Analyse af udgifter og aktiviteter på hjemmeplejeområdet. Side 1

Transkript

1 Analyse af udgifter og aktiviteter på hjemmeplejeområdet Side 1

2 1. Baggrund og formål I budgetforliget fra 2017 blev der med udgangspunkt i det rehabiliterende afsæt for det gode ældre liv foretaget en politisk prioritering om at fortsætte den flerårige omstilling til en rehabiliterende tilgang i kommunes tilbud ud fra en målsætning om, at flere ældre skal kunne klare sig selv i flere år, før behovet for hjælp opstår. Med afsæt i denne formulering blev der besluttet en nærmere analyse og plan for at imødekomme dette. Digitalisering og udbredelse af velfærdsteknologi skal fortsat understøtte den rehabiliterende tilgang. Baggrunden for det politiske ønske om en analyse af området skal ses i lyset af informationen i de senere års publikationer af Kend din Kommune, hvor benchmark af landets kommuner indikerer, at Frederiksberg Kommune er blandt de kommuner med den laveste gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem for 65+ årige. Side 2

3 Indhold 1. Introduktion til hjemmepleje i Frederiksberg Kommune 2. Kortlægning af modtagergruppen og aktiviteten i Frederiksberg Kommunes hjemmepleje 3. Benchmark af nøgletal 4. Benchmark af kvalitetsstandarder 5. Konkurrenceudsættelse af hjemmeplejen 6. Effektiviteten i den kommunale hjemmepleje 7. Bilag links til relevante materiale Side 3

4 Side 4 1. Introduktion til hjemmepleje i Frederiksberg Kommune

5 1. Hvem modtager hjemmeplejeydelser? Cirka borgere i Frederiksberg Kommune modtager hjemmepleje efter servicelovens 83 Borgere over 65 år der bor i eget hjem, der har fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse pga. alder og som bor i eget hjem Borgere under 65 år der bor i eget hjem, der har et fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse pga. misbrug, psykisk sygdom eller handicap Borgere under og over 65 år, som bor på Socialafdelingens botilbud Forandringer i målgruppen i Frederiksberg Kommune Borgernes behov bliver mere komplekse Flere ældre og flere kronikere, men også ældre der kan klare sig selv længere (sund aldring) jf. bl.a. Masterplan for modernisering af plejeboliger, Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12. juni 2017, punkt 64 Flere ældre der oplever flere år med dårligt helbred jf. Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Statens Institut for Folkesundhed og KL s Center for Forebyggelse i Praksis Flere og flere ældre føler sig ensomme Side 5

6 1. Hvad omfatter hjælpen? Praktisk hjælp og støtte, f.eks. Rengøring Tøjvask Indkøb samt indkøbskørselsordning (hvor der tilbydes kørsel til indkøb) Hjælp omkring måltiderne Hjælp til besøg i bank, apotek og posthus Indkøbs- og vaskeriordning samt madservice Praktisk hjælp og støtte gives i udgangspunktet på hverdag og i hverdagstimer Personlig pleje, f.eks. Hjælp til af- og påklædning, hår-, negle-, mundpleje mv. Hjælp til vask/bad Forflytning Personlig pleje gives på alle dage og døgnet rundt. Personlig pleje afregnes til forskellige timetakster hhv. en hverdagstakst og en takst for øvrige tid. Hverdagstaksten afregnes i tidsrummet på hverdag. Øvrige tid afregnes på andre tidspunkt og weekend samt helligdage timetaksten er derfor højere jf. afsnit 5 og 6. Klippekortsordningen giver ekstra omsorgstid op til 26 timer årligt til borgere med intet eller svagt netværk Aktiviteter i eget hjem, f.eks. kortspil, kigge billeder mv. Ledsagelse / støtte til transport Hjælpen er organiseret i besøgspakker (jf. sag i Sundheds- og Omsorgsudvalg den 8. juni 2015, punkt 61) hvor borger og hjemmehjælper aftaler, hvordan den visiterede tid bedst gør gavn for borgeren Side 6

7 1. Organiseringen af hjemmeplejen Hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune er organiseret med en visitation, der er ansvarlig for at afgøre behovet og omfanget af hjemmehjælp til den enkelte borger Efter visitation udføres hjemmehjælpen af hjemmeplejeleverandørerne Der er lovkrav om frit valg, og modtagere af hjemmepleje kan dermed selv vælge mellem kommunal og/eller privat leverandør Der er tre leverandører af hjemmehjælp, hvoraf to er private leverandører Den kommunale hjemmepleje (kommunal leverandører) Diakonissestiftelsens hjemmepleje (privat leverandør) Hjemmehjælpen A/S ( privat leverandør) Kommunal hjemmepleje Diakonissestiftelsens Hjemmepleje Hjemmehjælpen A/S Der er senest gennemført et udbud af hjemmeplejen i 2015 Cirka 60 pct. af modtagerne benytter den Kommunale Hjemmepleje og 40 pct. af modtagerne benytter én af de to private leverandører Leverandørerne afregnes efter antal leverede hjemmeplejetimer til en fastsat timetakst Side 7

8 1. Ældrepolitiske pejlemærker fokus på værdighed 1. Det rehabiliterende perspektiv - størst mulig selvhjulpenhed 2. Træning først - al udvikling starter med motivation og træning 3. Aktiv deltagelse og dialog - mulighed for at deltage i beslutninger, indsatser og fællesskaber - ikke mindst til gavn for egen udvikling 4. Inddragelse af netværk og frivillige - når familie, venner og andre borgere er en del af løsningen 5. Teknologi, der giver tryghed i hverdagen 6. Opfølgning på effekt for borgeren 7. Koordination - med borgeren i centrum Side 8

9 1. Omstilling på ældreområdet Frederiksberg har med udgangspunkt i ældre- og værdighedspolitikken gennem de senere år omstillet og moderniseret ældreområdet: Hverdagsrehabilitering der har til formål at sikre at borgerne bliver selvhjulpne og at indsatsen baseres på borgernes egne ressourcer Målrettet effekt for borgeren, der har til formål at sikre at hjælpen målrettes til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger Omstillingen på ældreområdet har medført en ændring i gruppen af borgere som modtager hjemmepleje: Det betyder, at flere borgere er blevet selvhjulpne og der er dermed færre borgere, der modtager hjælp De borgere, som modtager hjælp har mere omfattende og komplekse problemstillinger Fra 2009 til 2017 er der blevet udmøntet effektiviseringer for i alt 48,2 mio. kr. (2017-PL) indenfor hjemmeplejeområdet I budget 2018 blev hjemmeplejen bevilliget midler, således at budgettet afspejler den økonomiske effekt af hverdagsrehabilitering, som har fundet sit realistiske leje. Endvidere er der afsat 3,0 mio. kr. til at imødekomme den stigende kompleksitet i borgernes behov Side 9

