Lørdagskoncert Carl Nielsen, Sjostakovitj og Brahms. Lørdag 1. marts 2008 kl. 16 Radiohusets Koncertsal

Transkript

1 Lørdagskoncert Carl Nielsen, Sjostakovitj og Brahms Lørdag 1. marts 2008 kl. 16 Radiohusets Koncertsal

2 LØRDAGSKONCERT Lørdag 1. marts 2008 kl. 16 DR Radiosymfoniorkestret Radiohusets Koncertsal Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Nikolaj Znaider, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Carl Nielsen ( ) Pan og Syrinx, op. 49 ( ) Varighed: ca. 9 Dmitrij Sjostakovitj ( ) Violinkoncert nr. 1, op. 77 ( ) Nocturne: Moderato Scherzo: Allegro Passacaglia: Andante cadenza Burlesque: Allegro con brio Varighed: ca. 35 Johannes Brahms ( ) Symfoni nr. 4, e-mol, op. 98 ( ) Allegro non troppo Andante molto Allegro giocoso Allegro energico e passionato Varighed: ca. 45 Lørdagskoncerten optages til senere udsendelse og sendes desuden til Ungarn, Østrig, Australien, Holland og EBU s Natradio. Pause ca Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Katharina Ronnefeld. Producer: Claus Due. Teknik: Jan Oldrup. Regissør: Benedicte Balslev.

3 Klassisk sæsonlancering 2008/09 DR har fornøjelsen at præsentere det samlede program for DRs klassiske sæson 2008/09. Der er koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Vokalensemblet, DR RadioUnderholdningsOrkestret samt kammermusik. Hermed løfter vi også sløret for, hvad publikum vil kunne opleve i Koncerthuset i DR Byen, og hvordan vi tager endelig afsked med Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg. Man kan se programmet, bestille abonnement og brochure på dr.dk/koncerthuset. Læs mere på dr.dk/koncerthuset På symfonisk rejse gennem Europa DR Radiosymfoniorkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard har gennem de seneste år opnået en høj stjerne i koncertsale verden over. Med invitationer til de største europæiske koncertsale i lommen drager orkestret derfor på en 14 dage lang turné gennem det centrale Europa. DR Radiosymfoniorkestret er inviteret tilbage til Zagreb, Graz, Wien, Frankfurt og Køln, og for første gang i mange år går turnéen også til Frankrig. Tre internationale solister følger orkestret på turné. Ved den første koncert, i Zagreb, spiller orkestret med deres egen solo-fløjtenist, Ulla Miilmann. Derefter er det den danske violinstjerne Nikolaj Znaider, der optræder med orkestret i Graz, Wien og Amiens, og til sidst står den norske super-cellist Truls Mørk på scenerne i Frankfurt, Køln, Paris og Metz. Lytterne skal også være med, og det er derfor en stor glæde, at der på denne turné vil blive sendt direkte radio hjem til lytterne i Danmark fra Graz (5.3.), Wien (6.3.) og Paris (12.3.). Koncerten fra Køln bliver også optaget og sendt i P2 på et senere tidspunkt. Læs mere på dr.dk/rso

