Udgivet af: IT- og Telestyrelsen. Holsteinsgade København Ø. Telefon: Fax:

Transkript

1

2 2

3 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Årsberetning 2004, herunder bilagsdelen, kan også ses på IT- og Telestyrelsens hjemmeside ISBN (internet): kpl Tryk: Grefta Tryk A/S Oplag: ISBN:

4 Årsberetning 2004 IT- og Telestyrelsen Maj

5 Indhold > Forord 7 1. IT- og Telestyrelsen en del af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 8 IT- og Telestyrelsen mission og visioner 8 2. Danmark som højteknologisk samfund 9 3. Udvikling af en velfungerende telesektor 10 Markedsundersøgelser 11 ERG/IRG 12 Priser for samtrafik 12 Teleforum 15 FWA-auktion 16 WiMAX 17 Øget sendestyrke på FM-båndet 17 Fusionen mellem TeliaSonera og Orange 18 Digitalt tv 18 Domæneudvalg 19 Mastedatabasen Forbrugerforhold på telemarkedet 20 Forbrugerregulering 20 Forbrugerinformation 21 Analyser 22 Stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner 22 IP-telefoni 22 Markedsanalyser på detailområdet 23 Analyse af bedst for brugerne 23 Tilgængelighed Status på udvikling af bredbåndsinfrastrukturen 24 Bredbåndskonference En effektiv og sammenhængende offentlig it-anvendelse 26 It-arkitektur 27 Kommunalreform og it 27 Informationsarkitektur og XML 27 Referenceprofil 28 Brugerstyring 28 FESD-standardisering 28 OIOXML-baseret elektronisk regning 28

6 Indhold > 7. Effektiv offentlig borgerkommunikation 29 EOK - Effektiv Offentlig Kommunikation 29 Bedst på Nettet 29 It-borger-portalen 30 Danmark.dk 30 DanmarksDebatten It-sikkerhed 31 Digital signatur 31 Standard for it-sikkerhed i staten Fokusområder Tabel- og figuroversigt Tabel 1: Tidspunktet for igangsættelse af høring ved markedsundersøgelsernes udsendelse 11 Tabel 2a: Rå kobber og delt rå kobberpris 13 Tabel 2b: Samtrafikpriser 13 Tabel 3: Figur 1: Figur 2: Figur 3: Figur 4: Figur 5: Samtaletrafikafgifter i EU-landene (terminering i fastnettet i højtakstperioden) 14 Udviklingen i samtrafikpriserne i perioden Månedlig pris for leje rå kobber og delt rå kobber i EU 15 Antal bredbåndsforbindelser ultimo 2000 ultimo Udbredelse af bredbåndsforbindelser (pr. 100 indbyggere) medio Samlet antal udstedte certifikater i perioden 2003 til

7 7

8 Årsberetning 2004 > Forord Regeringen har som mål, at Danmark skal være et førende vidensamfund. Den bedst mulige udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien er en væsentlig forudsætning herfor. Som en del af Videnskabsministeriet medvirker IT- og Telestyrelsen aktivt til at skabe rammerne for, at Danmark fortsat ligger i det internationale førerfelt på IKT-området. IT- og Telestyrelsen har i 2004 varetaget en lang række centrale opgaver i forbindelse med implementeringen af regeringens it- og telepolitiske initiativer og i forbindelse med administrationen af de relevante lovgivninger. Således har IT- og Telestyrelsen sat yderligere fokus på itsikkerhed, effektivisering af den offentlige it-anvendelse og kvaliteten af den offentlige kommunikation til borgerne, bl.a. med henblik på at sikre en mere målrettet offentlig kommunikation tilrettet den enkeltes behov. Endvidere har IT- og Telestyrelsen fokuseret på implementering af EU-teledirektivpakken med henblik på at skabe grundlaget for et velfungerende telemarked samt arbejdet på at skabe trygge og gennemsigtige rammer for forbrugerne. IT- og Telestyrelsens væsentligste aktiviteter og resultater i 2004 præsenteres i denne årsberetning. Der er opnået mange gode resultater, som medvirker til at skabe de rigtige forudsætninger og grobund for videreudvikling af Danmark som et aktivt samfund baseret på IKT. Men vi kan komme endnu videre. Udfordringerne er fortsat at sikre en styrket effektiv og lige konkurrence på telemarkedet til gavn for både erhvervslivet og private brugere. At facilitere udvikling af digitale tjenester og indhold. At sørge for, at forbrugerne har viden om og er trygge ved IKT og på den baggrund kan træffe hensigtsmæssige forbrugsvalg. Samt at understøtte udviklingen af en åben og effektiv offentlig sektor med en sammenhængende digital forvaltning. I den forbindelse er det et vigtigt mål, at der skabes et bredt kendskab til IT- og Telestyrelsens arbejde på hele IKT-området. Jørgen Abild Andersen Direktør 8

9 1. IT- og Telestyrelsen en del af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling IT- og Telestyrelsens varetager en række myndigheds- og informationsopgaver i relation til it- og teleområdet i Danmark. Som led i Videnskabsministeriets enhedsorganisation er styrelsen desuden med til aktivt at føre regeringens politik og initiativer på området ud i livet. IT- og Telestyrelsen løser således en bred vifte af opgaver af væsentlig betydning for den danske it- og teleudvikling og deltager bl.a. i arbejdet med at fremme konkurrencen på telemarkedet og sikre hele landet adgang til en fremsynet og avanceret IKT-infrastruktur. IT- og Telestyrelsen løser desuden opgaver inden for f.eks. it-sikkerhed, effektivisering af det offentliges it-anvendelse samt udvikling af borgerrettet kommunikation og digitale services i den offentlige sektor. IT- og Telestyrelsens årsberetning 2004 præsenterer styrelsens vigtigste opgaver og aktiviteter. Indsatsen beskrives på baggrund af de overordnede mål og rammer, ligesom de konkrete erfaringer bruges til at pege på områder, som fremover bør have speciel opmærksomhed fra myndighedsside. Årsberetningens bilagsdel indeholder en mere detaljeret gennemgang og dokumentation af styrelsens aktiviteter på hvert enkelt af styrelsens ansvarsområder. Bilagsdelen findes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, IT- og Telestyrelsen mission og visioner IT- og Telestyrelsen er en statslig styrelse under Videnskabsministeriet og blev etableret ved en sammenlægning af Statens Information og Telestyrelsen i april Hermed er kompetencer på it- og teleområdet samlet, og der er defineret et ansvarsområde, som relaterer sig bredt til it- og teleudviklingen i Danmark. Der er ca. 245 medarbejdere i IT- og Telestyrelsen. Mission IT- og Telestyrelsen skal aktivt medvirke til at skabe de bedst mulige rammebetingelser for borgere og virksomheder for at virkeliggøre visionen om Danmark som et netværkssamfund. Visioner Det er IT- og Telestyrelsens hovedopgave at udvikle og realisere initiativer inden for de centrale områder af regeringens it- og telepolitiske strategi en strategi, som skal sikre: > En tilgængelig, effektiv, sikker og billig digital infrastruktur for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder > Konkurrence, forbrugerbeskyttelse og effektiv forvaltning af knappe ressourcer på teleområdet > En nyskabende, fremsynet og sammenhængende implementering af statslige itinitiativer samt andre it-projekter, hvor Videnskabsministeriet er partner > De bedste rammebetingelser for en digital reform af den offentlige sektor > En hensigtsmæssig og sikker it- og teknologianvendelse blandt borgere og virksomheder. 9