10 1. Den kommunale hjemmepleje Er organiseret i tre områder på tre fysiske lokationer Leverer både hjemmepleje og hjemmesygepleje Antal medarbejdere og ledere i hjemmeplejen: Cirka 110 sygeplejersker Cirka 65 social- og sundhedsassistenter Cirka 320 social- og sundhedshjælpere Én overordnet leder, fem områdeledere og otte teamledere Hjemmeplejens kerneopgave Ud fra en rehabiliterende tilgang støtter vi borgeren i at forblive tryg og aktiv i eget hverdagsliv længst muligt og i alle livets faser ved at forebygge, bistå med praktisk hjælp, personlig pleje og behandling i et tæt samarbejde med borgeren og dennes netværk Side 10

11 1. Omlægning i den kommunale hjemmepleje Organisatorisk sammenlægning den 1. januar fysisk sammenlægning efterår 2015 Fokus på helhedspleje og tværfaglighed Bærende principper: Sammenhæng, kvalitet og kontinuitet i borgerforløbene Alle sundhedsfaglige faggrupper repræsenteret på alle lokationer Faggrænser som giver mening i stedet for begrænsninger En arbejdsplads med mulighed for faglig, personlig og social udvikling Medfører tæt samarbejde mellem hjemmepleje- og hjemmesygeplejen Fokus på effektiv arbejdstilrettelæggelse Fokus på velfærdsteknologi f.eks. bedre it-understøttelse, plejeteknologier og moderne arbejdsgange Side 11

12 1. Brugertilfredsheden Hvert 2. år gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser blandt modtagere af hjemmepleje Den seneste blev gennemført i efteråret 2016 og blev forelagt Sundhed- og Omsorgsudvalget den 20. februar 2017 punkt 16 Frederiksberg Kommune har en høj brugertilfredshed 68 pct. er meget tilfredse/tilfredse med hjælpen. Tilfredshed ligger på niveau med landsgennemsnittet 85 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje. Tilfredsheden med den personlig pleje svarer til landsgennemsnittet. Tilfredsheden med den praktiske hjælp marginalt lavere end landsgennemsnittet 72 pct. gav udtryk for at maden er god/meget god Ingen væsentlig forskel i tilfredshed mellem private og kommunal leverandør Mænd er generelt mere tilfredse end kvinder Fokusområde: Minimere antal forskellige hjælpere i borgerens hjem Næste brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen gennemføres efteråret 2018 Side 12

13 Side Kortlægning af modtagergruppen og aktiviteten i Frederiksberg Kommunes hjemmepleje

14 2. Modtagere af hjemmehjælp hos alle leverandører Befolkning i Frederiksberg 2017 Modtagere 2. halvår 2017 Modtagerandel (pct.)* Leverede timer Gennemsnitlig leverede timer pr. modtager Estimeret udgift for aldersgruppen (mio. kr.) Gennemsnitlig udgift pr. modtagere (kr.) årige ,7% ,4 10, årige ,6% ,9 5, årige ,4% ,6 9, årige ,5% ,2 9, årige ,3% ,1 15, årige ,2% ,5 16, årige ,1% ,1 11, ,4% ,0 6, I alt ,7 % ,1 85,2 Kilde: KMD-CARE. På grund af revisitationsprojektet i 1. halvår medtages kun data for 2. halvår af *Modtagerandel er antal modtagere af hjemmehjælp ud af den samlede befolkning i samme aldersgruppe. Borgere i aldersgrupperne og fik leveret flest timer og det er disse to aldersgrupper hvor Frederiksberg Kommune afholder flest udgifter. Gennemsnitlig set er det flere end hver 2. borgere som modtager hjemmehjælp når de bliver ældre end 85 år Modtagerandelen blandt aldersgrupperne 65-69, og er lavt og de modtager forholdsvis få timer Der er relativt store spring i gennemsnitlige udgifter pr. modtager fra til samt fra til 95+ Borgere og modtagere i aldersgruppen årige er interessant, men falder uden for målgruppen i denne analyse Side 14

15 2. Gennemsnitlig antal leverede timer fordelt på alder blandt borgere, der kun modtager hjemmepleje hver 14. dag Gennemsnit hver 14. dag årige årige årige årige årige Kilde: KMD-CARE. På grund af revisitationsprojektet i 1. halvår medtages kun data for 2. halvår af årige 90+ årige Total Andel (pct.) Under ½ time ,6% ½-1 time ,5% 1-1½ time ,8% 1½-2 timer ,9% 2-5 timer ,5% 5-10 timer ,4% 10+ timer ,4% I alt Ydelser til borgere som modtager hjemmehjælp hver 14. dag er ofte praktisk hjælp som fx rengøring, ærinder til apotek/posthus/bank, støtte til anvendelse af selvkørende støvsuger og praktisk støtte ved ændret livssituation. Ydelsen kan i mindre omfang også omfatte personlig støtte Af de borgere som modtog hjemmehjælp hver 14. dag modtog 79,5 pct. mellem ½-1 time og 10,8 pct. modtog mellem 1-1½ time I forhold til gruppen som fik leveret mellem ½-1 time hver 14. dag, udgøre 90 pct. af den leverede tid rengøringshjælp. Hvoraf; (1) 58 pct. af rengøringshjælpen er bevilget til borgere med let støtte (2) 32 pct. til borgere med moderat støtte og (3) 0,22 pct. til borgere med omfattende/total støtte Flest modtagere er der i aldersgrupperne og At der er få modtagere i timeintervallet 1½-2 og frem hænger sammen med, at man ofte vil modtage hjemmehjælp hver uge, jo større ens behov er Side 15

16 2. Gennemsnitlig leverede timer fordelt på alder blandt borgere, der modtager hjemmepleje hver uge eller i en øvrig kadence (dvs. undtaget borgere der modtager hjemmepleje hver 14. dag) Gennemsnit pr. uge Andel 90+ årige Total årige årige årige årige årige årige (pct.) Under ½ time ,6% ½-1 time ,4% 1-1½ time ,1% 1½-2 timer ,8% 2-5 timer ,4% 5-10 timer ,7% 10+ timer ,40% I alt Kilde: KMD-CARE og egne beregninger. På grund af revisitationsprojektet i 1. halvår medtages kun data for 2. halvår af Note: Summen af det totale antal modtagere i denne tabel og i tabellen på foregående side 15 er højere end det faktiske antal hjemmeplejemodtagere i 2. halvår Det skyldes, at samme borger kan have modtaget hjælp i forskellige kadencer i løbet af det halve år og dermed tælles borgeren med i begge tabeller. Gennemsnittet for leverede timer er udelukkende beregnet for den periode, hvor hjælpen blev leveret i pågældende kadence. Ydelser til borgere som modtager hjemmehjælp hver uge er hovedsagelig personlig pleje som fx støtte til anretning og servering af måltider, af- og påklædning, vask og bad, forflytning, toiletbesøg m.v. Ydelsen kan i mindre omfang også omfatte praktisk hjælp Af de borgere som modtog hjemmehjælp hver uge modtog 19,4 pct. mellem ½-1 time og 25,4 pct. modtog mellem 2-5 timer hver uge Med undtagelse af de årige stiger antallet af hjemmehjælpsmodtagere fra 65 år og frem Side 16