4 Thomas Dausgaard, chefdirigent Thomas Dausgaard er kendt for sin dynamiske stil og nytænkende tilgang til musikken. Han er en ildsjæl, der først og fremmest arbejder seriøst, grundigt og fornyende med de klassiske mesterværker. Samtidig er han en af de faste dirigenter ved DR Radiosymfoniorkestrets uhøjtidelige Metrokoncerter, hvor nysgerrige lyttere strømmer ind til en lille time med en stor symfoni. Foto: Marianne Grøndahl Store internationale turnéer er blevet et varemærke for DR Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard. De seneste år har orkestret optrådt med Dausgaard så forskellige steder som Kina, Korea, Concertgebouw i Amsterdam, The Proms i London, Baltisk Østersøfestival i Stockholm, Schweiz, Østrig og Tyskland. I 2006 havde orkestret æren af at være orchestra-in-residence ved festivalen Prag Efterår og Festspillene i Bergen. Dausgaard fungerer også som gæstedirigent for flere førende orkestre, deriblandt Staatskapelle Dresden, Berlins Radiosymfoniorkester og symfoniorkestre i Toronto og Houston. Som chefdirigent for Det svenske Kammerorkester har han bl.a. været på turné til sommerfestivalerne i London (Barbican) og Stresa i Italien, og deres indspilninger af Beethoven og Schumann regnes blandt de bedste. Hvis man vil nyde Thomas Dausgaard og DR Radiosymfoniorkestret hjemme foran højttalerne, er det værd at anbefale deres indspilning fra 2007 af orkesterværker og skuespilmusik af Carl Nielsen (Dacapo). Det internationale musiktidsskrift Gramophone udnævnte sidste år cd en til Disc of the month, og på samme tid fik den prædikatet Editor s choice. Cd en, der blev nomineret til 2007 Gramophone Award, er desuden inkluderet i onlineguiden ClassicsToday.com s 2007 Best of the Year Selection. Også indspilningerne af alle Rued Langgaards symfonier får fremragende anmeldelser fra nær og fjern. På ClassicsToday.com har den nylige udgivelse af Langgaards Symfoni nr. 12, 13 og 14 fået topkarakter og er blevet udvalgt til Disc of the month. De sidste symfonier i serien (nr. 1 samt 15 og 16) ventes udgivet i løbet af Endvidere skal det nævnes, at indspilningen af August Ennas Den lille pige med svovlstikkerne og Zemlinskys Die Zeejungfrau (Dacapo) fik ikke færre end seks hjerter i Politikens anmeldelse.

5 Nikolaj Znaider, violin 32-årige Nikolaj Znaider er et af Danmarks største musikernavne nogensinde. Han er regnes for en af de største violinister i verden og er efterspurgt på koncertscener overalt. Nikolaj Znaider voksede op i Rødovre. Som 7-årig så han virtuosen Itzhak Perlman i tv og bekendtgjorde, at han selv ville være verdensmester i violin. Som bekendt kårer man ikke verdensmestre inden for klassisk musik, men i dag passer Nikolaj Znaider naturligt ind i kongerækken af store violinister: Fritz Kreisler, Jascha Heifetz, Nathan Milstein, David Oistrakh og Yehudi Menuhin. Han kan spille alt, men det vigtige er, at han gør det med unik personlighed, siger hans lærer Boris Kushnir. Når man hører ham, vil man altid kunne sige, Ja, det er Znaider. Selv om hele verden efterspørger Nikolaj Znaider som solist, bruger han en god del af sin tid på at spille kammermusik. Han spiller jævnligt med Daniel Barenboim, Leif Ove Andsnes, Yuri Bashmet, Julian Rachlin og Pinchas Zukerman. De seneste år er Nikolaj Znaider også begyndt at dirigere. I denne sæson dirigerer han bl.a. værker af Mozart og Elgar ved koncerter i Australien og New Zealand. Han står også for at skulle indlede et samarbejde med det berømte amerikanske St Paul Kammerorkester. Nikolaj Znaider har bl.a. indspillet violinkoncerter af Carl Nielsen, Prokofjev, Max Bruch, Tjajkovskij, Mendelssohn, Glazunov og Beethoven. Hans seneste cd er med Brahms tre violinsonater, hvor han spiller sammen med Yefim Bronfman. Foto: George Lange Det er ikke konkurrencer, der har været afgørende for Znaiders karriere, men han vandt Carl Nielsen Konkurrencen allerede i 1992 og den fornemme Dronning Elisabeth Konkurrence i Bruxelles i Siden da har han spillet overalt og med de største orkestre: Wiener Filharmonikerne, Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret, London Symfonikerne, Skt. Petersborg Filharmonikerne og orkestrene i New York, Chicago, Philadelphia og Cleveland. Dirigenterne Mstislav Rostropvitj og Daniel Barenboim har været hans mentorer, og han har også spillet med bl.a. Colin Davis, Charles Dutoit, Valerij Gergjev, Mariss Jansons, Lorin Maazel, Kurt Masur og Zubin Mehta. For et par år siden fik Nikolaj Znaider stillet en meget fornem Stradivarius til rådighed gennem en donation fra Velux Fonden og Knud Højgaards Fond. Til gengæld forpligter Znaider sig til at afholde en årlig masterclass for unge studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han har titel af adjungerende professor. Det gør Znaider med glæde han er meget engageret i unge strygeres udvikling og har gennem flere år afholdt et sommerkursus, Nordic Music Academy, på Mors i Limfjorden. Jens Cornelius

6 Metrokoncert Onsdag 27. februar kl / Verdi: OtellO - direkte fra MetrOpOlitan Johan Botha, Carlo Guelfi, Renée Fleming, Garrett Sorensen. Metropolitan Operaens Kor og Orkester. Dirigent: Semyon Bychkov / italienerne kommer - direkte fra Radiohusets Koncertsal. Haydn: Symfoni nr. 38. Mendelssohn: Symfoni nr. 1. Pergolesi: Stabat Mater. Sara Mingardo, alt. DR RadioUnderholdningsOrkester. Dirigent: Rinaldo Allessandrini / folkemusik i klassisk 6:6. - koncert fra litauen Eduardas Balsys: Portraits, triptych. De Falla: El amor brujo. Mahler: Symfoni nr. 1. Det lithauiske Symfoniorkester. Dirigent: Modestas Pitrénas / VerdenspOlitisk MusikhistOrie - amerikanere i nordkorea I tirsdags gæstespillede New York Filharmonikerne som det første amerikanske orkester nogen sinde i Nordkoreas hovedstad Pyongyang. Wagner: Forspil til 3. akt af Lohengrin. Dvorak: Symfoni nr.9. Gershwin: En amerikaner i Paris. Dirigent: Lorin Maazel. (Koncert i East Pyongyang Grand Theatre d. 26. februar) 5.3. / rso på turné - direkte fra Graz Carl Nielsen: Pan og Syrinx. Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1. Brahms: Symfoni nr. 4. Nikolaj Znaider, violin. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard / torsdagskoncert - direkte fra Wien Carl Nielsen: Pan og Syrinx. Carl Nielsen: Violinkoncert. Rakhmaninov: Symfoniske danse. Solist: Nikolaj Znaider, violin. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard.

