afkøling af pc rum, anlægget fungerer automatisk, med betjening på panel i pc rum. Rumventilation. Der er ventilations anlæg i tavlerum styret ved hjælp af rumtermostat i tavlerum. Der er ingen køling kun frisk luft Lys- og kraftinstallationer i portalbygninger Portalbygningerne fungerer som maskincentraler for tunnelens tekniske installationer. Her er det udstyr anbragt, der er nødvendigt for de i øvrige afsnit nævnte forsynings-, fordelings-, regulerings- og overvågningsinstallationer. Lys og kraft. I værkstedsrummene i begge portalbygninger er installeret for værktøjsmaskiner samt 3x380 volt stikkontakt såvel som 220 volt stikkontakt for håndværktøj. I begge varmecentraler er installeret svejsestikkontakt 60 Amp. I værkstedet i søndre portalbygning er ligeledes installeret en svejsestikkontakt. Forsyningen til disse installationer er fremført fra gruppetavlens felt Varmtvandsforsyning. Varmtvandsforsyning i søndre portalbygning er etableret med en 100 l varmtvandsbeholder tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Varmtvandsforsyningen i nordre portalbygning er etableret med en 15 l hurtig - vandvarmer anbragt i bygningens kælder. El-forsyningen er fremført fra gruppetavlens. Hovedvandledningen. Hovedvandledningen gennem tunnelen passerer gennem begge portalbygninger. For at imødegå faren for oversvømmelse af installationskældrene er der her anbragt sonder (vibrationsfølere), der i tilfælde af vand på gulvet automatisk lukker en elektrisk drevet motorventil (Hydromatventil) i søndre portalsbygnings kælder. Samtidig afgives der alarm til centralalarmpanelet, og via dette til politiet. Se afsnit

49 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-42 Bygværk nr.: M Dato: Side 48 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall El-forsyningen er fremført fra gruppetavlernes felt 24 i henholdsvis nordre og søndre portalbygning. Taljer og køreskinner. Over hvert no-break-anlæg er placeret en bæreskinne for 1000 kg belastning monteret med en løbekat og talje for håndkædefremføring. Endvidere er der i begge portalbygninger langs nordfacaderne placeret bæreskinner monteret med elektrotalje. Specielt gældende for nordre portalbygning er der etableret mulighed for adgang til vejbanen gennem lemme i gulvet i begge etageadskillelser. Lemmene er placeret over udkørslen af østre tunnelrør. For at kunne benytte taljen til vejbanen er det nødvendigt at demontere den del af tunnelens loftsbeklædning, der er anbragt på lemmen. Herefter fjernes lemmene successivt ved hjælp af taljen. Når lemmene fjernes skal der etableres effektiv afspærring af åbningerne i gulvene. Installationer i nordre fugekammer. Der er etableret belysning i nordre fugekammer med 40W lysrørsarmaturer. Installationen er via en skilletransformer tilsluttet gruppen for lys i nordre portalbygning i gruppetavle L. Til oppumpning af vand fra nordre fugekammer er der i den østre skaktbund monteret en pumpe. Motor 3x380 V, 3 Hk. Pumpen startes og stoppes manuelt på lavspændingsfordelingstavlens felt nr. 11, A, hvor motorværnet er monteret. I den østre skakt er monteret en niveauvippe for centralalarmanlæggets alarm for høj vandstand i nordre fugekammer. Tegninger El-forsyning. Kraft sdr. portalbygning etage El-forsyning. Belysning sdr. portalbygning etage El-forsyning. Belysning sdr. portalbygning etage El-forsyning. Belysning sdr. portalbygning etage El-forsyning. Belysning ndr. portalbygning etage El-forsyning. Belysning ndr. portalbygninge etage Armatur (lysende i kontrolrum) Hydromatventil - installation A Hydromatventil. Diagram for styretavle B Hydromatventil. Styretavle El-forsyning. Lys og kraft, nordre fugekammer.

50 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-43 Bygværk nr.: M Dato: Side 49 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Adgangskontrol i portalbygninger Der er installeret adgangskontrolanlæg i begge portalbygninger. Anlægget i sdr. portalbygning er etableret i 2009 og i ndr. portalbygning i Der er installeret adgangskontrolanlæg til styring af de to hovedindgange til Sdr. portalbygning samt til døren til serverrummet. Der er placeret kortlæser/låsecomputer ved hver af de 3 døre. Der er installeret adgangskontrolanlæg til styring af porten til Ndr. portalbygning samt indgangsdøren til Ndr. portalbygning. Der er placeret kortlæser/låsecomputer ved porten og ved indgangsdøren. D&V-entreprenøren udleverer og administrerer brikker hvormed der gives adgang til bygværket. For hver brik programmeres det hvilke døre brikken må kunne åbne samt i hvilken periode brikken er aktiv (brugbar). Som udgangspunkt kodes der 3 typer brikker: Brik A der giver adgang til alle døre Brik B der giver adgang til alle døre undtagen til serverrummet Brik C der kun giver adgang til stueetagen i sdr. portalbygning. Denne type for brik er blevet udleveret til diverse sevice firmaer, såsom elforsyning og vejbelysnings entreprenører. Nøgler/brikker administreres fra en pc i serverrummet. Tyverialarm I sdr. portalbygning er der til anlægget knyttet en PIR-baseret (bevægelse) tyverialarm på 1.sal. I ndr. portalbygning er der til anlægget knyttet en PIR-baseret (bevægelse) tyverialarm ved indgangsdøren til tavlerummet, som værende et knudepunkt for personer der kommer ned af trappen fra hoveddøren og op ad trappen fra tunnelrøret. Hvert sted tilkobles alarmen ved at holde brik A eller brik B foran kortlæseren i 5 sekunder indtil dioden på kortlæseren lyser fast gult. Fast gult indikerer tilkoblet alarm. Man kan ligeledes tilkoble anlægget ved at trykke Stjerne 0 på kortlæseren. Alarmen frakobles automatisk, når døren åbnes med en elektronisk brik type A eller B. I tilfælde at indbrud vil SRO-anlægget give alarm til teknisk døgnvagt samt til Nordjyllands politi i Aalborg. Der vil ligeledes blive sendt billeder fra kameraerne til vagthavende ved Norjyllands Politi. Der er opsat kameraer:

51 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-44 Bygværk nr.: M Dato: Side 50 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall sdr. portalbygning, kontrolrum sdr. portalbygning, gang 1. sal sdr. portalbygning, gang stue ndr. portalbygning, ved PIR-detektor, indgang til tavlerum I tilfælde af en fejlalarm kan de afstilles med brik-a. Bilag: Anlægsdokumentation Køvarslingsanlæg Køvarslingssanlægget, består af to separate anlæg henholdsvis nord og syd for tunnelen, er udført med variable afmærkninger omfattende mekaniske hastighedstavler, lysende hastighedstavler, mekaniske køvarslingstavler med tilhørende undertavler samt detektorspoler nedfræset i vejbanen. Placeringen af de variable afmærkninger på motorvejen nord for tunnelen i sydgående retning samt på motorvejen syd for tunnelen i nordgående retning er vist på følgende tegninger: Motorvejen nord for tunnelen: tegn Motorvejen syd for tunnelen:tegn Styrings- og overvågningsanlægget er baseret på et PLC system bestående af en kø-hovedstation (syd) placeret i tunnelens kontrolrum i søndre portalbygning, en kø-hovedstation (nord) placeret i nordre portalbygning, 6 understationer placeret nord for tunnelen og 6 understationer placeret syd for tunnelen. Opbygningen er skitseret på tegn Trafikrestriktioner kan etableres dels automatisk i tilfælde af kødannelser eller langsomtkørende trafik og dels ved betjening fra PC'ens betjeningsflade placeret hos Aalborg politi og i tunnelens kontrolrum. Anlæggets opbygning, oversigt Køvarslingsanlægget, som er en udvidelse til det eksisterende trafikreguleringsanlæg består af følgende hoveddele. 1. Central styre- og overvågningsenhed bestående af 2 PLC-hovedstationer og en udvidelse af trafikreguleringsanlæggets PC-system med skærmterminaler, der letter betjeningen og overvågningen. Derudover 12 decentrale PLCunderstationer. 2. Variable lysende hastighedstavler, som ved hjælp af lysdioder kan vise forskellige forbuds- og ophævvisninger alt efter den aktuelle trafiksituation.

52 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-45 Bygværk nr.: M Dato: Side 51 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 3. Variable køvarslingstavler som ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie kan vise restriktioner i forbindelse med kødannelser og i forbindelse med skrivning af manuel tekst til teksttavler. 4. Variable teksttavler som ved hjælp af lysdioder kan vise restriktioner i forbindelse med kødannelser og i forbindelse med skrivning af manuel tekst til tavlerne. 5. Variable mekaniske hastighedstavler i motorvejstilkørslen fra Hirtshals nord for tunnelen som ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie kan vise hastighedsrestriktioner alt efter den aktuelle trafiksituation på motorvejen. 6. Variable mekaniske hastighedstavler genetableret i tunnelområdet som ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie kan vise hastighedsrestriktioner, som skal skabe en glidende overgang mellem køvarslingsanlægget og tunnelanlægget. 7. Detektorspoler nedfræset i vejbanen som registrerer data for hver enkelt køretøjspassage. Dataene udgør grundlaget for de algoritmer, som er bestemmende for hele styringen af anlægget. 8. Installationer, der forsyner og forbinder anlægsdelene. Anlæggets restriktioner Med køvarslingsanlægget er det muligt at lave trafikrestriktioner i trafikprogrammet. Restriktionsmulighederne er beskrevet på tegn Hastighedstavlerne fungerer normalt automatisk i forbindelse med langsomtkørende trafik og decideret kø. Det er dog muligt manuelt at etablere følgende restriktioner: Individuel hastighedsregulering for hvert enkelt af de 7 lysende hastighedstavlesnit nord for tunnelen og hvert enkelt af de 7 lysende hastighedstavlesnit syd for tunnelen. Ophævelse af samtlige hastighedsreguleringer på een gang enten nord eller syd for tunnelen. Der er naturligvis også mulighed for at ophæve hastighedsreguleringen individuelt for de enkelte hastighedstavlesnit. Udkobling af hele anlægget nord for tunnelen eller syd for tunnelen. Udkobling forhindrer, at variable afmærkninger kan aktiveres. Ophævelse af udkobling af hele anlægget nord eller syd for tunnelen. Køvarslingstavler med tilhørende undertavler fungerer normalt automatisk i forbindelse med kødannelser. Det er dog muligt manuelt at etablere nogle foruddefinerede tekster på teksttavler, f.eks. i forbindelse med ulykker, vejarbejde osv. Ligeledes er det muligt at angive forventede ventetider. For en nærmere beskrivelse af de ovenfor nævnte restriktioner henvises til: Politiets betjeningsmanual for trafikreguleringsanlæg - Bilag Betjeningsvejledning til trafikprogrammet - Bilag

53 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-46 Bygværk nr.: M Dato: Side 52 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Styre- og overvågningsanlæg Al styring og overvågning af køvarslingsanlægget udføres af et PLC industristyresystem. Betjeningen foregår enten via PLC'ens indgange eller via et PCsystem, som desuden viser køvarslingsanlæggets tilstand og registrerer alle alarmer og driftsdata. Styre- og overvågningsanlæggets opbygning fremgår af tegn

54 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-47 Bygværk nr.: M Dato: Side 53 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Systemet består af følgende dele: Hovedstation Hovedstationen består af 2 PLC enheder, Kø-hovedstation Syd placeret i Søndre portalbygning og Kø-hovedstation Nord placeret i Nordre portalbygning. PLC-enhederne er af fabrikat MITSUBISHI A2U. Se desuden bilag Ind- og udgangsbeskrivelser samt den elektriske opbygning af hovedstationerne fremgår af bilag Understationer Systemet består af 6 understationer syd for tunnelen (KS1, KS2, KS3, KS4, KS5 og KS6) og 6 understationer nord for tunnelen (KN1, KN2, KN3, KN4, KN5 og KN6). Understationerne er placeret i rabatareal langs motorvejen. PLC-enhederne er af fabrikat MITSUBISHI A1S. Se desuden bilag Hovedstationerne og understationer er indbyrdes forbundet med lysledere. Ind- og udgangsbeskrivelser samt den elektriske opbygning af de enkelte understationer fremgår af bilag PC-enheder Systemet omfatter 5 PC-enheder, hvoraf 3 er placeret i søndre portalbygnings kontrolrum, 1 på politigården i vagtstuen og 1 hos Vejdirektoratet. Kontrolrummets 3 PC'ere betegnes PC hovedstation, PC hot-backup og LOG- PC. PC hovedstation og PC hot-backup er via direkte tilkobling (i Søndre portalbygning) og via ledige fibre i lyslederkabel (i Nordre portalbygning) forbundet til PLC-hovedstationer. LOG-PC er via RS232 forbindelser forbundet til PLChovedstationer og via Ethernet med TCP/IP kommunikationsprotokol forbundet til Quo Vadis anlæg. PC hovedstation har modemforbindelse wavecom for sms opkaldog en modemforbindelse og en modemforbindelse (zyxel) for opkald fra PC'ere udefra (hos f.eks. Vejdirektoratet og Hansen & Henneberg). Desuden er der tilkoblet printer af fabrikat H.P desckjet 895cxi. PC hot-backup har modemforbindelse Wavecom for opkald for sms

55 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-48 Bygværk nr.: M Dato: Side 54 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Politigårdens PC har modemforbindelse (NOKIA) til begge PC'er i kontrolrum via nedgravet kabel mellem Søndre portalbygning og politigården, for reducering af risikoen for udfald af politigårdens PC. Alt betjening foregår via mus/trackerball på PC-skærmene i et vinduesbaseret miljø. PC hovedstation er opbygget omkring Intel Pentium/120 Mhz processorer, konfigureret med 40 MB RAM, 850 MB harddisk og 1.44 MB drev. Endvidere er der monteret en 150 MB tapestreamer. Skærmen er en 20" Hitachi med en opløselighed på 1024x768 og 256 farver. PC hot-backup og politigårdens PC er opbygget omkring Intel 486/66 MHz processorer med 36 MB RAM, 300 MB harddisk og 1.44 MB floppydrev. Skærmene er en 20" (politigårdens PC) henholdsvis 17" (PC hot-backup) Hitachi med en opløselighed på 1024x768 og 256 farver. LOG-PC'en er opbygget omkring Intel Pentium/90 MHz processor, konfigureret med 16 MB RAM, 2GB harddisk og 1.44 MB drev. Skærmen er 14". Variable lysende hastighedstavler Der er etableret 29 variable lysende hastighedstavler, fordelt med 14 hastighedstavler (= 7 hastighedstavlesnit) nord for tunnelen og med 15 hastighedstavler (= 7 hastighedstavlesnit) syd for tunnelen. Tavlerne er baseret på lysdioder arrangeret på en sådan måde på tavlefronten, at de ønskede symboler fremkommer når tavlen lyser. Tavlerne tændes ved fuld lysstyrke i dagslys og med reduceret lysstyrke, når det er mørkt. Tavlerne er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet Brimos, bilag , bind 4 af 4. Variable køvarslingstavler rev. af dette afsnit udestår Der er etableret 5 variable mekaniske køvarslingstavler, fordelt med 3 tavler nord for tunnelen og 2 tavler syd for tunnelen. Tavlerne har 3 roterende trekantprismer, hvor der på de 2 sider med højreflekterende folie vises symboler til advarsel om kø eller symboler til at gøre opmærksom på vigtig meddelelse, og hvor den tredje side er neutral. Tavlerne er forsynet med et belysningsarmatur, som tændes hvis det er mørkt og hvis tavlen ikke viser neutral.

56 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-49 Bygværk nr.: M Dato: Side 55 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tavlerne, som er af fabrikatet Prisma, er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet ABB Electric A/S, bilag Variable teksttavler (årsagstavler) Der er etableret 5 teksttavler, fordelt med 3 tavler nord for tunnelen og 2 tavler syd for tunnelen. Tavlerne er placeret i forbindelse med de mekaniske variable køvarslingstavler. Teksttavlerne indeholder lysdioder arrangeret i en matrix på tavlefronten, således at der kan skrives vilkårlige tegn og tal på tavlen. Der kan maksimalt være 13 karakterer på en tavle, som primært oplyser om køernes stationering og længde. Tavlerne, som er af fabrikatet Swarco Futurit, er nærmere beskrevet i bilag Variable mekaniske hastighedstavler i tilkørsel Der etableres 2 variable mekaniske hastighedstavler i tilkørslen fra Hjørring og Thisted nord for tunnelen. Tavlerne har 3 roterende trekantprismer, hvor der på de 2 sider med højreflekterende folie vises normale færdselstavler og hvor den tredje side er neutral. Tavlerne er forsynet med en belysning med halogenprojektører. Belysningen tændes automatisk, hvis det er mørkt og tavlen ikke viser neutral. Tavlerne er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet Dambach, se bilag Variable mekaniske hastighedstavler i tunnelområdet Der etableres 4 variable mekaniske hastighedstavler, fordelt på 2 hastighedstavlesnit henholdsvis nord og syd for tunnelen. Tavlerne er placeret som overgangstavler mellem køvarslingsanlægget og tunnelens trafikreguleringsanlæg. Tavlerne har 3 roterende trekantprismer, hvor der på de 2 sider med højreflekterende folie vises normale færdselstavler og hvor den tredje side er neutral. Tavlerne er forsynet med en belysning med halogenprojektører. Belysningen tændes automatisk, hvis det er mørkt og tavlen ikke viser neutral. Tavlerne er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet Dambach, se bilag

57 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-50 Bygværk nr.: M Dato: Side 56 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Detektorspoler Det samlede køvarslingsanlæg består af 89 detektorspoler, som er fordelt på 43 dobbeltsløjfer og 3 enkeltsløjfer, som igen er fordelt på 24 detektorsnit. Detektorspolerne består dels af spoler fra Quo Vadis og spoler etableret i forbindelse med køvarslingsanlægget. Der er følgende fordeling nord og syd for tunnelen: Nord: 1 stk. nyt detektorsnit med 3 dobbeltsløjfer. 2 stk. nye detektorsnit med 2 dobbeltsløjfer. 8 stk. Quo Vadis detektorsnit med 2 dobbeltsløjfer. 2 stk. Quo Vadis detektorsnit med 1 enkeltsløjfe. Dvs. i alt 13 detektorsnit med 23 dobbeltsløjfer og 2 enkeltsløjfer, svarende til 48 detektorspoler. Syd: 4 stk. nye detektorsnit med 2 dobbeltsløjfer. 6 stk. Quo Vadis detektorsnit med 2 dobbeltsløjfer. 1 stk. Quo Vadis detektorsnit med 1 enkeltsløjfe. Dvs. i alt 11 detektorsnit med 20 dobbeltsløjfer og 1 enkeltsløjfe, svarende til 41 detektorspoler. Ved hver køretøjspassage registrerer detektorspolerne data, som behandles og benyttes til styring af anlægget. Detektorspoler og detektorkort af typen VEK M4C-E i understationer er beskrevet i bilag Opbygning, installationer. Alle anlægsdele i køvarslingsanlægget er nødforsynet. Inden for tunnelområdet er anlægget forsynet fra tunnelens nødforsyningsanlæg, uden for tunnelområdet er anlægget forsynet i min 10 minutter med separate nødstrømsanlæg i hver elfordelingstavle og i hver plc-understation. Uden for tunnelområdet er køvarslingsanlæggets hastigheds og køvarslingstavler forsynet via el-fordelingstavler fra vejbelysningsanlægget. I hver af disse elfordelingstavler er der indbygget et batteridrevet nødforsyningsanlæg, med en batterikapacitet til min. 10 minutters drift ved den absolut maksimale belastning der kan forekomme på fordelingstavlen. Nødforsyningen vil i de fleste tilfælde kunne opretholde funktionen i ca. 20 minutter eller mere afhængig af belastningen. Forsyningen til el-fordelertavlerne er tilsluttet 3-faser uden nul i vejbelysningstavlerne og fremført til el-fordelertavlerne via kabler af typen PVIKSJ-AL-M 4x16 mm². I tilgangen til hver el-fordelertavle er anbragt en transformer der nedtransformerer de 400 volt mellem to faser til tavlens normalforsyning 1 X

58 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-51 Bygværk nr.: M Dato: Side 57 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 230 V. Denne forsyningsløsning er valgt for at minimerer kabeldimensionerne samtidig med at ønsket om mindre spændingsfald tilgodeses. Mellem el-fordelertavlerne og hastighedstavlerne er udlagt kabler af typen PVIKJ 3x2,5 mm², et for normalforsyning (Varme) og et for nødforsyning (Visninger). Inden for tunnelområdet er el-fordelertavlerne forsynet på tilsvarende måde via understationerne hørende til trafikreguleringsanlægget. Henvisninger til andre afsnit Kø-varslingsanlæg, Lavspændingsanlæg, betjening Kø-varslingsanlæg, Anlægsbeskrivelse. Tegninger: EL-forsyning, Fordelertavler, Hovedstrømsskema, Tavlespecifikation Elforsymning, Kabelliste Føringsveje, Plantegning Elforsyning, Placering af underskydninger Oversigt, Kabelforbindelser Prismetavle, Hastighedstavle i St , Klemrækkediagram Fremmede ledninger, Plantegning Hastighedstavle, Prismetavler, Snittegning Hastighedstavler, Lysledertavler, Fundamentstegninger Køvarslingsportal, Opstalt og snit Komponentnummerering - Nord, Oversigtstegning Komponentnummerering - Syd, Oversigtstegning Oversigtskort Lysledertavle, Hastighedstavle, Klemrækkediagram Hastighedstavle, lysledertavle, Detailtegning og snit Hastighedstavle, Lysledertavle, Opstalt Køvarslingsportaltavle inkl. undertavle, Klemrækkediagram Hatighedstavle, fast tavle, Detailtegning og snit El-forsyning, fordelerskabe, Snit og detailer Forbindelsesdiagram, Principtegning Hastighedstavle i St og , Klemrækkediagram Køvarslingsportal, Opstalt Komponentplaceringer i terræn, Plantegning Køvarslingsportal, styreboks, Hovedstrømsskema Hastigh.tavle, Prismetavle, V /12, Detailtegning, Folie

59 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-52 Bygværk nr.: M Dato: Side 58 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hastigh.tavle, Prismetavle, Ø1.87-V4.44, Detailtegning, Folie Hastigh.tavle, Prismetavle, Ø1.87-V4.44, Detail- og opstalt tegning Hastigh.tavle, Prismetavle, V96.70, Detail- og opstalt tegning /2 Trafikreguleringsanlæg, Variabel afmærkning, Oversigtsplan /1 Trafikreguleringsanlæg, Variable afmærkninger, Oversigtsplan Reversible vognbaner, Oversigt over tavler og bomme, Nordgående trafik Reversible vognbaner, Oversigt over tavler og bomme, Sydgående trafik Bilag: Køvarsling El-dokumentation (4 bind) PC-dokumentation for system 2000 (hovedstation) PC-/PLC-softwarebackup for køvarsling PLC-manualer for køvarsling El-dokumentation for køvarling, udvidelse Flugtvejsskilte Anlægget består af 17 stk. nødgennemgange hvoraf 14 har to døre og tre har én dør. Over hver nødgennemgang er der opsat et flugtvejsskilt, i alt 34. Nødgennemgangene er nummereret Nødgennemgange med lige nummer er forsynet fra sdr. portalbygning mens resten forsynes fra ndr. portalbygning. Der er fuld overvågning af alle nødgennemgange på operatørstationen System Flugtvejsskiltene kan ikke betjenes lokalt fra tavlen Automatiske funktioner Ved indkobling af automatsikringer for flugtvejslamperne vil fast lys lampe i hvert skilt lyse konstant. Lamperne vil være overvåget via en sand måling af strømforbruget i lamperne. Ved aktivering af dørene i nødgennemgange vil fast lys lamperne slukke og den blinkende lampe i hver skilt begynde at blinke med en blinkfrekvens på 0,5Hz. Blinket kan kun resettes fra PC arbejdsstation når dørene er lukkede.

60 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-53 Bygværk nr.: M Dato: Side 59 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hvis en lyskilde (fast eller blinkede) springer i et skilt, overtager den anden lyskilde i skiltet som fast lys uanset om dørene er åben eller lukket Der kan i øvrigt henvises til rutediagrammer iht. henvisninger. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Flugtvejsskilte, betjening Flugtvejsskilte, vedligehold SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning Bilag Eldokumentation for flugtvejsskilte Datablade/Manualer for tavlekomponenter Datablade/Manualer for Installationsmateriel Datablade/Manualer for Philips flugtvejsskilt Datablade/Manualer for Installations kabel Jordingsanlæg Supplerende udligningsforbindelser i tunnelen Føringsveje tunnel: Den langsgående kabelstige gennem tunnelen er udlignet ved hver portal med en 35 mm² kobberleder til hvert rør fra hovedjordskinnen, tværgående kabelstiger i tunnelen er forbundet på langsgående stige med rustfrie bånd. Ventilator tunnel: Ventilatorerne er udlignet med den fremførte beskyttelsesleder. Der er ikke udført supplerende udligningsforbindelser herfor. Belysningsanlæg: Belysningsarmaturerne er udlignet med den fremførte beskyttelsesleder, der er ikke udført supplerende udligningsforbindelser på belysningsanlægget. Afvandingsanlæg:

61 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-54 Bygværk nr.: M Dato: Side 60 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Pumper og ventilatorer er udlignet med den fremførte beskyttelsesleder, der er ikke udført supplerende udligningsforbindelser på afvandingsanlægget. Flugtvejssklite: Flugtvejsskilte er udlignet med den fremførte beskyttelsesleder, der er ikke udført supplerende udligningsforbindelser. Udligningsforbindelser i portalbygning: Udligning i tavlerum: Fremmed ledende dele i tavlerummene er forbundet til PE skinnen i hovedtavlerne, der er udført udligningsforbindelser på ventilationsanlæg og dørpartier af metal til tavlerummene. Forbindelserne fremgår af principtegningerne og Udligning i føringsrum kælder Kabelstiger og bakker er udlignet, forbindelserne er monteret på hovedjordskinnen. Hovedudligningsforbindelser i portalbygning: Hovedudligning ndr. portal Der er udført hovedudligningsforbindelser til hovedvandrør brugsvand og hovedrør for afvandingsanlæg. Forbindelserne fra ny hovedudligningsskinne fremgår af principtegning bilag Hovedudligning sdr. portal Der er udføret hovedudligningsforbindelser til hovedvandrør brugsvand, hovedvandrør fjernvarme og hovedrør for afvandingsanlæg. Forbindelserne fra ny hovedudligningsskinne fremgår af principtegning bilag Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Jordingsanlæg, vedligehold. Bilag Eldokumentation for Jordingsanlæg Datablade/Manualer for Installationsmateriel Datablade/Manualer for Installations kabel

62 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-55 Bygværk nr.: M Dato: Side 61 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall SRO-anlæg Afventer opdatering ifm. Opsætning af nyt PLC anlæg. SRO-anlæggets formål er at styre, regulerer og overvåge driftstilstande fra tunnelens diverse anlæg. SRO-anlæg er et elektronisk styring og overvågningsanlæg som består af 4 SRO tavler (SPA 10, SPA 11, NPA 10, NPA 11) som er placeret i tavlerumet i hhv. syd og nord. Foruden at indikere den modtagne fejlmelding kan SRO-anlægget videregive meldinger til politiet og trafikreguleringsanlægget. SRO-anlæggets betjeningsdel består af følgende enheder: To stk. trafik PLC'er, som er hot-backup for hinanden. To stk. teknisk PLC (TEK_SPA og TEK_NPA) Et stk. PLC til afvikler af øveprogrammet. To stk. PC'ere i Sdr. portalbygning. som er hot-backup for hinanden. Et stk. PC hos politiet som er forbundet til PC-hovedstationen via en APL-forbindelse (et kombineret koaksial- og parsnoet signalkabel. Se tegning , og ) SRO-anlæggets opbygning fremgår af oversigtstegning Politiets PC har forbindelse til den aktive PC i kontrolrummet, som har forbindelse til den aktive trafik PLC. Det er imidlertid kun den aktive PC i kontrolrummet, der kan benyttes til betjening. Trafik PLC styrer og overvåger alt udstyr i forbindelse med trafikreguleringsanlægget. De to tekniske PLC er styrer og overvåger tekniske installationer i hhv. syd og nord, dvs. at f.eks. belysningsanlægget er styret fra både TEK_SPA og TEK_NPA fordelt i forhold til hvorfra det forsynes. Følgende anlæg er kun styret og overvåget fra TEK_SPA: Alarmskabe ABA-anlæg TV-anlæg Nødtelefonanlæg Følgende anlæg er styret og overvåget fra både TEK_SPA og TEK_NPA: Ventilationsanlægget Belysningsanlæg Afvandingsanlæg Gruppetavler for diverse

63 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-56 Bygværk nr.: M Dato: Side 62 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Flugtvejsskilte Rampepaneler Hovedtavler Alarmer, fejl, meddelelser og status som anlægget generere, er beskrevet på følgende tegninger: Alarmskabe, ABA-anlæg, TV-anlæg og Nødtelefonanlæg Ventilationsanlægget Alarmliste, alle eksisterende anlæg Belysningsanlæg Afvandingsanlæg Gruppetavler for diverse Flugtvejsskilte Rampepaneler Hovedtavler Ind- og udgangslister for SRO-anlæggets ind- og udgangskort, er beskrevet på følgende tegninger: Alarmskabe, ABA-anlæg, TV-anlæg og Nødtelefonanlæg Ventilationsanlægget Belysningsanlæg Afvandingsanlæg Gruppetavler for diverse Flugtvejsskilte Rampepaneler Hovedtavler Klemmelister for SRO-anlæggets klemmerækker, er beskrevet på følgende tegninger: , -091, -092 og -093 Alarmskabe, ABA-anlæg, TV-anlæg og Nødtelefonanlæg , -111 og Ventilationsanlægget SRO-anlæg SPA/NPA 11 Parameter indstillinger for komponenter Indstillingsområder og -værdier for de komponenter, som kan instilles, fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger.

