Publikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1."

Transkript

1

2 > Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1.0 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Publikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: IT- og Telestyrelsen. danmark.dk Telefon: Publikationen kan også hentes på It- & Telestyrelsens Hjemmeside: ISBN (internet): Tryk: Oplag: ISBN:

3 > Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel IT- & Telestyrelsen september 2006

4 Indhold > Bilag A Præsentation af IT- og Telestyrelsen Organisation og opgaver Mission Vision Oversigt over styrelsens hjemmesider, netpublikationer samt status for elektronisk kommunikation til styrelsen 13 Bilag B Offentlig it-anvendelse Indledning OIO-It-arkitektur Konferencen om Arkitektur for digital forvaltning 2005 arkitektur i praksis OIO-IT-Arkitekturkomitéen Kommunalreformen Brugerstyring Serviceorienteret Arkitektur (SOA) Fremme af åbne standarder standarder til kommunalreformen Standardiseringsvejledning Høringsproces 17 3.FESD OIO-datastandardisering Informationsarkitektur OIO-Datastandardiseringskomitéen Standardisering af dataudvekslingsformater Kernekomponenter Sektorstandardiseringsudvalg Standardisering af Web Services e-handel ISB Internationalt arbejde Fælles løsninger Arkitekturværktøjer Statens it-net 21 Bilag C It-sikkerhed Indledning Rådet for it-sikkerhed Elektronisk signatur OCES digital signatur Projekt om standard for it-sikkerhed i staten It- og teleberedskabet Netsikker nu! en kampagne om itsikkerhed Spam Strategi for indførelse af Ipv6 i Danmark Varslingsprojekt ENISA (Det Europæiske Agentur for Netog Informationssikkerhed) 29

5 12. Uformel arbejdsgruppe om it-sikkerhed i regi af IRG 30 Bilag D Effektiv offentlig kommunikation Indledning Effektiv Offentlig Kommunikation (EOK) EOK-miniseminarer Konference Bedst på Nettet Tendenser Bedst på Nettets prisuddeling Bedst til Nettet Bedst på Nettet Fælles Offentlig Adressedatabase (FOA) E-læring - elektronisk læring E-læringspuljen Strategi for e-læring Informationsarbejde om e-læring Mobil e-læringspulje Erfa-netværk om e-læring for statslige institutioner oio.dk Danmarksdebatten Kontaktcenteret 39 Borgerkontakten til Statens Oplysning/ Fra nettidende.dk til statstidende.dk 40 Bilag E Offentligt indhold Indledning Borgerportal borger.dk - et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Videnskabsministeriet danmark.dk Redesign af forside på danmark.dk Aktuelle emner på danmark.dk Lovgivning på danmark.dk, herunder Status Myndigheder på danmark.dk, herunder Hof & Stat statstidende.dk it-borger denmark.dk Baggrund Større danske begivenheder i 2005 på denmark.dk 47 Bilag F Bredbånd Indledning Revision af den danske bredbåndsstrategi Internationalt IT- og Telestyrelsens bredbåndskortlægning Udbredelse af bredbånd i Danmark Bredbånd i internationalt perspektiv Udbud af bredbånd i Danmark og Sverige Bredbåndspriser 60

6 Bilag G Telemarkedet: Konkurrencefremme og samtrafik Indledning Ny lovgivning Internationalt samarbejde Remedy-rapport Mobilarbejdsgruppen Fastnetarbejdsgruppen Regulatory Accountingarbejdsgruppen SMP-arbejdsgruppen Review Project Team Markedsundersøgelser Processen for markedsundersøgelserne Afgørelser truffet på engrosmarkederne Afgørelser påklaget til Teleklagenævnet LRAIC revision af model og fastsættelse af priser Standardtilbud 76 Vilkår i TDC s standardaftaler Regnskabsmæssigt tilsyn Gennemgang af forretningsområderegnskaber for forsyningsvirksomheder m.fl Gennemgang af TDC s forretningsområderegnskaber 77 TDC s forretningsområderegnskaber for TDC s forretningsområderegnskaber for Gennemgang af Sonofons forretningsområderegnskaber Rapport om regulatoriske regnskaber Priser for samtrafik LRAIC-model pr. 1. januar Klagebehandling, udtalelser og mægling Anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgangen til delt rå kobber Anmodning om at krydstale i eksisterende aftale om delt rå kobber udgår Anmodning om gør-det-selv løsninger i forbindelse med etableringen af delt rå kobberforbindelser TDC s gebyrer for ordrehåndtering i Columbine Colt Betingelser for virtuel samhusning Gebyr for 2-timers løft Bundtning af samtrafikydelser Tilsyn i forhold til telelovens 52 ikke-diskrimination Forhåndsbesked om adgangen til TDC s kabler Forhåndsbesked om teknikhuse (fremskudte abonnenttrin) 83