10 Som en del af Videnskabsministeriet deltager IT- og Telestyrelsen i den forbindelse aktivt i ministerbetjeningen, herunder rådgivning af ministeren om tele-, kommunikations- og it-faglige forhold og lovgivningen på området. Styrelsen medvirker desuden, i samarbejde med Videnskabsministeriets departement, ved udarbejdelsen af politikoplæg, lovforslag og bekendtgørelser samt bidrager til besvarelse af folketingsspørgsmål, borgerhenvendelser m.v. 2. Danmark som højteknologisk samfund Det er regeringens mål at ruste det danske samfund, den enkelte dansker og den enkelte virksomhed til bedre at klare udfordringerne fra og udnytte mulighederne i en stadig mere åben international økonomi. Midler hertil er at konkurrere på viden og idéer. Danmark skal derfor være et førende vidensamfund og et af verdens mest idérige og højteknologiske samfund. IT- og Telestyrelsen har som en del af Videnskabsministeriet en væsentlig rolle i understøttelsen af disse ambitioner. It- og telepolitikkens mål er beskrevet i regeringens handlingsplan IT med omtanke fra Her er målsætningen: > At skabe vækst i dansk erhvervsliv > At kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund > At udvikle den offentlige sektor. IT- og Telestyrelsens konkrete indsats i 2004 i forhold til de opstillede mål kan karakteriseres med følgende overskrifter: Udvikling af en velfungerende telesektor (kapitel 3) En væsentlig opgave for IT- og Telestyrelsen har været gennemførelsen af markedsanalyser, der skal resultere i fastlæggelsen af regulering af udbydere med stærk markedsposition. Denne indsats er et helt centralt led i at sikre et velfungerende telemarked til gavn for erhvervslivet og private brugere. I dette kapitel beskrives bl.a. arbejdet med markedsanalyser, samtrafik, etableringen af Teleforum, fusionen mellem Orange og Telia samt oprettelsen af en mastedatabase. I kapitlet redegøres også for indsatsen i forbindelse med at fremme en hurtig og effektiv udrulning af ny teknologi, net og tjenester samt en fremsynet udnyttelse af begrænsede ressourcer. Sikring af forbrugerforhold på telemarkedet (kapitel 4) Alle skal kunne træffe de rigtige forbrugsvalg inden for informations- og kommunikationsteknologi på et oplyst grundlag. Der skal derfor være gennemsigtighed og oplysning om valgmuligheder bl.a. på teleområdet. Det er IT- og Telestyrelsens opgave via indsatsen på forsyningspligtområdet at sikre, at forbrugerne har adgang til teletjenester på rimelige vilkår og til rimelige priser. I kapitlet beskrives bl.a. gennemførte analyser af IP-telefoni, bedst for brugerne og markedsanalyser på detailområdet. 10

11 Status på bredbåndsinfrastrukturen (kapitel 5) Et vigtigt led i at styrke innovationen og udviklingen af IKT-infrastruktur og tjenester er at sikre en alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur. I kapitlet beskrives IT- og Telestyrelsens årlige kortlægning af bredbåndsudviklingen i Danmark. En effektiv og sammenhængende offentlig it-anvendelse (kapitel 6) It og digitale servicer skal fremme produktivitet og effektivitet i den offentlige sektor. Et væsentligt element i etablering af rammer for digital forvaltning og kommunikation er IT- og Telestyrelsens arbejde med standardisering både nationalt og internationalt. I kapitlet beskrives styrelsens indsats på it-arkitekturområdet, bl.a. i forbindelse med kommunalreformen, samt styrelsens arbejde med eksempelvis referenceprofilen og FESD-standardisering. Effektiv borgerkommunikation (kapitel 7) Ny teknologi skal gøre det nemt og trygt at få adgang til og kommunikere med det offentlige. En væsentlig opgave for IT- og Telestyrelsen er at understøtte og fremme kvaliteten af den offentlige kommunikation særligt det offentliges digitale kommunikation med borgerne. Borgerne skal have nem adgang til information om offentlig service, regler og muligheder for frit valg. Her er centrale medier danmark.dk og it-borgerportalen. I kapitlet beskrives også IT- og Telestyrelsens indsats i relation til videndeling og netværksdannelse på tværs af det offentlige på kommunikationsområdet samt kvalitetsvurdering af det offentliges hjemmesider, Bedst på Nettet. It-sikkerhed (kapitel 8) En sikker elektronisk infrastruktur er fundamental for at indfri visionerne om at være et vidensbaseret højteknologisk samfund. Digitaliseringen af den offentlige sektor er et af de mest omfattende og fremadrettede it-politiske initiativer i det danske samfund. Tryghed ved anvendelse af it og elektronisk kommunikation er en forudsætning for, at digitaliseringen bliver succesfuld. Kapitlet beskriver indsatsen på itsikkerhedsområdet, herunder anvendelsen af digital signatur og udvikling af standarder for it-sikkerhedsprocesser i staten. Fokusområder 2005 (kapitel 9) I dette kapitel oplistes større konkrete aktiviteter for IT- og Telestyrelsen i Udvikling af en velfungerende telesektor Det er regeringens ambition at sikre et velfungerende liberaliseret telemarked præget af investeringer og innovation på et marked med fri og reel konkurrence til gavn for både forbrugere og erhvervsliv. IT- og Telestyrelsens opgaver på teleområdet omfatter bl.a. sikring af konkurrence på det danske telemarked, tilsyn med standardtilbud om samtrafik, klagebehandling, mægling samt regnskabs- og prismæssigt tilsyn. IT- og Telestyrelsen har desuden til opgave at sikre en effektiv administration af frekvens- og nummerressourcer, føre tilsyn med udbydere af mobiltelefoni, yde telefaglig rådgivning til såvel ministeren som udbyderne på telemarkedet samt udarbejde statistik om markedet. 11