7 Carl Nielsen: Pan og Syrinx Mange kunstnere på Carl Nielsens tid interesserede sig for mytologiske symbolverdener, ikke mindst den antikke græske. Fra den udenlandske musik er der berømte eksempler som Debussys Syrinx og Forspil til en fauns eftermiddag og Ravels Daphnis og Chloé. I nordisk musik er der også masser af eksempler, heriblandt tre danske stykker om Pan og Syrinx: Et af Ludolf Nielsen i hans suite Skovvandring fra 1921, et af hans elev Launy Grøndahl DR Radiosymfoniorkestrets første chefdirigent i 1915, og i 1918 kom stykket af Carl Nielsen. Carl Nielsens Pan og Syrinx er et af hans sjældnest spillede orkesterværker, selv om det er et hans mest opfindsomme og mest internationalt orienterede. Idéen til stykket havde han som de øvrige komponister fået fra Ovids Metamorfoser, hvor man kan læse historien om den lystne faun Pan og den stakkels Syrinx. Med Carl Nielsens egne ord: Den bukkefodede skovgud Pan ser, mellem satyrer og nymfer i Arkadiens skovbjerge, nymfen Syinx og forfølger hende med sin dans og sin brægende hyldest. Hun skræmmes af den viltre tilbeder og flygter til en skovsø, hvor hun, da hun ikke længere kan undgå hans forfølgelse, af medlidende guder forvandles til et siv. Som forfatteren Jørgen I. Jensen skriver i sin bog om Carl Nielsen, er fabelen en skildring af kunstnerens omdannelse af erotisk kraft til kunst, med et fint ord sublimering. Stykket blev programsat til en koncert i februar, og på grund af tidsnød fik Carl Nielsen først skrevet stykket færdigt få dage før uropførelsen. Men det blev modtaget meget positivt. Noget af det mest påfaldende var orkestreringsstilen, der er påvirket af tidens franske og impressionistiske musik. Det var nyt hos Carl Nielsen, og nogle anmeldere så det som et personligt gennembrud for den ellers så uregerlige komponist. Det virkede, som om stilen gjorde Carl Nielsen mindre sær og i øvrigt gav ham nye muligheder som farvelægger. Hvilken Fornyelse hvilken Udvikling, ja hvilket Mesterskab! For hver Node, der kom til, blev det mere og mere sublimt, skrev en anmelder. Selv om Carl Nielsen egentlig ikke brød sig om programmusik., dvs. musik, der forestiller eller fortæller noget konkret, skrev han altså et værk som dette, hvor sceneri og figurer er klart udtrykt. Det pusler i løvet, der er en fremfarende Pan, en skræmt og sitrende Syrinx, en spændingsopbygning med et dramatisk klimaks og til slut en original illustrering af Syrinx forvandling til det stumme, slanke siv. Carl Nielsen bruger for ham usædvanlige instrumenter, bl.a. klokkespil, xylofon og tamburin, og på den måde minder stykket om hans sene orkesterværker, den eksperimenterende 6. Symfoni, Fløjtekoncerten, Klarinetkoncerten og ouverturen til Amor og digteren. Carl Nielsen holdt selv meget af stykket og dirigerede det gerne. I de danske koncertsale er Pan og Syrinx desværre blevet underprioriteret i forhold til nogle få gengangere, men med til billedet af Carl Nielsen hører også et raffinement som Pan og Syrinx. I udlandet, hvor man ikke er belastet af et bestemt og nationalt syn på Carl Nielsen, regnes Pan og Syrinx for et af hans allerbedste stykker. Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1 Det var Sjostakovitjs venskab med David Oistrakh, Sovjetunionens førende violinist, der fik ham til at skrive sin første violinkoncert. De to havde kendt hinanden i nogle år, da de i 1947 begyndte at spille kammermusik sammen privat. Sjostakovitj blev så fascineret af Oistrakhs udtryk og tekniske mesterskab, at han gik i gang med at skrive en anderledes violinkoncert til ham. En stor og dyb koncert til det 20. århundrede. Mens Sjostakovitj var i gang med at skrive violinkoncerten, blev han sammen med flere andre sovjetkomponister offentligt fordømt for at lave musik, der var for svær at forstå og dermed en kunstnerisk trussel mod staten. På Stalins tid var den slags anklager livsfarlige at blive udsat for, og Sjostakovitj lagde sin nye, udfordrende