7 9.11 Ikke-diskriminations forpligtelse i forbindelse med indgåelse af samtrafikaftale Ikke-diskriminations forpligtelse i forbindelse med afslag på indgåelse af samtrafikaftale Henvendelse om anvendelse af fortrolige oplysninger Teleklagenævnets afgørelse af 30. marts 2005 vedrørende 65 om håndteringsvarsel Teleklagenævnets afgørelse af den 26. maj 2005 vedrørende samhusning Teleklagenævnets afgørelse af den 26. maj 2005 vedrørende tjenesteudbyder-adgang til produktet hvilende abonnement Teleklagenævnets afgørelse af den 10. oktober 2005 vedr. krydstaleforbehold Mægling mellem Tele2 og TDC om parternes aftale vedrørende adgang til bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (BSA) Mægling mellem Tele2 og TDC om parternes aftale vedrørende adgang til rå kobber Mægling mellem Cybercity og TDC om adgang til VDSL i forbindelse med parternes aftale om rå kobber og delt rå kobber Mægling mellem Cybercity og TDC vedrørende aftale om adgang til ordrehåndteringssystemet Columbine API Samarbejde med Konkurrencestyrelsen Information og rådgivning Telestatistik 89 Bilag H Telemarkedet forbrugerinformation og tilgængelighed Indledning Brugerinformation Prispjecen Teleprisguide Internetkvalitetsguide Ny interaktiv forbrugerguide på internettet Håndtering af ulovligt indhold på nettet Information om bredbånd Tilgængelighed Kompetencecentret it for alles (KIA) arbejde Meddelelse fra EU-Kommissionen om etilgængelighed af den 13. september INCOM NFTH TCAM disabilities 98

8 Bilag I Telemarkedet forbrugerregulering og forsyningspligt Indledning Regulering - tilsyn Forsyningspligt Udbudsbekendtgørelsen Nummeroplysningsdatabaser Markedsundersøgelser detail 103 Marked 1 og IP-telefonianalysen 105 Særlige økonomiske forhold 106 Identificerede fokusområder Stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner Bedst for Brugerne Dobbeltdækning IRG s End User Workning Group ERG s projektgruppe om International Roaming Tariff Transparency R&TTE-lovgivningen Underretninger i forbindelse med påtænkt markedsføring Markedskontrol Tilsyn og kontrol 111 Bilag J Teleforum 112 Beretning for Teleforum Resultat af drøftelserne i Teleforum i Drøftelserne i Teleforum i Sammenfatning 120 Øvrige initiativer: 121 TDC s initiativer: 122 Initiativer, der allerede er gennemført: 122 Kommissorium for Teleforum 123 Bilag K Radio og tv Indledning Digital radio DAB Digitalt jordbaseret tv DVB-T Øget sendestyrke til lokalradio Replanlægning af FM-båndet efter hollandsk model 128 Bilag L Frekvensadministration og mobiltilladelser Indledning Frekvensadministration Det frekvenspolitiske rammemandat Regulering af frekvensbåndet MHz Regulering af frekvensbåndet MHz Regulering af frekvensbåndet MHz Fixed Wireless Access i 3,5 GHz frekvensbåndet Fixed Wireless Access i 10 GHz frekvensbåndet 133

9 2.7 Ny frekvensregulering Frekvensplan Overtrædelsessager Mobilområdet Tilsyn Udløb af tilladelser 2G G-auktion G-momssag Tetra-lempelse Overdragelsessager Mobile Market WG Internationalt samarbejde ITU s regionale radiokonference RRC ITU s globale radiokonference WRC CEPT/ECC Radio Spectrum Committee Radio Spectrum Policy Group (RSPG) ETSI/NSO 148 Tabel 9: ETSI s produktion af tekniske dokumenter siden år Bilag M Nummer- og domæneområdet Indledning Administration af nummerområdet Særligt om 8-cifrede abonnentnumre til brug for offentlig mobilkommunikation Nummerportabilitet Krydsportabilitet Anvendelsen af et forvalgnummer i forbindelse med opkald med henblik på at bestemme, om afregningen af det specifikke opkald skal ske på firma- eller privatregningen Telextjenesten WG NNA 154 Bilag N Domæneområdet Indledning Domæneloven Internetdomæner - udbud GAC ICANN ENUM Topdomænet.eu 159 Bilag O Maste/grave-området Indledning Graveloven Masteloven Mastedatabase Kvartalvis indberetning 164 Virksomheder, der har tilladelse til landsdækkende analog eller digital radioeller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet Ændring af bekendtgørelsen vedr. indberetning til mastedatabasen Opdatering af mastevejledning m.v og 18-sager 166

10 4. Planlovsområdet 167 Bilag P Overordnet internationalt samarbejde Indledning ERG/IRG formandskabet ITU CEPT ITSO Udvalget vedrørende teleforhold Danmark- Grønland ETSI 171 Bilag Q Klagenævnsbehandling Teleklagenævnets ansvarsområder Teleklagenævnets sammensætning Statistik 172 Bilag R Årsrapport Beretning Præsentation af IT- og Telestyrelsen Årets økonomiske resultat Forventninger til det kommende år Målrapportering Skematisk målrapportering Uddybende målrapportering analyse og vurdering af udvalgte mål 180 3G-auktionen 181 E-læring 181 Markedsanalyser 182 It-sikkerhedsarbejdet 182 Arkitekturværktøjer og it-arkitektur Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Omregningstabel Bevillingsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Påtegning Bilag til regnskabet Noter Gebyrfinansieret virksomhed 193 Bilag S Ordliste og IT- og Telestyrelsens hjemmesider Hjemmesider, der drives af IT- og Telestyrelsen Ordliste 195

