Pro gram. Beethoven & Schubert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mario Venzago Solist: Simone Dinnerstein, klaver. Lørdag 17. marts kl. 16.

Transkript

1 11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Lørdag 17. marts kl Beethoven & Schubert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mario Venzago Solist: Simone Dinnerstein, klaver Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /12 2 TORSDAGSKONCERT Lørdag 17. marts 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mario Venzago Solist: Simone Dinnerstein, klaver Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes i P2 KLASSISK (FM og DAB) torsdag 21/6 kl Franz Schubert ( ) Symfoni nr. 3, D-dur, D 200 (1815) I Adagio maestoso II Allegretto III Menuetto. Vivace IV Presto vivace Varighed: ca. 22 Ludwig van Beethoven ( ) Klaverkoncert nr. 2, B-dur, op. 19 (1795) I Allegro con brio II Adagio III Rondo. Allegro molto Varighed: ca. 28 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i foyeren med P2-værten Svend Rastrup Andersen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Pause: ca Franz Schubert Symfoni nr. 8, Den ufuldendte, h-mol, D 759 (1822) Fuldført af Brian Newbould og Mario Venzago I Allegro moderato II Andante con moto III Scherzo: Allegro IV Allegro molto moderato Varighed: ca. 40 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

3 Værker Koncerthuset 2011/12 3 De seks første af Schuberts symfonier er skrevet af en purung mand. En teenager, faktisk! Schubert var bare 18 år, da han skrev sin veloplagte Symfoni nr. 3, og det tog ham blot et par uger at lave den. Franz Schubert: Symfoni nr. 3 Af Jens Cornelius Symfonien er hans korteste, og den spilles faktisk ret sjældent. Ikke fordi den er ringe på nogen måde, men fordi Schubert var så ufattelig god og produktiv en komponist. Han er sin egen værste konkurrent, fordi så mange fantastiske værker trænger sig på: værker nåede han at skrive inden sin død som 31-årig. Symfonien er skrevet i en kreativ raptus. Samme sommer komponerede Schubert over 50 sange og arbejdede på to operaer. Nogle komponister har udvist en ubegribelig evne til at udnytte deres inspiration. Schubert var i den henseende nærmest uhyggelig. Dagligt skrev han ny musik, og ofte var inspirationen og skrivelysten så voldsom, at han måtte lægge et halvfærdigt stykke musik væk for at få det næste noteret ned. På trods af farten er selv et hurtigt værk som 3. Symfoni fuldstændig gennemarbejdet og finpudset. Et perfekt lille kunstværk af en genial knægt. Den unge Schubert var meget påvirket af de lidt ældre komponister i hjembyen Wien. Haydn og Mozart især, men også hans italienske lærer, Salieri. Og så var Schubert ramt af tidens nyeste berømthed i europæisk musik: Rossini, den italienske operakomponist, hvis musik var en ren dille i Wien på det tidspunkt. Lyset, melodierne og den spjættende livsglæde fra Rossinis operaer gør Schuberts 3. Symfoni til meget smittende musik. Den første sats minder om Rossinis berømte operaouverturer, der har en langsom indledning, inden proppen ryger af, og festen går i gang. På samme måde kunne symfoniens sidste sats næsten være slutscene i en af Rossinis komiske operaer. Den går i hurtig 12/8- takt. Rytmen kaldes tarantella og er taget fra en løssluppen italiensk folkedans. Nok kalder man altid Schuberts musik for wienerisch men der er faktisk kun 350 km fra Wien til Italien.

4 Værker Koncerthuset 2011/12 4 Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 2 Bonn er en pænt stor by, men verdens navle har den aldrig været - ej heller musikverdenens navle. Beethoven var født i Bonn, og som stor teenager drømte han om at træde frem som klaversolist med byens hofkapel. Musikken havde han parat: Det var det stykke, vi i dag kender som hans Klaverkoncert nr. 2. Beethoven bearbejdede klaverkoncerten gennem 20 år. Som det sidste tilføjede han den kæmpemæssige solokadence i slutningen af 1. sats. Men der sluttede mulighederne så også. Bonn var allerede ved at blive for lille til Beethoven. Musikkens hovedstad var Wien, for her boede Mozart, Salieri og frem for alt Haydn. Haydn havde accepteret at undervise unge Beethoven, hvis han kunne flytte til Wien. Det lykkedes i 1792, og de næste to år havde han de et stormfuldt elev/lærer-forhold til Haydn, mens Beethoven samtidig øvede sig på at blive byens største klavervirtuos. Ved adelige privatkoncerter optrådte Beethoven som eksplosiv pianist og improvisator. Sine egne kompositioner holdt han tilbage, indtil han var sikker på at have det rigtige værk parat. I foråret 1795 var tiden moden. Efter utallige gennemskrivninger kunne han give en offentlig koncert i Wien. Værket var en ny udgave af den klaverkoncert, han allerede havde komponeret i Bonn. Arven fra Mozart er stærk i denne klaverkoncert. Og måske er det svært i dag at blive forbløffet over de nyskabelser, der overraskede wienerpublikummet. Et eksempel er et abrupt og mystisk skred i tonearten i begyndelsen af 1. sats, der virker som et krydsklip til en ny og afslørende kameravinkel.en anden frækhed er den rytmiske leg i sidste sats. Alene satsens hovedtema er flabet med sin hikkende rytme, og når Beethoven til sidst forskubber rytmen, er det som han rækker tunge ud mod salen. I den idylliske andensats er Beethoven tættest på Mozart. Mestertrækket gemmer han til sidst: Musikken lægger formelt op til en stor kadence i klaveret, men i stedet imploderer musikken, og pianisten sidder tilbage alene i sin egen verden med en spagfærdig monolog over temaet. Det skønne bliver pludselig til dyb og personlig alvor. Publikum får brudt forventningerne og serveres et spørgsmål uden svar. Beethoven, den nye tids mand, er virkelig kommet til byen.

5 Værker Koncerthuset 2011/12 5 Franz Schubert: Symfoni nr. 8, Den Ufuldendte i en ny, fuldendt version Schuberts ufuldendte er ufuldendt, fordi den kun består af to satser. Der burde også have været en tredje og en fjerde sats. Den slags halvfærdige værker lavede Schubert faktisk mange af. Det mærkelige er bare, at den berømte ufuldendte symfoni sagtens kan nydes i sin ufuldkommenhed. Mange vil hævde, at Schuberts ufuldendte er fuldstændig fuldendt! Den ufuldendte symfoni blev først opført 37 år efter Schuberts død. Ved den lejlighed brugte man finalen fra hans 3. Symfoni som afslutning. Man har beviser for, at Schubert gik i gang med en tredjesats, for kladden er bevaret. Mange musikforskere mener, at han også arbejdede på en 4. sats. Mysterierne omkring den ufuldendte symfoni har fristet adskillige arrangører og forskere. Symfonien begynder jo så godt, at den nærmest skriger på at blive fuldendt! Men hvad skal efterfølge de to geniale satser? Ved den første opførelse i 1800-tallet spillede man sidste sats fra Schuberts 3. Symfoni som afrunding. I 1928 udskrev et amerikansk pladeselskab en global konkurrence om at fuldende symfonien. Mere end 100 komponister deltog, og den danske Emil Reesen skrev også et udmærket forsøg. I aften kan man for første gang i Danmark høre en version, hvor symfonien er fuldendt på baggrund af Schuberts efterladte skitser. 3. sats er lavet af den engelske Schubert-forsker Brian Newbould, som også har fuldendt Schuberts halvfærdige Symfoni nr. 7. Newbould har arbejdet ud fra Schuberts egen kladde. De tyve første takter var skrevet ud for fuldt orkester, mens resten var for klaver. 4. sats er rekonstrueret af aftenens dirigent, Mario Venzago. Han er en af de Schubert-eksperter, der mener at Schubert rent faktisk skrev en finalesats. Den blev bare anvendt til et andet formål: Som mellemspil til teaterstykket Rosamunde. Symfonien og Rosamunde-musikken er fra samme tid, er i samme toneart og for samme orkesterbesætning. Også mellemspillets længde og form svarer til en typisk finalesats af Schubert. Denne nye udgave af Schuberts ufuldendte symfoni er blevet opført flere gange, og sidste år blev den udgivet på cd. Sammenhængen giver en helt anden oplevelse af symfoniens to velkendte satser. Nu må tiden vise, om rekonstruktionen bider sig fast i koncertlivet, der normalt reagerer meget trægt på forandringer af traditionerne.

6 Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Mario Venzago Den erfarne schweizer Mario Venzago er et musikalsk multitalent: Han er både dirigent, komponist, pianist, musikforsker og professor, af og til det hele på en gang! Når Venzago afholder orkesterprøve må musikerne holde tungen lige i munden, for det flyver om ørerne med musikalske observationer og idéer fra podiet. Mario Venzago Schweizisk dirigent, født 1948 Chefdirigent for Bern Symfoniorkester Har indspillet cd med DR SymfoniOrkestret og cellisten Sol Gabetta Stærk fortolker af 20. århundredes komponister Mario Venzago var fra 2004 til 2007 chefdirigent for Göteborg Symfoniorkester og indtil 2009 også chef for det amerikanske Indianapolis Symfoniorkester. Sidste år tiltrådte han som chefdirigent for Bern Symfoniorkester og vender dermed hjem til Schweiz, hvor han har haft flere dirigentposter tidligere. Han er født i Zürich og studerede klaver og direktion i sin hjemby og senere i Wien. De første ti år af sin karriere arbejdede han især som pianist, inden han i 1978 blev chefdirigent for det schweiziske symfoniorkester i Winterthur. Siden har karrieren ikke stået stille, og hans kalender ligner en meget kompliceret rejseplan. Ved siden af sine chefdirigentposter har Mario Venzago optrådt som gæst hos nogle af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, London Filharmonikerne, Skt. Petersborg Filharmonikerne, Boston Symfonikerne og Philadelphia Orkestret. Han er også en efterspurgt operadirigent, fx på Scala Operaen, og han har været musikchef for operahusene i Graz, Heidelberg og Luzern. En af Mario Venzagos hjertesager er nutidsmusikken. På cd har han indspillet værker af nogle af det 20. århundredes musikalske hovedpersoner, bl.a. Alban Berg, Luigi Nono og Ravel. Når han har tid til overs det er som regel kun i sommerferien komponerer han også musik selv.

7 Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Simone Dinnerstein Pianisten Simone Dinnerstein fra New York er på få år blevet et af USA s mest omtalte klassiske navne, fordi hun på sin helt egen måde har skabt en karriere. Simone Dinnerstein Amerikansk pianist, født 1972 Skabte sensation i 2007 ved sin debut i Carnegie Hall Spiller især musik af Bach og klassikerne Beethoven og Schubert Har en eksklusiv pladekontrakt med SONY Classic Hun har studeret i New York på den berømte Juillard School of Music, men droppede ud og flyttede til London for at studere privat. Da hun vendte tilbage til sin hjemby, oplevede hun på den hårde måde konkurrencen i det klassiske musikliv, som er benhård i kosmopolen New York. Drømmen om at spille Bach i den store koncertsal Carnegie Hall syntes langt væk. Til sidst tog Simone Dinnerstein sagen i egen hånd: Hun lejede simpelthen koncertsalen og inviterede pressen og det halve musikliv indenfor, så de kunne høre hende spille sit yndlingsværk: Bachs Goldberg-variationer. Derefter skrabede hun selv penge sammen til en indspilning af Goldberg-variationerne, som straks efter udgivelsen blev nr. 1 på den klassiske hitliste i USA. Fra den ene dag til den anden var Simone Dinnerstein gået fra ukendt til Amerikas hotteste pianistnavn. I Amerika kan man lide når folk er handlekraftige og skaber deres egen succes. Men det er sandelig også Simone Dinnersteins markante spil, der har skabt opmærksomhed. Hun spiller den fine klassiske musik med en stor romantikers udadvendte følelser. Det er man også faldet for i Europa, hvor hun allerede har turneret med Tjekkisk Filharmonisk Orkester og Dresden Filharmonikerne. Til maj skal hun optræde med Wiener Symfonikerne. Siden 2010 har Simone Dinnerstein haft pladekontrakt med Sony og har udgivet to konceptalbum med samspil mellem musik, poesi og billeder. På den nyeste spiller hun Schubert og Bach.

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Christina Åstrand Jan Rohard Helle Hanskov Palm Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Camilla Nobusawa Sabine Bretschneider Sophia Bæk Trine Yang Møller Runi Bæk Elisabeth Dingstad 2. violin Tue Lautrup Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Andrea Rebekka Alsted Hedvig Oftedahl Stanislav Zakrjevski Inger Høj Johanna Andersson Bratsch Claus Myrup Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Anne Soren Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Mads Lundahl Kristensen Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Fløjte Ulla Miilmann Russell Itani obo Henrik Goldschmidt Ulrich Ortmann Klarinet Olli Leppäniemi Klaus Tönshoff Fagot Aksel Kaae Trige Dorte Bennike Horn Henning Hansen Jakob Arnholtz Trompet Rupprecht Johannes Drees Joris de Rijbel Basun Jesper Juul Windahl Brian Bindner Thomas Dahlkvist Pauke René Mathiesen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset