Vision om digitale signaturer i Danmark

Transkript

1 Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i informationssamfundet august 2004, Reykjavik, Island

2 (e-)demokrati i et ikt-samfund Regering/ Parlament Kommunikation af holdninger Kommunikation af politik og beslutninger Informations- og kommunikationsteknologi Borgere, interesseorganisationer, virksomheder mfl. Dialog om og levering af offentlige tjenester og ydelser Offentlig sektor/ Offentlig (e-)service

3 (e-)demokrati og sikkerhed - Modsætninger eller kompletterende størrelser? Gennemsigtighed og tillid Engagement og aktiv deltagelse Effektiv service Legitimitet og forståelse

4 Krav til den offentlige sektor Effektivitet og individualisering Flere og bedre (e-)tjenester Den offentlige sektor Kvalitet og nærvær Adgang -over alt! Budgetbegrænsninger One-stopservices

5 Den danske politiske målsætning er at skabe en sammenhængende og effektiv offentlig sektor til gavn for borgere og erhvervsliv, herunder skal: it og digitale services fremme effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor den offentlige sektors ydelser leveres sammenhængende med brugeren i centrum den offentlige sektor arbejde og kommunikere digitalt internt og i kontakten med borgere og virksomheder

6 Hvorfor digitale signaturer? Skabe basal tillid til brug af ikt-samfundets elektroniske medier og kanaler Udfylde the missing link : etablere en dynamisk og sikker elektronisk verificérbar identifikation af borgere og virksomheder Etablere en sikker og individualiseret adgang til den offentlige sektor hvor-som-helst når-somhelst Skabe en gennemsigtig og åben sikkerhedsinfrastruktur for primært den offentlige sektor

7 Barrierer for digitale signaturer Manglende anvendelsesmuligheder Manglende standardisering Krav om personligt fremmøde Lovgivningsmæssige barrierer Dyre og svært tilgængelige løsninger (hardware) Uhensigtsmæssig forretningsmodel

8 Digitale signaturer i Danmark - i historisk perspektiv År 2004 > udstedte digitale signaturer pr. juli februar 2003 Kontrakt med TDC A/S om digitale signaturer 2002 Regeringsgrundlag: Digitale signaturer til alle EU-udbud om digitale signaturer 2001 m.m. Rammeaftale for hele den offentlige sektor om sikkerhedsløsninger 2000 Vedtagelse af lov om elektroniske signaturer (implementering af EU-direktiv) 1999 Iværksættelse af pilotprojekter om digitale signaturer i tre kommuner 1998 Forslag til iværksættelse af pilotprojekter om digitale signaturer 1994 Info-samfundet år 2000 Anbefaling af en samlet national politik for informationssamfundets udvikling i Danmark, herunder udvikling af et koncept for sikker identifikation og kommunikation et borgerkort

9 Den danske aftale En aftale mellem Videnskabsministeriet og TDC A/S indgået den 6. februar 2003 gældende i 4 år med option på 1 års forlængelse: Koncernaftale dækkende alle offentlige myndigheder i den danske stat, amter og kommuner (excl. statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder) Rammeaftale med produktkatalog og leverancekontrakt som myndigheder kan benytte ved anskaffelse af komponenter til digital signatur

10 Koncernaftale baseret på modtager betaler for anvendelse Udstedelse af personsignaturer til alle borgere Installationssupport til alle borgere Offentlige myndigheders ubegrænsede modtagelse af personsignaturer og medarbejdersignaturer Borger Privat virk. Offentlig myndig Borger Privat virk.

11 Koncernaftale (fortsat) Anvendelse og distribution af signaturer via værter PR og markedsføringsaktiviteter Udrulningsmål (gældende fra ): Periode Antal signaturer År År År År År 5 (option)

12 Antal signaturer til personer TDC A/S den 17. maj 2004

13 Antal signaturer til medarbejdere TDC A/S den 17. maj 2004

14 Antal signaturer til virksomheder TDC A/S den 17. maj 2004

15 Aldersfordeling TDC A/S den 9. juli 2004

16 Digitale signaturer i Danmark - i historisk perspektiv År > udstedte digitale signaturer i 2007? - og alle e-tjenester i offentligt og privat regi har implementeret digitale signaturer? 2004 > udstedte digitale signaturer pr. juli februar 2003 Kontrakt med TDC A/S om digitale signaturer 2002 Regeringsgrundlag: Digitale signaturer til alle EU-udbud om digitale signaturer 2001 m.m. Rammeaftale for hele den offentlige sektor om sikkerhedsløsninger 2000 Vedtagelse af lov om elektroniske signaturer (implementering af EU-direktiv) 1999 Iværksættelse af pilotprojekter om digitale signaturer i tre kommuner 1998 Forslag til iværksættelse af pilotprojekter om digitale signaturer 1994 Info-samfundet år 2000 Anbefaling af en samlet national politik for informationssamfundets udvikling i Danmark, herunder udvikling af et koncept for sikker identifikation og kommunikation et borgerkort

17 Udvalgte e-tjenester, der er centrale for udbredelsen af digitale signaturer

18 Erfaringer og udfordringer i relation til borgerne Udstedelsesproceduren: PIN contra SMS Synshandicappede Flex-signatur contra MS-signatur Brugervenlighed ved installation Browser E-post klient Helpdesk: I starten: Forkert e-post adresse, udløb af PIN-kode, XP og Java I dag: Navn på nøgle, Firewall blokerer, glemt password

19 Erfaringer og udfordringer i relation til offentlige myndigheder Økonomi (etablering af løsning, PID, LRA) Medarbejdersignatur eller virksomhedssignatur i e-post Medarbejdersignatur i den offentlige sektor Eksisterende PIN-koder i forhold til digital signatur-udbredelsen Integration til ESDH og it-fagsystemer

20 Erfaringer og udfordringer i relation til offentlige myndigheder Nemt at komme i gang synes nogle Behov for kompetencer synes andre Behov for fællesløsninger Fordele: Kun en kode Mange-i-én-standardløsning både intern og ekstern Bedre sikkerhed Mindre administrationsomkostninger

21 Initiativer Danskere med adressebeskyttelse Udenlandsdanskere Ungdomssignaturer Mobilitet USB-tokens, smartcards e-valg et nyt eller supplerende koncept for valgprocessen i Danmark i EU? Markedsføring af den digitale signatur i partnerskab og netværkssamarbejde: Nye vejledninger og rådgivning e-dagii Ret til sikker digital kommunikation

22 Lovgivningsmæssige barrierer: Lovmodernisering Lovmoderniseringen omfatter: Love og bekendtgørelser Cirkulærer og vejledninger Identificerede lovændringer: 438 Besluttede lovændringer : 421 Gennemført pr. 1. Juli 2003: 282 (67 pct.) Hindringer, der ikke fjernes: 17

23 Lovgivningsmæssige barrierer: Justitsministeriets udvalg (1) Hæftelse og bevis: Vurdere behov for særlig lovgivning om de retlige konsekvenser mellem afsender og modtager, hvis signaturen anvendes: efter den er spærret uden for anvendelsesområde efter udløb Forskellige spørgsmålet når signaturen benyttes uberettiget af tredjemand Delbetænkning forventes i efteråret 2004

24 Lovgivningsmæssige barrierer: Justitsministeriets udvalg (2) Aftale indgåelse: Vurdere om der kan opstå særlige problemer ift. aftalelovens regler, bl.a. om virkningen af, at en meddelelse er kommet frem eller er kommet til modtagerens kundskab FN-konvention (UNCITRAL) om elektronisk aftaleindgåelse Udarbejdelse af delbetænkning forventes igangsat i ultimo 2004

25 (e-)demokrati i et ikt-samfund Regering/ Parlament Kommunikation af holdninger Kommunikation af politik og beslutninger Informations- og kommunikationsteknologi Borgere, interesseorganisationer, virksomheder mfl. Dialog om og levering af offentlige tjenester og ydelser Offentlig sektor/ Offentlig (e-)service

26 Konklusioner Digital signatur som væsentlig brik til at skabe tillid til internettet og dermed særligt til digitaliseringen af den offentlige sektor Det er nyt land, der opdyrkes - problemer opstår og løses undervejs Infrastrukturen er på plads, men e-services i offentligt og privat regi mangler fortsat Indholdstjenester er den primære driver for udbredelsen Intensiv og løbende markedsføringen af mulighederne med digital signatur nødvendigt

27 Yderligere oplysninger: Eller hos: Kontorchef Yih-Jeou Wang IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63, DK-2100 København Ø. Danmark. E-post: Direkte tlf