Overgange i børnehøjde

Transkript

1 Overgange i børnehøjde

2 Overgangsmarkør fra børnehave til skole Monument som tog imod børnene på den første skoledag fremstillet af alle børn før skolestart. Børnene har hver især snittet en pind samt kreeret en indianer af deres håndaftryk Børnene afleverede installationen til skolen ved en lille sammenkomst den 19. juni.

3 Understøttende strukturelle og pædagogiske forbindelser (Schoug, 2014) 80 kommende skolebørn var samlet i skoven i 14 dage i maj de blev afleveret og hentet af forældrene. Børnene blev opdelt i 3 grupper de var sammen med deres kommende klassekammerater Omgængere fra skolen deltog sammen med pædagoger fra skolen Planlagt af en pædagog fra hver børnehave Mål: Understøtte Robusthed og børnefællesskaber Udarbejde fælles monument

4 Evaluering af skovugerne Uddrag fra evaluering af skovuger: Børnene har vist stor interesse og lyst til deltagelse - ingen børn har sagt, at de ikke gad eller ville være med. Børnene var meget fysisk aktive Der blev dannet mange nye venskaber via lege på tværs Fodboldtrænere i fodboldklubben havde sagt, at de kunne mærke at børnene havde samarbejdet. Før ville de helst være på hold med en bestemt, men nu var det meget nemmere, for nu var børnene ligeglade med, hvem de var på hold med. Børnene var rigtig gode til at hjælpe hinanden eks. hvis de manglede vand eller hvis de havde skåret sig. Gode til at løse konflikter, de forsøgte og det var ikke tit der var brug for voksen indblanding. De voksnes tilgang, interesse og lyst til deltagelse har stor betydning for, hvordan børnene modtager det. Pædagogerne gjorde et stort arbejde for, at børnene skulle lære nye børn at kende. F.eks. Fælles lege, navnerunde, man skulle vælge en anden at spise sammen med, man skulle snitte med forskellige m.m. Børn med vanskeligheder havde det bedst i basegrupperne med et mindre antal børn. Generelt stor forældreopbakning.

5 Den vigtigste tryghedsfaktor ved en overgang er venner (Inge Shoug) Et børnefællesskab præget af accept og forståelse for hinanden, er en positiv faktor ift. børnenes læringsparathed (Stanek 2011)

6 Opstart af strategien Overgange - proces ledelse Politiske mål Udarbejdelse af strategi: målpil Tværfagligt samarbejde: Dagpleje/vuggestuer, daginstitutioner, skoler opdelt i områder Distrikt Bagterp Ledelsesniveau: Styregruppe Medarbejderniveau: Arbejdsgruppe Børneniveau: Børnenes stemme Forældreniveau: Information og samarbejde

7 Mål At overgange mellem hjem-dagtilbud-skole er tilrettelagt således, at det enkelte barn har de bedst mulige forudsætninger for at håndtere det nye/overgangen og understøttes i sin tilstedeværelse, sin deltagelse samt i sin udvikling, trivsel og læring - Vi har et fælles pædagogisk mål for arbejdet med overgange - I alle distrikter er der udarbejde en plan og evalueringsmodel for udvikling ag overgange - Planen er kendte i det professionelle system - Vi holder fokus på, at der er få skoleudsættere og vil samtidig mindske antallet af omgængere - Vi arbejder på at udvikle kendskabet til hverdagsarbejdet i hinandens institutioner, som en del af brobygningsarbejdet - Vi samarbejder med forældrene om at gøre overgangene gode for børnene

8 Ramme for pædagogisk indsats i Område Bagterp 2014 Styregruppe udarbejder samarbejdsaftale som beskriver den lokale ramme for strategien. Fælles indsats mål 2014: Afgrænsning - fokus på noget bestemt Definition og tegn udarbejdes af styregruppen Tiltag udarbejdes i de enkelte enheder Implementering