11

12 Bilag A Præsentation af IT- og Telestyrelsen 1. Organisation og opgaver IT- og Telestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Styrelsen har i alt godt 260 medarbejdere, heraf 22 medarbejdere i Koncern IT. IT- og Telestyrelsen løser opgaver inden for informations- og kommunikationsteknologiområdet. Det gælder bl.a. i relation til fremme af it- sikkerhed, borgerens og det offentliges anvendelse af it og internet, sikring af konkurrence og udvikling af det danske telemarked, sikring af forbrugerbeskyttelse samt det offentliges informations- og kommunikationsvirksomhed. Dertil kommer Koncern IT-opgaver. IT- og Telestyrelsens opgaver strækker sig således over et bredt felt. De væsentligste opgaver i 2005 var: Gennemførelse af markedsanalyser og opdatering af LRAIC-modellen med henblik på øget konkurrencefremme i telesektoren Afholdelse af auktion over 3G-frekvenser som led i effektiv administration af knappe ressourcer Udvikling og idriftsættelse af nyt elektronisk Statstidende som led i digitalisering af forvaltningen It-sikkerhed i staten med særligt fokus på det fremtidige it- og teleberedskab samt indførelse af en offentlig standard for informationssikkerhed (DS484) Fremme af e-læring og e-handel Fremme af kommunikation mellem borgerne og det offentlige gennem initiativer for digital borgerkommunikation, markedsføring af danmark.dk og let tilgængelig indgang til information om it og telekommunikation Fælles offentlig it-arkitektur på vej mod standardisering af digital forvaltning XML-standardisering med henblik på effektiv offentlig dataanvendelse. Derudover deltager IT- og Telestyrelsen aktivt i ministerbetjeningen på informations- og kommunikationsteknologiområdet samt bidrager til udarbejdelsen af politikoplæg, lovforslag, bekendtgørelser, besvarelse af folketingsspørgsmål m.v. 2. Mission IT- og Telestyrelsen skal aktivt medvirke til at skabe de bedst mulige rammebetingelser for borgere og virksomheder for at virkeliggøre visionen om Danmark som et netværkssamfund. 3. Vision IT- og Telestyrelsen har som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for centrale områder af regeringens it- og telepolitik, herunder: Rådgive videnskabsministeren om it- og telelovgivningen og andre it- og telefaglige forhold Rådgive og informere brugere af it- og telekommunikation, selskaber m.v. inden for it- og teleområdet og andre relevante parter om gældende lovgivning og andre generelle it- og telefaglige forhold

13 Regelarbejde og ministerbetjening, herunder udarbejdelsen af lovforslag og bekendtgørelser i samarbejde med departementet i Videnskabsministeriet samt bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, borgerbreve m.v. Fastsætte administrative forskrifter på områder, hvor kompetencen er henlagt til IT- og Telestyrelsen Føre løbende tilsyn med og træffe afgørelser om overholdelse af gældende lovgivning på it- og teleområdet Varetage administrative opgaver i forbindelse med udmøntningen af videnskabsministerens it- og telepolitiske initiativer Iværksætte og udmønte aktiviteter inden for it-området, med henblik på at skabe digital adgang og digitaliseret infrastruktur i den offentlige sektor og øget digitalisering i erhvervslivet Fremme konkurrencen på it- og teleområdet samt sikring af den fornødne forbrugerbeskyttelse og fastsættelse af betryggende rammer for udbud og anvendelse af it- og teleprodukter Optimal udnyttelse af de begrænsede ressourcer på it- og teleområdet Varetage danske interesser på it- og teleområdet i internationale organisationer og under internationale forhandlinger m.v. Styrke borgeres/virksomheders mulighed for at finde rundt i det offentlige gennem etablering af et relevant og nyttigt indhold på internettet, øget adgang til elektronisk selvbetjening samt give overblik over egne rettigheder i it-samfundet. 4. Oversigt over styrelsens hjemmesider, netpublikationer samt status for elektronisk kommunikation til styrelsen IT- og Telestyrelsen administrerer en række hjemmesider, som har til formål at gøre den offentlige kommunikation mere effektiv, innovativ og tilgængelig. IT- og Telestyrelsen leverer således digitaliserede ydelser og selvbetjeningsløsninger, der giver en nemmere og hurtigere adgang til information om det offentlige. IT- og Telestyrelsen er bl.a. ansvarlig for følgende hjemmesider: (driften af denne hjemmeside er nu overgået til Udenrigsministeriet) foa.danmark.dk