12 En velfungerende telesektor, der udbyder de net og tjenester, som er fundamentet for det danske vidensamfund, er vigtig. Udgangspunktet er, at et konkurrencepræget marked bedst og mest effektivt kan sikre erhvervslivet og private brugere adgang til det optimale produktudbud og priser. Markedsundersøgelser IT- og Telestyrelsen påbegyndte i 2004 analyser af en række delmarkeder på teleområdet. Processen med markedsundersøgelserne har været både omfattende og kompleks for alle involverede parter, og IT- og Telestyrelsen har løbende arbejdet tæt sammen med såvel telebranchen som Konkurrencestyrelsen. Indsamlingen af data til brug for markedsundersøgelserne blev indledt i december Databehandlingen kunne efter en omfattende kvalitetssikring imidlertid først afsluttes i juni Dette har betydet, at de oprindelige tidsplaner for markedsundersøgelserne ikke har kunnet overholdes. Udkast til analyserne om reel konkurrence og stærk markedsposition (SMP) på engrosmarkederne for smalbåndstrafik (marked 8-10), ubundtet adgang (marked 11), bredbåndstilslutninger (marked 12) og terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 13) blev sendt til høring i branchen og Konkurrencestyrelsen i sommeren I efteråret 2004 fulgte analyserne af detailmarkederne for fastnettelefoni og faste kredsløb (marked 1-7) samt engrosmarkederne for mobilaccess og mobilterminering (marked 15-16). Formålet med markedsanalyserne er at identificere konkrete konkurrenceproblemer på de enkelte markeder. Efterfølgende træffer IT- og Telestyrelsen afgørelser, der tilpasser reguleringen til netop de konkurrenceproblemer, som analyserne har afdækket. Målet er, at reguleringen skræddersys til at tage hånd om de identificerede 12

13 problemer på de forskellige markeder. Viser analysen, at der er konkurrence på et marked, fjernes den telespecifikke konkurrenceregulering. IT- og Telestyrelsens analyse på det nationale engrosmarked for international roaming (marked 17) har i 2004 afventet, at der i European Regulators Group (ERG) blev tilvejebragt en fælles koordineret handlingsplan forud for påbegyndelsen af markedsanalyserne på dette marked. Behovet for en fælleseuropæisk indsats på dette område skyldes, at markedet har en udpræget international dimension. De første resultater af de ERG-koordinerede analyser af international roaming forventes præsenteret af ERG i forsommeren Analyserne af markedet for radio- og tv-transmissionstjenester (marked 18) afventer EU-Kommissionens overvejelser om eventuel udpegning af et transnationalt marked. ERG/IRG IT- og Telestyrelsens direktør Jørgen Abild Andersen blev i 2004 valgt som formand for European Regulators Group (ERG) og Independent Regulators Group (IRG) for Fokusområder for ERG/IRG s arbejde i 2005 vil bl.a. være regulatoriske problemstillinger i relation til VoIP, international roaming, bredbånd og pålæggelse af forpligtelser i forbindelse med markedsanalyserne. ERG blev etableret af EU-Kommissionen i 2002 bl.a. med henblik på at rådgive og bistå kommissionen med at konsolidere det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og som et forum til erfaringsudveksling. Samarbejdet i ERG foregår mellem kommissionen, repræsenteret af generaldirektøren for kommissionens generaldirektorat vedrørende informationssamfundet, og direktørerne fra telemyndighederne med dag til dag ansvar for reguleringen af teleområdet inden for hvert EU-medlemsland. IRG er en uformel sammenslutning af uafhængige europæiske regulatorer på teleområdet, som blev etableret i Direktørerne for telemyndighederne i IRG-landene mødes for at drøfte aktuelle problemstillinger i forbindelse med reguleringen af teleområdet og udveksle erfaringer. Priser for samtrafik Priserne for samtrafik indgår som en særlig vigtig komponent i teleudbyderens omkostninger. Samtrafikpriserne har derfor en meget væsentlig betydning for konkurrencen på markedet. IT- og Telestyrelsen traf den 20. december 2002 for første gang afgørelse om maksimalpriser for koblet samtrafik, leje af rå kobber samt samhusning m.v. baseret på LRAIC-metoden (langsigtede gennemsnitlige differensomkostningers metode). Priserne trådte i kraft 1. januar Som omtalt i IT- og Telestyrelsens årsberetning for 2003 påklagede TDC i januar 2003 IT- og Telestyrelsens afgørelse. Klagen indeholdt dels et generelt klagepunkt, om at IT- og Telestyrelsens afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet og dels otte specifikke punkter, som TDC ønskede omgjort. Teleklagenævnet stadfæstede med afgørelse af 16. juni 2004 IT- og Telestyrelsens LRAIC-afgørelse i sin helhed. I lovgrundlaget for LRAIC-metoden er det forudsat, at der på baggrund af en opdatering af LRAIC-modellen årligt inden udgangen af december skal fastsættes eventuelle nye maksimalpriser gældende for det efterfølgende år. Efter en høring af branchen traf IT- og Telestyrelsen den 22. december 2004 afgørelse om 13

14 maksimalpriser for De vigtigste priser, som blev fastsat pr. 1. januar 2005 fremgår af tabel 2a og 2b. Samlet set medførte opdateringen af LRAIC-modellen i forbindelse med prisfastsættelsen for 2005 en prisstigning på mellem 4 og 9 pct. Samtrafikpriserne er dog fortsat væsentligt lavere, end tilfældet var før indførelsen af LRAIC-metoden. Prisudviklingen for koblet samtrafik siden liberaliseringen af telemarkedet i 1996 frem til i dag fremgår af figur 1. 14

15 Set i et internationalt perspektiv ligger de danske priser for fastnetterminering fortsat blandt de absolut laveste, jf. tabel 3. Prisen for leje af rå kobber vil naturligt være højere efter LRAIC-metoden end efter de historiske omkostningers metode, idet LRAIC-metoden estimerer omkostningerne ved at levere ydelserne via et nyt net. Da det eksisterende kobbernet har eksisteret i mange år og dermed for en stor dels vedkommende er fuldt afskrevet, er omkostninger ved rå kobber mindre i et gammelt net end i et nyt net. Dette forhold var kendt, da det politisk blev besluttet at indføre LRAIC-metoden i Danmark som grundlag for fastsættelsen af prisen på rå kobber. Det fremgår således af lovgrundlaget, at såfremt LRAIC-prisen er højere end prisen efter de historiske omkostninger, skal prisforskellen mellem LRAIC-prisfastsættelsesmetoden og de historiske omkostninger indføres gradvist over en periode. Perioden blev ved IT- og Telestyrelsens afgørelse af 22. december 2004 fastsat til otte år, som er ét år længere, end da LRAIC-modellen første gang blev anvendt i Det skyldes, at den markedsmæssige udvikling for de alternative accessteknologier er gået langsommere end forudsat ved fastsættelse af overgangsperiodens længde i forbindelse med styrelsens afgørelse af 20. december Fra 2004 og frem til 2011 vil prisen herefter gradvist stige til den beregnede LRAICpris, som på sluttrinet vil udgøre kr. pr. år. Internationalt set har Danmark dog stadigvæk lave priser, jf. figur 2, og har, som det fremgår, den næstlaveste pris i EU for leje af rå kobber på trods af prisstigningen fra 2004 til