9 Fælles pædagogisk mål 2014: Robusthed Definition: Robusthed handler om barnets evne til at håndtere mange forskellige krav og udfordringer i ukendte situationer, som barnet bl.a. møder i overgangen til noget nyt. Dimensionerne under robusthed 5-6 årige er udviklet af forskere og praktikere. (Materialet Farvel og Goddag) Robusthed handler om følgende dimensioner for 5-6 årige: Selvværd Tegn: Give udtryk for egne behov og interesser Tage initiativ Kan sige til og fra Sociale kompetencer Tegn: Vise hensyn overfor andre Danne venskaber Indgå i lege og sociale fællesskaber Lyst til at deltage Tegn: Udviser interesse og engagement Ønsker at deltage i aktiviteter Være fysisk aktiv og veloplagt Kognitive kompetencer Tegn: Opmærksomhed, fordybelse og koncentration Finde på nye ting og kombinere kendte ting på nye måder Overføre læring fra en sammenhæng til en anden

10 Sammenhæng. Robusthed er valgt i Område Bagterp som fokuspunkt ifm. strategien Overgange i dagpleje, børnehave og skole/sfo.. Robusthed handler om barnets evne til at håndtere mange forskellige krav og udfordringer i ukendte situationer, som barnets bl.a. møder i overgangen til noget nyt. Robusthed er valgt som en kompetence, der dels forskningsmæssigt er central for børns videre udvikling og læring, dels giver mulighed for at ordne og identificere det, man kan iagttage hos et barn og i forskellige sammenhænge - dagligdagsaktiviteter, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og børneigangsatte aktiviteter. Der er tale om kompetencer, der både fanger forhold hos barnet selv og barnets relation til sin omverden. (Dimensionerne under robusthed er udviklet af forskere og praktikere. (Materialet Farvel og Goddag)) Mål Understøtte børnenes læring ift. 4 dimensioner under Robusthed Selvværd Lyst til at deltage Sociale kompetencer Kognitive kompetencer Robusthed SMTTE model Tiltag Dialog på fælles P møde inspiration og vidensdeling Tegn på læring Dokumentere tegn under de fire dimensioner Forældre udfylder skema hvor tegnene er fortrykt Evaluering Bagudrettet refleksion Forholde sig til dokumentationen: Opnåede børnene en læring? Hvordan ved vi det? Hvad fungerede godt mindre godt?. Fremadrettet Har indsatsen haft en positiv virkning eller er der brug for at justere den pædagogiske praksis ift. børnegruppens udvikling af robusthed?

11 Opstart af strategien Overgange - proces medarbejdere Nedsættelse af arbejdsgruppe: To dagplejere Fire pædagoger En bh. Klasselærer En pædagog fra skolen Udvælgelse af delmål - proces med Inge Schoug Temaaften med Inge Schoug for alle medarbejdere indenfor 0-7 års området i Distrikt Bagterp Konkretisering/handleplan. Proces i to arbejdsgrupper: børnehave/skole og dagpleje/børnehave

12 Fælles overordnet mål: Pædagogisk og indholdsmæssig kontinuitet Udvalgte delmål: Den professionelle opgave Formidling af betydningen af en tryg overgang. Transitionsmodel Barnets bog (port folio) Forældre starter bogen dagpleje børnehave skole forsætter. Kulturrejser Kendskab til hinandens fagområder Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgange for barnet

13 Understøttende led/barnets bog (port folio) Problem i skolen for omfangsrigt materiale barnets bog i meget forskellige udgaver Barnets bog (port folio): forældre vuggestue/dagpleje børnehave skole 9 sider i alt Indhold skal være brugbart i den nye kontekst Siderne er fortrykte - ensartethed Der udarbejdes en instruktion

14 Barnets bog (port folio) Forside Plads til 3 foto af barnet: Start i dagpleje/vuggestue (forældre) Start i børnehave (dagpleje/vuggestue) Start i skole (børnehave)

15 Barnets bog Mig og min familie Foto af far, mor, bedsteforældre, kæledyr evt. andet. (Betydningsfulde relationer for barnet) HUSK at ændre/sætte ekstra side ind hvis familiemønstret ændres!

