Opgørelse over antallet af virksomheder, der har fravalgt revision. Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision

Transkript

1 30. maj 2012 /laf /sim Sag Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 720 af 25. juni 2010 om ændring af årsregnskabsloven m.v., at lovens bestemmelser om revisionspligten skal underkastes særlig overvågning. I 2008 blev der udarbejdet en evaluering af de første erfaringer med mulighed for fravalg af revision for regnskabsåret Efterfølgende er der blevet udarbejdet en årlig evaluering af erfaringerne med muligheden for fravalg af revision. Overordnet ligger der de samme typer analyser til grund for undersøgelserne. Den 1. juni 2010 vedtog Folketinget den seneste lempelse af revisionspligten. Denne lempelse indebærer, at omsætningsstørrelsen er hævet fra 3 mio. kr. til 8 mio. kr. og balancesummen fra 1,5 mio. kr. til 4 mio. kr. Antal ansatte fastholdes uændret på 12 heltidsbeskæftigede. Efter lovforslaget vil det fortsat gælde, at virksomheder, der besidder kapitalandele, og erhvervsdrivende fonde ikke kan fravælge revision uanset størrelse. Lempelsen træder i kraft for regnskabsår, der starter 1. januar 2011 eller senere. Lempelsen har derfor ingen betydning for denne evaluering, som er foretaget på baggrund af 2009 årsrapporterne. ERHVERVSSTYRELSEN Kampmannsgade København V Tlf Fax CVR-nr eogs@eogs.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Ved de tidligere evalueringer er der blevet identificeret følgende emner, som evalueringen bør omfatte: Opgørelse over antallet af virksomheder, der har fravalgt revision Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision Størrelsen af de faktiske besparelser ved lempelsen af revisionspligten Overholdelse af betingelserne for at undlade revision Risikoen for en forringet regnskabskvalitet Ulovlige aktionærlån Opgørelse over antallet af virksomheder, der pålægges revision Risikoen for tab af skatteprovenu ved en udvidelse af ordningen for revisionsfritagelse

2 2/17 Ressourceforbruget til skattekontrollen Risikoen for øget økonomisk kriminalitet I forbindelse med drøftelser med følgegruppen af evalueringen for 2009 vedrørende årsrapporter for 2007 blev det yderligere aftalt, at der skulle foretages en analyse/kortlægning af følgende problemstillinger: Opgørelse af, hvor mange tomme selskaber, der er i stikprøven, herunder hvor mange af disse, der har fravalgt revision. Opgørelse af, hvor stor en andel af fejlene i forbindelse med fravalg af revision, som alene er formelle fejl ved fravalget og ikke fejl, der skyldes, at selskabet ikke kan fravælge revision. I de følgende afsnit gives en redegørelse for de observationer, det har været muligt at foretage for regnskabsåret Antal virksomheder der har fravalgt revision Erhvervsstyrelsen 2 har i samarbejde med SKAT fået foretaget en opgørelse af de selskaber, som har fravalgt revision. SKAT har foretaget et dataudtræk med baggrund i indtastede data i felterne i selskabsselvangivelsen. SKAT oplyser, at man for indkomståret 2009 modtog indberetninger fra i alt aktie- og anpartsselskaber (2008: ) har overfor SKAT angivet, at årsrapporten er uden revisorerklæring ( nej i felt 103), dvs. revisor er valgt fra (2008: ). Herudover har selskaber angivet, at de har fået en eller anden form for revisorbistand, men ikke egentlig revision (2008: 6.474). Samlet set har selskaber fravalgt revision (2008: ) virksomheder skønnes at have haft muligheden for at fravælge revision. Det svarer til, at 37,0 % af de virksomheder, der for regnskabsåret 2009 havde muligheden for at fravælge revision, har benyttet denne mulighed. 2. Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision Folketingets Erhvervsudvalg stillede i under behandlingen af lovforslaget om bl.a. revisionspligt spørgsmål om virksomhedernes kontakt til en revisor, hvis de fravælger revision. I forhold til regnskaberne for 2009 er der gennemført en stikprøve på 300 regnskaber, hvor revision er fravalgt. Stikprøven viser, at blandt de 1 Skæve regnskabsår er også medtaget, hvorfor der forekommer regnskaber for årene 2008/ Tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen er en ny styrelse, der er oprettet pr. 1. januar Opgaverne blev tidligere varetaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt IT- og Telestyrelsen.

