Fakta i vindmølledebatten

Transkript

1 Fakta i vindmølledebatten Kommunerne spiller en afgørende rolle for at omstille den danske energiforsyning til vedvarende energi. Dialogen i planlægningsprocessen mellem vindmøllenaboer, borgere, politikere og myndigheder er vigtig for at nå målet. Med dette særtryk ønsker VidenOmVind at fremlægge fakta og give inspiration til alle involverede parter, når lokale vindmølleprojekter er til debat. God fornøjelse med læsningen! Det er vigtigt at gøre sit fodarbejde grundigt, Martin Damm, kommende formand for KL VidenOmVind

2 Steen Gade og Martin Damm Vær lidt ambitiøse Det bedste råd, jeg kan give kommunalpolitikerne, er at tænke mere planlægning, når de i dialog med borgerne skal beslutte sig for hvor i kommunen, der skal opstilles vindmøller. Hermed mener jeg både en mere strategisk tilgang til arbejdet, der indebærer en grundig afvejning af placeringen af vindmøllerne. Men for eksempel også muligheden for at kommunen kan være medejer af møllerne via selskabsdannelser. Sådan opsummerer Steen Gade, formand for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg (SF), sin holdning til den kommunale planlægningsproces for vindmøller på land. Han ser gerne, at kommunerne under et løfter ambitionsniveauet en smule for at opfylde det, der allerede ligger i energiaftalen fra marts Og med den nye låneordning for opkøb af ejendomme mener han, at kommunerne har fået et bedre planlægningsværktøj, der skulle gøre det muligt. Klimatruslen gør det påtrængende at omstille energiforsyningen til vedvarende energi FN s klimapanel, IPCC, fastslog i en rapport i september 2013, at den globale opvarmning med 95 procent sikkerhed er menneskeskabt, og at verdenshavene stiger med mellem 26 og 82 centimeter frem mod år Klimapanelet forudser samtidig, at temperaturerne vil stige med mellem 0,3 og 4,8 grader i dette århundrede. Med energiaftalen fra 2012 kommer elproduktionen fra både hav- og landmøller til at bære en omstilling af energiforsyningen til det, Steen Gade betegner som en balanceret afhængighed mellem gode naboer. Han ser dette som en fordel og mener, at kommunalpolitikere og alle andre bør betragte disse års investeringer i vindenergi som en langsigtet investering, der sikrer billig energi i en omskiftelig og usikker verden. Vindmøller som led i den grønne omstilling Men udvalgsformandens ambitioner rækker videre end det. Steen Gade er i særlig grad optaget af, at opstilling af vindmøller også italesættes ud fra den grønne omstillingsproces, som på en og samme tid sikrer en bæredygtig udvikling og indebærer en modernisering og effektivisering af hele samfundet. Det giver efter hans opfattelse Danmark særlige muligheder, fordi vi har opbygget en effektiv Steen Gade, formand for Folketingets Klima-, Energiog Bygningsudvalg: Udnyt energiens Sillicon Valley vindmølleindustri med tilhørende underskov af serviceog leverandørvirksomheder, der kan konkurrere globalt. Derfor er det vigtigt, at der fortsat produceres og opstilles vindmøller her i landet. Fordi vi herhjemme har været i front med udvikling af vedvarende energi og fortsat er det kan vi udnytte det, jeg vil betegne som energiens Sillicon Valley. Det, vi har gang i på energiforsyningsområdet, kan sammenlignes med den udvikling, den amerikanske it-sektor har gennemgået i Californien de seneste årtier. Den chance skal vi ikke lade gå fra os, siger Steen Gade.

3 har visse forventninger Snak med nogen, der har erfaring Set fra borgmesterkontoret i Kalundborg sammenligner Martin Damm (V) en lokal debat om vindmøller på land med en tilsvarende debat om skolenedlæggelser. Begge emner befinder sig ifølge den kommende formand for Kommunernes Landsforening i superligaen, når de bedømmes på antallet af engagerede modstandere. Men det skræmmer ikke. Man skal blot være klar over, hvad man har med at gøre og anerkende, at sådan er det. Derfor er det vigtigt, at man som politiker gør sit fodarbejde grundigt og er rustet til at tage debatten, siger Martin Damm, der fra sin tid som formand for KL s Teknik- og Miljøudvalg kender vindmølleområdet indgående. Han mener, at målsætningerne i energiaftalen fra 2012 er meget ambitiøse, men ikke uopnåelige. Også selvom der ikke er en aftale mellem kommunerne og regeringen om at nå målene. For efter Martin Damms opfattelse har det været hjælpsomt, at regeringen i december 2013 meldte klart ud, at kommunerne kan fortsætte deres vindmølleplanlægning samtidig med den vedtagne undersøgelse om vindmøllestøj og helbredseffekter. Nyt redskab i værktøjskassen Martin Damm havde gerne set, at der var kommet en forbedring af den grønne ordning i forbindelse med den seneste revision af Lov om Fremme af Vedvarende Energi. Men Kalundborgs borgmester anerkender på den anden side, at der via låneordningen til opkøb af naboejendomme er kommet et nyt redskab i værktøjskassen, som kommunerne kan bruge til at fremme planlægningsarbejdet. Og han ser det som en styrke, at Naturstyrelsens Vindmøllerejsehold fremover kan spille en mere aktiv rolle i at informere om reglerne for støjregulering og andre forhold, som kommunalpolitikere ikke nødvendigvis har som rygmarvsviden. Når det kommer til at mestre det politiske håndværk i forbindelse med planprocesserne, har den nye KL-formand et godt råd til de mange lokale politikere, der i de nærmeste år har et stort medansvar for, at energiaftalens mål om opstilling af landvindmøller bliver en realitet: Tag fat i kollegaer i andre kommuner, der har gode erfaringer med borgerinddragelse. Hent inspiration ved at besigtige vindmøller, der allerede er blevet opstillet, og snak med de naboer Martin Damm, kommende formand for Kommunernes Landsforening: Tag fat i kollegaer i andre kommuner, der har gode erfaringer med borgerinddragelse Kommunal låneordning Kommuner har mulighed for at optage lån med henblik på at opkøbe naboejendomme i forbindelse med vindmølleprojekter. Formålet er at fremme en hensigtsmæssig planlægning, så vindmøllerne opstilles, hvor de generer færrest muligt. og andre interessenter, der har været en del af det pågældende vindmølleprojekt. Det bidrager alt sammen til at blive godt klædt på til at gennemføre en god proces, siger Martin Damm.

4 Fakta om fordele og ulemper Kun et lille mindretal oplever gener i større omfang Mange tror, at gener fra vindmøller er et stort problem for alle naboer. Men sådan forholder det sig ikke. Jysk Analyse gennemførte i 2012 en analyse vedrørende naboskab til vindmøller. Her blev der interviewet et repræsentativt udsnit af alle husstande i tilknytning til samtlige store vindmøller, der er blevet opstillet i Danmark Analysen, der omfattede 19 pct. af samtlige husstande indenfor en radius af 2 km, er den hidtil største af sin art i Danmark. 81 pct. af naboerne oplevede slet ikke ulemper fra vindmøllerne. 23 pct. havde fået en mere positiv opfattelse af vindmøllerne, efter at de var blevet opstillet; 12 pct. var blevet mere negative. Støj opfattedes som den primære ulempe ved naboskabet; 5 pct. oplevede, at de i høj grad var generet heraf. I nogen grad 6% I mindre grad 5% I høj grad 5% Selv allertættest på vindmøllerne, hvor der bor meget få mennesker, er det et mindretal, som kun oplever ulemper ved dem. Af samtlige interviewede husstande, der lå m fra vindmøllerne, angav 18 husstande, at de var generet i høj grad. Omregnet til alle husstande i denne afstand fra vindmøllerne svarer det til gennemsnitlig 1,7 husstand pr. vindmølleprojekt. Find dokumentationen for naboskabsanalysen på videnomvind.dk Vindmølleandele til kostpris er en god investering Er der penge i vindmøller for hr. og fru Jensen? Som nabo eller borger i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles, har man mulighed for at købe andele i vindmøllerne til kostpris. Det skyldes, at vindmølleopstilleren efter loven er forpligtet til at udbyde 20 pct. af et projekt via en særlig køberetsordning. Husstande indenfor en afstand af 4,5 km Ved ikke 3% I hvilken grad oplever du, at der er ulemper forbundet med at bo i nærheden af vindmøllerne? Slet ikke 81% fra vindmøllerne har fortrinsret til at købe op til 50 andele pr. person over 18 år, der er bopælsregistreret i husstanden og øvrige andele sælges på lige fod til samtlige andre voksne borgere i kommunen. Afhængig af det konkrete vindmølleprojekts størrelse, og af antallet af interesserede husstande i nærområdet, har den enkelte borger mulighed for at investere et betragteligt beløb i en vindmølle. Forrentningen af vindmølleandele overgår ofte mange andre investerings- eller opsparingsformer. En forrentning af den investerede kapital på 8-10 pct. er ikke usædvanlig. Vælger man den skematiske beskatningsordning, som er relevant for de fleste små investorer, er der et bundfradrag på kr. ud fra bruttoindtægten ved el-salg. Derefter tillægges 60 pct. af det overskydende beløb til den skattepligtige, personlige indkomst. Til gengæld betragtes investeringen som en privat investering, hvor der ikke er fradrag for driftsudgifter og afskrivninger. Vælger man at sælge sin vindmølleandel efter den skematiske beskatningsordning er indtægten herfra ikke skattepligtig. Nabohuse kan sælges på normale vilkår Hvis man har udsigt til at blive nabo til en stor vindmølle, er man naturligt nok interesseret i at få afklaret, om ens hus kan sælges, hvis man ønsker at flytte. Og en af de udbredte fiktive påstande i debatten om vindmøller på land er den, at vindmøllenaboer stavnsbindes til deres hus, fordi ingen ønsker at købe, hvis huset ligger tæt på en vindmølle. Erfaringerne viser imidlertid, at udsagnet er uden hold i virke-

5 lighedens verden. VidenOmVind har i to analyser påvist, at der ikke er nogen forskel i hverken prisudvikling eller liggetid for ejendomme, der er til salg i vindmølleområder sammenlignet med relevante referenceområder uden vindmøller. De to analyser blev gennemført henholdsvis på Tåsinge og ved Kyse på Sjælland. Læs mere på videnomvind.dk Få borgere klager over vindmøller Følger man debatten om vindmøller på land, kan man blive efterladt med det indtryk, at mange borgere klager over møllerne. Det modsatte er imidlertid tilfældet. I 2013 analyserede VidenOmVind antallet af klager i årene 2011 og 2012 i alle kommuner, hvor der er opstillet vindmøller. I over 80 pct. af kommunerne var der slet ingen eller blot en enkelt klage. Kun i to kommuner var der opsigtsvækkende mange klager. I begge disse kommuner havde ganske få husstande indgivet et større antal klager over et enkelt vindmølleprojekt. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at der var et entydigt sammenfald mellem disse husstande og de personer, der havde været ledende i modstanden mod at få vindmøllerne stillet op. I alt tegner den lille håndfuld af husstande sig for knap halvdelen af samtlige klager over vindmøller i hele Danmark i de to år. Find dokumentationen for denne analyse på videnomvind.dk Naboer tilbydes andele i vindmøllen til kostpris og har dermed mulighed for at gøre en god forretning.

6 Fakta om støj Støjkravene er strengere end til andre støjkilder Hvor strikse er støjkravene til vindmøller? I modsætning til blandt andet vej-, fly- og virksomhedsstøj kan myndighederne ikke dispensere fra støjkravene til vindmøller. Døgnet rundt er støjgrænsen for almindelig støj fra vindmøller 42 db og 44 db ved henholdsvis 6 og 8 m/s. I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer, må vindmøller maksimalt støje 37 db eller 39 db ved henholdsvis 6 eller 8 m/s. Støjgrænserne, der gælder udendørs ved nabohuset, er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her, vindmøllerne høres tydeligst populært sagt svarende til sagte tale. Foruden almindelig støj er også lavfrekvent støj en del af lydbilledet ved vindmøller. I Danmark har lovgiverne som det eneste sted i verden bestemt, at alle vindmøller opstillet efter 1/ skal overholde et krav om maksimalt 20 db indendøre i alle døgnets timer. Kravet til lavfrekvent støj gælder uanset, om vindmøllen står i det åbne land eller i et støjfølsomt område. Til sammenligning er den vejledende grænse for lavfrekvent støj i beboelsesrum, herunder børneinstitutioner, på 25 db i dagtimerne og 20 db i aften- og nattetimerne. I undervisningsinstitutioner og kontormiljøer er grænsen for lavfrekvent støj 30 db. Vindmøllenaboer er med andre ord bedre beskyttede mod lavfrekvent støj end alle andre borgere. Alt i alt er støjkravene til vindmøller strengere end til andre støjkilder fordi: De er ufravigelige, uden dispensationsmulighed. De gælder døgnet rundt, i modsætning til regler for virksomhedsstøj hvor der tillades et højere støjniveau i dagtimerne. De omfatter, som noget særligt, ufravigelige krav til lavfrekvent støj. De hviler på den forudsætning, at beregningen af støjen sker, som om der er medvind i alle retninger fra vindmøllen. I praksis gælder dette ingen steder, og derfor overvurderes den almindelige støj fra vindmøller, når der ikke er medvind, fordi modvind i mange tilfælde dæmper støjen. Hvorfor beregner man støjen ved nabohuset frem for at måle den? Inden vindmøllen opstilles, beregnes støjen ved nabohuset ud fra en standardiseret metode, fordi det er meget vanskeligt og unøjagtigt at måle vindmøllens støj i eller omkring et hus. Årsagen er den, at det er helt tilfældigt, hvilket resultat, der

