Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aalborg

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aalborg 1

2 Indhold Indledning Beskæftigelsespolitiske mål for Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Aalborg i Lokale udfordringer i forhold til de beskæftigelsespolitiske mål Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Øvrige udfordringer for Jobcenter Aalborg i Rettidighed Sygedagpenge Strategi og mål for den borgerrettede indsats Flere unge skal have en uddannelse Færre på førtidspension Tidlig og effektiv indsats skal fortsat forebygge førtidspensioner Særligt om revalidering Rehabiliteringsteams og ressourceforløb Indsatsen for dagpengemodtagere, herunder langtidsledige Tidlig og effektiv rådgivning Tilbud om opkvalificering Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Brug af andre aktører Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Nedbringelse af antallet af sygedagpengeforløb Indsats over for borgere med handicap Indsatsen for flygtninge og indvandrere Strategi og mål for den virksomhedsvendte indsats Virksomhedsservice Virksomhedsplaceringer for jobcentrets målgrupper Det brede samarbejde om vækst i Aalborg

3 Indledning Beskæftigelsesplanen for 2014 er Jobcenter Aalborgs plan for, hvordan udfordringerne på beskæftigelsesområdet i 2014 skal mødes. Efter at den økonomiske udvikling siden 2008 har været præget af tilbagegang og stagnation som følge af finanskrisen, er der nu tegn på at økonomien er i bedring, og der forventes i de kommende år en forbedring af den økonomiske vækst, beskæftigelsen samt et fald i ledigheden. I Økonomisk Redegørelse fra maj 2013 forventes i 2013 en vækst i BNP på 0,5 % og i 2014 en vækst på 1,6 %. Samtidigt forventes ledigheden at stige frem til midten af 2013, hvorefter der forventes et fald som følge af fuld indfasning af dagpengereformen og en stigende beskæftigelse. Regeringen har netop fremlagt forslag til justeret indfasning af dagpengereformen, der indebærer en forlænget særlig uddannelsesordning i resten af 2013 og at en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse træder i kraft i I 2013 forventes der ifølge Økonomisk Redegørelse gennemsnitligt at være bruttoledige, hvilket i 2014 forventes at være faldet til , svarende til et fald på 5,8 % i Der forventes i 2014 en stigning i beskæftigelsen på personer. Det bemærkes, at konjunktursituationen fortsat er noget usikker. Forventningerne er således mere positive end i de seneste år, og Jobcenter Aalborg ser derfor med afdæmpet optimisme på mulighederne for at opnå gode resultater i Dels fordi der er udsigt til stigende vækst og beskæftigelse på landsplan, men også fordi Aalborg på mange måder er kommet godt igennem en omstilling fra afhængighed af få, store produktionsvirksomheder og i stedet har fået en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder inden for mange forskellige brancher og dermed mindre konjunkturfølsomhed. Men det er samtidigt en udfordring, at nogle grupper har svært ved at drage fordel af udviklingen, herunder de langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere. Udgangspunktet for beskæftigelsesplanen er fortsat, at beskæftigelsesindsatsen i sig selv ikke kan skabe nye job, men kan opkvalificere ledige, hjælpe ledige ud i ubesatte stillinger, og medvirke til at fastholde sygemeldte i deres job. Desuden forudsætter implementeringen af beskæftigelsesplanen et bredt samarbejde med alle relevante parter i Aalborg Kommune for at kunne nå planens mål. Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne, Aalborg Universitet, Erhvervsafdelingen, a-kasser m.fl forventes at blive præget af implementeringen af kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar Udmøntningen heraf bliver central for indsatsen i Beskæftigelsesplanen er udarbejdet efter Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon herfor. Beskæftigelsesplanens mål vil efter vedtagelsen blive omsat i konkrete målstyringsaftaler for enhederne ved Jobcenter Aalborg. 3

4 1. Beskæftigelsespolitiske mål for 2014 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske mål, som efter beskæftigelsesministerens vurdering kræver jobcentrenes særlige fokus. For 2014 er udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 4

5 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Aalborg i 2014 I dette afsnit beskrives Jobcenter Aalborgs væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Lokale udfordringer i forhold til de beskæftigelsespolitiske mål Det bliver generelt en udfordring i de kommende år, at der som følge af den demografiske udvikling, udviklingen på arbejdsmarkedet og en række store anlægsprojekter (fx det nye sygehus), kan forventes mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for visse sektorer (fx faglærte). Der er derfor behov for, at alle, der kan bidrage på arbejdsmarkedet, udnytter deres kvalifikationer og opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Aktuelt er det dog en udfordring, at mange unge ikke kommer i beskæftigelse. Beskæftigelsen har i Aalborg Kommune været relativt stabil siden finanskrisens start og med en stigning i det seneste år. For borgere i Aalborg Kommune har der dog været et fald i antallet af beskæftigede, men en relativt uændret arbejdsstyrke. I de kommende år forlader mange med en kompetencegivende uddannelse og faglærte arbejdsmarkedet. Det er en udfordring for jobcentret at sikre, at der ikke som følge heraf opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet. Aalborg har som storby visse særlige udfordringer i forhold til resten af Nordjylland (anderledes demografi, flere uddannelsessøgende mv.) og det er derfor Jobcenter Aalborgs vurdering, at ledigheden i Aalborg ikke kan forventes at falde med helt samme takt som i resten af Nordjylland Flere unge skal have en uddannelse Antallet af unge på offentlig forsørgelse er i Aalborg relativt lavt, men har været stigende siden finanskrisen. Det er især blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, at der har været en stigning. Aalborg er en uddannelsesby med universitet og mange uddannelsesinstitutioner og den eneste storby i Nordjylland med de muligheder og udfordringer det giver. Generelt ligger Aalborg under landsgennemsnittet i forhold til andelen af unge-gruppen på overførselsindkomster (kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og sygedagpenge), mens der i perioder er en højere andel af unge, der er på dagpenge. En udvikling, der også ses i byer som Århus og Odense. Det hænger blandt andet sammen med, at mange dimittender har svært ved at få job og derfor modtager dagpenge. Flere unge søger ind på uddannelserne, hvilket ifølge uddannelsesinstitutionerne ofte blandt de lidt ældre elever fører til øget frafald. Det er en fortsat udfordring i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning at styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelse, blandt andet ved hjælp af mentorstøtte. Desuden er det en udfordring, at mange un- 5