3 3/17 Tabel 1: Antal ureviderede årsrapporter med anden assistance selskaber, der har fravalgt revision, har 14,7 % (2008: 7,6 %) en erklæring om review eller regnskabsassistance fra en statsautoriseret eller registreret revisor i deres årsrapport. 13,7 % (2008: 13,0 %) af årsrapporterne er udarbejdet på revisors brevpapir. I alt 28,3 % af de årsrapporter, hvor revision er fravalgt, har således fået assistance fra en regnskabskyndig. Revisionserklæring indsendt med regnskabet Årsrapporten er udarbejdet på revisors papir Omsætning i mio. kr. I alt 0 - ½ mio ½ - 2 mio > 2 mio Antal i alt I % af stikprøven 14,7 13,7 28,3 3. Størrelsen af de faktiske besparelser Den faktiske besparelse måles ved at gange størrelsen af det gennemsnitlige revisionshonorar for virksomheder i forskellige omsætningsintervaller med antallet af virksomheder, der benytter sig af muligheden for at fravælge revision. SKAT har oplyst en omsætningsfordeling af de virksomheder, der har fravalgt revision. Fra en undersøgelse af revisionshonorarer kender vi tal for priserne på revision. Undersøgelsen blev foretaget af Deloitte blandt 303 udvalgte virksomheders revisorer. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra november 2002 til april 2003, og priserne på honorarerne er prisfremskrevet. Den følgende tabel viser, hvordan de virksomheder, der har fravalgt revision, fordeler sig på størrelseskategorier. Samtidig vises gennemsnitspriserne for revision, tillagt omkostningen til den tid, der anvendes internt i virksomheden i forbindelse med en revision 3. 3 Iflg. AMVAB-målingen på årsregnskabsloven fra januar 2004 udgør de interne omkostninger (tidsforbrug) i virksomheden 23 pct. af den samlede omkostning til revision.

4 4/17 Tabel 2: Fordeling af virksomheder og omkostninger til revision Omsætning Fordeling af ureviderede virksomheder (%) Gennemsnitsomkostning til revision (kr.) 0-½ mio. 83,8 % ½-2 mio. 10,5 % mio. 4,0 % > 5 mio. 1,7 % I alt 100 % Med udgangspunkt i disse oplysninger kan det skønnes, at virksomhederne for regnskabsåret 2009 har fravalgt revision for mio. kr. (2008: mio. kr.). 4. Kontrol af betingelserne for at fravælge revision Iflg. årsregnskabsloven kan selskaber kun fravælge revision, hvis de opfylder visse betingelser. Dels skal de opfylde størrelsesgrænserne for balance, nettoomsætning og antal heltidsbeskæftigede. Dels må de ikke besidde kapitalandele i andre virksomheder og derigennem udøve betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. Hertil kommer en række oplysningskrav. For det første skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. For det andet skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, om virksomheden opfylder betingelserne for at fravælge revision. Oplysningskravene om fravalg af revision samt at revisor er frameldt hos Erhvervsstyrelsen, betegnes i denne sammenhæng som de formelle oplysningskrav. Erhvervsstyrelsen har gennemgået 122 tilfældigt udvalgte regnskaber, hvor revision er fravalgt, uden at alle kravene er opfyldt. Gennemgangen viser, at det i mange tilfælde alene er de formelle oplysningskrav, der ikke er opfyldt i forbindelse med fravalg af revision. I et mindre omfang er fravalget sket på et forkert grundlag, enten fordi virksomheden via kapitalandele har betydelig indflydelse på andre virksomheder, eller fordi størrelsesgrænserne i årsregnskabslovens 135 ikke er opfyldt (se tabel 5 for uddybning). 5. Regnskabernes kvalitet Erhvervsstyrelsen har foretaget en omfattende analyse af, i hvilket omfang selskaberne overholder reglerne i årsregnskabsloven. Det er sket ved stikprøvevis at udtage og undersøge modtagne årsrapporter for at