64 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-57 Bygværk nr.: M Dato: Side 63 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Henvisninger til andre afsnit SRO anlæg, betjening SRO anlæg, vedligehold. Tegninger: SRO-anlæg, Anlægsopbygning, PLC- og betjeningsanlæg SRO-anlæg, Anlægsopbygning, Systemtegning , og Anlægsdefinition for signalkabel mellem tunnel og Aalborg politi Bilag: Eldokumentation for SRO-anlæg Datablade/Manualer for tavlekomponenter Datablade/Manualer for PLC udstyr Datablade/Manualer for PLC udstyr PLC-dokumentstion, Rutediagrammer PLC-dokumentstion, SPA snitfladeliste PLC-dokumentstion, NPA snitfladeliste PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste TEK_SPA PLC-dokumentstion, Synonymliste TEK_SPA PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste TEK_NPA PLC-dokumentstion, Synonymliste TEK_NPA PLC-dokumentstion, Software Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual - Teknik Alarmskabe Alarmskabene er placeret i begge sider af vejbanerne, i ramper og tunnelrør, med en indbyrdes afstand på 50 m. Skabene er indbygget i tunnelvæggene og er placeret gruppevis på tværs af tunnelen med 4 skabe i hver gruppe. Undtaget herfra er de yderste skabe i ramperne, hvor der kun er 2 skabe i hver gruppe. Skabene er nummereret fra syd mod nord gruppevis således, at der startes med skab nr. 1 B og 1 C, derefter nr. 2 A - 2 B - 2 C og 2 D osv. Bogstav A betegner det vestligste og D det østligste i hver gruppe. Der er således i alt 72 alarmskabe, som alle er udstyret med samme funktioner. Tunnelstrækningen, der markeres på lampetableauer ved søndre og nordre rampe samt på kontroltavlens felt 3, er inddelt i følgende seks alarmzoner: Zone syd-vest dækker alarmskabene 1 B til 6 A/B. Zone syd-øst dækker alarmskabene 1 C til 6 C/D. Zone midt-vest dækker alarmskabene 7 A/B til 12 A/B. Zone midt-øst dækker alarmskabene 7 C/D til 12 C/D. Zone nord-vest dækker alarmskabene 13 A/B til 19 A. Zone nord-øst dækker alarmskabene 13 C/D til 19 D.

65 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-58 Bygværk nr.: M Dato: Side 64 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hvert alarmskab har følgende funktioner: Åbning af alarmskabsdør Ved åbning af døren til et alarmskab afgives via en magnetkontakt anbragt i dørkarmen, alarm- og styresignal til følgende anlæg: På politiets skærm angives fra hvilket tunnelrør og fra hvilket alarmskab alarmen kommer fra. Til trafikreguleringsanlægget afgives signal om etablering af 50 km hastighedsbegrænsning for det pågældende tunnelrør. Til TV-anlægget afgives indkoblingssignal for det TV-kamera, der dækker den tunnelstrækning, hvorfra alarmen er afgivet. Hvis anlægget i forvejen er indstillet på et andet kamera, frakobles dette, og kameraet for alarmzonen gives prioritet. Over alarmskabet er anbragt advarselslampe, der vil vedblive med at udsende blinklys, indtil alarmskabet er lukket, og alarmen afstillet. Afstilling ved lukning af alarmskabsdør Afstilling af reetableret alarmskab kan kun ske, når døren atter er lukket, og udføres enten fra politiets betjeningstastatur eller grafisk skærm i kontrolrummet i søndre portalbygning. Udstyr til brug for nødstedte trafikanter I hvert alarmskab er til brug for nødstedte trafikanter placeret henholdsvis en nødtelefon, et brandalarmeringstryk samt en håndildslukker. Betjening af dette udstyr giver anledning til følgende funktioner: Nødtelefon Når denne løftes af, etableres der direkte forbindelse til Aalborg politi. Opkaldet registreres hos politiet som et 112-opkald i politiets 112-system, hvorved der automatisk fremkommer en alarmrapport på politiets pc hvor nødtelefonens placering på forhånd er angivet til Limfjordstunnelen med angivelse af rør og indkørsel/tunnelmidte/udkørsel. Politiet skal herefter blot indtaste hvilken assistance der behøves, hvorefter de kan trykke på en knap og straks tilkalde assistance hos Beredskabscenter Aalborg eller Falck. Telefonforbindelsen afbrydes ved at hænge telefonen på plads igen. Brandalarmtryk Ved betjening af brandalarmtrykket afgiver brandalarmsignal fra brandalarmanlægget til SRO-anlægget. Ved aktivering af brandtryk i et alarmskab blinker alle symbolskiltene i den pågældende brandalarmzone samt i brandalarmzonen i det modsatte tunnelrør. På politiets skærm indikeres fra hvilket rør alarmen er afgivet, samt fra hvilken zone.

66 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-59 Bygværk nr.: M Dato: Side 65 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afstilling af brandalarm kan ske fra politiets PC eller fra PC'en i kontrolrummet i søndre portalbygning, men forinden skal alle brandalarmsignaler fra brandalarmanlægget til SRO-anlægget være afstillet. Brandalarmsignalet afstilles på brandalarmanlæggets betjeningspanelet i søndre portalbygning. Håndildslukker Ved fjernelse af håndildslukker afgives alarmsignal til politiet. På politiets skærm indikeres fra hvilket rør alarmen er afgivet, samt hvilket alarmskab alarmen kommer fra. Udløsning af alarm ved fjernelse af en håndildslukker sker via en induktiv følere placeret ved siden af ildslukkeren, og derved igangsættes blink i alle 4 symbolskilte på tværs af tunnelen. For afstilling af alarm, for håndildslukker fjernet, skal ildslukkeren være bragt på plads. Alarmer kan kun afstilles fra enten politiets PC eller PC'en i søndre portalbygnings kontrolrum. Ved betjening af brandalarmtrykket eller ved fjernelse af håndildslukker afgives et signal til trafikreguleringsanlægget om etablering af fuldt stop i begge kørselsretninger, uanset fra hvilket tunnelrør alarmen er afgivet. Advarsel. Håndildslukker må under ingen omstændigheder flyttes med mindre alarmskabet er fejlmeldt fra PC'en i kontrolrummet i søndre portalbygning eller blokering af alarm for en tunnelvæg som foretages ved drejeafbryder i PLC-tavle i Søndre Portalbygning. I modsat fald afgives der alarm med etablering af fuldt stop i begge tunnelrør til følge. Henvisninger til andre afsnit Betjening af alarmskabe Vedligeholdelse af alarmskabe. Tegninger Oversigtsplan Samlingstegn Snit af skab og lamper Diagram Klemrækker i underskab Ledningsskema Kontroltavle forplade Ledningsskema felt Nøglediagram, forsyning alarmskabe Nøglediagram for signaler, alarmskabe Kabelliste. Alarmskabe Oversigtstegning. Kommunikation SRO-anlæg, Alarmskabe, Skærmbillede

67 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-60 Bygværk nr.: M Dato: Side 66 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Bilag Alarmskabe, symbolskilt Brandalarmanlæg og brandbekæmpelse Brandalarmanlægget er udført som et dobbelt sløjfeanlæg med brandalarmskabet placeret i tavlerum i søndre portalbygning. Brandalarmcentralen og brandkablet gennem tunnelen blev udskiftet i Brandalarmskabet er et Mx-4000 alarm fra ADI-ALARMSYSTEM. Brandalarmanlægget er tilsluttet SRO-anlægget og dermed politiets skærmterminal. Anlægget strømforsynes fra lavspændingstavlen. I brandalarmanlægget er indbygget et batteri, så anlægget kan være i drift op til 8 timer efter netspændingssvigt. Brandsløjferne er opdelt i følgende 8 grupper: Vestrør udkørsel : alarmskabene 1 B til 6 A/B. Østrør indkørsel : alarmskabene 1 C til 6 C/D. Vestrør tunnelmidte : alarmskabene 7 A/B til 12 A/B. Østrør tunnelmidte : alarmskabene 7 C/D til 12 C/D. Vestrør indkørsel : alarmskabene 13 A/B til 19 A. Østrør udkørsel : alarmskabene 13 C/D til 19 D. kælder gr. 13, stueplan gr. 14 og 15 samt 1. sal gr. 16 og 17. Kælder gr. 18, Stue gr. 19 og Stueplan gr. 20. I portalbygningerne er melderne udført som iondetektorer som vist på tegningerne Nye tegninger ikke opdateret. I tunnelen er melderne placeret i alarmskabene som en trykknap. Brandalarmsystemet er udført således, at det afgiver melding om unormal driftstilstand: ledningsbrud, afledning til jord, sikringsfejl og netspændingsfejl. Fejlene overføres som et signal til SRO-anlægget, fejl brandalarmanlæg. Alarmlamper og -klokke samt afstillingsnøgle er placeret ved brandalarmanlæggets kontrolpanel ved indgangen I stueetage sønder portalbygning Afgivelse af brandalarm fra et af tunnelens alarmskabe, d.v.s. aktivering af brandtryk har følgende funktioner: Hos politiet:

68 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-61 Bygværk nr.: M Dato: Side 67 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Den akustiske alarm i forbindelse med skærmterminalen lyder. På skærmen fremkommer alarmtekst med oplysninger om, øst- eller vest-tunnelrør, samt hvilken zone alarmen kommer fra. I kontrolrummet: Den akustiske alarm i brandalarmanlæggets kontrolpanel lyder, og en røde diode lyser. Der afgives signal til trafikreguleringsanlægget om etablering af fuldt stop i begge kørselsretninger. 3 minutter efter effektuering af fuldt stop aktiveres hvidt blink ved tunnelens fire tilkørselsveje som signal til udrykningskøretøjer om at benytte den modsatte vejbane for at nå frem til alarmstedet. For at afstille af brandalarm skal man først afstille brandalarmanlægget fra kontrolpanelet ved indgangen til stueplan i Søndre portalbygning og herefter afstille alarmen fra politiets tastatur eller grafisk skærm i kontrolrummet i søndre portalbygning. Afstilling af brandanlægget på kontrolpanelet foretages på følgende måde: Lydgiver stoppes ved at trykke på knappen med symbolte for "et horn med et kryds henover". Hvorefter nøglen sættes i nøglehullet og drejes til vandret stilling. Nøglen er placeret i en rød nøgleboks ved siden af kontrolpanelet. Herefter trykkes på knappen med en buet pil. Nøglen tages ud og hænges på plads igen. Automatisk brandalarmering via iondetektorer eller termomeldere i tunnelens portalbygninger vil på politiets skærmterminal og i brandalarmanlæggets kontrolpanel have tilsvarende funktioner som omtalt under alarmering fra alarmstederne. Tegninger: Tegninger til brandalarmanlægget revideres senere. Bilag: Bilag Bilag Anlægsdokumentation på brandalarmanlæg Datablad på brandkabel gennem alarmskabe i tunnelen Hovedvandledning. Hovedvandledningen forsyner søndre og nordre portalbygning samt de i tunnel og ramper monterede brandstandere med koldt brugsvand. På murstykkets flange i søndre portalbygning, se tegn. nr , er montret 1 stk. hånd- og motordrevet 250 mm afspærringsventil Hydromat DBP type UVE-10-K med elektrisk udstyr SSW AN 4A. I installationskælderen i nordre portalbygning er monteret 1 stk. håndbetjent afspærringsventil Hydromat DBP type UDV 10.

69 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-62 Bygværk nr.: M Dato: Side 68 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Til sikring mod oversvømmelse ved brud i søndre og nordre portalbygning er der i hver portalbygnings etage 1 monteret 1 stk. niveauindikator Nivotester C 7 med stavsonde, der ved vandstand i installationskældre vil forårsage lukning af den i søndre portalbygning monterede Hydromatventil. Stavsonderne er monteret i umiddelbar nærhed af Hydromatventilerne i rustfrie beslag som angivet på tegn. nr Hydromatventilen afgiver fejlmelding på centralalarmpanelet relæ nr Denne alarm videreføres til politistationen. Når hydromatventilen er lukket, er vandforsyningen til samtlige brandstandere afbrudt. Tegninger Ophængningsbeslag for stavsonde Brandstandere. Der er ikke udarbejdet input til driftsinstruksesn vedr. brandstandere Håndildslukkere. Der er placeret håndildslukkere på flg. lokaliteter. 1 stk. i hver alarmskab. 1 stk. i hver af flg. rum: sdr. portalbygning: 11, 15, 21, 26 og 36. Ndr. portalbygning: 12 og ITV-anlæg Til overvågning af trafikken i og gennem tunnelen er der installeret et ITVanlæg (Intern TV anlæg). Anlægget består af 55 kameraer fordelt med: 18 kameraer i hvert tunnelrør. 1 kamera ved hvert overledningssted. 8 kameraer nord for tunnelen. 5 kameraer syd for tunnelen. 1 kamera ved hver tunnelindkørsel (høj læs portal). Kameraerne i tunnelrøret anvendes også til AID (Automatic Incident Detection) se separat afsnit om dette anlæg. Generelt er kameraerne navngivet Knn, hvor nn angiver kameraets nummer. Der anvendes et system med lige numre for den nordgående trafik (østrøret) og ulige numre for den sydgående trafik (vestrøret).

70 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-63 Bygværk nr.: M Dato: Side 69 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Anlægget kan styres manuelt via Pcer placeret kontrolrummet og hos Aalborg Politi. Som betjeningssystem anvendes JAIs system Hawkeye. Anlægget styres automatisk fra udstyr placeret i kontroltavlens felt 14 og SROanlægget. Overførslen af signaler til politiet sker via lyslederkabel lejet hos Aalborg Kommunes El-forsyning, se lejeaftale bilag Aftale mellem VD - AKE Entreprise om leje af 1 par lyslederfibre mellem Limfjordstunnel og Aalborg politi. Strømforsyning. Kontrolenheder for de enkelte kameraer er dels placeret i alarmskabene (alarmpultens nederste venstre side), dels i skabe placeret på kameramaster i terræn. Udstyret strømforsynes via gruppeafbrydere placeret i alarmskabe. Det automatiske udstyr i kontroltavlens felt 14 el-forsynes fra en stotz-afbryder i gruppetavlens no-break sektion, felt 25, via de dobbeltsikrede no-break skinner. Monitorerne på politigården el-forsynes fra en speciel gruppe her. Opbygning. ITV-anlægget er opbygget omkring en Ernitec System 1000 matrice placeret i sdr. portalbygning. Video- og styresignaler fra/til de enkelte kameraer er ført til ITV-matricen enten via kobber kabler eller via lysleder kabler. Ved overførsel af video-/styresignaler på lyslederkabler anvendes fiberoptisk transmissions udstyr. Fra ITV-matricen er der udgange til 4 stk. monitorer i kontrolrummet samt til 4 stk. monitorer hos Aalborg politi. Signalerne til monitorerne hos Aalborg politi overføres via fiberoptisk transmissions udstyr på den ene af de 2 lejede fibre i lyslederkablet mellem tunnel og politi. De 2 betjenings PCere, henholdsvis i kontrolrum og hos Aalborg politi, er tilsluttet RS232 indgange i ITV-matricen. PCen hos politi kommunikerer via APL-modem gennem 2x2 parsnoede ledere i tunnelens eget kobberkabel mellem tunnel og politi. Betjeningen af ITV-anlægget fra politi og fra kontrolrum foregår uafhængigt af hinanden.

71 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-64 Bygværk nr.: M Dato: Side 70 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall SRO-anlægget foretager automatisk indkobling af relevante kameraer på monitorerne ved: Åbning af alarmskab Åbning af nøddør Detektering af høje læs Behov for kørsel med svingbomme Alarm fra uheldsdetekteringsanlæg(*) Der er tilsluttet video båndoptagere til ITV-matricen. SRO-anlægget foretager automatisk igangsætning af en 2 minutters optagelse ved: Åbning af alarmskab(*) Åbning af nøddør(*) Detektering af høje læs Alarm fra uheldsdetekteringsanlæg(*) **: Denne funktion kan frakobles via SRO-anlægget i teknikprogrammets skærmbillede for uheldsdetektering, se betjeningsmanual ved bilag Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual Alle kamearer er gennemsløjfet en videooptager, som ved løbende overskrivning gemmer optagelser fra de seneste 3 døgn. Videooptagerne kan administreres over internet (er password beskyttet) eller lokalt fra kontrolrummet. Videooptagerne er af fabrikat Dedicated Micros. Henvisninger til andre afsnit Betjening af TV-anlæg. Bilag: Aftale mellem VD - AKE Entreprise om leje af 1 par lyslederfibre mellem Limfjordstunnel og Aalborg politi Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual ITV-anlæg. Anlægs- og komponent dokumentation Telefonanlæg Generelt Telefoncentralerne AlcatelOmniPCXOffice er installeret i sommeren Telefonanlægget består af en hoved telefoncentral i sdr. portalbygning og en undercentral i ndr. portalbygning. De to centraler er sammenkoblet via lyslederkabel. Alle telefoner i tunnelen er tilsluttet én af de to centraler. Dette omfatter:

72 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-65 Bygværk nr.: M Dato: Side 71 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 74 stk. nødtelefoner i alarmskabe og på udkørselsramper Brandalarmer Telefon-, fax- og modem linier i sdr. portalbygning Telefon- og modem linier i ndr. portalbygning Fra hovedcentralen i sdr. portalbygning kommunikeres der ud til omverdenen via 4 stk. ISDN-II by-linier. Der er oprettet en nummerserie således at hver nødtelefon, brandalarm, kontor telefon, fax og modem linie har sit eget nummer, se telefon liste ved bilag Telefonanlægget er dokumenteret ved bilag Telefonanlæg. Anlægsdokumentation. Nødtelefoner Der forefindes nødtelefoner i tunnelens alarmskabe samt i 1 skab på hver udkørselsrampe. Nødtelefonerne består af et telefonrør med mikrofon og højttaler. Nødtelefonerne er oprettet i telefoncentralen med individuelle numre. Når røret løftes af ringer centralen automatisk op til et forudprogrammeret nummer hos Aalborg politi. På linierne, tilsluttet det nye telefonanlæg, tilkobles et direkte nummer til nødtelefonerne, opdelt i 8 grupper, vest ud, vest midt, vest ind, øst ud, øst midt, øst ind samt vigeplads syd og vigeplads nord. Dette telefonnummer vil forudsat ISDN-nettet anvendes blive præsenteret i displayet ved Aalborg Politi, vil der være muligt for modtegeren af nødopkaldet at se i klar tekst, hvor kaldet kommer fra eksempelvis vest ud. Åbningen af alarmskabet, der er nødvendig for at komme ind til nødtelefonen, markeres endvidere på SRO-anlæggets betjenings PC hos politiet. Indkaldsnummeret hos Aalborg politi er tlf. nr BEMÆRK, dette nummer medfører opkald til Aalborg politi som ligestilles med 112-opkald. Det skal derfor opfattes og behandles med samme respekt som nummeret 112. Brandalarmer Brandalarmer fra de forskellige brandalarm grupper er ført til telefoncentralen som virtuelle nød-telefon apparater. Ved brandalarm ringer centralen automatisk op til et forudprogrammeret nummer hos Aalborg politi. Her kan politiet ud fra nummervisningen se, fra hvilken brandalarm grupppe opkaldet kommer, idet tunnelen er opdelt i:

73 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-66 Bygværk nr.: M Dato: Side 72 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Indkørsel vest Vest midt Udkørsel vest Indkørsel øst Øst midt Udkørsel øst Portalbygning syd Portalbygning nord Brandalarmen markeres endvidere på SRO-anlæggets betjenings PC hos politiet. Telefon-, fax- og modem linier. Der er etableret diverse analoge og digitale (ISDN) telefon-, fax- og modem linier i sdr. og ndr. portalbygninger. For både nødtelefoner og brandalarmer gælder det, at hvis den faste forbindelse/linie anvendes, vil det ikke blive præsenteret, hvor kaldet kommer fra, da dette er en analog linie. Bilag: Telefonanlæg. Anlægsdokumentation Telefonliste tunnelens telefoncentral Trafikreguleringsanlæg Det færdige trafikreguleringsanlæg består af ca. 200 variable afmærkninger omfattende mekaniske tavler, lysledersignaler, bomme, røde stoplys, signaler for udrykningskøretøjer og signaler for højt læs. Placeringen af de variable afmærkninger i og udenfor tunnelen er vist på tegning /1 og /2 Styrings- og overvågningsanlægget er baseret på et PLC system bestående af en hovedstation placeret i tunnelens kontrolrum og en række understationer placeret i og udenfor tunnelen. Trafikrestriktioner kan etableres dels automatisk i tilfælde af alarm fra tunnelens centralalarmsystem, og dels ved betjening fra betjeningspaneler placeret hos Aalborg politi og i tunnelens kontrolrum. Anlæggets trafikrestriktioner Med trafikreguleringsanlægget kan etableres følgende trafikrestriktioner:

74 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-67 Bygværk nr.: M Dato: Side 73 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Neutral (tegn ) Hastighedsbegrænsning (tegn ) Spærring af højre vognbane (tegn ) Spærring af venstre vognbane (tegn ) Spærring af højre og venstre vognbane (tegn ) Spærring af højre og midterste vognbane (tegn ) Spærring af venstre og midterste vognbane (tegn ) Spærring af tunnelrør (tegn ) Overledning til østrør, 1 bane hver vej (tegn ) Overledning til vestrør, 1 bane hver vej (tegn ) Redningsvej for beredskab (tegn ) Overledninger til østrør (tegn ) (tegn ) (tegn ) (tegn ) Overledninger til vestrør (tegn ) (tegn ) (tegn ) (tegn ) Returneringer af højt læs (tegn ) (tegn ) (tegn ) (tegn ) Alle restriktioner for spærring af vognbaner samt hastighedsbegrænsning kan foretages for et tunnelrør ad gangen. Restriktioner etableres som udgangspunkt altid for et helt tunnelrør omfattende tilkørselsvejene og hele det pågældende tunnelrør. Den tilhørende hastighedsbegrænsning er på 50 km/t. Fra restriktionerne spærring af vognbaner og hastighedsbegrænsningen (tegn ) kan der etableres følgende mildere restriktioner: (50,70): Hastighedsbegrænsningen øges fra 50 til 70 km/t efter tunnelrampen. (70/70): Hastighedsbegrænsningen mildnes fra 50 til 70 km/t på hele strækningen (tilkørselsveje og tunnel). (50,ophæv): Den etablerede restriktion bibeholdes på tilkørselsvejene men ophæves ved tunnelindkørslen således at tunnelen er åben for trafik i alle 3 vognbaner.

75 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-68 Bygværk nr.: M Dato: Side 74 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall (70,ophæv): Hastighedsbegrænsningen for den etablerede restriktion mildnes fra 50 til 70 km/t på tilkørselsvejene og restriktionen ophæves ved tunnelindkørslen. Fra de enkelte restriktioner er det endvidere muligt at etablere overgang til andre restriktioner uden at den stående restriktion først behøver at annulleres. De samlede restriktions- og overgangsmuligheder for øst- henholdsvis vestrøret er vist på tegning nr Anlæggets opbygning Det nye trafikreguleringsanlæg består af følgende hoveddele. 1. En central styre- og overvågningsenhed bestående af et PLC industristyresystem og et PC system med skærmterminaler der letter betjeningen og overvågningen. 2. Mekaniske tavler som ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie kan vise forskellige restriktion og vognbaneforløb. 3. Vognbanesignaler som er placeret over de enkelte vognbaner og, som ved hjælp af matrixbilleder baseret på lyslederteknik kan vise rødt kryds eller grøn pil, og dermed angive hvilke vognbaner der skal køres i. 4. Vippebomme opsat på drejefod med momentudløser der aktiveres ved påkørsel og med detektorspoler i vejbanen. Bommene spærrer for videre kørsel i forbudte vognbaner. 5. Svingbomme der bevæges med hydraulikcylindere, som kan spærre for et tunnelrør og lede trafikken over i det andet tunnelrør, samt sikre korrekt tilbageføring af trafikken. 6. En skydebom der bevæges med en el-motor, som kan lukke hullet i overledningszonen mellem øst- og vest-røret nord for tunnelen. 7. Spærrelinielys der er belysningskilder nedfældet i vejbanen for at lede trafikken ved overledninger. 8. Røde dobbelte stopblink før hver tunnelindkørsel. 9. Blå udrykningsblink der signalerer til udrykningskøre-tøjerne, når de kan køre frem mod normal kørselsretning. 10. Højdekontrolanlæg der med gule blink markerer at et højt læs skal stoppe. 11. Installationer der forsyner og forbinder anlægsdelene. 12. Særligt bom-anlæg ved Rørdalsvej med blå blink v. Nyhavnsgadekryds Anlæggets funktion Trafikanlæggets styresystem sørger for al styring og overvågning ud til de 35 understationer. Herfra sendes styresignaler til alle trafikreguleringsanlæggets tavler, signaler og bomme. Tavlerne, signalerne og bommene reagerer på styresignaler og sender tilbagemeldinger eller evt. alarmer til styresystem.

76 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-69 Bygværk nr.: M Dato: Side 75 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall I det følgende gennemgås funktionen af styresystemet og de forskellige tavler, signaler og bomme. Installationer i terræn Tegn Tegn Tegn Tegn Tegn Tegn Kabelgrav, snittegning Opmålt kabeltrace, oversigtstegning. Føringsveje, køvarsling. Højdekontrolanlæg Portentialudligningsanlæg for styresystem. Køvarsling, komponentplacering i terræn Styre- og overvågningsanlæg. Opbygning Al styring og overvågning af trafikreguleringsanlægget udføres af et PLC industristyresystem. Betjeningen foregår enten direkte på PLC'ens indgange eller via et PC-system, som desuden viser trafikreguleringsanlæggets tilstand og registrerer alle alarmer og driftdata. Styre-og overvågningsanlæggets opbygning fremgår af tegn Systemet består af følgende dele: Hovedstation. Hovedstationen består af 2 PLC enheder, hvoraf den ene fungerer som "hot back up". PLC enhederne er af typen Allen-Bradley CLX5000. Understationer. Der findes følgende understationer: 26 understationer, som opsamler tilbagemeldinger og afgiver styresignaler til de variable afmærkninger. Understationerne er placeret i rabatareal langs motorvejen, i kældrene i nordre og søndre portalbygning, hos Nordjyllands politi i Aalborg samt i nicher i tunnelvæggene. Se tegn understationer ved betjeningspanelerne på nordre og søndre tilkørselsrampe. Se tegn understation i kontrolrummet i søndre portalbygning. Understationerne er opdelt på 5 kanaler. Se tegning nr Hovedstationen og understationer er indbyrdes forbundet primært med coax kabler, men på strækningen mod politi også via lyslederkabler.

77 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-70 Bygværk nr.: M Dato: Side 76 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ind- og udgangsbeskrivelse samt den elektriske opbygning af de enkelte understationer fremgår af manual fra B. V. Elektronik & Strøm Hansen A/S - se bilag PC-enheder. Systemet omfatter 3 PC-enheder hvoraf to er placeret i søndre portalbygnings kontrolrum og en på politigården i vagtstuen. Den ene PC i kontrolrummet fungerer som hovedstation mens den anden fungerer som hot-backup. Hovedstation- og hot-backup-pc samt hovedstation- og hot-backup-plc samt betjenings-pc hos politi er indbyrdes forbundet i et Ethernet TCP/IP netværk, se tegning Anlægget kan fjernserviceres via VPN-forbindelse. Til hovedstationen- og hot-backup-pc er der tilkoblet GSM-modems for udsendelse af alarmer via SMS. Hos politiet er der etableret 6 lokale pc er ved politiets pulte, hvormed politiets pc kan fjernbetjenes via VNC. Dette så den enkelte vagt kan overvåge tunnelsystemet direkte fra sin pult. Styresystem funktion. Alle de variable afmærkninger styres og overvåges af et PLC-system. Etablering af restriktioner kan enten igangsættes via centralalarmsystemet eller fra et af betjeningsstederne. Derudover kan alle de variable afmærkninger lokalstyres fra understationerne. Etablering fra betjeningssteder. Fra PC'erne hos Aalborg Politi og i tunnelens kontrolrum kan alle restriktionstyper etableres. De samlede restriktionsmuligheder fremgår af tegning nr Fra nødbetjeningstastaturet hos Aalborg Politi kan hastighedsbegrænsning, spærring af enkelte vognbaner, fuld stop og ophæv restriktion etableres. Hvordan trafikreguleringsanlægget betjenes fra PC eller nødbetjeningstastatur fremgår af betjeningsvejledningen for trafikreguleringsanlægget - Bilag Et af følgende betjeningssteder er altid indkoblet: POLITI. KONTROLRUM. NØDBETJENING.

78 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-71 Bygværk nr.: M Dato: Side 77 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Omskiftning mellem betjeningsstederne fremgår af betjeningsvejledningen for trafikreguleringsanlægget - bilag og Limfjordstunnelens SRO-anlæg, betjeningsmanual - teknik - bilag Lokalstyring. Lokalstyring af en afmærkning foregår ved dreje omskifteren, som typisk er placeret i lavspændingstavlen, fra position AUTO til LOK. Ved siden af lokalstyringsomskifteren er placeret andre omskiftere der benyttes for at køre afmærkningen i de forskellige positioner. Alarmanlæg og statistikprogrammer. Alle alarmer såvel som andre udvalgte data logges på pc erne, og kan præsenteres for brugeren i rapporter efter ønske. Foruden alarmer registrerer PC'en også driftstider for ventilatorerne samt hvilke restriktioner, der har været etableret og i hvor lang tid. Betjening af alarmanlæg og statistikprogram fremgår af Limfjordstunnelens SRO-anlæg, betjeningsmanual - teknik - bilag PLC-program. PLC-programmet indeholder for hvert rør et hovedprogram og et antal underprogrammet, som tilsammen styrer afmærkningerne for etablering af restriktionerne. Hovedprogrammet varetager opgaver af overordnet karakter, som f.eks. igangsættelse af restriktioner på baggrund af informationsudvekslinger med PC, nødbetjeningstastatur eller alarmer fra teknisk PLC. I hovedprogrammet afgøres det således hvilke restriktioner der må udføres ud fra anlæggets tilstand. Hovedprogrammet sørger endvidere for at afgive ordrer til underprogrammerne om styring af de enkelte afmærkninger. Ordrerne afgives sekventielt, dvs. at etableringen af en trafikrestriktion foregår gennem flere trin, f.eks. sættes der først hastighedsbegrænsning, dernæst varsling af vognbaneforløb og til sidst aktivering af bomme. Underprogrammerne styrer og overvåger de enkelte variabel afmærninger. Ordrerne fra hovedprogrammet omsættes til fysiske styresignaler til afmærkningerne, og underprogrammerne overvåger afmærkningerne og returnerer på baggrund heraf alarmer, fejl, meddelelser og statusmeldinger til anvendelse af andre underprogrammet og for opdatering af PC'ens skærmbillede.