17 2. Til- og afgang i 2. halvår 2017 Tilgang til gruppen af hjemmeplejemodtagere Afgang fra gruppen af hjemmeplejemodtagere Antal borgere Gennemsnitsalder Antal borgere Gennemsnitsalder 3. Kvartal , ,7 4. Kvartal , ,4 I alt , ,5 Kilde: KMD-CARE og egne beregninger. På grund af revisitationsprojektet i 1. halvår medtages kun data for 2. halvår af Tilgang til gruppen af hjemmeplejemodtagere er afgrænset til borgere som er 65+ år Antallet af nyvisiterede i 2. halvår 2017 er 354 borgere som har en gennemsnitsalder på 79,4 år For samme periode har der været en afgang på 431 borgere netto har der været en afgang på 77 borgere Side 17

18 2. Borgernes brug af det frie valg af leverandør Fordeling af leverede timer på leverandører (pct.) kvartal 2018 Den kommunale hjemmepleje 69,3 pct. 70,5 pct. 70,9 pct. Diakonissen 15,4 pct. 14,7 pct. 17,1 pct. Hjemmehjælp A/S 15,3 pct. 14,9 pct. 12,0 pct. Kilde: KMD-Care Af de tre leverandører på hjemmeplejeområdet er den kommunale hjemmepleje klart størst med en andel af de leverede timer i 2016 på 69,3 pct. og stigende til 70,9 pct. i 1. kvartal 2018 I 2016 havde Diakonissen og Hjemmehjælp A/S en nogenlunde lig store markedsandele med hver især lidt over 15 pct. af de leverede timer I 1. kvartal 2018 har Diakonissen taget markedsandel fra Hjemmehjælp A/S Side 18

19 Antal leverede timer i alt 2. Udviklingen i antal leverede timer til personlig og praktisk hjælp samt øvrige tid Personlig pleje i øvrig tid Praktisk hjælp - korrigeret Personlig pleje på hverdag - korrigeret 0% Personlig pleje på øvrig tid Personlig pleje på hverdag - korrigeret Praktisk hjælp - korrigeret Kilde: KMD-CARE Note: Omfanget af personlig pleje på hverdag og praktisk hjælp er korrigeret i på baggrund af en omregning af pakkernes sammensætning af ydelser. Note: (1) Praktisk hjælp er fx rengøring og tøjvask som i udgangspunkt ydes på hverdag i tidsrum fra kl (2) Personlig pleje på hverdag og personlig pleje i øvrige tid dækker over de samme ydelser som fx hjælp til bad, forflytning m.v., men afregningstidspunkt og timetaksten er forskelligt. Timetaksten for personlig pleje i øvrige tid er dyrere end personlig pleje på hverdagstid, da ydelsen finder sted i weekend og på hverdag i tidsrum fra kl ,730. Ovenstående to figurer viser hhv. udviklingen og fordelingen af de leverede timer af praktisk hjælp, personlig pleje på hverdag og personlig pleje i øvrige tid for perioden Fra 2010 til 2017 har der været en signifikant ændring af borgernes behov for hjemmeplejeydelse i Frederiksberg Kommune Behovet for praktisk hjælp er blevet væsentlig reduceret mens behovet for personlig pleje på hverdag og personlig pleje i øvrige tid er steget Timetaksten for personlig pleje på hverdag og personlig pleje i øvrige tid er dyrere end praktisk hjælp 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Side 19

20 Antal minutter pr. borger + 65 år 2. Udviklingen i leverede minutter pr. borger pr. 65+ årige Personlig pleje Praktisk hjælp Antal borgere Kilde: KMD-Care Note: Øvrig tid er indeholdt i grafen i forhold til den type af hjælp, der er leveret. Fordelingen af personlig pleje og praktisk hjælp er korrigeret i på baggrund af en omregning af pakkernes sammensætning af ydelser. Figuren viser udviklingen fra 2007 til 2017 i forhold til antal leverede minutter pr. 65+ årige borger af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp Over en 10-årige periode er antallet af leverede minutter til praktisk hjælp pr. borger blevet reduceret fra til 327 svarende til en reduktion på 68 procent Tilsvarende er antallet af minutter til personlig pleje pr. borger steget fra 923 til svarende til en stigning på 9 procent Fra 2007 til 2017 er antallet af 65+ årige steget med nye borgere svarende til en stigning på 14,9 pct. Side 20

21 Indeks 100 = Udvikling i antal leverede timer, borgere og udgifter Antal leverede timer Udgifter 83 (demografireguleret) Antal 65+ årige borgere i Frederiksberg Kommune Kilde: KMD-Care Figuren viser den indekseret udvikling af antal 65+ årige, antal leverede timer og udgifter til 83 (undtaget vaskeri- og indkøbsordning samt madservice) for perioden Fra 2010 til 2017 er antallet af borgere som er 65+ årige steget med knap 13 pct., mens antal leverede timer og udgifter til 83 er blevet reduceret med cirka hhv. 11 pct. og 14 pct. Side 21

22 2. Opsamling på modtagergruppen og aktivitetsudvikling på hjemmeplejeområdet Borgere som modtager hjemmeplejeydelser bliver mere udgiftstunge og plejekrævende som alderen stiger Modtagere i aldersgrupperne og får leveret flest timer og dermed også mest udgiftstunge som gruppe En ændring i borgernes behov for hjemmeplejeydelser, i form af forskydning til mere personlig pleje i hverdagstimer og personlig pleje i øvrige tid på bekostning af praktisk hjælp Fra 2010 til 2017 er antallet af borgere som er 65+ årige steget med knap 13 pct., mens antal leverede timer og udgifter til 83 er blevet reduceret med cirka hhv. 11 pct. og 14 pct. Flere 65+ årige borgere, men faldende modtagere Side 22

23 Side Benchmark af nøgletal

24 3. Benchmark analyse Udvælgelse af kommuner til benchmark Identifikation af kommuner til nærmere analyse af serviceniveau Identifikation af forskelle i serviceniveau i forhold til Frederiksberg Potentialer for ændring af kvalitetsstandarder I det følgende afsnit 3 udvælges 5 kommuner til nærmere benchmark Blandt de 5 kommuner identificeres et antal kommuner som i sammenligning med Frederiksberg Kommune har et tilsvarende eller lavere serviceniveau I det følgende afsnit 4 analyseres forskelle i serviceniveauet mellem Frederiksberg Kommune og de identificerede kommuner Resultat af analysen vil indgå i arbejdet med potentialer for ændring af kvalitetsstandarder Side 24