5 5/17 konstatere åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven. Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare ved en umiddelbar gennemgang af årsrapporten. De åbenbare overtrædelser, som kan konstateres ved en umiddelbar gennemgang af årsrapporten, har primært karakter af formelle formkrav og manglende opfyldelse af oplysningskrav i for eksempel årsregnskabets afsnit om anvendt regnskabspraksis. Disse fejl skyldes for det meste manglende kendskab til lovgivningens formkrav. De behøver derfor ikke betyde manglende opfyldelse af årsregnskabslovens overordnede krav om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det er dog en udfordring, at 12,7 % (2008: 9,6 %) af de ureviderede regnskaber indeholder fejl, der udelukkende knytter sig til de formelle oplysningskrav vedrørende fravalget af revision (se tabel 4 for uddybning). Styrelsen har udført kvalitetskontrol af i alt regnskaber. Regnskaberne er tilfældigt udvalgt. Stikprøven fordeler sig på følgende måde: 300 regnskaber fra virksomheder, der opfylder betingelserne for fravalg af revision, men som frivilligt har indsendt reviderede regnskaber 300 regnskaber fra virksomheder, der har fravalgt revision 299 regnskaber fra virksomheder, der har kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på disses driftsmæssige eller finansielle ledelse, og som derfor ikke kan fravælge revision. 299 regnskaber fra B-virksomheder, som ikke opfylder størrelsesgrænserne for at fravælge revision. For disse stikprøver er opgjort antallet af fejl, hvor reaktionen har været enten at kræve omgående berigtigelse eller at forlange overtrædelserne berigtiget i årsrapporten for det efterfølgende regnskabsår.

6 6/17 De overordnede resultater fra stikprøverne fremgår af nedenstående tabel: Tabel 3: Fejl i årsrapporterne på alle B selskaber Kan fravælge revision Frivilligt reviderede regnskaber Kan ikke fravælge revision Andre B selskaber over størrelsesgrænserne Betydelig Har fravalgt indflydelse Fejl i % 30,6 43,7 (31,0) 41,1 24,3 Stikprøvestørrelse Tal i parentes = korrigeret for de som udelukkende har fejl i de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalg af revision. Antallet af fejl er højere for selskaber, der har fravalgt revision, end for selskaber, der frivilligt eller tvunget har fået deres regnskaber revideret. Undersøgelsen viser, at der er fejl i 43,7 % af de selskaber, hvor revision er fravalgt. I 2008-regnskaberne var fejlandelen for de virksomheder, der har fravalgt revision på 41,3 %. Når fejlprocenten i årsrapporterne med fravalgt revision korrigeres for mangler vedrørende de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalget, vil fejlprocenten være 31,0 % (2008: 31,7 %). De formelle oplysningskrav ved fravalg kan i sagens natur ikke være en fejl i de reviderede årsrapporter, hvorfor deres fejlprocent ikke skal korrigeres til sammenligning. Med en fejlprocent på 31,0 % i de årsrapporter, som har fravalgt revision, er fejlprocenten ikke væsentlig højere end for de årsrapporter, hvor der er foretaget revision. Man kan tillige sammenligne kvaliteten af ureviderede regnskaber, alt efter om en revisor har afgivet en review- eller assistanceerklæring. Til det formål har Erhvervsstyrelsen set nærmere på de 300 regnskaber for regnskabsåret 2009, som ikke er revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

7 7/17 Andelen af fejl, som har resulteret i et krav om omgående berigtigelse eller påtale om at bringe forholdet i orden i den kommende årsrapport, fremgår af følgende tabel: Tabel 4: Fejl i årsrapporterne fra virksomheder, som kan fravælge revision Har ikke fravalgt revision Har fravalgt revision Frivilligt reviderede regnskaber Ureviderede regnskaber med erklæring Regnskaber udarbejdet på revisors papir Regnskaber uden erklæring og ej på revisors brevpapir Fejl i % 30,6 34,1 (18,2) 17,1 (14,7) 50,7 (36,3) Stikprøvestørrelse Tal i parentes = korrigeret for de som udelukkende har fejl i de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalg af revision. 300 Det fremgår af ovenstående tabel (som er en specifikation af tabel 3), at der er flere fejl blandt de årsrapporter, der er uden erklæring, end dem, som indeholder en erklæring fra en revisor. I parentes er angivet fejlandelen korrigeret for fejl i de formelle oplysningskrav ved fravalg af revision. Sidstnævnte fejltype udgør som tidligere nævnt 12,7 %. De hyppigst forekommende fejl i årsrapporterne for de fire forskellige grupper af virksomheder fremgår af bilag 1. Det er som tidligere nævnt hyppigt forekommende, at virksomheder, der fravælger revision, foretager formelle fejl i fravalget. Formelle fejl vil sige, at der mangler oplysninger om fravalget i årsrapporten. Det er en fejl, som kun kan forekomme i regnskaber med fravalgt revision, og som derfor vil forøge denne gruppe virksomheders fejlprocent. Undersøgelsen viser, at 40,7 % (2008:36,7 %) af de virksomheder, der fravælger revision, foretager fejl ved fravalget. Fejlene ved fravalg af revision kan opdeles i to kategorier: 1. Dem af ren formel karakter, det vil sige, hvor der mangler oplysninger om fravalget af revision, men hvor virksomheden opfylder kravene for at kunne fravælge revision. 2. De virksomheder, som ikke opfylder størrelsesgrænserne eller som ejer kapitalandele, og derfor ikke kan fravælge revision.