16 IT- og Telestyrelsen skal i 2005 foretage en vurdering af behovet for at foretage ændringer i LRAIC-metoden. Såfremt der vurderes at være behov for ændringer, vil dette ske efter grundige høringer og i tæt samarbejde med udbyderne, såvel TDC som de alternative udbydere. Teleforum I forbindelse med afdækningen af barrierer på telemarkedet i IT- og Telestyrelsens Telekonkurrenceredegørelse 2003 Redegørelse om konkurrencesituationen i den danske telesektor, maj 2003, viste der sig bl.a. et behov for en generel styrkelse af dialogen mellem IT- og Telestyrelsen og branchen. På baggrund af de barrierer, som blev påpeget, blev det som et initiativ foreslået at etablere et forum til styrkelse af dialogen om telereguleringens praktiske effekt, herunder om reguleringen ikke slår til eller har negative sideeffekter. Teleforum blev etableret i 2004 som opfølgning på en aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en udmøntning af teleforligskredsens beslutning af 9. maj

17 Teleforum skal bidrage til at skabe gennemsigtighed på telemarkedet, sikre en løbende dialog om reguleringens effekt og synliggøre eventuelle barrierer på markedet. Teleforum udgør således et vigtig grundlag for IT- og Telestyrelsens muligheder for proaktivt at sikre et velfungerende telemarked og løbende evaluere effekten af den sektorspecifikke regulering. IT- og Telestyrelsen tilstræber gennemsigtighed i arbejdet og drøftelserne i Teleforum. Materiale, herunder kommissorium og medlemsfortegnelse, mødemateriale samt hovedpunktsnotater fra møderne offentliggøres derfor på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, IT- og Telestyrelsen afholdt i november-december 2003 en række møder med branche- og forbrugerorganisationer på teleområdet om etableringen og sammensætningen af Teleforum. Fra organisationernes side var der opbakning til, at der ved fastlæggelsen af medlemskredsen blev taget udgangspunkt i medlemskredsen i det nu nedlagte Telerådet. IT- og Telestyrelsen inviterede på den baggrund teleselskaberne og organisationerne i Telerådet til at udpege et medlem af Teleforum. IT- og Telestyrelsens direktør er formand for Teleforum, og styrelsen forestår sekretariatsbetjeningen. Der er i 2004 afholdt to møder i Teleforum. På de to møder har bl.a. temaerne om administrationen af TDC s kobbernet samt forholdet mellem den almindelige konkurrenceret og den sektorspecifikke teleregulering været på dagsordenen. Temaer, som også har været rejst i pressen. Beretningen for Teleforum 2004 fremgår af bilagsdelens bilag I, se Det er IT- og Telestyrelsens generelle indtryk, at Teleforum i 2004 har dannet ramme om en konstruktiv drøftelse af telereguleringen. Der er skabt afklaring om indhold og rækkevidde af den gældende lovgivning på en række områder. Der er på baggrund af drøftelserne i Teleforum ikke identificeret konkrete regulatoriske barrierer i forhold til udviklingen af konkurrencen på telemarkedet, men der kan i forbindelse med konkrete afgørelser i den kommende tid på områder, som har været drøftet i Teleforum, vise sig at forekomme regulatoriske barrierer, som bør adresseres nærmere. FWA-auktion IT- og Telestyrelsen fik i 2002 tilbageleveret en af tre landsdækkende tilladelser til FWA i 3,5 GHz-området. Herefter iværksatte IT- og Telestyrelsen en høring, som viste, at der var frekvensknaphed i en række større danske byer. En åbning af yderligere radiofrekvensbånd til FWA-formål ville imidlertid begrænse knaphedssituationen til Københavnsområdet. På den baggrund traf videnskabsministeren i 2003 beslutning om åbning af frekvensområdet 3,6-4,2 GHz til FWA-formål. FWA er en trådløs teknologi, der kan håndtere avancerede tjenester og faciliteter, som kræver stor båndbredde og høj transmissionshastighed. FWA kan bl.a. anvendes til trådløse bredbåndsnet. Videnskabsministeren besluttede desuden at anvende en auktion som tildelingsmetode for en regional tilladelse til FWA-brug i Københavnsområdet. IT- og Telestyrelsen 17

18 afholdt FWA-auktionen den 18. maj 2004 og udpegede den 28. maj 2004 Flux Europe S.á.r.l. som vinder af auktionen, da dette selskab ud af to bydende var det højestbydende. Tilladelsesprisen udgjorde selskabets bud på ca kr. Initiativet med frekvenshøring og auktion som tildelingsmetode ligger i forlængelse af de telepolitiske målsætninger om at opnå en effektiv udnyttelse af begrænsede ressourcer (frekvenser) samt at opnå en markedsbaseret pris for tilladelserne. WiMAX IT- og Telestyrelsen har særligt i slutningen af i 2004 oplevet en markant stigning i interessen for at få udstedt tilladelser til FWA-formål, specifikt med anvendelse af WiMAX-udstyr. Det er IT- og Telestyrelsens forventning, at fremkomsten af WiMAX-udstyr vil betyde en stigende interesse for adgang til radiofrekvenser i de frekvensbånd, der kan anvendes til FWA-formål. WiMAX er betegnelse for en familie af produkter og standarder til faste radiotjenester FWA og radiokæder. Dvs. til etablering af trådløse dataforbindelser, f.eks. til internettet. WiMAX er tænkt som en teknologi til brug på last mile - dvs. strækningen fra f.eks. en telefoncentral til brugeren som kan konkurrere med kabel-tv og xdsl-teknologierne. WiMAX vil formentlig skabe større konkurrence på udstyrsmarkedet, hvilket på sigt vil føre til lavere priser for udstyret og dermed til større udbredelse på forbrugermarkedet. I frekvensbånd op til omkring 5 GHz vil det ved anvendelse af WiMAX-udstyr også være muligt at etablere forbindelse, hvor der ikke er fri sigt mellem sende- og modtageantenne, og det vil ikke længere være et krav, at der er monteret en antenne på taget. Dermed kan WiMAX blive en mulig ny adgangsvej til udbredelsen af bredbånd som et reelt trådløst alternativ til de to nuværende dominerende adgangsveje til bredbånd ADSL og kabel-tv. WiMAX-terminaler forventes i løbet af 2006 at blive indbygget direkte i både stationære og bærbare computere. På den måde vil WiMAX i fremtiden kombinere fleksibiliteten i WIFI med den store rækkevidde og båndbredde i traditionelle FWAsystemer. Det er i dag allerede muligt at anvende WiMAX-udstyr i alle de frekvensbånd, der i Danmark er afsat til FWA/radiokædeformål. Dette betyder også, at WiMAX-udstyr kan bruges af eksisterende tilladelsesindehavere med tilladelse til FWA og radiokæder. Øget sendestyrke på FM-båndet Den 3. juni 2002 blev der indgået en mediepolitisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvori det bl.a. blev besluttet at øge sendestyrken for enkelte, konkrete lokalradio- og lokal-tv-sendere i det omfang, det er muligt. Kulturministeriet anmodede i juni 2002 IT- og Telestyrelsen om at undersøge mulighederne for at udmønte denne del af den mediepolitiske aftale. For FM-sendernes vedkommende viste undersøgelsen, at der kun var meget begrænsede frekvensressourcer til rådighed til øgning af sendestyrken, hvis dette skulle ske inden for de nugældende rammer for lokalradiovirksomhed. Derfor blev det 18

