Opgørelse over antallet af virksomheder, der har fravalgt revision. Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision

Transkript

1 14. februar 2011 Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 720 af 25. juni 2010 om ændring af årsregnskabsloven m.v., at lovens bestemmelser om revisionspligten skal underkastes særlig overvågning. I 2008 blev der udarbejdet en evaluering af de første erfaringer med mulighed for fravalg af revision for regnskabsåret I 2009 blev den anden evaluering af erfaringerne med mulighed for fravalg af revision for regnskabsåret 2007 udarbejdet. Overordnet ligger der de samme typer analyser til grund for undersøgelserne. ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade København V Tlf Fax CVR-nr eogs@eogs.dk Den 1. juni 2010 vedtog Folketinget den seneste lempelse af revisionspligten. Denne lempelse indebærer, at omsætningsstørrelsen er hævet fra 3 mio. kr. til 8 mio. kr. og balancesummen fra 1,5 mio. kr. til 4 mio. kr. Antal ansatte fastholdes uændret på 12 heltidsbeskæftigede. Efter lovforslaget vil det forsat gælde, at virksomheder, der besidder kapitalandele, og erhvervsdrivende fonde ikke kan fravælge revision uanset størrelse. Lempelsen træder i kraft den 1. januar ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Ved de tidligere evalueringer er der blevet identificeret følgende emner, som evalueringen bør omfatte: Opgørelse over antallet af virksomheder, der har fravalgt revision Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision Størrelsen af de faktiske besparelser ved lempelsen af revisionspligten Overholdelse af betingelserne for at undlade revision Risikoen for en forringet regnskabskvalitet Ulovlige aktionærlån Opgørelse over antallet af virksomheder, der pålægges revision Risikoen for tab af skatteprovenu ved en udvidelse af ordningen for revisionsfritagelse Ressourceforbruget til skattekontrollen Risikoen for øget økonomisk kriminalitet

2 2/13 I forbindelse med drøftelser med følgegruppen af evalueringen i 2009 blev det yderligere aftalt, at der skulle foretages en analyse/kortlægning af følgende problemstillinger: Opgørelse af, hvor mange tomme selskaber der er i stikprøven, herunder hvor mange af disse, der har fravalgt revision. Opgørelse af, hvor stor en andel af fejlene i forbindelse med fravalg af revision som alene er formelle fejl ved fravalget og ikke fejl, som skyldes, at selskabet ikke kan fravælge revision. I de følgende afsnit gives en redegørelse for de observationer, det har været muligt at foretage for regnskabsåret Denne evaluering følger op på de tidligere evalueringer, idet der nu er indsamlet erfaringer for regnskabsårene 2006, 2007 og Antal virksomheder der har fravalgt revision Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i samarbejde med SKAT fået foretaget en opgørelse af de selskaber, som har fravalgt revision. SKAT har foretaget et dataudtræk med baggrund i indtastede data i felterne i selskabsselvangivelsen. SKAT oplyser, at man for indkomståret 2008 modtog indberetninger fra i alt aktie- og anpartsselskaber (2007: ) har overfor SKAT angivet, at årsrapporten er uden revisorerklæring ( nej i felt 103), dvs. revisor er valgt fra (2007: ). Herudover har selskaber angivet, at de har fået en eller anden form for revisorbistand, men ikke egentlig revision (2007: 5.006). Samlet set har selskaber fravalgt revision (2007: ) virksomheder skønnes at have haft muligheden for at fravælge revision. Det svarer til, at 32,3 % af de virksomheder, der for regnskabsåret 2008 havde muligheden for at fravælge revision, har benyttet denne mulighed. 2. Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision Folketingets Erhvervsudvalg stillede i under behandlingen af lovforslaget om bl.a. revisionspligt spørgsmål om virksomhedernes kontakt til en revisor, hvis de fravælger revision. I forhold til regnskaberne for 2008 er der gennemført en stikprøve på 300 regnskaber, hvor revision er fravalgt. Stikprøven viser, at blandt de 1 Skæve regnskabsår er også medtaget, hvorfor der forekommer regnskaber for årene 2007/2008 og 2008/2009 også.

