Publikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1.
|
|
- Oliver Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 > Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1.0 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Publikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: IT- og Telestyrelsen. danmark.dk Telefon: Publikationen kan også hentes på It- & Telestyrelsens Hjemmeside: ISBN (internet): Tryk: Oplag: ISBN:
3 > Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel IT- & Telestyrelsen september 2006
4 Indhold > Bilag A Præsentation af IT- og Telestyrelsen Organisation og opgaver Mission Vision Oversigt over styrelsens hjemmesider, netpublikationer samt status for elektronisk kommunikation til styrelsen 13 Bilag B Offentlig it-anvendelse Indledning OIO-It-arkitektur Konferencen om Arkitektur for digital forvaltning 2005 arkitektur i praksis OIO-IT-Arkitekturkomitéen Kommunalreformen Brugerstyring Serviceorienteret Arkitektur (SOA) Fremme af åbne standarder standarder til kommunalreformen Standardiseringsvejledning Høringsproces 17 3.FESD OIO-datastandardisering Informationsarkitektur OIO-Datastandardiseringskomitéen Standardisering af dataudvekslingsformater Kernekomponenter Sektorstandardiseringsudvalg Standardisering af Web Services e-handel ISB Internationalt arbejde Fælles løsninger Arkitekturværktøjer Statens it-net 21 Bilag C It-sikkerhed Indledning Rådet for it-sikkerhed Elektronisk signatur OCES digital signatur Projekt om standard for it-sikkerhed i staten It- og teleberedskabet Netsikker nu! en kampagne om itsikkerhed Spam Strategi for indførelse af Ipv6 i Danmark Varslingsprojekt ENISA (Det Europæiske Agentur for Netog Informationssikkerhed) 29
5 12. Uformel arbejdsgruppe om it-sikkerhed i regi af IRG 30 Bilag D Effektiv offentlig kommunikation Indledning Effektiv Offentlig Kommunikation (EOK) EOK-miniseminarer Konference Bedst på Nettet Tendenser Bedst på Nettets prisuddeling Bedst til Nettet Bedst på Nettet Fælles Offentlig Adressedatabase (FOA) E-læring - elektronisk læring E-læringspuljen Strategi for e-læring Informationsarbejde om e-læring Mobil e-læringspulje Erfa-netværk om e-læring for statslige institutioner oio.dk Danmarksdebatten Kontaktcenteret 39 Borgerkontakten til Statens Oplysning/ Fra nettidende.dk til statstidende.dk 40 Bilag E Offentligt indhold Indledning Borgerportal borger.dk - et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Videnskabsministeriet danmark.dk Redesign af forside på danmark.dk Aktuelle emner på danmark.dk Lovgivning på danmark.dk, herunder Status Myndigheder på danmark.dk, herunder Hof & Stat statstidende.dk it-borger denmark.dk Baggrund Større danske begivenheder i 2005 på denmark.dk 47 Bilag F Bredbånd Indledning Revision af den danske bredbåndsstrategi Internationalt IT- og Telestyrelsens bredbåndskortlægning Udbredelse af bredbånd i Danmark Bredbånd i internationalt perspektiv Udbud af bredbånd i Danmark og Sverige Bredbåndspriser 60
6 Bilag G Telemarkedet: Konkurrencefremme og samtrafik Indledning Ny lovgivning Internationalt samarbejde Remedy-rapport Mobilarbejdsgruppen Fastnetarbejdsgruppen Regulatory Accountingarbejdsgruppen SMP-arbejdsgruppen Review Project Team Markedsundersøgelser Processen for markedsundersøgelserne Afgørelser truffet på engrosmarkederne Afgørelser påklaget til Teleklagenævnet LRAIC revision af model og fastsættelse af priser Standardtilbud 76 Vilkår i TDC s standardaftaler Regnskabsmæssigt tilsyn Gennemgang af forretningsområderegnskaber for forsyningsvirksomheder m.fl Gennemgang af TDC s forretningsområderegnskaber 77 TDC s forretningsområderegnskaber for TDC s forretningsområderegnskaber for Gennemgang af Sonofons forretningsområderegnskaber Rapport om regulatoriske regnskaber Priser for samtrafik LRAIC-model pr. 1. januar Klagebehandling, udtalelser og mægling Anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgangen til delt rå kobber Anmodning om at krydstale i eksisterende aftale om delt rå kobber udgår Anmodning om gør-det-selv løsninger i forbindelse med etableringen af delt rå kobberforbindelser TDC s gebyrer for ordrehåndtering i Columbine Colt Betingelser for virtuel samhusning Gebyr for 2-timers løft Bundtning af samtrafikydelser Tilsyn i forhold til telelovens 52 ikke-diskrimination Forhåndsbesked om adgangen til TDC s kabler Forhåndsbesked om teknikhuse (fremskudte abonnenttrin) 83
7 9.11 Ikke-diskriminations forpligtelse i forbindelse med indgåelse af samtrafikaftale Ikke-diskriminations forpligtelse i forbindelse med afslag på indgåelse af samtrafikaftale Henvendelse om anvendelse af fortrolige oplysninger Teleklagenævnets afgørelse af 30. marts 2005 vedrørende 65 om håndteringsvarsel Teleklagenævnets afgørelse af den 26. maj 2005 vedrørende samhusning Teleklagenævnets afgørelse af den 26. maj 2005 vedrørende tjenesteudbyder-adgang til produktet hvilende abonnement Teleklagenævnets afgørelse af den 10. oktober 2005 vedr. krydstaleforbehold Mægling mellem Tele2 og TDC om parternes aftale vedrørende adgang til bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (BSA) Mægling mellem Tele2 og TDC om parternes aftale vedrørende adgang til rå kobber Mægling mellem Cybercity og TDC om adgang til VDSL i forbindelse med parternes aftale om rå kobber og delt rå kobber Mægling mellem Cybercity og TDC vedrørende aftale om adgang til ordrehåndteringssystemet Columbine API Samarbejde med Konkurrencestyrelsen Information og rådgivning Telestatistik 89 Bilag H Telemarkedet forbrugerinformation og tilgængelighed Indledning Brugerinformation Prispjecen Teleprisguide Internetkvalitetsguide Ny interaktiv forbrugerguide på internettet Håndtering af ulovligt indhold på nettet Information om bredbånd Tilgængelighed Kompetencecentret it for alles (KIA) arbejde Meddelelse fra EU-Kommissionen om etilgængelighed af den 13. september INCOM NFTH TCAM disabilities 98
8 Bilag I Telemarkedet forbrugerregulering og forsyningspligt Indledning Regulering - tilsyn Forsyningspligt Udbudsbekendtgørelsen Nummeroplysningsdatabaser Markedsundersøgelser detail 103 Marked 1 og IP-telefonianalysen 105 Særlige økonomiske forhold 106 Identificerede fokusområder Stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner Bedst for Brugerne Dobbeltdækning IRG s End User Workning Group ERG s projektgruppe om International Roaming Tariff Transparency R&TTE-lovgivningen Underretninger i forbindelse med påtænkt markedsføring Markedskontrol Tilsyn og kontrol 111 Bilag J Teleforum 112 Beretning for Teleforum Resultat af drøftelserne i Teleforum i Drøftelserne i Teleforum i Sammenfatning 120 Øvrige initiativer: 121 TDC s initiativer: 122 Initiativer, der allerede er gennemført: 122 Kommissorium for Teleforum 123 Bilag K Radio og tv Indledning Digital radio DAB Digitalt jordbaseret tv DVB-T Øget sendestyrke til lokalradio Replanlægning af FM-båndet efter hollandsk model 128 Bilag L Frekvensadministration og mobiltilladelser Indledning Frekvensadministration Det frekvenspolitiske rammemandat Regulering af frekvensbåndet MHz Regulering af frekvensbåndet MHz Regulering af frekvensbåndet MHz Fixed Wireless Access i 3,5 GHz frekvensbåndet Fixed Wireless Access i 10 GHz frekvensbåndet 133
9 2.7 Ny frekvensregulering Frekvensplan Overtrædelsessager Mobilområdet Tilsyn Udløb af tilladelser 2G G-auktion G-momssag Tetra-lempelse Overdragelsessager Mobile Market WG Internationalt samarbejde ITU s regionale radiokonference RRC ITU s globale radiokonference WRC CEPT/ECC Radio Spectrum Committee Radio Spectrum Policy Group (RSPG) ETSI/NSO 148 Tabel 9: ETSI s produktion af tekniske dokumenter siden år Bilag M Nummer- og domæneområdet Indledning Administration af nummerområdet Særligt om 8-cifrede abonnentnumre til brug for offentlig mobilkommunikation Nummerportabilitet Krydsportabilitet Anvendelsen af et forvalgnummer i forbindelse med opkald med henblik på at bestemme, om afregningen af det specifikke opkald skal ske på firma- eller privatregningen Telextjenesten WG NNA 154 Bilag N Domæneområdet Indledning Domæneloven Internetdomæner - udbud GAC ICANN ENUM Topdomænet.eu 159 Bilag O Maste/grave-området Indledning Graveloven Masteloven Mastedatabase Kvartalvis indberetning 164 Virksomheder, der har tilladelse til landsdækkende analog eller digital radioeller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet Ændring af bekendtgørelsen vedr. indberetning til mastedatabasen Opdatering af mastevejledning m.v og 18-sager 166
10 4. Planlovsområdet 167 Bilag P Overordnet internationalt samarbejde Indledning ERG/IRG formandskabet ITU CEPT ITSO Udvalget vedrørende teleforhold Danmark- Grønland ETSI 171 Bilag Q Klagenævnsbehandling Teleklagenævnets ansvarsområder Teleklagenævnets sammensætning Statistik 172 Bilag R Årsrapport Beretning Præsentation af IT- og Telestyrelsen Årets økonomiske resultat Forventninger til det kommende år Målrapportering Skematisk målrapportering Uddybende målrapportering analyse og vurdering af udvalgte mål 180 3G-auktionen 181 E-læring 181 Markedsanalyser 182 It-sikkerhedsarbejdet 182 Arkitekturværktøjer og it-arkitektur Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Omregningstabel Bevillingsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Påtegning Bilag til regnskabet Noter Gebyrfinansieret virksomhed 193 Bilag S Ordliste og IT- og Telestyrelsens hjemmesider Hjemmesider, der drives af IT- og Telestyrelsen Ordliste 195
11
12 Bilag A Præsentation af IT- og Telestyrelsen 1. Organisation og opgaver IT- og Telestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Styrelsen har i alt godt 260 medarbejdere, heraf 22 medarbejdere i Koncern IT. IT- og Telestyrelsen løser opgaver inden for informations- og kommunikationsteknologiområdet. Det gælder bl.a. i relation til fremme af it- sikkerhed, borgerens og det offentliges anvendelse af it og internet, sikring af konkurrence og udvikling af det danske telemarked, sikring af forbrugerbeskyttelse samt det offentliges informations- og kommunikationsvirksomhed. Dertil kommer Koncern IT-opgaver. IT- og Telestyrelsens opgaver strækker sig således over et bredt felt. De væsentligste opgaver i 2005 var: Gennemførelse af markedsanalyser og opdatering af LRAIC-modellen med henblik på øget konkurrencefremme i telesektoren Afholdelse af auktion over 3G-frekvenser som led i effektiv administration af knappe ressourcer Udvikling og idriftsættelse af nyt elektronisk Statstidende som led i digitalisering af forvaltningen It-sikkerhed i staten med særligt fokus på det fremtidige it- og teleberedskab samt indførelse af en offentlig standard for informationssikkerhed (DS484) Fremme af e-læring og e-handel Fremme af kommunikation mellem borgerne og det offentlige gennem initiativer for digital borgerkommunikation, markedsføring af danmark.dk og let tilgængelig indgang til information om it og telekommunikation Fælles offentlig it-arkitektur på vej mod standardisering af digital forvaltning XML-standardisering med henblik på effektiv offentlig dataanvendelse. Derudover deltager IT- og Telestyrelsen aktivt i ministerbetjeningen på informations- og kommunikationsteknologiområdet samt bidrager til udarbejdelsen af politikoplæg, lovforslag, bekendtgørelser, besvarelse af folketingsspørgsmål m.v. 2. Mission IT- og Telestyrelsen skal aktivt medvirke til at skabe de bedst mulige rammebetingelser for borgere og virksomheder for at virkeliggøre visionen om Danmark som et netværkssamfund. 3. Vision IT- og Telestyrelsen har som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for centrale områder af regeringens it- og telepolitik, herunder: Rådgive videnskabsministeren om it- og telelovgivningen og andre it- og telefaglige forhold Rådgive og informere brugere af it- og telekommunikation, selskaber m.v. inden for it- og teleområdet og andre relevante parter om gældende lovgivning og andre generelle it- og telefaglige forhold
13 Regelarbejde og ministerbetjening, herunder udarbejdelsen af lovforslag og bekendtgørelser i samarbejde med departementet i Videnskabsministeriet samt bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, borgerbreve m.v. Fastsætte administrative forskrifter på områder, hvor kompetencen er henlagt til IT- og Telestyrelsen Føre løbende tilsyn med og træffe afgørelser om overholdelse af gældende lovgivning på it- og teleområdet Varetage administrative opgaver i forbindelse med udmøntningen af videnskabsministerens it- og telepolitiske initiativer Iværksætte og udmønte aktiviteter inden for it-området, med henblik på at skabe digital adgang og digitaliseret infrastruktur i den offentlige sektor og øget digitalisering i erhvervslivet Fremme konkurrencen på it- og teleområdet samt sikring af den fornødne forbrugerbeskyttelse og fastsættelse af betryggende rammer for udbud og anvendelse af it- og teleprodukter Optimal udnyttelse af de begrænsede ressourcer på it- og teleområdet Varetage danske interesser på it- og teleområdet i internationale organisationer og under internationale forhandlinger m.v. Styrke borgeres/virksomheders mulighed for at finde rundt i det offentlige gennem etablering af et relevant og nyttigt indhold på internettet, øget adgang til elektronisk selvbetjening samt give overblik over egne rettigheder i it-samfundet. 4. Oversigt over styrelsens hjemmesider, netpublikationer samt status for elektronisk kommunikation til styrelsen IT- og Telestyrelsen administrerer en række hjemmesider, som har til formål at gøre den offentlige kommunikation mere effektiv, innovativ og tilgængelig. IT- og Telestyrelsen leverer således digitaliserede ydelser og selvbetjeningsløsninger, der giver en nemmere og hurtigere adgang til information om det offentlige. IT- og Telestyrelsen er bl.a. ansvarlig for følgende hjemmesider: (driften af denne hjemmeside er nu overgået til Udenrigsministeriet) foa.danmark.dk
14 Bilag B Offentlig it-anvendelse 1. Indledning 2005 har været præget af realisering af visionerne for it- og data-arkitektur med sigte på stadig at udbrede bedre offentlig it-anvendelse med afsæt i regeringens udspil fra Fokus i den offentliges sektors initiativer på området er tilvejebringelse af de rette tekniske og udviklingsmæssige rammer for denne. I 2005 har IT- og Telestyrelsen derfor bidraget med metode, analyse, standardisering og værktøjsstøtte til konkrete offentlige initiativer. Eksempelvis er der arbejdet med it-udfordringerne i strukturreformen, realisering af efakturaen samt fortsat standardisering vedrørende fælles offentlig elektronisk sags og dokument håndtering (FESD). Samtidig har IT- og Telestyrelsen videreudviklet og understøttet disse initiativer med en række konkrete værktøjer, så som standardisering, jf. OIO-kataloget for standarder, Infostrukturbasen m.v. Visioner for digital forvaltning stiller den offentlige sektor over for store opgaver med både organisation og it-anvendelse. Eksempelvis har en række sektorer - såsom miljø - haft fokus på at indrette sine opgaveløsninger mere borger- og brugercentreret og effektivt, f.eks. ved at flytte opgaver, hvilket har medført skærpet fokus på de data, der kræves tilgang til for at kunne varetage opgaver i nyt regi. Dette har krævet store arkitekturmæssige overvejelser. Nøgleordene er konsistens gennem fælles rammer for itarkitekturen og fælles standarder. En stigende interesse for sektorsamarbejder (sektorstandardiseringsudvalg) var en naturlig følge igennem Generelt udviser alle dele af den offentlige sektor stigende interesse for systemarkitekturtilgange til datastandarder og arkitektur. Allerede i 2005 blev der igangsat foreløbigt arbejde med en vision for en Borgerportal en enkel og nem adgang for borgere til det offentlige. Virkeliggørelse af visioner som denne vil yderligere øge behovet og interessen for systemarkitekturtilgange fremover. 2. OIO-It-arkitektur 2.1 Konferencen om Arkitektur for digital forvaltning 2005 arkitektur i praksis Den 28. februar og 1. marts 2005 afholdt Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen den anden konference om Arkitektur for digital forvaltning - denne gang med fokus på arkitektur i praksis. Konferencen var arrangeret i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, interesseorganisationer og en bred kreds af leverandører. Konferencen tiltrak knap 500 deltagere, der bl.a. omfattede forvaltningschefer, amts- og kommunaldirektører, it-chefer, it-ansvarlige, it-projektledere og it-arkitekter. Konferencen satte fokus på: Status på IT- og Telestyrelsens arbejde med den fællesoffentlige arkitekturramme Hvordan man praktisk arbejder med arkitekturprocessen, sammenhængende løsninger og offentlige standarder Offentlige og private virksomheders konkrete erfaringer Hvordan den it-arkitekturmæssige udfordring i forbindelse med strukturreformen og andre store forandringsprocesser håndteres. Efterfølgende evaluering bekræftede, at konferencen blev betragtet som en faglig succes og en unik netværksmulighed.
15 2006-konferencen fokuserede på OIO-arkitektur en forudsætning for modernisering af den offentlige sektor. Deltagelsen i konferencen er tydeligvis af stigende betydning for flere aktører - ca. 600 deltagere og endnu flere private sponsorer/medarrangører end tidligere Udveksling af data inden for det offentlige (UAD) Foreløbige undersøgelser blev iværksat i 2005 for at se nærmere på udveksling af data inden for det offentlige. Behovet og identificering af barrierer for udveksling af data blev bekræftet, og undersøgelsen igangsatte en betydningsfuld tværoffentlig debat om disse barrierer og mulighederne for at gøre noget ved dem. Jorden blev således gødet i 2005 med henblik på evt. senere opfølgning rettet mod konkrete barrierer. I 2006 er der således etableret et udvalg, der skal sikre bedre sammenhæng mellem offentlige it-systemer. 2.3 OIO-IT-Arkitekturkomitéen Fokus i 2005 var på at modne og konsolidere komitéens rolle i forhold til ministeriets arbejde og styrke forummet som et beslutningsorienteret netværk bl.a. ved at sikre, at dagsordenen blev stadig mere interaktiv og med faglig dybde, samt at møderne i stigende grad blev drejet i retning af beslutninger og konkrete forslag. Dette skift i fokus har været muligt, fordi grundlaget, ita-principper og etablering af basale organisatoriske rammer var lagt tidligere var derfor året, hvor IT- og Telestyrelsen indgik i dialogen med den offentlige sektor og de offentliges private partnere. Det handlede i 2005 ikke længere så meget om dialog med omverdenen om hvorvidt, der skulle anvendes en ita-tilgang, men hvordan styrelsens fokus skulle være på produktion af praktiske værktøjer og standarder (f.eks. FESD og AV begge omtalt senere), guides/vejledninger (f.eks. om kommunalreformen og standarder) og udvikling af referencemodeller på nøgleområder (f.eks. brugerstyring). IT- og Telestyrelsen varetager formandskabet i komitéen og leverer sekretærbistand. 2.4 Kommunalreformen It-understøttelsen er et vigtigt element i kommunalreformen. I 2005 har IT- og Telestyrelsen afsluttet en undersøgelse for regeringen om it-udfordringen i kommunalreformen. Konklusionen var, at der ikke er it-mæssige udfordringer, som direkte kan bringe gennemførelsen af reformen i fare. Det blev dog også konstateret, at det ville være værdifuldt at udarbejde en vejledning i overdragelse af it-systemer samt undersøge, om der er basis for at skabe fælles brugerstyringsløsninger - specielt vedrørende kommunernes tilgang til statslige it-systemer. Den nævnte vejledning blev udarbejdet i 2005, og der er iværksat en businesscase-analyse for at bestemme potentialet for den nævnte fællesløsning. I Nordjylland har IT- og Telestyrelsen støttet gennemførelse af et pilotprojekt med analyse og planlægning af it-sammenlægning i de kommuner, der bliver til Jammerbugt kommune. Erfaringerne herfra er dokumenteret i en rapport, ligesom værktøjer fra projektet til analyse af it-systemer, kompetencer etc. er stillet frit til rådighed for alle kommuner og andre interesserede. IT- og Telestyrelsen har også i 2005 publiceret Anbefalinger til kommuner vedrørende brugerstyring i forbindelse med kommunalreformen, som er produceret i samarbejde med Kommunernes Landsforening på basis af analyser i de nye kommuner Egedal og Rudersdal.
16 IT- og Telestyrelsen har ligeledes faciliteret dialog og videndeling mellem relevante interessenter i kommunalreformen i regi af Nøgleaktørforum, som blev oprettet i 2004, og som i 2005 er fusioneret med den generelle dialog og videndeling, som foregår i regi af OIO-It-arkitektur-forum. 2.5 Brugerstyring Arbejdet har i 2005 været fokuseret på at sende et første sæt anbefalinger om tværgående brugerstyring i høring. Fem dokumenter med anbefalinger og et diskussionspapir om håndtering af eksterne brugere har været i offentlig høring i efteråret 2005, og de er efterfølgende godkendt af OIO-it-arkitekturkomiteen som fællesoffentlige anbefalinger. Brugerstyringsprojektet har i samarbejde med KL i 2005 også udarbejdet anbefalinger til kommuner vedrørende brugerstyring i forbindelse med kommunalreformen. I det videre arbejde fokuseres der på forankring af de vedtagne anbefalinger med detailspecifikation samt deltagelse i pilotprojekter etc. Endvidere fokuseres på indkomne høringssvar, hvor behov kan identificeres, og hvor de organisatoriske aspekter kan medvirke til at skabe tillid mellem uafhængige organisationer, hvilket er en forudsætning for, at tværgående brugerstyring kan skaleres op til at dække hele den offentlige sektor. Brugerstyringsprojektet har også i 2005 leveret udkast til en såkaldt SAML-profil, som skal anvendes i forbindelse med single sign on på tværs af systemer samt et udkast til en konceptuel begrebsmodel for aktør og adresse, som bl.a. skal anvendes i forbindelse med skabelse af sammenhængende brugerkataloger i forskellige it-systemer. 2.6 Serviceorienteret Arkitektur (SOA) Hvidbog om It-arkitektur anbefalede i 2003 på policy-niveau en serviceorienteret arkitekturmodel som et overordnet princip. IT- og Telestyrelsen har i 2005 startet et projekt, som kan hjælpe med at udmønte hvidbogens udmelding i mere konkrete initiativer. Der er i 2005 publiceret fire analyserapporter, som kan hjælpe offentlige organisationer til at træffe rigtige valg vedrørende forskellige aspekter af serviceorienteret arkitektur. Der er også startet et arbejde med at udvikle en såkaldt SOA-FAQ, som skal give forskellige målgrupper svar på ofte forekommende spørgsmål om serviceorienteret arkitektur. Samtidig er der påbegyndt et arbejde med at udvikle en såkaldt adoptionsmodel for serviceorienteret arkitektur, som kan skabe en fælles forståelse af, hvordan serviceorienteret arkitektur indføres og hjælpe individuelle myndigheder med at tilrettelægge en procesplan (såkaldt roadmap) for indførelsen af serviceorienteret arkitektur i deres organisation. 2.7 Fremme af åbne standarder Det overvejes for tiden, om man fra myndighedsside skal indføre obligatoriske åbne standarder. Dette vurderes især i forhold til spørgsmålene; hvad det vil gøre ved interoperabiliteten, valgfriheden, innovationen og udbuddet, hvis de centrale funktioner i den digitale forvaltning bliver baseret på et sæt af sådanne åbne obligatoriske standarder. Derfor har IT- og Telestyrelsen igangsat undersøgelser af disse effekter på samfundsniveau såvel som organisationsniveau, bl.a. i samarbejde med Copenhagen Business School. Dette samarbejde sikrer IT- og Telestyrelsen løbende opdateret viden på området, ligesom de igangværende initiativer giver IT- og Telestyrelsen en tæt kontakt til de centrale kompetencer på området. Arbejdet tjener imidlertid ikke blot overordnede mål, men har allerede supporteret effekt på meget af det igangværende arbejde.
17 standarder til kommunalreformen IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med KL og ARF udpeget 20 it-standarder, der med fordel kan anvendes ved gennemførelsen af it-opgaverne forbundet med kommunalreformen. Standarderne skal bidrage til, at kommunalreformen kommer et stort skridt videre i forhold til digital forvaltning. Alle myndigheder, der står over for at sammenlægge eller overflytte it-systemer, anbefales at sikre, at deres kommende systemer som minimum kan overholde disse standarder. De omtalte standarder indgår i publikationen Fællesoffentlig it-standardisering, som er udgivet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publikationen er omtalt nærmere i afsnit 2.9 nedenfor. Initiativet er blevet til på baggrund af kommunernes og brancheorganisationernes efterlysning af klare udmeldinger om it-standarder til kommunalreformen. 2.9 Standardiseringsvejledning Videnskabsministeriet har udgivet en ny publikation "Fællesoffentlig it-standardisering", som er en vejledning om OIO-it-standarder med fokus på det standardiseringsarbejde, der ligger til grund for de fællesoffentlige it-standarder i Danmark. Herved sikres et standardiseringsarbejde, der hurtigt, effektivt og fleksibelt kan tilpasse sig de skiftende krav og udviklingstendenser. Standardiseringen dækker følgende hovedområder: tekniske standarder datastandarder og processtandarder. I vejledningen beskrives principperne og processen omkring den offentlige it-standardisering, herunder en forklaring om, hvad standarder er, hvilken betydning de har, og hvordan det fællesoffentlige standardiseringsarbejde finder sted. Vejledningen Fællesoffentlig it-standardisering en vejledning om OIO it-standarder beskriver endvidere de fællesoffentlige OIO-standardiseringsfora Høringsproces I 2005 har IT- og Telestyrelsen implementeret en ny høringsproces for standarder, der optages i OIOkataloget. Der er tale om en åben proces, hvor alle kan give høringssvar, og hvor alt materiale ligger offentligt tilgængeligt på oio.dk. Sideløbende hermed er der blevet beskrevet en række klare procestrin, som de forskellige standarder gennemløber på deres vej til OIO-kataloget. Disse initiativer har bidraget til åbenheden og overskueligheden i de standardiseringsprocesser, der er vigtige elementer i både nutidens og fremtidens digitale forvaltning. 3.FESD I kontraktforhandlingerne for det fællesoffentlige ESDH-projekt (FESD) var et væsentlig element itarkitektur. Formålet med arbejdet er at fremme interoperabilitet og den digitale forvaltning i det offentlige. Målet er at skabe en fælles kerne og en række fælles grænseflader og udvekslingselementer. Dette fordi ESDH-systemer - isoleret set - ikke i sig selv skaber de ønskede gevinster i form af uhindret dataudveksling etc. Den nævnte fælles kerne skal bl.a. give mulighed for: Sagsbehandling på tværs af flere organisationer Sammenlægning af myndigheder med åbne sager Flytning af udvalgte opgaver mellem myndigheder
18 FESD-standardiseringsarbejdet blev påbegyndt i 2004 og vil fortsætte de kommende år. I 2005 blev en række standarder sendt i høring og efterfølgende godkendt til optagelse i OIO-kataloget. Det drejer sig om følgende standardiseringsområder: Skanning (modul) Adresse (datamodel) Fælles datamodel for kernen Udvekslingsmodel Ledelsesinformation fase 1. Herudover er der igangsat arbejde på en lang række andre områder, herunder brugeradministration og håndtering af digital signatur m.fl. FESD-standardiseringsarbejdet ses ikke isoleret, men er afstemt og tilpasset de generelle standardiseringstiltag som eksempelvis brugerstyring og øvrige tiltag. 4. OIO-datastandardisering Aktiviterne i standardiseringsarbejdet I IT- og Telestyrelsen er omfattende og inkluderer: 4.1 Informationsarkitektur Arbejdet med informationsarkitektur og standardisering af datagrænseflader i OIOXML er en integreret del af arbejdet med it-arkitektur. Formålet er at sikre, at der udvikles et fælles sprog med retningslinjer, regler og instruktioner for udveksling af data. Ved hjælp af XML er det muligt for offentlige myndigheder at gøre deres data og ydelser tilgængelige for andre offentlige brugere samt brugere i den private sektor på en let tilgængelig og relativt billig måde. OIOXML er baseret på internationale standarder. Knyttet til arbejdet med at definere tekniske grænseflader i XML-formatet er der et grundlæggende forarbejde i form af semantisk standardisering, hvor arbejdsgrupper, udvalg og komiteer i fællesskab fastlægger fælles definitioner og termer. OIOXML-skemaer, der skal genbruges bredt, skal i offentlig høring såkaldte fællesoffentlige data. Man kan finde retningslinjer og standarder på hjemmesiden oio.dk. Selve OIOXML-skemaerne findes i Infostrukturbasen under OIO. 4.2 OIO-Datastandardiseringskomitéen OIO-Datastandardiseringskomitéen blev etableret i 2003 under betegnelsen XML-komitéen og har en central rolle med sikring og udvikling af datastandardisering for XML-baserede ydelser og grænseflader til udveksling af data i den offentlige sektor. Sikring af sammenhæng og fremdrift i arbejdet med at standardisere data i særdeles multidata og fællesoffentlige data, facilitering og deling af viden og erfaringer vedrørende datastandardisering. IT- og Telestyrelsen varetager formandskabet i komitéen og leverer sekretærbistand. 4.3 Standardisering af dataudvekslingsformater Udviklingen af OIOXML til dataudveksling i den offentlige forvaltning er fortsat igennem 2005, og indsatsen er blevet udbredt til stadig flere myndigheder. Herved styrkes formålet med tværoffentlig genbrug af data i den offentlige sektor. I februar 2005 blev der vedtaget nye navngivnings- og designregler (NDR) for udformningen af OIOXML-skemaer, og der er i anden halvdel af året udført et omfattende analysearbejde
19 for at sikre, at sagsbehandlingen af OIOXML er struktureret og organiseret optimalt i forhold til den stigning i mængden af OIOXML-skemaer, som forventes at skulle godkendes i de kommende år. 4.4 Kernekomponenter Standardiseringen af fællesoffentlige data varetages af en arbejdsgruppe under OIO- Datastandardiseringskomiteen - Kernekomponentarbejdsgruppen. Kernekomponenter defineres som data, der anvendes inden for flere end to sektorer. Dette omfatter data, som eksempelvis personnavne, adresser, telefonnumre, lister over offentlige myndigheder og mange flere. Arbejdet i Kernekomponentarbejdsgruppen omfatter såvel identifikation af fællesoffentlige data samt modellering af disse. Der er i 2005 i alt færdigudviklet 48 kerneskema-kandidater hvoraf de fire er endeligt godkendt, mens yderligere ti er godkendt af Kernekomponentarbejdsgruppen og afventer høring. 34 kernekomponentkandidater er færdiggjort til godkendelse i Kernekomponentarbejdsgruppen. 4.5 Sektorstandardiseringsudvalg IT- og Telestyrelsen kan delegere kompetence til sektorstandardiseringsudvalg med det formål at forestå arbejdet med udvikling af datastandarder inden for sammenhængende forretningsområder (sektorer). IT- og Telestyrelsen bistår i relevant omfang med etablering af disse udvalg. Et kommissorium udarbejdet af sektorstandardiseringsudvalget udstikker de rammer, som OIO-Datastandardiseringskomitéen får forelagt til godkendelse. Der er i 2005 etableret følgende sektorstandardardiseringsudvalg: e-handel Miljødata I 2005 er der endvidere igangsat en proces med at undersøge og synliggøre etablerede sektorstandardiseringsudvalgs behov med henblik på en indsats med facilitering. Processen går bl.a. ud på at besøge alle udvalg og ud fra en kortlægning af status i de respektive udvalg at medvirke til en målrettet facilitering. 4.6 Standardisering af Web Services IT- og Telestyrelsen har i 2005 udviklet et fællesoffentligt arkitekturarbejde med fokus på OIO Web Service Arkitektur. Der er udviklet en referencemodel, der bygger på WS-I profiler, men konkretiseret til danske forhold. Den udviklede referenceprofil er den første i en serie. Referencemodellen muliggør anvendelse af systemer til den offentlige administration, hvor Web Services anvendes til at forbinde forskellige offentlige myndigheders it-systemer. Herved sikres opfyldelse af Hvidbogens grundprincipper, herunder i særdeleshed interoperabilitet. Referencemodellen vil gøre det lettere for leverandører at udarbejde Web Services, der kan spille sammen på tværs af myndigheder og it-platforme. Flere referencemodeller udarbejdes i For at dokumentere konkrete anvendelser og disses funktioner er der under Web Service området udarbejdet en serie af proof of concept -aktiviteter. Dokumentationer herfor fremgår dels af etablerede Web Services (piloter) samt af udgivne rapporter (dokumentation). Et af de vigtigste fokusområder i 2005 var Adresse Web Service. Dette pilotprojekt blev udarbejdet tværoffentligt sammen med Kort- og Matrikelstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. 4.7 e-handel Den 1. februar 2005 blev det et krav, at danske virksomheder skal sende fakturaer til offentlige myndigheder elektronisk i OIOXML-format. Økonomistyrelsen har ansvaret for den lovgivningsmæssige del, mens IT- og
20 Telestyrelsen varetager den tekniske del. Ved udgangen af 2005 blev det vurderet, at ca. 95 pct. af regningerne til det offentlige blev sendt i elektronisk form enten via VANS eller via de etablerede læs-indbureauer. e-faktura initiativet vandt i november 2005 førstepræmien i eeurope Awards, som årets bedste offentlige europæiske digitaliseringsprojekt inden for kategorien "Transformation - Government readiness". I 2005 blev der ligeledes etableret en officiel dansk version af den internationale katalogkategoriseringsstandard UNSPSC. Der arbejdes på, at der ved udgangen af 2006 bliver offentliggjort en OIOXML standard for alle dokumenter i en basal indkøbsproces (katalog, ordre, ordrebekræftelse, faktura, rykker m.fl.) baseret på den internationale standard UBL ISB OIO Infostrukturbasen er et fælles, elektronisk register og bibliotek over XML-datastandarder. Skemaer, der skal godkendes som OIOXML, skal afleveres til sagsbehandling via Infostrukturbasen. Efter endt sagsbehandling påføres de et mærke, der angiver hvilken klasse, de tilhører. Herefter kan de findes til genbrug af andre offentlige myndigheder. Infostrukturbasen indeholder desuden et register over Web Services samt on-line brugervenlige værktøjer til registrering af Web Services. Infostrukturbasen har i 2005 fået tilført en række nye værktøjer til udvikling af standarderne, registrering af Web Services og kvalitetssikring for både eksterne og interne brugere, herunder sagsbehandlerne i IT- og Telestyrelsen. Infostrukturbasen indeholdt ved udgangen af 2005 over 2500 standarder. 5. Internationalt arbejde I 2005 har IT- og Telestyrelsen deltaget i flere internationale samarbejder, bl.a. i regi af organisationerne OASIS, Open Group, WSI, CEN, Dublin Core og UNCEFACT. Arbejdet har i 2005 fokuseret på arkitekturmetode, referencemodeller for serviceorienteret arkitektur og Web Services samt semantisk interoperabilitet, metadata og klassifikationssystemer. Arbejdet har bl.a. resulteret i en Arkitekturmetode, hvor OIO arkitekturmetoden er blevet vurderet i forhold til (såkaldt mappet) TOGAF (The Open Group Architecture Framework) Serviceorienteret Arkitektur (SOA) og Web Services, hvor IT- og Telestyrelsen følger arbejdet i regi af bl.a. OASIS og WSI Metadata, taksonomier og ontologier, hvor arbejdet med både serviceorienteret arkitektur og klassifikation til arkitekturarbejdet følger initiativer i bl.a. Open Group vedrørende UDEF (Universal Data Element Framework), arbejdet vedrører semantisk interoperabilitet og administrativ nomenklatur i regi af CEN, samt arbejdet med metadatastandarden Dublin Core. 6. Fælles løsninger 6.1.Arkitekturværktøjer OIO Arkitekturguide Der er i 2005 igangsat arbejde med at udvikle en overskuelig og anvendelsesorienteret guide til arbejdet med entreprise arkitektur (EA) og it-arkitektur (ITA) i det offentlige. Guiden indeholder korte systematiske beskrivelser, eksempler, tips og links. Guiden omfatter bl.a. processens trin og opgaver, leverancer med
Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet
Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede
Læs mereOIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.
1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig
Læs mereOI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering
OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen
Læs mereDigitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer
Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen
Læs mereDigital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard
Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard
Læs mereElektronisk samhandling i dansk offentlig sektor
Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereUDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)
Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige
Læs mereVision om digitale signaturer i Danmark
Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereUDSNIT 8. februar 2008
UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan
Læs mereKommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning
Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del på Spørgsmål 33 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger
Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik
Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereKulturministeriets it-arkitekturpolitik
Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
Læs mereB 103 - Bilag 6 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes
Læs mereDen samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3
Notat 21. februar 2017 Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3 Dette notat giver en overordnet konceptuel fremstilling af, hvordan erhvervsområdet forventes håndteret samlet
Læs mereCybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL
Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi
Læs mereUdgivet af: IT- og Telestyrelsen. Holsteinsgade 63 2100 København Ø. Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 E-mail itst@itst.dk www.itst.
2 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 E-mail itst@itst.dk www.itst.dk Årsberetning 2004, herunder bilagsdelen, kan også ses på IT- og Telestyrelsens
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereIT-sikkerhedspanelets anbefalinger vedrørende privacy
Anbefalinger vedr. privacy IT-sikkerhedspanelet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i løbet af de seneste møder drøftet nødvendigheden af at forbedre borgere og virksomheders privacy
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereNøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal
Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober
Læs mereNORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER
NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereKontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1
Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?
Læs mereOIO Enterprise Arkitektur
OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereDen fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018
1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mere4. Den offentlige sektors brug af it
Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt
Læs mereKommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Læs mereDigitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration
Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration JUNI 2003 1 Titel: Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereSäker Digital Post från myndigheterna
1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereKickstart din virksomheds digitale rejse
www.pwc.dk Kickstart din virksomheds digitale rejse Revision. Skat. Rådgivning. Har du overvejet digitalisering men ved ikke, hvor din virksomhed skal starte? Hvordan vil digitalisering i Danmark påvirke
Læs mereBUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereNotat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune
Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereVejledning i etablering af forretningsoverblik. Januar 2018
Vejledning i etablering af forretningsoverblik Januar 2018 Indhold 1. Forretningsoverblikket 4 1.1 De interne forhold og interessenter 4 1.2 De eksterne forhold og interessenter 5 2. Kortlægning af processer
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereKoncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele
LEVERANCE 2.1 Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele Konceptet beskriver, hvordan koden forvaltes, og hvordan
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereIt-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015
It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat
Læs mereFra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard
FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mere1B Status på e-fakturaområdet
Fakturahåndtering 1B Status på e-fakturaområdet Helle Schade-Sørensen IT-Telestyrelsen Status på efaktura Udfordringer og muligheder Helle Schade-Sørensen Dagens tekst De nye krav til elektronisk fakturering
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereAfgørelse efter telelovens 65, stk. 6 om fastsættelse af foreløbige vilkår for Cybercitys adgang til samtrafikproduktet Bitstream Access (BSA)
TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Cybercity A/S Frederikskaj 1780 København V Afgørelse efter telelovens 65, stk. 6 om fastsættelse af foreløbige vilkår for Cybercitys adgang til samtrafikproduktet
Læs mereVejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015)
Vejledning Februar 2015 VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 INDLEDNING... 4 GENERELLE
Læs mereIntroduktion. Jan Brown Maj, 2010
Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereDI ITEK-gennemgang: National strategi for cyber- og informationssikkerhed
Den 18. december 2014 DI ITEK-gennemgang: National strategi for cyber- og informationssikkerhed 1. Overordnet vurdering En række sager med store datatab fra vigtige danske dataejere, som f.eks. CPR, SSI,
Læs mereAssens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information
Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,
Læs mereForslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed
Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.
Læs merePublikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):
Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:
Læs mereMål- og resultatplan. December 2018
Mål- og resultatplan December 2018 Indhold Strategisk målbillede for Digitaliseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 7 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Side 3 af 10 Strategisk
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereTillæg til projektbeskrivelse for Effektmåling af kommunernes
Tillæg til projektbeskrivelse for Effektmåling af kommunernes kontrolindsats Baggrund Som en del af økonomiaftalen for 2016 blev det mellem KL og regeringen aftalt, at kommunerne fremadrettet skulle opgøre
Læs mereVejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.
Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs merePå vej mod internationalt orienterede datastandarder
FDA2018 På vej mod internationalt orienterede datastandarder Dan Bjørneboe, KL Peter Bruhn Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 1 OPDATERING OIO OIO-OPDATERING FDA 23. april 2018 DAGSORDEN/EMNER OIO OPDATERING
Læs mereOverordnet Informationssikkerhedsstrategi. for Odder Kommune
Overordnet Informationssikkerhedsstrategi for Odder Kommune Indhold Indledning...3 Mål for sikkerhedsniveau...3 Holdninger og principper...4 Gyldighed og omfang...5 Organisering, ansvar og godkendelse...5
Læs mereDDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland
DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde
Læs mereDen digitale vej til fremtidens velfærd
Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,
Læs mereIT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST
IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens
Læs mereNasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen
Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i
Læs mereTilsynsstrategi Ny organisation af tilsynsarbejdet
Tilsynsstrategi 2016 2018 Ny organisation af tilsynsarbejdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udfordringer for databeskyttelsen og nyt retsgrundlag på vej... 3 3. Overordnet organisation af arbejdet
Læs mereIndstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling
Læs mereFÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereOIOXML, XML-komitéens arbejde og igangsatte projekter
OIOXML, XML-komitéens arbejde og igangsatte projekter Præsentation ved EPJ-Observatoriets konference d. 28. oktober 2003 Ved René Løhde rel@itst.dk Min dagsorden XML-komitéen På vej ind i en ny fase Status
Læs mereGod begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger
God begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger August 2018 Introduktion Data har fået en afgørende betydning i udviklingen af den offentlige sektor og ses i stigende grad
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereVejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning
Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye
Læs mereNOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse " En strategi for et sikkert informationssamfund Dialog, partnerskab, myndiggørelse
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Digitaliseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og rapportering 10 Påtegning 10 Side
Læs mere