Stress - et samspil mellem ydre og indre faktorer

Transkript

1 Stress - et samspil mellem ydre og indre faktorer Ill Stress. istock Photo, Guillermo Perales Gonzalez. Den amerikanske stressforsker Richard S. Lazarus har en psykologisk definition på stress. Ifølge ham er stress et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer. Som noget meget vigtigt siger definitionen, at vores vurdering af en situation er helt afgørende for, hvor belastende og dermed stressende den er for os. Om et menneske bliver stresset kan med andre ord ikke blot afgøres på baggrund af de ydre udfordringer, en person står overfor, men må også ses i lyset af, hvordan personen selv fortolker eller vurderer udfordringerne, og det er igen afhængig af personens forskellige egenskaber og ressourcer. 1

2 LIVSFORANDRING Stress -score LIVSFORANDRING Stress- Score 1. Ægtefælles død Større ændringer i ansvar 29 på arbejdspladsen 2. Skilsmisse Søn eller datter forlader 29 hjemmet 3. Separation Problemer med 29 svigerfamilien 4. Fængselsstraf Bemærkelsesværdig 28 personlig præstation 5. Et nært familiemedlems Ægtefælle får/mister 26 død arbejde 6. Egen sygdom eller skade Begynder eller afslutter 26 uddannelsesforløb 7. Giftermål Større forandringer i 25 bosituation 8. Afskedigelse Større forandringer af 24 vaner/livsstil 9. Pensionering Problemer med chefen Fyring Forandringer i arbejdstid 20 eller arbejdsforhold 11. Ændringer i et Flytning til nyt sted 20 familiemedlems helbred 13. Seksuelle problemer Ændringer i dine 19 fritidsaktiviteter 14. Familieforøgelse Ændringer i religiøse 19 aktiviteter 15. Ændringer i firmaet Ændringer i sociale 18 aktiviteter 16. Ændringer i ens Mindre gældsstiftelse 17 økonomiske situation 17. En nær vens død Ændringer i sovevaner Nyt arbejde Ændringer i antallet af 15 familieaktiviteter 19. Ændringer i Ændringer i spisevaner 15 uoverensstemmelser hjemme 20. Større gældsstiftelse Ferie Tilbagebetaling af større Jul 12 gæld 43. Mindre lovovertrædelse 11 Ill Holmes og Rahes sociale belastningsskala fra

3 Ydre faktorer: livsforandringer og daglige gener Nogle stressforskere har interesseret sig for, hvordan bestemte livsforandringer kan skabe stress. Amerikanerne Holmes og Rahe spurgte i 1967 en stor gruppe af mennesker, hvor vanskeligt det ville være for dem at skulle mestre eller klare bestemte livsforandringer. På baggrund af svarene opstillede de en såkaldt Social tilpasningsskala (se ill. 23.3), hvor de forskellige forandringer blev indplaceret efter hvor belastende, de blev anset for at være. I nogle af de undersøgelser, der blev foretaget med skalaen, fandt Holmes og Rahe, at personer, der i løbet af 12 måneder oplevede livsforandringer svarende til 300 point eller derover havde en signifikant højere risiko for sygdom, end dem der scorede mindre end 300 point. Store eller tilstrækkelig mange livsforandringer inden for kort tid kan med andre ord forårsage en helbredstruende form for stress. Læg mærke til, at skalaen ikke blot indeholder negative livsforandringer som skilsmisse og ægtefælles død, men også positive livsforandringer som personlige succesoplevelser og mere dagligdags livsforandringer som ferie eller ændring af sovevaner. Livsforandringer i det hele taget kan være stressende, fordi de indeholder nye krav og udfordringer, som den enkelte må tilpasse sig til. Andre forskere har peget på, at der rent faktisk er mange daglige gener i vores tilværelse, der også kan opleves som stressende. De kan umiddelbart fremtræde som mindre betydningsfulde sammenholdt med de største af livsforandringerne i skemaet ovenfor, men i længden, og hvis der er tilstrækkelig mange af dem, kan de også blive alvorlige stress-faktorer. Der kan f.eks. være tale om vægtproblemer, husarbejde, komme for sent, ting der bliver væk, bilkøer, togforsinkelser, larm og meget andet. LIDER JEG AF STRESS? Jeg lider i perioder af hovedpine, søvnbesvær og svimmelhed. Ind imellem får jeg hjertebanken og ryster på hænderne. Jeg har tre børn på 2, 6 og 8 år, og er påbegyndt uddannelse indenfor IT. Min mor døde af leverkræft i sommers, jeg havde plejeorlov til hende. Selv tror jeg, at jeg har haft for meget om ørerne i længere tid, men er naturligvis også nervøs for en evt. sygdom. Jeg er gift med børnenes far og har derfor masser af hjælp i ham, alligevel føler jeg aldrig jeg har tid, overskud til mand, børn, skole, familie osv. Jeg er altid meget træt men sover alligevel ikke godt. I dag fik jeg det virkeligt skidt med svimmelhed, rysten og følte nærmest at jeg gjorde alt i trance. Nu har jeg hvilet lidt og fået en rom/cola det var afslappende, og jeg har det nu lidt bedre. Jeg har ikke noget alkoholproblem, men alligevel virkede en drink beroligende på mig. Kan det være stress/dårlige nerver, angstsymptomer, siden jeg føler vejrtrækningsbesvær og hjertebanken, eller evt. andet? Jeg håber meget at få et svar, da jeg ellers har et ganske godt liv, og simpelthen glæder mig til at blive mig selv igen. Netdoktor.dk,