19 besluttet at foretage en mediepolitisk prioritering af mulighederne for at øge sendestyrken. Prioriteringen forelå i juni 2003 i form af en beslutning om at undersøge mulighederne for at øge sendestyrken fra 160 W til 500 W for 60 nærmere bestemte kommercielle lokalradiostationer efter en nøje fastlagt procedure. IT- og Telestyrelsen påbegyndte undersøgelsen i juni 2003, og den blev afsluttet ved årsskiftet 2003/2004. Efterhånden som der viste sig muligheder for at øge sendestyrken, blev frekvenskoordinering iværksat med de berørte nabolande. Forhandlingerne blev afsluttet med et for Danmark acceptabelt resultat i løbet af foråret Der blev på denne måde i alt skaffet mulighed for at øge sendestyrken for 55 kommercielle lokalradiosendere. I efteråret 2004 blev der truffet en mediepolitisk beslutning om at gennemføre en ny undersøgelse af muligheden for at øge sendestyrken for 60 kommercielle lokalradiostationer. Undersøgelsen blev påbegyndt af IT- og Telestyrelsen ved årsskiftet 2004/2005 og sker efter samme principper som den første undersøgelse. Fusionen mellem TeliaSonera og Orange Ifølge lovgivningen på frekvensområdet skal IT- og Telestyrelsen godkende overdragelser af frekvenstilladelser. Denne lovgivning medvirker til at sikre en effektiv udnyttelse af de begrænsede ressourcer, frekvenser udgør, samtidig med at konkurrencen på teleområdet sikres. Orange-koncernen anmodede 16. juli 2004 IT- og Telestyrelsen om at godkende en midlertidig overdragelse af selskabets GSM900-, DCS1800- og 3G-mobiltilladelser med tilhørende frekvenstilladelser til TeliaSonera-koncernen. IT- og Telestyrelsen traf afgørelse den 21. september 2004 og godkendte overdragelsen af Orange-koncernens GSM900-, DCS1800- og 3G-mobiltilladelser. Baggrunden herfor var, at der udelukkende var tale om en midlertidig, tidsbegrænset overdragelse, og årsagen til anmodningen var saglige tekniske hensyn til kunderne. TeliaSonera-koncernen var i forvejen selv i besiddelse af GSM900-, DCS1800- og 3G-mobiltilladelser. Desuden godkendte IT- og Telestyrelsen en permanent overdragelse af de to radiokæde-tilladelser og de to landmobile tilladelser. Det var en betingelse for godkendelsen af den midlertidige overdragelse af 3Gtilladelsen, at TeliaSonera-koncernen disponerede over den ene af de to 3G-tilladelser enten ved tilbagelevering til IT- og Telestyrelsen eller ved en overdragelse godkendt af IT- og Telestyrelsen til en tredjepart senest den 31. januar TeliaSonera-koncernen valgte at tilbagelevere 3G-tilladelsen til IT- og Telestyrelsen den 31. januar Efterfølgende har TeliaSonera-koncernen den 12. november 2004 anmodet IT- og Telestyrelsen om at godkende en permanent overdragelse af GSM900- og DCS1800- tilladelserne til TeliaSonera. Anmodningen behandles fortsat af IT- og Telestyrelsen. Digitalt tv Som led i den mediepolitiske aftale for blev det i september 2003 besluttet at indføre digitalt tv i Danmark. Inden udgangen af 2005 forventes landsdækkende digital sending af DR1, DR2 og TV2/DANMARK således at blive påbegyndt. Der er dog endnu ikke taget endelig politisk beslutning om, hvornår 19

20 yderligere digitalt tv i Danmark skal indføres. Dette afhænger af, hvornår det besluttes at lukke for analog tv-sending. Digitalt tv understøtter regeringens mål om, at Danmark skal udvikles til et højteknologisk samfund, fordi en udbygning af digitalt tv skaber et sæt af nye it- /medietilbud. De fleste lande i Europa er i gang med at indføre digitalt tv, dog ikke på samme dato i alle lande. Nogle lande ønsker et hurtigt skift til digitalt tv, mens andre lande ønsker en langsommere overgang. For at sikre, at alle lande får ligeværdige muligheder, er det vigtigt at fastsætte nogle spilleregler for, hvordan digitalt tv skal indføres i Europa. Disse spilleregler vil sikre, at alle lande får frekvenser til at kunne indføre digitalt tv på det tidspunkt, som det enkelte land måtte ønske. Medlemsstaterne i den Internationale Telekommunikations Union (ITU) deriblandt Danmark har besluttet, at der skal ske en replanlægning af tv-frekvensbåndene. Replanlægningen foretages på en konference i Geneve i maj På en konference for de danske interessenter på tv-området, der blev afholdt i november 2004, blev spørgsmålet om indførelsen af digitalt tv diskuteret, herunder tidspunktet for slukning af analogt tv. På konferencen redegjorde IT- og Telestyrelsen for de frekvensmæssige muligheder for digitalt tv i Danmark. Formålet med konferencen var at sætte digitalt tv på dagsordenen og at skabe større viden om den nye teknologi i forhold til politikere, erhvervsliv og myndigheder. Domæneudvalg IT- og Telestyrelsen har i 2004 bistået Videnskabsministeriet i arbejdet med at undersøge, om og i givet fald i hvilket omfang der skal indføres lovgivning på domænenavnsområdet i Danmark. Hidtil har der ikke været lovgivet på området for administration af internet-domæner. Området har i stedet været varetaget i et privatretligt selvreguleringsregi, etableret af repræsentanter fra internetsamfundet. På den baggrund nedsatte Videnskabsministeriet den 6. oktober 2003 et udvalg (domæneudvalget), der fik til opgave at undersøge, om og i hvilket omfang der skal indføres lovgivning på domænenavnsområdet i Danmark. Det nedsatte udvalg har været bredt sammensat med repræsentanter fra internetsamfundet, fra relevante ministerier og repræsentanter med professorater inden for offentlig ret og immaterialret. IT- og Telestyrelsen har været repræsenteret i udvalget og deltager i sekretariatsbetjening af udvalget. Udvalgets arbejde er udmundet i Betænkning nr om administration af domænenavne i Danmark, der blev afgivet den 9. september I betænkningen anbefaler et enigt udvalg, at der indføres rammelovgivning på området for internetdomæner, der understøtter et fortsat selvreguleringssystem. På denne baggrund har udvalget i betænkningen udarbejdet et forslag til lov samt bemærkninger hertil. Udvalgets forslag til lov fastsætter de overordnede principper for administrationen af internet-domæner, som særligt tildeles Danmark. Udvalgets forslag til lov har været sendt i høring i efteråret 2004, og høringen viste en bred opbakning til lovgivning på 20