16 Barnets bog (portfolio) Min dagpleje Foto af dagplejer, venner, yndlingssted, yndlingsleg det som er mest betydningsfuldt for barnet. Husk dagplejens navn, adresse og mail Barnets yndlingssang

17 Barnets bog (port folio) Robusthed - dagpleje Kort beskrivelse af barnet ift. dimensioner for 2,9 årige: Eksempler Selvværd: Giver udtryk for hvad hun kan/vil: Gør det øver sig ikke endnu Lyst til at deltage: Ønsker at deltage i aktiviteter: Ja ja, men iagttager først - nej

18 Barnets bog (port folio) Hvad er jeg god til/mine interesser - dagpleje Foto tekst Interesser, yndlingslege, kompetencer mv. Eks. Elsker at klatre, gynge, læse bøger, synge, bygge lego, lege med dukker

19 Barnets bog (port folio) Hvad vil jeg gerne have hjælp til - dagpleje Eksempelvis Har brug for en tæt relation til en voksen Løber for langt væk fra den voksne Angst for høje lyde ol. Trives bedst i en lille gruppe Evt. andet barnet synes er svært

20 Barnets bog (port folio) Min børnehave Børnehavens navn, adresse samt mail Fotos af venner, legesteder, betydningsfulde voksne, barnets gruppe

21 Barnets bog (portfolio) Robusthed - børnehave Kort beskrivelse af barnet ift. dimensioner for 5-6 årige: Eks. beskrevet af forældre/barn. Selvværd: Frederik giver udtryk for egne behov og interesser, er selvstændig og har sin egen mening. Han tager initiativ, er iderig og har et stort behov for at afprøve sine mange ideer. Kan sige til og fra. Lyst til at deltage: Frederik ønsker til dels at deltage. Lysen er størst når det er noget som interesserer ham. Kan have svært ved at deltage i noget helt nyt, skal lige se det nye an. Presses han for meget bliver han ked af det. Han har svært ved fangelege. Han er fysisk aktiv og veloplagt. Til tider kan han have svært ved at sidde stille i alt for lang tid. Er påvirkelig af nye voksne, kan her spise mindre.. Sociale kompetencer: Frederik viser hensyn over for andre. Han kan danne venskaber. Er meget glad for sine venner, føler sig tryg sammen med dem. Han indgår i lege og sociale fællesskaber.

22 Barnets bog (portfolio) Robusthed - børnehave Kognitive kompetencer: Frederiks opmærksomhed, fordybelse og koncentration er størst når det er noget som interesserer ham. Han har været rigtig glad for projekter i børnehaven, der har omhandlet naturen. Han finder på nye ting og kombinerer kendte ting på nye måder. Han er fuld af ideer og afprøver ideerne på mange måder. Han kan overføre læring fra en sammenhæng til en anden,

23 Barnets bog (portfolio) Hvad er jeg god til/mine interesser børnehave/skole Eks. beskrivelse af barn/forældre Jeppe: Jeg er rigtig god til at hjælpe min mor med at lave mad. Jeg er super god til at huske. Når jeg er hjemme og har fri fra børnehave, elsker jeg at bygge med lego Frederik: Mit yndlingslegetøj er playmobil- især drager, sørøvere og riddere. Jeg er god til at være en god ven og elsker at lege ude. Amalie: Jeg elsker mine bamser og mit skriveunderlag med prinsesser. Jeg elsker at lave trics på trampolin og gynger og spille fodbold. Sigrid: Jeg er rigtig god til at svømme og dykke. Jeg elsker at lege udenfor og klatre i træer med mine venner. Også at kigge i bøger og høre musik og synge.