8 koncert i skrivebordsskuffen, indtil bedre tider måtte komme. Kun hans nærmeste venner fik partituret at se. Situationen begyndte at lette efter Stalins død i 1953, og violinkoncerten blev uropført i Den blev en overvældende succes hos publikum. Sjostakovitjs Violinkoncert nr. 1 er hverken ude på at charmere eller imponere. Der er ingen melodier, man har lyst til at nynne med på, og der er ingen billige orkestereffekter. Sjostakovitj undlader at bruge både trompeter og basun for ikke at give musikken et for brillant skær. Drama er der rigeligt af i det indre. Førstesatsen kalder han en Nocturne, og den er præget af tungsind og grublen. Koncertens store format bliver klart, da solisten begynder at folde hovedtemaet ud et lavmælt og nærmest endeløst voksende tema. Kun på et enkelt tidspunkt bryder den sørgmodige sang ud i heftigere følelsesudbrud og vender så tilbage til den resignerede stemning fra satsens begyndelse. En knugende sats. Et af de symbolske budskaber i violinkoncerten er en solidaritetserklæring til de sovjetiske jøder. Det hører man tydeligst i 2. sats, som er en grotesk Scherzo. Den ikke-jødiske Sjostakovitj regnede jødisk musik og kultur for sine største inspirationskilder. Under Stalin var jødedommen i Sovjetunionen stærkt undertrykt, men Sjostakovitj insisterede på at fremhæve den jødiske kulturs betydning. Oistrakh var netop en af Sovjetunionens kendte jøder, og Sjostakovitj solidariserer sig med ham ved at indsætte sine forbogstaver D.SCH. som et motiv i satsen (tonerne D-Es-C-H). Mens Oistrakh spiller den desperate solostemme, der lyder som jødiske spillemandsmelodier, stiller Sjostakovitj sig på den måde nærmest fysisk ved hans side. Ingen skulle opfatte Oistrakh som endnu en munter jødisk spillemand. Sjostakovitj giver ham tværtimod mulighed for at udtrykke de underkuede jøders situation. 3. sats er en Passacaglia, dvs. et stykke hvor basstemmen går i ring. Bastemaet præsenteres i satsens begyndelse, og derefter følger ni variationer. Det vokser til en monumental sats. Undervejs bevæger passcaglia-motivet sig rundt i orkestret og bliver på et tidspunkt også givet videre til violinsolisten. Den dystre sats fordamper til slut, som om de medvirkende har brugt sig helt op. Men uden pause følger så violinkoncertens solo-kadence i praksis en hel sats for solisten alene. Det er et af violinlitteraturens mest blottede øjeblikke, hvor hovedpersonen lader selv den inderste maske falde. Hvad kan der være at gøre efter så forpint en passage? Sjostakovitj vælger den galgenhumoristiske løsning og lader den festlige sidste sats beskrive vores vanvittige virkelighed. Livet som tumult, der fortsætter omkring os, ligegyldigt hvad vores desillusionerede sjæl ellers har brug for. Brahms: Symfoni nr. 4 Brahms 4. og sidste symfoni slutter med eftertryk. Den sidste sats er som en fæstning af kampesten, hvor en faldport til slut banker ned i bjælkebroen og lukker alt ude. Punktum her ender symfonien, og der er ikke mere at sige. Brahms var faktisk ikke så gammel endda (52 år), da han skrev symfonien, men han var klar over, at den ville blive hans sidste. Oven i købet så han symfonien som afslutningen på en meget lang tradition, der rakte 200 år tilbage: Den stolte germanske musikkultur fra Bach til Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert og Schumann. Tiden havde udfordret fortidens klassiske værdier, og Brahms følte sig som den sidste i en slægt uden arvtagere. Med alderen var Brahms begyndt at fordybe sig meget i barokmusik. Det var dengang et område, der var forbeholdt en lille skare af kendere, organister og musikhistorikere. Brahms opbyggede en formidabel samling af originale barokmanuskripter og fik kendskab til upåagtede sider af den tyske musikarv. En aften i 1880 spillede han for et par gæster en akkordrække, han havde fundet i Bachs Kantate nr. 150, Nach dir, Herr, verlanget mich. Selv Brahms musikalske gæster

9 ensemblet Kommende koncerter Torsdagskoncert Lørdagskoncert Torsdag 13. marts kl. 20 Lørdag 15. marts kl. 16 DR Vokalensemblet Concerto Copenhagen Dirigent: Lars Ulrik Mortensen Corelli: Concerto grosso Vivaldi: Gloria, D-dur Händel: Dixit Dominus RADIOHUSETS KONCERTSAL Billetter: 345, 305, 265, 225 kr. (U-30 = 173, 153, 133, 113 kr.) Billetter kan købes i DR Butikken eller på billetnet