21 området. IT- og Telestyrelsen har bistået Videnskabsministeriet med udarbejdelsen af et høringsnotat samt den endelige udfærdigelse af ministerens forslag til lov om internet-domæner, der særligt tildeles Danmark. Lovforslaget blev fremsat i april Mastedatabasen På baggrund af den offentlige debat om mobilmaster og sundhed i 2003 var der ønske om at skabe større gennemsigtighed i forbindelse med placeringen af antenner til mobilkommunikation. Derfor fremsatte videnskabsministeren den 5. februar 2004 et lovforslag om ændring af masteloven. IT- og Telestyrelsen har bistået Videnskabsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Lovændringen, som trådte i kraft den 1. april 2004, dannede grundlag for, at der kunne etableres en offentligt tilgængelig mastedatabase. Baggrunden for den offentlige mastedatabase var et ønske om at sikre den størst mulig gennemsigtighed om placeringen af antennesystemer. Herefter påbegyndte IT- og Telestyrelsen arbejdet med at etablere databasen, hvor alle via internettet har adgang til oplysninger om, hvor der er placeret og vil blive placeret antenner. Den 24. juni 2004 lancerede IT- og Telestyrelsen Mastedatabasen indeholder ikke kun oplysninger vedrørende antenner til mobilkommunikation, men også antenner til en række andre tjenester. Endvidere indeholder databasen oplysninger om tilladelsesindehavers navn, positionsangivelse for antennen og - hvor det er muligt - adresse samt den anvendte radiotjeneste. 4. Forbrugerforhold på telemarkedet IT- og Telestyrelsen varetager en række opgaver om forbrugerforhold på telemarkedet. Gennem administration af telelovgivningen medvirker IT- og Telestyrelsen til at sikre, at alle forbrugere i Danmark har adgang til en række basale teletjenester på rimelige vilkår og til rimelige priser. Sikringen af dette sker via reglerne om forsyningspligt. IT- og Telestyrelsen administrerer også regler, der sikrer en række grundlæggende rettigheder for brugerne, når de indgår aftaler med teleselskaberne. IT- og Telestyrelsen fører bl.a. tilsyn med, at brugerne har adgang til en række funktioner og faciliteter, så de kan kontrollere deres forbrug af teleydelser. Forbrugerregulering IT- og Telestyrelsen har i 2004 behandlet to større sager om bindingsperioder på teleområdet. Efter telelovgivningen må en privat forbruger højst bindes til et bestemt abonnement i seks måneder. Mobiltelefoner sælges ofte med et betydeligt tilskud fra et teleselskab, som til gengæld låser telefonen til det pågældende selskab ved en såkaldt SIM-lås i en periode. Telereguleringen indebærer efter IT- og Telestyrelsens praksis, at den private forbruger har ret til gratis at få sin telefon låst op efter seks måneder, så telefonen kan bruges hos et andet teleselskab. IT- og Telestyrelsen behandlede i februar 2004 en sag om, hvorvidt Sonofons Bytmobil-koncept var i overensstemmelse med telelovgivningens regel om bindingsperioder. Det var IT- og Telestyrelsens vurdering, at Sonofon ved udbuddet af dette 21

22 koncept ikke overholdt udbudsbekendtgørelsen, idet konceptet indeholdt vilkår, der indirekte bandt slutbrugeren til et Sonofon-abonnement i en periode, der var længere end den maksimale bindingsperiode i telelovgivningen på seks måneder. Det skyldes, at den mobiltelefon, som kunden aftog som led i konceptet, var låst med en SIM-lock i 12 måneder. Kunderne kunne således alene bruge telefonen via Sonofons net i denne 12 måneders periode. På baggrund af IT- og Telestyrelsens behandling af sagen ændrede Sonofon Bytmobilkonceptet, således at det af lejeaftalen fremgår, at den SIM-lock, som den lejede mobiltelefon er forsynet med, kan låses op efter en periode på maksimalt seks måneder. I resten af lejeperioden kan den lejede mobiltelefon således også anvendes i tilknytning til andre mobilnet end Sonofons. Selskabet 3 introducerede i 2004 et koncept, hvorefter slutbrugeren forpligtede sig til at tegne et abonnement, samtidig med at der blev indgået en købsaftale om en mobiltelefon. I den sammenhæng muliggjorde 3 via tilskud til mobiltelefonen, at slutbrugeren kunne købe mobiltelefonen billigere, dog mod at den ifølge aftalevilkårene var SIM-låst i 12 måneder. IT- og Telestyrelsen vurderede, at 3 ved at betinge sig en SIM-lock-binding på 12 måneder, som kun kan låses op mod vederlag i forbindelse med køb af en mobiltelefon ved indgåelse af en abonnementsaftale, ikke har sikret, at der ikke er knyttet vilkår til abonnementet, der indirekte binder slutbrugeren længere end seks måneder. 3 s SIM-lock-binding var således en overtrædelse af lovgivningen. Forud for IT- og Telestyrelsens behandling af sagen udtalte Konkurrencestyrelsen i september 2004, at en SIM-lås, der bandt en 3G mobiltelefon til et bestemt selskab i 12 måneder, ikke ville falde ind under konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Derved ændrede Konkurrencestyrelsen sin praksis, der siden december 1998 også havde været en maksimalt tilladt bindingsperiode på seks måneder. Dette skabte usikkerhed om, hvorvidt grænsen var 6 eller 12 måneder. Justitsministeriet udtalte i november 2004, at Konkurrencestyrelsens udtalelse ikke berørte IT- og Telestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse i henhold til telereguleringens seks måneders regel. Alligevel synes der dog fortsat at være usikkerhed om reglerne. For at imødegå den usikkerhed på en enkel måde vil der af videnskabsministeren i foråret 2005 blive fremsat forslag om at udvide omfanget af telereguleringen, således at kompetencen til at føre tilsyn med bindinger (SIM-lås m.v.) ved salg, leje m.v. af mobiltelefoner entydigt placeres hos IT- og Telestyrelsen. Forbrugerinformation IT- og Telestyrelsen informerer brugerne om forskellige aktuelle og relevante forhold på telemarkedet. Informationen gives bl.a. på styrelsens netsted Information og dermed brugernes mulighed for at gennemskue markedet spiller en afgørende rolle for konkurrencen og realiseringen af målet om Danmark som et netværkssamfund. 22