25 3. Udpegning af benchmarkingskommuner Nedenstående benchmark kommuner er valgt på baggrund af observationer i KØF-nøgletallene og sammenlignelige socioøkonomiske forhold. Københavns Kommune Gentofte Kommune Rudersdal Kommune Odense Kommune Aalborg Kommune Kommune Begrundelse for valg København Geografisk nærhed Gentofte Geografisk nærhed Rudersdal Geografisk nærhed Forskellige fra Frederiksberg på en række forhold; herunder andelen af de ældre borgere er højere, særlig blandt de 80+ årige Høj gennemsnitsalder for nyvisiterede Odense Lighed i befolkningssammensætning blandt de ældre borgere På mange af KØF-nøgletallene er værdien næsten tilsvarende Over en årrække har Odense Kommune arbejdet med en ny styringsmodel på ældreområdet, hvor fokus er på effekter og rehabilitering Aalborg Lighed i befolkningssammensætning blandt de ældre borgere Ældreudgift pr. 65+ årige og værdien for det socioøkonomiske indeks er næsten tilsvarende Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp er tilsvarende Side 25

26 3. KØF-nøgletalsplacering på landsplan Frederiksberg Kommune Landsplan KØF-nøgletal 2018/R2016 Værdi Placering på landsplan Bedste værdi Dårligste værdi (1) Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem for 65+ årige 78, ,7 76,0 (2) Andel årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct. 6,9 85 2,1 8,9 (3) Andel 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct. 33, ,0 41,1 (4) Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for årige 3,2 19 2,4 9,1 (5) Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for 80+ årige 3,5 21 2,3 6,7 (6) Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig i regnskab Kilde: Kend din kommune Brug nøgletal i styringen 2018 Tabellen viser Frederiksberg Kommunes værdier og placeringer i forhold til de bedste og dårligste værdier på landsplan jf. regnskab 2016 På fire ud af seks nøgletal hører Frederiksberg Kommune til blandt de 15 mindst effektive kommuner i 2016 (1) gennemsnitsalderen for nyvisiterede er lavt, (2 og 3) andelen af borgere der modtager hjemmehjælp er højt og (6) nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årige er højt I forhold til gennemsnitlig antal visiterede timer til hjemmehjælp indtager Frederiksberg Kommune forholdsvis gode placeringer, dvs. antallet af visiterede timer pr. uge pr. modtager er lavt Side 26

27 3. Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmepleje Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem for 65+ årige KØF 2015 R2013 KØF 2016 R2014 KØF 2017 R2015 KØF 2018 R2016 Ændring Frederiksberg 77,8 77,9 77,8 78,6 0,8 København 77,2 76,8 77,4 77,8 0,6 Gentofte 80,7 80,8 80,8 80,6-0,1 Rudersdal 80,2 80,7 80,8 80,8 0,6 Odense 78,3 78,0 78,5 79,0 0,7 Aalborg 78,1 78,2 78,3 78,6 0,5 Kilde: Kend din kommune Brug nøgletal i styringen Fra 2013 til 2016 er gennemsnitsalderen for nyvisiterede for 65+ årige i Frederiksberg Kommune steget med 0,8 år, det er den højeste stigning blandt benchmark kommunerne men er stadig blandt landets laveste i 2016 Jf. afsnit 2 er gennemsnitsalderen for nyvisiterede i 2017 i Frederiksberg Kommune steget til 79,4 år Kommuner som har en lav gennemsnitsalder for nyvisiterede har, som udgangspunkt, også en høj andel af borgere der modtager hjemmehjælp. En lav gennemsnitsalder kombineret med en høj andel af borgere der modtager hjemmehjælp, har den afledte effekt, at der i udgangspunktet visiteres færre timer pr. uge til borgerne jf. efterstående sider Side 27

28 3. Andel årige der modtager hjemmepleje Andel årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct. KØF 2014 R2012 KØF 2015 R2013 KØF 2016 R2014 KØF 2017 R2015 KØF 2018 R2016 Ændring Frederiksberg 9,9 9,4 8,7 8,0 6,9-3,0 København 8,0 7,4 7,6 7,6 7,4-0,6 Gentofte 5,7 5,3 4,9 4,6 4,7-1,0 Rudersdal 6,0 5,7 5,3 5,2 4,4-1,6 Odense 7,9 7,0 6,5 6,2 6,5-1,4 Aalborg 10,3 9,2 8,3 7,8 7,5-2,8 Kilde: Kend din kommune Brug nøgletal i styringen Fra 2012 til 2016 er andelen af årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i Frederiksberg Kommune reduceret med 3,0 procentpoint, det er den største reduktion blandt benchmark kommunerne men andelen er stadig blandt landets højeste København, Odense og Aalborg har en modtagerandel på næsten tilsvarende niveau med Frederiksberg Andelen af årige, der modtager hjemmehjælp i Gentofte og Rudersdal i 2016 er lavest blandt benchmark kommunerne Side 28

29 3. Andel 80+ årige der modtager hjemmepleje Andel 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct. KØF 2014 R2012 KØF 2015 R2013 KØF 2016 R2014 KØF 2017 R2015 KØF 2018 R2016 Ændring Frederiksberg 43,0 41,3 39,4 37,2 33,8-9,2 København 36,3 34,9 35,2 33,7 32,3-4,0 Gentofte 33,9 33,5 31,9 30,3 29,4-4,5 Rudersdal 36,0 34,7 32,9 31,3 28,3-7,7 Odense 38,6 36,3 34,2 32,7 32,2-6,4 Aalborg 48,4 46,5 43,4 41,3 39,4-9,0 Kilde: Kend din kommune Brug nøgletal i styringen Fra 2012 til 2016 er andelen af 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i Frederiksberg Kommune reduceret med 9,2 procentpoint, det er den største reduktion blandt benchmark kommunerne, men andelen er stadig blandt landets højeste Modtagerandelen blandt de 80+ årige er lavest i Gentofte og Rudersdal Side 29

30 3. Gennemsnitligt antal visiterede timer pr. uge for årige Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for årige KØF 2014 R2012 KØF 2015 R2013 KØF 2016 R2014 KØF 2017 R2015 KØF 2018 R2016 Ændring Frederiksberg 3,1 3,3 3,5 3,4 3,2 0,1 København 2,8 3,1 3,2 3,4 3,4 0,6 Gentofte 3,6 3,7 3,9 3,8 3,9 0,3 Rudersdal 2,9 3,4 3,8 4,7 5,3 2,4 Odense 2,6 2,6 2,6 2,5 2,4-0,2 Aalborg 2,8 2,8 2,9 2,7 2,6-0,2 Kilde: Kend din kommune Brug nøgletal i styringen Fra 2012 til 2016 er det gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for årige i Frederiksberg steget med 0,1 time. Blandt benchmark kommunerne er det kun Odense og Aalborg, som har reduceret timetallet, og det er også disse to kommuner, som gennemsnitlig set visiterer færrest timer til borgerne pr. uge Gennemsnitsalderen for nyvisiterede i Odense og Aalborg er på niveau med Frederiksberg, og det samme er andelen af borgere der modtager hjemmehjælp, men i disse to kommuner visiteres der færre hjemmehjælpstimer pr. uge til borgerne Bemærk, at timetal pr. uge for Gentofte og Rudersdal er højeste blandt benchmark kommunerne, samtidig er det disse to kommuner som har det højeste gennemsnitsalder for nyvisiterede i eget hjem for 65+ årige og laveste andel af borgere, der modtager hjemmehjælp Side 30