6 ge på erhvervsuddannelserne har svært ved at få en praktikplads og færdiggøre deres uddannelse, samtidig med at der bliver mangel på faglærte på lang sigt. Disse udfordringer kommer i endnu højere grad i fokus i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen, som for især de unge sætter fokus på uddannelse som vejen til at komme i beskæftigelse. Arbejdet med at koordinere unge-indsatsen i Aalborg Kommune fortsætter i unge-strategiens ledergruppe Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcenter Aalborg har en lavere andel af befolkningen på førtidspension end de øvrige store byer. Hvis Jobcenter Aalborg lå på klyngens gennemsnitlige niveau for andel af befolkningen på førtidspension ville der være 185 fuldtidspersoner flere på førtidspension i Aalborg Kommune. De yngre har hidtil oftest fået tilkendt førtidspension som følge af psykiske diagnoser, mens ældre i højere grad for tilkendt førtidspension som følge af aldersbetingede lidelser eller nedslidning på arbejdsmarkedet. Jobcenter Aalborg har fortsat en række udfordringer i forhold til antallet af tilkendelser af førtidspension også efter implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. Jobcenter Aalborg har i de seneste år kraftigt fået reduceret antallet af langvarige sygedagpengesager, men der er fortsat et stort antal langvarige kontanthjælpssager, hvor den ledige blandt andet har psykiske problemstillinger. Mange af disse borgere vil nu typisk skulle i et ressourceforløb. Udviklingen med tilkendelser af førtidspension skal derfor fortsat følges tæt. Den aktive indsats for at begrænse tilgangen til førtidspension vil fortsat bestå i en tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere og aktivering af kontanthjælpsmodtagere der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Samtidigt er der også behov for en indsats i forhold til at etablere flere fleksjobs, så ledige med en restarbejdsevne har mulighed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes På grund af den generelle afmatning i økonomien i de seneste år, er mange ledige blevet langtidsledige (langtidsledighed = ledig minimum 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger). Og med afkortningen af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningsperioden er mange forsikrede ledige faldet ud af dagpengesystemet. En del af de der falder ud vil i 2014 enten få den særlige uddannelsesordning, som i 2013 er blevet forlænget eller modtage en midlertidig arbejdsmarkedsydelse for begge ydelser gælder, at enlige får 60 % af dagpengesats og forsørgere får 80 % samt at ydelserne er uafhængi af formue og ægtefælleindtægt. 6

7 Aftalen om forlængelse af udannelsesordningen og den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse som er indgået mellem regeringen og EL sikre eksistensgrundlaget for mange mennesker. Jobcentret ser dog stadig en stor og nødvendig indsats i at få ledige ind på arbejdsmarkedet. Det er derfor en stor udfordring så tidligt som muligt at få de ledige i gang igen, så de ikke kommer i risiko for at blive langtidsledige på dagpenge eller en af de nye midlertidige ydelser. Antallet af langtidsledige fuldtidspersoner i Aalborg Kommune er faldet fra i marts 2012 til i marts 2013, hvor det mest markante fald har været for forsikrede ledige, hvor antallet af faldet med 650, mens der har været en stigning for kontanthjælpsmodtagere. I januar og februar 2013 har 396 forsikrede ledige mistet dagpengeretten. Gruppen af langtidsledige er bredt sammensat, men består primært af ufaglærte voksne, faglærte voksne og seniorer. Derudover ses også i stigende grad unge med en uddannelse og voksne med en videregående uddannelse som langtidsledige (se nedenfor vedrørende STAY). Selvom beskæftigelsen forventes at stige i 2014 er det en udfordring, at det erfaringsmæssigt typisk er ledige med de korteste ledighedsforløb, der hurtigst kommer i beskæftigelse igen, mens ledige med længerevarende ledighedsforløb har vanskeligere ved igen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor forventes det, at den faldende ledighed umiddelbart kun i mindre grad vil slå igennem for ledige med længerevarende ledighedsforløb, og hvis ikke der gøres en indsats for denne gruppe vil der potentielt fortsat være mange, der kan falde ud af dagpengesystemet. For at imødegå udfordringen med flere langtidsledige fortsætter Jobcenter Aalborg samarbejdet med lokalafdelingerne af LO, 3F, HK og Dansk Metal vedrørende strategien mod langtidsledighed. I strategien indgår en række indsatser som fx makkerskabsprojekter, styrket virksomhedsindsats, ekstra indsatser for øget brug af løntilskud og uddannelse, jobrotation og jobklubber. STAY jobskabelse i partnerskab Aalborg Kommune har iværksat STAY, som er en fælles indsats mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige partnere. Formålet er at synliggøre regionens attraktive jobmuligheder, øge kendskabet til Aalborg som et attraktivt sted at bo og arbejde og skabe flere jobs til højtuddannede. Aalborg har over de senere år investeret massivt i at gøre det attraktivt for unge at studere i Aalborg, og det er lykkedes til fulde. Hvert år flytter mange unge til Aalborg i forbindelse med studiestart. Det giver en unik mulighed for byen og regionen, hvis vi formår at fastholde de unge, når deres uddannelse slutter så de kan bidrage til udviklingen af vores virksomheder og region. Det er netop denne mulighed Aalborg vil gribe med indsatsen STAY. STAY har fokus på følgende: Motivere erhvervslivet til samarbejde med studerende Motivere erhvervslivet til ansættelse af nyudannede Synliggøre erhvervslivets mangfoldighed og muligheder over for studerende og nyuddannede Skabe en paraply af eksisterende og nye tiltag, organisationer og aktører på området Skabe øget synlighed om Aalborg som vidensby 7