4 Ydre faktorer: stress på arbejdet Der er mange forhold på en arbejdsplads, der kan medvirke til at skabe stress hos medarbejderne. Et helt centralt forhold er ofte selve de krav, medarbejderne stilles overfor. Er der mange af dem, er de særligt belastende, og er de afpasset efter medarbejdernes kvalifikationer? Her følger en oversigt over de forskellige krav, en medarbejder kan møde på sin arbejdsplads. I den konkrete arbejdssituation vil der ofte være tale om krav, der går på tværs af oversigtens inddeling. De kognitive krav (tænkning) omfatter det at tage beslutninger, få nye ideer, kunne sætte sig ind i nyt stof og nye rutiner, have mange bolde i luften på en gang, huske meget på en gang. Også krav til læsefærdigheder, skriftlig og mundtlig formuleringsevne, regnefærdigheder og sprogkundskaber indgår blandt de kognitive krav. De perceptuelle krav (opmærksomhed) omfatter blandet andet krav til at opfatte sanseindtryk, krav til nøjagtighed og præcision, krav til at iagttage og aflæse en situation og krav til at kunne koncentrere sig. De perceptuelle krav er ofte store i forbindelse med kontrolrumsarbejde, håndværksarbejde, chaufførarbejde, arbejde med mennesker og lignende. De emotionelle krav (følelser) omfatter blandt andet krav om at kunne omgås kolleger, kunder eller klienter med anderledes social eller kulturel baggrund, at kunne leve sig ind i deres situation og vise empati. De omfatter desuden det at kunne håndtere følelsesmæssigt belastende situationer, f.eks. pressede, utrygge eller risikofyldte situationer med klienter eller kunder, der er aggressive, hvor det ofte handler om at skulle holde følelserne tilbage, at kunne skjule og kontrollere dem. Det kunne også handle om at skulle omgås en besværlig leder. De emotionelle krav er ofte store i forbindelse med servicearbejde, herunder arbejde inden for social-, sundheds- og uddannelsessektoren, og indebærer, som vi senere skal se, en risiko for det, der er blevet kaldt udbrændthed. De manuelle og motoriske krav omfatter blandt andet krav om at kunne udføre de nødvendige arbejdsbevægelser i forbindelse med bestemte arbejdsfunktioner. Evnen til at kunne omstille sig til nye arbejdsbevægelser. De manuelle og motoriske krav retter sig således især mod den enkeltes fysiske formåen og udholdenhed. Store manuelle og motoriske krav møder man ofte i forbindelse med det traditionelle industriarbejde. De kvantitative krav er endelig de krav, der omfatter mængden af arbejde i forhold til tid, der er sat af til at nå det, altså krav der vedrører tidspres, arbejdspres, deadlines m.v. 4

5 Til alle disse krav føjer sig desuden en hel række andre forhold, såkaldte stressorer, som ligeledes kan være med til at skabe stress på arbejdspladsen. Man kan her skelne mellem psykologiske stressorer, som mobning og chikane på arbejdspladsen, konflikter, manglende kontrol med og forudsigelighed i arbejdet, uklar jobbeskrivelse, kedsomhed, manglende mening med arbejdet, manglende social støtte fra kolleger og ledelse, ændringer i ansvarsområde, mangel på løn og anerkendelse, der står mål med ens indsats. Fysiske stressorer som kulde, varme, støj, fugtighed, lang arbejdstid, få pauser, mange mennesker m.m. Biologiske stressorer som smerte, arbejdspres, forgiftning m.m. Flere arbejdsmiljøundersøgelser har kunnet vise, at især medarbejdernes mangel på kontrol over deres arbejdssituation kan være med til at skabe stress. Det kan illustreres ved at anvende den såkaldte krav-kontrolmodel, som den amerikanske arkitekt Robert Karasek og den svenske stressforsker Töres Theorell har udviklet. Modellen opererer med to dimensioner, krav og kontrol, og skelner dels mellem om man er udsat for høje eller lave krav i arbejdssituationen, dels mellem om man har en høj grad af kontrol eller en lav grad af kontrol med situationen. Kombinationen giver en model, der består af fire forskellige tilstande, Jo mere man bevæger sig diagonalt mod højre i modellen og udsættes for både høje krav og manglende muligheder for kontrol, jo mere risiko er der for at udvikle stress, sådan som flere undersøgelser kan bekræfte. Jo mere man derimod bevæger sig diagonalt mod venstre i modellen, jo større er sandsynligheden for at finde trivsel i sin arbejdssituation. De store krav behøver tilsyneladende ikke at være et problem, hvis blot man har overblik eller kontrol over sin arbejdssituation. Karasek og Theorells ide med modellen var egentlig ikke, at den skulle bruges til at pege på det stresssende arbejde. Den skulle derimod vise, hvad der skabte trivsel og dermed var det gode arbejde. Det finder man netop ved at gå ud af diagonalen mod venstre, hvor der bliver stillet krav til medarbejderen, så vedkommende kan udnytte sine evner og kvalifikationer, samtidig med at han selv har kontrol over sit arbejde. 5

6 Ill Krav-kontrol model. Indre faktorer Stress er ikke blot bestemt af ydre faktorer, af det man kunne kalde objektive belastninger i en situation, men er også bestemt af indre faktorer, dvs. af den måde, den enkelte oplever og fortolker situationen på og af de ressourcer, vedkommende har til at mestre den. To mennesker kan således opleve problemer i familien eller nye krav på jobbet vidt forskelligt. Den ene oplever det måske som yderst belastende, mens den anden ikke påvirkes nævneværdigt af det eller ligefrem oplever de nye krav på jobbet som en udfordring. Gennem årene har mange psykologer forsøgt at nærme sig en forståelse af de oplevemåder, de træk eller den adfærd, der gør, at nogle mennesker ikke trives med særligt store belastninger og udfordringer, mens andre gør. Høegh-Olesen skelner således mellem det, vi kan kalde den forsigtige type og den risikovillige type. Den første ser nye og ukendte fænomener som noget, man skal være på vagt overfor og kun forsigtigt nærme sig. Det er en type, der søger struktur og orden i sin dagligdag. Den anden er langt mere opsøgende og nysgerrig i forhold til nye og ukendte fænomener. De ses som en mulighed og ikke som en potentiel fare. Sker der nu forandringer på jobbet, kommer den forsigtige type let til af føle, at han mister kontrollen over situationen, og han føler sig måske som et offer for det der sker, mens den risikovillige type derimod oplever forandringerne som en udfordring og ser nye muligheder i dem. 6

7 Hvorfor der er så store forskelle på, hvordan mennesker oplever en situation, har mange forklaringer. Det kan skyldes erfaringer i opvæksten, der har gjort det ene menneske mere forsigtigt end det andet, og det kan skyldes medfødte træk, der gør, at man hurtigt overbelastes af for mange og ukendte stimuli. Høegh-Olesen taler om, at menneskers optimale stimulationsniveau (OSN) varierer meget. Hvad den ene kan føle som en voldsomt stressende mængde stimuli, kan den anden opleve som en stimulerende udfordring. Imidlertid kan man også tale om tilvænning til flere og flere stimuli. Unge, der fra tidligt af har vænnet sig til den travle puls i det senmoderne samfund og til de hurtigere former for interaktion og kommunikation, de nye medier muliggør, har ofte lettere ved at klare forandringer og skift i arbejdet, end ældre, der ikke fra tidligt af er blevet vænnet til den hurtige puls. Det skal dog også med, at det bestemt ikke altid er den forsigtige type eller mennesket med et lavt stimulationsbehov, der alene risikerer at udvikle stress. Meget entusiastiske og risikovillige medarbejdere eller ledere, der elsker fart og nye udfordringer de såkaldte ildsjæle kan også komme i risikozonen for at udvikle stress. Jo mere engageret man er i sit arbejde, jo mere spændende det er, jo mere investerer man af sig selv, og jo mere presser man måske sig selv og glemmer de nødvendige pauser. Inden for den såkaldte attributionsteori taler man om, at mennesker benytter sig af forskellige forklaringsstile med hensyn til, hvordan de forklarer, hvorfor forskellige hændelser sker. Ofte er de forklaringsstile, vi benytter helt ubevidste. Blandt andet har man set på de forklaringsstile, vi benytter, når vi skal forklare, hvorfor vi i forskellige situationer får problemer. Her har psykologen Martin Seligman fundet, at nogle har en særlig pessimistisk forklaringsstil og benytter sig af interne, stabile og globale forklaringer. Oplever jeg f.eks., at arbejdsopgaverne hober sig op på mit bord, kan jeg se pessimistisk på det og forklare det med (intern), at jeg ikke er effektiv nok, at (stabil) det kan man ikke gøre noget ved, og at (global) sådan er det altid for mig på alle områder af mit liv. Andre har derimod en mere optimistisk forklaringsstil og ser problemer som eksterne, ustabile og specifikke. De mange arbejdsopgaver, der hober sig op, er (eksterne) ikke mit men ledelsens problem, det er (ustabil) noget, der kan gøres noget ved, og (specifik) det angår i øvrigt ikke mit øvrige liv, men kun denne specifikke situation. Flere psykologer peger på, at den pessimistiske forklaringsstil kan skabe grobund for depressioner, og den kan også hvilket er aktuelt i denne sammenhæng betyde, at mennesker har svært ved at håndtere stressede situationer (Zachariae, 7

8 2003). Baggrunden for de to forskellige forklaringsstile kan ligge i forskellige erfaringer og opvækstvilkår, men også i medfødte forhold. Den pessimistiske forklaringsstil har desuden forbindelse til det, psykologen Martin Seligman kalder indlært hjælpeløshed. Ill Stressmodel. Oplevelse af sammenhæng (OAS) I bogen Helbredets mysterium forsøger forfatteren Aaron Antonovsky ( ), der var professor i medicinsk sociologi i Israel, at besvare spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker overvinder modstand, kriser, stress og voldsomme begivenheder uden at blive syge. Han har altså i første omgang ikke fokus på, hvad der gør folk syge, men på hvad der gør, at nogle forbliver raske under selv vanskelige vilkår. Her er Antonovsky på linie med den humanistiske psykologi. Hvad er det for modstandsressourcer nogle mennesker har, spørger han? Og hans svar er, at menneskers modstandskraft beror på deres oplevelse af sammenhæng (OAS). Denne oplevelse af sammenhæng bygger igen på, at man oplever tilværelsen som begribelig, håndterbar og meningsfuld. 8

9 Ifølge Antonovsky er vi mennesker hele tiden udsat for stressorer. Skal vi imødegå dem, uden at det går ud over helbredet, hedder jokeren OAS. Har vi en stærk OAS, vil det give os ressourcer til at klare de udfordringer, vi står overfor uden at gå ned med stress eller blive syg. Har vi omvendt en svag OAS øger det omvendt sandsynligheden for, at vi får svært ved at klare belastningerne, og at det går ud over vores helbred. Vi vil se på de tre komponenter i OAS. Begribelighed handler om, at vi oplever de indre og ydre stimuli (herunder konflikter) som forståelige og sammenhængende i stedet for som kaotiske og uforklarlige. Den, der har en stærk følelse af, at verden er begribelig, forventer, at de oplevelser, han vil komme ud for i fremtiden, også dem der kommer som en overraskelse, og dem der er ubehagelige, vil kunne indpasses i en sammenhæng og forklares. Ifølge Antonovsky lægges grunden til oplevelsen af begribelighed i en opvækst præget af forudsigelighed og kontinuitet. Oplever barnet sin tilværelse som forudsigelig, opbygger det ganske enkelt en tillid til, at verden er et begribeligt sted at være. Håndtérbarhed vil sige, at man oplever, at der er ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man bliver stillet overfor af de stimuli, man bombarderes med. Ressourcerne kan her være ressourcer, man selv har kontrol over og selv er i besiddelse af, eller det kan være ressourcer, der kontrolleres af en anden en ægtefælle, en ven, kollega, en gud, en partileder, en læge osv. som man stoler på og har tillid til. Jo stærkere ens oplevelse af håndtérbarhed er, jo mere føler man ikke, at man er et offer for tilfældige omstændigheder, eller at livet hele tiden behandler en uretfærdigt. Grunden til oplevelsen af håndtérbarhed lægges igen i de tidlige år som følge af, at man udsættes for passende krav, belastninger og forventninger af omgivelserne, som man erfarer, at man kan klare og er i stand til at leve op til. Meningsfuldhed handler om at være involveret og engageret i det, man laver, og meningsfuldheden er tit og ofte tæt knyttet til, at det man laver er socialt værdsat af andre. Den betyder, at man føler, at de krav, tilværelsen stiller en overfor, er værd at investere energi i, at de er udfordringer, man glæder sig over, i stedet for byrder, man heller ville undvære. Det betyder ikke, siger Antonovsky, at man glæder sig over en krise eller en meget stressende situation, men at man villigt tager udfordringen op, fordi den giver mening, eller fordi man er fast besluttet på at finde en mening med den og klare sig igennem den. Man kan tydeligt høre, hvordan Antonovsky her er præget af den eksistentielle psykolog Viktor Frankl, der siger, at mennesker formår at finde mening i selv vanskelige situationer. Men Antonovsky går et skridt videre og mener, at troen på, at man kan finde mening i tilværelsen, ofte lægges tidligt i barndommen og har at gøre med, at man har fået medbestemmelse, at man har oplevet at kunne påvirke og få indflydelse på sine 9

10 omgivelser og at andre har set en som betydningsfuld. Ifølge Antonovsky er de tre komponenter i OAS uløseligt forbundet, men man kan godt forestille sig situationer, hvor et menneske er placeret højt med en eller to komponenter og lavere med de andre. Her peger han på, at oplevelsen af meningsfuldhed er det mest afgørende. Har man den, vil ens engagement og hele indstilling betyde, at man aktivt forsøger at begribe det, man er i færd med og finde ressourcer til at klare det. Ser man omvendt ingen mening i det, man laver, vil man hurtigt miste forståelsen for det og kontrollen over de ressourcer, man har. Oplevelsen af meningsfuldhed er netop den helt afgørende motiverende faktor. Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed. Passende krav og belastninger lægger grunden til håndtérbarhed. Medbestemmelse i resultatet lægger grunden til meningsfuldhed. 10