31 3. Gennemsnitligt antal visiterede timer pr. uge for 80+ årige Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for 80+ årige KØF 2014 R2012 KØF 2015 R2013 KØF 2016 R2014 KØF 2017 R2015 KØF 2018 R2016 Ændring Frederiksberg 3,4 3,5 3,6 3,6 3,5 0,1 København 3,3 3,4 3,5 3,7 3,7 0,4 Gentofte 4,2 4,3 4,5 4,3 4,4 0,2 Rudersdal 3,6 3,7 4,0 5,7 6,7 3,1 Odense 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8-0,1 Aalborg 3,0 2,9 2,9 2,7 2,6-0,4 Kilde: Kend din kommune Brug nøgletal i styringen Fra 2012 til 2016 er det gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for 80+ årige i Frederiksberg steget med 0,1 time Blandt benchmark kommunerne er det kun Odense og Aalborg som har reduceret timetallet, og det er også disse to kommuner som gennemsnitlig set visiterer færrest timer til borgerne pr. uge Gentofte og Rudersdal har det højeste antal visiterede timer pr. uge til 80+ årige. Det var også disse to kommuner, som havde den højeste gennemsnitsalder for nyvisiterede og lavest andel af modtagere blandt de 80+ årige Side 31

32 3. Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årige Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årige KØF 2014 R2012 KØF 2015 R2013 KØF 2016 R2014 KØF 2017 R2015 KØF 2018 R2016 Ændring Frederiksberg København Gentofte Rudersdal Odense Aalborg Kilde: Kend din kommune Brug nøgletal i styringen Fra 2013 til 2016 er nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årige i Frederiksberg blevet reduceret med kr., men er stadig blandt landets højeste Udgiftsreduktionen i Frederiksberg kan skyldes, at modtagerandelen er faldet, især blandt de 80+ årige Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg er steget i Rudersdal, som den eneste kommune. Årsagen til udgiftsstigning kan skyldes en stigning i antal visiterede timer Side 32

33 3. Sammenvejende værdi i forholdet mellem andel modtagere og visiterede timer (65-79 årige) 35 Sammenvejende værdi i forholdet mellem andel modtagere (65-79 årige) og visiterede timer (65-79 årige) KØF R2012 KØF R2013 KØF R2014 KØF R2015 KØF R2016 Note: Egne beregning Frederiksberg København Gentofte Rudersdal Odense Aalborg Figuren er beregnet på baggrund af KØF-nøgletallene: (1) Andel årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct. og (2) Gennemsnitligt antal visiterede timer pr. uge for årige. Figuren viser en sammenvejende værdi i forholdet mellem andel modtagere og visiterede timer. Fra 2012 til 2015 havde Frederiksberg den højeste værdi blandt de årige. Fra 2015 til 2016 har Frederiksberg reduceret andelen af modtagere mere end benchmark kommunerne hvilket har bevirket at værdien for Frederiksberg er lavere end København og Rudersdal Odense og Aalborg skiller sig ud ved at have en faldende udvikling fra 2012 til 2016 og deres værdier er lavere end Frederiksbergs Side 33

34 Sammenvejende værdi i forholdet mellem andel modtagere og visiterede timer (80+ årige) Sammenvejende værdi i forholdet mellem andel modtagere (80+ årige) og visiterede timer (80+ årige) KØF R2012 KØF R2013 KØF R2014 KØF R2015 KØF R2016 Note: Egne beregning Frederiksberg København Gentofte Rudersdal Odense Aalborg Figuren er beregnet på baggrund af KØF-nøgletallene: (1) Andel 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct. og (2) Gennemsnitligt antal visiterede timer pr. uge for 80+ årige. Figuren viser en sammenvejende værdi i forholdet mellem andel modtagere og visiterede timer. Også her skiller Odense og Aalborg Kommune sig ud, da begge kommuner har en værdi væsentligt under Frederiksberg og de øvrige kommuner Side 34

35 3. Konklusion på nøgletal De kommuner herunder Frederiksberg, Odense og Aalborg som har et lavt gennemsnitsalder til nyvisiterede til hjemmehjælp og en høj andel af borgere som modtager hjemmehjælp visiterer gennemsnitlig set færre hjemmehjælpstimer til borgerne. Jf. KL kan det skyldes, at der er en rehabiliterende effekt i at visitere mange borgere tidlig. Denne sammenhæng ses ikke kun blandt benchmark kommunerne, men også på landsplan Krydses KØF-nøgletallene i forholdet mellem andel modtagere og visiterede timer ligger Frederiksberg forholdsvis lav. Gentofte og Rudersdal som har et højere gennemsnitsalder for nyvisiterede og lavere andel af modtagere end Frederiksberg har en højere værdi end Frederiksberg Særlig interessant er det at Odense og Aalborgs værdi er lavere end Frederiksbergs og det er under præmissen af, at gennemsnitsalderen og andelen af borgere der modtager hjemmehjælp er nogenlunde på niveau med Frederiksberg, men der visiteres væsentlig færre timer i Odense og Aalborg end i Frederiksberg. Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årige i Frederiksberg er blevet reduceret med kr., men stadigvæk blandt landets højeste Side 35

36 4. Benchmark af kvalitetsstandarder Side 36

37 4. De overordnede forskelle i bevilling af hjemmeplejeydelser Der er store forskelle i kommunernes kvalitetsstandarder. Både i form og indhold. Nogle kommuner har en detaljeret beskrivelse af service og ydelser, mens andre kort beskriver serviceniveauet Frederiksberg, København og Gentofte visiterer til besøgspakker og enkeltydelser. Beskrivelsen af indsatser i de tre kommuner er forholdsvis detaljeret og der styres på tid Rudersdal visiterer til enkeltydelser. Der er en høj grad af detaljeringsniveau og der styres på tid Odense visiterer til forløbspakker (på tværs af hjemmepleje og plejecentre) og enkeltydelser på baggrund af en individuel vurdering af borgerne. Detaljeringsniveauet er lavt, da den enkelte borgerne bevilliges hjælp i en tidsramme efter behov og konkret vurdering Aalborg visiterer til enkeltydelser på baggrund af en individuel vurdering af borgerne. Detaljeringsniveauet er lavt, da den enkelte borgerne bevilliges hjælp i en tidsramme efter behov og konkret vurdering Side 37

38 4. Beskrivelse og afgrænsning af funktionsniveau Funktionsniveauer 0 Ingen/ubetydelige begrænsninger Definition Borgeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance for at udføre aktiviteten 1 Lette begrænsninger Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten 2 Moderate begrænsninger Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten 3 Svære begrænsninger Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten 4 Totale begrænsninger Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance *København og Aalborg anvender i stedet Fællessprog III. Med Frederiksberg Kommunes implementering af nyt omsorgssystem overgår Frederiksberg Kommune ligeledes til Fælles sprog III. Hjemmehjælpsydelser bevilges efter borgernes funktionsniveau jf. fælles sprog II, som det ses i ovenstående tabel Det er på baggrund af funktionsniveauerne, som visitator anvender, når der træffes en afgørelse i forhold til hvor meget hjælp borgeren bevilges til Side 38

39 4. Serviceniveau vedr. rengøring Hyppighed og tid til rengøring Hyppighed Vejledende maksimal tid til rengøring pr. gang afhængig af borgerens funktionsniveau 1: Lette begrænsninger 2: Moderate begrænsninger 3: Svære begrænsninger 4: Totale begrænsninger Frederiksberg Hver 2. uge 40 min. 55 min. 70 min. 70 min. København Hver 2., 3. eller 4. uge Ingen tidsspecifikation Gentofte Hver uge eller 2. uge 30 min. 45 min. 60 min. 75 min. Rudersdal Hver 3. uge 30 min. 60 min. 75 min. 120 min. Odense Som udgangspunkt hver 2. uge Ingen tidsspecifikationer Aalborg Som udgangspunkt hver 2. uge Ingen tidsspecifikationer Frederiksberg tilbyder rengøring hver 2. uge med følgende minuttal afhængig af funktionsniveau: 40, 55, 70, 70 København tilbyder rengøring enten hver 2., 3. eller 4. uge. Minuttal er afhængig af borgerens behov Gentofte tilbyder rengøring hver uge med følgende minuttal: 30, 45, 60, 75. Borgeren kan også vælge rengøring hver 2. uge til følgende minuttal: 45, 60, 75, 90 Rudersdal tilbyder rengøring hver 3. uge med følgende minuttal: 30, 60, 75, 120 Odense tilbyder som udgangspunkt rengøring hver 2. uge. Tiden er situationsbestemt Aalborg tilbyder som udgangspunkt rengøring hver 2. uge. Tiden er situationsbestemt Side 39

40 4. Rengøring Konklusioner: Frederiksberg har et højere serviceniveau på rengøring end Rudersdal og København I forhold til København, Odense og Aalborg er der ikke tidsspecifikationer i deres kvalitetstandarder. I forhold til hyppighed vil nogle borgere i København blive tilbudt mindre hyppig rengøring end i Frederiksberg Frederiksberg har et lavere serviceniveau på rengøring end Gentofte Mulige tilpasning: Frederiksberg vil kunne nedsætte hyppigheden til hver 3. uge uden at visitere yderligere tid til det enkelte besøg, som det f.eks. er tilfældet i Rudersdal. Dette gælder dog ikke i forhold til borgere på funktionsniveau fire, hvor tidsrammen til rengøring i Frederiksberg i dag ligger under Rudersdal Frederiksberg kan nedjustere den afsatte tid til rengøring Neddrosle rengøring/praktisk hjælp for de bedst fungerende målgrupper/funktionsniveau 1 og 2 Side 40

41 4. Tøjvask i eget hjem Hyppighed og tid til tøjvask Hyppighed Vejledende maksimal tid til tøjvask pr. gang afhængig af borgerens funktionsniveau 1: Lette begrænsninger 2: Moderate begrænsninger 3: Svære begrænsninger 4: Totale begrænsninger Frederiksberg Ugentligt 10 min. 10 min. 50 min. 50 min. København Hver 2., 3. eller 4 uge Ingen tidsspecifikationer Gentofte Efter behov Ingen tidsspecifikationer Rudersdal Hver 2. uge 10 min. 15 min. 30 min 60 min. Odense Som udgangspunkt hver 2. uge Ingen tidsspecifikationer Aalborg Som udgangspunkt hver 2. uge Ingen tidsspecifikationer Frederiksberg tilbyder tøjvask hver uge med følgende minuttal: 10, 10, 50, 50. Hvis borgeren ikke har egen vaskemaskine foregår tøjvask gennem en vaskeriordning med egenbetaling ved funktionsniveau 1, 2 og 3. Der kan maksimalt visiteres 15 min. pr. vask til støtte til administration af denne ordning København tilbyder tøjvask enten hver 2., 3. eller 4. uge, afhængig af borgerens behov. København tilbyder tøjvask i egen vaskemaskine eller tøjvask hver 2., 3. eller 4. uge, hvis borgeren er tilmeldt vaskeriordningen med egenbetaling Gentofte tilbyder tøjvask efter behov. Der tilbydes hjælp til tøjvask i eget hjem, i fælles maskine i ejendommen, på møntvaskeri eller vaskeri Rudersdal tilbyder tøjvask hver 2. uge med følgende minuttal: 10, 15, 30, 60. Afhængigt af borgerens funktionsniveau tilbydes hjælp til tøjvask i eget hjem, vaskekælder, fællesvaskeri og/eller vaskeri Odense tilbyder som udgangspunkt tøjvask hver 2. uge. Tiden er situationsbestemt Aalborg tilbyder som udgangspunkt tøjvask hver 2. uge. Tiden er situationsbestemt. Der tilbydes ikke hjælp til vask på møntvaskeri Side 41

42 4. Tøjvask i eget hjem Konklusioner: Frederiksberg Kommune har et højere serviceniveau til tøjvask, idet der tilbydes tøjvask i eget hjem hver uge Det vejledende maksimale antal minutter visiteret til tøjvask pr. uge ligger lavere for borgere på funktionsniveau 1 og 2 i Frederiksberg end i Rudersdal. Borgere på funktionsniveau 3 og 4 tilbydes dog væsentligt flere minutter. Rudersdal tilbyder udover de angivne minutter mulighed for situationsbestemt tøjvask, målrettet borgere med specielle helbredsmæssige behov Frederiksberg tilbyder ikke hjælp til tøjvask på møntvaskeri, og har også restriktioner i forhold til hjælp til tøjvask i fælles maskine i ejendommen. I stedet tilbydes maksimalt 15. minutter pr. uge til hjælp til administration af en vaskeriordning med egenbetaling. Dette er væsentligt mere restriktivt end i benchmark kommunerne, idet størstedelen yder praktisk hjælp til tøjvask i fælles vaskerimaskine i ejendommen, på møntvaskeri eller vaskeri uafhængigt af funktionsniveau Mulige tilpasning: Frederiksberg vil kunne nedsætte hyppigheden på tøjvask i eget hjem til hver 2. uge uden at visitere yderligere tid, og fortsat have en servicestandard på niveau med København, Rudersdal, Odense og Aalborg Side 42