14 Bilag B Offentlig it-anvendelse 1. Indledning 2005 har været præget af realisering af visionerne for it- og data-arkitektur med sigte på stadig at udbrede bedre offentlig it-anvendelse med afsæt i regeringens udspil fra Fokus i den offentliges sektors initiativer på området er tilvejebringelse af de rette tekniske og udviklingsmæssige rammer for denne. I 2005 har IT- og Telestyrelsen derfor bidraget med metode, analyse, standardisering og værktøjsstøtte til konkrete offentlige initiativer. Eksempelvis er der arbejdet med it-udfordringerne i strukturreformen, realisering af efakturaen samt fortsat standardisering vedrørende fælles offentlig elektronisk sags og dokument håndtering (FESD). Samtidig har IT- og Telestyrelsen videreudviklet og understøttet disse initiativer med en række konkrete værktøjer, så som standardisering, jf. OIO-kataloget for standarder, Infostrukturbasen m.v. Visioner for digital forvaltning stiller den offentlige sektor over for store opgaver med både organisation og it-anvendelse. Eksempelvis har en række sektorer - såsom miljø - haft fokus på at indrette sine opgaveløsninger mere borger- og brugercentreret og effektivt, f.eks. ved at flytte opgaver, hvilket har medført skærpet fokus på de data, der kræves tilgang til for at kunne varetage opgaver i nyt regi. Dette har krævet store arkitekturmæssige overvejelser. Nøgleordene er konsistens gennem fælles rammer for itarkitekturen og fælles standarder. En stigende interesse for sektorsamarbejder (sektorstandardiseringsudvalg) var en naturlig følge igennem Generelt udviser alle dele af den offentlige sektor stigende interesse for systemarkitekturtilgange til datastandarder og arkitektur. Allerede i 2005 blev der igangsat foreløbigt arbejde med en vision for en Borgerportal en enkel og nem adgang for borgere til det offentlige. Virkeliggørelse af visioner som denne vil yderligere øge behovet og interessen for systemarkitekturtilgange fremover. 2. OIO-It-arkitektur 2.1 Konferencen om Arkitektur for digital forvaltning 2005 arkitektur i praksis Den 28. februar og 1. marts 2005 afholdt Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen den anden konference om Arkitektur for digital forvaltning - denne gang med fokus på arkitektur i praksis. Konferencen var arrangeret i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, interesseorganisationer og en bred kreds af leverandører. Konferencen tiltrak knap 500 deltagere, der bl.a. omfattede forvaltningschefer, amts- og kommunaldirektører, it-chefer, it-ansvarlige, it-projektledere og it-arkitekter. Konferencen satte fokus på: Status på IT- og Telestyrelsens arbejde med den fællesoffentlige arkitekturramme Hvordan man praktisk arbejder med arkitekturprocessen, sammenhængende løsninger og offentlige standarder Offentlige og private virksomheders konkrete erfaringer Hvordan den it-arkitekturmæssige udfordring i forbindelse med strukturreformen og andre store forandringsprocesser håndteres. Efterfølgende evaluering bekræftede, at konferencen blev betragtet som en faglig succes og en unik netværksmulighed.

15 2006-konferencen fokuserede på OIO-arkitektur en forudsætning for modernisering af den offentlige sektor. Deltagelsen i konferencen er tydeligvis af stigende betydning for flere aktører - ca. 600 deltagere og endnu flere private sponsorer/medarrangører end tidligere Udveksling af data inden for det offentlige (UAD) Foreløbige undersøgelser blev iværksat i 2005 for at se nærmere på udveksling af data inden for det offentlige. Behovet og identificering af barrierer for udveksling af data blev bekræftet, og undersøgelsen igangsatte en betydningsfuld tværoffentlig debat om disse barrierer og mulighederne for at gøre noget ved dem. Jorden blev således gødet i 2005 med henblik på evt. senere opfølgning rettet mod konkrete barrierer. I 2006 er der således etableret et udvalg, der skal sikre bedre sammenhæng mellem offentlige it-systemer. 2.3 OIO-IT-Arkitekturkomitéen Fokus i 2005 var på at modne og konsolidere komitéens rolle i forhold til ministeriets arbejde og styrke forummet som et beslutningsorienteret netværk bl.a. ved at sikre, at dagsordenen blev stadig mere interaktiv og med faglig dybde, samt at møderne i stigende grad blev drejet i retning af beslutninger og konkrete forslag. Dette skift i fokus har været muligt, fordi grundlaget, ita-principper og etablering af basale organisatoriske rammer var lagt tidligere var derfor året, hvor IT- og Telestyrelsen indgik i dialogen med den offentlige sektor og de offentliges private partnere. Det handlede i 2005 ikke længere så meget om dialog med omverdenen om hvorvidt, der skulle anvendes en ita-tilgang, men hvordan styrelsens fokus skulle være på produktion af praktiske værktøjer og standarder (f.eks. FESD og AV begge omtalt senere), guides/vejledninger (f.eks. om kommunalreformen og standarder) og udvikling af referencemodeller på nøgleområder (f.eks. brugerstyring). IT- og Telestyrelsen varetager formandskabet i komitéen og leverer sekretærbistand. 2.4 Kommunalreformen It-understøttelsen er et vigtigt element i kommunalreformen. I 2005 har IT- og Telestyrelsen afsluttet en undersøgelse for regeringen om it-udfordringen i kommunalreformen. Konklusionen var, at der ikke er it-mæssige udfordringer, som direkte kan bringe gennemførelsen af reformen i fare. Det blev dog også konstateret, at det ville være værdifuldt at udarbejde en vejledning i overdragelse af it-systemer samt undersøge, om der er basis for at skabe fælles brugerstyringsløsninger - specielt vedrørende kommunernes tilgang til statslige it-systemer. Den nævnte vejledning blev udarbejdet i 2005, og der er iværksat en businesscase-analyse for at bestemme potentialet for den nævnte fællesløsning. I Nordjylland har IT- og Telestyrelsen støttet gennemførelse af et pilotprojekt med analyse og planlægning af it-sammenlægning i de kommuner, der bliver til Jammerbugt kommune. Erfaringerne herfra er dokumenteret i en rapport, ligesom værktøjer fra projektet til analyse af it-systemer, kompetencer etc. er stillet frit til rådighed for alle kommuner og andre interesserede. IT- og Telestyrelsen har også i 2005 publiceret Anbefalinger til kommuner vedrørende brugerstyring i forbindelse med kommunalreformen, som er produceret i samarbejde med Kommunernes Landsforening på basis af analyser i de nye kommuner Egedal og Rudersdal.

16 IT- og Telestyrelsen har ligeledes faciliteret dialog og videndeling mellem relevante interessenter i kommunalreformen i regi af Nøgleaktørforum, som blev oprettet i 2004, og som i 2005 er fusioneret med den generelle dialog og videndeling, som foregår i regi af OIO-It-arkitektur-forum. 2.5 Brugerstyring Arbejdet har i 2005 været fokuseret på at sende et første sæt anbefalinger om tværgående brugerstyring i høring. Fem dokumenter med anbefalinger og et diskussionspapir om håndtering af eksterne brugere har været i offentlig høring i efteråret 2005, og de er efterfølgende godkendt af OIO-it-arkitekturkomiteen som fællesoffentlige anbefalinger. Brugerstyringsprojektet har i samarbejde med KL i 2005 også udarbejdet anbefalinger til kommuner vedrørende brugerstyring i forbindelse med kommunalreformen. I det videre arbejde fokuseres der på forankring af de vedtagne anbefalinger med detailspecifikation samt deltagelse i pilotprojekter etc. Endvidere fokuseres på indkomne høringssvar, hvor behov kan identificeres, og hvor de organisatoriske aspekter kan medvirke til at skabe tillid mellem uafhængige organisationer, hvilket er en forudsætning for, at tværgående brugerstyring kan skaleres op til at dække hele den offentlige sektor. Brugerstyringsprojektet har også i 2005 leveret udkast til en såkaldt SAML-profil, som skal anvendes i forbindelse med single sign on på tværs af systemer samt et udkast til en konceptuel begrebsmodel for aktør og adresse, som bl.a. skal anvendes i forbindelse med skabelse af sammenhængende brugerkataloger i forskellige it-systemer. 2.6 Serviceorienteret Arkitektur (SOA) Hvidbog om It-arkitektur anbefalede i 2003 på policy-niveau en serviceorienteret arkitekturmodel som et overordnet princip. IT- og Telestyrelsen har i 2005 startet et projekt, som kan hjælpe med at udmønte hvidbogens udmelding i mere konkrete initiativer. Der er i 2005 publiceret fire analyserapporter, som kan hjælpe offentlige organisationer til at træffe rigtige valg vedrørende forskellige aspekter af serviceorienteret arkitektur. Der er også startet et arbejde med at udvikle en såkaldt SOA-FAQ, som skal give forskellige målgrupper svar på ofte forekommende spørgsmål om serviceorienteret arkitektur. Samtidig er der påbegyndt et arbejde med at udvikle en såkaldt adoptionsmodel for serviceorienteret arkitektur, som kan skabe en fælles forståelse af, hvordan serviceorienteret arkitektur indføres og hjælpe individuelle myndigheder med at tilrettelægge en procesplan (såkaldt roadmap) for indførelsen af serviceorienteret arkitektur i deres organisation. 2.7 Fremme af åbne standarder Det overvejes for tiden, om man fra myndighedsside skal indføre obligatoriske åbne standarder. Dette vurderes især i forhold til spørgsmålene; hvad det vil gøre ved interoperabiliteten, valgfriheden, innovationen og udbuddet, hvis de centrale funktioner i den digitale forvaltning bliver baseret på et sæt af sådanne åbne obligatoriske standarder. Derfor har IT- og Telestyrelsen igangsat undersøgelser af disse effekter på samfundsniveau såvel som organisationsniveau, bl.a. i samarbejde med Copenhagen Business School. Dette samarbejde sikrer IT- og Telestyrelsen løbende opdateret viden på området, ligesom de igangværende initiativer giver IT- og Telestyrelsen en tæt kontakt til de centrale kompetencer på området. Arbejdet tjener imidlertid ikke blot overordnede mål, men har allerede supporteret effekt på meget af det igangværende arbejde.