8 2.1.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Samarbejdet med virksomhederne drejer sig både om at jobcentret skal hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft de har behov for og om at virksomhederne kan bidrage til opkvalificering af ledige. Jobcenter Aalborg samarbejder med virksomhederne i kommunen i forhold til virksomhedsrettet opkvalificering af ledige og rekruttering, og vurderer at have et godt kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft. I lyset af den demografiske udvikling og den forventede stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i visse brancher i de kommende år, er det en udfordring for jobcentret fortsat at kunne sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har behov for. Målretningen af indsatsen mod langtidsledige er et vigtigt element heri. Jobcentret er i 2013 ved at udarbejde en strategi for samarbejdet med virksomhederne og den forventes at blive politisk godkendt i Strategien skal gælde i to år og skal sætte rammerne for samarbejdet med virksomhederne. 2.2 Øvrige udfordringer for Jobcenter Aalborg i Rettidighed Jobcentrene skal afholde samtaler og give aktiveringstilbud inden for de i lovgivningen fastsatte tidsfrister. Baggrunden er, at et tæt og rettidigt kontaktforløb og rettidige aktiveringstilbud medvirker til, at borgerne hurtigere kommer i selvforsørgelse eller afklares til et varigt forsørgelsesgrundlag. Rettidighed understøtter således både nedbringelse af arbejdskraftreserven og fastholder fokus på at bringe de svageste kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Det er jobcentrets mål, at ledige skal til jobsamtaler og modtage aktiveringstilbud inden for de i lovgivningen fastsatte tidsfrister. Resultatrevisionen for 2012 viste, at Jobcenter Aalborg med en manglende rettidighed på mellem 2 % og 11 % på nogle parametre ligger bedre end klyngen, mens resultaterne på andre parametre er dårligere. Jobcenter Aalborg vil også i 2014 fastholde fokus på rettidighed Sygedagpenge Langvarige sygedagpengeforløb kan resultere i efterfølgende tilkendelse af fleksjob eller førtidspension, hvorfor det er nødvendigt med en tidlig og aktiv indsats til gavn for borgere og virksomheder. Det er i 2012 lykkedes Jobcenter Aalborg at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 26 uger med 10,6 %. Udviklingen for Jobcenter Aalborg har været mere positiv end for klyngen. Det er dog fortsat Jobcenter Aalborgs vurdering, at der er for stort et antal sygedagpengesager over 26 uger, og der er derfor fortsat et potentiale for at fortsætte den gode udvikling i

9 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats For de fleste mennesker, er det vigtigt at kunne bidrage til det samfund, som de er en del af. Målet for den borgerrettede indsats er, at der skal fokuseres på ressourcerne ved den enkelte borger, og at målet er at få flest mulige i ordinært arbejde, uddannelse eller alternativt for nogle et fleksjob. Inddragelse og ansvarliggørelse bliver i 2014 et gennemgående tema for arbejdet i Jobcenter Aalborg. Erfaringerne fra 2013 fra Brug for alle og førtidspensionsreformen er, at borgerne gerne vil medvirke aktivt. Det er derfor vigtigt at borgerne får mulighed for selv at handle mere i deres egne sager. For nogle borgere vil det kræve at vi opkvalificerer borgerne til selv at tage ansvar og stå for løsningen af konkrete udfordringer. I 2014 skal vi derfor arbejde med, hvordan vi inddrager og giver mere ansvar til borgerne. Helhed og koordinering bliver et andet gennemgående tema. Vi skal fortsat udvikle samarbejdet på tværs af sektorer og forvaltninger. Erfaringen er, at inddragelse af flere fagligheder bidrager til at løfte det generelle niveau i indsatsen. 3.1 Flere unge skal have en uddannelse Ministeren har for 2014 udmeldt et mål om, at flere unge skal have en uddannelse. Herudover har Aalborg Kommune i 2013 revideret sin unge-strategi, der også har som mål, at flest mulige unge får en uddannelse. Fra 1. januar 2014 træder en kontanthjælpsreform i kraft, og den umiddelbare vurdering er, at den på de fleste punkter ligger fint i forlængelse af intentionerne i Aalborg Kommunes unge-strategi og Aalborg Kommunes politik på kontanthjælpsområdet: Flere unge i uddannelse Ledige som kan selv, skal selv Styrket indsats for de svage ledige ingen må fritages for indsats Indsatsen skal gøre en større forskel Reformens betydning på unge-området Reformen er meget gennemgribende i forhold den måde, som Jobcenter Aalborg arbejder på i dag, og får betydning for samarbejdet med andre samarbejdspartnere, herunder Socialafdelingen og Ungdommens uddannelsesvejledning. For unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse får hele indsatsen et klart uddannelsessigte: Matchsystemet afskaffes. De unge opdeles i uddannelsesparate og aktivitetsparate. Kommunerne opfordres til at yde indsatsen i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Kontanthjælpen erstattes af uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen svarer til SU. Der kan ydes aktivitetstillæg til aktivitetsparate unge efter 3 måneder på ydelsen, når de unge deltager i et aktivt tilbud eller modtager mentorstøtte. For alle uddannelsesparate er målet her og nu ordinær uddannelse (uddannelsespålæg): 9