8 8/17 Tabel 5: Fejl ved fravalg af revision: Antal Procent Virksomheden har kun fejl i de formelle oplysningskrav eller mangler at framelde revisor hos Erhvervsstyrelsen % Virksomheden opfylder ikke størrelsesgrænser eller ejer kapitalandele % % Tabel 5 viser, at 78 % af fejlene ved fravalg af revision skyldes, at ikke alle de formelle oplysningskrav er opfyldt. 22 % af fejlene ved fravalgene skyldes, at selskabets værdier er for store, eller at selskabet ejer kapitalandele. Når det konstateres, at et selskab, som har fravalgt revision, er for stort eller ejer kapitalandele, bliver selskabet bedt om omgående berigtigelse, det vil sige, der skal indsendes en ny revideret årsrapport til styrelsen. Ved udgangen af 2010 lancerede Erhvervsstyrelsen en ny digital løsning til indsendelse af årsrapporter for virksomheder i regnskabsklasse B (Regnskab Basis). I løsningen er det muligt at danne og indsende sin årsrapport digitalt til styrelsen. Udover at løsningen er bygget op på en simpel og overskuelig måde, er der indbygget intelligens i løsningen, så bl.a. de informationer, som allerede er registreret, automatisk vises i løsningen. Herudover gives der i løsningen vejledning om reglerne for fravalg af revision med henblik på at undgå formelle fejl på området. Løsningen gør det altså nemmere at indberette regnskabsoplysninger og samtidig overholde de formelle krav. 6. Ulovlige aktionærlån Erhvervsstyrelsen har i evalueringsperioden haft fokus på forekomsten af ulovlige aktionærlån, som styrelsen bliver opmærksom på bl.a. gennem stikprøveundersøgelser af regnskaber. 4 Bemærk, at der kan være andre fejl end de manglende formelle oplysningskrav i de 95 årsrapporter, som er opgjort i tabel 5.

9 9/17 Via gennemgangen af stikprøver har styrelsen fundet følgende antal ulovlige aktionærlån, udtrykt i procent: Tabel 6: Ulovlige aktionærlån Kan fravælge revision Kan ikke fravælge revision Frivilligt reviderede regnskaber Andre B selskaber over størrelsesgrænserne Betydelig Har fravalgt indflydelse Ulovlige A-lån i % 9,3 4,0 10,7 4,3 Stikprøvestørrelse Tomme selskaber Ved følgegruppens evaluering af 2007 undersøgelsen blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvor mange af de, som har fravalgt revision, der er tomme selskaber. Tomme selskaber er karakteriseret ved ingen aktivitet. Rene investeringsselskaber er således ikke tomme selskaber. Der er foretaget en optælling af tomme selskaber i den tilfældigt udvalgte stikprøve. Ud af de årsrapporter, der er udvalgt, er 21 årsrapporter fra såkaldte tomme selskaber. Det svarer til 1,8 % af den samlede stikprøve. 19 af disse selskaber har fravalgt revision (2 får foretaget revision). Der er fejl i 9 af årsrapporterne, hvilket svarer til en fejlprocent på 42,8 %. Tomme selskaber præger således ikke analysens resultat. Samtidig kan det konstateres, at andelen af fejl for tomme selskaber er på niveau med de øvrige selskaber. 8. Opgørelse over antallet af virksomheder der pålægges revision Der er i lovgivningen mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge revision af et ellers urevideret regnskab. I henhold til 135, stk. 6, i årsregnskabsloven kan en virksomhed ikke fravælge revision, når virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforlæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens regnskab for det følgende regnskabsår revideres 5. Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens regnskab skal revideres, med op til 2 regnskabsår. Der har endnu ikke været eksempler på, at virksomheder er blevet pålagt tvungen revision efter 135, stk. 6 i årsregnskabsloven. 5 Ved lov nr. 720 af 25. juni 2010 er denne bestemmelse ændret, således at virksomhedens regnskab for de tre følgende regnskabsår skal revideres. Bestemmelsen er trådt i kraft pr. 1. januar 2011.

10 10/17 Endvidere kan Erhvervsstyrelsen i henhold til 135, stk. 7, beslutte, at en virksomhed ikke kan fravælge revision for de to følgende regnskabsår, hvis styrelsen ved gennemgang af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen. I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen beslutte at forlænge denne periode med yderligere et år. Erhvervsstyrelsen har pålagt et mindre antal virksomheder tvungen revision efter 135, stk. 7. I forlængelse af lempelsen i 2006 af revisionspligten blev der indgået aftale med SKAT om for indkomståret 2006 og senere at underrette Erhvervsstyrelsen om bødeforlæg, hvor et selskab eller dets eneejer accepterer et bødeforlæg for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Aftalen omfatter også underretning om domme, hvor et selskab eller dets eneejer er blevet dømt for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen for indkomståret 2006 og frem. Vedtagelse af en bøde eller en afgørelse ved domstolene ligger sidst i et længerevarende forløb, et forløb, hvor SKAT først skal finde og rette de ansvarspådragende fejl, og hvor selskabet kan vælge at klage over afgørelsen. Styrelsen har i løbet af 2010 modtaget underretning om et mindre antal sager, hvor en virksomhed eller eneejeren har accepteret et bødeforlæg for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. I de pågældende sager er virksomhederne enten under konkurs eller får allerede foretaget revision af deres årsrapporter. Der er således ikke sket underretning til styrelsen om virksomheder, der har accepteret et bødeforlæg, og som samtidig har haft fravalgt revision. Der er løbende en del selskaber, der har fravalgt revision, men som ikke opfylder betingelserne herfor, og derfor får deres regnskab returneret med påbud om, at det skal revideres. 9. Skatteprovenu, skattekontrol og økonomisk kriminalitet Indsats overfor selskabers skatteafregning gennemføres efter Den bærende strategi med det udgangspunkt, at langt de fleste ønsker at efterleve reglerne, og at en betydelig del af de, der overtræder reglerne, gør det på grund af mangel på kendskab til reglerne i højere grad end af ond vilje. Dette er også tilgangen til selskaber, der har fravalgt revision af deres årsrapport. Tilrettelæggelse af indsatsen sker med baggrund af en afvejning af risiko og væsentlighed, og med udgangspunkt i analyser heraf opnår SKAT at kunne gå målrettet efter modspillerne. Der differentieres mellem de værktøjer, der sikrer bedst effekt i forhold til medspillerne (vejledning mv.) og modspillerne (kontrol, straf mv.).

11 11/17 Indsatsstrategien har fokus på, hvilken effekt indsatsen har på regelefterlevelsen og det samlede skatte- og afgiftsprovenu, og effekten måles og vurderes ud fra de indsatsprojekter mv., som afvejningen af risiko og væsentlighed giver grundlag for at gennemføre. Undersøgelse af regelefterlevelse via kontrol af tilfældigt udvalgte selskaber - compliance undersøgelser Graden af regelefterlevelse undersøges i såkaldte compliance undersøgelser med tilfældig udvælgelse af selskaber til gennemgang og kontrol af deres skatteafregning. Det er sket vedrørende skatteafregningen for 2006 og 2008, hvor henholdsvis aktie- og anpartsselskaber og 807 aktie- og anpartsselskaber har indgået. Med data fra disse undersøgelser og ved at kæde til, hvad selskaberne har oplyst i deres selvangivelse om revisorbistand, kan der opgøres følgende fejlprocenter (uden moms): Tabel 7: Fejlprocenter data fra compliance undersøgelse 2006 og 2008 Skatteafregningen 2006 Skatteafregningen 2008 Antal selskaber Fejl procent Usikkerhedsinterval % point Fej lpr oce nt Antal selskaber Usikkerhedsinterval % point Selskaber med / /- 4 revideret årsrapport Selskaber uden / /- 13 revideret årsrapport I alt / /- 4 Sammen indikerer dette ikke større andel af fejlbehæftede selvangivelser, når revision af årsrapporten er valgt fra. Nærmere gennemgang af data fra compliance undersøgelsen for 2008 viser, at indkomstreguleringer er større, når revision af årsrapporten er valgt fra, og at der er relativt flere modspillere (dvs. selskaber, der ikke ønsker at følge skatte- og afgiftsreglerne) i gruppen af selskaber, hvor årsrapporten ikke er revideret, jf. nedenstående tabel.

12 12/17 Tabel 8: Indkomstreguleringer (netto) compliance undersøgelsen 2008 Antal selskaber med fejl Indkomstregulering (gennemsnit) Andel af modspillere Usikkerhedsinterval % point Selskaber med % +/- 2 revideret årsrapport Selskaber uden % +/- 13 revideret årsrapport I alt % Der foreligger ikke en tilsvarende fordeling af indkomstreguleringer fra compliance undersøgelsen for Andel af modspillere beror på en rating af selskabet og en vurdering af, i hvilken grad det har efterlevet skatte- og afgiftsreglerne. Vurderingen har fundet sted i forbindelse ved afslutning af den enkelte kontrol, og begåede fejl er her bedømt på en skala fra ubevidste fejl til egentlig snyd. Om årsrapporten er revideret eller ej er sket på basis af, hvad selskaberne har oplyst i deres selvangivelse, og som led i compliance undersøgelserne er det ikke blevet kontrolleret, om tilkendegivelsen har været rigtig. Herudover gøres opmærksom på, at det er relativt få selskaber, hvor årsrapporten ikke er revideret, der har indgået i undersøgelserne. Landsdækkende indsatsprojekt mod forbehold eller supplerende oplysninger i årsrapporten Indsatsprojektet har haft udgangspunkt i forbehold eller supplerende oplysninger om overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen, men andre forbehold eller supplerende oplysninger, fx om ulovlige aktionærlån, har også været behandlet. Samlet har projektet omfattet 705 selskaber, heraf 128 selskaber med ulovligt aktionærlån, hvor indsatsen er sket i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Indsatsen er gennemført på den måde, at der først er sendt et brev til selskaberne med anmodning om en tilbagemelding på, om forholdet, der er afgivet forbehold eller supplerende oplysninger om, er bragt i orden, og hvilke initiativer, der er gennemført. Selskaber, der ikke har besvaret brevet, er blevet kontrolleret, medens indsendte besvarelser/tilbagemeldinger er blevet vurderet og undersøgt, hvor det er skønnet relevant.

13 13/17 Overordnet har projektet sigtet på, at: nedsætte antal af forbehold fejl i angivelser rettes og helst af selskabet selv, forbedre vejledningen, så selskaberne nemmere kan udfylde selvangivelsen rigtig nedsætte antallet af ulovlige aktionærlån Med 237 afsluttede kontrolsager er der for 72 selskaber (svarende til en træfprocent på ca. 30 %) sket regulering af skattepligtig indkomst på samlet 9,4 mio. kr. og regulering af moms på samlet 15,4 mio. kr. I 10 tilfælde er de begåede fejl vurderet så alvorlige, at det vurderes, om strafansvar skal gøres gældende. En del af momsreguleringerne er sket ved, at selskaber har indsendt en efterangivelse i forlængelse af henvendelsen fra SKAT, sådan er forholdet er berigtiget uden at nærmere kontrol er vurderet nødvendig. Afledt af reguleringerne hos selskaberne er der sket indkomstreguleringer hos 70 personer (ejere eller ansatte) på samlet 10,2 mio. kr. Tilbage er 217 uafsluttede sager, bl.a. nogle mere tidskrævende, da selskaberne ikke har spillet med og det er nødvendigt at bruge dagbøder for at få materiale og oplysninger. De 128 ulovlige aktionærlån udgjorde til sammen 242 mio. kr., og som resultat af indsatsen er lån på 140 mio. kr. indfriet, og afledt er der sket ændring af selskabers skattepligtige indkomst på 7,2 mio. kr. og indkomstforhøjelser hos personer på 2,9 mio. kr. Indsatsen mod forbehold og supplerende oplysninger i årsrapporten forventes at fortsætte i Regionalt indsatsprojekt i SKAT Midtjylland mod selskaber, der har fravalgt bistand fra godkendt revisor I SKAT Midtjylland er gennemført et regionalt indsatsprojekt mod selskaber, der har fravalgt bistand fra en godkendt revisor (statsautoriseret eller registreret revisor). Indsatsprojektet har først og fremmest sigtet på at reducere mængden af fejl i årsregnskab, opgørelse af den skattepligtige indkomst samt i angivelser på andre område såsom moms, A-skat mv. Projektet har taget afsæt i oplysninger, som selskaberne har afgivet i selvangivelsen for indkomståret 2008, og er startet op med et brev til 788 selskaber uden revisorbistand med information om risikoen for fejl og om, at SKAT Midtjylland i 2010 og 2011 vil gennemføre kontrol. Sigtet med brevet var at give selskaberne mulighed for at indhente nød-

14 14/17 vendig hjælp fra enten revisor eller SKAT, før selvangivelsen for indkomståret 2009 blev indgivet. Kontroldelen af projektet har taget udgangspunkt i selvangivelser for indkomståret 2009 og har omfattet 88 selskaber, hvoraf der er konstateret fejl i skatteafregningen hos 35 af dem svarende til træfprocent på ca. 40 % med en samlet forhøjelse (netto) af skattepligtig indkomst på kr. - dækkende over indkomstforhøjelser på samlet kr. og indkomstnedsættelser på samlet kr. Om karakteren af indkomstændringerne kan oplyses følgende: 6 selskaber er ændret vedrørende manglende omsætning - med et samlet beløb på kr. 10 selskaber er ændret vedrørende varekøb - med et samlet beløb på kr. Fejlene dækker hovedsagelig over opgørelsesfejl i varelagerreguleringen, men der er også fundet enkelte fejl, hvor aktionærens private udgifter er fratrukket under varekøb. 12 selskaber er ændret vedrørende fratrukne private udgifter med et samlet beløb på kr. 8 selskaber er ændret vedrørende finansielle omkostninger med et samlet beløb på kr. Fejlene er opstået grundet manglende regulering af værdipapirer eller manglende forrentning af mellemregning. 3 selskaber er ændret vedrørende personaleomkostninger med et samlet beløb på kr. Fejlene skyldes manglende lønindberetning eller manglende bogføring af tidligere indberettet løn. 21 selskaber er ændret vedrørende aktionærudgifter, herunder frie goder, med et samlet på kr. De største af ændringerne skyldes manglende beskatning af frie gode, såsom fri bolig og fri bil. 2 selskaber har selvangivet positiv skattepligtig indkomst. Undersøgelsen har vist, at disse indkomster ikke var reelle, hvorfor selskabernes indkomst er nedsat med et samlet beløb på kr.. Selskaberne har selvangivet den positive indkomst, da de ved at påvise det har haft mulighed for at tilføre selskaberne kapital (låne penge). 5 selskaber er ændret vedrørende konvertering fra regnskabsmæssigt resultat til skattepligtig indkomst med et samlet beløb på kr., dvs. de fejlagtigt har selvangivet det opgjorte regnskabsmæssige resultat. En del selskaber har flere typer indkomstreguleringer, og ovenstående antal selskaber svarer derfor ikke til det samlede antal selskaber, hvori der er fundet fejl i skatteafregningen. Hovedindtrykket fra projektet er, at selskaber fravælger revisor af økonomiske årsager, eller fordi selskabet finder, at forholdene ikke er mere komplicerede end at de selv kan finde ud af at udarbejde årsregnskab og opgøre det skattemæssige resultat.

15 15/17 I enkelte tilfælde er det konstateret, at et holdingselskab i strid med reglerne har valgt en revisor fra og dermed heller ikke fået deres årsrapport revideret. Planen var at gennemføre kontrol af 300 selskaber, men det er ikke sket som følge af, at kontrolressourcer i stedet er prioriteret til landsdækkende indsatsprojekter. Tanken var også at belyse, om der er branchemæssige tendenser i fravalget af revisorbistand, men det er der ikke opnået viden om. 10. Risikoen for øget økonomisk kriminalitet Til belysning af risikoen for øget kriminalitet som en konsekvens af muligheden for fravalg af revision har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) i august 2011 gennemgået straffesager behandlet af SØK i perioden fra 1. august 2010 til 31. juli SØK har endvidere gennemgået underretninger modtaget på hvidvaskningsområdet, navnlig med fokus på konsekvensen af revisorers underretningspligt. Det kan på grundlag af undersøgelsen konstateres, at SØK ikke har behandlet traditionelle straffesager, som involverer virksomheder, der har fravalgt revision. Dog har SØK modtaget tre underretninger fra revisorer vedrørende eventuel hvidvaskning af udbytter fra strafbare forhold og finansiering af terrorisme. Det er herefter SØK s opfattelse, at den lempede revisionspligt fremdeles ikke har medført et forøget omfang af den økonomiske kriminalitet.

16 16/17 BILAG 1 Opgørelse af oftest forekommende fejltyper fra gennemgangen af 2009 årsrapporter. Bemærk, at der kan være flere fejltyper i den enkelte årsrapport. Fravalgt revision: Fejl i Fejltype procent Der er ikke i ledelsespåtegningen erklæret, at betingelserne for fravalg af revision er opfyldt eller revisor er ikke frameldt hos Erhvervsstyrelsen. 31,6 Virksomhedens anvendte regnskabspraksis er mangelfuld. 9,0 Virksomheden udøver betydelig indflydelse på andre virksomheder, men har fravalgt revision. 8,3 Der mangler sammenligningstal. 6,3 Virksomheden har ikke oplyst om navn, hjemsted eller retsform for hver datter- og associeret virksomhed. 6,0 Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld, eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere end 5 år. 5,3 Virksomheden har ydet lån til/sikkerhedsstillelse for selskabsdeltagere eller ledelse i selskabet. 4,0 Frivilligt reviderede regnskaber: Fejl i Fejltype procent Der er ikke foretaget afskrivninger på ejendomme og/eller der er ikke foretaget dagsværdiregulering af ejendomme. 11,7 Virksomheden har ydet lån til/sikkerhedsstillelse for selskabsdeltagere eller ledelse i selskabet. 9,3 Fejl i påtegning, forkert revisor anmeldt, eller revisor har ikke beskikkelse som registreret eller statsautoriseret revisor. 6,7 Årsrapporten mangler dirigentens underskrift. 4,0 Virksomheden har indregnet investeringsaktiv til dagsværdi, men har ikke reguleret den finansielle forpligtelse vedrørende disse aktiviteter til dagsværdi. 4,0 Aktieselskaber har ikke oplyst om navn, bopæl eller hjemsted for ejerne ifølge fortegnelse på årsrapportens aflæggelsestidspunkt. 3,3 Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld, eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere end 5 år. 5,3

17 17/17 Andre B selskaber over størrelsesgrænserne: Fejl i Fejltype procent Aktieselskaber har ikke oplyst om navn, bopæl eller hjemsted for ejerne ifølge fortegnelse på årsrapportens aflæggelsestidspunkt. 7,0 Der er ikke foretaget afskrivninger på ejendomme og/eller der er ikke foretaget dagsværdiregulering af ejendomme. 4,3 Virksomheden har ydet lån til/sikkerhedsstillelse for selskabsdeltagere eller ledelse i selskabet. 4,3 Fejl i påtegning, forkert revisor anmeldt, eller revisor har ikke beskikkelse om registreret eller statsautoriseret revisor. 3,3 Årsrapporten mangler dirigentens underskrift. 2,7 Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld, eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere end 5 år. 2,3 Virksomheden har indtegnet investeringsaktiv til dagsværdi, men har ikke reguleret den finansielle forpligtelse vedrørende disse aktiviteter til dagsværdi. 1,7 Betydelig indflydelse: Fejl i Fejltype procent Virksomheden har ikke oplyst om navn, hjemsted eller retsform for hver datter- og associeret virksomhed. 30,8 Der er ikke foretaget afskrivninger på ejendomme og/eller der er ikke foretaget dagsværdiregulering af ejendomme. 16,4 Virksomheden har ydet lån til/sikkerhedsstillelse for selskabsdeltagere eller ledelse i selskabet. 10,7 Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld, eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere end 5 år. 5,7 Aktieselskaber har ikke oplyst om navn, bopæl eller hjemsted for ejerne ifølge fortegnelse på årsrapportens aflæggelsestidspunkt. 3,3 Fejl i påtegning, forkert revisor anmeldt, eller revisor har ikke beskikkelse som registreret eller statsautoriseret revisor. 3,0 Virksomheden har indtegnet investeringsaktiv til dagsværdi, men har ikke reguleret den finansielle forpligtelse vedrørende disse aktiviteter til dagsværdi. 3,0