23 IT- og Telestyrelsen bidrager hertil bl.a. ved at stille en række redskaber til rådighed for brugerne, der gør det muligt at sammenligne pris (teleprisguide og prispjece) og kvalitet på teleydelser (internetkvalitetsguide). Analyser IT- og Telestyrelsen gennemfører forskellige analyser bl.a. for løbende at sikre, at reguleringen på teleområdet er tilpasset det aktuelle telemarked. IT- og Telestyrelsen har i 2004 udarbejdet analyser af henholdsvis: > Stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner > IP-telefoni (VoIP) > Markedsanalyser på detailområdet. IT- og Telestyrelsen har derudover ultimo 2004 igangsat en analyse under overskriften Bedst for brugerne. Stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner En række konkrete hændelser i 2003, hvor stedbetemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner i alarmsystemet ikke fungerede optimalt, skærpede behovet for en effektiv og driftsikker løsning. På den baggrund blev en arbejdsgruppe nedsat i sommeren 2003 på initiativ af IT- og Telestyrelsen samt alarmmyndighederne. En enig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra IT- og Telestyrelsen, mobiludbyderne og alarmmyndighederne Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen anbefalede i 2004 metoden Celle ID som løsning til stedbestemmelse og dirigering af alarmopkald fra mobiltelefoner. Med baggrund i analysens konklusioner påbegyndte alarmmyndigheder og mobiludbydere i 2004 et samarbejde om forsøg og implementering af stedbestemmelsen, som forventes at være tilendebragt i januar 2006 i form af en landsdækkende udrulning af stedbestemmelsen af alarmopkald fra mobiltelefoner. IP-telefoni I løbet af 2004 steg interessen for IP-telefoni i Danmark markant, og flere udbydere af IP-telefonitjenester meldte sig på det danske marked. Den stigende interesse og anvendelse af IP-telefoni gav imidlertid anledning til en vis usikkerhed i markedet om teknologiens forhold til den danske lovgivning. På den baggrund anmodede Videnskabsministeriet i april 2004 IT- og Telestyrelsen om at udarbejde en analyse af IP-telefoni. Analysen skulle afdække eventuelle barrierer for udbredelse af IP-telefoni i Danmark, herunder om der er regulatoriske barrierer i telelovgivningen. Analysen skulle endelig indeholde forslag til imødegåelse af sådanne barrierer og konsekvenserne heraf. IP-telefoni er en generisk betegnelse for transport af tale (lyd) baseret på InternetProtokollen (IP). Analysen viste, at der generelt set ikke er fundet barrierer for udbredelsen af IPtelefoni i Danmark, bortset fra to forhold, hvor der har vist sig et behov for justering 23

24 af telelovgivningen, så kravene til de teleudbydere, der er omfattet af de pågældende regler, bliver klare og præcise. Det første forhold er spørgsmålet om positionering og dirigering af alarmopkald til 112 i forbindelse med IP-telefonitjenester, som er flytbare og ikke anvendes fra et fast sted. Særlige tekniske forhold medfører i sådanne tilfælde, at ikke alle IPtelefonitjenester kan leve op til kravene i den gældende lovgivning. IT- og Telestyrelsen har derfor foreslået, at problemstillingen drøftes med alarmmyndighederne med henblik på en lempelse af telelovgivningens krav om overførsel af oplysninger om, hvor et alarmopkald kommer fra. Der tages desuden initiativ til informationstiltag, bl.a. i form af oplysninger i kundekontrakten og om eventuelt særlige forhold om alarmering og IP-telefoni, som man som forbruger skal være opmærksom på. Det andet forhold er spørgsmålet om telelovgivningens krav om, at udbydere af telefoni skal stille forskellige forbrugerbeskyttende foranstaltninger til rådighed, som ikke på nuværende tidspunkt gælder for alle IP-telefonitjenester. Forholdet medfører diskriminering mellem teleudbydere, der udbyder ensartede tjenester. IT- og Telestyrelsen har derfor foreslået en revision af bekendtgørelsen om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Endvidere vil en række særlige økonomiske forhold vedrørende ADSL-området nærmere blive undersøgt, herunder prissætningen på rå kobber, 50/50-fordeling i forbindelse med anvendelse af rå kobber, den såkaldte dobbeltdækningproblemstilling samt prissætningen på ADSL uden PSTN. Markedsanalyser på detailområdet I 2004 har IT- og Telestyrelsen som et særligt fokusområde gennemført markedsanalyser bl.a. på detailområdet. IT- og Telestyrelsen har således i overensstemmelse med telelovens nye SMP-regulering (stærk markedsposition) udpeget syv detailmarkeder, der omhandler fastnetabonnement og - telefoni samt faste kredsløb. IT- og Telestyrelsen har i perioden fra 12. oktober til 22. november 2004 offentliggjort analyser af, om der er reel konkurrence på hvert af de udpegede syv detailmarkeder, herunder udpeget virksomheder med stærk markedsposition på de markeder, hvor der ikke er konstateret reel konkurrence. Udkastene til ovenstående syv analyser har været i høring i branchen. Høringsperioden var 16. november 2004 til 28. januar Det forventes, at IT- og Telestyrelsen i løbet af foråret 2005 vil have udarbejdet afgørelser for samtlige detailmarkeder, hvorefter disse vil blive sendt i national branchehøring samt høring blandt øvrige europæiske telemyndigheder og hos EU-Kommissionen. Analyse af bedst for brugerne IT- og Telestyrelsen har sammen med Videnskabsministeriet ultimo 2004 igangsat en kortlægning af eventuelle uhensigtsmæssigheder og barrierer for, at brugerne sikres de bedst mulige tjenester. Bl.a. skal der fokuseres på reguleringens betydning for vækst og innovation, ligesom 24

25 igangsatte initiativer, der understøtter bedst-dimensionen, skal kortlægges. Endelig opstilles der indikatorer til måling af bedst, der f.eks. kan omfatte nye avancerede tjenester, god service og adgang til nye funktioner uden hindringer for at bruge teknologien. Grundlaget for kortlægningen vil være en høring blandt branchen og andre relevante interessenter, og det vil således være interessenternes input, der er afgørende for, hvad der skal analyseres nærmere. Tilgængelighed IT- og Telestyrelsen medvirker til, at vidensamfundet bliver mere tilgængeligt for alle. Det sker især via de aktiviteter, der gennemføres i kompetencecentret it for alle, KIA. KIA er etableret i henhold til handlingsplanen Handicap ingen hindring, som videnskabsministeren offentliggjorde i januar I 2004 har KIA bl.a. præsenteret den såkaldte udbudsværktøjskasse, der giver offentlige myndigheder mulighed for på en nem måde at inddrage tilgængelighed for handicappede i udbud, udvikling og indkøb af digitalt udstyr. Udbudsværktøjskassen indeholder konkrete tilgængelighedskrav, der kan indsættes i udbudsmaterialet. Disse kan danne baggrund for sammenlignelige tilbud og kan samtidig hjælpe ordregiveren med at stille leverandøren til ansvar for fejl og mangler, hvis det senere viser sig, at det leverede ikke lever op til de stillede krav. Udbudsværktøjskassen indeholder også vejledninger, der bidrager med viden om, hvem der har behov for tilgængelige løsninger, hvilke krav man derfor skal stille, og hvilke problemer der ligger bag et krav. Udbudsværkstøjskassen findes på 5. Status på udvikling af bredbåndsinfrastrukturen En alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur er en grundlæggende forudsætning for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at gøre brug af ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og et centralt led i visionen om Danmark som højteknologisk samfund. IT- og Telestyrelsen har siden 2001 gennemført en årlig kortlægning af bredbåndsudviklingen i Danmark på kommuneniveau. Kortlægningen af bredbåndsudviklingen blev introduceret i forbindelse med lanceringen af bredbåndsstrategien i 2001 Fra isenkram til indhold strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark. Et af hovedformålene med kortlægningen er at undersøge, om den markedsbaserede strategi i tilstrækkeligt omfang fremmer en høj tilgængelighed og anvendelse af bredbånd i alle dele af landet. Sammenlignet med andre lande har Danmark både en høj tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur og en stor udbredelse af bredbåndsforbindelser i befolkningen og blandt virksomhederne. 25

26 I oktober 2004 offentliggjorde IT- og Telestyrelsen en opdateret bredbåndskortlægning med status pr. medio Status er, at 96 pct. af alle danske husstande og virksomheder kan få ADSL via de traditionelle telefonledninger. Dette vil pr. 1. oktober 2005 stige til 98 pct. 60 pct. af alle husstande har adgang til kabelmodem via opgraderet kabel-tv net (TDC) eller fællesantenneanlæg, der primært er privatejede eller kommunalt ejede. FWA er tilgængeligt i størstedelen af landet og retter sig primært til virksomheder. Udbredelsen af bredbånd er steget markant i alle dele af landet inden for det seneste år. Både i byerne og i landkommunerne anvendes bredbåndsforbindelser i stigende grad. På landsplan var der ved udgangen af 2004 mere end 1 mio. bredbåndsforbindelser i form af ADSL-, kabelmodem- og bolignet-tilslutninger. Det svarer til næsten 19 forbindelser pr. 100 indbyggere mod godt 13 forbindelser pr. 100 indbyggere pr. ultimo Det er en stigning på mere end 40 pct. på ét år. 26

27 Samlet set er Danmark blandt de førende lande i verden, når det drejer sig om befolkningens adgang til og anvendelse af bredbåndsforbindelser. OECD s seneste landesammenligning viser, at Danmark havde den næsthøjeste udbredelse af bredbånd blandt alle OECD-landene pr. medio 2004, jf. figur 4. Bredbåndskonference IT- og Telestyrelsen og Videnskabsministeriet har i samarbejde med ITEK (DI) og IT-brancheforeningen i slutningen af 2004 aftalt, at der som startskud til en revision af den danske bredbåndsstrategi afholdes en bredbåndskonference i marts 2005, hvor der gøres status over den hidtidige bredbåndsudvikling og sættes fokus på fremtidige behov for it-infrastruktur som på bredbåndsindhold og anvendelse. Målet er at skaffe endnu bedre muligheder og vilkår for, at digitale ydelser og teknologier smelter sammen (konvergens). 6. En effektiv og sammenhængende offentlig it-anvendelse De nationale rammer for en effektiv og sammenhængende digital forvaltning er i løbet af 2004 blevet stærkere, og arbejdet med økonomiske, sikkerhedsmæssige og tekniske forhold omkring indførelsen af fælles og åbne standarder er blevet styrket. IT- og Telestyrelsen har haft en væsentlig rolle i denne udvikling. Arbejdet med at skabe rammerne for digital forvaltning foregår også lokalt i de offentlige forvaltninger og på tværs, bl.a. som led i kommunalreformen, eksempelvis med henblik på at indføre den digitale signatur, udvekslingsstandarder og en fælles it-arkitektur. 27

28 Et andet tegn på, at rammerne for en sammenhængende digital forvaltning er styrket, kan bl.a. ses ved at myndigheder, der udveksler data i XML-format er steget fra 6 til 16 procent, hvilket indikerer, at flere servicer i dag integreres på tværs. Et væsentligt element i etableringen af rammer for digital forvaltning og kommunikation er standarder. Standardiseringsarbejdet finder sted både på internationalt og nationalt plan, og begge steder er Danmark i front. IT- og Telestyrelsen er en drivende kraft i dette arbejde på en række områder. It-arkitektur Arkitekturarbejdet har til formål at forbedre de grundlæggende forudsætninger for en effektiv og sammenhængende offentlig it-anvendelse. Det omfatter udarbejdelse af generelle retningslinjer og principper for opbygningen af itsystemer i den offentlige sektor (fælles it-arkitektur) samt udbredelse af standarder for dataudveksling. Arbejdet udføres i tæt og åbent samarbejde med andre offentlige og private interessenter. IT- og Telestyrelsens aktiviteter knyttet til arbejdet med it-arkitektur har i 2004 været fokuseret på: > Formandskab og sekretariat for it-arkitekturkomiteen > Håndbog om it-arkitektur > Rammeværk for arkitektur for digital forvaltning, en model for metadata med tilhørende klassifikationssystem > Bred dialog med myndigheder og leverandører, bl.a. i regi af en konference om itarkitektur, møder i Forum for it-arkitektur og Forum for nøgleaktører i forbindelse med strukturreformen. Kommunalreform og it It-understøttelsen er et vigtigt element i strukturreformen. IT- og Telestyrelsen har siden begyndelsen af 2004 arbejdet på at afklare de itmæssige udfordringer i forbindelse med strukturreformen, og om der er fællesoffentlige it-arkitekturinitiativer, som med fordel kan iværksættes for at støtte reformen. Et af resultaterne af arbejdet er en rapport, der beskriver de krav, myndighederne kan stille til it-løsninger og leverandører samt en metode til en samlet it-planlægning i forbindelse med strukturreformen. Metoden afprøves i et pilotprojekt i Nordjyllands Amt. Informationsarkitektur og XML Arbejdet med informationsarkitektur og standardisering af offentlig information i formatet XML er en integreret del af arbejdet med it-arkitektur. Det har til formål at sikre, at der udvikles et fælles sprog med retningslinjer, regler og instruktioner for udvekslingen af data. XML udviklet efter de fællesoffentlige retningslinjer kaldes OIOXML. 28