24 Barnets bog (port folio) Hvad vil jeg gerne have hjælp til bh/skole Beskrevet af barn og forældre: Sigrid: At række hånden op før jeg svarer, for jeg er så ivrig, når jeg kender svaret Amalie: At lære de andre børn at kende for jeg er jo lidt genert. At huske at drikke. Jeg har indimellem svært ved at sige farvel om morgenen, hvis der ikke er nogen jeg kender Frederik: Jeg vil gerne se ting an før jeg prøver noget nyt. Jeg sidder urolig på en stol, så jeg har brug for at den voksne minder mig om at jeg skal sidde stille Jeppe: Mine ben driller mig nogle gange, fordi jeg har hypermobile led. Nogen gange er jeg nødt til at bevæge mig selvom jeg bliver bedt om at sidde stille.

25

26 Den professionelle opgave Transitionsmodel (udviklingsmodel) (schoug, 2014) 1. Forberedelsesfasen: målrettede og systematiske forberedelser i børnehave, dagpleje, tværfagligt - uformelle forberedelser i familien mv. Samt de forberedelser barnet gør for sig selv og sammen med andre børn. Foregribende socialisering: proces hvor barnet øver sig på en abstrakt fremtidig tilhørsforhold. 2. Separationsfasen: Spændingsfelt mellem at være afhængig til at stå på egne ben. Separationsprocessen rummer både muligheder for at vokse og blive dygtig til noget, men kan også rumme elementer af angst, utryghed og savn. De voksne som omgiver barnet er mest fokuseret på alt det nye - langt mindre på afsked og savn. Vigtigt - Tolkningsstøtte. 3. Integrationsfasen/ desintegration (inklusionsfasen): Indebærer en vis identitetskrise - hvor barnet skal "genskabe sig selv". Overgangsmakører som signalerer " sådan gør man her" og som indeholder træk barnet genkender fra tidligere. Hjælper barnet til at fortolke den nye kontekst og giver spor for adfærd som barnet kan støtte sig til.

27 Understøttende led/tilpasning af kontekster Forberedelsesfasen dagpleje Dagpleje og barn besøger kommende børnehave (alene to) Fotos af nye voksne legesteder Fotos ophænges i dagplejen Der indføres samling i dagplejen Barnet vælger sin yndlingssang skrives i Barnets bog Kanon dagpleje/børnehave. Lottes første dag i børnehave

28 Understøttende led/tilpasning af kontekster Separationsfasen børnehavestart Barnets bog: Børnehave/barn læser bogen sammen. Pædagogen italesætter at savne mv. (tolkningsstøtte) Barn/Børnehave sender en hilsen til dagplejen med foto af barnet og evt. tegning eller andet via mail eller post max 3 uger efter børnehavestart start. (Adresse i barnets bog)

29 Understøttende led/tilpasning af kontekster Integrationsfasen/ desintegration - børnehavestart Overgangsmakører: Min ynglings sang. Sangen synges til samling ved børnehave start. Lottes første dag i børnehaven. Bogen læses ved børnehave start. Barnets bog: Læses sammen med barnet. Bogen giver mulighed for at tage udgangspunkt i barnets spor, interesser mv.

30 Understøttende led/tilpasning af kontekster Forberedelsesfasen før skolestart Time Timer - visualiserer tid Fælles opmærksomhed - herunder brug af metoden rød (voksen taler), gul (børnene byder ind), grøn (hyggesnak ved bordene) visuel system til at signalere talemåder som benyttes i bh. Klasse. Kanon 2014 børnehave/skole. Bestemte bøger som der arbejdes med. Lotte Sallings serier Aktive fortællinger, rim og remser Aktive eventyr og trolderim. Fotos af bh. Klasse lærere og pædagoger hænges op i børnehaverne Børnene oplever en dag i børnehaveklassen En eftermiddag i SFO hentes der af forældre. 14 dages fællesskab med alle kommende skolebørn i skoven Udarbejdelse af overgangsmarkør (monument) Fælles foto af alle kommende skolebørn til ophæng i børnehaverne. Bh. Klasselærer samt pædagog besøger børnehaven Generel indsats - understøttelse af robusthed TILTAG: Pædagoger fra børnehaverne i FO

31 Understøttende led/tilpasning af kontekster Separationsfasen - skole De voksne i skolen skal vide hvor barnet har gået i børnehave Ved behov italesættes begreberne angst, utryghed og savn via barnets bog (tolkningsstøtte). IT - Skolen optager en film hvor børnene fortæller om at gå i skole og fritidstilbud. (ca. 2 mdr. efter skolestart) Filmene mailes til aktuelle børnehaver - filmen vises bl.a. til de kommende bh.klasse børn kammerater fortæller om det at gå i skole.