10 o Åbenlyst uddannelsesparate unge skal hurtigst muligt i gang med en uddannelse og henvises til nytteindsats indtil uddannelsesstart. o Indsatsen for uddannelsesparate unge, der er i risiko for at miste fodfæste på uddannelsesvejen, skal være individuelt tilrettelagt og igangsættes hurtigst muligt og fortsætter helt frem til den unges uddannelsesstart. For de aktivitetsparate er målet hurtigst muligt at få dem i ordinær uddannelse. Arbejdet med uddannelsespålægget iværksættes hurtigst muligt, herunder den unges vej mod uddannelse. Den unge får ret til koordinerende sagsbehandler. Individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Indsatsen for aktivitetsparate unge igangsættes hurtigst muligt. Mentor til særligt udsatte unge i de perioder, hvor kommunen pga. den unges situation ikke kan tilbyde den unge aktive tilbud. Vurdering af kontanthjælpsreformens betydning Selv om reformen på en del områder flugter fint med Aalborg Kommunes nuværende indsats, er vurderingen, at der brug for at gentænke bl.a. organisering og samarbejdsflader på unge-området. Jobcenter og Socialafdelingen iværksætter derfor et arbejde for at få konkretiseret den nye lovgivning. Herunder vil repræsentanter for Unge-strategiens ledergruppe, øvrige forvaltninger mv. blive inddraget. Mål for 2014 Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2014, svarende til et fald på 4,0 % fra ultimo 2013 til ultimo Færre på førtidspension Ministeren har for 2014 fastsat et mål om, at der skal gives bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet og færre personer skal på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Dette mål ligger i forlængelse af den førtidspensionsreform, som jobcentret har arbejdet med at implementere henover Reformens centrale elementer er, at der tilbydes ressourceforløb før der kan tages stilling til førtidspension. Unge under 40 år kan som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension. Samtidig er fleksjob også blevet en mulighed for personer, der kun kan arbejde på et meget lavt timetal. I reformen lægges vægt på tidlig indsats, inddragelse af borgeren, individuelle løsninger og en tværfaglighed helhedsorienteret indsats. Jobcenter Aalborg anskuer indsatsen ud fra to vinkler. 10

11 At den primære forebyggelse ligger i en tidlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats på sygedagpenge og kontanthjælpsområdet. Derved forebygges, at borgere overhovedet kommer i målgruppen for førtidspension. At indsatsen i rehabiliteringsteams og ressourceforløb derudover sikrer, at flest mulige kommer i arbejde og færrest muligt en varig passiv forsørgelse. Som udgangspunkt er der i Aalborg relativt få, der modtager førtidspension. I Aalborg er andelen af borgere i arbejdsstyrken, der modtager førtidspension på 5,6 %, mens det på landsplan er 6,5 %. Det skyldes at Jobcenter Aalborg i forvejen har arbejdet med det ressourceafklarende aspekt i mange år. Mål for 2014 Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 350 personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på 45,5 % fra december 2012 til december Tidlig og effektiv indsats skal fortsat forebygge førtidspensioner Den røde tråd fra førtidspensionsreform til kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet er at styrke den tidlige indsats, tværfagligheden og borgerinddragelsen. Dette præger også kontanthjælpsreformen Den mest effektive måde at nedbringe antallet, der får førtidspension, er således en tidlig og helhedsorienteret sagsbehandling, der skal forebygge at sygedagpengesager og kontanthjælpssager bliver langvarige og ender med en førtidspension. Dette kan sammenfattes til: At perspektivet er udvikling af arbejdsevne. o Tidlig inddragelse af borgeren i, at få afdækket borgerens ressourcer at få fastlagt perspektivet. Hvad skal sættes i værk for at udvikle arbejdsevnen? o Helhedstænkning hos den enkelte sagsbehandler med fokus på andre livsvilkår, behandling, socialpædagogisk støtte. Tværfagligt samarbejde mellem de relevante fagpersoner Fokus på tiltag, der genvinder arbejdsevnen, herunder brug af revalideringsforanstaltninger. Revalidering er en dyr foranstaltning, men anvendt rigtigt giver den gode resultater. En effektiv organisering, hvor bl.a. teammøder og tæt ledelsesmæssig opfølgning sikrer en høj kvalitet i afgørelserne. Uddannelse og viden om arbejdsmarkedet gennem undervisning i lovgivning og metoder Særligt om revalidering Også i 2014 vil Jobcenter Aalborg fastholde brugen af revalidering som redskab til at fastholde personer med begrænsninger i arbejdsevnen på arbejdsmarkedet. Revalidering er således også et centralt redskab til at forebygge, at personer kommer på førtidspension. 11

12 En analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland har dokumenteret, at revalidering er et godt instrument til at reducere tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Navnlig revalidering i form af uddannelse er således for de rette personer et meget effektivt redskab. Det er dog også et dyrt redskab. Det er derfor fortsat vigtigt for jobcentret at have fokus på, at det er de rette personer, der visiteres til indsatsen Rehabiliteringsteams og ressourceforløb I 2013 har den helt store opgave i forbindelse med reformen været, at få etableret rehabiliteringsteams i kommunen. Rehabiliteringsteamene har til opgave at komme med indstilling vedrørende tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (fleksjob i egen virksomhed). Aalborg har fastlagt en model med decentrale rehabiliteringsteam, og heri indgår aftaler om deltagelse fra socialområde, sundhedsområde, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Socialmedicinsk Enhed. Med en tværfaglig deltagelse sikres en helhedsorienteret vurdering og indsats for de borgere, der skal have behandlet deres sag om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Modellen med decentrale rehabiliteringsteam er valgt, fordi arbejdet i teamene dermed kommer tættere på den daglige sagsbehandling. Der er således en forventning om at den tværfaglige behandling i rehabiliteringsteams kan have en afsmittende virkning på den øvrige sagsbehandling på jobcentrene og medvirker til at kvalificere den helhedsorienterede indsats i komplekse kontanthjælps- og sygedagpengesager. Også i 2014 vil der blive lagt vægt på at udvikle det tværfaglige perspektiv i ressourceforløbene. Der lægges vægt på, at ressourceforløbene som oftest er individuelle tilrettelagte forløb, der kombinerer flere indsatser f.eks. en beskæftigelsesmæssig indsats, en social og en sundhedsmæssig indsats. Udfordringen bliver også i 2014 at sikre, at at borgeren dels har ejerskab til og indflydelse på processen, og samtidig at sikre, at det er forløb, der udvikler arbejdsevnen. I forlængelse af det gode samarbejde i 2013 skal kvaliteten i det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltninger og enheder fortsat udvikles. Nøgleordene er her at sikre koordinering og fremdrift. Det er væsentligt at alle aktører har målet om uddannelse eller arbejde for øje. 3.3 Indsatsen for dagpengemodtagere, herunder langtidsledige Ledigheden har den sidste tid været faldende. Noget af faldet hænger dog sammen med, at dagpengemodtagere falder ud af dagpengesystemet og dermed ikke længere indgår i ledighedsstatistikken. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de er kommet i arbejde. Derimod modtager nogle den særlige uddannelsesydelse, for ledige der har mistet dagpenge i 1. halvår af I foråret 2013 er denne ordning dog blevet forlænget året ud, ligesom der er indgået aftale om en særlig midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, der mister dagpenge i 2014 eller som ikke længere får den særlige uddannelsesydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil blive givet sammen 12