43 4. Indkøb Hyppighed og tid til indkøb Hyppighed Vejledende maksimal tid pr. gang - afhængig af borgernes funktionsniveau 1: Lette begrænsninger 2: Moderate begrænsninger 3: Svære begrænsninger 4: Totale begrænsninger Frederiksberg Ugentligt 0 min. 20 min. 20 min. 20 min. København Ugentligt Ingen tidsspecifikationer Gentofte Ugentlig Ingen tidsspecifikationer Rudersdal Ugentlig 0 min. 0 min. 15. min. 30 min. Odense Ugentligt Ingen tidsspecifikationer Aalborg Ugentligt Ingen tidsspecifikationer Frederiksberg tilbyder i tillæg til indkøbsordningen også følgende ydelser: indkøbskørselsordningen, hjælp til bank-, posthus- og apoteksbesøg tilbydes hver 4. uge. I særlige tilfælde kan der ligeledes bevilliges op til 55 min. hvor en medarbejder kan handle ind på vegne af borgeren Alle benchmark kommuner har en indkøbsordning, hvor borgerne i forskellige/begrænset omfang får hjælp til indkøb / bestilling af varer Side 43

44 4. Indkøb Konklusioner: Det er kun Frederiksberg Kommune som har en ordning hvor indkøb kan ske ved en hjemmehjælper denne ordning bevilges dog kun i særlige tilfælde Ligeledes er det kun Frederiksberg Kommune som eksplicit har nedskrevet i kvalitetsstandarder, at der er mulighed for hjælp til ærinder i apotek, bank og posthus I Gentofte og Rudersdal tilbydes der kun begrænset hjælp til ærinder i apotek, bank og posthus og kun målrettet borgere med funktionsniveau 4. Mulige tilpasning: Frederiksberg vil kunne afskaffe ordningen hvor indkøb kan ske ved en hjemmehjælper og fortsat have en højere serviceniveau end Gentofte og Rudersdal I forhold til ærinder i apotek, bank og posthus kan Frederiksberg indskærpe denne ordning til borgere med funktionsniveau 3 og 4 og fortsat have en højere serviceniveau end Gentofte og Rudersdal Side 44

45 4. Madservice Varm mad Kølemad Frostmad I Frederiksberg er der mulighed for at borgeren kan bestille og få levere både varm mad, kølemad og frostmad. Varm mad leveres alle dage, mens kølemad og frostmad leveres to gange ugentligt I København er der mulighed for både varm mad og kølemad med daglig levering. Borgeren kan også vælge at få leveret maden mindre hyppigt I Gentofte er der mulighed for daglig levering af mad til bopælen I Rudersdal tilbydes hverken varm mad eller daglig levering, men i stedet levering af kølemad to gange ugentligt I Odense tilbydes levering af kølemad maksimalt tre gange ugentlig Leveringsfrekvens (maksimal) Pris for et standard varmt hovedmåltid inkl. levering Frederiksberg X X X Daglig 53 kr. København X X Daglig 44 kr.* Gentofte X X Daglig 67 kr. Rudersdal X To gange ugentligt 51,56 kr. Odense X Tre gange ugentligt 53 kr. Aalborg X X Daglig 53 kr. *Hvis borgeren får leveret gennem den kommunale leverandør. I Aalborg er der mulighed for daglig levering af mad til bopælen. Og ydermere er der tilbud om levering af frostmad hver uge eller 14. dag, afhængig af borgerens præference Side 45

46 4. Madservice Konklusioner: Frederiksberg tilbyder i lighed med København, Gentofte, Odense og Aalborg (næsten) daglig levering af varm mad eller mindre hyppig levering af kold mad. I Aalborg kommune tilbydes dog frostmad frem for kold mad Rudersdal har et lavere serviceniveau end Frederiksberg, idet Rudersdal tilbydes hverken varmholdt mad eller daglig levering, men i stedet levering af kølemad to gange ugentligt I lighed med Frederiksberg visiterer størstedelen af benchmarkingkommunerne borgere til en madordning, hvis de ikke selv er i stand til at tilberede måltider. I København er der dog yderligere krav om, at borgerne ikke er i stand til ved egen hjælp at benytte et spisetilbud, hvor mad kan hentes eller spises I Frederiksberg, Odense og Aalborg ydes der et økonomisk tilskud til hovedmåltider, således at borgerens pris for et varmt hovedmåltid ikke overstiger 53 kr. I Gentofte og Rudersdal tilbydes kun et koldt hovedmåltid til 53 kr., mens et varm måltid i Gentofte koster 67 kr. I Københavns kommune koster et varmt hovedmåltid leveret af den kommune leverandør væsentligt 44 kr. Mulige tilpasning: at Frederiksberg nedsætter leveringsfrekvensen til to gange ugentligt, og udelukkende tilbyder kølemad eller frostmad. Dermed vil servicestandarden være på niveau med Rudersdal og Odense at det indskærpes hvilke borgere der kan visiteres til madordningen. I Frederiksberg kan borgere visiteres til madordningen, hvis de ikke selv er i stand til at tilberede måltider. I København er der yderligere krav om, at borgerne ikke selv er i stand til at transportere sig hen til et spisetilbud og hente eller spise mad, hvis de skal visiteres til madordningen i hverdagene at Frederiksberg i lighed med Rudersdal og Gentofte kun tilbyder borgerne et koldt hovedmåltid for 53 kr., og sætte prisen for en varm hovedret op Side 46

47 4. Bytteydelser / fleksibel hjemmehjælp I Frederiksberg er det muligt for borgeren, at bytte til andre former for hjælp end den, borgeren er bevilget til. I udgangspunktet kan borgeren selv bestemme hvilke opgaver der byttes og det er muligt at bytte både personlig pleje og praktisk hjælp, der er dog følgende begrænsninger: Byttes der mellem personlig og praktisk hjælp, forudsætter det, at borgeren er bevilget til begge former for hjælp og har valgt samme leverandør til begge ydelser. Hvis borgeren kun har fået bevilget praktisk hjælp, kan der ikke byttes til personlig pleje og omvendt De opgaver som byttes skal kunne udføres inden for den afsatte tidsramme og leverandørens faglige kompetencer Ingen faste bestemmelser for revisitering ved gentagne brug af bytteydelser København har tilsvarende ordninger af bytteydelser I Gentofte, Rudersdal, Odense og Aalborg er der forskellige restriktioner i ordningen, men kommunerne har det til fælles at leverandøren kontakter visitationen, hvis borgeren mellem tre-fem gange bytter ydelser. I Odense er det fx ikke tilladt at bytte mellem personlig og praktisk hjælp Mulige tilpasning: Indskærpe at der ikke må byttes mellem personlig og praktisk hjælp Indføre automatisk revisitering ved gentagne brug af bytteydelser Side 47