3 3/13 selskaber, der har fravalgt revision, har 7,6 pct. en erklæring om review eller regnskabsassistance fra en statsautoriseret eller registreret revisor i deres årsrapport. 13,0 pct. af årsrapporterne er udarbejdet på revisors brevpapir. Tabel 1: Ureviderede årsrapporter med anden assistance Revisionserklæring indsendt med regnskabet Årsrapporten er udarbejdet på revisors papir Omsætning i mio. kr. 0 - ½ mio ½ - 2 mio. 3 8 > 2 mio. 2 5 I alt I % af stikprøven 7,6 13,0 Andelen med revisorerklæring blandt de ureviderede regnskaber var for regnskabsåret 2007 på 30,6 pct. og i 2006 på 44,1 pct. I 2007 var 6,7 pct. af årsrapporterne udarbejdet på revisors brevpapir. 3. Størrelsen af de faktiske besparelser Den faktiske besparelse måles ved at gange størrelsen af det gennemsnitlige revisionshonorar for virksomheder i forskellige omsætningsintervaller med antallet af virksomheder, der benytter sig af muligheden for at fravælge revision. SKAT har oplyst en omsætningsfordeling af de virksomheder, der har fravalgt revision. Fra en undersøgelse af revisionshonorarer kender vi tal for priserne på revision. Undersøgelsen blev foretaget af Deloitte blandt 303 udvalgte virksomheders revisorer. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra november 2002 til april 2003, og priserne på honorarerne er prisfremskrevet. Den følgende tabel viser, hvordan de virksomheder, der har fravalgt revision, fordeler sig på størrelseskategorier. Samtidig vises gennemsnitspriserne for revision, tillagt omkostningen til den tid, der anvendes internt i virksomheden i forbindelse med en revision 2. 2 Iflg. AMVAB-målingen på årsregnskabsloven fra januar 2004 udgør de interne omkostninger (tidsforbrug) i virksomheden 23 pct. af den samlede omkostning til revision.

4 4/13 Tabel 2: Fordeling af virksomheder og omkostninger til revision Omsætning Fordeling af ureviderede virksomheder (%) Gennemsnitsomkostning til revision (kr.) 0-½ mio. 85,6 % ½-2 mio. 9,2 % mio. 3,6 % > 5 mio. 1,6 % I alt 100 % Med udgangspunkt i disse oplysninger kan det skønnes, at virksomhederne for regnskabsåret 2008 har fravalgt revision for mio. kr. (2007: mio. kr.). 4. Kontrol af betingelserne for at fravælge revision Iflg. årsregnskabsloven kan selskaber kun fravælge revision, hvis de opfylder visse betingelser. Dels skal de opfylde størrelsesgrænserne for balance, nettoomsætning og antal heltidsbeskæftigede. Dels må de ikke besidde kapitalandele i andre virksomheder og derigennem udøve betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. Hertil kommer en række oplysningskrav. For det første skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. For det andet skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, om virksomheden opfylder betingelserne herfor. Oplysningskravene om fravalg af revision betegnes i denne sammenhæng som de formelle oplysningskrav. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gennemgået 110 tilfældigt udvalgte regnskaber, hvor revision er fravalgt, uden at alle kravene er opfyldt. Gennemgangen viser, at det i langt de fleste tilfælde alene er de formelle oplysningskrav, der ikke er opfyldt i forbindelse med fravalg af revision. I et lille omfang er fravalget sket på et forkert grundlag, f.eks. pga., at virksomheden via kapitalandele har betydelig indflydelse på andre virksomheder, eller fordi størrelsesgrænserne i 135 ikke synes at være opfyldt (se tabel 5 for uddybning). Langt de fleste selskaber med ureviderede regnskaber opfylder således de grundlæggende betingelser for fravalg af revision, men samtidig har flere vanskeligt ved at opfylde de oplysningskrav ved fravalget, der er af mere formel karakter.

5 5/13 5. Regnskabernes kvalitet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget en omfattende analyse af, i hvilket omfang selskaberne overholder reglerne i årsregnskabsloven. Det er sket ved stikprøvevis at udtage og undersøge modtagne årsrapporter for at konstatere åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven. Med åbenbare overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare ved en umiddelbar gennemgang af årsrapporten. De åbenbare overtrædelser, som kan konstateres ved en umiddelbar gennemgang af årsrapporten, har primært karakter af formelle formkrav og manglende opfyldelse af oplysningskrav i fx årsregnskabets afsnit om anvendt regnskabspraksis. Disse fejl skyldes for det meste manglende kendskab til lovgivningens formkrav. De behøver derfor ikke betyde manglende opfyldelse af årsregnskabslovens overordnede krav om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det er dog en udfordring, at hele 9,6 % af de ureviderede regnskaber indeholder fejl, der udelukkende knytter sig til de formelle oplysningskrav vedrørende fravalget af revision. Styrelsen har udført kvalitetskontrol af i alt regnskaber. Regnskaberne er tilfældigt udvalgt. Stikprøven fordeler sig på følgende måde: 294 regnskaber fra virksomheder, der opfylder betingelserne for fravalg af revision, men som frivilligt har indsendt reviderede regnskaber 300 regnskaber fra virksomheder, der har fravalgt revision 299 regnskaber fra selskaber, der har kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på disses driftsmæssige eller finansielle ledelse, og som derfor ikke kan fravælge revision. 285 regnskaber fra B-selskaber, som ikke opfylder størrelsesbetingelserne for at fravælge revision. For disse stikprøver er opgjort antallet af fejl, hvor reaktionen har været enten at kræve omgående berigtigelse eller at forlange overtrædelserne berigtiget i årsrapporten for den efterfølgende periode. De overordnede resultater fra stikprøverne fremgår af nedenstående tabel.