79 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-72 Bygværk nr.: M Dato: Side 78 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall PC-program PC-programmet er udviklet under SYSTEM2000. SYSTEM2000 læser via OPC tag s i PLCen, og på baggrund af disse genereres dynamik til grafiske billeder og symboler på skærmen Mekaniske tavler. Opbygning Der er opstillet 49 variable mekaniske tavler, som er udført i varierende størrelser og med varierende visninger, se tegn /1/2 samt bilagene og Tavlerne har et antal roterende trekantprismer med højreflekterende folie, hvor der vises normale færdselstavler på to af siderne, og neutral på den tredie side.. Tavle belysningen består af halogenprojektører. For tavlerne, der er placeret uden for tunnelen, tændes belysningen automatisk, hvis det er mørkt og tavlen ikke viser neutral. For tavlerne, der er placeret i tunnelen, tændes belysningen altid når tavlerne ikke viser neutral. Alle hastighedstavler forventes udskiftet til lysende LED-tavler i foråret 2011 i forbindelse med etablering af trafikledelsesanlægget ITS Aalborg. Alle øvrige tavler er i 2010 udskiftet til fabrikat Prismaflex, leveret af Olsen Engineering og opsat/udskiftet af Strøm Hansen. Dambachtavlerne er beskrevet i manual og tegninger i bilag nr Prismaflextavlerne er beskrevet i manual og tegninger i bilag nr Se i øvrigt tegning nr Mekaniske tavler, funktion. Tavlernes spændingsforsyningen er 220V ac. Den anvendes til tavlebelysning og motordrift. For motordrift omformes 220V ac til 24V dc. Tavlerne har 3 stillinger, 2 visninger og neutral. Tavlerne er opbygget således der køres frem og tilbage mellem positionerne og neutral visning, som er placeret i midten. Styresignalerne er faste spændinger på 110V ac. Hvis tavlen ikke har kvitteret indenfor 4 sekunder, afbrydes styresignalet og der gives alarm.

80 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-73 Bygværk nr.: M Dato: Side 79 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tilbagemeldingerne gives af et sæt endestop, der er afhængige af endestoppene for styringen af prismebevægelsen. Spændingsforsyningen overvåges af et underspændingsrelæ, som giver alarm, hvis spændingen forsvinder. Motorerne beskyttes af en termoudløser, som overvåges på den måde, at der gives alarm efter ca. 4 sekunder, fordi tavlen ikke når den ønskede position.. Belysningen tændes og overvåges i understationerne. Særligt for Prismaflextavlerne gælder følgende: Tavlerne indeholder en automatisk motionering, som med mellemrum vibrerer/drejer prismerne Styreelektronik og el-material er til hver tavle monteret i en boks udvendig på bagsiden af tavlen. Hver tavle indeholder en tavle-lokal betjeningsmulig som forefindes i tavlens styreboks. Denne tavle-lokal betjeningsmulighed må ikke forveksles med den almene lokalbetjening som kan foretages fra sro-anlæggets understation. Med en omskifter i styreboksen på tavlens bagside kan man skifte mellem fjernbetjening og tavle-lokal. Når omskifteren står i tavle-lokal kan man styre tavlen mellem de 3 mulige visninger ved tryk på 3 ringetryk i styreboksen. Bemærk!!! Omskifteren er IKKE overvåget, og det er derfor op til montøren at huske at stille omskifteren tilbage til fjernbetjening efter brug, da tavlens ellers ikke vil reagere på ordre fra sro-anlægget eller på ordre fra den almene lokalbetjening. For styring af hver mekanisk tavle anvendes følgende PLC-ud- og -indgange: PLC-udgange: - Sæt pos. 1 - Sæt pos. 2 - Sæt pos. 3 - Tænd belysning PLC-indgange: - Tilbagemelding for pos. 1 - Tilbagemelding for pos. 2 - Tilbagemelding for pos. 3 - Belysning er tændt - Lokalstyring/spændingssvigt Funktionen fremgår i øvrigt af manual og tegninger fra Firmaet Dambach (bilag nr ) og Prismaflex (bilag nr ).

81 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-74 Bygværk nr.: M Dato: Side 80 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Vognbanesignaler. Opbygning Vognbanesignalkonstruktionen er baseret på lyslederteknik, hvor man, via fiberoptik fra få lyskilder inde i signalet, viser symbolerne (rødt kryds eller grøn pil) som punkter i en matrixflade. For at undgå at signalerne i det fri blænder om natten, reguleres spændingen til signalet således, at luminansen reduceres til 1/3. Da hvert symbol dannes af punkter fra mindst 2 lyskilder, er symbolet stadig intakt selv om den ene lyskilder falder ud. Signalerne indeholder en overvågningselektronik, som sikrer at kun et symbol kan være indkoblet ad gangen og som melder til overvågningsenheden, når signalet er i funktion eller hvis en af lyskilderne falder ud. Ved bortfald et signal sikrer en aflåsning at, de 2 (3) andre der er placeret ved siden af på den samme bjælke slukkes automatisk. Dette medfører, at alle 3 (4) vognbanesignaler i en bjælke på tværs af tunnelen altid være tændte eller slukkede på samme tid, og det vil dermed ikke skabe så stor usikkerhed for trafikanterne, som hvis enkelte vognbanesignaler ikke virkede. Der er 113 vognbanesignaler som er udført i 3 typer med hver sin størrelse: Type 660 er de største og er opsat udenfor tunnelen. Type 450 er mellemstørrelsen, der er opsat i tunnelen. Type 260 er de mindste, der er opsat i et specielt lavt område i tunnelen. Signalerne er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet Brimos, se bilag nr Se i øvrigt tegn. nr. 201, Vognbanesignaler, funktion. Vognbanesignalerne modtager en 220V spænding, der forsyner lamperne til det røde kryds eller en 220V spænding der forsyner lamperne til de grønne pile. I vognbanesignalerne sidder en 220/12V transformer for hver af de specielle 12V/50W halogenlamper der er installeret i signalerne. 220V spændingerne til det røde kryds eller grønne pile i signalerne udenfor tunnelen dæmpes om natten så blænding af bilisterne undgås. Herudover forsynes signalerne med en fast 110V ac hjælpespænding til forsyning af den interne styring og overvågning.

82 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-75 Bygværk nr.: M Dato: Side 81 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Til sidst forsynes vognbanesignalerne med 220V til et varme-element. Denne forsyning styres fra en centralt placeret temperatur og fugtighedsmåling. Signalets interne overvågning indeholder en relæaflåsning mellem spændingerne til den grønne pil og det røde kryds der fungeres således, at hvis begge spændinger optræder samtidigt slukker signalet. For hvert vognbanesignal (med 2 visninger) anvendes 2 PLC-udgange og 5 PLC-indgange. PLC-udgange: PLC-indgange: - Tænd kryds - Tænd pil - Tilbagemelding for kryds - Tilbagemelding for kryds fejlramt - Tilbagemelding for pil - Tilbagemelding for pil fejlramt - Lokalstyring/spændingssvigt Tilbagemeldingerne måles ved at en lysleder i lyslederbundtet for hver lampe føres ind i en fotoforstærker, der giver signal for om de pågældende lamper er tændt. Iøvrigt fremgår funktionen af manual og tegninger fra firmaet Brimos bilag nr og af tegning nr. 252 og Vippebomme. Opbygning Der er 16 vippebomme, der er fysisk skal spærre for videre kørsel i den eller de vognbaner der er spærret. Vippebommene er udført i en kraftig konstruktion af hensyn til vindkræfterne på de store flader. Bomhuset er opsat på en drejefod med momentudløser så hele bommen svinger i bilens kørselsretning ved påkørsel. Bommene har en tydelig beskiltning, som er belyst når det er mørkt, og som ved normale tværafmærkninger er der påsat kraftige advarselsblink med halogenlamper. Når bommen sænkes tændes advarslesblink 6 s. forinden.

83 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-76 Bygværk nr.: M Dato: Side 82 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall For at hindre at bommene kan sænkes ned oven i holdende biler, er der i vejbanen nedlagt detektorspoler som standser bommen, hvis der befinder sig et køretøj nedenunder. Der er følgende 4 typer bomme: 4 stk. korte ledebomme med udladningsblink. 4 stk. korte repeterende ledebomme med halogenlamper. 4 stk. lange ledebomme med halogenlamper. 4 stk. stopbomme med halogenlamper. Bommene er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra E.R. Electric, se bilag nr Se i øvrigt tegning nr og 266, 267. Vippebomme, funktion Data. Bommotorernes sp.forsyning er 3x380V. Bomskabene kan modtage følgende 110 V ac styresignaler: Bom ned Bom op Bom blink Tænd belysning(er samtidig signal til natdrift af blink) Bommene giver følgende tilbagemeldinger: Bom nede Bom oppe Blink tændt Belysning tændt Detektorspole aktiveret Bommene giver følgende alarmer: Spændingssvigt, lokalstyring Blink delvist slukket Termorelæ for bommotor Elektrisk funktion. Når bommene skal sænkes giver det centrale styresystem signal til at tænde bomblinket og bomblinkenes overvågnings enhed giver tilbagemelding om at ordren er udført.

84 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-77 Bygværk nr.: M Dato: Side 83 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hvis der ikke er signal fra detektorspolen om at der er en bil under bommen giver det centrale styresignal til bommen om at køre ned. Hvis detektorspolen aktiveres medens bommen er på vej ned, stopper det centrale styresystem bombevægelsen indtil bomenden er ca. 2 m over vejen. I denne stilling giver bommen tilbagemelding om at den er nede, styresystemet kobler detektorspolens indflydelse fra, og bommen kører ned til den stoppes af bommens andet endestop i den rigtige højde over vejen. Bomblinkene kan justeres til forskellige blinkkarakterer og blinkhastigheder. Blinkovervågningskontakterne skifter stilling når blinkene startes, dog kan kontakten for delvis indkobling vente med at koble ind til en hel blinkcyklus er gennemløbet. For hver vippebom anvendes 6 PLC-udgange og 8 PLC-indgange. PLC-udgange: PLC-indgange: - Sæt pos. 1 ned - Sæt pos. 1 ned (dubleret) - Sæt pos. 2 op - Sæt pos. 2 op (dubleret) - Tænd lys - Tænd blink - Tilbagemelding for pos. 1 ned - Tilbagemelding for pos. 2 op - Belysning er tændt - Blink er tændt - Blink fungerer delvis - Detektorspole fri - Detektorspole besat - Lokalstyring/spændingssvigt (sumering af alle alarmer) Der henvises i øvrigt til tegninger fra E.R. Electric bilag nr og til tegning 266. Mekanisk funktion. Elektromotoren bevæger via en kobling bomstangen op og ned. Bomarmen er afbalanceret med fjedre. Hele bomhuset er monteret på en rund fod, der tillader at det drejer rundt, hvis der skubbes til bomarmen.

85 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-78 Bygværk nr.: M Dato: Side 84 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall En pal der låser den drejende bomhusbevægelse er dimensioneret, så den slås over ved påkørsel af bomarmen. Der henvises i øvrigt til manual fra E.R. Electric bilag nr Svingbomme. Opbygning De 4 hydrauliske svingbomme, anvendes både til at spærre for nedkørsel i et lukket tunnelrør, til at lede trafikken over i det åbne tunnelrør, samt til at sikre at trafikken efter overledning ledes tilbage til den rigtige vejbane. Svingbommene er ensidigt ophængt på rullelejer og svinges med en kraftig hydraulikcylinder så store vindkræfter kan overvindes. Bommene kan have 2 eller 3 stoppositioner udover den neutrale. For at gøre bommene synlige og lede trafikken er de forsynet med pileafmærkning udført med højreflekterende folie. Afmærkningen er belyst, når det er mørkt og bommene er yderligere forsynet med advarselsblink med halogenlamper. Der er 2 typer bomme, hvor den ene er 14 m lang med beskiltning til begge sider, og den anden er 17 m lang med beskiltning til en side. Bommene er nærmere beskrevet i manual og Tegninger fra Carl Christensen og co. Svingbomstyringen er beskrevet på tegn , og Se i øvrigt tegning nr Svingbomme, funktion Data. Svingbommene drives hydraulisk og styres elektrisk. Kraftforsyningen af hydraulikmotoren er 3x380V. Elektrisk funktion. Når en svingbom skal svinges ud, giver det centrale styresystem signal til at tænde bomblinket og blinkenes overvågningsenhed giver tilbagemelding om at ordren er udført.

86 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-79 Bygværk nr.: M Dato: Side 85 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Herefter trykker betjeningspersonalet på en "bom kør" knap, som skal holdes nede under hele bombevægelsen, og styresystemet giver styresignal til at bommen skal køre i position. Når bommen er kørt i position giver endestoppet signal til det centrale styresystem som udkobler køreordenen. Såfremt der er fejl på advarselsblinket kan bommen kun køres mod neutral. Når en bom ikke er i vinkelrum øst eller vinkelrum vest opfatter styresystemet det som bommen er i neutral. Bomblinkene kan justeres til forskellige blinkkarakterer og blinkhastigheder. Blinkovervågningskontakterne skifter stilling når blinkene startes, dog kan kontakterne for delvis indkobling vente med at koble ind til en hel blinkcy-klus er gennemløbet. For hver svingbom (med 3 stoppositioner udover neutral) anvendes 6 PLCudgange og 22 PLC-indgange. PLC-udgange: - Kør mod øst - Kør mod øst (inverteret signal) - Kør mod vest - Kør mod vest (inverteret signal) - Tænd lys - Tænd blink PLC-indgange: - Bom i vinkelrum 1 (eks. øst 1) - Bom i vinkelrum 2 (eks. øst 2) - Bom i vinkelrum 3 (eks. vest) - Bom i pos. 1 (eks. øst 1) - Bom i pos. 2 (eks. øst 2) - Bom i pos. 3 (eks. vest) - Bom i pos. 4 (eks. neutral) - Strømmålerelæ trukket bommotor - Fejl på olie temperatur/niveau - Bommotor termisk udkoblet - Nødstop aktiveret - Dørkontakt i bomskab - Belysning er tændt - Blink er tændt mod øst - Blink fungerer delvis mod øst - Blink er tændt mod vest - Blink fungerer delvis mos vest - Lokalbetjening - Hovedspænding OK - Styrespænding til bom OK

87 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-80 Bygværk nr.: M Dato: Side 86 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall - Styrespænding til lys OK - Styrespænding til blink OK I øvrigt henvises til tegning nr Hydraulisk funktion. Bevægelsen af hydraulikcylinderen styres af 3-vejs proportionalventil. Proportionalventilen kontrolleres af et styrekort med justerbare rampefunktioner, der bestemmer cylinderens accelleration. I tilfælde af strømsvigt kan bommene drives med en håndpumpe. Se i øvrigt manual fra Carl Christensen og co, bilag Skydebom Opbygning Skydebommen anvendes for at lukke hullet i overledningszonen mellem øst- og vest-røret nord for tunnelen. Skydebommen er ophængt i rullelejer og bevæges via en tandstang og en elmotor. Skydebom, funktion Data: Elektrisk funktion: Når skydebommen skal åbnes, giver det centrale styresystem signal til at køre bommen tilbage. Når skydebommen skal lukkes, trykker betjeningspersonalet på en "bom kør" knap, som skal holdes nede under hele bombevægelsen, og styresystemet giver styresignal til at bommen skal køre frem. Når bommen kører vil en sirene advare 5 s. før bommen bevæger sig og indtil bommen er kørt helt i position. En programmæssig aflåsning mellem skydebommen og svingbommen der er placeret umiddelbart ved siden af, sikrer at svingbommen ikke kan køre ind i vinkelrum vest når skydebommen ikke er åben, og at skydebommen ikke kan lukke hvis svingbommen er i vinkelrum vest. Til styring af skydebommen anvendes følgende PLC-udgange og indgange:

88 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-81 Bygværk nr.: M Dato: Side 87 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall PLC-udgange: PLC-indgange: - Kør bom åben - Kør bom åben (inverteret signal) - Kør bom lukket - Kør bom lukket (inverteret signal) - Bom er i pos. åben - Bom er i pos. lukket - Bomspænding OK - Strømmålerelæ trukket bommotor - Bommotor termisk udkoblet - Nødstop aktiveret - Dørkontakt i bomskab - Lokalbetjening Skydebomstyringen er beskrevet på tegn , og Mekanisk funktion: Bommen bevæges med en el-motor der med et tandhjul og en tandstang kan skubbe bomme frem og tilbage. Se i øvrigt skemaer og tegninger fra Polyteknik, bilag Spærrelinielys Opbygning Spærrelinielys er lyselementer der er nedfældet i kørebanen, og som udsender orange lys. Linierne benyttes i overledningssituationer for at lede trafikken igennem overledningszonerne. Linierne fungerer som almindelige spærrelinier, og trafikken skal derfor køre mellem linierne og ikke på linierne. Hver lyselement består af en lyskilde og et prisme der sender lyset op fra vejbanen i en nærmere bestemt horizontal vinkel og retning. For at undgå at signalerne blænder om natten, bliver spændingen til signalet reguleret så luminansen reduceres (oprindeligt til 1/3, men nu til et niveau der er i samarbejde med politiet er fundet gennem forsøg). Nedreguleringen tænder samtidig med motorvejsbelysingen. Der er 18 linier fordelt på 4 grupper, hvor hver linie består af et antal lyselementer.

89 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-82 Bygværk nr.: M Dato: Side 88 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hver linie kan tændes og lysstyrke-reguleres individuelt. Spærrelinielys, funktion Der er fremført et 5-leder kabel mellem de enkelte understationer og hver af de 18 linier hvorpå de enkelte armaturer er tilsluttet parallelt (som en busforbindelse). Der er i alt 129 armaturer i anlægget. Udover jord-lederen i kablet anvendes de 4 resterende ledere til: Forsyning (VCC) Forsyning (GND) Dæmpningssignal (PWM) Tilbagemelding (FB) Forsyningen kan være V. Dæmpningssignalet (PWM) er et 500 Hz pulsmoduleret signal, hvor dutycyclen bestemmer lysstyrken på armaturet. En 100% duty cycle (dvs. signalet er konstant ON) sætter max. lysstyrke. En 50% duty cycle (dvs. signalet er ON i 1 ms og OFF i 1 ms) sætter lysstyrken til 50% af max. Tilbagemeldingssignalet (FB) I LIMFJORDSTUNNELEN anvendes PWM og FB signaler ikke. PWM signalet er sat konstant ON, og lysstyrken reguleres alene på forsyningsspændingen idet lysstyrket regulerer ned hvis forsyningsspændingen sænkes til under 15 V. Der er i hver understation etableret 2 regulerbare strømforsyninger hvortil alle linier fra pågældende understation er tilsluttet. Med et relæ vælges det om linierne skal forsynes fra den ene eller den anden strømforsyning. Forsyningerne er justeret således at den ene giver max. belysning mens den anden giver en dæmpet belysning til natniveau. Til styring af spærrelinielys anvendes følgende PLC-udgange og indgange: PLC-udgange: - Tænd linie 1 - Tænd linie 2 - Tænd linie 3 - Tænd linie 4 - Tænd linie 5 - Tænd linie 6 - Sæt fuld belysning - Sæt dæmpet belysning PLC-indgange: - Linie 1 er tændt, fuld belysning - Linie 2 er tændt, fuld belysning

90 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-83 Bygværk nr.: M Dato: Side 89 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall - Linie 3 er tændt, fuld belysning - Linie 4 er tændt, fuld belysning - Linie 5 er tændt, fuld belysning - Linie 6 er tændt, fuld belysning - Relæ er trukket for indkobling af dæmpet belysning - Lokalstyring/spændingssvigt Spærrelinielys er beskrevet på tegn , og Armaturerne er beskrevet ved bilag nr Stop- og udrykningsblink. Opbygning Stopblink De røde dobbelte stopblink er fabrikat DSI, og er placeret med 3 blink i en bjælke nord for tunnelen og 4 blink i en bjælke syd for tunnelen. De 2 midterste blink i bjælken syd for tunnelen er koblet ledningsmæssigt fuldstændigt parallelt. Udrykningsblink. De blå udrykningsblink er placeret med 3 blink syd for tunnelen og 2 blink nord for tunnelen. Udrykningsblinkenes funktion er at tænde 3 min. efter etablering af fuld stop for indikering til udrykningskøretøjer om at fremrykning er mulig på frakørselsvejene imod trafikken. Stopblink og udrykningsblink, funktion. De dobbelte røde stopblink og de blå udrykningsblink indeholder kun lyskilder. Al blinkfunktion og lyskildeover-vågning er placeret i understationerne Højdekontrolanlæg. Opbygning Der er installeret 4 højdekontrolanlæg af fabr. Honeywell med infrarøde sendere og modtagere.

91 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-84 Bygværk nr.: M Dato: Side 90 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Anlæggene er placeret som vist på tegning 109, på hhv. motorvej og tilkørselsveje nord og syd for tunnelen. I hvert anlæg indgår 2 sæt fotoceller (infrarøde sendere og modtagere), placeret overfor hinanden på 5 m rørmaster langs motorvejen, se tegning nr De tilhørende styringer og forstærkerudstyr er placeret i nærmeste styreskab for trafikregulering, skab nr. TN1, TS2 og S12, se tegning nr. 109 og bilag for højdekontrolanlæg bilag nr Udover fotocellerne og styringerne består højdekontrolanlæggene af informationstavler med gule dobbelt blink og stopportaler. Der er etableret vigepladser med TV-overvågning og telefoner som vist på tegning nr I tilfælde af højt læs alarm tændes automatisk det kamera der viser den pågældende vigeplads. Højdekontrolanlæg, funktion. Højdekontrolanlæggene aktiveres af for høje læs der bryder de infrarøde stråler på tværs af vejen. Dette medfører aktiverin af de gule dobbeltblink på orienteringstavlerne over motorvejen og på orienteringstavlerne ved vigepladserne. For at et anlæg kan aktiveres skal begge fotocellesæt i anlægget brydes inden for en given (variabel) tid. Fotocellesæt nr. 2 i kørselsretningen skal brydes inden for den givne tid (ca. 60 sek.) efter at fotocellesæt nr. 1 er brudt - bliver kun et af fotocellesættene brudt af f.eks. en fugl resettes anlægget automatisk når tiden er udløbet. Anlæggene er endvidere udstyret med flg. funktioner: Tidsrelæ for indstilling af den tid dobbeltblinkene skal være i funktion. Tidsrelæ for indstilling af blinkhastighed og interval mellem blinkene. Overvågning (self-checking) af forstærkere med alarmudgang. Manuelle betjenings- og testfunktioner for afprøvning af anlæg, med indiksringslamper for anlæggets status. Fotocellesættene kan afstilles og tested enkeltvis - ligesom dobbeltblinkene kan afprøves. Anlæggene er udstyret med flg. drift- og fejlmeldinger der overføres til styresystemet via potentialfrie kontakter. "Intern fejl i udstyr" fås for flg. Tilstande: - Spændingssvigt. - Fejl i elektronik. - Fotocelle aktiveret i mere end 180 sek. - Manuel afstilling.

92 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-85 Bygværk nr.: M Dato: Side 91 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall "Anlæg aktiveret". Begge meldinger overføres til politiet, melding b) medfører automatisk indkobling af TV-kamera på den aktuelle vigeplads. Anlæggene opbygning, funktion og betjening er beskrevet i følgende bilag: Beskrivelse af højdekontrolanlæg - bilag Manual fra Strøm Hansen A/S - bilag , kanal 2 afsnit 10, kanal 3 afsnit 5 og kanal 4 afsnit Installationer. Opbygning Trafikreguleringsanlægget er installationsmæssigt opbygget på flg. måde: Hovedforsyning til understationer, rampepaneler og bomskabe fra nobreakforsynede fordelingstavler i sdr. portalbygning (i kælderetage ved nedgang til østrør) og ndr. portalbygning (tavlerum på 1. sal), se tegning nr. 121, samt LK-tegninger nr. 156B5044 og 156B5045. Hovedkablerne er i stor udstrækning gamle hovedforsyningskabler fra DSI's trafikreguleringsanlæg. Føringsvejene i terræn for disse kabler er ukendt. Nye hovedkabler er lagt i de på tegning nr. 130 viste føringsveje i terræn. Kablerne er nedlagt i føringsvejene som vist på tværsnitstegning nr Placering af eventuelle kablemuffer er angivet i bilag Hovedforsyningen tjener til forsyning af decentrale PLC-styringer i understationerne, samt til forsyning af skilte og tavler m.v., via fordelingsarrangementer i understationerne. Kabler mellem fordelingsarrangementerne og skilte, tavler m.v. er ført i de på tegning 130 og 118 viste føringsveje. Kabler mellem fordelingsarrangementerne og skilte, tavler m.v. er ført i de på tegning 130 og 118 viste føringsveje. Opbygningen af fordelingsarrangementerne fremgår af Manual fra Strøm Hansen A/S bilag Understationerne og hovedstationen i sdr. portalbygning kommunikerer via et transmissionsnet, opbygget som beskrevet i Manual fra Strøm Hansen A/S bilag

93 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-86 Bygværk nr.: M Dato: Side 92 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Transmissionskablerne er nedlagt i de på tegning nr. 130 og 118 viste føringsveje. Kablerne er overalt ført adskilt fra stærkstrømskabler, undervejs er kablerne ført i separate underføringsrør. Kommunikationen til Aalborg Politi sker via et specialkabel, se bilag Kommunikationen sker dels via modem, placeret i kontrolrum, dels via overdragerelæer placeret i kælderetage i sdr. portalbygning. PC og PLC udstyret i kontrolrummet i sdr. portalbygning forsynes via et statisk no-break anlæg, placeret i det tilstødende tavlerum. No-breakanlægget er beskrevet i bilag Anlægget forsynes fra hovedtavlen i sdr. portalbygning, sektion 25/C-D. Anlægget strømdiagram er vist i Manual fra Strøm Hansen A/S bilag , kanal 5 afsnit 2. Trafikreguleringsanlæggets grænseflade til øvrige anlæg er beskrevet i Manual fra Strøm Hansen A/S bilag kanal 3 afsnit 1 og kanal 5 afsnit 1. Alarmer fra øvrige anlæg der overføres til politiet er ført til klemmerække i felt 16. Installationsmæssigt omfatter anlægget i tunnelen endvidere et potentialudligningssystem i et omfang som vist på tegning 123. Alle ledende anlægsdele er generelt jordet til potentialudligningssystemet. Forsyningskabler og transmissionskabler er tilsluttet anlægget via overspændingsventiler, se tegning nr. 131 og bilag Potentialudligningssystemet er ikke tilsluttet transformerstationernes jordingsanlæg, men anlægget er forberedt herfor i form af laskeforbindelser i begge portalbygninger. Hos Aalborg Politi forsynes PC-udstyret lokalt fra politigårdens el-tavle via et no-breakanlæg placeret på etage under vagtstuen. No-breakanlægget er beskrevet i Manual fra Strøm Hansen A/S bilag Installationer, funktion. Hovedforsyning: Hovedforsyningskablerne er dubbleret i et omfang som vist på tegning nr Omkobling fra hovedkabel til reservekabel sker manuelt i understationerne. Transmissionsnet: Transmissionsnettet er dubleret som vist i Manual fra Strøm Hansen A/S bilag Omkobling fra hovedkabel til reservekabel sker manuelt i understationerne og felt 15 i kontrolrum i sdr. portalbygning. Statisk no-breakanlæg i sdr. portalbygning:

94 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-87 Bygværk nr.: M Dato: Side 93 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Anlægget forsyner normalt PC og PLC udstyret via inverteren. Anlægget er udstyret med manuel by-pass funktion Bom-anlæg ved Rørdalsvej Ved tilkørslen fra Rørdalsvej mod Aalborg er der etableret et særligt bomanlæg, som anvendes ved trafikrestriktionen Redningsvej for beredskab. Redningsvej for beredskab etablerer en redningsvej, som beredskabet ved større ulykker og katastrofesituationer kan anvende ved fremrykning til tunnelen. Redningsvej for beredskab omfatter lukning af trafikken gennem tunnelen i begge retninger. En given tid efter at stopbommene er gået ned, formodes det sidste køretøj at have passeret tunnelen hvorefter man ikke forventer yderligere køretøjer på motorvejen væk fra tunnelen. Denne situation indikeres ved aktivering af blå udrykningsblink hvorefter beredskab med forsigtighed kan foretage fremrykning mod normal kørselsretning på motorvejen ned til tunnelen, og derved undgå den kø der måtte være opbygget foran tunnelen. Bom-anlægget ved Rørdalsvej er et supplement til dette princip for etablering af redningsvej for beredskab idet bom-anlægget lukker for trafikken ad Østre Allé mod Aalborg. Ved Nyhavnsgade er der placeret et blåt udrykningsblink, og når det blink, kan beredskabet med forsigtighed foretage fremrykning mod normal kørselsretning ad Østre Alle og frem gennem Kridtsvinget til tunnelen, og derved undgå den kø der ofte opbygges på Østre Allé ud af byen i myldretiderne. Bom-anlægget indeholder: røde stop for blink ved tilkørslen vippebom ved tilkørslen understation TS3 ved tilkørslen blåt udrykningsblink ved Nyhavnsgadekrydset Udrykningsblinket ved Nyhavnsgadekrydset forsynet fra krydsets signalanlæg men kommunikerer med TS3 via en radiolink. Datablade på anlægget fremgår af bilag CO- /NO x måling Opbygning. Måleudstyret der er leveret af Duotec A/S, fabrikat Bieler + Lang, består af: 2 stk. CO- måleceller type 6000 (bilag , afsnit 26).

95 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-88 Bygværk nr.: M Dato: Side 94 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 2 stk. NO- måleceller type 8640 (bilag , afsnit 26). 1 stk. Analyseenhed bestående af en Siemens CPU315-2DP PLC samt to analoge indgangskort og 2 digitalt udgangskort. Målecellerne er placeret i tunnelens nordlige og sydlige ende. I den nordlige ende føres CO- og NO-målesignalerne direkte ind i SROanlægget NPA 11 i nordre portalbygning I den sydlige ende føres CO- og NO-målesignalerne direkte ind i SROanlægget SPA 10 i søndre portalbygning. Funktion. Måleudstyret giver signal ved fire fastsatte alarmniveauer. Alarmniveauerne fastsættes fra betjenings PC en, som også giver mulighed for vælge alternative komfort alarmniveauer i en given periode. Alarmniveauerne for normal drift er som udgangspunkt sat til: CO-udstyret NO x -udstyret Alarmniveau 1 er ved 25 ppm CO Alarmniveau 2 er ved 50 ppm CO Alarmniveau 3 er ved 90 ppm CO Alarmniveau 4 er ved 90 ppm CO Alarmniveau 1 er ved 25 ppm NO x Alarmniveau 2 er ved 50 ppm NO x Alarmniveau 3 er ved 90 ppm NO x Alarmniveau 4 er ved 90 ppm NO x Alarmniveauerne for komfort drift er som udgangspunkt sat til: CO-udstyret NO x -udstyret Alarmniveau 1 er ved 10 ppm CO Alarmniveau 2 er ved 25 ppm CO Alarmniveau 3 er ved 50 ppm CO Alarmniveau 1 er ved 10 ppm NO x Alarmniveau 2 er ved 25 ppm NO x Alarmniveau 3 er ved 50 ppm NO x Signalerne fra måleudstyret styrer ventilationsanlægget således: Når grænsekontakten for alarmniveau 2 slutter, begynder ventilationsanlægget at starte trin for trin.

96 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-89 Bygværk nr.: M Dato: Side 95 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Så længe CO- koncentrationen holder sig på alarmniveau 2 eller derover, fortsættes opstarten til alle fire ventilationstrin kører. Falder koncentrationen til under alarmniveau 2 standser opstarten af flere ventilationstrin, mens de allerede opstartede ventilatorer fortsætter med at køre, indtil CO- eller NO koncentrationen falder og grænsekontakten for alarmniveau 1 afgiver signal. Så udkobles ventilationstrinene successivt fra og med det trin, hvortil indkoblingen var nået. Udkoblingen stopper, hvis alarmniveau 1 grænsen atter overskrides. Overskrides alarmgrænsen ved alarmniveau 3, foretages automatisk en nødstart. Dette vil sige, at de normale tidsintervaller mellem indkobling af trinene forbikobles. Ventilationsanlægget styres altid på baggrund af den største CO- /NO x - måleværdi udfra følgende princip: Når alarmniveau 2 opnås, starter ventilationsanlægget umiddelbart på trin 1 og avancerer derefter trin for trin op til trin 7. Forsinkelsen mellem hvert trin i styringen justeres således at anlægget starter op på trin 4 med korte mellemrum og fortsætter fra trin 4 til trin 7 med længere tidsforsinkelser. Tidsforsinkelserne fremgår af nedenstående tabel: Trin-interval Tidsforsinkelse [Sek.] (Kan ikke ændres) Falder koncentrationen til under alarmniveau 2 standser opstarten af flere ventilationstrin, mens de allerede startede ventilatorer fortsætter med at køre. Falder koncentrationen til under alarmniveau 1 kobles ventilationstrinene ud trin for trin med en fast tidsforsinkelse på 5 minutter. Udkoblingen stopper, hvis alarmniveau 1 grænsen atter overskrides.

97 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-90 Bygværk nr.: M Dato: Side 96 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Overskrides alarmgrænsen ved alarmniveau 3, foretages automatisk en nødstart. Dette vil sige, at de normale tidsintervaller mellem indkobling af trinene forbikobles og trinene indkobles med en forceret tidsforsinkelse på 5 sek. Tunnelen lukkes automatisk hvis CO- NO x -koncentrationen ikke kommer under alarmniveau 3 efter 5 min. SRO-anlægget genererer følgende alarmer på grundlag af CO- /NO x - målingerne, som alle overføres til politiets skærm: Vestrør nord alarm høj gaskoncentration Vestrør syd alarm høj gaskoncentration Østrør syd alarm høj gaskoncentration Østrør nord alarm høj gaskoncentration Vestrør syd CO-målere ude af drift Østrør syd CO-målere ude af drift Vestrør nord CO-målere ude af drift Østrør nord CO-målere ude af drift Herudover genererer SRO-anlægget følgende drift og fejlmeldinger, som kun overføres til kontrolrummets PC i Søndre Portalbygning. Vestrør nord høj CO-koncentration Vestrør syd høj CO-koncentration Østrør nord høj CO-koncentration Østrør syd høj CO-koncentration Vestrør nord NOx og CO måler fejlbehæftet Vestrør syd NOx og CO måler fejlbehæftet Østrør nord NOx og CO måler fejlbehæftet Østrør syd NOx og CO måler fejlbehæftet Bilag Eldokumentation SRO anlæg Rampepaneler Rampepanelerne er et udtryk for to betjenings tavler som hhv. er placeret uden for tunnelen i midterrabatten (syd), og i rabatten ved indkørsel til vestrøret (nord). Fra rampepanelerne kan følgende anlæg betjenes: Belysningsanlæg Ventilationsanlæg Trafikanlæg Afvandingsanlæg

98 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-91 Bygværk nr.: M Dato: Side 97 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Rampepanelet kommunikerer hver for sig direkte, via lysleder, til hhv. TEK_SPA (SRO tavle syd) og TEK_NPA (SRO tavle nord). Rampepanelerne forsynes fra undertavle til trafikanlæg. Rampepanelern er aflåst, for betjening, med Ruko systemnøgle TUN. Betjeningsknapperne er placeret på en svingramme bag tavle låge. Automatiske funktioner Den interne belysning i rampepanelet tænder når rampepanelet åbnes. Hvis rampepanel kabinettet åbnes etableres der forbindelse til beredskabscentret Aalborg via 2 stk. ISDN-linie. I tilfælde af at der ikke opnås forbindelse på den ene linie afgives der alarm på både pc arbejdsstationen og beredskabscenteret via den anden linie. Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponetlist under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Rampepanel, betjening Rampepanel, vedligehold SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning Bilag Eldokumentation for rampepaneler Datablade/Manualer for tavlekomponenter Datablade/Manualer for Installationsmateriel Datablade/Manualer for Installations kabel Beredskabscenter Aalborg På Beredskabscenter Aalborg er der placeret en Pc er som gør det muligt at betjene de mest vitale anlæg i tunnelen, følgende anlæg kan betjenes: Belysningsanlæg Ventilationsanlæg Trafikanlæg Afvandingsanlæg

99 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-92 Bygværk nr.: M Dato: Side 98 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Pc er på beredskabscenteret kommunikerer direkte, via 2 ISDN modem, til hhv. TEK_SPA (SRO tavle syd) og TEK_NPA (SRO tavle nord). Dvs. når pc er betjenes er der er altid to linier åben i det tilfælde hvor en linie ikke fungerer kan ovenstående anlæg stadig betjenes fuldt ud. Når anlæggene betjenes via en linie overføres kontrol-, status- og alarmord via profibus til den anden PLC. Til at styre det automatiske opkald, via modem, på beredskabscenter er der monteret en opkaldsbox indeholdende en PLC (Micro Logic) Til at styre det automatiske opkald, via modem, fra rampepanelerne er der monteret en opkaldsbox i SRO tavlerne Pc er på beredskabscenteret forsynes fra eksisterende UPS-anlæg på beredskabscenteret. Automatiske funktioner Ved at aktivere trykket Etablere modem forbindelse, under faneblad Modem, ringer Pc eren op til begge plc er i portalbygningene og knappen bliver grøn. Når de to forbindelser er i gang med at ringe op, og endnu ikke har fået forbindelse, vises teksten Der er ved at blive etableret forbindelse. Når der er forbindelse på de to linier, vises teksten Forbindelse Ved afbrydelse af modem forbindelsen aktiveres trykket afbryd modem forbindelsen under fanebladet Modem og modem forbindelsen bliver afbrudt. Når forbindelsen er afbrudt vises teksten Ikke forbindelse. I tilfælde af fejl på den en af linierne blinker fanebladet Modem rødt For at imødekomme situationer hvor en bruger glemmer af afbryde forbindelsen til tunnelen kommer der efter 1 time tilslutning en rød blinkende operatørdialogbox frem på skærmen, der spørger om ønsker du at afslutte hvis ja afslutttes forbindelsen til tunnelen, hvis nej opnås en ny tidssekvens på 1 time. Ved unormal drift situation dvs. at mindst en omskifter ikke står i pos auto eller for trafikanlægget vedkommende i pos blokeret for betjening af trafikanlæg blinker de pågældende faneblade rødt. Ved at aktivere fanebladet hjælp vises en hjælpe side med hjælpe tekster/vejledninger til systemet.

100 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-93 Bygværk nr.: M Dato: Side 99 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Parameter indstillinger for komponenter Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. Leverandørliste Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. henvisninger. Henvisninger til andre afsnit Beredskabscenter Aalborg, betjening Beredskabscenter Aalborg, vedligehold SRO-anlæg, funktion Bilag Datablade/Manualer for tavlekomponenter Eldokumentation for Beredskabscenter Antenneanlæg Antenneanlægget består af et radierende kabel i hvert tunnelrør, ophængt under loftet. På taget af sdr. portalbygning er opsat antenne for forbindelse til Beredskabscenter Aalborg samt Falck. Endvidere er radioanlægget hos Aalborg politi direkte opkoblet til tunnelen via APL-linie. I sdr. portalbygning er opsat radiostation der forbinder ovenstående enheder. Funktion. Der er etableret radiodækning mellem tunnelen og basestationer uden for tunnelen for Aalborg politi, Falck og Beredskabscenter Aalborg med følgende kanaler: For Aalborg politi: 1 semiduplex kanal og 9 simplex kanaler (kun aktiv ad gangen) For Falck: 1 semiduplex kanal For Beredskabscenter Aalborg: 2 semiduplex kanaler Styring og overvågning Ved fejl på anlægget overføres alarm til SRO-anlægget. Bilag Antenneanlæg, dokumentation

101 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-94 Bygværk nr.: M Dato: Side 100 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall AID-anlæg (Automatic Incident Detection) Der er i 2004 etableret AID i Limfjordstunnelen. Anlægget kan på baggrund af billeder fra kameraer i tunnelen afgive alarm for langsomtkørende og standsede køretøjer. Funktion. Anlægget arbejder på billeder fra 18 kameraer i vestrøret og 19 kameraer i østrøret. Alle kameraer er ubevægelige farvekameraer pegende med den normale kørselsretning. Kameraerne anvendes også til visuel overvågning fra operatørpladserne. Dækningsområdet er hele strækningen uden nødspor, dvs. en strækning på ca m. i hvert tunnelrør fra overledningssted til overledningssted. Det enkelte kamera overvåger således en strækning på m. Billederne fra kameraerne sløjfes gennem detektorenhederne og herfra videre til ITV-matricen i tunnelens ITV-anlæg. Detektorenhederne består af Autoscope Rackvision enheder. For hvert kamera detekteres der individuelt for hver af de 3 vognbaner: Langsomtkørende køretøjer Standsede køretøjer Langsomtkørende køretøjer er enkeltkøretøjer med en hastighed der er lavere end den indstillede grænseværdi. Grænseværdien er indstillet til 20 km/t. Standsede køretøjer er enkeltkøretøjer der holder helt stille. Sådanne køretøjer detekteres inden for 10 sek., dog er detekteringstiden for 6 kameraer, der skal detektere under vanskelige lysforhold, forøget til 20 sek. Det totale antal fejlalarmer for både langsomtkørende og standsede køretøjer for samtlige kameraer skal i gennemsnit være mindre end 1,85 fejlalarmer pr. dag. Ved fejlalarm forstås alarmer der overføres til SRO-anlægget uden at betingelsen for afgivelse af alarmen har været til stede (dvs. der har ikke været hverken langsomtkørende eller standset køretøj). Styring og overvågning Når der detekteres et langsomtkørende eller standset køretøj sluttes en kontakt der aftastes af SRO-anlæggets tekniske PLC-SPA. Herved overføres hændelsen til SRO-anlægget, og SRO-anlægget afgiver herved alarm som for øvrige hændelser i tunnelen.

102 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-95 Bygværk nr.: M Dato: Side 101 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ved manglende videosignal fra et kamera sluttes ligeledes en kontakt, hvorved der afgives alarm for fejl på kamera. SRO-anlæggets tekniske PLC-SPA kan ved en tilsvarende grænseflade kvittere for alarmer i- samt udkoble AID-anlægget. Der er programmeret en automatisk kvittering af alarmer i SRO-anlægget efter 5 minutter. Alarmer for langsomtkørende eller standset køretøj overføres til politi og indløber her efter samme principper som for øvrige alarmer fra tunnelen, dvs. pop-up alarmvindue, akustisk alarm, grafisk indikering på tunnelbilledet osv. Der er ikke tilknyttet automatiske restriktioner til alarmerne. Politiet skal selv vurdere situationen og etablere de fornødne trafikrestriktioner. Derudover kan man i SRO-anlæggets betjeningsanlæg foretage følgende betjeninger: Udkoble al detektering I de enkelte vognbaner Udkoble al detektering I de enkelte rør Fejlmelde de enkelte kameraer (dvs. al detektering på pågældende kamera udkobles) Udkoble detektering af langsomtkørende køretøjer I de enkelte rør (indkobles automatisk igen efter 30 minutter) Kvittere for alle alarmer I det enkelte rør. SRO-anlægget blokerer automatisk AID ved følgende situationer: Ved ind-/udkobling af belysningstrin udkobles anlægget I ca. 1 minut Ved overledning af trafik udkobles anlægget permanent Ved kameravask udkobles anlægget I ca. 1 minut Tegninger Oversigtstegning. Målfast længdesnitstegning SRO-anlæg. Programstruktur. Rutediagram SRO-anlæg. Alarmer, fejl og meddelelser SRO-anlæg. Alarmering. Rutediagram SRO-anlæg. Overvågning for fejl. Rutediagram SRO-anlæg. Udkobling og fejlmelding. Rutediagram SRO-anlæg. Alarmreaktioner. Rutediagram SRO-anlæg. Sumsignaler. Rutediagram Uheldsdetektering. Systemopbygning. Principtegning Uheldsdetektering. Signaludveksling. Principtegning SRO-anlæg. Automatisk kameraindkobling. Rutediagram SRO-anlæg. Automatisk video recording. Rutediagram

103 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-96 Bygværk nr.: M Dato: Side 102 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Bilag AID-anlæg, Anlægsdokumentation Informationstavler Der er i 2004 etableret 3 stk. informationstavler ved Limfjordstunnelen. Funktion. Normalt styres tavlerne automatisk ved at visningerne tilpasses den aktuelle trafikrestriktion i tunnelen. Tavlerne kan overstyres manuelt fra betjenings-pcen hos Aalborg politi. Detaljeret information omkring tavlernes funktion fremgår af bilagene. Styring og overvågning Tavlerne styres og overvåges af SRO-anlægget. Betjeningsanlægget udfører den aktive styring mens kø-varslingsanlæggene etablerer forbindelse mellem betjeningsanlægget og informationstavlerne. Bilag Informationstavler. Anlægsdokumentation Informationstavler. Visningsbibliotek

104 Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse Side: 3-97 Bygværk nr.: M Dato: Side 103 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum Der er i 2009 etableret automatisk brandslukningsanlæg i flg. Rum/tavler. Sdr. portalbygning: -Tavlerum -Lille serverrum Ndr. portalbygning: -SRO tavle Funktion. Brandsluknings anlægget er bygget op omkring en sluknings- og brandcentralen XC10, der benyttes til at overvåge og betjene de funktioner der er tilsluttet slukningsanlægget. Alle detektorer, sirener, advarselspaneler og andre overvågede enheder og styringer, er alle tilsluttet til sluknings- og brandcentralen. Når en detektor detekterer brand, går detektorens gruppe i alarmtilstand. Dette indikeres på sluknings- og brandcentralen. Sluknings- og brandcentralen er programmeret til, at der skal detekteres 2 brandalarmer før centralen går i slukningstilstand. Da der er hævet gulv i tavlerum på 1.sal i sdr. portalbygning, er der monteret detektor under gulv der overvåger området under det hævet gulv. Slukningen begynder med en tidsforsinkelse, også kaldet evakueringstid. I evakueringstiden skal slukningsområdet forlades. Når evakueringstiden er udløbet, vil slukningsmidlet blive frigivet og fylde det overvågede slukningsområde. Inden frigivelse af slukningsmidlet i slukningsområdet, er der sikkeret, at andre brandbeskyttelsesinstallationer er aktiveret. Branddørene er lukket og ventilation afbrudt sådan at slukningen med slukningsmidlet er effektiv. Styring og overvågning Samtidigt med alarmtilstand på sluknings- og brandcentralen og lokal alarmering vha. sirener/horn, overføres alarmsignalet til SRO som videresender alarmen til Politi og teknisk døgnvagt. Slukningen kan også aktiveres med et manuelt udløsetryk, der er placeret i eller uden for slukningsområdet. Bilag Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum

105 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-1 Side 104 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 4. Ledelsesværktøjer Se LTUN_Driftsinstruks-fælles 5. Trafikal drift Se LTUN_Driftsinstruks-fælles 6. Drift og vedligehold Se LTUN_Driftsinstruks-fælles 6.1 Logbog/døgnrapport 6.2 Betjening Se LTUN_Driftsinstruks-fælles Højspændingsinstallationer Betjening af 10kV-anlægget må kun foretages af personer, der er godkendt af AKE. Betjening af 10kV-anlægget må kun foregå i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen. I sløjfefelterne er der anbragt håndbetjente afbrydere (AL1, AL2 og NL1, NL2) for de indkommende højspændingskabler samt for afgang til koblingsfeltet. Disse afbrydere er aflåste og må kun betjenes af AKE. Ved arbejde på højspændingsanlægget SKAL POLITIET ADVISERES, INDEN ARBEJDET PÅBEGYNDES. Dette kan ske fra kontrolrummet ved at benytte den direkte telefonforbindelse til POLITIET, eller ved opkald, hvor henvendelse rettes til VAGTHAVENDE på den almindelige telefon. Tegn. Tegn Omkobling af 10kV anlæg. Principdiagram Transformerstation syd/ -nord Indledning

106 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-2 Side 105 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Transformerstationen er bygget for automatisk drift. Lokal betjening forekommer kun i forbindelse med fejl på anlægget eller i forbindelse med vedligeholdelsen. Transformerstationens betjeningstavle er vist for henholdsvis SPA0 og NPA0 på tegn og Betjeningsvejledning for lokal betjening: Omskifter LOKAL-AUTO skal i normal driftstilstand være i pos. AUTO. I pos. LOKAL lyser en hvid lampe på fronten af manøvretavlen, og der gives signal til SRO-anlægget om at et er feltet lokalstyret. Ind-/udkobling af 10kV afbrydere Ved manuel ind- og udkobling af en 10 afbryder sættet omskifter for auto/lokal i pos. lokal. Vha omskifteren IND-0-UD som er fjederpåvirket mod IND og UD, kan afbrydere ind- og udkobles. Transformerudløsning pga. overstrøm eller overtemperatur Ved en udløsning af Transformer (A2, A4, N2 og N4) pga. overstrøm (husk at relæet IT 5 skal resettes) eller overtemperatur skal afbryderen indkobles manuelt i lokalbetjening.(se afsnit ovenfor) Ind-/udkobling af 10kV kabel (A1/N6) Omskifter for auto/lokal skal være i pos. lokal. A1/N6 kan indkobles, såfremt N1 ikke er indkoblet. A1/N6 kan udkobles uafhængig af spændingsrelæ Ind-/udkobling af 10kV reservekabel (A6/N1) Omskifter for auto/lokal skal være i pos. lokal. N6 kan indkobles, når A1 eller N6 ikke er inde. A6 kan indkobles, når der ikke er differensbeskyttelsesfejl og kabelfejl er resat. A6 og N1 kan udkobles uafhængig af andre signaler. Tryk på LAMPETEST skal medfører lys i de 3 kontrollamper Hvis differentialbeskyttelsen har udløst reservekablet skal differentialrelæet resettes og der trykkes på RESET KABELFEJL, hvilket medføre, at reservekabel igen kan indkobles. Betjeningsvejledning for manuel betjening fra rampepanel: Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanel.

107 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-3 Side 106 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Betjeningsvejledning for SRO-anlæg. Den generelle betjening af SRO-anlægget er beskrevet i Betjeningsvejledning til teknikprogram bilag Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. I anlægsmenuen findes en knap for Elforsyning Elforsyning ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for forsyningsoversigten. Skærmbilledet indeholder følgende knapper for henholdsvis syd og nord: Højspændingsanlæg Hovedtavler SPA/NPA 1-2 Normalforsynet tavler SPA/NPA Normalforsynet tavler SPA/NPA Nødforsyning SPA/NPA 3 Stand-by tavler SPA/NPA No-break tavler SPA/NPA Ved påvirkning af knappen Højspændingsanlæg fremkommer oversigtbilledet over højspændingsanlæg. Udover status for afbrydere på alle kobler og transformer, indeholder skærmbilledet følgende knapper: Alarmblokering Ventilation ved Transformer 1 og 2 Vent. V. T1 og T2 for nord Vent. V. T3 og T4 Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: alarmblokering af alle alarmer Bloker alle ophævning af alle alarmblokeringer Ophæv alle alarmblokering af hver kobler, ventilator og Transformer Blokér ophævning af alarmblokeringer for hver kobler, ventilator og Tranformer Ophæv Ved påvirkning af knappen Vent. V. T1 og T2 fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start ventilator ved T1 Stop ventilator ved T1 Ventilator ved T1 i auto Start ventilator ved T2 Stop ventilator ved T2 Ventilator ved T2 i auto For nord er knapperne for transformerne benævnt med T3 og T4

108 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-4 Side 107 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afprøvning af forsyningsomkobling. Bag lågen i feltet over samleskinnens koblingsfelt er placeret sikringer for forsyningssløjfens spændingstransformere. Ved at fjerne sikringerne simuleres spændingssvigt på den pågældende fase. Stationen vil koble om som beskrevet i pkt Når sikringen atter sættes på plads, kobler stationen som beskrevet i samme pkt. tilbage til normal driftstilstand. Tegninger og Bilag Nord/syd Se under Anlægsbeskrivelse pkt / Nødforsyning Generelt Nødstrømsanlægget er selvstyrende og skifter derfor mellem forsyning fra net, dieselgenerator eller batterianlæg uafhængigt af SRO-anlægget. SRO-anlæggets primære funktion i forbindelse med nødstrømsanlægget består i overvågning af anlæggets installationer. Styring via SRO-anlægget kan kun foretages for dieselgeneratoranlæggene i sdr. og ndr. portalbygning. Særlige alarmer fra nødstrømsanlægget kan dog forårsage automatisk etablerede trafikrestriktioner. Automatisk styring og overvågning af nødstrømsanlæg Al automatisk driftsmæssig styring og regulering af nødstrømsanlægget varetages internt i nødstrømsanlæggets styreenheder uafhængigt af SRO-anlægget. SRO-anlægget har kun en sekundær styrende funktion overfor dieselgeneratoranlægget samt prøvelastkontaktoren. Ved registrering af netsvigt afgives alarm til politi og der etableres automatisk hastighedsbegrænsning på 50 km/t i begge tunnelrør. Ved registrering af en situation, hvor det forudses at de nødforsynede anlæg snart vil være spændingsløse, f.eks. ved fejl på dieselgeneratoranlæg under netsvigt, afgives alarm til politi og der etableres automatisk fuld stop i begge tunnelrør. Politiet informeres automatisk via SRO-anlægget, om ophævelse af de automatisk etablerede restriktioner ved forsyningssvigt, når forsyningen i tunnelen er genoprettet. Selve ophævelsen af den automatisk etablerede restriktion skal foretages manuelt via PC'en.

109 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-5 Side 108 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Dieselgeneratorerne i sdr. og ndr. portalbygninger afprøves én gang ugentlig ved en automatisk testkørsel, hvor generatorerne opstartes i 30 min. og hvor de belastes med en prøvelast. Prøvelasten er p.t. ikke tilkoblet. Tidspunktet for automatisk prøvekørsel af standby anlægget, kan justeres via PC'en. Lokalbetjening På fronten af lavspændingstavlerne er der mulighed for at stille tavlen i lokalbetjeningsposition. Det bevirker at den automatiske og manuelle styring sættes ud af drift. Tegninger af tavlefront findes i bilag og for hhv. syd og nord. Manuel styring Dieselgeneratoranlæggene i sdr. og ndr. portalbygninger kan manuelt startes via SRO-anlægget. Prøvelastkontaktorerne i sdr. og ndr. portalbygninger kan manuelt ind- og udkobles via SRO-anlægget. Der kan manuelt forceres en automatisk testkørsel, såfremt denne ønskes på et tidspunkt uden for den ugentlige rutinekørsel. PC-overvågning af no-breakaggregat Er ikke etableret. Blokering af alarmer Der kan blokeres for komponentalarmer fra nødstrømsanlægget. Alarmer for netsvigt og forudsigelse af forsyningssvigt, hvis stand-by anlægget fejler under et netsvigt, kan ikke blokeres. Bilag Bilag nr Nødstrømsanlæg, PLC-dokumentation Bilag nr Betjeningsvejledning til teknikprogrammet Tegninger Rutediagrammer for styring og overvågning af nødstrømsanlægget. Tegn. nr Tegninger for opbygning af skærmbillede til styring og overvågning af nødstrømsanlægget.

110 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-6 Side 109 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tegn. nr Tegn. nr Tegn. nr SRO-anlæg, anlægsopbygning, systemtegning Tegn. nr Informationsudveksling, nødstrømsanlæg Tegn. nr SRO-anlæg. Alarmliste. Alle alarmer Tegn. nr SRO-anlæg. Alarmliste. Alarmer til OPS Net Følgende kan aflæses på netdelens tavlefront: Netspændingsinstrument med omskifter for O-RO-SO-TO R-S-T strømmåling med et instrument pr. fase. Følgende alarmer præsenteres på fronten af nødforsyningshovedtavle: H48.Netsvigt H55.NK inde H56.NK fejl Følgende kan styres fra tavlefronten: Ind og udkobling af netkontaktoren kan foretages når generatordelen er sat i lokalbetjening Dieselgenerator Følgende målinger kan aflæses på generatordelens tavlefront: Generatorspænding med omskifter for O-RO-SO-TO Strømmåling for R-S-T med et instrument pr. fase. Effekt i kw. Frekvensmåling. Følgende alarmer er præsenteret på nødforsyningshovedtavle-fronten: H41.Temperatur høj H42.Olietryk lav H43.Generatorspænding H44.Overstrøm H45.Startsvigt H46.Smøreolietemp. høj H47.Lav kølevandstand H51.DM i drift H52.Ikke driftklar H53.Overspeed H54.GK inde

111 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-7 Side 110 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall H57.Brændstofmangel H58.Brændstofmangel Nærmere forklaring på disse alarmer samt hvilke effekt de har på dieselgeneratoranlægget kan ses i anlægsdokumentationen bilag og for hhv. syd og nord. Efter en fejlindikering skal alarmerne resettes vha. Alarm reset trykkontakt. Følgende kan foretages efter tavlen er stillet i lokal styring fra drejekontakt i tavlefronten: Dieselmotoren kan startes og stoppes. Generatorkontaktoren kan kobles ind og ud, men kun hvis nettontaktoren er ude. Prøvelastkontaktoren kan kobles ind og ud, men kun hvis generatorkontaktoren er ude. Dieseloliepumpen startet med fjederpåvirket drejekontakt. Lampetest kan foretages. Alarm reset. Manuel styring Dieselgeneratoren kan startes og standses manuelt fra PC'en i sdr. portalbygning, ligesom prøvelastkontaktoren kan ind- og udkobles Statisk No-break anlæg No-breakanlægget kan lokalbetjenes dels fra no-breakaggregatets front og dels fra PC-i kontrolrummet. Når anlægget styres lokalt, kan operatøren koble med anlægget og har den fulde kontrol og ansvar. Vejledning til betjening direkte fra aggregatet findes i bilag anlægsdokumentationen for hhv. syd og nord. Vejledning til betjening fra PC-i kontrolrummet findes ligeledes i bilag og Bemærk: Manuel betjening af no-breakaggregatet kræver nøje indsigt i anlæggets opbygning og virkemåde. En række indgreb vil kunne medføre at nobreakforsyningen til tunnelen afbrydes. Vejledningerne som dels fin-

112 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-8 Side 111 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall des i lomme på tavlefronten eller i bilag anlægsdokumentationen for hhv. syd og nord skal følges nøje. Hvis no-breakforsyningen afbrydes fra den ene tunnelende vil en del af den gamle no-breakforsynede gruppetavle blive forsynet fra nobreakanlægget i den modsatte tunnelende. På aggregatets front er et mimisk diagram med overblik over anlæggets driftsituation. Betjening foregår fra et trykknapfelt og digitalt display. Status- og fejlsignaler for nobreakaggregatet kan aflæses i displayet. Hvis nobreakaggregatet skal gøres spændingsløst skal vejledningen, i lomme på tavlefronten eller i bilag , følges nøje. Princippet ved en sådan omkobling beskrives hermed: Nobreakaggregatet sættes i bypass via den elektroniske lastomskifter. Nobreakaggregatet sættes i servicebypass via den manuelle service omskifter Q2 i selve aggregatet og nobreakudgangen afbrydes på Q1 i aggregatet. No-breakaggregatet slukkes. For at forsyne no-breakskinnen fra short-breakskinnen sluttes bryder 14Q1 i nødforsyningshovedtavlen. Herved forsynes der nu både gennem nobreakaggregatets bypass og tavlens bypass. Alle forbindelser til nobreakaggregatet afbrydes på bryder 12Q1, 13Q1 og 60Q1 samt sikringsafbryder ved batterierne i kælderetagen. Herefter er no-breakaggregatet totalt spændingsløst. Der er mulighed for at aflæse følgende målinger fra displayet på aggregates front: Afgangsspænding og frekvens. Afgangsstrøm. Vekselretterens afgangsspænding. Tilbageværende batteritid, batterispænding og -strøm. Netspænding på ensretteren og ensretterens udgangsstrøm. Der er mulighed for betjening af følgende: Tænde og slukke ensretter. Tænde og slukke vekselretter. Elektronisk by-pass system for afbrydelsesfri overførsel af lasten fra vekselretter til net eller omvendt. Service by-pass i form af to brydere i bunden af aggregatet.