10 havde aldrig hørt om den. Slutsatsen fra kantaten er en passacaglia (også kaldet en chaconne), hvor en række akkorder eller bastoner gentages igen og igen. Hvad ville I sige til en symfonisats over det tema? spurgte han sine forundrede gæster. En anden chaconne, Brahms beundrede højt, var slutsatsen fra Bachs Partita nr. 2 for soloviolin. En næsten uspillelig sats på et helt kvarter, som rummer en verden af drama. Hvis jeg kunne skrive sådan et stykke, ville spændingen drive mig til vanvid, skrev han i et brev, næsten 10 år før han selv sluttede sin sidste symfoni med en chaconne. I 4. Symfoni bruger Brahms chaconnen til en genial finale. Denne sidstesats begynder med, at blæserne spiller akkordrækken, som Brahms gør endnu mere magtfuld ved at tilføje nogle dissonanser og ved at gemme basunerne indtil dette øjeblik. Derefter følger 30 omgange med akkordrækken, der udvikler sig med overvældende kraft og streng logik. Efter de første 11 variationer med det fulde orkester indskyder Brahms en variation for en fløjte, der står helt afklædt og sårbar i de dystre omgivelser. Musikken havner i dur, og de tre følgende variationer virker som trøstende ord fra himlen. Men blæserkorpset genoptager mol-variationerne med fornyet kraft, og da først gitterporten er begyndt at falde, er den ikke til at stoppe. Symfonien slutter med et dunk, og efterlader lytteren i et mørke, der er gravalvorligt. Symfonien er et af Brahms bedste værker og i hvert fald et af hans strengeste. Selv hans gode venner fandt den for streng, og Brahms store fanskare i Wien var en hel del år om at fatte ægte sympati for musikken. Den er styret med enestående fast hånd, og lige fra 1. sats rummer den en maskulin blanding af afklaring og sortsind. Det er efterårsmusik af stor renhed og skønhed, konstrueret så de mindste bidder passer sammen til større, der igen hænger sammen i en helhed. Symfoniens bankende hjerte er andensatsen, der rummer nogle af de mest mættede farver, Brahms nogensinde anvendte. Det første tema i satsen foldes ud som en sørgemarch i klarinetter, fagotter og horn. Imens spiller strygerne ved at knipse på strengene resultatet er en ophøjet sørgmodighed. Senere skifter strygerne til at bruge deres buer og drysser trøstens ord ud over musikken med to nye temaer, stadig uden sentimentalitet. Oven på den sats er 3. sats markeret, næsten brutal i sin støjende livskraft. De stærke rytmer hugges ud med skarpe kanter af de overraskende accenter. Virkningen er, at finalens monumentale chaconne efter den ureflekterede 3. sats slår desto hårdere og mere uimodsigeligt. Jens Cornelius Foto: Rainer Castillon NDR Sinfonieorchester - Nordic Concerts Mandag 31. marts kl. 20 Radiohusets Koncertsal Dirigent: Christoph von Dohnányi Solist: Yefim Bronfman, klaver Beethoven: Klaverkoncert nr. 4 Richard Strauss: Ein Heldenleben Billetter: 395, 355, 315, 275 kr. Køb billetter via eller DR Butikken på tlf

11 Rejs med os ud i musikkens store verden OpeRa - Ballet - KOnceRt Vores katalog spænder lige fra endags arrangementer til oversøiske rejser Start rejsen på og bliv inspireret Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf riis@riisrejser.dk

12 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Kong Christian den Tiendes Fond Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon Fonden Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Konstitueret orkesterchef Per Holst Chefdirigent Thomas Dausgaard 1. gæstedirigent Yuri Temirkanov Æresdirigent Herbert Blomstedt