6 6/13 Tabel 3: Fejl i årsrapporterne på alle B selskaber Kan fravælge revision Frivilligt reviderede regnskaber Kan ikke fravælge revision Andre B selskaber over størrelsesgrænserne Betydelig Har fravalgt indflydelse Fejl i % 26,5 41,3 (31,7) 34,1 20,7 Stikprøvestørrelse Usikkerhedsinterval +/- 2,48 +/- 1,91 +/- 1,13 +/- 2,95 Antallet af fejl er højere for selskaber, der har fravalgt revision, end for selskaber, der frivilligt eller tvunget har fået deres regnskaber revideret. Undersøgelsen viser, at der er fejl i 41,3 % af de selskaber, hvor revision er fravalgt. I 2007-regnskaberne var fejlandelen for de selskaber, som har fravalgt revision på 29,5 %. Når fejlprocenten i årsrapporterne med fravalgt revision korrigeres for mangler vedrørende de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalget, vil fejlprocenten være 31,7 %. De formelle oplysningskrav ved fravalg kan ikke være en fejl i de reviderede årsrapporter, hvorfor deres fejlprocent ikke skal korrigeres til sammenligning. Med en fejlprocent på 31,7 % i de årsrapporter, som har fravalgt revision, er fejlprocenten ikke væsentlig højere end for de årsrapporter, hvor der er foretaget revision. Der er 5,2 procentpoints forskel. Man kan tillige sammenligne kvaliteten af ureviderede regnskaber, alt efter om en revisor har udstyret dem med en review- eller assistanceerklæring. Til det formål har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen set nærmere på de 300 regnskaber for regnskabsåret 2008, som ikke er revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Andelen af fejl, som har resulteret i et krav om omgående berigtigelse eller påtale om at bringe forholdet i orden i kommende årsrapporter, fremgår af følgende tabel:

7 7/13 Tabel 4: Fejl i årsrapporterne fra virksomheder, som kan fravælge revision Har ikke fravalgt revision Har fravalgt revision Frivilligt reviderede regnskaber Ureviderede regnskaber med erklæring Regnskaber udarbejdet på revisors papir Regnskaber uden erklæring og ej på revisors brevpapir Fejl i % 26,5 34,7 (28,1) 38,4 (33,3) 42,4 (32,1) Stikprøvestørrelse Det fremgår af ovenstående tabel (som er en specifikation af tabel 3), at der er flere fejl blandt de årsrapporter, der er uden erklæring, end dem, som indeholder en erklæring fra en revisor. I parentes er angivet fejlandelen korrigeret for fejl i de formelle oplysningskrav ved fravalg af revision. Sidstnævnte fejltype udgør 9,6 %. De hyppigst forekommende fejl i ureviderede regnskaber kan henføres til, at de formelle oplysningskrav ved fravalg af revision ikke er opfyldt at årsregnskabet ikke indeholder de oplysninger om anvendt regnskabspraksis, som kræves efter 53 i årsregnskabsloven at noter mangler eller ikke er opstillet i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven at dirigentens underskrift mangler De hyppigst forekommende fejl i de reviderede regnskaber er manglende oplysninger i anvendt regnskabspraksis, manglende noteoplysninger samt manglende dirigentunderskift. I de reviderede regnskaber er der naturligt ikke fejl i de formelle oplysningskrav ved fravalg af revision. Det er som tidligere nævnt hyppigt forekommende, at selskaber, der fravælger revision, foretager formelle fejl i fravalget. Formelle fejl vil sige, at der mangler oplysninger om fravalget i årsrapporten. Det er en fejl, som kun kan forekomme i regnskaber med fravalgt revision, og som derfor vil forøge denne gruppe selskabers fejlprocent. Undersøgelsen viser, at 36,7 % af de virksomheder, der fravælger revision foretager fejl ved fravalget. Fejlene ved fravalg af revision kan opdeles i to:

8 8/13 1. Dem af ren formel karakter, det vil sige, hvor der mangler oplysninger, men selskabet opfylder kravene for at kunne fravælge revision. 2. De selskaber som ikke opfylder størrelsesgrænsen eller som ejer kapitalandele, og derfor ikke kan fravælge revision. Tabel 5: Fejl ved fravalg af revision: Antal Procent Virksomheden har fejl i de formelle oplysningskrav % Virksomheden opfylder ikke størrelsesgrænser % eller ejer kapitalandele % Tabel 5 viser, at 82 % af fejlene ved fravalg af revision skyldes, at ikke alle de formelle oplysningskrav er opfyldt. 18 % af fejlene ved fravalgene skyldes, at selskabets værdier er for store, eller at selskabet ejer kapitalandele. 3 Når det konstateres, at et selskab, som har fravalgt revision, er for stort eller ejer kapitalandele, bliver selskabet bedt om omgående berigtigelse, det vil sige, der skal indsendes en ny revideret årsrapport til styrelsen. Ved årsskiftet blev Erhvervs- og Selskabsstyrelsen klar med en ny digital løsning til indsendelse af årsrapporter for virksomheder i regnskabsklasse B (Regnskab 2.0 Basis). I løsningen er det muligt at danne og indsende sin årsrapport digitalt til styrelsen. Løsningen omfatter desuden på sigt regnskabsstatistik til Danmarks Statistik samt regnskabsdata til SKAT, således at alle regnskabsdata til myndighederne kan indsendes samlet én gang årligt, ét sted. Udover at løsningen er bygget op på en simpel og overskuelig måde, er der indbygget intelligens i løsningen, så bl.a. de informationer, som allerede er registreret, automatisk vises i løsningen. Herudover gives der i løsningen vejledning om reglerne for fravalg af revision med henblik på at undgå formelle fejl på området. Løsningen gør det altså nemmere at indberette regnskabsoplysninger og samtidig overholde de formelle krav. I forbindelse med lanceringen af digitale regnskaber vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen yderligere styrke informationen om, hvordan de typiske fejl kan undgås. 3 Bemærk, at der kan være andre fejl end de manglende formelle oplysningskrav i de 90 årsrapporter, som er opgjort i tabel 5.

9 9/13 6. Ulovlige aktionærlån Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i evalueringsperioden haft fokus på forekomsten af ulovlige aktionærlån, som styrelsen bliver opmærksom på bl.a. gennem stikprøveundersøgelser af regnskaber. Via gennemgangen af stikprøver har styrelsen fundet følgende antal ulovlige aktionærlån, udtrykt i procent: Tabel 6: Ulovlige aktionærlån Kan fravælge revision Kan ikke fravælge revision Frivilligt reviderede regnskaber Andre B selskaber over størrelsesgrænserne Betydelig Har fravalgt indflydelse Ulovlige A-lån i % 5,1 4,0 8,4 1,8 Stikprøvestørrelse Gennemgangen af stikprøven viser, at revisor oplyser om ulovlige aktionærlån i 5,1 % af de regnskaber, som bliver frivilligt revideret, mens der er fundet ulovlige aktionærlån i 4,0 % af de årsrapporter, hvor revision er fravalgt. 7. Tomme selskaber Ved følgegruppens evaluering af 2007 undersøgelsen blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvor mange af de, som har fravalgt revision, der er tomme selskaber. Tomme selskaber er karakteriseret ved ingen aktivitet. Rene investeringsselskaber er således ikke tomme selskaber. Der er foretaget en optælling af tomme selskaber i den tilfældigt udvalgte stikprøve. Ud af de årsrapporter, der er udvalgt, er 20 årsrapporter fra såkaldte tomme selskaber. Det svarer til 1,7 % af den samlede stikprøve. 18 af disse selskaber har fravalgt revision (2 får foretaget revision). Der er fejl i 5 af årsrapporterne, hvilket svarer til en fejlprocent på 25. Tomme selskaber præger således ikke analysens resultat. Samtidig kan det konstateres, at andelen af fejl for de tomme selskaber ikke er væsentlig lavere end for de øvrige selskaber. 8. Opgørelse over antallet af virksomheder der pålægges revision Der er i lovgivningen mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge revision af et ellers urevideret regnskab.

10 10/13 I henhold til 135, stk. 6, i årsregnskabsloven kan en virksomhed ikke fravælge revision, når virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforlæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens regnskab for det følgende regnskabsår revideres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens regnskab skal revideres, med op til 2 regnskabsår. Der har endnu ikke været eksempler på, at virksomheder er blevet pålagt tvungen revision efter 135, stk. 6 i årsregnskabsloven. Endvidere kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til 135, stk. 7, beslutte, at en virksomhed ikke kan fravælge revision for de to følgende regnskabsår, hvis styrelsen ved gennemgang af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen. I særlige tilfælde kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte at forlænge denne periode med yderligere et år. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har pålagt et mindre antal virksomheder tvungen revision efter 135, stk. 7. I forlængelse af lempelsen i 2006 af revisionspligten blev der indgået aftale med SKAT om for indkomståret 2006 og senere - at underrette Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om bødeforlæg, hvor et selskab eller dets eneejer accepterer et bødeforlæg for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Aftalen omfatter også underretning om domme, hvor et selskab eller dets eneejer er blevet dømt for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen for indkomståret 2006 og frem. Vedtagelse af en bøde eller en afgørelse ved domstolene ligger sidst i et længerevarende forløb, et forløb hvor SKAT først skal finde og rette de ansvarspådragende fejl, og hvor selskabet kan vælge at klage over afgørelsen. Indtil nu er der sket underretning om et mindre antal sager, hvor selskaber har accepteret bødeforlæg fra SKAT. Endvidere skal det nævnes, at i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens stikprøve af selskaber, hvor revision er fravalgt, har Rigspolitiet oplyst, at kun ét af disse selskaber har accepteret bødeforlæg eller som led i en straffesag er blevet dømt for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen inkl. bogføringslovgivningen, eller skatte- og afgiftslovgivningen, herunder toldlovgivningen. Denne sag blev indledt primo Endelig er der løbende en del selskaber, der har fravalgt revision, men som ikke opfylder betingelserne herfor, og derfor får deres regnskab returneret med pålæg om, at det skal revideres. 9. Skatteprovenu, skattekontrol og økonomisk kriminalitet Indsatsen overfor selskaber gennemføres efter Den bærende strategi, der viderefører principperne fra SKATs indsatsstrategi. Udgangspunktet

11 11/13 er, at langt de fleste ønsker at efterleve reglerne, og at en betydelig del af de, der overtræder reglerne, gør det på grund af mangel på kendskab til reglerne i højere grad end af ond vilje. Dette er også tilgangen til selskaber, der har fravalgt revision af deres regnskab. Den bærende strategi forøger fleksibiliteten i SKATs tilrettelæggelse af arbejdet. Indsatsen tilrettelægges på baggrund af en afvejning af risiko og væsentlighed, og med udgangspunkt i analyser heraf opnår SKAT at kunne gå målrettet efter modspillerne. Der differentieres mellem de værktøjer, der sikrer bedst effekt i forhold til medspillerne (vejledning, digitale løsninger mv.) og modspillerne (kontrol, straf mv.). Den bærende strategi har fokus på, hvilken effekt indsatsen har på regelefterlevelsen og det samlede skatte- og afgiftsprovenu. Effekten vurderes og måles ud fra de indsatsprojekter mv., som afvejningen af risiko og væsentlighed giver grundlag for at gennemføre. Undersøgelse af regelefterlevelse - compliance undersøgelser Graden af regelefterlevelse undersøges i de såkaldte compliance undersøgelser med tilfældig udvælgelse af selskaber til gennemgang og kontrol af deres skatteafregning. I forhold til indkomståret 2008 er der iværksat en undersøgelse, der omfatter ca. 850 selskaber, og som følger op på den tilsvarende undersøgelse vedrørende indkomståret Selve kontrollerne blev afsluttet ultimo 2010, og undersøgelsen er i en analysefase, der forventes afsluttet i juni Landsdækkende og regionale indsatsprojekter Der er færdiggjort et lokalt indsatsprojekt (pilotprojekt), der har undersøgt skatteafregningen hos udvalgte selskaber med forbehold eller supplerende oplysninger i årsrapporten. Pilotprojektet viste, at forbeholdene/de supplerende oplysninger ofte havde sammenhæng til fejl i opgørelsen af skattepligtig indkomst men også, at en del selskaber fejludfyldte i selvangivelsen omkring indholdet i revisorerklæringen, og som konsekvens heraf er det besluttet at igangsætte en landsdækkende indsats i Udvælgelsen til indsats vil have fokus på forbehold eller supplerende oplysninger om overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Men andre forbehold eller supplerende oplysninger, fx om overholdelse af selskabslovgivningen, vil også indgå og med inddragelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 4 Undersøgelsen og resultatet af den er beskrevet i evaluering af 8. december 2009.

12 12/13 Til indsatsen forventes udvalgt ca selskaber. Indsatsen er tilrettelagt på den måde, at der først sendes et brev til de udvalgte selskaber med anmodning om en tilbagemelding på, om forholdet, der er afgivet forbehold eller supplerende oplysninger om, er bragt i orden, og hvilke initiativer, der er gennemført. Selskaber, der ikke besvarer brevet, vil blive kontrolleret, medens indsendte besvarelser vil blive undersøgt. Formålet med indsatsprojektet er overordnet, at: nedsætte antal af forbehold fejl i angivelser rettes og indbetales at fejl i indgivne selvangivelser rettes og helst af selskabet selv, at forbedre vejledningen, så selskaberne nemmere kan udfylde selvangivelsen rigtig nedsætte antallet af ulovlige aktionærlån Indsatsprojektet forventes afsluttet ultimo Der er endvidere igangsat et lokalt indsatsprojekt (pilotprojekt) i SKAT Midtjylland mod selskaber, der har fravalgt bistand fra en revisor, eller har modtaget bistand fra en anden revisor end en statsautoriseret/registreret revisor, der har fået revisorbistand til udarbejdelse af årsrapporten, men selv har opgjort den skattepligtige indkomst, der er selvangivet Pilotprojektet tager afsæt i oplysninger, som selskaberne har afgivet i selvangivelsen for indkomståret 2008, og er startet op med et brev til ca. 800 selskaber uden revisorbistand med information om risikoen for fejl og om, at SKAT Midtjylland i 2010 og 2011 vil gennemføre kontrol. Sigtet med brevet er at give selskaberne mulighed for at indhente nødvendig hjælp fra enten revisor eller SKAT, før selvangivelsen for indkomståret 2009 indgives. Kontroldelen af pilotprojektet vil tage udgangspunkt i selvangivelser for indkomståret 2009 og forventes at omfatte ca. 300 selskaber. Kontrollen påbegyndes pr. 1. september 2010 og forventes afsluttet ultimo Formålet med pilotprojektet er, at reducere mængden af fejl i årsregnskab, opgørelse af den skattepligtige indkomst samt i angivelser på andre område så som moms, A-skat mv. at belyse, om der er branchemæssige tendenser i fravalget af revisorbistand, og

13 13/13 at få et grundlag for at vurdere, om der er behov for en landsdækkende indsats på området Med henvisning til ovenstående ses, at det midtjyske indsatsprojekt er opdelt i 2 dele. Den første del vedrører vejledning, hvor SKAT har udsendt et informationsbrev til ca. 800 selskaber, og den anden del består af kontrol af en del af selskaberne, hvor der ses på om selskaberne overholder skatte- og afgiftslovgivningen. Endvidere ses om fravalg af revisorbistand er branchebestemt. 10. Risikoen for øget økonomisk kriminalitet Til belysning af risikoen for øget kriminalitet som en konsekvens af muligheden for fravalg af revision har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) i august 2010 gennemgået straffesager behandlet af SØK i perioden fra januar 2009 til 1. august SØK har endvidere gennemgået underretning modtaget på hvidvaskningsområdet, navnlig med fokus på konsekvensen af revisorers underretningspligt. Det kan på grundlag af undersøgelsen konstateres, at SØK ikke har haft traditionelle straffesager, som involverer virksomheder, der har fravalgt revision. Dog har SØK modtaget fire underretninger fra revisorer vedrørende eventuel hvidvaskning af udbytter fra strafbare forhold og finansiering af terrorisme. Det er herefter SØKs opfattelse, at den lempede revisionspligt ikke har medført en øget kriminalitet inden for den traditionelle økonomiske kriminalitet. Med hensyn til imødegåelse af hvidvaskning af udbytter fra strafbare forhold, har det en vis konkret betydning, at lovgivningen pålægger revisorer en indberetningspligt til Hvidvasksekretariatet i SØK. Omfanget af en eventuel øget hvidvaskning muliggjort af den lempede revisionspligt, er det dog ikke muligt at fastlægge.