7 kommer ud af en støjmåling, hvor man ikke har kontrol over følgende faktorer: 1. Baggrundsstøjen fra andre støjkilder inde i og uden for huset. 2. Vindmøllens øjeblikkelige driftssituation. 3. Lydudbredelsesforholdene, der kan skifte fra det ene øjeblik til det andet, afhængig af vejr og vind. Lavfrekvent støj betyder kun lidt i både store og mindre vindmøller Lavfrekvent støj fylder meget i debatten om vindmøller på land. Måske også for meget. For på en international konference i 2013 fremlagde den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij opsigtsvækkende resultater fra en ny og omfattende analyse af vindmøllestøj. Analysen er baseret på støjdata fra 213 støjmålinger, der omfatter alle typer af ældre og nyere vindmøller. Resultatet dokumenterer dels, at den relative andel af lavfrekvent støj i store vindmøller ikke er større end i mindre vindmøller. Dels at emission af lavfrekvent støj ikke er særlig betydningsfuld i typiske danske vindmølleprojekter, fordi støjniveauet normalt holder sig væsentligt under støjgrænsen på 20 db. Find dokumentationen i undersøgelsesrapporten, der er offentliggjort i 2014, på videnomvind.dk Forskellige kategorier af støj Almindelig støj ca hertz. Lavfrekvent støj ca hertz. Lavfrekvent støj opfattes på grund af de færre svingninger som en brummelyd, der kan være generende for nogle. Lavfrekvent støj er ikke et særligt problem relateret til vindmøller. Det forekommer også i forbindelse med for eksempel ventilations- og køleanlæg, dieselmotorer samt fly- og biltrafik. Hvornår støjer det? Vejrdata for Danmark dokumenterer, at det højst er en tredjedel af årets samlede timetal, at en vindmølle støjer på sit maksimale niveau - svarende til antallet af timer, hvor det blæser 6-8 m/s.

8 Vindmøller og folkesundhed Ingen anerkendt diagnose I Danmark har der stået tusindvis af vindmøller i fire årtier. Og der foreligger ingen dokumenterede tilfælde af sygdomsforløb, som kan relateres direkte til vindmøller. Det forhindrer ikke, at vindmøllemodstandere anvender betegnelsen wind turbine syndrom som en postuleret diagnose, der indikerer sygdom forårsaget af naboskab til vindmøller. Men diagnosen er ikke optaget på WHO s liste over anerkendte sygdomme og anvendes ikke i praksis. Ingen sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsproblemer Den danske regering besluttede i 2013 at iværksætte en undersøgelse af en potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og forskellige helbredseffekter. I den forbindelse blev Sundhedsstyrelsen bedt om at komme med en faglig vurdering af grundlaget for undersøgelsen, og det bragte ikke noget nyt for dagen. På baggrund af en fornyet gennemgang af forskningslitteraturen fastholdt Sundhedsstyrelsen sin hidtidige vurdering: Der er ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger. I forhold til trafikstøj er der konstateret en sådan sammenhæng, men det gælder for støjniveauer, der ligger væsentligt over vindmøllestøj. Derfor kan konklusionen ikke overføres til at gælde for vindmøllestøj. Samtidig med at beslutte undersøgelsen fastholder regeringen, at undersøgelsen ikke bør bruges som argument for ikke at fortsætte den planlægning for vindmøller, der følger af energiaftalen fra marts 2012, og som er vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget. Bliv klogere på vindmøller Energistyrelsen Miljøstyrelsen: Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien www. videnomvind.dk VidenOmVind VidenOmVind Ellemarksvej Aarhus C Tlf Ansv. redaktør: Henrik Vinther hv@videnomvind.dk Udgivet februar 2014 Fotos: Bert Wiklund, Polfoto m.fl. Vindmøller fremmer folkesundheden I Danmark dør hvert år ca mennesker en for tidlig død på grund af luftforurening. For hver vindmølle, der stilles op, kan der undværes elproduktion fra kulfyrede kraftværker, som bidrager til denne forurening.