32 Understøttende led/tilpasning af kontekster Integrationsfasen - skolestart Det fælles udarbejdede monument tager imod, når børnene starter i skolen. Kanon. I bh. Klassen arbejdes der med det aftalte materiale. Barnets bog (port folio) Skole og fritidsdel tager udgangspunkt i børnenes spor, interesser, venner mv. ved behov. Udarbejdelse af bog kanon i samarbejde med bibliotek. Sikre aktuelt litteratur til aktuelle børn.

33 Understøttende led/tilpasning af kontekster Kulturbesøg Voksne/Kendskab til hinanden/relation/metoder Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgange for barnet (Inge Schoug) Man forpligter sig til at observere noget bestemt i praksis - tage noget med hjem som kan være brobygger. Fokus i 2014: Robusthed. Dagplejere (uden børn) besøger børnehaverne. En pædagog fra hver modtagegruppe i børnehaverne besøger en dagpleje i ca. 2 timer. En dagpleje som har børn i 2 2,8 års alderen. Pædagogerne som har haft skolegruppen besøger skolen 4 uger efter skolestart (I samme forbindelse samarbejdes om evt. børn som har brug for støtte) Bh. Klasse lærere/pædagoger besøger børnehaverne i foråret.

34 Understøttende led/tilpasning af kontekster Overlevering fra børnehave til skole April: Dannelse af kommende børnehaveklasser. Udgangspunkt for klassedannelsen er det enkelte barns kompetencer, ressourcer og trivsel. Børnehaver og skole samarbejder om opgaven. Juni: Overlevering af alle børn til Bh. Klasse lærere og pædagoger.. (Husk tilladelse til overlevering fra forældrene). Børn med særlige behov/i udsatte positioner overleveres sammen med forældre og evt. PPR.

35 Understøttende led/tilpasning af kontekster Fælles analyse model Dagtilbud og skole skal i en vis grad tilpasse sig hinandens kultur og organisering (Leed & Nyvang Hostrup, 2014) Eksempel: Fælles analysemodel i distriktet - skole og dagtilbud Den analytiske model (T. Oland) Sikrer fælles barne- og læringssyn Sikrer problemet ikke lægges på barnet men i konteksten Kommer rundt om alle barnets virkeligheder det hele barn Inklusion set som et forståelsesgrundlag en grundlæggende tilgang omhandlende alle børns ret til deltagelse og læring (Leed &Nyvang Hostrup 2014)

36 Forældresamarbejde Planen for brobygning er kendt blandt forældre i distriktet og kan ses på daginstitutionerne og skolernes hjemmesider. Den enkelte enhed medinddrager forældrene via dialog, nyhedsbreve mv. Handleplaner ved skoleudsættelse og omgang i bh. klasse udarbejdes i samarbejde med barnets forældre samt evt. PPR.

37 Evaluering Skolestart og Børnenes stemme del 1 Inspiration fra Børnerådets undersøgelse: Skolen set fra børnehaven Elektronisk spørgeskema. Vi spørger om børnenes forventninger, nye venskaber og forberedelser til skolestarten. Skemaet besvares af alle børn inden skolestart og igen 2,5 måned efter skolestart. Spørgsmålene er udarbejdet ift. mål Fremadrettet: Besvarelsen er grundlag for næste års pædagogiske indsats.

38 Total Hvor gammel er du? Procent Antal 2 år 0% 0 3 år 0% 0 4 år 0% 0 5 år 49% 29 6 år 51% 30 7 år 0% 0 8 år 0% 0 Total 100% 59 Total Er du glad for at gå i din børnehave? Procent Antal Ja 100% 59 Ved ikke 0% 0 Nej 0% 0 Total 100% 59

39 Glæder du dig til at starte i skole? Procent Antal Ja 97% 57 Ved ikke 2% 1 Nej 2% 1 Total 100% 59 Total Total Kender du nogle af de andre børn der skal gå i din gruppe, i skolen? Procent Antal Ja 81% 48 Ved ikke 0% 0 Nej 19% 11 Total 100% 59 Total Tror du det bliver let for dig at få nye venner i skolen? Procent Antal Ja 76% 45 Ved ikke 12% 7 Nej 12% 7 Total 100% 59

40 Total Hvis der er nogen der gør noget du ikke kan lide, holder de så op når du siger, du ikke vil have det? Procent Antal Ja 71% 42 Ved ikke 10% 6 Nej 19% 11 Total 100% 59 Total Har du været med til at lave skoleting med de voksne i børnehaven? Procent Antal Ja 68% 40 Ved ikke 17% 10 Nej 15% 9 Total 100% 59 Total Har du været på din skole/sfo sammen med din børnehave? Procent Antal Ja 95% 56 Ved ikke 0% 0 Nej 5% 3 Total 100% 59

41 Har du mødt nogle af de voksne du skal være sammen med i skolen? Procent Total Ja 95% 56 Ved ikke 2% 1 Nej 3% 2 Total 100% 59 Antal Tror du, du kan lytte og forstå hvad de voksne siger i skolen? Procent Total Ja 97% 57 Ved ikke 2% 1 Nej 2% 1 Total 100% 59 Antal Hvis de voksne siger, du skal være med til noget bestemt, gør du det så? Procent Total Ja 100% 59 Ved ikke 0% 0 Nej 0% 0 Total 100% 59 Antal

42 Evaluering Skolestart og børnenes stemme del 2 1.Hvilken børnehave gik du i? 2. Hvilken skole går du i? 3. Hvor gammel er du? 4. Er du glad for at gå i skole? 5. Savner du din børnehave? 6. Har du fået nye venner i skolen? 7. Har det været let for dig at få nye venner? 8. Hvis der er nogen som gør noget du ikke vil have, virker det så hvis du siger du ikke vil have det? 9. Kan du finde ud af at lave skoleting i skolen? 10. Var det svært for dig at starte i skole? 11. Kan du lytte og forstå hvad de voksne siger? 12. Hvis de voksne siger du skal være med til noget bestemt, gør du det så?

43 Evaluering Den professionelle opgave Bagudrettet: Hvordan gik det? Hvad fungerede rigtig godt/mindre godt? Hvordan ved vi det? Fremadrettet: Hvad skal ændres? Nye tiltag? Perspektivering: Nyt fokuspunkt udfra spørgeskemaundersøgelse. Barnets bog port folio Indhold, effekt og brug evalueres en gang årligt af arbejdsgruppen Kultur rejser Hvad har jeg taget med hjem? Vurdering af effekten! Hvad skal udbredes til alle dagplejer/børnehaver/skole? November 2014

44 Fremadrettet.. Helhed og sammenhæng i forældresamarbejdet Status- og udviklingssamtaler (SUS) og læringshjul fra 0-7 år

45 Fremadrettet. Status- og udviklingssamtalerne danner ramme om dialogen og vurderingen af barnets kompetencer og udviklingspotentialer, og kan være med til at kvalificere samtalerne og det pædagogiske arbejde yderligere. Materialet til status- og udviklingssamtaler er udviklet med formålet, om at støtte de 0-6 åriges trivsel, læring og udvikling optimalt. At styrke forældresamarbejdet gennem inddragelse, dialog og aftaler. At skabe sammenhængende overgange mellem hjem, dagtilbud og skole. At følge systematisk op på indsatsen over for det enkelte barn.