48 4. Personlig pleje Vejledende maksimal tid pr. uge 1: Lette begrænsninger Borgernes funktionsniveau 2: Moderate 3: Svære begrænsninger 4: Totale begrænsninger begrænsninger Frederiksberg Tid pr. uge 474 min (6 besøg daglig) 813 min (6 besøg daglig) min (6 besøg daglig) min (6 besøg daglig) København Efter behov Ingen tidsspecifikationer, men 4 besøg daglig Gentofte Tid pr. uge 490 min (3 besøg daglig) 665 min (4 besøg daglig) min (5 besøg daglig) (5 besøg daglig) Rudersdal Tid pr. uge 60 min 460 min min min Odense Efter behov Ingen tidsspecifikationer Aalborg Efter behov Ingen tidsspecifikationer I Frederiksberg visiteres personlig pleje til besøgspakker, som kan indeholde følgende ydelser: påklædning, hjælp til vask/bad, servering af måltider, toiletbesøg, opvask, forflytning. Støtten gives seks gange i døgnet: morgen, middag, eftermiddag, aften tidlig, aften sen og nat I København visiteres personlig pleje til besøgspakker, som i udgangspunktet indeholder de samme ydelser som i Frederiksberg. Støtten gives fire gange i døgnet: morgen, middag, aften og nat I Gentofte visiteres personlig pleje til besøgspakker, som i udgangspunktet indeholder de samme ydelser som i Frederiksberg, men besøgshyppigheden er lavere end i Frederiksberg og endvidere afhængig af borgernes funktionsniveau I Rudersdal visiteres personlig pleje til enkeltydelser. Tidsangivelsen i tabellen er fra følgende ydelser: Madservice, personlig hygiejne, ernæring og mobilitet. I forhold til madservice gives der ikke tid til borgere med funktionsniveau 1. I forhold til ernæring gives der ikke tid til borgere med funktionsniveau 1 og 2. I forhold til mobilitet gives der ikke tid til borgere med funktionsniveau 1. I Odense og Aalborg er der ikke angivelse for hyppighed og tid, da den personlig pleje tager udgangspunkt i en konkret vurdering af borgerens behov Side 48

49 4. Personlig pleje Konklusioner: I Frederiksberg får borgere, som er visiteret til personlig pleje besøgspakke, besøg seks gange i døgnet. I København er det fire besøg i døgnet og i Gentofte er det 3-5 besøg i døgnet, afhængig af borgerens funktionsniveau Det vejledende tid maksimalt tid pr. uge for borgere med funktionsniveau 1 er i Frederiksberg højere end Rudersdal med 414 minutter og i forhold til Gentofte er den vejledende tid 16 minutter lavere. I forhold til borgere med funktionsniveau 2 er tiden i Frederiksberg højere end Gentofte og Rudersdal med hhv. 148 minutter og 353 minutter I forhold til borgere med funktionsniveau 3 og 4 er den vejledende tid i Gentofte og Rudersdal højere end i Frederiksberg Mulige tilpasning: at Frederiksberg reducerer den vejledende tid til borgere med funktionsniveau 1 og 2. Dette forslag kan udmøntes ved at borgere med funktionsniveau 1 og 2 ikke modtager støtte til fx anretning og servering af måltider og indtagelse af mad. Dermed vil servicestandarden være på niveau med Rudersdal Reducere antal daglige besøg fra 6 til 3-4 Side 49

50 4. Ekstra omsorgstid Klippekortsordning I Frederiksberg kan der visiteres ekstra omsorgstid til borgere med fysisk og/eller psykisk svækkelse eller sociale problemer. Den tildelte tid er max. 285 minutter hver 3. måned Klippekortsordning visiteres til borgere som har mere end 20 timers hjælp/støtte om ugen Blandt benchmarkingskommunerne er det København, Gentofte og Rudersdal som eksplicit i kvalitetsstandarder har nogenlunde tilsvarende ordninger København bevilliger 30 minutter ugentlig til borgere som i forvejen har særlig behov Gentofte bevilliger turkort til borgere som i forvejen får personlig pleje. Turkortet kan bruges til fx gåtur, besøg hos frisøren, familien eller andet. Modtager borgeren mellem 7 og 30 timer personlig pleje om ugen, kan der bevilliges et klippekort til hjemmehjælp, som kan bruges til mere hjemmehjælp eller aktiviteter ud af huset I Rudersdal kaldes ordningen for Hverdagens aktiviteter struktur og sammenhæng og den vejledende ugentlig tid er: 1time, 1time10min, 2timer, 14timer Mulige tilpasning: En indskærpelse for tildeling af ekstra omsorgstid og/eller reduktion i tildeling af tiden Alternativt nedlægge ordningen Side 50

51 4. Konklusion på kvalitetsstandarder Frederiksberg har på en række områder et højere serviceniveau end i benchmark kommunerne. Det medfører at der er en række mulige tiltag for tilpasning af serviceniveauet, såfremt udgifterne til hjemmepleje skal reduceres Potentielle tilpasninger af kvalitetsstandarden med et rehabiliterende sigte Rengøring (1) Nedsætte hyppighed fra hver 2. til hver 3. uge (2) Nedjustere den afsatte tid til rengøring (3) Neddrosle rengøring så den kun omfatter borger med funktionsniveau 3 og 4 Tøjvask i eget hjem (1) Nedsætte hyppighed fra hver uge til hver 2. uge Indkøb Madservice Bytteydelser Personlig pleje Ekstra omsorgstid (1) Nedlægge ordningen hvor indkøb kan ske ved en hjemmehjælper (2) Indskærpe ordningen som vedr. ærinder i apotek, bank og posthus til borgere med funktionsniveau 3 og 4 (1) Nedsætte leveringsfrekvensen til to gange ugentligt, og der tilbydes kun køle- eller frostmad (2) Det indskærpes i forhold til hvilke borgere der kan komme i betragtning til madservice (3) Hovedmåltidet omlægges fra et varmt ret til et koldt ret, dvs. kommunens tilskud gives til det koldt ret (1) Der byttes ikke mellem personlig og praktisk hjælp (2) Ved gentagne brug af bytteydelser, skal der revisiteres (1) Den vejledende tid til borgere med funktionsniveau 1 og 2 reduceres. Tidsreduktionen kan udmøntes ved at borgere med funktionsniveau 1 og 2 ikke modtager støtte til fx anretning og servering af måltider og hjælp til indtagelse af mad (2) Antal af de daglige besøg reduceres fra seks til tre-fire (1) En indskærpelse for tildeling af ekstra omsorgstid og/eller reduktion i tildeling af tiden (2) Alternativt nedlægge ordningen Side 51