113 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-9 Side 112 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Nødstrømstavlen No-break No-break tavledelen indeholder: Afbryder for tilgang fra nobreakaggregatet. 3 Stk afgangsfelter for gruppeafgange. Der er en afbryder i hvert felt for afbrydelse i forbindelse med udvidelse af installationen. Der er en del disponibel plads. Direkte kabeltilslutning af hovedledning for elforsyning af gammel nobreakgruppetavle. Short-break Short-break tavledelen forsynes fra nettet under normal drift og fra dieselgeneratoren under netsvigt. Short-break tavledelen indeholder: maximalafbryder i afgang for short-breakforsynet pumpetavle. maximalafbryder i afgang for no-break ensretter maximalafbryder i afgang for no-break statisk switch 2 Stk afgangsfelter for gruppeafgange. Der er en afbryder i hvert felt for afbrydelse i forbindelse med udvidelse af installationen. Der er en del disponibel plads. By-pass Mellem den no-breakforsynede skinnen og den short-breakforsynede findes en by-pass afbryder 14Q1 som kan anvendes i forbindelse med at nobreakanlægget skal afbrydes og no-breakskinnen skal short-breakforsynes. Afbryderen må kun anvendes som angivet i vejledningen til Afbrydelseeller Opstart af no-break anlæg som dels findes i lomme på tavlefronten eller i bilag anlægsdokumentationen for hhv. syd og nord. Overvågning Der er følgende tilbagemeldinger fra lavspændingstavlen til SRO-anlægget: underespændingsrelæer på nettilgang, generatortilgang og afgang fra no-breakanlæg alle brydere, kontaktorer og maksimalafbrydere o.lign. for sluttet eller brudt funktion analog måling af kølevandstemperatur, afgivne effekt og frekvens fra stand-by anlæg div. fejlsignaler fra stand-by anlæg div. fejlsignaler fra no-break anlæg lokal/automatisk drift (omskifterkontakt)

114 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-10 Side 113 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall styrespændingssvigt Overvågningen anvendes til generering af alarmer, fejl og meddelelser styring af trafikreguleringsanlægget, i tilfælde af kritiske situationer med spændingssvigt etablerer hastighedsbegrænsning eller fuld stop i tunnelen registrering af driftstider for de to stand-by anlæg Fordelingstavler Hovedtavler Lokalbetjening. Alle til- og afgange betjenes på tavle front. Sammenkobling af to hovedtavler i samme portalbygning kan kun fortages ved lokalbetjening. Dog er der gensidig spærring, således at skinnekobleren ikke kan indkobles, uden at mindst en af hovedtavlernes indgangsafbryder er udkoblet. Det er muligt at vælge, hvilken hovedtavle nødforsynings-hovedtavlen i det enkelte tavlerum skal forsynes fra og det sikres, at de ikke kan indkoble samtidig, ved 1 stk. nøgle for 2 afbryder. Betjening interface pr.afbryder (indgangsafbrydere og skinnekobler) Lampe for styrestrøm OK" Omskifter for lokal - Auto (Fælles for afbryderne) Omskifter for afbryder Ind - Ud (kan kun betjenes i lokal) Lampe for afbryder Klar (lyser når afbryder er klar til indkobling) Lampe for anlæg i Lokal (Fælles for afbryderne) De to afbryder for nødforsyningshovedtavle betjenes lokalt direkte på afbryderne i tavlefronten,der er monteret mekanisk spærring, således at afbryderne ikke kan indkoble samtidig. Ved 1 stk. nøgle for 2 afbryder. Betjenings interface for øvrige afbryder 0-1 Håndtag for lokal betjening Betjenings interface i øvrigt: 3 stk. amperemeter m/ maks. visning i hvert indgangsfelt. 1 stk. voltmeter og omskifter i hvert indgangsfelt.

115 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-11 Side 114 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Betjening fra rampepanel. Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanelet Betjening vha. SRO-anlæg. Den generelle betjening af SRO-anlægget er beskrevet i Betjeningsvejledning til teknikprogram bilag Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. I anlægsmenuen findes en knap for Elforsyning. Ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for forsyningsoversigten. Skærmbilledet indeholder følgende knapper for hhv. syd og nord: Højspændingsanlæg Hovedtavler SPA/NPA 1-2 Normalforsynet tavler SPA/NPA Normalforsynet tavler SPA/NPA Nødforsyning SPA/NPA 3 Stan-by tavler SPA/NPA No-break tavler SPA/NPA Nedenstående er beskrevet ud fra syd, der er de samme skærmbilleder for nord. Ved påvirkning af knappen Hovedtavler SPA 1-2 fremkommer skærmbilledet med oversigt over alle bryder i SPA 1-2. Udover status på alle bryder, aktuel KW SPA 1, aktuel KW SPA 2, Maksimal KW SPA 1 og Maksimal KW SPA 2 indeholder skærmbilledet flg. knapper: Alarmblokering Ventilation i tavlerum Vent. i tavlerum Reset af maksimal KW SPA 1 Reset Reset af maksimal KW SPA 2 Reset Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: alarmblokering af alarmer for SPA 1 Bloker alarmblokering af alarmer for SPA 2 Bloker alarmblokering af alarmer for skinnekobler Bloker alarmblokering af alarmer for ventilation tavlerum Bloker ophævning af alarmblokeringer for SPA 1 Ophæv ophævning af alarmblokeringer for SPA 2 Ophæv ophævning af alarmblokeringer for skinnekobler Ophæv ophævning af alarmblokeringer for ventilation tavlerum Ophæv

116 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-12 Side 115 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ved påvirkning af knappen Vent. i tavlerum fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start ventilator høj (kun i syd) Start ventilator lav (benævnt start ventilator i nord) Stop ventilator Ventilator i auto Bilag. Bilag Eldokumentation for gruppetavler til ventilation Gruppetavler Gruppetavlens normale funktioner styres automatisk, lokalt på tavlen eller fjernbetjenes manuelt fra PC arbejdsstationen. Lokalbetjening Der kan der kun fortages lokal betjening når omskifter for Lokal/Auto står i position Lokal. Ventilator i tavlerum (sdr portalbygning)har følgende betj.muligheder: omskifter Lokal betjening og Automatik omskifter Lav hast. og Slukket og Høj hast. Lampe for lokal betjenings. (hvid) Lampe for termo fejl. (rød) Lampe for drift. (grøn) Ventilatorerne i tavlerum (ndr portalbygning)har følgende betj.muligheder: omskifter Lokal betjening og Automatik. omskifter Slukket og Tændt. Lampe for lokal betjenings. (hvid) Lampe for termo fejl. (rød) Lampe for drift. (grøn) Ventilatorerne i transformerrum har følgende betjenings muligheder: omskifter Lokal betjening og Automatik. omskifter Slukket og Tændt. Lampe for lokal betjenings. (hvid) Lampe for termo fejl. (rød) Lampe for drift. (grøn) Der er ingen lokalbetjening af lavspændingsreserve-forsyningskablet.

117 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-13 Side 116 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Betjening fra Rampepanel. Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanel. Betjenings vha. SRO-anlæg. Betjening fra SRO-anlæget er beskrevet under Hovedtavler, betjening og højspændingstavler, betjening. Bilag. Bilag Eldokumentation for Gruppetavler for diverse Belysningsanlæg Belysningsanlægget styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed for at styre belysningsanlægget manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen og manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. Lokalbetjening. Generelt kan der kun fortages lokalbetjening når omskifter Lokal/Auto står i pos. Lokal. Grundtrinet kan ialt betjenes 4 steder på tavlerne, 2 steder i syd for hhv. østrør yderside og vestrør yderside, og 2 steder i nord for hhv. østrør midterside og vestrør midterside. Alle 4 steder har følgende betjenings muligheder: omskifter for lokal - Auto, er omskifter i lokal giver dette fuld lys på de pågældende armaturer. Lampe for Drift, lyser ved både fuld og dæmpet lys. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Fejl sikring, lyser når en sikring, til hørende grundtrinet i tavlen udkobler. Rampetrinet kan ialt betjenes 2 steder på tavlerne, i syd for østrør indkørsel, og i nord for vestrør indkørsel. Begge steder har følgende betjenings muligheder: omskifter for lokal - Auto omskifter for Slukket - Tændt Lampe for Drift, lyser ved både fuld og dæmpet lys. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Fejl sikring, lyser når en sikring, til hørende rampetrinet i tavlen udkobler. Tillægstrinene 1 og 2 kan hver ialt betjenes 4 steder på tavlerne: I syd Tillægstrin 1 vestrør udkørsel Tillægstrin 1 østrør indkørsel Tillægstrin 2 vestrør udkørsel

118 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-14 Side 117 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall I nord Tillægstrin 2 østrør indkørsel Tillægstrin 1 vestrør indkørsel Tillægstrin 1 østrør udkørsel Tillægstrin 2 vestrør indkørsel Tillægstrin 2 østrør udkørsel Tillægstrinene har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Slukket - Tændt Lampe for Drift. Lampe for anlæg i Lokal. Lampe for Fejl sikring, lyser når en sikring, til hørende tillægstrinet i tavlen udkobler. Rampebelysningen kan ialt betjenes 3 steder på tavlerne, 2 steder i nord for hhv. åben rampe østrør og åben rampe vestrør, og 1 sted i syd for åben rampe vestrør. Alle 3 steder har følgende betjenings muligheder: omskifter for lokal - Auto omskifter for Slukket - Tændt Lampe for Drift. Lampe for anlæg i Lokal. Lampe for Fejl sikring Manuel betjening fra rampepanel. Betjening af belysningsanlægget fra rampepanelerne er beskrevet under afsnit Betjening fra SRO-anlæg. Den generelle betjening af SRO-anlægget er beskrevet i Betjeningsvejledning til teknikprogram bilag Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. I anlægsmenuen findes en knap for Belysningsanlægget Belysning ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over belysningsanlæg. Udover status for de enkelte belysningstrin, aktuel lysniveau og aktuel lystrin indeholder skærmbilledet følgende knapper: Alarmblokering Luminanskurver Parametrering Lysmåler grundtrin G (4 stk.) rampetrin R (2 stk.)

119 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-15 Side 118 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall tillægstrin 1 T1 (4 stk.) tillægstrin 2 T2 (4 stk.) rampebelysning B (3 stk.) Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med knapper for alarmblokering/ophævning ( blokér og ophæv )af alt belysning i et helt tunnelrør og alarmblokering/ophævning for de enkelte belysningstrin. Yderligere er der alarmblokering/ophævning for lysmåler nord og syd. Ved påvirkning af knappen Luminanskurver fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: kurve for østrør SPA kurve for vestrør NPA Ovenstående 2 knapper giver en kurve over lysniveauet set i forhold til ind- og udkobling af de enkelte belysningstrin Ved påvirkning af knappen Parametrering fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: kalenderurprogram, her er der mulighed for at justere alle parameter for kalenderurprogrammet. Ind-/udkoblingsniveauer, her vises matrix for ind- /udkoblingsniveauer og der mulighed for justering af N1-N3. Tidsforsinkelser mv., her kan diverse tidsindstillinger justeres. Dæmpningsprocenter auto, her kan dæmpningsprocenterne justeres for grund- og rampetrin. Ved påvirkning af knappen for grundtrin G fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Dæmp belysning Fuld belysning Belysning i auto justering af dæmpesignal i manuel Justér Ved påvirkning af knappen for rampetrin R fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Dæmp belysning Fuld belysning Sluk belysning Belysning i auto justering af dæmpesignal i manuel Justér

120 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-16 Side 119 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ved påvirkning af knappen for tillægstrin 1 eller 2 T1 / T2 fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Tænd belysning Sluk belysning Belysning i auto Ved påvirkning af knappen for rampebelysning B fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Tænd belysning Sluk belysning Belysning i auto Ved påvirkning af knappen Lysmåler fremkommer skærmbilledet med følgende: Aktuel visning af lys niveau Max. niveau visning Min. niveau visnig Reset max. niveau visning Reset min. niveau visning fejlmelding af lysmåler Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Bilag. Bilag Eldokumentation for Belysningsanlæg

121 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-17 Side 120 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tunnelventilation Tunnelventilationsanlægget styres normalt automatisk af CO/NO-måler og brandalarmanlægget via en PC. Anlægget kan styres manuelt fra en PCterminal i kontrolrummet og lokalt ved hjælp af betjeningstryk placeret på tavlernes front. Styrring og overvågning Al styring og overvågning varetages af et SRO-anlæg, bestående af to PLC'er og en PC'er. Der opereres med 3 forskellige niveauer for styring af ventilationsanlægget: Lokalt via betjening på lavspændingstavlens front. Manuelt via PLC'er og PC'er. Automatisk via PLC'er. De 3 styreniveauer er vist i prioriteret orden. For alle niveauer gælder, at de kan overtage styringen fra laverestående niveauer. Manuel og automatisk styring er beskrevet under del Rampepanelstyring er beskrevet under del Lokalbetjening fra lavspændingstavler På fronten af en lavspændingstavle er der for hver 9 ventilatorer mulighed for at stille tavlen i lokalbetjeningsposition. Det bevirker at den automatiske og manuelle styring for de valgte ventilatorer sættes ud af drift. Ventilatorerne reverseres i grupper af 9 stk. Hver motor kan startes og stoppes enkeltvis ved hjælp af trykkontakten placeret i frontlågen til den respektive ventilators tavlefelt. Den valgte ventilationsretning indikeres med lamper på tavlefronten. Ligeledes er der lampeindikation for drift af hver enkelt ventilator. Indikation af om lamperne er virksomme fås ved tryk på et lampetest-tryk. Halvdelen af ventilatorerne i et tunnelrør forsynes fra nordre portal og den resterende halvdel forsynes fra den søndre. Ventilatorerne forsynet fra en portalbygning kan kun lokalbetjenes fra denne lavspændingstavle. Operatøren som betjener lokalt har fuld kontrol over indkoblingsrækkefølge og tiden her imellem. Som sikkerhed er der ved reversering dog indlagt en tidsforsinkelse svarende til motorernes udløb.

122 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-18 Side 121 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Det er ikke muligt at reversere ventilatorgrupperne nærmest solafskærmningerne ved hver tunnelindkørsel. Efter termofejl er det muligt at resette termorelæet fra tavlefronten. Manuel styring Ventilationsanlægget kan styres manuelt fra PC arbejdes stationen i søndre portalbygning. Man har mulighed for at ændre ventilationsretningen, starte og stoppe de enkelte ventilatortrin, samt starte og stoppe de enkelte ventilatorer. Overvågning Der er følgende tilbagemeldinger fra lavspændingstavlen til SRO-anlægget: strømmåling for hver motor (strømmålerelæ) overbelastningsindikering per motor (termorelæ) lokal/automatisk drift (omskifterkontakt) ventilationsretning pr. gruppe af 9 (hjælpekontakt) Ved at overvåge om hver enkelt ventilator er driftsklar har SRO-anlægget mulighed for at overspringe ventilatoren i styringen og automatisk indkoble en anden. Dette giver samtidig mulighed for at generer en alarm, når der er mindre end det tilladelige antal driftsklar ventilatorer i et tunnelrør. Ved at overvåge hver enkelt ventilator opnås samtidig en fleksibel styring, som er forberedt på et ændret antal ventilatorer. Der registreres driftstider for hver enkelt ventilator. Der er følgende tilbagemeldinger fra CO/NO måler til SRO-anlægget. NO over stop-, start- eller alarmniveau. CO over stop-, start- eller alarmniveau. Fejl på NO. Fejl på CO. Blokering af alarmer Der kan etableres to former for blokering af alarmer fra ventilationsanlægget. Den ene blokerer for videresendelse af alarmer til politiet samt blokerer for etablering af trafikrestriktioner. Denne blokering anvendes typisk ved afprøvning af ventilatorerne, fordi man ønsker at generere alarmer til politiet eller sætte en trafikrestriktion som følge af en bevidst handling.

123 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-19 Side 122 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Den anden blokering blokerer for, at der kan genereres alarmer i SROanlægget. Denne blokering anvendes typisk, når en komponent har genereret flere alarmer, fordi den er fejlbehæftet, og derfor kan man fejlmelde komponenten, f.eks. en NO-måler. Henvisninger Afsnit Rampepanelstyring Bilag og Tegninger Ventilationsinstallation, nøgleskema, reversering Ventilationsinstallation, nøgleskema, ventilatorstart. Bilag Eldokumentation for gruppetavler til ventilation Afvandingsanlæg Den generelle betjening af SRO-anlægget er beskrevet i Betjeningsvejledning til teknikprogram bilag Henvisninger. Afsnit Afsnit Afsnit Bilag. Bilag Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Afvandingsanlæg, vedligehold. Beskrivelse af vedligehold SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning Eldokumentation for Afvandingsanlæg Generelt Styring og overvågning Ved udskiftning eller større renoveringer af pumper, skal strømmålerelæerne efterjusteres. Dette da nye/renoverede pumper kan trække andre strømme end de gamle/urenoverede Afvandingsanlæg sdr. rampebassin Afvanding af sdr. rampebassin styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed for at styre det manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen og manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. Lokalbetjening.

124 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-20 Side 123 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Generelt kan der kun fortages lokalbetjening når omskifter Lokal/Auto står i pos. Lokal. Betjening af pumpe 1 og 2 i sdr. rampebassin er placeret på tavle SPA 1.3 og har hver for sig følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra flowswichen. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl Manuel betjening fra rampepanel. Betjening af afvandingsanlægget fra rampepanelerne er beskrevet under afsnit Betjening fra SRO-anlæg. Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. I anlægsmenuen findes en knap for Afvandingsanlægget Afvanding ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over Afvandingsanlæg. Udover status for de enkelte bassiner, indeholder skærmbilledet følgende knapper: Sdr. rampebassin Sdr. portalbassin tunnelbassin Ndr. portalbassin Fugekammer Ndr. rampebassin Motorvejsbassin Kurver, her vises kurver for de enkelte bassiner mellem aktuel vandstand og pumper i drift. Parametrering, her sættes diverse parameter for hele afvandingsanlægget. Ved påvirkning af knappen Sdr. rampebassin fremkommer skærmbilledet med oversigt over sdr. rampebassin udover status for pumper, belysning i bassiner og aktuel niveau indeholder skærmbilledet følgende knapper: Pumpe 1 Pumpe 2 Flowmåler Niveau-udstyr Alarmblokering

125 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-21 Side 124 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med knapper for alarmblokering/ophævning ( blokér og ophæv )af alle alarmer tilknyttet sdr. rampebassin. Ved påvirkning af knappen Pumpe 1 eller Pumpe 2 fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start pumpe Stop pumpe Pumpe i auto Ved påvirkning af knappen Flowmåler fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: fejlmelding af Flowmåler ophævning af fejlmelding Ved påvirkning af knappen Niveau-udstyr fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Aktuel visning af niveau Max. niveau visning Min. niveau visnig Reset max. niveau visning Reset min. niveau visning fejlmelding af analog niveau måler Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld fejlmelding af vippeafbryder Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Afvandingsanlæg sdr. portalbassin Afvanding for sdr. portalbassin styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed for at styre det manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen og manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. Lokalbetjening. Generelt kan der kun fortages lokalbetjening når omskifter Lokal/Auto står i pos. Lokal. Betjening af pumpe 1 og 2 i sdr. portalbassin er placeret på tavle SPA 3.2 og har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start

126 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-22 Side 125 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra flowswichen. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl Betjening af ventilator 1 og 2 i sdr. portalbassin er placeret på tavle SPA 1.3 og har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra strømmålerelæ. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl Betjening via SRO-anlæg. I anlægsmenuen findes en knap for Afvandingsanlægget Afvanding ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over Afvandingsanlæg. Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. Udover status for de enkelte bassiner, indeholder skærmbilledet følgende knapper: Sdr. rampebassin Sdr. portalbassin tunnelbassin Ndr. portalbassin Fugekammer Ndr. rampebassin Motorvejsbassin Kurver, her vises kurver for de enkelte bassiner mellem aktuel vandstand og pumper i drift. Parametrering, her sættes diverse parameter for hele afvandingsanlægget. Ved påvirkning af knappen Sdr. portalbassin fremkommer skærmbilledet med oversigt over sdr. portalbassin udover status for pumper, ventilatorer, belysning i bassiner og aktuel niveau for gas/vand indeholder skærmbilledet følgende knapper: Pumpe 1 Pumpe 2 Flowmåler Niveau-udstyr Gasmåler Alarmblokering Ventilation

127 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-23 Side 126 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med knapper for alarmblokering/ophævning ( blokér og ophæv )af alle alarmer tilknyttet sdr. portalbassin. Ved påvirkning af knappen Pumpe 1 eller Pumpe 2 fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start pumpe Stop pumpe Pumpe i auto Ved påvirkning af knappen Ventilation fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start ventilator 1 Stop ventilator 1 Ventilator 1 i auto Start ventilator 2 Stop ventilator 2 Ventilator 2 i auto Ved påvirkning af knappen Flowmåler fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: fejlmelding af Flowmåler ophævning af fejlmelding Ved påvirkning af knappen Niveau-udstyr fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Aktuel visning af niveau Max. niveau visning Min. niveau visnig Reset max. niveau visning Reset min. niveau visning fejlmelding af analog niveau måler Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld fejlmelding af vippeafbryder Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Ved påvirkning af knappen Gasmåler fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Aktuel visning af gas niveau Max. gas niveau visning Min. gas niveau visnig Reset max. gas niveau visning

128 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-24 Side 127 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Reset min. gas niveau visning fejlmelding af analog gasmåler Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Henvisninger. Afsnit Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring.

129 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-25 Side 128 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afvandingsanlæg tunnelbassin Afvanding for tunnelbassin styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed for at styre det manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen og manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. Lokalbetjening. Generelt kan der kun fortages lokalbetjening når omskifter Lokal/Auto står i pos. Lokal. Betjening af pumpe 1 i tunnelbassinet er placeret på tavle SPA 3.2 Betjening af pumpe 2 i tunnelbassinet er placeret på tavle NPA 3.2 Pumperne har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra flowswichen. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl Betjening af ventilator 1 i tunnelbassinet er placeret på tavle SPA 1.3 Betjening af ventilator 2 i tunnelbassinet er placeret på tavle NPA 1.3 Ventilatorerne har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra strømmålerelæ. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl Betjenings fra SRO-anlæg. I anlægsmenuen findes en knap for Afvandingsanlægget Afvanding ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over Afvandingsanlæg. Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. Udover status for de enkelte bassiner, indeholder skærmbilledet følgende knapper: Sdr. rampebassin Sdr. portalbassin tunnelbassin Ndr. portalbassin

130 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-26 Side 129 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Fugekammer Ndr. rampebassin Motorvejsbassin Kurver, her vises kurver for de enkelte bassiner mellem aktuel vandstand og pumper i drift. Parametrering, her sættes diverse parameter for hele afvandingsanlægget. Ved påvirkning af knappen Tunnelbassin fremkommer skærmbilledet med oversigt over Tunnelbassin udover status for pumper, ventilatorer, belysning i bassiner og aktuel niveau for gas/vand indeholder skærmbilledet følgende knapper: Pumpe 1 Pumpe 2 Flowmåler Niveau-udstyr Gasmåler Alarmblokering Ventilation Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med knapper for alarmblokering/ophævning ( blokér og ophæv )af alle alarmer tilknyttet tunnelbassinet. Ved påvirkning af knappen Pumpe 1 eller Pumpe 2 fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start pumpe Stop pumpe Pumpe i auto Ved påvirkning af knappen Ventilation fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start ventilator 1 Stop ventilator 1 Ventilator 1 i auto Start ventilator 2 Stop ventilator 2 Ventilator 2 i auto Ved påvirkning af knappen Flowmåler fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: fejlmelding af Flowmåler ophævning af fejlmelding

131 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-27 Side 130 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ved påvirkning af knappen Niveau-udstyr fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Aktuel visning af niveau Max. niveau visning Min. niveau visnig Reset max. niveau visning Reset min. niveau visning fejlmelding af analog niveau måler Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld fejlmelding af vippeafbryder (forceret start) Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld fejlmelding af vippeafbryder (Vand på kørebanen) Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Ved påvirkning af knappen Gasmåler fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Aktuel visning af gas niveau Max. gas niveau visning Min. gas niveau visnig Reset max. gas niveau visning Reset min. gas niveau visning fejlmelding af analog gasmåler Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Henvisninger. Afsnit Bilag. Bilag Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Eldokumentation for Afvandingsanlæg Afvandingsanlæg ndr. portalbassin Afvanding for ndr. portalbassin styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed for at styre det manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen og manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. Lokalbetjening. Generelt kan der kun fortages lokalbetjening når omskifter Lokal/Auto står i pos. Lokal.

132 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-28 Side 131 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Betjening af pumpe 1 og 2 i ndr. portalbassin er placeret på tavle NPA 3.2 og har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra flowswichen. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl Betjening af ventilator 1 og 2 i ndr. portalbassin er placeret på tavle NPA 1.3 og har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra strømmålerelæ. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl Betjening fra SRO-anlæg. Se under afsnit Sdr. portalbassin. Henvisninger. Afsnit Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Afvandingsanlæg ndr. rampebassin Afvanding for ndr. rampebassin styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed for at styre det manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen og manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. Lokalbetjening. Generelt kan der kun fortages lokalbetjening når omskifter Lokal/Auto står i pos. Lokal. Betjening af pumpe 1 og 2 i ndr. rampebassin er placeret på tavle NPA 1.3 og har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra flowswichen. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl

133 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-29 Side 132 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Betjening af ventilator ndr. rampebassin er placeret på tavle NPA 1.3 og har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra strømmålerelæ. Lampe for anlæg i Lokal Lampe for Termo fejl Betjening fra SRO-anlæg. Den generelle betjening af SRO-anlægget er beskrevet i Betjeningsvejledning til teknikprogram bilag I anlægsmenuen findes en knap for Afvandingsanlægget Afvanding ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over Afvandingsanlæg. Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. Udover status for de enkelte bassiner, indeholder skærmbilledet følgende knapper: Sdr. rampebassin Sdr. portalbassin tunnelbassin Ndr. portalbassin Fugekammer Ndr. rampebassin Motorvejsbassin Kurver, her vises kurver for de enkelte bassiner mellem aktuel vandstand og pumper i drift. Parametrering, her sættes diverse parameter for hele afvandingsanlægget. Ved påvirkning af knappen Ndr. rampebassin fremkommer skærmbilledet med oversigt over Ndr. rampebassin udover status for pumper, ventilatorer, belysning i bassiner og aktuel niveau for gas/vand indeholder skærmbilledet følgende knapper: Pumpe 1 Pumpe 2 Pumpe 3 Flowmåler Niveau-udstyr Gasmåler Alarmblokering

134 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-30 Side 133 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ventilation Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med knapper for alarmblokering/ophævning ( blokér og ophæv )af alle alarmer tilknyttet Ndr. rampebassinet. Ved påvirkning af knappen Pumpe 1, Pumpe 2 eller Pumpe 3 fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start pumpe Stop pumpe Pumpe i auto Ved påvirkning af knappen Ventilation fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Start ventilator Stop ventilator Ventilator i auto Ved påvirkning af knappen Flowmåler fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: fejlmelding af Flowmåler ophævning af fejlmelding Ved påvirkning af knappen Niveau-udstyr fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Aktuel visning af niveau Max. niveau visning Min. niveau visnig Reset max. niveau visning Reset min. niveau visning fejlmelding af analog niveau måler Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld fejlmelding af vippeafbryder (forceret start) Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Ved påvirkning af knappen Gasmåler fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Aktuel visning af gas niveau Max. gas niveau visning Min. gas niveau visnig Reset max. gas niveau visning Reset min. gas niveau visning fejlmelding af analog gasmåler Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld

135 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-31 Side 134 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Henvisninger. Afsnit Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Afvandingsanlæg motorvejsbassin Afvanding for motorvejsbassin styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed for at styre afvandingsanlægget manuelt på pc arbejdsstationen Lokalbetjening. Pumperne kan kun startes og stoppet lokalt på tavle i motorvejsbassin. Manuel betjening fra rampepanel. Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanelet. Betjening fra SRO-anlæg. I anlægsmenuen findes en knap for Afvandingsanlægget Afvanding ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over Afvandingsanlæg. Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. Udover status for de enkelte bassiner, indeholder skærmbilledet følgende knapper: Sdr. rampebassin Sdr. portalbassin tunnelbassin Ndr. portalbassin Fugekammer Ndr. rampebassin Motorvejsbassin Kurver, her vises kurver for de enkelte bassiner mellem aktuel vandstand og pumper i drift. Parametrering, her sættes diverse parameter for hele afvandingsanlægget. Ved påvirkning af knappen Motorvejsbassin fremkommer skærmbilledet med oversigt over motorvejsbassin udover status for pumper og belysning i bassiner indeholder skærmbilledet følgende knapper: Pumpe 1 og 2 Niveau-udstyr Alarmblokering

136 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-32 Side 135 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med knapper for alarmblokering/ophævning ( blokér og ophæv )af alle alarmer tilknyttet motorvejsbassin. Ved påvirkning af knappen Pumpe 1 og 2 fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: Tøm bassin ved påvirkning starter begge pumper og stoppe ved vippeafbryder for stop niveau. Ved påvirkning af knappen Niveau-udstyr fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: fejlmelding af vippeafbryder Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Henvisninger. Afsnit Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Afvandingsanlæg fugekammer Indledning Afvanding for fugekammer styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed for at styre afvanding for fugekammer, lokalt på tavlen og fra rampepaneler/beredskabscenter. Lokalbetjening. Generelt kan der kun fortages lokalbetjening når omskifter Lokal/Auto står i pos. Lokal. Betjening af pumpe 1 og 2 i fugekammeret er placeret på tavle NPA 1.3 og har følgende betjenings muligheder: 0-1 omskifter for lokal - Auto 0-1 omskifter for Stop - Start Lampe for Drift, lyser ved en sand tilbagemelding fra strømmålerelæ. Lampe for anlæg i Lokal Betjening fra SRO-anlæg. I anlægsmenuen findes en knap for Afvandingsanlægget Afvanding ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over Afvandingsanlæg. Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap.

137 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-33 Side 136 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Udover status for de enkelte bassiner, indeholder skærmbilledet følgende knapper: Sdr. rampebassin Sdr. portalbassin tunnelbassin Ndr. portalbassin Fugekammer Ndr. rampebassin Motorvejsbassin Kurver, her vises kurver for de enkelte bassiner mellem aktuel vandstand og pumper i drift. Parametrering, her sættes diverse parameter for hele afvandingsanlægget. Ved påvirkning af knappen Fugekammer fremkommer skærmbilledet med oversigt over fugekammer udover status for pumper og belysning i bassiner indeholder skærmbilledet følgende knapper: Niveau-udstyr Alarmblokering Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med knapper for alarmblokering/ophævning ( blokér og ophæv )af alle alarmer tilknyttet fugekammeret. Ved påvirkning af knappen Niveau-udstyr fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: fejlmelding af vippeafbryder Fejlmeld ophævning af fejlmelding Ophæv fejlmeld Henvisninger. Afsnit Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Portalbygning Klimaanlæg Klimaanlæg i sdr. portalbygning. Der er etableret aircondition på taget af bygning og ventilation i tavlerum

138 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-34 Side 137 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Køvarslingsanlæg Generelt Køvarslingsanlægget skal opfattes som en udvidelse til tunnelens trafikreguleringsanlæg. Køvarslingsanlægget består af to separate anlæg, henholdsvis nord og syd for tunnelen. Anlægsbetjeningen er delt op i et trafikprogram, som indeholder de trafikale betjeningsmuligheder, og et teknikprogram, som indeholder de mere tekniske betjeningsmuligheder. Køvarslingsanlægget har et interface til trafikreguleringsanlægget, som sikrer en glidende overgang mellem eventuelle trafikrestriktioner i de to anlæg (nærmere beskrevet i bilag ). Betjeningen af komponenterne fremgår af manualerne for de enkelte komponenter. Se følgende bilag. Styresystem Bilag Lysende hastighedstavler Bilag Mekaniske hastighedstavler Bilag Køvarslingstavler Bilag Undertavler Bilag Detektorkort Bilag Nødforsyning Bilag Styre- og overvågningsanlæg Alle de variable afmærkninger styres og overvåges af et PLC-program. Etablering af restriktioner kan igangsættes fra et af betjeningsstederne. Derudover kan alle de variable afmærkninger lokalbetjenes fra understationerne. Etablering af restriktioner Fra politigårdens PC og fra PC'er i kontrolrummet, kan alle restriktionstyper etableres. De samlede restriktionsmuligheder og deres virkemåde fremgår af 'Limfjordstunnelens trafikreguleringsanlæg samt køvarslingsanlæg - Betjeningsvejledning til trafikprogrammet', Bilag og af 'Limfjordstunnelens trafikreguleringsanlæg samt køvarslingsanlæg - Betjeningsmanual i politiets sorte mappe', Bilag Et af følgende betjeningssteder er altid indkoblet: POLITI KONTROLRUM

139 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-35 Side 138 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall NØDBETJENING Omskiftning mellem betjeningssteder forgår manuelt ved at dreje en knap i kontrolrummet eller hos politiet. Betjening fra politi Politiet forestår trafikafviklingen i og omkring Limfjordstunnelen. Til dette benyttes køvarslingsanlæggets trafikprogram. Køvarslingsanlægget fungerer automatisk. Politiet behøver i normale situationer ikke at betjene anlægget. Anlægget har dog mulighed for manuel hastighedsregulering, manuel udkobling og manuel skrivning af tekst til teksttavler. Disse betjeningsfaciliteter administreres af politiet. Køvarslingsanlægget kan betjenes enten fra Politigården eller fra Søndre portalbygning. Betjeningssted bestemmes på en omskifter hos politiet. Hvis kablet til politiet fejlrammes, så omskifteren ikke virker, sidder der en nøgleomskifter i Søndre portalbygning, som kan koble politiet helt ud. Nøglen til denne omskifter ligger hos politiet. Betjeningen af køvarslingsanlægget fra Politigården og fra Søndre portalbygning er beskrevet i 'Betjeningsmanual til sort mappe', Bilag samt 'Betjeningsvejledning til trafikprogrammet', Bilag I udrykningsinstruks er anvist, hvordan politiet skal forholde sig ved en brandalarm. Kontrolrum Lokalbetjening af en afmærkning foregår ved at dreje omskifteren, som typisk er placeret i lavspændingstavlen, fra position AUTO til position LOKAL. Ved siden af lokalbetjeningsomskifteren er placeret andre omskiftere, der benyttes for at køre afmærkningen i de forskellige positioner. Alarmanlæg og statistikprogrammer Alle alarmer opsamles i et alarmanlæg. Aktuelle alarmer og registrerede alarmer kan kaldes frem på skærmen. PC'en registrerer ligeledes data for køvarslingsanlægget, såsom driftstider for lysende tavler, forløb af restriktioner, inddata til tavler, varighed af restriktioner og hastighedsklassifikation. Disse emner er nærmere beskrevet i 'Limfjordstunnelens SRO-anlæg - Betjeningsvejledning til teknikprogrammet', Bilag

140 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-36 Side 139 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall PLC-program PLC-programmet indeholder for anlægget nord for tunnelen og for anlægget syd for tunnelen et hovedprogram, som varetager opgaver af overordnet karakter. Dertil kommer et underprogram for hver understation i anlægget, dvs. 6 underprogrammer for hvert delanlæg. Underprogrammerne varetager de lokale styringer og overvågninger. Se tegn for en oversigt over PLC-programstrukturen. Kildeteksten (udskrift) med kommentarer kan findes i Bilag PC-program PC-programmet er udviklet under SYSTEM 2000, som læser flag og adresser i PLC'en og på baggrund af disse genereres der dynamik til grafiske billeder og symboler på skærmen. Dokumentationen af PC-programmet kan findes i Bilag Backup af SYSTEM 2000 konfigurationen kan findes i Bilag Alarmer I forbindelse med det overordnede styre- og overvågningsanlæg bliver der genereret nogle alarmer på PLC'er, kommunikationen mellem disse samt nogle overordnede alamer, som gælder hele køvarslingsanlægget : KØVARSLINGSANLÆG XX. Lokalbetjening i mere end 8 timer. KØVARSLINGSANLÆG XX. Manuel betjening i mere end 8 timer. KØVARSLINGSANLÆG XX. Alarmblokering i mere end 8 timer. KØVARSLINGSANLÆG XX. Mindst 5 fejlramte hastighedstavler. KØVARSLINGSANLÆG XX. Mindst 5 fejlramte detektorspoler. UNDERSTATION XX. Alarmblokering. UNDERSTATION XX. Styrespændingssvigt X01. UNDERSTATION XX. Styrespændingssvigt X02. UNDERSTATION XX. Fejl på PLC-moduler. UNDERSTATION XX. Fejl på kommunikation til hovedstation. HOVEDSTATION XX. Fejl på PLC-moduler. Variable lysende hastighedstavler Tavlerne har mulighed for 7 visninger: forbud 90 forbud 70 forbud 50 ophæv 90 ophæv 70 ophæv 50 neutral

141 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-37 Side 140 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tavlerne er opbygget med Lysfibre, som er ført frem i tavlefronten. Alt efter hvilken visning, der er tale om, er bestemte dioder tændt. I neutral er ingen dioder tændt. For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlerne henvises til bilag For hver lysende tavle anvendes der 7 PLC-udgange og 13 PLC-indgange: PLC-udgange: - Sæt visning 4 (90) - Sæt visning 3 (70) - Sæt visning 2 (50) - Sæt visning 1 (ophæv) - Sæt visning 5 (forbud) - Tænd reduceret lys (tavlesnit) - Tænd varme (tavlesnit) PLC-indgange: - Visning 4 (90) sat fuld - Visning 4a (90) sat delvis - Visning 3 (70) sat fuld - Visning 3a (70) sat delvis - Visning 2 (50) sat fuld - Visning 2a (50) sat delvis - Visning 1 (ophæv) sat fuld - Visning 1a (ophæv) sat delvis - Visning 5 (forbud) sat fuld - Visning 5a (forbud) sat delvis - Reduceret indkoblet - Ej spændingssvigt (tavlesnit) - Automatik (tavlesnit) På baggrund af disse signaler, bliver der afgivet følgende alarmer til betjeningsanlægget: LYSENDE HASTIGHEDSTAVLE XX. Ulogisk visning. LYSENDE HASTIGHEDSTAVLE XX. Visning fungerer delvis. LYSENDE HASTIGHEDSTAVLE XX. Visning fungerer ikke. LYSENDE HASTIGHEDSTAVLE XX. Ej indkoblet reduceret. LYSENDE HASTIGHEDSTAVLESNIT XX. Spændingssvigt. LYSENDE HASTIGHEDSTAVLESNIT XX. Lokalbetjening. LYSENDE HASTIGHEDSTAVLESNIT XX. Manuel betjening.

142 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-38 Side 141 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Følgende tegninger beskriver styringen og overvågningen af de lysende hastighedstavler: Lysende tavler - Overvågning for ulogisk visning Lysende tavler - Overvågning for fejl på forbud eller ophæv Lysende tavler - Overvågning for fejl på lys eller visning Lysende tavler - Overvågning for visningsstatus Lysende tavler - Styring Tavlesnit - Styring/overvågning. Variable køvarslingstavler Tavlerne har mulighed for 2 visninger: køvarsling neutral Tavlerne er opbygget som de lysende hastighedstavler. For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlerne henvises til bilag For hver køvarslingstavle anvendes der 4 PLC-indgange og 3 PLC-udgange: PLC-udgange: PLC-indgange: - Sæt visning 1 (neutral) - Sæt visning 2 (kø) - Tænd varme - Visning 1 (neutral) sat - Visning 2 (kø) sat - Ej spændingssvigt - Automatik På baggrund af disse signaler, bliver der afgivet følgende alarmer til betjeningsanlægget: KØVARSLINGSTAVLE XX. Lys fungerer ikke. KØVARSLINGSTAVLE XX. Lys tændt uden ordre. KØVARSLINGSTAVLE XX. Ukendt position. KØVARSLINGSTAVLE XX. Forkert position. KØVARSLINGSTAVLE XX. Lokalbetjening. KØVARSLINGSTAVLE XX. Spændingssvigt.

143 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-39 Side 142 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Følgende rutediagrammer beskriver styringen og overvågningen af de variable køvarslingstavler: Tegn Overvågning for fejl og status på visning. Tegn Tavlesnit - Styring/overvågning. Variable teksttavler Teksttavlerne er opbygget med lysdioder, som kan vise i alt 13 karakterer efter eget ønske. For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlerne henvises til bilag For hver teksttavle er der anvendt 2 PLC-udgange og 3 PLC-indgange: PLC-udgange: PLC-indgange: - Tænd lys - Tænd varme - Fuld visning (alle dioder tændt) - Spændingssvigt - Automatik Den øvrige kommunikation med tavlen foregår serielt med RS485 kommunikation efter en specifik protokol. På baggrund af disse signaler, bliver der afgivet følgende alarmer til betjeningsanlægget: TEKSTTAVLE XX. Kommunikationssvigt. TEKSTTAVLE XX. Visning fungerer ikke. TEKSTTAVLE XX. Visning sat uden ordre. TEKSTTAVLE XX. Lokalbetjening. TEKSTTAVLE XX. Manuel betjening. TEKSTTAVLE XX. Spændingssvigt. Følgende rutediagrammer beskriver styringen og overvågningen af de variable teksttavler: Tegn Tavlesnit - Styring/overvågning. Tegn Teksttavler - Styring/overvågning. Variable mekaniske hastighedstavler i tilkørsel Tavlerne har mulighed for tre visninger: ophæv 70 blank forbud 50

144 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-40 Side 143 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tavlerne er opbygget ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie. For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlen henvises til bilag For hver mekanisk hastighedstavle er der anvendt 6 PLC-indgange og 5 PLCudgange: PLC-udgange: - Sæt visning 1 (ophæv 70) - Sæt visning 2 (blank) - Sæt visning 3 (forbud 50) - Tænd lys (tavlesnit) - Tænd varme (tavlesnit) PLC-indgange: - Visning 1 (ophæv 70) sat - Visning 2 (blank) sat - Visning 3 (forbud 50) sat - Lys tændt - Ej spændingssvigt (tavlesnit) - Automatik (tavlesnit) På baggrund af disse signaler, bliver der afgivet følgende alarmer til betjeningsanlægget: MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lys fungerer ikke. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lys tændt uden ordre. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Ukendt position. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Forkert position. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lokalbetjening. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Spændingssvigt. Følgende rutediagrammer beskriver styringen og overvågningen af de variable mekaniske hastighedstavler i tilkørslen fra Hjørring og Thisted: Tegn Mekaniske tavler - Overvågning for fejl og status på visning. Tegn Mekaniske tavler - Overvågning for lys. Tegn Mekaniske tavler - Styring. Tegn Tavlesnit - Styring/overvågning. Tegn Overordnet styring af V /12. Variable mekaniske hastighedstavler i tunnelområde Tavlerne har mulighed for 3 visninger: TYPE 1 TYPE 2 forbud 90 forbud 70 forbud 70 forbud 50

145 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-41 Side 144 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall neutral neutral Tavlerne er opbygget ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie. For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlerne henvises til bilag For hver mekanisk hastighedstavle i tunnelområdet er der anvendt 6 PLCindgange og 5 PLC-udgange: PLC-udgange: - Sæt visning 1 (forbud 90 eller 70) - Sæt visning 2 (forbud 70 eller 50) - Sæt visning 3 (neutral) - Tænd lys (tavlesnit) - Tænd varme (tavlesnit) PLC-indgange: - Visning 1 (forbud 90 eller 70) sat - Visning 2 (forbud 70 eller 50) sat - Visning 3 (neutral) sat - Lys tændt - Ej spændingssvigt (tavlesnit) - Automatik (tavlesnit) Tavlerne får deres visningsordre på baggrund af visningen på køvarslingsanlæggets inderste lysende hastighedstavlesnit. Endvidere får køvarslingsanlægget besked om tænding af tavlelys og tavlevarme gennem dette interface. Til dette formål er der oprettet 3 PLC-udgange og 2 PLC-indgange: PLC-udgange: - Ø91.45 / V94.90 viser forbud 50 - Ø91.45 / V94.90 viser forbud 70 - Ø91.45 / V94.90 viser forbud 90 PLC-indgange: - Lysniveau er højt (motorvejsbelysning) - Tænd varmelegeme i køvarslingsanlæg På baggrund af disse signaler, bliver der afgivet følgende alarmer til betjeningsanlægget: MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lys fungerer ikke. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lys tændt uden ordre. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Ukendt position. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Forkert position. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lokalbetjening. MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Spændingssvigt.

146 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-42 Side 145 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Følgende rutediagrammer beskriver styringen og overvågningen af variable mekaniske hastighedstavler i tunnelområdet: Tegn Mekaniske tavler - Overvågning for fejl og status på visning. Tegn Mekaniske tavler - Overvågning for lys. Tegn Mekaniske tavler - Styring. Tegn Tavlesnit - Styring/overvågning. Tegn Interface til tunnelanlæg. Detektorspoler For en mere uddybende teknisk beskrivelse af detektorspoler og detektorkort henvises til bilag For hvert detektorkort er der anvendt 6 PLC-indgange (digitale) og 2 PLCindgange (analoge): PLC-indgange (DI): PLC-indgange (AI): - Spole A belagt - Spole B belagt - Hastighed valid - Længde valid - Mod normal kørselsretning - Fejl på enkeltspoler (detektorsnit) - Hastighed - Længde På baggrund af disse signaler, bliver der afgivet følgende alarmer til betjeningsanlægget: DETEKTORSNIT XX. Fejlramt. DETEKTORSPOLE XX. Fejlmeldt. Følgende tegninger beskriver overvågningen og dataopsamlingen fra detektorspolerne: Overvågning af spoler Overvågning af dobbeltsløjfer Overvågning af detektorsnit Opsamling og udjævning af måledata Overvågning for høj trafik Styring af dataopsamling og udjævning ved kø- og hastighedsregulering.

147 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-43 Side 146 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Flugtvejsskilte Lokal betjening Der er ikke mulighed for lokalbetjening af flugtvejsskiltene. Manuel betjening fra rampepanel Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanel. Betjening fra SRO-anlæg Den generelle betjening af SRO-anlægget er beskrevet i Betjeningsvejledning til teknikprogram bilag Tekst mærket med svarer til teksten på den fysiske knap. I anlægsmenuen findes en knap for Alarmskabe og flugtvejsdøre Skabe/Døre ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for Alarmskabe og flugtvejsdører. Skærmbilledet indeholder følgende knapper: afstilling af alle alarmer på nødgennemgangsdører Afstil alarmer alarmblokering af alle alarmer Alarmblokering hver enkelt nødgennemgang N1, N2, N3, o.s.v. Ved påvirkning af knappen Afstil alarmer fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: afstilling af alle alarmer for nødgennemgangs-dørene Nødgennemgangsdører afstilling af alle alarmer for alarmskabe Alarmskabe Ved påvirkning af knappen Alarmblokering fremkommer skærmbilledet med følgende knapper: alarmblokering af alle alarmer Bloker alle ophævning af alle alarmblokeringer Ophæv alle Ved påvirkning af knappen N1 fremkommer skærmbilledet over den enkelte nødgennemgang med følgende knapper/lamper: fejlmelding af dørswitch i vestrør Fejlmeld fejlmelding af dørswitch i østrør Fejlmeld ophævning af fejlmelding af dørswitch i vestrør Fejlmeld ophævning af fejlmelding af dørswitch i østrør Fejlmeld alarmblokering af hele gennemgangsdør Bloker ophævning af alarmblokering af hele gennemgangsdør Ophæv Lampe for blink i skilt i vestrør blink

148 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-44 Side 147 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Lampe for blink i skilt i østrør blink Lampe for fast lys i skilt i vestrør Fast Lampe for fast lys i skilt i østrør Fast Bilag. Bilag Eldokumentation for flugtvejsskilte Jordingsanlæg Der er ingen betjening af dette anlæg SRO-anlæg Til betjening af SRO-anlægget henvises til 'Betjeningsvejledning til teknikprogrammet' bilag Der kan yderlige henvises til de enkelte anlægs afsnit under betjening. Terminologien for styring af anlæggene som SRO-anlægget overvåger: Der skelnes mellem automatisk styring, manuel styring og lokalbetjening. Automatisk styring foregår uden menneskelige indgreb. Styringen sker i den tekniske PLC på grundlag af tilbagemeldinger fra målestederne. Manuel styring sker fra PC'en i kontrolrummet (søndre portalbygning) og giver operatøren mulighed for at styre anlæggene udenom automatikken. Lokalbetjening foregår udenom SRO-anlægget og kræver, at omskiften som typisk er placeret i lavspændingstavlen der forsyner anlægget, stilles fra 'Automatik' til 'Lokalbetjening'. Når installationen lokalbetjenes, er SROanlæggets styring afbrudt, og det er derfor ikke muligt at foretage automatisk eller manuel styring. Bilag Betjeningsvejledning til teknik programmet, S Programdokumentation for Limfjordstunnelen, S Tegninger SRO-anlæg, Anlægsopbygning, Systemtegning

149 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-45 Side 148 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Alarmskabe Adgang til alarmskabe. Adgang til alarmskabet i forbindelse med servicearbejde kan ske ved at betjene drejeomskifter i SRO-tavlen i sdr. portlabyning eller fejlmelde alarmskabet fra PC'en i kontrolrummet. Når et alarmskab fejlmeldes vil lyset i symbolskilte over alarmskabet slukkes. Ved blokering af alarmer for en hel tunnelvæg via drejeomskifter vil lyset symboltskilte stadig være tændt. Efter serviceeftersyn og alarmskabet er fundet iorden, ophæves fejlmeldingen eller alarmblokeringen af en hel tunnelvæggen, alt efter om alarmskabet er fejlmeldt eller alarmblokeret. Hvis alarmskabet ikke er fejlmeldet eller ingen alarmblokering, vil der ved åbning af alarmskabet, blive etableret 50 km-hastighedsbegrænsning i samme tunnelrør som alarmskabet. Hvis man derefter også fjerne ildslukker vil der blive etableret fuld stop i begge tunnelrør. Blokering af alarmer. Alarmerne for åbning af alarmskabe og ved fjernelse af håndildslukker kan blokeres for et tunnelrør af gangen ved at betjene en drejeomskifter placeret i SRO-tavlen i tavlenrummet - drejeomskifteren blokerer for alarmer som alle alarmskabene på en tunnelvæg kan generere. Alarmer fra brandalarmanlægget kan blokeres ved at betjene to drejeomskiftere for samme tunnelrør, herved blokeres for brandtrykkene i alarmskabene. Blokeringen af alarmer bevirker at der ikke overføres alarmer til politiet og endvidere at der ikke etableres trafikrestriktioner. Fejlmelding af alarmskab. Hver enkelt alarmskab kan fejlmeldes som foretages fra PC'en i kontrolrummet i sdr. portalbygning. Fejlmelding bevirker at der ikke registreres om alarmskab er åben eller håndildslukker er fjernet. Når en brandalarmzone med alarmskabe er fejlmeldt er også brandtrykkene for den pågældende brandalarmzone fejlmeldt. Nødtelefon. Nødtelefonen kan uden at alarmeringssystemet iøvrigt påvirkes, bruges til at videregive meddelelser til politiet, samt i undtagelsestilfælde som kommunikationsmiddel til tunnelens kontrolrum. Der er mulighed for at blokere for forbindelse til politiet og kontrolrum fra en drejeomskifter i SRO-tavlen. Der kan blokeres for alle nødtelefoner i henholdsvis øst- og vesttunnelrør.

150 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-46 Side 149 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Brandalarmanlæg og brandbekæmpelsesudstyr Brandalarmanlæg Alarmskabe. Aktivering af brandalarm fra tunnelens alarmskabe foretages ved at aktivere brandtrykket i skabet. Brandtrykket er af "knus glas" type med påtrykt standard betjeningsvejledning. Afstilling af alarmer fra alarmskabe. I tilfælde at en alarm indgår fra et alarmskab skal alarmen afstilles både, fra brandalarmcentralens betjeningspanel ved indgangen til stueetage og fra politiets PC-plads eller PC i kontrolrummet. Først afstilles brandalarm på brandalarmanlæggets kontrolpanel ved indgangen til stueetagen. Lydgiver stoppes ved at trykke på knappen med horn-symbolte med et kryds henover. Herefter sættes nøglen fra den røde nøgleboks ved siden af kontrolpanelet i nøglehullet og drejes til vandret stilling.. Alarmafstilling sker ved at trykke på knappen med en buede pil på 180. Nøgle tages ud og hænges på plads igen. Herefter afstilles brandalarmen i afstillingsmenuen fra politiets betjeningsplads eller grafisk skærm i kontrolrummet. Kan afstilles i kontrolrum Portalbygninger. Aktivering af brandalarm fra tunnelens portalbygninger sker automatisk via iondetektorer der påvirkes af røgudvikling eller via de i no-breakrummene anbragte termomeldere, der påvirkes af unormal varmeudvikling. Er det en iondetektor, der har udløst alarmen, vil en glimlampe på siden af detektoren med blinksignal tilkendegive, at den har været påvirket. Termomeldere er ikke forsynet med signallampe, men et eftersyn vil godtgøre, om melderens glasrør er intakt. Afstilling af alarmer fra portalbygninger. Ved brandalarmering fra en portalbygning skal lokalerne undersøges, og årsagen til alarmen findes, inden alarmen afstilles. Herefter afstilles alarmen efter samme procedure som under afsnit Afstilling af alarmer fra alarmskabe. Blokering af brandalarmer. Blokering af brandalarmer, se del Alarmskabe.

151 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-47 Side 150 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Bilag Betjeningsvejledning for branalarmeringsanlæg Anlægsdokumentation for brandalarmanlæg Betjening hovedvandledning Hydromatventil Ved normale driftsbetingelser styres hydromatventilen automatisk. Stavsonderne i nordre og søndre portalbygning vil i tilfælde af et vist vandniveau indkoble motorværnet og ventilen vil lukke. I tilfælde af strømsvigt kan den i søndre portalbygning anbragte hydromatventil aktiveres manuelt. Ved "Fejl, hydromatventil" undersøges følgende: Om der er sket termiske udfald for relæ for hydromatventil. Om gruppe i no-break-syd tavle er intakt. Om stavsonders driftsplacering er normal. Såfremt hydromatventilen er lukket på grund af impuls fra en af de omtalte stavsonder, skal motorskabet ved hydromatventilen indkobles manuelt, og alarmen på kontroltavlen tilbagestilles. Frostsikring Er under udarbejdelse TV-anlæg Generelt. Anlægget styres dels automatisk, dels manuelt. Den manuelle betjening foregår fra en betjenings PC hos politiet og en betjenings PC i kontrolrummet. Billederne fra kameraerne kan ses på 4 stk. monitorer hos politiet samt 4 stk. monitorer i kontrolrummet. Billedet fra den 1. monitor hvert sted kan endvidere ses på betjenings PCen. Fra PCerne er placeringen af de enkelte kameraer vist grafisk på oversigts kort. Man kan vælge hvilke kameraer man ønsker vist på de forskellige monitorer og man kan operere styrbare kameraer (panorering, tiltning, zoom, valg af prepositions).

152 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-48 Side 151 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Betjeningen fra de to betjeningssteder foregår uafhængigt af hinanden. Vejledning i betjening af ITV-anlægget fra betjenings PC er beskrevet i bilag Betjeningsvejledning Kamera anlæg. SRO-anlægget foretager automatisk indkobling af relevante kameraer på monitorerne ved: Åbning af alarmskab Åbning af nøddør Detektering af høje læs Behov for kørsel med svingbomme Alarm fra uheldsdetekteringsanlæg(*)(**) Der er tilsluttet video båndoptagere til ITV-matricen. SRO-anlægget foretager automatisk igangsætning af en 2 minutters optagelse ved: Åbning af alarmskab(**) Åbning af nøddør(**) Detektering af høje læs Alarm fra uheldsdetekteringsanlæg(*)(**) *: Uheldsdetekteringsanlægget er pt. ude af drift. **: Denne funktion kan frakobles via SRO-anlægget i teknikprogrammets skærmbillede for uheldsdetektering, se betjeningsmanual ved bilag Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual Bilag Betjeningsvejledning Kamera anlæg Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual Telefonanlæg Nødtelefonanlæg. Opkald fra en nødtelefon sker ved at man løfter telefonens talerør, hvorved centralen automatisk ringer op til et forudprogrammeret nummer hos Aalborg politi. Den vagthavende kan ud fra nummervisning på sin telefon se fra hvilken nødtelefon opkaldet kommer. Forbindelsen afbrydes når nødtelefonens talerør hænges på sin rette plads. Telefon-, fax- og modem linier Der kan ringes internt mellem enheder i anlægget, eller der trykkes 0 for at få en linie ud.

153 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-49 Side 152 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Test, vedligehold, fejlsøgning og fejlretning Se bilag samt gældende tjek-skemaer Trafikreguleringsanlæg Generelt. Betjening skal her forstås i bredere betydning, idet afsnittet både behandler betjening som den direkte kommandogivning til styresystemet, som myndighedernes udrykningsmetoder ved ulykker og som vedligeholdelsesfirmaernes betjening af anlæggets enkelte komponenter. Trafikreguleringsanlægget har en kobling til køvarslingsanlæggene (beskrevet under afsnit 6.2.8), som sikrer glidende overgang mellem eventuelle restriktioner i anlæggene (nærmere beskrevet i bilag ). Trafikreguleringsanlægget betjenes af følgende myndigheder og firmaer med de angivne ansvarsområder: Myndighed/Firma: Politi Brandvæsen Falck Aalborg Komm. Elforsyning Strøm Hansen A/S Specialfirmaer Ansvarsområde: Betjening af styresystem og udrykning til brande og ulykker. Udrykning til brande. Udrykning til brande og ulykker. Bestilling af restriktioner hos politiet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde. Betjening af trafikreguleringsanlæggets enkelte dele i forbindelse med fejlfinding og vedligeholdelse. Under Strøm Hansens ansvar kan specialfirmaer betjene deres respektive anlægsdele CO- /NO x -måling Generelt CO- /NO x -måleenhederne er leveret af Duetoc A/S og er af fabrikat Bieler + Lang. Signalerne fra CO- /NO x -måleenhederne styrer automatisk ventilationsanlægget via SRO-anlægget. Der forekommer ingen manuel betjening af CO- /NO x -måleenhederne. I kontrolrummet i sdr. portalbygning muligt at aflæse tunnelrørenes aktuelle CO- /NO x -koncentrationer.

154 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-50 Side 153 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Blokering af signaloverførsel til SRO-anlægget Fra PC'en i kontrolrummet er det muligt at blokere for signaloverførsel fra CO- /NO x -måleenhederne til SRO-anlægget. Blokeringen vil typisk blive anvendt når en CO- /NO x -måleenhed er fejlbehæftet Rampepaneler Indledning Fra rampepanelerne kan følgende anlæg betjenes: Belysningsanlæg Ventilationsanlæg Trafikanlæg Afvandingsanlæg Rampepaneler er aflåst, for betjening, med Ruko systemnøgle TUN. Betjeningsknapperne er placeret på en svingramme bag tavle låge. Lokal betjening Ikke relevant. Manuel betjening Belysningsanlæg: Der er mulighed for af sætte fuld lys på alt lys i tunnelen, for hhv. øst- og vestrøret, med omskifteren Auto - Fuld lys. Omskifteren overstyrer automatikken og manuel betjening fra pc arbejdsstationen, men ikke lokalbetjening på tavlen. Ventilationsanlæg: På rampepanelerne kan ventilationsanlægget styres uafhængigt for de to tunnelrør. Når omskifteren AUTO-MANUEL drejes i AUTO kan ventilationsanlægget ikke betjenes fra rampepanelerne, betjeningstrykkene i rampepanelet gøres inaktiv og ventilationsanlægget styres automatisk på baggrund af CO/NO målingerne i tunnelen. Når omskifteren AUTO-MANUEL drejes i MANUEL afbrydes den automatisk styring i SRO anlægget. Ventilationstrinet skal vælges på de tilhørende knapper på rampepanelet. (Trin 1 til 7). Lamperne for indikering af ventilationstrin indikerer det aktuelle ventilations trin uanset betjeningsform (auto/manuel).

155 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-51 Side 154 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Det aktuelle trin indikeres med en fast lysende lampe. Ved valg af andet trin indikeres dette ved en blinkende lampe for det ønskede trin. Den blinkende lampe bliver fast lysende når det aktuelle trin er opnået. Af hensyn til startstrømme er der i styringen indlagt en tidsforsinkelse mellem indkoblingen af hvert trin på 5 sekunder. Således at forstå at hvis der eksempelvis trykkes på trin 7 på et tidspunkt hvor ventilationsanlægget er stoppet vil knap for trin 7 blinke mens knapperne 1-7 enkeltvis vil lyse fast efterhånden som ventilationstrinnene indkobles med 5 sekunders interval. Ventilationsretningen på ventilatorgrupperne ændres ved at betjene omskifteren VENTILATIONSRETNING SYD - NORD, for vest rør. Når omskifterne VENTILATIONSRETNING drejes på SYD blæser ventilatorerne med kørselsretning i vest røret. Ventilationsretningen på ventilatorgrupperne ændres ved at betjene omskifteren VENTILATIONSRETNING NORD - SYD, for øst rør. Når omskifterne VENTILATIONSRETNING drejes på NORD blæser ventilatorerne med kørselsretning i øst røret. Ved vending af ventilationsretning er der indlagt en tidsforsinkelse i styringen på 30 sekunder. I denne tid blinker lampen for det valgte ventilations trin indtil ventilationsretningen er opnået. Trafikanlæg Trafikanlægget består af en 2-stillings omskifter for hvert tunnelrør som bestemmer følgende: Blokeret ~ Betjening af trafikanlæg er blokeret Tilladt ~ Betjening af trafikanlæg er tilladt Der hører et lampetryk for hvert tunnelrør, som ved påvirkning laver fuld stop i det enkelte tunnelrør og indikerer fuld stop med lys i lampen. Fuld stop udføres kun hvis ovenstående 2-stillings omskifter står i Tilladt Afvandingsanlæg Afvandingsanlæggets pumper kan manuel betjenes fra rampepanelerne udfra principperne Simpel betjening og Avanceret betjening. Der er ikke betjening af ventilatorerne fra rampepanelet. Simpel betjening: Simpel betjening består af en 3 stillings omskifter Auto - Manuel - Stop alle pumper.

156 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-52 Side 155 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall I stilling Auto har omskifterne under avanceret betjening ingen indflydelse på afvandingsanlægget. I stilling Manuel overgår betjeningen til Avanceret betjening. I stilling Stop alle pumper stopper alle pumper undtaget motorvejsbassin. Avanceret betjening: Avanceret betjening består af en 3 stillings omskifter Tøm - Auto - Stop. Omskifteren er fjederpåvirket fra auto i mod tøm. I stilling Tøm starter alle pumper i det pågældende bassin og stopper når vandstanden er under stop niveau (analoge niveaumåler) I stilling Auto har omskifteren, for det enkelte bassin, ingen indflydelse på afvandingsanlægget. I stilling Stop stopper alle pumper i bassinet. Omskifteren har kun indvirkning på anlæggets drift når omskifteren for simpel betjening er i Manuel Drift lampe lyser når minimum en af pumperne i et bassinet er i drift. Betjeningsvejledning for SRO-anlæg Der er ikke mulighed for betjening fra SRO-anlæg. Henvisninger Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Bilag. Bilag Rampepaneler, vedligehold. Beskrivelse af vedligehold SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning Belysningsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Ventilationsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Trafikreguleringsanlæg, funktion. Eldokumentation for Rampepaneler

157 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-53 Side 156 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Beredskabscenter Aalborg På Beredskabscenter Aalborg er der placeret en Pc er som gør det muligt at betjene de mest vitale anlæg i tunnelen, følgende anlæg kan betjenes: Belysningsanlæg Ventilationsanlæg Trafikanlæg Afvandingsanlæg Betjeningsvejledning for lokal betjening Ikke relevant. Betjeningsvejledning for manuel betjening fra beredskabscenter: Generelt De animerede knapper på skærmbilledet ændre position ved at klikke med musen på teksten for den pågældende knap. Hvis knappen ikke kan betjenes i en pågældende situation er den nedtonet, f.eks. ved afvandingsanlægget vil knapperne for de enkelte bassiner være nedtonet hvis knappen for simpel betjening ikke står i manuel. Ventilationsanlæg, iht. skærmbillede tegn. nr / Ventilationsanlægget kan betjenes fra PC beredskabscenter for henholdsvis vest- og østrør. Ventilationsanlægget kan styres uafhængigt for de to tunnelrør. Når omskifteren AUTO-MANUEL står i AUTO kan ventilationsanlægget ikke betjenes fra PC eren, betjeningstrykkene på PC eren gøres inaktiv og ventilationsanlægget styres automatisk på baggrund af CO/NO målingerne i tunnelen. Når omskifteren AUTO-0-MANUEL står i MANUEL afbrydes den automatisk styring i SRO anlægget, ventilationsanlægget forbliver i det aktuelle ventilationstrin. Ventilationstrinet kan ændres fra Pc erne ved valg af Trin 1 til 7. Lamperne for ventilationstrinene indikere det aktuelle ventilationstrin uanset betjeningsform (auto/manuel). Det aktuelle trin indikeres med en fast lysende lampe. Ved valg af et andet trin indikeres dette ved en blinkende lampe for det ønskede trin. Den blinkende lampe bliver fast lysende når det aktuelle trin er opnået.

158 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-54 Side 157 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Af hensyn til startstrømme er der i styringen indlagt en tidsforsinkelse mellem indkoblingen af hvert trin på 5 sekunder. Således at forstå at hvis der eksempelvis trykkes på trin 7 på et tidspunkt hvor ventilationsanlægget er stoppet vil knap for trin 7 blinke mens knapperne 1-7 enkeltvis vil lyse fast efterhånden som ventilationstrinnene indkobles med 5 sekunders interval. Ventilationsretningen på ventilatorgrupperne i vestrøret ændres ved at betjene omskifterne VENTILATIONSRETNING SYD - NORD. Når omskifterne VENTILATIONSRETNING drejes på SYD blæser ventilatorerne med kørselsretning i vestrøret. Ventilationsretningen på ventilatorgrupperne i østrøret ændres ved at betjene omskifterne VENTILATIONSRETNING NORD - SYD. Når omskifterne VENTILATIONSRETNING drejes på NORD blæser ventilatorerne med kørselsretning i østrøret. Ved vending af ventilationsretning er der indlagt en tidsforsinkelse i styringen på 30 sekunder. I denne tid blinker lampen for det valgte ventilations trin indtil ventilationsretningen er opnået. Afvandingsanlægget, iht. skærmbillede tegn. nr Afvandingsanlægget kan manuel betjenes fra PC-eren udfra principperne Simpel betjening og Avanceret betjening. Simpel betjening: Simpel betjening består af en animeret 3 stillings omskifter Auto - Manuel - Stop alle pumper. I stilling Auto har omskifterne under avanceret betjening ingen indflydelse på afvandingsanlægget. I stilling Manuel overgår betjeningen til Avanceret betjening. I stilling Stop alle pumper stopper alle pumper undtaget motorvejsbassin. Avanceret betjening: Avanceret betjening består af 5 animeret 3 stillings omskifter Tøm - Auto - Stop til betjening af pumper i følgende bassiner: sdr. rampebassin sdr. portalbassin tunnelbassin ndr. rampebassin

159 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-55 Side 158 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall ndr. portalbassin Omskifterne er animeret såleder at de kun bliver i stilling Tøm når museknappen holdes nede. I stilling Tøm starter alle pumper i det pågældende bassin og stopper når vandstanden er under stop niveau (analoge niveaumåler) I stilling Auto har omskifteren, for det enkelte bassin, ingen indflydelse på afvandingsanlægget. I stilling Stop stopper alle pumper i bassinet. Omskifteren har kun indvirkning på anlæggets drift når omskifteren for simpel betjening er i Manuel Drift lampe lyser når minimum en af pumperne i et bassinet er i drift. Belysningsanlæg, iht. skærmbillede tegn. nr / Betjening af belysningsanlægget består af en animeret 2-stillings omskifter Auto Fuld lys for hver tunnelrør. I stilling Auto styres alt lys i det pågældende rør efter lysmåler udstyr eller kalender ur program. I stilling Lokal tænder alt disponibel lys i det pågældende rør. Dvs. grundtrin, tillægstrin 1, tillægstrin 2, rampetrin og rampebelysning. Trafikanlæg, iht. skærmbillede tegn. nr / Betjening af trafikanlægget består af en animeret 2-stillings omskifter Blokeret Tilladt samt et animeret lampetryk Fuld stop for hvert tunnelrør. I stilling Blokeret er betjening af trafikanlægget blokeret. I stilling Tilladt er der mulighed for af lave fuld stop i det enkelte tunnelrør ved at påvirke Fuld stop Fuld stop indikeres med rødt lys i lampetrykket. Betjeningsvejledning for SRO-anlæg Ikke relevant. Henvisninger

160 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-56 Side 159 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Bilag. Bilag Beredskabscenter Aalborg, vedligehold. Beskrivelse af vedligehold SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning Belysningsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Ventilationsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Trafikreguleringsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring Eldokumentation for Beredskabscenter Aalborg Antenneanlæg Generelt Antenneanlægget er leveret af STENTO og er af fabrikat Motorola. Da der ikke forekommer driftsmæssig betjening af anlægget, betjenes dette kun i forbindelse med servicering og fejlfinding via PC i server rum i sdr. portalbygning. I den forbindelse kan system fjernovervåges via modem. Betjeningsvejledning for denne PC-betjening forefindes i bilag Antenneanlæg, dokumentation. Blokering af signaloverførsel til SRO-anlægget Alarm for fejl på antenneanlæg kan alarmblokeres i SRO-anlægget, i teknikprogram under skærmbilledet Diverse. Bilag Bilag Antenneanlæg, dokumentation

161 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-57 Side 160 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 6.3 Eftersyn Se LTUN_Driftsinstruks-fælles 6.4 Vedligehold og reparation Procedure ved boringer og gravearbejde: - Kontakt Rambøll eller andre som kan have viden om rør/ledninger - Kontakt ÅFH&H eller andre, som kan have viden om el-ledninger. - Kontakt yderligere entreprenør for evt. lokal påvisning af el-ledninger og evt. kabelsøgning med måleinstrument Højspændingsinstallationer Transformerstationer Generelt. Vedligeholdelsen udføres een gang årligt i juni måned i henhold til checkskemaer for højspændingsanlæggene i henholdsvis nord og syd. Checkskemaer vedr. beskyttelsesudstyr mv. (Aktivitet 01.yy, 06.yy og 07.yy hvor yy er underdeling af aktiviteten). Aktivitet 1,01 - Kontrol af alarm for manøvresp.svigt. Udføres ved at afbryde automatsikringen for manøvresp., som er placeret i den no-breakforsynet del af gruppetavlerne SPA/NPA 3.3 i tavlerummet. Aktivitet 1,02 - Simulering af 10 kv-spændingssvigt. Udføres som beskrevet i afsnit 6.2.1, Afprøvning af forsyningsomkobling". Aktivitet 6,yy - Simulering af kontakttermometrenes funktion. Udføres ved at kortslutte følgende klemmer i transformernes betjeningstavler. Station Trf. Kl.række Klemme Bemærkning Pkt. d1 Syd T1 RSB1 R4-96 Ventilation i T1 rum startes Syd T2 R4-93 Ventilation i T2 rum startes Nord T3 R4-93 Ventilation i T3 rum startes Nord T4 R4-96 Ventilation i T4 rum startes Pkt. d2 Syd T1 R4-94 Transformer T1 udløses Syd T2 R4-91 Transformer T2 udløses Nord T3 R4-91 Transformer T3 udløses Nord T4 R4-94 Transformer T4 udløses

162 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-58 Side 161 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Aktivitet 7,yy - Kontrol og simulering af strømrelæernes (IT5) funktion. Udføres med relæprøvekuffert ved 1,2 gange hhv. I>- og I>>-indstilling. Strømtransformerne skal forblive tilkoblede under målingen. Aktivitet 08.yy: Kontrol af differentialudstyret til kortslutningsbeskyttelse af short-break kablet.(kun i syd) Kontrol af indikationslamperne udføres ved aktivering af udstyrets prøveknap. (Indikeringslamperne skal lyse i "prøvestilling"). Udløsning udføres ved manuelt at påvirke differentialrelæets udløsekontak. Genindkobling kan først ske efter reset på kontroltavlen. Checkskemaer vedr. pladekapslet 10 kv fordelingsanlæg (Aktivitet 02.yy til 05.yy). Vedligeholdsindsatsen varierer fra år til år: Hvert år inspiceres 10kV-felter og afbrydere og der foretages kontrolmåling af ind- og ud-koblingstider. Hvert 3. år udføres smøring af afbryderne samt kontrol af ind- og udkoblingstider. Hvert 10. år skiftes olien i afbryderne, og bagfelterne gennemgås. LS-sløjfeadskillerfelterne ved siden af tilgangsfelterne er AKE's ejendom og er ikke omfattede af nærværende vedligeholdelsesprocedure. Aktivitet xx.00: Visuel kontrol af feltets tilstand (hvor xx er aktiviteter fra 2 til 5). Afbryderen udkobles, og afbrydervognen køres ud af feltet. Det kontrolleres, at asskillere mod henholdsvis samleskinne og kabelmuffe er intakte, at rummet er rent, og at vognen manøvreres uhindret. Endvidere efterses 10 kv kabelmuffen under feltet for tæthed og oliestand. Aktivitet xx.00: Kontaktpinde Begge kontaktpinde på de tre poler skal være rene og blanke. Kontaktpindene afpudses om fornødent med fint ståluld. Aktivitet xx.01: Olietæthed For hver af de tre afbryderpoler kontrolleres det, at olieglasset er intakt, og at der ikke er tendens til olieudsivning ved O-ringe i bundstykket. Aktivitet xx.02: Modstandsmåling Modstandsmåling foretages mellem tilslutningslapperne og udføres ved jævnstrøm 10 A. Overholdes grænseværdien 90 ikke, revideres den pågældende pol jf. punkt h. Den målte værdi noteres i skemaet.

163 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-59 Side 162 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Aktivitet xx.04: Smøring af mekanisme Følgende udføres hvert 3. år, første gang i 1995: Alle roterende akselender samt de på bilag , figur 5, viste steder smøres. Der anvendes almindelig smøreolie af god kvalitet -NB: ikke tilsat molykote som anført i bilag Inden smøringen aftørres gammel olie og støv med fnugfri klude, evt. med petroleum. Aktivitet xx.03: Ind- og udkoblingstid Ind- og udkoblingstider måles for eksempel med relæprøvekuffert. Tiden regnes fra det øjeblik, hvor ind- eller udkoblingsspolen får spænding, til en indeeller ude-kontakt i signalomskifteren øverst på betjeningspanelet har sluttet. Spændinger måles i mimiktavlen eller 10 kv feltets klemrække. Om fornødent smøres mekanismen jf. punkt f. De endelige tider noteres i skemaet. Aktivitet xx.05: Skift af olie i afbryderpoler Da afbryderne kobler sjældent og med små strømme, anses det for tilstrækkeligt at skifte olie hvert 10. år. Aktivitet xx.06: Revision af afbryderpol Dette punkt gennemføres kun, når den pågældende pol har udvist en modstand > 90. Afbryderen indkobles, og olien aftappes. Kontaktsystem med slukkekammer udtages efter fjerning af bundstykket. Hovedkontakter afpudses. Gnistkontakter udskiftes ved nævneværdige tegn på forbrændinger, såvel de faste wolframkontakter i i bunden som den bevægelige kontakttip. I afbryderpolens krumtaphus sidder to gummiringe om kontaktpinden, som kan blive hårde og skøre, og som i så fald skal udskiftes. Måles efter samling af polen fremdeles en for høj modstand, kontrolleres de fire ringformede glidekontaktfjedre. De udskiftes om fornødent. Aktivitet xx.05: Kontrol af bagfelter Hvert 10. år, første gang i 1995, åbnes samtlige pladekapslede sektioner. Isolatorer samt overflader på strøm- og spændingstransformere og kabelmuffer aftørres med rene, tørre og fnugfri klude. Evt. fastsiddende smuds fjernes med sprit. Endvidere efterses samtlige klemforbindelser, bolte mv. Bagfelternes faste kontakter og jordstikkere efterses og afpudses. Fejlfindings-/reparationsvejledning (styretavle).

164 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-60 Side 163 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Automatsikringer, kontaktorer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. Knapper, instrumenter og stillingsviser er alle fast monteret i tavle låge og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning

165 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-61 Side 164 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Spændingssvigt Sikring for tavle SPA/NPA 0 Indkobles/ Funktionstest plac. i SPA/NPA 3.3 udskiftes årligt Fejl på stillings-viser Fejl på instrument Fasebrud målekreds Udskiftes Udskiftes Kalibrering/ udskiftning Kontrol/ udskiftning Kontrol/ udskiftning Udskift alle tre sikringer Sikring i tavle SPA/NPA 0 2 stk. Hjælperelæ for stillingsviser Fejl på Stillingsviser Fejl på Instrument Strøm signal fra HSP-felt Fejl spændings signal fra HSPfelt Sikring for målekreds i HSP-felt Fejl på Hjælperelæ Udskiftes Overstrøm Kontrollér IT 5 relæ Justering/ Funktionstest transformer udskiftning årligt Kabel Fejl på kabel Udskiftes Diff. relæ Fejl på diff. relæ Udskiftes Funktionstest årligt strømtransformer Fejl på strømtransformer Udskiftes Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Beskrivelse af højspændingstavler type PKL10, LK-brochure 016A0680. Beskrivelse af miniolieabryder type MIM, LK-brochure 016V0404. Reservedelsliste MIM fase og MIM betjening. ABB Electric listenr. 470S0122 og 470S0131. Eldokumentation for styretavler for højspænding Checkskemaer.

166 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-62 Side 165 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Nødforsyning Til nødforsyning af en del af tunnelens elektriske installationer er der installeret et no-break nødstrømsanlæg i såvel søndre som nordre portalbygning. Formålet med anlæggene er at kunne opretholde strømforsyning uden afbrydelser til vitale dele af de elektriske installationer under svigtende netforsyning. Anlæggene er ens, hvorfor de i den følgende beskrivelse vil blive omtalt under ét. I tilfælde af at anlægget skal betjenes skal vejledninger i afsnittet Betjening følges. No-breakanlægget er leveret af Scandinavian Engineering Systems A/S men er sammensat af forskellige fabrikater. Foruden at virke som nødstrømsanlæg for en del af tunnelbelysningen har det tillige til formål konstant at opretholde forsyning til tunnelens trafikreguleringsanlæg, alarmanlæg, tv-overvågning, vitale manøvrestrømsgrupper m.m. De to no-break anlæg forsyner en del af de i afsnit omtalte felter i gruppetavlen. Anlægget overvåges af SRO-anlægget som overfører alarmerne til serviceteknikere og politiet. Anlæggenes placering ses på følgende dispositionstegninger: Batterianlæg, Søndre portal, kælder Batterianlæg, Nordre portal, kælder Nødforsyningsanlæg, Søndre portal, stue Nødforsyningsanlæg, Nordre portal, stue Hvert anlæg består af: Et stand-by dieselgeneratoranlæg. Et statisk no-breakanlæg med batteribackup. En tavle, indeholdende: diverse styring (primært af dieselgeneratoranlægget) net-del shortbreak-del, som i forbindelse med netsvigt forsynes fra dieselgeneratoranlægget. nobreak-del, som i forbindelse med netsvigt forsynes fra nobreakaggregatet. Anlægsdelens indbyrdes sammenhæng kan ses på tegning: Hovedstrømsskema, oversigt. Nødforsyningsanlægget netforsynes fra en bryder som midlertidigt er påbygget den gamle hovedtavle.

167 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-63 Side 166 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Nødstrømsanlægget forsyner de gamle gruppetavler. Der er dog afsat nogle gruppeafgange i den nye nødforsyningshovedtavle. Efterfølgende beskrives kort hvordan anlægget fungerer under automatisk drift ved netsvigt. Når den normale elforsyning svigter i kortere tid ved omkoblinger, eller i længere tid ved udfald af forsyningen fra Aalborg eller Nørresundby, forsyner nødstrømsanlæggene de anlæg, som det er valgt at no-break eller shortbreakforsyne. Det statiske no-breakanlæg forsyner upåvirket de no-breakforsynede tavler. hvis netsvigtet varer længere end 5 sek. startes dieselgeneratoranlægget op. En opstart tager normalt ca 5 sek., hvorefter dieselgeneratoren forsyner dels no-breakanlægget og udvalgte pumper. Når spændingen er tilbage på nettet omkobles der efter 3 min fra dieselgenertor- til net-forsyning. Efter yderligere 4 min standser dieselmotoren. Generelt Ved servicearbejder på anlæggene skal politiet på forhånd underrettes ved henvendelse til vagthavende. I tidsrum hvor et anlæg er taget ud af drift, skal der etableres hastighedsbegrænsning i begge tunnelrør. Hastighedsbegrænsningerne skal rekvireres hos Strøm Hansen som kontakter Aalborg Politi herom. Alle omkoblinger på anlægget, med undtagelse af aut. opstart og genindkobling i forbindelse med netsvigt, vil medføre at der udløses alarmer og etableres trafikrestriktioner, sidst nævnte kan forhindres ved at blokere for videresendelse af alarmer fra SRO-anlæggets Der udføres følgende servicearbejder på anlægget: Månedligt udføres følgende af den faste D&V-entreprenør : Visuel gennemgang Kontrol af smøreoliestand, kølevandstand, brandstofssystemet for lækager. Foretager netsvigt fra SPA1.7/NPA1.7 på hovedtavlen og kontrol af at SRO-anlægget har registreret hændelsen. Se i øvrigt checkskema i bilag og anlægsdokumentationen for hhv. syd og nord, skilleblad 3.2.

168 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-64 Side 167 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall alvårligt udføres følgende af nødstrøms-vedligeholdelsesentreprenøren: Kontrol, reparation og forebyggende vedligeholdelse af dieselgeneratoranlæggene incl. nødforsyningshovedtavler i henhold til vejledning og checkskemaer i bilag og Kontrol, reparation og forebyggende vedligeholdelse af Nobreakaggregaterne i henhold til vejledning og checkskemaer i bilag og Reservedele Der bør være følgende reservedele for dieselgeneratoranlægget: SES type nr. Type Placering Antal Netvagt Nød.hovedtavle Styreprint til batterilader Bat. modul 1 S Spændingsregulator Generator 1 S RSK-5001 Dioder Generator 1 sæt Brændstofsfilter Motor Pakning til brændstofsfilter Motor Oliefilter Motor Kilerem, generator Motor Kilerem, Vandpumpe Motor Luftfilter Motor Spole for nødstop Motor 1 Et reservedelssæt for no-breakaggregatet fra Invertomatic-Victron består af: ER2 spare-list - ident. no For UPS type IM 090S/S2 (Single unit) kva Item Ident.no. Denomination Pos. Nos Fuse URGB 315/660V gr000 F Fuse URB 500A/660VAC F Fuse 6A/500VDC F6-F SCR SKKT 210/12E Tyristor GT R/SSM 2

169 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-65 Side 168 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall N-CHANNEL IGBT 400A/12ooV Transistor TI Fan D2E 133-AM47-01 MI Fan W2E 250-BB15-01 M7-M Elco-Capacitor 4700 uf/250vdc CB Elco-Capacitor 3300 uf/350vdc CB Filter Capacitor 3x82,9 uf/400 VAC CP IM 6501 Control Board, Printkort P IM 9012 SCR Firing Amplifier, Printkort IM 9022 High Voltage Board, Printkort IM 9031 Driver for Transistor, Printkort P25-P27 1 P5 1 P IM 9033 PW-Modulator 2, Printkort P IM 9035 Regulation Board 3PH, Printkort P23 1 Leverandørfortegnelse. Navn Fabrikat Antal SES nr. HOVEDTAVLE Hovedtavle SES Eprom SES NO-BREAK ANLÆG UPS Invertomatic Fiamm batteri Unibat Stativ for batteri Unibat INSTALLATON Start batterimodul SES Termostat Storel 1 Spjældmotor Belimo Rumventilator

170 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-66 Side 169 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall ANLÆG Motortavle SES Motor TWD1211G Volvo Generator C534D Stamford 1 CO48412/02 Gendec Woodward Kabelsæt for Gendec Udstødningsslange Woodward SES Niveauindikator Bundrammer SES Dæmper Dæmper Cushy-float sh75 Cushy-float sh Niveauindikator Pressostat 2 bar Teddington Niveauføler VP22EPN PC-UDSTYR: Breakout box Danbit Modem RS232 kabel Forlængerkabel Kabel nul modem Interfacekort Mouseman box Thiim Thiim Thiim Thiim Thiim Thiim Bilag Bilag Bilag Bilag Nødstrømsanlæg, Syd, Anlægsdokumentationen fra SES Nødstrømsanlæg, Nord, Anlægsdokumentationen fra SES Nødstrømsanlæg, Reservedelskatalog for Volvo Penta dieselmotor.

171 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-67 Side 170 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Fordelingstavler Hovedtavler Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Funktionen af hovedtavlerne skal kontrolleres en gang årligt, herunder ligger kontrol af følgende: at udkobling af indgangsafbryder medfører indkobling af skinnekobler.(checkskema aktivitet 4,xx til 7,xx) at nødforsyningshovedtavlens forsyningspunkt i hovedtavlen, omkobles til den anden hovedtavle. (checkskema aktivitet 8 til 9) Der skal udføres termografering af hovedtavlerne en gang hvert andet år (checkskema aktivitet 10) Derudover gennemgås tavlerne, og deres indhold, for visuelle fejl og mangler og tavlerne rengøres. (checkskema aktivitet 1 til 4) Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer Fejlfindings-/reparationsvejledning. Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, timer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Spændingssvigt Sikring for SPA 1 (gruppetavle SPA 3.3) Indkobles/ udskiftes Sikring for SPA 2 (gruppetavle SPA 3.3) Sikring for Skinnekobler (gruppetavle SPA 3.3) Skinne-kobler Kontrollér fasebruds- Udskiftes Funktionstest år-

172 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-68 Side 171 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Emne Fejl Reparation Vedligehold indkobler og indgangs-afb. Udkobler relæ Sikring for fasebrudsrelæ Indkobles ligt Fejl Amperemeter visning Kontrollér trf. kobler Kontrollér strømsløjfe Indkobles(AKE) Funktionstest årligt Kontrollér instrument Udskiftes/ kalibreres Bilag. Bilag Checkskemaer Gruppetavler Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Funktionen af lavsp.reserveforsyningskablet skal kontrolleres en gang årligt, herunder ligger kontrol af følgende: at udkobling af forsyning til SPA/NPA 3.3 medføre indkobling af lavsp.reserveforsyningskablet.(checkskema aktivitet 1,00 og 2,00) at tilbage kobling af spændingen medføre at lavsp.reserve-forsyningskablet udkobler efter en tid (5 sek.). (checkskema aktivitet 1,01 og 2,01) Der skal udføres termografering af gruppetavler der er under 12 år hvert 4. år og tavler der er over 12 år hvert andet år. (checkskema aktivitet 6) Derudover gennemgås tavlerne, og deres indhold, for visuelle fejl og mangler og tavlerne rengøres. (checkskema aktivitet 3 til 5) Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer Fejlfindings-/reparationsvejledning. Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, timer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning.

173 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-69 Side 172 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Spændingssvigt Max afb. for NPA/SPA Indkobles/ udskiftes LSP-kabel indkobler Kontrollér fasebrudsrelæ Udskiftes/ justeres Funktionstest årligt Sikring for fasebrudsrelæ Indkobles Kontrollér spænding Bilag. Bilag Checkskemaer Belysningsanlæg Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Der skal fortages serie udskiftning af lyskilder i grundtrin en gang hvert andet år. (checkskema aktivitet 2,00) De øvrige lyskilder for Rampetrin, tillægstrin og rampebelysning udskiftes på baggrund af timetællerne på pc arbejdsstation. Dvs. har et trin været tændt i mere end 16000/18000 timer ved den kvartalsvise aflæsning af timetællerne, skal alle lyskilder i det pågældende trin udskiftes. (checkskema aktivitet 1,00 til 1,12 og 2,02) Serieudskiftning af lyskilder skal foretages udfra følgende leverandøranvisninger: Lysrør 58W type L 58/ PLUS Ca Timer (grund- og rampetrin) HNa armaturer 400W Type NAV-T Ca Timer (Tillægstrin 1 og 2) Funktionen af belysningsanlægget skal kontrolleres en gang årligt, herunder ligger kontrol af følgende: Indkobling af T0-T4 i manuel fra pc arbejds-station.(checkskema aktivitet 3,00)

174 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-70 Side 173 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Sætte fuldlys fra rampepanelet Kontrol af belysningsføler Kontrol af automatiske restriktioner ved fejl på dele af belysningsanlægget iht. belysningsmatrix bilag Derudover gennemgås tavlerne, og deres indhold, for visuelle fejl og mangler og tavler og lysmålerudstyr rengøres. (checkskema aktivitet 9 til 10) Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer Fejlfindings-/reparationsvejledning. Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, timer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Spændingssvigt Max afb. for Indkobles/ NPA/SPA udskiftes Alarm for sprungen lyskilde Sikring i SRO tavle for belysningsanlæg Mere en 4 stk lysrør er sprungen Udskiftes Justeres til aktuel strøm-forbrug eller udskift ved fejl Kontrollér strømmålerelæ Serie- /punktudskiftning Enkelte armaturerlyser ikke Kontrollér hjælperelæ for strømmålerelæ Sikring for de enkelte armaturer 3 stk 1p pr. gruppe Udskiftes ved fejl Bilag. Bilag Checkskemaer

175 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-71 Side 174 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Ventilationsanlæg Tunnelventilation Der udføres følgende servicearbejder på anlægget. a Kontrol af lokalbetjening. Start/stop, lampetekst, reversering fra gruppetavlefront. Jfr. checkskema nr. 11. b Kontrol af manuel styring via PC-terminal. Trinindkoblinger retvendt og reverseret. Jfr. checkskema nr. 12. c Kontrol af automatisk styring i forbindelse med afprøvning af CO, NOx måleudstyr samt alarmer til politi, jvf. checkskema nr. 12. Servicearbejderne udføres af Strøm Hansen A/S 1 gang hvert år. Vedr. service på ventilatorernes mekaniske konstruktion henvises til afsnit Ventilation i pumpebassiner. Servicearbejde på ventilatorinstallationerne udføres i forbindelse med service på pumpeinstallationerne, jfr. checkskema Bilag Arbejdet udføres af D&V entreprenøren 1 gang hvert år og omfatter en funktionsprøve. Vedr. service på ventilatorernes mekaniske konstruktion henvises til afsnit Ventilation i transformerrum. Servicearbejde på ventilatorinstallationerne udføres i forbindelse med service på højspændingsanlæggene, jfr. checkskema Bilag Arbejdet udføres af AKE 1 gang hvert år og omfatter en funktionsprøve. Delespjældets funktion i transformerrummet i sdr. portalbygning undersøges ved at skifte transformer og iagttage spjældets vandring i transformerrum nr. 1. Ventilatorer i lavspændingsrum og i kontrolrum i sdr. portalbygning. Der udføres ikke regelmæssige serviceeftersyn på ventilatorinstallationerne i lavspændingsrum og kontrolrum. Bilag. Bilag Checkskemaer

176 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-72 Side 175 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Afvandingsanlæg Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Funktionen af afvandingsanlægget skal kontrolleres en gang årligt, herunder ligger kontrol af følgende: Funktions kontrol af vippeafbryder forceret start (checkskema aktivitet 3,00) Funktions kontrol af vippeafbryder Vand på kørebanen (checkskema aktivitet 5,00)(tunnelbassin) Funktions kontrol af analog niveau måler (checkskema aktivitet 1,00-2,00) Kontrol på kalibrering af gasdetektor (checkskema aktivitet 6,00/7,00) Manuel betjening fra rampepanel og pc arbejdsstation (checkskema aktivitet 4,00) Derudover gennemgås tavlerne, og deres indhold, for visuelle fejl og mangler, tavlerne rengøres. Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer Fejlfindings-/reparationsvejledning. Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, timer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Spændingssvigt Max afb. for Indkobles/ NPA/SPA udskiftes Forceret start Sikring i SRO tavle for afvandingsanlæg Fejl på vippeafbryder Udskiftes Funktions test Analog niveau måler Vippeafb. sidder fast Der er sand /skidt omkring føleren Frigøres Rengøres Funktions test

177 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-73 Side 176 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Emne Fejl Reparation Vedligehold Defekt føler Udskiftes Flow-switch Der er sand /skidt omkring føleren Rengøres Gas-detektor Defekt føler Føler beskidt Udskiftes Fjern top dæksel og Rengør Funktions test Føler skal kalibreres Kalibreres med prøve gas Bilag. Bilag 8.3.x.x Bilag Reservedelsliste for Flygt pumpe type CP. Checkskemaer Reservedele/leverandørfortegnelse for pumpeinstallationer Reservedele. 1 stk. Flygt pumpe type CP/ stk. Flygt pumpe type CP/200. Niveauvipper type ENH-10. Leverandørfortegnelse. Flygt Pumper A/S Portalbygning Aircondition-anlægget efterses en gang årligt ifølge checkskema Køvarslingsanlæg Generelt. Serviceeftersyn udføres 4 gange hvert år i marts, juni, september og december måned. Politiet skal underrettes før serviceeftersynet påbegyndes. Hvert 5. år: PLC-understationer: Hvert 5 år udskiftes samtlige batterier for back-up af PLC, hvilket vil fremgå af checkskema, bilag

178 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-74 Side 177 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hvert 3. år: Lysende hastighedstavler: Hvert 3. år gennemgås samtlige lysende tavler, under gennemgangen testes alarmerne for defekte lyskilder. Under testen afprøves samtlige alarmerne fra samtlige lampegrupper (Kombinationer af lyskilder der kan tænde samtidig). Det kontrolleres at skiltet slukker når to lyskilder fjernes. Lampegrupper er angivet i bilag (Dokumentation fra Brimos) Ovenstående udføres med nogle tavler ad gangen i hvert kvartal planlagt således at alle tavler har været kontrolleret efter 3 år. Checkskema for ovenstående er beskrevet i bilag Årligt: El-fordelertavler: Tavlerne efterses indvendigt og udvendigt for eventuelle fejl, tavlerne rengøres indvendigt for fugt, støv og andet snavs. Temostat og varmelegeme afprøves. Mekaniske tavler: Tavlerne efterses og smøres indvendigt og udvendigt. Tavlernes funktion afprøves. Tavlerne herunder labyrintfilter rengøres indvendigt. Printkort efterses visuelt. Lysende årsagstavler: Tavlerne rengøres indvendigt. Tavlerne efterses for løse eller defekte dele. Tavlernes ophængsbeslag og tavlens retning i forhold til kørebanen kontrolleres. Varmelegme kontrolleres. Detektorspoler: Alle spolerne gennemmåles for isolationsmodstand og sløjfemodstand. Måleresultaterne sammenlignes med tidligere målinger for at konstanterer om spolen er intakt eller der er sket forandringer der tyder på at spolen er ved at blive uarbejdsdygtig. Checkskema for ovenstående er beskrevet i bilag Halvårligt: El-fordelertavler: Batterierne til nødstrømsanlægget efterses og kontrolleres.

179 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-75 Side 178 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Kvartalsvis: Lysende hastighedstavler: Tavlerne skal kontrolleres for ulogiske visninger. Lystyrken fra tavlen skal kontrolleres. Tavlerne skal efterses for smuds som kan forringe lysudsendelsen. Eventuelle tilsmudsninger fjernes med vand, graffiti-wash og blød børste. Efter behandling med graffiti-wash gives tavlerne en behandling med anti-graffiti. Tavlerne skal efterses indvendigt for fugt og mekanuiskeskader samt tegn på misfarvning af materialer på grund af varmeproblemer. Varmelegemets funktion skal afprøves. Defekte lyskilder skal udskiftes. El-fordelertavler: Det skal kontrolleres at ventilatoren i nødstrømsanlægget kan løbe rundt og at der er fri luftpassage i ventilationsåbningerne. Der skal genneføres test af nødstrømsanlæggets batterier ved anvendelse af den indbyggede testfunktion. Defekte komponenter skal udskiftes. Inden ovenstående test gennemføres skal batteriladespændingen (Vedligeholdelsesladespændingen) kontrolleres og eventuelt justeres. Tavlens transientbeskyttelser skal kontrolleres. PLC-understationer: Understationen undersøges for vandindtrængen, om varmeventilationen fungerer og om der er belægning på klemmeforbindelserne. Understationerne undersøges udvendigt for begyndende tærring,lakskader eller lignende. Lågepakning og lukketøj efterses for korrekt funktion. Døre smørres med almindelig olie. Låsene smøres med Ruko-låsespray. UPS for PLC-anlæg skal kontrolleres. Fault indikator kontrolleres såfremt den lyser findes og rettes fejlen. Der skal trykkes på knappen "Test", "Battery mode" skal lyse og herefter kontrolleres om "Battery Low/Weak" tænder, hvis den tænder skal batteriet udskiftes. Kort for detektorspoler kontrolleres. Det konstanteres at kortet registrerer biler der passerer spolen. PLC-Hovedstation: Stationen skal visuelt kontrolleres for løse eller defekte komponenter. Koponenter skal rengøres, ventilationsåbninger efterses og friholdes for genstande der kan spærre for luftens fri passage. Betjeningsanlæg: Betjeningsanlæggene i Sdr. portalbygning og hos Politiet rengøres, tastatur skærm PC'ere etc.

180 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-76 Side 179 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Bilag. Bilag Checkskemaer. Reservedels-/leverandørliste Generelt: Der henvises til dokumentationen for anlægget bilag hvori der er angivet resevedelslister og leverandørlister. Checkskema for reservedele er beskrevet i bilag Flugtvejsskilte Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Funktionen af flugtvejsskiltene skal kontrolleres en gang i kvartalet, herunder ligger kontrol af følgende: åben dørene hver for sig, og kontrollér status og alarm herfor på operatørstationen. kontrollér at begge skilte blinker ved åbning af hver af dørene. Herudover skal følgende udføres: serie udskiftning af begge lyskilder i et skilt en gang årligt. Ved gennemgang af serviceeftersyn skal de nødvendig restriktioner udføres for at opretholde såvel personsikkerhed som trafiksikkerhed. Politiet skal underrettes før opstart af serviceeftersyn. Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer Fejlfindings-/reparationsvejledning. Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning.

181 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-77 Side 180 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Spændingssvigt Sikring for aktuel Indkobles/ flugtvejspasage (2 skilte) udskiftes Sikring i nødforsyningstavle SPA/NPA 3 Fejl lyskilde Lyskilde defekt Udskiftes Serieudskiftning årligt Indstilling af strømmålerelæ Indstilles til aktuel lyskilde forbrug Funktion af strømmålerelæ Udskiftes Alarm for dør åben Hjælperelæ defekt Dørkontakt Udskiftes Udskiftes Funktionstest kvartal Hjælperelæ for dørkontakt Udskiftes Bilag. Bilag Checkskemaer Jordingsanlæg Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Der skal ikke udførtes service eftersyn på jordingsanlægget. Korrosionsforhold: Udligning til rustfrie kabelstiger Ved alle udligningsforbindelser der er boltet på rustfrie kabelstiger, er der påført der electrical coating mod korrosion som fabrikat 3M. Midlet er påført kabelstigen inden montage af forbindelsen.

182 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-78 Side 181 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall SRO-anlæg Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Funktionen af SRO anlægget afprøves under de enkelte anlægs afsnit. Der skal foretages udskiftning af batterier for CPU i TEK_SPA og TEK_NPA hvert 3. år. Udskiftningen skal fortages iht. Siemens System manual side 3-18 til 3-19 (bilag ). Der udføres serviceeftersynet i henhold til checkskemaer Fejlfindings-/reparationsvejledning. Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, timer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Base fejl Kontroler fin sikring Udskiftes for basen Slot fejl Kontroler at kortet sidder rigtigt Tag kortet ud og ind Sikring for kortet Indkobles/ udskiftes Bilag. Bilag checkskemaer Alarmskabe Generelt. Der udføres service-arbejder på alarmskabene 4 gange hvert år, i marts og september måned, jfr. checkskema. Før servicearbejderne påbegyndes skal alarmer til politiet blokeres og vagthavende underrettes. Serviceeftersyn omfatter en visuel gennemgang af skabenes komponenter samt rengøring af skabene indvendigt.

183 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-79 Side 182 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Servicearbejdet omfatter en funktionsprøve af zoneindikeringer samt kontrol af symbollamper og varmelegemer. Bilag. Bilag Checkskemaer. Leverandørfortegnelse. Håndildslukkere: Magnetkontakter: Microswitch for ildslukker: H. Meisner-Jensen. Fabr. Siemens. Fabr. Schmeisal Brandalarmanlæg og brandbekæmpelsesudstyr Generelt. Der udføres serviceeftersyn på brandalarmanlægget 4 gange hvert år jfr. checkskema. Der udføres serviceeftersyn på ildslukkerne 1 gang hvert år jfr. checkskema nr. 20. Før arbejdet påbegyndes skal alarmer blokeres og politiet underrettes. Servicearbejdet omfatter funktionsprøve af flg.: alarmknap i alarmskabe. ildslukker-kontakt i alarmskabe. detektorer i driftbygningen. Funktionsprøverne udføres på flg. måde. a) Alarmer til politi og trafikregulering blokeres ved drejeafbryder som er placeret i SRO-anlæggets tavler i søndre portalbygning. Installationerne funktionsprøves i fuldt omfang incl. indikeringer i hovedcentral og centralalarmanlæg. b) Blokering af alarmer til politi og trafikregulering ophæves. I forbindelse med ophævning af en overledning (umiddelbart før) afprøves "Fuld stop"-funktionerne og alarmoverførsel til politiet. Udover ovennævnte omfatter serviceeftersynet kontrol af batterispænding og indirekte en funktionsprøve af telefonanlægget. Bilag. Bilag Checkskemaer. Reservedele. Ingen.

184 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-80 Side 183 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Leverandørfortegnelse. Brandalarmcentral: Fabr. Cerberus TV-anlæg Generelt. Serviceeftersyn på TV-anlægget udføres 2 gange årligt, hvert år i marts og september måned, jfr. checkskema. Herudover udføres der "uge-check" af TV-anlægget på Aalborg politistation samt evt. aftørring af kameralinser efter tunnelvask. Omfatter funktionsprøve af automatisk og manuel styring, samt visuel gennemgang af anlægget for fejl og mangler. Bilag. Bilag Checkskemaer. Reservedele. Ingen. Leverandørfortegnelse. Ingen Telefonanlæg Bynet-telefoner. Afprøves løbende Nødtelefonanlæg. Nødtelefonerne funktionsprøves 4 gange hvert år jfr. checkskema. Bilag. Bilag Checkskemaer Trafikreguleringsanlæg Vedligeholdelsen af trafikreguleringsanlægget omfatter vedligeholdelse af de fælles installationer og vedligeholdelse af de enkelte anlægsdele. Fælles Mekaniske tavler Vognbanesignaler Strøms Hansen A/S Strøms Hansen A/S Strøm Hansen A/S

185 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-81 Side 184 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Vippebomme Svingbomme Styresystem Vask af anlæg Strøm Hansen A/S CC og Co Strøm Hansen A/S B.V. Elektronik Strøm Hansen A/S Aalborg kommune Vedligeholdelsens omfang er nærmere beskrevet i det følgende under de enkelte anlægsdele. Vedligeholdelse der medfører trafikrestriktioner skal begrænses som følger: Vestrør. Spærringer etableres ikke i tidsrummet fra kl Spærring af en enkelt vognbane kan tillades i tidsrummet fra kl Østrør. Spærringer etableres ikke i tidsrummet fra kl Spærring af en enkelt vognbane kan tillades i tidsrummet fra kl Nord for tunnel. Spærring af venstre vognbane udføres ikke i myldretiden. Fælles. D&V-entreprenøren vedligeholder alle installationer som ikke er dækket af specialfirmaer. Se serviceaftaler afsnit 2.5. Specialfirmaer. Specialfirmaerne vedligeholder deres respektive anlægsdele i henhold til serviceaftalerne, samt i henhold til fremsendte checkskemaer. Vedligeholdelsesarbejderne er i øvrigt nærmere beskrevet i manualerne for de enkelte anlægsdele. Bilag. Bilag Checkskemaer.

186 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-82 Side 185 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Reservedele: Mekaniske tavler: 2 stk. print type A 2 stk. print 2 stk. motorer 2 stk. klemmerækker 2 stk. transformere 2 stk. printholdere 30 stk. 0,2A sikring 10 stk. 1,0A sikring 10 stk. 4,0A sikring 10 stk. 6,3A sikring 20 stk. mikrokontakter 20 stk. skiver for mikrokontakter 19 stk. tandhjul 10 stk. slæder 2 stk. beslag for tandstang 6 stk. tykke skiver 2 stk. specialskruer 1 stk. tandstang 4 stk. Thorn halogen type 200W/K11 1 stk. 70x70 cm tavle (demo) 1 stk. 120x120 cm tavle Lysledersignaler. 5 stk. transformer 220V/12V 2 stk. hjælperelæ 1 stk. varmerelæ 30 stk. GE lamper 12V/50W 1 stk. lampeholder 2 stk. printkort 1 stk. vognbanesignal 60x60 1 stk. vognbanesignal 45x45 (demo) 1 stk. vognbanesignal 26 cm 100 stk. plastikskruer for printkort 1 stk. 60x60 matrix med lysledere 4 stk. vippebeslag 2 stk. ophængningsbeslag tunnel (lev. SH) 2 stk. ophængningsbeslag (26 cm) (lev. SH) Vippebomme. 1 stk. bomarm 9,2 m incl. beslag 1 stk. bomarm 7,8 m incl. beslag

187 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-83 Side 186 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 3 stk. bomarm 5,0 m incl. beslag 1 stk. skilt ledebom 9,2 m 1 stk. skilt stopbom 9,2 m 1 stk. skilt ledebom 7,8 m 1 stk. skilt ledebom højre 5,0 m 1 stk. skilt ledebom venstre 5,0 m 1 stk. gummiflap ledebom 1 stk. gummiflap ledebom højre 1 stk. gummiflap ledebom venstre 10 stk. bomarmaturer 10 stk. reflektorer 10 stk. pal for momentudløsning 2 stk. tag for bomhuse 2 stk. låger 16 stk. refleksbånd forskellige 3 stk. ben 4 stk. fjedre 3 stk. vantskruer 5 stk. blinklys Philips halogen 12V/20W, stk. blitzlys Leverandørliste. Projektering Elinstallationer Vedl. og udførelse af el-installationer Styresystem Mekaniske tavler Mekaniske tavler Vognbanesignaler Vippebomme Svingbomme Hansen & Henneberg Strøm Hansen B.V. Elektronik og Strøm Hansen Dambach Werke Prismafleks gennem Olsen Engineering Brimos E.R. Electric Boissevain Strøm Hansen AVN Hydraulik CO- /NO x måling Generelt. Måleudstyret funktionsprøves 4 gange hvert år jfr. Checkskema Kalibrering af udstyr foretages 1 gang hvert år.

188 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-84 Side 187 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Bemærkninger til aktiviter. Funktionsprøverne udføres ved hjælp af testudstyr bestående af prøvegasser på trykflasker. Målecellerne i tunnelen påvirkes af gasserne, koncentrationerne aflæses på PC arbejds stationen og det kontrolleres at ventilationsanlæg og trafikregulering reagerer korrekt. Ventilationsanlægget skal starte ved ca. 50 ppm og stoppe ved 25 ppm. Ved 90 ppm skal ventilationsanlægget starte via "nød-program", hvis koncentrationen efter ca. 1 min. stadig er over 90 ppm skal der etableres "fuldt stop" i det pågældende tunnelrør. Leverandørfortegnelse. Måleudstyret der er af fabr. Bieler & Lang, er leveret af Duotec A/S Rampepaneler Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Funktionen af Rampepanelerne skal kontrolleres en gang i kvartalet, herunder ligger kontrol af følgende knapper: funktions test af rampepanel mht. Ventilationsanlægget. funktions test af rampepanel mht. Trafikanlæg. funktions test af rampepanel mht. Afvandingsanlæg funktions test af rampepanel mht. Belysningsanlægget Kontrol af varme og ventilation i rampepanel. Funktions test af rampepanel mht. afvandingsanlæg og belysningsanlæg er indholdt i check skemaer for hhv. afvandings- og belysningsanlæg. Derudover gennemgås tavlerne, og deres indhold, for visuelle fejl og mangler og tavler rengøres. Ved gennemgang af serviceeftersyn skal de nødvendig restriktioner udføres for at opretholde såvel personsikkerhed som trafiksikkerhed. Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer og Politiet skal underrettes før opstart af serviceeftersyn. Fejlfindings-/reparationsvejledning.

189 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-85 Side 188 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Spændingssvigt Sikring for rampepanel Indkobles/ (trafik undertavle) udskiftes Sikring for styrestrøm i rampepanel Alarm for dør åben Dørkontakt Udskiftes Funktionstest årligt Kommunikations fejl Hjælperelæ for dørkontakt Sikring for OLM-modul (105F7)i rampepanel Udskiftes Indkobles/ udskiftes Funktionstest årligt Sikring kommunik. (105F7)i SRO tavle Indkobles/ udskiftes Fejl på lysleder Kontrol af lysleder Bilag. Bilag Checkskemaer Beredskabscenter Aalborg Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. Funktionen af Pc eren på beredskabscenteret skal kontrolleres en gang i kvartalet, herunder ligger kontrol af følgende: funktions test mht. Ventilationsanlægget. funktions test mht. Trafikanlæg. funktions test mht. Afvandingsanlæg. funktions test mht. Belysningsanlægget. Ved gennemgang af serviceeftersyn skal de nødvendig restriktioner udføres for at opretholde såvel personsikkerhed som trafiksikkerhed.

190 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-86 Side 189 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Politiet skal underrettes før opstart af serviceeftersyn. Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer Fejlfindings-/reparationsvejledning. Sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. Hjælperelæer/optokobler kan udskiftes uden brug af værktøj. Emne Fejl Reparation Vedligehold Spændingssvigt Sikring kommunik. Indkobles/ (105F7)i SRO tavle udskiftes Sikring for forsyning til modem/isdn forb. Kommunikations fejl Fejl UPS-anlæg på beredskabsc. Forsyning til modem (4 stk.) Indkobles Funktionstest kvartalsvis ISDN forbindelser Tele danmark Løse stik Kontrollér alle stik Fejl PC er Fast låst skærmbilled Genstart maskine Bilag Bilag Checkskemaer Antenneanlæg Følger senere AID-anlæg (Automatic Incident Detection) Generelt. Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. For hver 3. måned bør man dog kontrollere kameraernes mekaniske indstillinger (synsfelt) ikke har forskubbet. Dette gøres som beskrevet i anlægsdokumentationen under fane 3. Dokumentation, blad Forebyggende vedligeholdelser og procedurer. Fejlfindings-/reparationsvejledning. Ved fejlramt eller manglende video signal afgives der alarm via SRO-anlægget.

191 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-87 Side 190 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Tilstanden af de enkelte detektorer kan aflæses på video billedet fra den enkelte detektor, der overlejres med yderligere information af detektorenhederne, samt fysisk via indikatorer på fronten af de enkelte detektorenheder. Fejlfindings- og reparationsvejledning vedr. dette er beskrevet i anlægsdokumentationen under fane 3. Dokumentation, blad IDS opfølgning på åbne spørgsmål af (3 sider). Bilag Bilag Bilag AID-anlæg, Anlægsdokumentation Checkskemaer Informationstavler Generelt. Der skal udføres halvårlige og årlige eftersyn af tavlerne, som beskrevet i bilag Fejlfindings-/reparationsvejledning. Se bilag Bilag Bilag Bilag Informationstavler. Anlægsdokumentation Checkskemaer Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum Generelt. Generelt er der ikke noget som skal udskiftes, før noget er defekt eller falskerne bliver skudt af. Der skal dog udføres kvartal og årlige eftersyn af anlægget, som beskrevet i bilag Kvartal: - Visuel kontrol af det manuelle udløsetryk - Visuel kontrol af flaskebatteri

192 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 6-88 Side 191 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Årlig: -Kontrol af flaskebatteri, herunder flasketryk mv. -Kontrol og afprøvning af optiske og akustiske alarmgivere på anlæg og central -Kontrol og afprøvning af alarmgivere i slukningsområdet (Horn og lys, advarselspanel). -Kontrol og afprøvning af detektorer og manuelt udløsetryk. -Kontrol af backup batterier (kræver tekniker). Fejlfindings-/reparationsvejledning. Se bilag Bilag Bilag Bilag Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum Checkskemaer.

193 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 8-89 Side 192 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall 7. Materiel og materialer 8. Bilag 8.1 Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Tegningsliste Bilag Anlægsdefinition for 10 kv-kabeltraceer (1.3/4) Bilag Beskrivelse af højspændingstavler type PKL 10. (3.4.1/1) Bilag Beskrivelse af minioliebryder type MIM Bilag AEG transformerdata (3.4.1/2). Bilag PLC-dokumentation for nødstrømsanlæg Bilag Anlægsdokumentation, Nødforsyning, syd (3.4.2/8) Blag Anlægsdokumentation, Nødforsyning, nord (3.4.2/9) Bilab Reservedele, Nødforsyning (3.4.2/10) Bilag Krav, Nødforsyning (3.4.2/11) Bilag Eldokumentation for styretavler for højspænding (3.4.1/3-SH16) Bilag

194 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 8-90 Side 193 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Eldokumentation for Hovedfordelingstavler (3.4.2/12-SH17) Bilag Eldokumentation for Gruppetavler (3.4.2/13-SH18) Bilag Eldokumentation for Belysningsanlæg (3.4.2/14-SH19) Bilag Eldokumentation for afvandingsanlæg (3.4.2/15-SH20) Bilag Eldokumentation for Flugtvejsskilte (3.4.2/16-SH21) Bilag Eldokumentation for jordingsanlæg (3.4.2/17-SH22) Bilag Eldokumentation for SRO-anlæg (3.4.3/25-SH23) Bilag Eldokumentation for Rampepaneler (3.4.3/26-SH24) Bilag Eldokumentation for Beredskabcenter Aalborg (3.4.3/27-SH25) Bilag Datablade/Manualer for tavlekomponenter (3.4.2/18-SH26) Bilag Datablade/Manualer for PLC-udstyr (3.4.3/28-SH27) Bilag Datablade/Manualer for PLC-udstyr (3.4.3/29-SH28) Bilag Datablade/Manualer for Installationsmateriel (3.4.2/19-SH29) Bilag Datablade/Manualer for Tunnelbelysning (3.4.2/20-SH30) Bilag

195 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 8-91 Side 194 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Datablade/Manualer for flugtvejsskilte (3.4.2/21-SH31) Bilag Datablade/Manualer for installationskabler (3.4.2/22-SH32) Bilag PLC-dokumentstion Rutediagrammer (3.4.3/30-SH33) Bilag PLC-dokumentation, snitfladeliste for søndre portalbygning (3.4.3/31-SH34) Bilag PLC-dokumentation, snitfladeliste for nordre portalbygning (3.4.3/32-SH35) Bilag PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste for søndre portalbygning (3.4.3/33-SH36) Bilag PLC-dokumentstion, Synonymliste for søndre portalbygning (3.4.3/34-SH37) Bilag PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste for nordre portalbygning (3.4.3/35-SH38) Bilag PLC-dokumentstion, Synonymliste for nordre portalbygning (3.4.3/36-SH39) Bilag PLC-dokumentstion, Software (3.4.3/37-SH40) Bilag Eldokumentation for ventilationsanlæg (3.4.2/7) Bilag Drifts- og vedligeholdelsesmanual for Tunnelventilatorer (3.4.3/41) Bilag

196 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 8-92 Side 195 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall PLC-dokumentation for ventilationsstyring, (3.4.3/14) Bilag Ventilation i transformerrum (3.4.3/39). Bilag Ventilation i pumpebassiner (3.4.3/40) Bilag Beskrivelse af pumpe type CP og niveauvippe ENH 10 (Flygt). Bilag El-dokumentation for Kø-varsling (4 bind) (3.4.2/12) Bilag Variable kø-varslingstavler, Prisma ABB Electric A/S (3.4.3/24) Bilag Betjeningsmanual Styresystem inkl. detektorkort Bilag PLC-dokumentation for Kø-varsling (3.4.3/21) Bilag PC-dokumentation for system 2000 (hovedstation for køvarsling) (3.4.3/19) Bilag PC/PLC softwarebackup for køvarslingsanlæg (3.4.3/20) Bilag PLC-manualer for køvarsling (3.4.2/22) Bilag Eldokumentation for Køvarsling, udvidelse 2000 Bilag Trafikreguleringsanlæg, tavler, Dambach (3.4.3/6) Bilag Trafikreguleringsanlæg, vognbanesignaler, Brimos (3.4.3/7) Bilag

197 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 8-93 Side 196 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Trafikreguleringsanlæg, vippebomme, E.R. Electric (3.4.3/8) Bilag Trafikreguleringsanlæg, svingbomme, AVN Hydraulik (3.4.3/9) Bialg Installationer, placering af kabelmuffer (3.4.3/10) Bilag Data for signalkabel til Aalborg Politi (3.4.3/11) Bilag Beskrivelse af højdekontrolanlæg (3.4.3/12) Bilag Beskrivelse af potentialudligningssystem (3.4.3/13) Bilag Trafikreguleringsanlæg, Eldiagrammer for understationer (3.4.3/5) Bilag ITV-anlæg. Anlægs- og komponent dokumentation Bilag Antenneanlæg, dokumentation (3.4.3/38) Bilag Telefonanlæg. Anlægsdokumentation Bilag Anlægsdefinition for Telefonkabler-traceer (1.3/5) Bilag SRO-anlæg. Trafikregulering. PLC-kabel til overordnet PLCnetværk. Målerapporet Bilag Bemærk, dette bilag er beregnet for at indeholde målerapporter på samtlige kabelstrækninger og på både hoved- og reservekabel. Efterhånden som der måles på kabler, tilføjes disse målinger til dette bilag. Bilaget skal dog kun indeholde én måling for hver fiber, nemlig den seneste måling AID-anlæg. Anlægsdokumentation Bilag

198 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 8-94 Side 197 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Mekaniske tavler nord (Prismaflex). Visningsdokumentation Bilag Mekaniske tavler syd (Prismaflex). Visningsdokumentation Bilag Informationstavler. Anlægsdokumentation Bilag Informationstavler. Visningsbibliotek Bilag Lyslederforbindelser. Målerapporter Bilag Bemærk, dette bilag er beregnet for at indeholde målerapporter på samtlige kabelstrækninger. Efterhånden som der måles på yderligere strækninger, tilføjes disse målinger til dette bilag. Bilaget skal dog kun indeholde én måling for hver fiber, nemlig den seneste måling PLC-anlæg trafik. Installationsmanualer til PLC-moduler Bilag Undertavler til kø-varsling. Anlægsdokumentation Bilag Datablad for EGE flow switch Bilag Datablad for spærrelinielys armatur, type Swarco Futurit Lanelight MLK150 Bilag Alarmskabe, symbolskilt Bilag Brandalarmanlæg, anlægsdokumentation Bilag Datablad på brandkabel gennem alarmskabe Bilag

199 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 8-95 Side 198 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Adgangskontrol, Anlægsdokumentation Bilag Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum Bilag Bom-anlæg v. Rørdalsvej Bilag Trafikreguleringsanlæg, skydebom, Polyteknik (3.4.3/9) Bilag Mekaniske prismetavler, fabrikat Prismaflex Bilag Anlægsdokumentation UPS, Portalbygninger, fabrikat Atek Bilag Anlægsdokumentation UPS, Kø-varsling, fabrikat Atek Bilag Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit Politiets betjeningsvejledningen for trafikreguleringsanlæg (2.6.3/1) Bilag Betjeningsvejledning til trafikprogrammet (2.6.3/3) Bilag Betjeningsvejledning. Kamera anlæg Bilag Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual (2.6.3/6) Bilag

200 Limfjordstunnelen 8. Bilag Side: 8-96 Side 199 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstall Programdokumentation for Limfjordstunnelen, S Bilag Betjeningsmanual, Politi Bilag Disp. Bilag Betjeningsvejledning for afstilling af brandalarm Bilag Bilag tilhørende afsnit Bilag tilhørende afsnit 6.4