17 standarder til kommunalreformen IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med KL og ARF udpeget 20 it-standarder, der med fordel kan anvendes ved gennemførelsen af it-opgaverne forbundet med kommunalreformen. Standarderne skal bidrage til, at kommunalreformen kommer et stort skridt videre i forhold til digital forvaltning. Alle myndigheder, der står over for at sammenlægge eller overflytte it-systemer, anbefales at sikre, at deres kommende systemer som minimum kan overholde disse standarder. De omtalte standarder indgår i publikationen Fællesoffentlig it-standardisering, som er udgivet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publikationen er omtalt nærmere i afsnit 2.9 nedenfor. Initiativet er blevet til på baggrund af kommunernes og brancheorganisationernes efterlysning af klare udmeldinger om it-standarder til kommunalreformen. 2.9 Standardiseringsvejledning Videnskabsministeriet har udgivet en ny publikation "Fællesoffentlig it-standardisering", som er en vejledning om OIO-it-standarder med fokus på det standardiseringsarbejde, der ligger til grund for de fællesoffentlige it-standarder i Danmark. Herved sikres et standardiseringsarbejde, der hurtigt, effektivt og fleksibelt kan tilpasse sig de skiftende krav og udviklingstendenser. Standardiseringen dækker følgende hovedområder: tekniske standarder datastandarder og processtandarder. I vejledningen beskrives principperne og processen omkring den offentlige it-standardisering, herunder en forklaring om, hvad standarder er, hvilken betydning de har, og hvordan det fællesoffentlige standardiseringsarbejde finder sted. Vejledningen Fællesoffentlig it-standardisering en vejledning om OIO it-standarder beskriver endvidere de fællesoffentlige OIO-standardiseringsfora Høringsproces I 2005 har IT- og Telestyrelsen implementeret en ny høringsproces for standarder, der optages i OIOkataloget. Der er tale om en åben proces, hvor alle kan give høringssvar, og hvor alt materiale ligger offentligt tilgængeligt på oio.dk. Sideløbende hermed er der blevet beskrevet en række klare procestrin, som de forskellige standarder gennemløber på deres vej til OIO-kataloget. Disse initiativer har bidraget til åbenheden og overskueligheden i de standardiseringsprocesser, der er vigtige elementer i både nutidens og fremtidens digitale forvaltning. 3.FESD I kontraktforhandlingerne for det fællesoffentlige ESDH-projekt (FESD) var et væsentlig element itarkitektur. Formålet med arbejdet er at fremme interoperabilitet og den digitale forvaltning i det offentlige. Målet er at skabe en fælles kerne og en række fælles grænseflader og udvekslingselementer. Dette fordi ESDH-systemer - isoleret set - ikke i sig selv skaber de ønskede gevinster i form af uhindret dataudveksling etc. Den nævnte fælles kerne skal bl.a. give mulighed for: Sagsbehandling på tværs af flere organisationer Sammenlægning af myndigheder med åbne sager Flytning af udvalgte opgaver mellem myndigheder

18 FESD-standardiseringsarbejdet blev påbegyndt i 2004 og vil fortsætte de kommende år. I 2005 blev en række standarder sendt i høring og efterfølgende godkendt til optagelse i OIO-kataloget. Det drejer sig om følgende standardiseringsområder: Skanning (modul) Adresse (datamodel) Fælles datamodel for kernen Udvekslingsmodel Ledelsesinformation fase 1. Herudover er der igangsat arbejde på en lang række andre områder, herunder brugeradministration og håndtering af digital signatur m.fl. FESD-standardiseringsarbejdet ses ikke isoleret, men er afstemt og tilpasset de generelle standardiseringstiltag som eksempelvis brugerstyring og øvrige tiltag. 4. OIO-datastandardisering Aktiviterne i standardiseringsarbejdet I IT- og Telestyrelsen er omfattende og inkluderer: 4.1 Informationsarkitektur Arbejdet med informationsarkitektur og standardisering af datagrænseflader i OIOXML er en integreret del af arbejdet med it-arkitektur. Formålet er at sikre, at der udvikles et fælles sprog med retningslinjer, regler og instruktioner for udveksling af data. Ved hjælp af XML er det muligt for offentlige myndigheder at gøre deres data og ydelser tilgængelige for andre offentlige brugere samt brugere i den private sektor på en let tilgængelig og relativt billig måde. OIOXML er baseret på internationale standarder. Knyttet til arbejdet med at definere tekniske grænseflader i XML-formatet er der et grundlæggende forarbejde i form af semantisk standardisering, hvor arbejdsgrupper, udvalg og komiteer i fællesskab fastlægger fælles definitioner og termer. OIOXML-skemaer, der skal genbruges bredt, skal i offentlig høring såkaldte fællesoffentlige data. Man kan finde retningslinjer og standarder på hjemmesiden oio.dk. Selve OIOXML-skemaerne findes i Infostrukturbasen under OIO. 4.2 OIO-Datastandardiseringskomitéen OIO-Datastandardiseringskomitéen blev etableret i 2003 under betegnelsen XML-komitéen og har en central rolle med sikring og udvikling af datastandardisering for XML-baserede ydelser og grænseflader til udveksling af data i den offentlige sektor. Sikring af sammenhæng og fremdrift i arbejdet med at standardisere data i særdeles multidata og fællesoffentlige data, facilitering og deling af viden og erfaringer vedrørende datastandardisering. IT- og Telestyrelsen varetager formandskabet i komitéen og leverer sekretærbistand. 4.3 Standardisering af dataudvekslingsformater Udviklingen af OIOXML til dataudveksling i den offentlige forvaltning er fortsat igennem 2005, og indsatsen er blevet udbredt til stadig flere myndigheder. Herved styrkes formålet med tværoffentlig genbrug af data i den offentlige sektor. I februar 2005 blev der vedtaget nye navngivnings- og designregler (NDR) for udformningen af OIOXML-skemaer, og der er i anden halvdel af året udført et omfattende analysearbejde

19 for at sikre, at sagsbehandlingen af OIOXML er struktureret og organiseret optimalt i forhold til den stigning i mængden af OIOXML-skemaer, som forventes at skulle godkendes i de kommende år. 4.4 Kernekomponenter Standardiseringen af fællesoffentlige data varetages af en arbejdsgruppe under OIO- Datastandardiseringskomiteen - Kernekomponentarbejdsgruppen. Kernekomponenter defineres som data, der anvendes inden for flere end to sektorer. Dette omfatter data, som eksempelvis personnavne, adresser, telefonnumre, lister over offentlige myndigheder og mange flere. Arbejdet i Kernekomponentarbejdsgruppen omfatter såvel identifikation af fællesoffentlige data samt modellering af disse. Der er i 2005 i alt færdigudviklet 48 kerneskema-kandidater hvoraf de fire er endeligt godkendt, mens yderligere ti er godkendt af Kernekomponentarbejdsgruppen og afventer høring. 34 kernekomponentkandidater er færdiggjort til godkendelse i Kernekomponentarbejdsgruppen. 4.5 Sektorstandardiseringsudvalg IT- og Telestyrelsen kan delegere kompetence til sektorstandardiseringsudvalg med det formål at forestå arbejdet med udvikling af datastandarder inden for sammenhængende forretningsområder (sektorer). IT- og Telestyrelsen bistår i relevant omfang med etablering af disse udvalg. Et kommissorium udarbejdet af sektorstandardiseringsudvalget udstikker de rammer, som OIO-Datastandardiseringskomitéen får forelagt til godkendelse. Der er i 2005 etableret følgende sektorstandardardiseringsudvalg: e-handel Miljødata I 2005 er der endvidere igangsat en proces med at undersøge og synliggøre etablerede sektorstandardiseringsudvalgs behov med henblik på en indsats med facilitering. Processen går bl.a. ud på at besøge alle udvalg og ud fra en kortlægning af status i de respektive udvalg at medvirke til en målrettet facilitering. 4.6 Standardisering af Web Services IT- og Telestyrelsen har i 2005 udviklet et fællesoffentligt arkitekturarbejde med fokus på OIO Web Service Arkitektur. Der er udviklet en referencemodel, der bygger på WS-I profiler, men konkretiseret til danske forhold. Den udviklede referenceprofil er den første i en serie. Referencemodellen muliggør anvendelse af systemer til den offentlige administration, hvor Web Services anvendes til at forbinde forskellige offentlige myndigheders it-systemer. Herved sikres opfyldelse af Hvidbogens grundprincipper, herunder i særdeleshed interoperabilitet. Referencemodellen vil gøre det lettere for leverandører at udarbejde Web Services, der kan spille sammen på tværs af myndigheder og it-platforme. Flere referencemodeller udarbejdes i For at dokumentere konkrete anvendelser og disses funktioner er der under Web Service området udarbejdet en serie af proof of concept -aktiviteter. Dokumentationer herfor fremgår dels af etablerede Web Services (piloter) samt af udgivne rapporter (dokumentation). Et af de vigtigste fokusområder i 2005 var Adresse Web Service. Dette pilotprojekt blev udarbejdet tværoffentligt sammen med Kort- og Matrikelstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. 4.7 e-handel Den 1. februar 2005 blev det et krav, at danske virksomheder skal sende fakturaer til offentlige myndigheder elektronisk i OIOXML-format. Økonomistyrelsen har ansvaret for den lovgivningsmæssige del, mens IT- og