13 med kravet om at ledige aktiveres i virksomhedsrettede tilbud efter senest en måned på ydelsen. Sammenlagt kan ledige højest få 4 år med dagpenge, uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. For den enkelte er det naturligvis positivt, at den enkeltes økonomi er sikret. For jobcentret er det dog fortsat en stor og prioriteret opgave, at sikre, at så få som muligt bliver langvarigt ledige og falder ud af dagpengesystemet og overgår til de to midlertidige særydelser for det vidner om mange år uden for arbejdsmarkedet. Derfor skal den enkelte opleve, at der sættes ind med nødvendige og relevante initiativer så tidligt i ledighedsforløbet som muligt. Jobcentret arbejder derfor med en række forskellige indsatser og initiativer, der afhængig af eksempelvis den lediges alder, joberfaring, ledighedslængde og jobperspektiv sættes i værk på et givent tidspunkt. Herigennem opkvalificeres og klædes den enkelte på til arbejdsmarkedet. Gruppen af forsikrede ledige spænder vidt. Nogle er ufaglærte, og oplever, at hidtidigt jobområde er forsvundet til udlandet, andre er højtuddannede uden første joberfaring og helt tredje er blevet afskediget, som følge af finanskrisen og besparelser i det offentlige og oplever nu måske for første gang i deres liv at være ledige. Endelig er nogle i den situation, at de er langvarigt ledige, og måske snart mister retten til dagpenge. Denne mangfoldighed blandt ledige dagpengemodtagere afspejles ligeledes i den række af indsatser og tilbud, som jobcentret har mulighed for at tilbyde og iværksætte. Udgangspunktet er en individuel tilrettelagt indsats med udgangspunkt i den enkelte. Forenklet kan indsatsen dog beskrives som gående fra vejledning og hjælp til selvhjælp til opkvalificering og en række forskelligartede tilbud, og dækker over, at der kan være behov for forskellige indsatser afhængig af hvem man er, og hvorhenne i sin ledighed, man er. Til trods for at jobcentret i samarbejde med den enkelte iværksætter de aktiviteter og tilbud, der vurderes at være relevante for den enkelte, oplever nogle ledige desværre at blive langtidsledige, hvilket er et stort samfundsmæssigt problem, ligesom det presser den enkelte. Problematikken er i 2013 blevet yderligere forstærket, da flere ledige end forventet, falder ud af dagpengesystemet. Dette har skærpet fokus på langtidsledige i endnu højre grad, og jobcentret gør alt indenfor de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, der er stillet til rådighed, for at sikre, at så få som muligt falder ud. Jobcentret og Aalborg Kommune ved, at indsatsen for langtidsledige ikke kan løftes alene og derfor udarbejdede Aalborg Kommune i fællesskab med LO allerede i 2011 en fælles strategi og handleplan, der skal imødegå de udfordringer, der er for gruppen af langtidsledige i Aalborg Kommune. Strategi og plan blev godkendt af Aalborg Byråd i Strategien er løbende blevet drøftet med arbejdsmarkedets parter i LBR og Aktiveringsudvalget samt med Beskæftigelsesudvalget, således at nye initiativer og relevante skridt er blevet taget i takt med at de er blevet forslået. Således er der i 2013 blevet arbejdet med at etablere forbindelse 13

14 til det norske arbejdsmarked, hvor der er ledige stillinger i tusindtal, samt at informere og motivere ledige til at søge arbejde i Norge. Dette vil fortsætte i Indsatsen i 2014 kommer ligeledes til at bære præg af at ledige, der mister dagpenge, formentlig får ret til en særlig arbejdsmarkedsydelse, der er lavere end dagpenge, men ikke som kontanthjælp, er afhængig af formue og ægtefælleindtægt. Kravet bliver, at den enkelte skal gøre nytte for sin ydelse. Aftalen er ikke vedtaget endnu og derfor afventer jobcentret yderligere. Ministeren har fastholdt fokus på de langtidsledige i et af sine ministermål for I 2014 vil Jobcenter Aalborg arbejde med følgende mål: Mål for 2014 Antallet af langtidsledige skal begrænses til personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2014, svarende til et fald på 20 % fra december 2012 til december For at nå målet er det vigtigt både at iværksætte en indsats for de, der er langtidsledige og umiddelbart er i farezonen for at falde ud og samtidig sikre, at færrest mulige af de nyledige bliver langtidsledige. En stor udfordring er at spotte de, der er i risiko for at blive langtidsledige, for dermed at målrette indsatsen særligt til denne gruppe Tidlig og effektiv rådgivning Erfaring viser, at en tidlig indsats for nyledige bidrager til at ledige hurtigst muligt vender tilbage i job. Derfor vil jobcentret arbejde videre med de sidste års tidlige indsats. Det drejer sig om: Ledige bliver gjort opmærksom på ledige job, mulighed for ordinær uddannelse og voksenlærlingeordningen Opkvalificering retter sig mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder, jf. Beskæftigelsesregionens Arbejdsmarkedsbalance og FremKom analyserne. Jobcentret informerer ledige om muligheden for 6 ugers selvvalgt uddannelse. A-kasserne har mulighed for at etablere særlige afklaringsforløb for udvalgte målgrupper. Den tidlige indsats sker dels i jobcentrets indgang Jobbutikken, hvor ledige kan melde sig ledige og kan få hjælp til deres jobsøgning, og dels hos den enkelte rådgiver, der har den første kontakt ved første jobsamtale. Vi har de seneste år været vidne til at først mændenes og dernæst kvindernes ledighed er steget, som følge af den bølge af afskedigelser der har været - i første omgang i bygge- og anlægsbranchen og efterfølgende i den offentlige sektor. To områder, der hver især traditionelt beskæftiger henholdsvis flest mænd og flest kvinder. Ser man på den seneste udvikling er der dog tegn på, at især mænds ledighed er faldet, hvilket til dels er et udtryk for en forbedring af udviklingen i den private sektor. 14

15 For begge køn er det vigtigt, at jobcentret har fokus på at vejlede den enkelte til job/uddannelser, der, for den enkelte, er kønsutraditionelle. Dette sikrer den enkelte en bredere vifte af muligheder, ligesom det gavner arbejdsmarkedet på sigt, idet virksomheders rekrutteringsgrundlag udvides. Allerede i forbindelse med første og anden samtale sættes der fokus på, om den ledige eksempelvis har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, har manglende eller ikke-efterspurgt uddannelse eller har et snævert og fastlåst jobperspektiv. Alle sammen indikatorer, der fortæller noget om den lediges situation og på sigt kan blive medvirkende årsag til, at den ledige bliver langtidsledig. Er dette tilfældet tænkes det ind i den aktivering, der tilbydes Tilbud om opkvalificering For en række ledige vil deres egen indsats og jobsøgning resultere i job, hvilket vidner om, at megen af den jobomsætning der foregår, sker uden - eller med kun meget lidt - hjælp fra jobcentret. Dette er positivt. Både for den enkelte, der oplever at have den fulde beslutningskompetence over eget liv. Og for jobcentret, der kan prioritere og kanalisere ressourcer over mod dem, der har brug for mere end en tidlig indsats. Når jobcentret sammen med den ledige drøfter, hvad der skal til, for at den ledige kommer i beskæftigelse, kan en række tilbudstyper og indsatser iværksættes alene eller i kombination, afhængig af den lediges situation og kompetencer. De tilbudstyper og indsatser jobcentret råder over er: Afklarings- og jobsøgningsforløb Løntilskud private og offentlige Virksomhedspraktik Opkvalificerende forløb på AMU, Handelsskolen, Tech College, mv. FVU-undervisning Jobrotation hvor ledige indgår som vikarer Opkvalificering i forbindelse med ansættelse Voksenlærlingeordningen Hvilke tilbud og indsatser er de rigtige? Hvilke tilbud, der er de rigtige til den enkelte, afhænger i høj grad af pågældendes situation, baggrund, udfordringer, erfaringer og kompetencer. Afklaring- og jobsøgningsforløb kan være velegnet til de, der måske aldrig har været på arbejdsmarkedet tidligere, men også for de, hvis tidligere jobfunktioner er forsvundet, eller hvor der ikke er jobåbninger nu og i nær fremtid. For disse kan der være behov for en vejledende, afklarende og, i nogle tilfælde, en motiverende indsats, der kan afdække den lediges kvalifikationer og ønsker i forhold til fremtidigt job, samt være med til at understøtte den ledige til at udvide sin jobsøgning til andre områder. For nyuddannede er det især vigtigt, at understøtte den enkelte i at få afklaret, hvilke jobområder, der er mulighed for at søge arbejde indenfor, og også vejlede til brancher og jobs, der måske ikke 15

16 traditionelt relaterer sig til den ledige nyerhvervede uddannelse. Endelig er det vigtigt, at nyuddannede understøttes i at være geografisk mobil, hvilket jobcentret understøtter ved at yde befordringsgodtgørelse til jobsamtaler, der ligger i afstand fra den lediges bopæl. Virksomhedsaktivering bredt set, og de private placeringer i særdeleshed, vil ofte være relevante tilbud, fordi det dels kan sikre, at den enkelte bliver afklaret med ønsker omkring fremtidig jobvalg, dels kan sikre at den enkelte får afprøvet og optrænet sine kvalifikationer og kompetencer på rigtige arbejdspladser. Dertil kommer, at en virksomhedsplacering kan medvirke til at skabe kontakter og netværk på virksomheden, og måske via den vej vil føre til ordinær beskæftigelse. Især for nyuddannede er netop aktivering på en virksomhed en vigtig måde at opnå erhvervserfaring. I nogle tilfælde kan det føre til ordinær ansættelse efterfølgende på samme virksomhed, eller erfaringen kan åbne døre andre steder. Opkvalificering og uddannelse kan ligeledes være med til at sikre, at ledige kommer i beskæftigelse igen. Blandt nogle ledige kan der være behov for at gå nye veje, fordi hidtidige erfaringer/kvalifikationer ikke længere efterspørges. Her vil relevante kurser og egentlig uddannelsesforløb kunne blive relevant. Fx uddannelsesforløb på AMU, Handelsskolen eller Tech College, der enten retter sig mod ansættelse på en konkret virksomhed eller en mere generel efterspørgsel på arbejdsmarkedet, eller egentlig omskoling gennem ordinær uddannelse. Erfaringer fra 2013 og forløbet Kvalificering til nye job hos AMU Nordjylland for langtidsledige fra hele Nordjylland viser, at rigtig mange har kunnet få uddannelse på relativt kort tid via en GVUplan (GVU = grunduddannelse for voksne). Således har mange kunnet få merit for deres praktiske erfaring og har på kort tid fået papirer på en erhvervsuddannelse, der er stykket sammen med den enkeltes erfaring suppleret med kurser. Erfaringen fra dette forløb er interessant og vil i kunne indtænkes i andre indsatser. Andre har behov for helt basale læse-skrive- og regnefærdigheder. I en tid, hvor der over en bred kam er brug for mere og mere kvalificeret arbejdskraft selv indenfor det ufaglærte område er det et vigtigt fokus- og indsatsområde at sikre, at ledige har de fornødne og basale færdigheder. Lovgivningen lægger op til, at alle uden en ungdomsuddannelse skal testes for deres læse-skriveog regnefærdigheder. I Aalborg testes langt flere end det lovgivningen foreskriver, og der tilbydes FVU-undervisning til dem, der har et behov for det og som er motiveret til at deltage i undervisningen. Jobrotation har de seneste år vist sig at være et effektivt redskab til at bringe ledige i beskæftigelse. Et rotationsprojekt, hvor den beskæftigede er på efteruddannelse og en ledig indgår, som vikar er ikke et aktiveringstilbud. Alligevel er det en indsats, som man i Aalborg i høj grad forsøger at iværksætte og motivere ledige til at deltage i. Dette skyldes dels den umiddelbare mulighed for at komme ud på en virksomhed og sælge sig selv, men også det faktum, at netop selvforsørgelsesmuligheden efter endt rotationsprojekt ser positiv ud. En undersøgelse fra 2012 udarbejdet af Beskæftigelsesregion Nordjylland viser, at 64 % af vikarerne er selvforsørgende på længere sigt. 16

17 3.3.3 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Antallet af langtidsledige er det sidste år faldet. Noget af faldet skyldes, som tidligere nævnt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, men dette vurderes ikke at kunne forklare hele faldet. Således ser det ud til, at Jobcenter Aalborgs fokus på langtidsledige i samarbejde med a- kasserne lader til at virke. Byrådet godkendte i 2011 en strategi og handleplan for bekæmpelse af langtidsledighed udarbejdet mellem Aalborg Kommune og LO i fællesskab. Den vedtagne strategi og handleplan bygger på indsatser og forsøg, som både jobcentret og a-kasserne har erfaring med, som aktørerne ved virker, som er lavpraktiske og som hurtigt kan realiseres. Fordi det er vigtigt at sætte ind med initiativer, der kan have effekt på kort sigt. Alle initiativer er iværksat og videreført de sidste år, og således vil indsatsen for langtidsledige i 2014 bygge videre på de erfaringer og indsatser, der blev indskrevet i strategien og handleplanen i Konkret drejer det sig om: Makkerskabsprojekt Styrkelse af virksomhedsindsatsen Ekstra indsats for ledige årige i løntilskud hos Aalborg Kommune Ekstra indsats for at få forsikrede unge under 30 år i ordinær uddannelse Flere jobrotationsprojekter Jobklubber Tættere dialog med det private erhvervsliv Dertil kommer, at der gøres en særlig indsats i forhold til at etablere samarbejde med norske aktører, der kan give viden om det norske arbejdsmarked og bane vejen for de ledige, der har lyst til at tage arbejde i Norge Brug af andre aktører Brugen af andre aktører handler om at overdrage indsatsen for ledige til en privat aktør. Med denne overdragelse følger en myndighedsoverdragelse, hvilket betyder, at anden aktør får kompetence til at træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Dette afsnit vil udelukkende omhandle andre aktører, som har fået overdraget myndighedsrollen. Det er jobcentrets vurdering, at der er gode erfaringer med samarbejdet med andre aktører i forhold til både ledige med længerevarende uddannelser og udvalgte målgrupper blandt de øvrige forsikrede ledige. Det skyldes ikke mindst den redskabssammensætning, der anvendes hos anden aktør i forhold til disse målgrupper. Derudover har andre aktører, som det fremgår af statusrapporten for 2011, haft såvel god rettidighed som god effekt af indsatsen, og endelig har der ikke mindst været en god brugertilfredshed. Beskæftigelsesudvalget har d. 22. januar 2013 besluttet, at andre aktører fortsat skal varetage indsatsen for en del af de forsikrede ledige. 17

18 Jobcentret har i sin vurdering af hvilke faggrupper, der skal henvises, lagt til grund, at de valgte aktører har en særlig viden og indsigt i de problematikker disse uddannede faggrupper kan have i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse. Endvidere har Jobcenter Aalborg lagt til grund, at andre aktører generelt benytter de virksomhedsrettede aktiviteter i høj grad, hvilket netop disse faggrupper vurderes at kunne profitere af. Således vurderes aktørerne at kunne bidrage med en væsentlig indsats, der vil sikre den enkelte, at der bliver tale om den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Aftalerne omfatter to målgrupper: 1. LVU ere (akademikere) 2. Øvrige gælder følgende målgrupper: Tidligere selvstændige (med uddannelse, der ikke er forældet) Ledige ledere (med en uddannelse, der ikke er forældet) Uddannede butiksassistenter Uddannede pædagoger Uddannede social- og sundhedshjælpere Uddannede kontorassistenter Det er jobcentrets vurdering, at samarbejdet med anden aktør også fremadrettet vil omfatte ca. 20 % af de forsikrede ledige. Visitationsperioden er for begge målgrupper på 52 uger. Ledige overdrages til andre aktører efter 16 ugers ledighed. Jobcenter Aalborg har indgået aftaler med følgende andre aktører, som alle forestår kontakt- og aktiveringsforløb for de målgrupper jobcentret henviser: JobDK Konsulenthuset Ballisager Ramsdal AS3 Employment Der opereres med en betalingsmodel, hvor aktørerne modtager 25 procent af den pris, de byder ind med, i driftsbetaling. Den resterende del er en bonus, som er resultatafhængig og udløses, hvis personen opnår ordinær beskæftigelse i mindst 13 ud af 26 uger. Der føres tilsyn med andre aktører. Dette sker ved hjælp af følgende aktiviteter: Kvartalsmøder med andre aktører Tilsynsbesøg to gange om året et anmeldt og et uanmeldt Brugerevaluering 18

19 3.4 Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Pr. 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform i kraft, som i høj grad lægger op til en ændring af hidtidig indsats. Det bærende for de over 30-årige og unge med en uddannelse er, at dem der kan, skal gøre nytte for den kontanthjælp de får, samt at ingen overlades passivt til sig selv. Som noget nyt afskaffes de tre match-kategorier og erstattes af to grupper: De jobparate, der vurderes umiddelbart parate til at kunne komme i arbejde. De aktivitetsparate, der ikke umiddelbart vurderes til at kunne gå i arbejde. Reformen adskiller sig på væsentlige punkter fra nuværende indsats, og derfor vil der i løbet af 2013 blive arbejdet med implementering af reformen. Hvordan reformen udmøntes i Aalborg Kommune vil ligge klar i løbet af efteråret Reformens indhold i henhold til aftaleparternes aftaletekst Alle For alle gælder, at der indenfor en uge skal vurderes gennem en tidlig visitation, om pågældende er jobparat eller aktivitetsparat. Dertil kommer at kravet om et tilgængeligt CV udvides, sål det gælder alle ledige og ikke kun, som hidtil, jobklare ledige. Jobparate For de jobparate gælder, at initiativer, indsatser og aktivering skal sikre at den enkelte kommer i beskæftigelse og at tiden på kontanthjælp enten buges på at arbejde for kontanthjælpen eller opkvalificering. Intensiv jobsøgning de første 3 måneder og løbende opfølgning på jobsøgning: Den enkelte skal søge bredt, intensivt og realistisk og dokumentere jobsøgningen i en joblog på Jobnet. Jobcentret skal med udgangspunkt i jobloggen løbende følge op på den enkelte og stille klare krav til den enkelte om jobsøgningen. Krav om at arbejde for kontanthjælpen. Det forventes af jobparate kontanthjælpsmodtagere, at de senest efter tre måneder arbejder for deres kontanthjælp i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Kommunen kan altid igangsætte aktiveringen tidligere. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes mod det private arbejdsmarked. Som noget nyt vil kommunen de første 24 måneder ikke få refusion for tilbud i projekter. Nytteindsats. Nytteindsats er job på kommunale arbejdspladser. Nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger og er omfattet af rimelighedskravet, som gælder for virksomhedspraktik og løntilskud. Der gives mulighed for, at LBR kan dispensere fra rimelighedskravet Offentligt løntilskud. Der kan kun etableres løntilskud af en varighed på op til et ½ år mod hidtidig mulighed på op til et år. Ydelsen vil svare til kontanthjælp 19

20 Ret til realkompetencevurdering og til læse-, skrive- og regnetest. Ufaglærte voksne får ret til at deltage i et forløb, hvor de får vurderet deres realkompetencer, samt at få testet deres læse-, skrive- og regnefærdigheder. Vejledning og støtte til at tage en ordinær uddannelse. Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere skal have vejledning og hjælp, hvis de ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse. Aktivitetsparate For aktivitetsparate gælder overordnet, at alle skal have en indsats og ingen skal gå passiv. Dertil kommer at indsatsen skal være helhedsorienteret, med fokus på ikke kun de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Ret til koordinerende sagsbehandler. Kontanthjælpsmodtagere skal have en helhedsorienteret indsats, hvilket skal sikres gennem en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Tidlig og helhedsorienteret indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Senest efter seks måneder skal der iværksættes en helhedsorienteret indsats, der afspejler den enkeltes behov. Arbejdsrettet indsats. Indsatsen skal have perspektiv mod arbejdsmarkedet og i videst muligt omfang foregå på en arbejdsplads. Ret til mentor. Alle aktivitetsparate får ret til en mentor i perioder, hvor personen ikke deltage i en aktiv indsats. Udskrivningskoordinatorer. Personer, som er indlagt med psykiske lidelser, får ret til at få tilknyttet en udskrivningskoordinator før, under og efter udskrivningen, som skal hjælpe borgeren med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Udslusningskoordinatorer. Personer, som er i fængsel, får ret til at få tilknyttet en udslusningskoordinator før, under og efter, de bliver løsladt. Koordinatoren skal hjælpe med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte. Der igangsættes et forsøg med dag-tildag-formidling for de kontanthjælpsmodtagere, der har været længe i systemet og har komplekse problemer, fx i form af hjemløshed, misbrug mv., og som har meget ringe eller slet intet kendskab til arbejdsmarkedet. Integrationspålæg. Der gennemføres et forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år, som har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, herunder pga. manglende danskkundskaber. 20

21 3.4 Nedbringelse af antallet af sygedagpengeforløb Det forventes, at der i 2013 indgås forlig om en sygedagpengereform, som vil træde i kraft i Dette afsnit og målet for sygedagpengeområdet vil derfor blive justeret i forlængelse af en eventuel reform af området. Aalborg har haft succes med en effektiv og helhedsorienteret indsats for at bringe sygemeldte hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. I 2012 lykkedes det således at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger med 10,6 %. Strategien er i 2014 fortsat at holde fast i en effektiv og rettidig indsats med en bred vifte af tilbud til de sygemeldte En tidlig indsats senest efter 8 uger, hvor borgeren indkaldes informationsmøde og personlig samtale med henblik på at afklare mulighederne for delvis sygemelding samt mulighederne for at henvise til aktivt tilbud. At alle, hvor det er muligt og relevant efter 8 uger som udgangspunkt er i gang med et aktivt forløb. I den forbindelse råder jobcentret over en bred vifte af tilbud. At der efter 26 uger fortsat bruges aktive tilbud, men at revalideringsmæssige tilbud inddrages i indsatsen alt efter den sygemeldtes behov. Aalborg Kommune har etableret en central sygedagpengeenhed, der alene fokuserer på afslutning af sygedagpengesager over 52 uger. Med budgettet for 2013 er enheden blevet udvidet med forventning om at kunne afslutte at endnu flere sager. Mål for 2014 Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal i december 2014 være nedbragt med 10 % sammenlignet med december Indsats over for borgere med handicap Som nævnt vil arbejdsstyrken om få år falde som følge af den demografiske udvikling, hvor mange ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Ligeledes er der ingen tvivl om, at det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, at have en faglig position og at indgå i sociale relationer på en arbejdsplads betyder rigtig meget for den enkeltes selvopfattelse. Indsatsen i forhold til borgere med handicap skal også ses som bidrag til målopfyldelsen i forhold til målet om færre på permanente offentlig forsørgelse (jf. afsnit 3.X). Det er ikke muligt at opgøre målgruppens størrelse, da en væsentlig andel er i beskæftigelse uden at gøre brug af ordningerne. Når jobcentret kommer i kontakt med en borger med handicap, er det ofte i forbindelse med en sygedagpengesag, og jobcentret vil derfor øge fokus på de redskaber, der er til rådighed, for at bidrage til at fastholde borgere med handicap på arbejdsmarkedet, jf. nedenfor. Desuden vil jobcentret også, hvor der er behov, anvende redskaberne til at hjælpe borgere med handicap i beskæftigelse. 21