20 Telestyrelsen varetager den tekniske del. Ved udgangen af 2005 blev det vurderet, at ca. 95 pct. af regningerne til det offentlige blev sendt i elektronisk form enten via VANS eller via de etablerede læs-indbureauer. e-faktura initiativet vandt i november 2005 førstepræmien i eeurope Awards, som årets bedste offentlige europæiske digitaliseringsprojekt inden for kategorien "Transformation - Government readiness". I 2005 blev der ligeledes etableret en officiel dansk version af den internationale katalogkategoriseringsstandard UNSPSC. Der arbejdes på, at der ved udgangen af 2006 bliver offentliggjort en OIOXML standard for alle dokumenter i en basal indkøbsproces (katalog, ordre, ordrebekræftelse, faktura, rykker m.fl.) baseret på den internationale standard UBL ISB OIO Infostrukturbasen er et fælles, elektronisk register og bibliotek over XML-datastandarder. Skemaer, der skal godkendes som OIOXML, skal afleveres til sagsbehandling via Infostrukturbasen. Efter endt sagsbehandling påføres de et mærke, der angiver hvilken klasse, de tilhører. Herefter kan de findes til genbrug af andre offentlige myndigheder. Infostrukturbasen indeholder desuden et register over Web Services samt on-line brugervenlige værktøjer til registrering af Web Services. Infostrukturbasen har i 2005 fået tilført en række nye værktøjer til udvikling af standarderne, registrering af Web Services og kvalitetssikring for både eksterne og interne brugere, herunder sagsbehandlerne i IT- og Telestyrelsen. Infostrukturbasen indeholdt ved udgangen af 2005 over 2500 standarder. 5. Internationalt arbejde I 2005 har IT- og Telestyrelsen deltaget i flere internationale samarbejder, bl.a. i regi af organisationerne OASIS, Open Group, WSI, CEN, Dublin Core og UNCEFACT. Arbejdet har i 2005 fokuseret på arkitekturmetode, referencemodeller for serviceorienteret arkitektur og Web Services samt semantisk interoperabilitet, metadata og klassifikationssystemer. Arbejdet har bl.a. resulteret i en Arkitekturmetode, hvor OIO arkitekturmetoden er blevet vurderet i forhold til (såkaldt mappet) TOGAF (The Open Group Architecture Framework) Serviceorienteret Arkitektur (SOA) og Web Services, hvor IT- og Telestyrelsen følger arbejdet i regi af bl.a. OASIS og WSI Metadata, taksonomier og ontologier, hvor arbejdet med både serviceorienteret arkitektur og klassifikation til arkitekturarbejdet følger initiativer i bl.a. Open Group vedrørende UDEF (Universal Data Element Framework), arbejdet vedrører semantisk interoperabilitet og administrativ nomenklatur i regi af CEN, samt arbejdet med metadatastandarden Dublin Core. 6. Fælles løsninger 6.1.Arkitekturværktøjer OIO Arkitekturguide Der er i 2005 igangsat arbejde med at udvikle en overskuelig og anvendelsesorienteret guide til arbejdet med entreprise arkitektur (EA) og it-arkitektur (ITA) i det offentlige. Guiden indeholder korte systematiske beskrivelser, eksempler, tips og links. Guiden omfatter bl.a. processens trin og opgaver, leverancer med

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

IT-sikkerhedspanelets anbefalinger vedrørende privacy

IT-sikkerhedspanelets anbefalinger vedrørende privacy Anbefalinger vedr. privacy IT-sikkerhedspanelet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i løbet af de seneste møder drøftet nødvendigheden af at forbedre borgere og virksomheders privacy

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration JUNI 2003 1 Titel: Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del på Spørgsmål 33 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

Udgivet af: IT- og Telestyrelsen. Holsteinsgade 63 2100 København Ø. Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 E-mail itst@itst.dk www.itst.

Udgivet af: IT- og Telestyrelsen. Holsteinsgade 63 2100 København Ø. Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 E-mail itst@itst.dk www.itst. 2 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 E-mail itst@itst.dk www.itst.dk Årsberetning 2004, herunder bilagsdelen, kan også ses på IT- og Telestyrelsens

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0.

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0. Side 1 af 12 19. september 2008 Autencitetssikring Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning Version 1.0. Denne vejledning introducerer problemstillingen omkring

Læs mere

1B Status på e-fakturaområdet

1B Status på e-fakturaområdet Fakturahåndtering 1B Status på e-fakturaområdet Helle Schade-Sørensen IT-Telestyrelsen Status på efaktura Udfordringer og muligheder Helle Schade-Sørensen Dagens tekst De nye krav til elektronisk fakturering

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

OIOXML, XML-komitéens arbejde og igangsatte projekter

OIOXML, XML-komitéens arbejde og igangsatte projekter OIOXML, XML-komitéens arbejde og igangsatte projekter Præsentation ved EPJ-Observatoriets konference d. 28. oktober 2003 Ved René Løhde rel@itst.dk Min dagsorden XML-komitéen På vej ind i en ny fase Status

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015)

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Vejledning Februar 2015 VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 INDLEDNING... 4 GENERELLE

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel Indhold > Indledning 3 Standarder 5 OIOUBL 5 OIO RASP 6 OIO SMI 7 Biblioteker 8 Web applikationer 9 Fakturablanket 9 NemHandel Registrering 9 NemHandel.dk 10 Web services

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed

Læs mere

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Årsberetning 2003 Bilag

Årsberetning 2003 Bilag Bilag IT- og Telestyrelsen Maj 2004 Bilag A Præsentation af IT- - og Telestyr elestyrelsen elsen 7 1. Organisation og opgaver 7 2. Mission 7 3. Vision 7 4. Etablering af KIT 7 Bilag B Offentlig fentlig

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010 Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

BAC Nyt. BAC s næste skridt

BAC Nyt. BAC s næste skridt BAC Nyt November 2005 BAC s næste skridt Udviklingsopgaver i 2006 Kort nyt Andre om BAC Der er nu formuleret en strategi og handlingsplan for videreudviklingen af BAC i de næste 2-3 år. Første udfordring

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på fastnetområdet

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse " En strategi for et sikkert informationssamfund Dialog, partnerskab, myndiggørelse

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts Se høringsliste 28. marts 2015 Sag 2015-2686 /PEMAKN Høring om udkast til nye/ændrede bekendtgørelser på radiofrekvensområdet Hermed udsendes i høring følgende udkast til nye/ændrede regler på frekvensområdet:

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde 1.Godkendelse af dagsorden 2.Status 3.Overvejelser om strukturering af implementeringen 4.Skitser til handlingsplan 5.Orientering om den formelle implementering

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere