Dommermateriale over Kakaduer Cacatuidae

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dommermateriale over Kakaduer Cacatuidae"

Transkript

1 Dommermateriale over Kakaduer Cacatuidae Der er engang lavet noter til materialet, men de er ikke med her.

2 Dansk beskrivelse af Kakaduer Cacatuidae Udarbejdet af Per Madsen & Simon Rosenkilde Waagner 1993 Genoptrykt 2012 Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

3 Probosciger aterrimus ARAKAKADUE E: Palm Cockatoo T: Palmkakadu (Gmelin) 1788 Underaner: Probosciger aterrimus goliatb Probosciger aterrimus stenolophus Probosciger aterrimus aterrimus Calyptorhynchus junereus (Shaw) 1794 GULHALETRAVNEKAKADUE E: Black Cockatoo T: Gelbohr Rabenkakadu/Brauner Rabenkakadu Unde raner: Calyptorhynchus funereus baudinii Calyptorhynchus funereus latirostris Calyptorhynchus funereus funereus Calyptorhynchus magnificus (Shaw) 1790 STOR R0DHALET RA VNEKAKA-DUE E: Red-tailed Cockatoo T: Banks-Rabcnkakadu/Rotschawnzkakadu Underaner: Calyptorhynchus magnificus macrorhynchus Calyptorhynchus magnificus samueli Calyptorhynchus magnificus naso Calyptorhynchus magnificus magnificus Calyptorhynchus lathami (Temminck) 1807 LILLE RAVNEKAKADUE E: Glossy Cockatoo T: Braunkopfkakadu U: Callocephalon jimbriatum (Grant) 1803 HJELMKAKADUE E: Gang-gang Cockatoo T: Helmkakadu U: Eolophus roseicapillus (Vieillot) 1817 ROSAKAKADUE E: Galah T: Rosakakadu Underaner: Eolophus roseicapillus assimilis Eolophus roseicapillus kuhli Eolophus roseicapillus roseicapillus

4 Cacatua leadbeateri (Vigors) 1813 INKAKAKADUE E: Major Mitchell's Cockatoo T: Inkakakadu Underaner: Cacatua leadbeateri mollis Cacatua leadbeateri leadbeateri Cacatua sulphurea (Gmelin) 1788 LILLE GULTOPPET KAKADUE E: Lesser Sulphur-crested Cockatoo T: Kleiner Gelbhaubenkakadu Unde raner: Cacatua sulphurea sulphurea Cacatua sulphurea parvula Cacatua sulphurea abbotti Cacatua sulphurea citrinocristata Cacatua galerita (Latham) 1790 STOR GULTOPPET KAKADUE E: Sulphur-crested Cockatoo T: Groper Gelbhaubenkakadu Underaner: Cacatua galerita fitzroyi Cacatua galerita triton Cacatua galerita eleonora Cacatua galerita galerita Cacatua ophthalmica Sclater 1864 BRILLEKAKADUE E: Blue-eyed Cockatoo T: Brillenkakadu U: Cacatua moluccensis (Gmelin) 1788 MOLUKKAKADUE E: Salmon-crested Cockatoo T: Molukkenkakadu

5 Cacatua alba (P.L.S. Muller) 1776 HVIDTOPPET KAKADUE E: White Cockatoo T: VVei~haubenkakadu U: Cacatua haematuropygia (P. L. Muller) 1776 PHILIPPINSK KAKADUE E: Red-vented Cockatoo T: Rotsteipkakadu U: Cacatua goffini (Finsch) 1863 GOFFINSKAKADUE E: Goffin's Cockatoo T: Goffin's Kakadu U: Cacatua p. pastinator (Gould 1842) STOR NÆSEKAKADUE E: Bare-eyed Corella T: Nackaugenkakadu Underarter: Cacatua pastinator gymnopis Cacatua pastinator sanguinea Cacatua pastinator normantoni Cacatua ~ansfreta Cacatua tenuirostris (Kuhl) 1820 LANGNÆBBET KAKADUE E: Lorig-billed Corclla T: Nascnkakadu U: Cacatua ducorps Pucheran 1850 DUCORPS KAKADUE E: Ducorp's Cockatoo T: Salomonenkakadu

6 ARA KAKADUE Probosciger aterrimus aterrimus Engelsk: Pal Cockatoo Tysk:. Palrnkakdu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Grålig son. Pande: Sort Tøjle: Sort Kind: Nøgen, rød. Lår: Nøgne, blålig grå. Overnæb: Gråsort. Undernæb: Gråsort. Iris: Mørkebrun. Længde: 60 cm. Vinge: 31,8-39,1 (35,10) cm. Hale: 20,0-25,3 (23,77) cm. Overnæb: 8,2-10,1 (9,00) cm. Løb: 3,0-4,1 (3,45) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 1,0. Længde 60 cm. Vinge: 30,5-35,7 (33,67) cm. Hale: 20,5-24,9 (23,59) cm. Overnæb: 7,3-9,1 (7,74) cm. Løb: 3,2-3,8 (3.39) cm. Ungfugle: (alle underarter) Undervingedækfjer: Fjer kantet med bleg gult. Underside: Fjer kantet med bleg gult. Næb: Meget unge fugle har hvid næbspids. Udbredelse: Kap York halvøen og den overfor liggende kyst af New Guinea. Biotop: Lever i regnskovene. Dommerbemærkning Alment Opdræt er ikke beskrevet, men der har været udstillet et eksemplar i Frederikssund i 1972, udstillet af Kurt Damvig. Denne fugl er i øvrigt beskrevet i en anikel i Stuefuglene nr. 5, feb. l 973, 48. årg., pp Arakakaduen har før i tiden været mere udbredt end i dag. Det skyldes bl.a. at denne spændende kakadueart er meget eftertragtet til markedet for fugleholdere. Der er derfor blevet smuglet mange fugle væk fra dens oprindelige leveområde. Arakakaduen er i dag en udryddelsestruet fugleart og er opført på Washingtonkonventionens liste I. Vi må derfor se i øjnene at der i1dce er store chancer for at vi møder denne smukke fugl i von fuglehold.

7 Underarter: Probosciger aterrimus goliath, STOR ARAKAKADU Farvebeskr.: 1,0. Overvejende farve: som 1,0 af Probosciger a. aterrimus Vinge: 37,2-40,5 (38,47) cm. Hale: 25,2-27,6 (25,78) cm. Overnæb: 9,7-10,6 (10,18) cm. Løb: 3,4-3,7 (3,51) cm. Farvebeskr.: 0,1 Overvejende farve: Som 0,1 af Probosciger a. aterrimus Vinge: 35,3-37,3 (36,21) cm Hale: 23,2-26,S (24,94) cm Overnæb: 7,7-8,5 (8,10) cm. Løb: 3,2-3,5 (3,31) cm Udbredelse: Vestlige og sydlige New Guinea; Vogelkop og Onin halvøerne, Weyland og Sno bjergkæderne til Milne bugten. Biotop Lever fonrinsvis i regnskove. Probosciger aterrimus stenolophus, SMALTOPPET ARAKAKADUE Ol Farvebeskr.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Probosciger a. aterrimus Vinge: 36,0-40,6 (38,23) cm. Hale: 25,0-27,7 (26,45) cm Overnæb: 10,1-11,8 (11,04) cm Løb: 3,2-4,0 (3,59) cm. Farvebeskr.: 0, l. Overvejende farve: Som 0, l af Probosciger a. aterrimus Vinge: 35,2-37,5 (36,45) cm. Hale: 24,7-26,6 (25,66) cm. Overnæb: 7,8-8,6 (8,30) cm. Løb: 3, l - 3,6 (3,38) cm. Udbredelse: Nordlige New Guinea fra Mamberano noden til Collingwood bugten, samt øen Jobi i Geelvinkbugten. Biotop: Alment Meget sparsomt beskrevet. Denne underan skal bl.a. yngle i skrøbelige og udgåede træer

8 .

9 GULHALET RAVNEKAKADUE Calyptorhynchus funereus funereus Engelsk: Black Cockatoo Tysk: Gelbohr Rabenkakadue/Brauner Rabenkakadu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Brunlig sort, fjer kantet med gult. Underside: Mattere og mere brunlig, gul kantning af fjer mest udpræget Baghoved: Gul kantning af fjer mest udpræget Nakke: Gul kantning af fjer mest udpræget Øjenring: Nøgen, lyserød Øredækfjer: Gule. Halefjer, overside:midterste brunlig sorte. Ydre fjers yderfane med bred gul kant, der er plettet uregelmæssigt med brunlig sort. Fod: Brun Overnæb: Mørkegråt Undernæb: Mørkegråt Iris: Mørkebrun Længde: 67 cm. Vinge:35,9-44,4 (39,98) cm. Hale: 30,3-35,9 (34,64) cm. Overnæb: 4,6-7,3 (5,02) cm. Løb: 3,4-3,8 (3,54) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 1,0. Øjenring: Nøgen, grå Øredækfjer: Renere gule Halefjer, overside: Gule bånd er mere kraftigt plettet med brunlig sort. Overnæb: Hornfarvet Undernæb: Hornfarvet Længde: 67 cm. Vinge: 35,1-45,7 (39,40) cm. Hale: 31,2-37,1 (33,86) cm. Overnæb: 4,5-5,2 (4,83) cm. Løb: 3,2-3,8 (3,51) cm. Ungfugle: (alle underarter) Generelt: Ligner hunnen. Unge hanner har blegere øredækfjer. Udbredelse: Sydlige Queensland, New South Wales, Victoria og Syd Australien, Kanguru Island, Kings Island og Tasmanien. Biotop: Foretrækker kystdistrikteme og de tilstødende bjergområder. Ses også i åbent skovland. Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark. Underarter: Calyptorhynchus funereus baudinii. HVIDHALET RAVNEKAKADUE. Farvebeskr.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Calyptorhynchus ffunereus. men blegere mere grålig, kanter på fjer

10 mere hvidlige. Øredækfjer: Urent hvide Halefjer, overside: Bånd på yderfane af ydre halefjer hvide. næsten uden brunlig sorte pletter Fod: Gråbrun Vinge: ,4 (37,95) cm. Hale: 25,2-28,3 (26,40) cm. Overnæb: 5,0-5,4 (5,25) cm. Løb: 3,7-4,2 (3,90) cm. Farvebeskr.: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0 af Calyptorhynchus f baudinii Øjenring: Nøgen, gul. Øredækfjer: Renhvide. Halefjer, overside: Hvidt bånd på ydre fjers yderfane er med meget svag brunlig son pletning Overnæb: Hornfarvet Undernæb:Hornfarvet. Vinge: 37,9-39,4 (38,43) cm. Hale: 25,3-28,4 (26,47) cm. Overnæb. 4,9-5,4 (5,36) cm. Løb: 3,8-4,0 (3,88) cm. Udbredelse: Sydvest Australien. Biotop: Opholder sig hovedsageligt i Eucalyptusskove og i bælterne af Banksiatræer, hvis frugter udgør dens væsentligste føde. Tager en del larver, pupper og insekter som den finder i træernes bark og hulheder. Den finder også føde på jorden i form af nedfalden frugt og frø samt insekter i for skellig form. Fangenskab: Har sikken ikke været imponeret til Danmark. Calyptorhynchus funereus latirostris Farvebeskrivelse.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Calyptorhynchus f. funereus. Vinge: 35,5-37,4 (36,39) cm. Hale: 24,2-27,0 (25,64) cm. Overnæb: 4,1-4,6 (4,39) cm. Løb: 3,1-4,1 (3,56) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1. Overvejende farve: Som 0,1 af Calyptorhynchus f. funereus Vinge: 35,5-39,3 (37,40) cm. Hale: 24,5-27,7 (26,35) cm. Overnæb: 4,2-4,6 (4,45) cm. Løb: 3,4-4,1 (4,03) cm. Udbredelse: Sydvest Australien. Biotop: Lever i meget tørre egne, hvor nedbørmængden ligge mellem mm pr. år. Udenfor yngletiden trækker fuglene ud til kysten med mere fugtige områder og kan her ses sammen med Hvidhalet Ravnekakadue, Calyptorhynchus funereus baudinii.

11

12 STOR RØDHALET RAVNEKAKADU Calyptorhynchus magnificus magnificus Engelsk: Red-tailed Cockatoo. Tysk: Banks-Rabenkakadu/Rotschwanzkakadu. Farvebeskrivelse.: 1,0. Overvejende farve: Sort. Nakke: Med brunt anstrøg Overryg: Med brunt anstrøg Mellemryg: Med brunt anstrøg Underryg: Med brunt anstrøg Bryst: Nederste del med brunt anstrøg Halefjer, overside: Ydre fjers yderfane med bred rød kant Fod: Brunlig grå Overnæb: Mørkegråt Undernæb: Mørkegråt Iris: Mørkebrun Længde: 60 cm. Vinge: 39,0-44,9 (42,75) cm. Hale: 27,2-30,1 (28,95) cm. Overnæb: 4,8-5,5 (5,06) cm Løb: (3.50) cm. Farvebeskr.: 0,1 Overvejende farve: Brunlig sort. Underside: Blegere. fjer med bleg orangegul kant Pande: Med gule prikker Top: Med gule prikker Isse: Med gule prikker Baghoved: Med gule prikker Øjenornråde: Med gule prikker Øredækfjer: Med gule prikker Kind: Med gule prikker. Håndsvingfjer, overside: Med gule prikker. Mellem-vingedækfjer: Med gule prikker. I Halefjer, overside: Ydre fjers yderfane med gul kant. som bliver orange mod spidsen. Dette bånd????? (der mangler noget tekst) Overnæb: Hornfarvet. Undernæb: Hornfarvet. Længde: 60 cm Vinge: ,4 (42.28) cm. Hale: (29.57) cm. Overnæb: 4.7-5,4 (4.94) cm. Løb: (3.51) cm. Ungfugle. (alle underarter) Generelt: Ligner hunnen. Udbredelse: Østlige Queensland fra Cains og sydpå. New South Wales og tilstødende dele af South Australia og Victoria.

13 Biotop: Med det meget store udbredelsesområde som den rødhalede ravnekakadue lever i. er der tale om mangeartet leveforhold. Ernæringen består fortrinsvis af frøene fra Eucalyptus-, Casuarina, Banksia- og Akacie træer. Derudover en del insekter i form af larver. pupper og navnlig er træborende insekter et vigtigt fødeemne. Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark. Underarter: Calyptorhynchus magnificus macrorhynchus, STORNÆBBET RAVNEKAKADUE Farvebeskr.: 1.0. Overvejende farve: Som 1,0 af Calyptorhynchus m. magnificus Vinge: , l (42,67) cm. Hale: 27,3-29,9 (28,84) cm. Overnæb: 5,1-5,6 (5,31) cm. Løb: 3,2-3,6 (3,45) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0,l af Calyptorhynchus m. magnificus Halefjer, overside: Bånd på halefjer er bleggult med lidt eller ingen orange Vinge: 38,6-45,5 (41,06) cm. Hale: 28,0-31,1 (29,63) cm. Overnæb: 4,8-5,6 (5,14) cm. Løb: 3,3-3,6 (3,47) cm. Udbredelse: Nordvestlige Australien og Northem Territory. Biotop: Som nominatformen Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark. Calyptorhynchus magnificus samueli, WHITES RAVNEKAKADU Farvebeskr.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Calyptorhynchus m. magnificus Vinge: 37,6-40,0 (39,02) cm. Hale: 24,5-27,0 (26,05) cm. Overnæb: 4,5-4,9 (4,61) cm. Løb: 3,3-3,5 (3,37) cm. Farvebeskr.: 0,1 Overvejende farve: Som 0, l af Calyptorhynchus m. magnificus Vinge: 37,4-38,7 (37,80) cm Hale: 24,7-27,8 (25,76) cm. Overnæb: 4,3-5,2 (4,67) cm. Løb: 3,2-3,4 (3,33) cm. Udbredelse: Central Australien. Biotop: Lever af tørre frø fra udgåede krybende planter. Beskrives som værende en meget sky fugl, der ikke er nem at komme ind på livet af. Yngleforhold og levevis, næppe meget afvigende fra nominatformen. Calyptorhynchus magnificus naso Farvebeskr.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Calyptorhynchus m. magnificus.

14 Top: Fjer er kortere og mere afrundede end hos andre underarter. Vinge: 37,0-41,2 (38,13) cm. Hale: 23,9-27,1 (25,34) cm. Overnæb: 4,6-5,3 (5,01) cm. Løb: 3,0-3,3 (3,17) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0,1 af Calyptorhynchus m. magnificus Top: Fjer er kortere og mere afrundede end hos andre underarter Vinge: 36,4-40,2 ( 37,99) cm. Hale: 23,7-26,5 (26,11) cm. Overnæb: 5,0-5,3 (5,12) cm. Løb: 3,0-3,5 (3,26) cm. Udbredelse: Sydvestlige Australien. Biotop: Opholder sig for det meste i meget høje træer, navnlig Eucalyptus, af hvis frugter den hovedsagelig ernærer sig af. Levevis og adfærd som de nært beslægtede arter. Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark.

15

16 LILLE RAVNEKAKADU Calyptorhynchus lathami Engelsk: Glossy Cockatoo Tysk: Braunkopfkakadu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overside: Sort, brunlig grønt skær over vingerne Underside: Mørkebrun Pande: Mørkebrun Top: Mørkebrun Isse: Mørkebrun Baghoved: Mørkebrun Øjenområde: Mørkebrun Øredækfjer: Mørkebrun Kind: Mørkebrun Underhaledækfjer: Brunlig sort Halefjer overside: Ydre fjer er med bredt rødt bånd på yderfane Fod: Grå Overnæb: Gråligt Undernæb: Gråligt. Iris: Mørkebrun Længde: 48 cm Vinge: 33,2-37,0 (36,06) cm. Hale: 17,9-23,3 (21,86) cm. Overnæb: 4,2-5,1 (4,61) cm. Løb: 2,4-2,7 (2,51) cm. Farvebeskrivelse: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Øjenområde: Oftest med spredte gule fjer Øredækfjer: Oftest med spredte gule fjer Kind: Oftest med spredte gule fjer Halefjer, overside: Bånd på ydre halefjer rødt med gult anstrøg, opdeles af smalle sone striber Længde: 48 cm. Vinge: 31,7-36,0 (34,01) cm. Hale: 18,7-23,6 (21,14) cm. Overnæb: 4,3-4,9 (4,56) cm. Løb: 2,4-2,7 (2,51) cm. Ungfugle: Som hunnen, men med få eller ingen gule fjer på hoved og hals. Fjer på hals, bryst, bug og underhaledækfjer kantet med gult. Normalt med enkelte gule pletter på mellemvingedækfjer. Udbredelse: Østlige Australien, fra det centrale Queensland, til det østlige Victoria. Derudover en isolen bestand på Kangaroo Island, South Australia. Biotop:. Bjergskove. tempererede regnskove og tør skovland. Fangenskab: Har sikken ikke været imponeret til Danmark.

17 Engelsk: Gang-gang Cockatoo Tysk:. Helmkakadu HJELMKAKADUE Callocephalon fimbriatum Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve:grå, fjer kantet med bleg grålig hvidt Pande: Orangerød Top: Orangerød Isse: Orangerød Baghoved: Orangerødt Tøjle: Orangerød Øjenornråde: Orangerødt Øredækfjer: Orangerøde Kind: øverste del orangerød. Bug: Nederste del, fjer kantet med orangegult. Håndsvingfjer, overside: Mørkegrå. Hånddækfjer: Fjers yderfane er med mørkegrønt anstrøg. Store armdækfjer: Fjers yderfane er med mørkegrønt anstrøg. Mellem-vingedækfjer: Fjers yderfane er med mørkegrønt anstrøg. Små vingedækfjer: Fjers yderfane er med mørkegrønt anstrøg. Underhaledækfjer: Fjer er kantet med orangegult. Halefjer, overside: Mørkegrå. Fod: Grå. Overnæb: Homfarvet. Undernæb: Homfarvet. Iris: Mørkebrun. Længde: 34 cm. Vinge: 24,1-26,0 (25,03) cm. Hale: 13,7-16,1 (14,99) cm. Overnæb: 2,8-3,3 (3,12) cm. Løb: 2,2-2,6 (2,33) cm. Farvebeskrivelse: 0,1 Overvejende farve: Grå Overside: Fjer kantet med gullig hvidt Underside: Fjer bredt kantet med orange og grønlig gult Halefjer, overside: Fjer kantet med gullig hvidt Længde: 34 cm. Vinge:24,9-26,7 (25,86) cm. Hale: 13,1-14,8 (13,72) cm. Overnæb: 3,0-3,3 (3,12) cm. Løb: 2,2-2,5 (2,29) cm Ungfugle:Ligner hunnen, dog har hanner rød spids på toppen og røde markeringer på pande og isse. Vingehulefjer kraftigt tværstribet med grålig hvid. Næb mørkegråt. Udbredelse: Syd-østlige Australien, fra østlige New South Wales, gennem Victoria til det aller syd -østligeste South Australia. Findes desuden på King Island og det nordlige Tasmanien. Biotop: Bjergskov og skovklædte dale.

18 Fangenskab: Har sikken ikke været imponeret til Danmark.

19 ROSAKAKADUE Eolophus roseicapillus roseicapillus Engelsk: Galah Tysk: Rosakakadu Farvebeskrivelse.: 1,0. Overside: Grå. Pande: Hvid med rosa anstrøg over fjerbasis Isse: Hvid med rosa anstrøg over fjerbasis Baghoved:Hvidt med rosa anstrøg over fjerbasis Hage: Rosa. Tøjle: Rosa. Øjenornråde: Rosa. Øjenring: Nøgen, mørk grålig rød Øredækfjer:Rosa. Kind: Rosa. Baghals: Rosa. Gump: Meget bleg grå Strube: Rosa. Forhals:Rosa. Bryst: Rosa. Bug: Rosa, nedre del grå. Store armdækfjer: Meget blege grå. Store undervingedækfjer: Rosa. Små undervingedækfjer: Rosa. Underhaledækfjer: Grå. Halefjer, overside: Mørkegrå Fod: Grå Overnæb: Hornfarvet Undernæb: Hornfarvet Iris: Mørkebrun Længde: 35 cm. Vinge: 25,7-27,5 (26,69) cm. Hale: 13,5-16, l (15,08) cm. Overnæb: 2,4-3,0 (2,58) cm. Løb: 2,5-2,7 (2,58) cm. Farvebeskr.: 0,1 Overvejende farve: Som 1,0. Iris: Kobberrød Længde:35 cm. Vinge: 24,8-28,2 (25,96) cm. Hale: 14,0-17,0 (15,12) cm. Overnæb: 2,4-2,7 (2,51) cm. Løb:2,4-2,7 (2,56) cm.

20 Generelt: Ungfugle: (alle underarter) Blegere end voksne. Isse og bryst med stærk gråt anstrøg. Nøgen øjeming grå med en smule rosa. Iris brun Udbredelse: Udbredt over hele det østlige, centrale og det nordlige Australien. Biotop: Som udbredelsen fortæller, kan man træffe denne Kakadueart overalt i Australien. Fangenskab: Rosakakaduen er ikke nogen ny fugl i vores volierer. Man har kunnet spore denne fugleart helt tilbage til årene , hvor Juel har nævnt, at den har været importeret. I en annonce fra 1888 har en københavnsk fuglehandler haft rosakakaduer til salg. Der går dog nogle år, før der bliver beskrevet et dansk første opdræt. Vi skal helt frem til 1955, hvor det lykkes for O. Hirthe, Søborg. I dag er opdræt langt fra almindeligt, men det sker oftere. Sandsynligvis på grund af at vi har fået kønstestning. selv om der er en form for kønsforskel på rosakakaduen. I 1990 lykkedes det Jørgen Jonsson, Annisse at få 3 unger på pind. Og i en artikel i Dansk Fuglehold (Nr. 7, 1991, R 1-172) fortæller Jonsson. at hannen hos rosakakadueme byggede en " rede" i redekassen, som målte 18x20x120 cm. Redematerialet bestod af birke- og pilekviste. Bundmaterialet var ca. 10 cm. i højden. I 1991 har der været en mindre import af en privat jysk fugleholder. Dog med visse problemer med hensyn til "papirarbejde", men fuglene sidder i dag trygt og godt hos deres ejer, og kan, hvis alt går vel,være med til, at vi fortsat kan have denne kakaduart i vore volierer. Underarter: Eolophus roseicapillus assimilis Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Som 1,0 af Eolophus r. roseicapillus, men blegere Isse: Med kraftigere rosa anstrøg Vinge: 26,2-26,9 (26,48) cm. Hale: 13,8-15,4 cm. Overnæb: 2,5-2,7 (2,62) cm. Løb: 2,5-2,6 (2,56) cm. Farvebeskrivelse.:0,1 Overvejende farve: Som 0,1 af Eolophus r. roseicapillus, men blegere. Øjenring: Nøgen, grålig hvid Vinge: 24,5-27,3 (25,68) cm. Hale: 14,6-15,2 (14,82) cm. Overnæb: 2,3-2,6 (2,43) cm. Løb: 2,5-2,7 (2,61) cm. Udbredelse:Fundet i Western Australia så langt mod nord som Fortcscue. Biotop: Intet beskrevet. Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark. Eolophus roseicapillus kuhli Farvebeskrivelse.: 1,0.

21 Overvejende farve: Som 1,0 af Eolophus r. assimilis Øjenring: Nøgen, grårød Vinge: 25,1-26,2 (25,66) cm. Hale: 12,5-13,6 (13,08) cm. Overnæb: 2,4-2,5 (2,42) cm. Løb: 2,3-2,5 (2,36) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1. Overvejende farve: Som 0,1 af Eolophus r. assimilis Øjenring: Nøgen, grårød Vinge: 23,5 cm. Hale: 11,2 cm. Overnæb: 2,3 cm. Løb: 2,3 cm. Udbredelse: Præsis udbredelse er ukendt, men fugle fra Kimberly regionen, Western Australia må antages for at passe bedst på denne underart. Biotop: Intet beskrevet.

22

23 25 Danske Fugleforeninger Landsorganisation Dommerinformation Cacatua leadbeateri leadbeateri Latin: Dansk: INKAKAKADUE \j Engelsk: Major Mitchell's Cockatoo. Tysk:. Inkakakadu. Farvebeskr.: Overside: Top: 1,0. Hvid. Fjer er smalle og foroverbøjede, skarlagenrøde med hvid spids og med et gult bånd hen over midten. Hvid med lyserødt anstrøg. Lys rosarød. Lys rosarød. Lys rosarødt. Lys rosarøde. Lys rosarød. Lys rosarød. Lys rosarød. Lys rosarød. Lys rosarød. Øvre del er lys rosarød. nedre del hvid. Isse: Hage: Tøjle: Øjenornråde: 0redækfjer: Kind: Baghals: Strube: Forhals: Bryst:. Bug: Håndsvingfjer, underside: Armsvingfjer, underside: Basis med rosarød markering. Basis med rosarød markering.

24 INKAKAKADUE Cacatua leadbeateri leadbeateri Engelsk: Major Mitchell's Cockatoo. Tysk:. Inkakakadu. Farvebeskrivelse.: 1,0. Overside: Hvid. Top: Fjer er smalle og foroverbøjede, skarlagenrøde med hvid spids og med et gult bånd hen over midten. Isse: Hvid med lyserødt anstrøg. Lys rosarød. Hage: Lys rosarød. Tøjle: Lys rosarødt. Øjenornråde: Lys rosarøde. Øredækfjer: Lys rosarød. Kind: Lys rosarød. Baghals: Lys rosarød. Strube: Lys rosarød. Forhals: Lys rosarød. Bryst: Lys rosarød Bug: Øvre del er lys rosarød. nedre del hvid. Håndsvingfjer, underside: Basis med rosarød markering Armsvingfjer, underside: Basis med rosarød markering Store undervingedækfjer: Lys rosarøde, en smule mørkere end på bugen Små undervingedækfjer: Lys rosarøde, en smule mørkere end på bugen Halefjer, overside: Hvid. Halefjer, underside: Basis med rosarød markering Fod: Grå. Overnæb: Hvidt. Undernæb: Hvidt. Iris: Mørkebrun Længde: 35 cm. Vinge: 24,8-28,0 (26,82) cm. Hale: 12,6-14,6 (13,66) cm. Overnæb: 2,9-3,2 (3,12) cm. Løb: 2,4-2,8 (2,59) cm. Farvebeskr.:0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Top: Gult bånd hen over midten af fjerene er bredere Iris: Rødlig Længde:35 cm. Vinge: 26,5-27,9 (26,99) cm. Hale: 12,9-16,5 (14,33) cm. Overnæb: 2,9-3, l (3,03) cm. Løb:2,4-2,8 (2,49) cm. Ungfugle: (begge underarter) Generelt: Iris bleg brun. Ligner ellers voksne.

25 Udbredelse: Hele det indre Australien, undtagen de nord-østlige og syd-vestlige dele. Biotop: Foretrækker de temmelig udstrakte bælter af eucalyptustræer og kratskove. som findes langs flodbredderne i landetsindre. Fangenskab: Inkakaduen er ikke nogen ny fugl i vores voliere. Den har været importeret allerede i årene En københavnsk fuglehandler Lassen, udstiller den juli 1882 i Odense, en Inkakakadue. Der går da mange år, før der bliver beskrevet en dansk første opdræt. Det sker i 1961 i Skodsborg, hvor der kom en unge på pind. Opdrættet af A. Husted. Underarter: Cacatua leadbeateri mollis, R0DTOPPET INKAKAKADUE. Farvebeskrivelse.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua l. leadbeateri Top: Mørkere rød og med lidt eller ingen gul farve Vinge: 25,1-26,5 (25,80) cm. Hale: 13,0-13,5 (13,25) cm. Overnæb:3,0-3,2 (3,10) cm. Løb: 2,5 (2,5) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0,1 af Cacatua l. leadbeateri Top: Mørkere rød og med lidt eller ingen gul farve Vinge: 26,5 cm. Hale: 13,7 cm. Overnæb: 3,0 cm. Løb: 2,5 cm. Udbredelse: Præsis udbredelse ukendt. Er kun kendt i Carnamah området, Western Australia. Biotop: Ubeskrevet. Fangenskab: Har sikken ikke været imponeret til Danmark.

26

27 LILLE GULTOPPET KAKADU Cacatua sulphurea sulphurea Engelsk: Lesser Sulphur-crestcd Cockatoo Tysk:. Kleiner Gelbhaubenkakadu Farvebeskrivelse.: 1,0. Overvejende farve: Hvid. Underside: Basis af fjer gul. Top: Fjer er smalle og foroverbøjede, gule. 0jenring: Nøgen, cremehvid. 0redækfjer: Klar gule. Baghals: Basis af fjer gul. Håndsvingfjer, underside: Med kraftigt anstrøg af fult. Armsvingfjer, underside: Med kraftigt anstrøg af fult. Halefjer, underside: Med kraftigt anstrøg af fult. Fod: Grå. Overnæb: Gråsort Undernæb: Gråsort Iris: Mørkebrun Længde: 33 cm. Vinge: 21,5-24,5 (22,94) cm. Hale: 9,8-11,5 (10.99) cm Overnæb: 3,3-3,9 (3,70) cm. Løb: 2,2-2,5 (2,35) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Iris: Som 1,0. Iris: Brunlig rød. Længde:33 cm. Vinge:21, 1-24,2 (22,26) cm. Hale: 9,9-11,3 (10,76) cm. Overnæb: 2,9-3,6 (3,32) cm. Løb: 2,1-2,5 (2,29) cm. Ungfugle: (alle underaner) Generelt: Iris bleg grå. Ligner ellers voksne. Udbredelse: Forekommer på Sulawesi og tilstødende øer: Butan og Muna Islands, og på Tukangbesi, Djampea, Kajuadi, Kalao, Madu og Kalaotura Islands. Biotop: Opholder sig meget i høje træer, men søger også føde på jorden. Udgør til tider stor skade på afgrøder, og er derfor efterstræbt i sit udbredelsesområde af de lokale farmere, der ofte går hårdhændet til værks med fældefangst eller ved udlægning af gift. Fangenskab: Er en af de få Kakadue-aner, der opdrættes herhjemme. Opdræt er da langtfra almindeligt, og det samlede antal unger på årsbasis er sandsynligvis under 5. Opdrættet af dyrlæge A. Sommer, Hørning, i 1970, hvor der kom en unge på pind. Underarter: Cacatua sulphurea parvula Farvebeskrivelse.: 1,0.

28 Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua s. sulphurea Underside: Nedre del, basis af fjer med mindre gult Øredækfjer. Blegere gul Baghals: Basis af fjer med mindre gult Vinge: 22,0-23,5 (22,76) cm. Hale: 10,3-11,9 (11,18) cm. Overnæb: 3,1-3,8 (3,58) cm. Løb:2,2-2,5 (2,28) cm. Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0,1 af Cacatua s. sulphurea Underside: Nedre del, basis af fjer med mindre gult Øredækfjer: Blegere gul Baghals: Basis af fjer med mindre gult Vinge: 21,2-23,0 (22,26) cm Hale: 10,4-12,0 (11,09) cm Overnæb: 3,0-3,5 (3,29) cm Løb: 2,1-2,4 (2,24) cm Udbredelse:Fundet på Penida Island og ved de mindre Sunda Islands, fra Lombok østpå til Timor og Semao. På øen Sumba er arten fortrængt af citrinocristata. Biotop: Som nominatformen Fangenskab: Har sikkert ikke været imponeret til Danmark. Cacatua sulphurea abbotti. ABBOIT'S LILLE GULTOPPET KAKADUE. Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua s. sulphurea Vinge: 26,3-27,3 (27,02) cm Hale: 12,5-13,5 (12,98) cm Overnæb: 3,4-3,8 (3,54) cm Løb: 2.5-2,7 (2,58) cm Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0,1 af Cacatua s. sulphurea Vinge: 25,8-26,8 (26,20) cm Hale: 13,0-14,5 (13,73) cm Overnæb: 3,3-3,5 (3,37) cm Løb: 2,2-2,6 (2,37) cm Udbredelse: Findes kun på den lille ø Salembo Besar i Java havet Biotop: Intet beskrevet Fangenskab: Har sikkert ikke været imponeret til Danmark Cacatua sulphurea citrinocristata. ORANGETOPPET KAKADUE 0) Farvebeskrivelse.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua s. sulphurea Top: Orange Øredækfjer: Orange Vinge: 24,4-25,7 (25.16) cm Hale: 11,0-13,0 (12,09) cm

29 Overnæb: 3,5-3,9 (3,73) cm Løb: 2,4-2,7 (2,53) cm Farvebeskr.: 0,1 Overvejende farve: Som 0, l af Cacatua s. sulphurea Top: Orange Øredækfjer:Orange Vinge: 23, l - 25,4 (24,58) cm Hale: 11,6-13,0 (12,23) cm Overnæb: 3, l - 3,3 (3,20) cm Løb: 2,3-2,5 (2,37) cm Udbredelse: Denne letkendelige underart er udbredt på øen Sumba Biotop: Som nært beslægtede arter Fangenskab: Har sidst været importeret i midten af 1980eme. Opdræt hører ikke til hverdagskost, og sidst det blev beskrevet, var i Dansk Fuglehold p. 148 Nr.6, 17. årg. 1991, hvor Harlad Svenningsen, Skørping, beskriver et opdræt. Samme unge blev udstillet på Nordjysk Fugleudstilling i Ålborg i /' Dansk førsteopdræt blev opnået af.poul Rasmussen, Åbenrå, i Opdrættet blev beskrevet i Dansk Fuglehold 1. årg. p.7.

30

31 STOR GULTOPPET KAKADU Cacatua galerita galerita Engelsk: Sulphur-crested Cockatoo Tysk: Groper Gelbhaubenkakadu Farvebeskr.: 1.0. Overvejende farve: Hvid. Top: Fjer er smalle og foroverbøjede, gule Øjenring: Nøgen, hvid Øredækfjer: Bleg gule Kind: Basis af fjer, bleg gule Strube: Basis af fjer, bleg gule. Håndsvingfjer, underside: Med kraftigt anstrøg af fult. Armsvingfjer, underside: Med kraftigt anstrøg af fult. Halefjer, underside: Med kraftigt anstrøg af fult. Fod: Mørkegrå. Overnæb: Mørkegråt Undernæb: Mørkegråt Iris: Mørkebrun Længde: 50 cm Vinge: 30,2-39,1 (33,55) cm Hale: 20,7-23,1 (21,72) cm Overnæb: 3,9-5,0 (4,41) cm Løb: 3, l - 3,5 ( 3,29) cm Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 1,0 Iris: Rødligbrun Længde: 50 cm Vinge: 29,5-38,5 (33,76) cm Hale: 20,0-23,6 (21,54) cm Overnæb: 3,4-4,8 (4,20) cm Løb: 3,0-3,3 (3,16) cm Ungfugle: (alle underarter) Generelt: Som voksne. Meget unge fugle har et svagt gråt anstrøg over isse, ryg og vinger. Iris brun Udbredelse: Østlige og Sydøstlige Australien, fra Cape York Peninsula til King Island og Tasmanien. Findes desuden i det Sydøstlige South Australia Biotop: Forekommer i talrige flokke og er til stor gene for de lokale farmere, der efterstræber den hårdhændet med bl.a. gift, fældefangst og jagt. Er den Kakadueart. der er mest talrig. I naturen lever Stor Gultoppet Kakadue af kom, alle mulige slags frø, rod- og træ frugter, løg- og andre urteagtige planter, også planterødder og rodknolde, som de søger efter på jorden. Undersøgelser af fuglenes maveindhold viser, at de også fortærer en del insekter og disses larver og pupper. Fangenskab: Stor Gultoppet Kakadue er ligeledes, som Lille Gultoppet Kakadue, blevet importeret til Danmark så tidligt som af Juel. Opdrættes i dag sjældent. Der har været enkelte private importer af jyske fugleholdere i sidste

32 halvdel af 1980eme. Dansk førsteopdræt blev opnået af E. Busk Rasmussen, Randers, i Der kom en unge på pind. Underarter: Cacatua galerita fitzroyi, HVIDØRET KAKADU Farvebeskr.: 1,0 Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua g. galerita Øjenring: Nøgen, bleg blå Øredækfjer: Kun med lidt gult Kind: Basis af fjer kun med lidt gult Strube: Basis af fjer kun med lidt gult Vinge: 31,6-35,4 (33,24) cm Hale: 18,7-23,4 (20,64) cm Overnæb: 3,8-4,5 (4,04) cm Løb: 3,1-3,4 (3,24) cm Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0, l af Cacatua g. galerita Øjenring: Nøgen, bleg blå Øredækfjer: Kun med lidt gult Kind: Basis af fjer kun med lidt gult Strube: Basis af fjer kun med lidt gult Vinge: 29,5-35,5 (32,80) cm Hale: 18,5-22,1 (19,83) cm Overnæb: 3,6-4,0 (3,81) cm Løb: 3,1-3,3 (3,18) cm Udbredelse: Aller nordøstligste Australien, samt enkelte øer, der ligger nord for Australien Biotop: Intet beskrevet Fangenskab: Er importeret af en jysk fugleholder i sidste halvdel af 1980eme. Dansk førsteopdræt er ikke beskrevet. Cacatua galerita triton, TRITON KAKADUE. Farvebeskr.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua g. galerita Top: Fjer er bredere og mere afrundede Øjenring: Nøgen, blå Vinge: 26,1-34,7 (29,85) cm Hale: 13,5-18,5 (15,46) cm Overnæb: 3,6-4,5 (4,19) cm Løb: 2,6-3,6 (3,06) cm. Farvebeskr.: 0,1 Overvejende farve: Som 0, l af Cacatua g. galerita Top: Fjer er bredere og mere afrundede Øjenring:Nøgen, blå Vinge: 27,2-32,5 (30,07) cm Hale: 13,5-17,0 (15,45) cm Overnæb: 3,3-4,2 (3,74) cm Løb: 2,6-3,6 (3,02) cm Udbredelse: New Guinea og de omkringliggende øer.

33 Biotop: Intet beskrevet Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark Cacatua galerita eleonora Farvebeskrivelse.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua g. galerita Vinge: 26,7-29,2 (28,06) cm Hale: 12,9-14,4 (13,67) cm Overnæb: 3,3-3,7 (3,41) cm Løb: 2,5-2,9 (2,64) cm Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0,1 af Cacatua g. galerita Vinge: 26,1-29,1 (27,99) cm Hale: 12,1-14,4 (13,24) cm Overnæb: 3,2-3,7 (3,36) cm Løb: 2,5-2,8 (2,63) cm Udbredelse: Aru-øerne Biotop: Intet beskrevet Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark

34

35 BRILLEKAKADU Cacatua ophthalmica Engelsk: Blue-eyed Cockatoo Tysk:. Brillenkakadu Farvebeskrvelse.: 1,0 Overvejende farve: Hvid Top: Bagudbøjet, gul Øjenring: Nøgen, blå Øredækfjer: Med gult anstrøg Kind: Basis af fjer med gult anstrøg Strube: Basis af fjer med gult anstrøg. Håndsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Armsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Halefjer, underside: Med gult anstrøg. Fod: Grå. Overnæb: Gråsort Undernæb. Gråsort Iris: Mørkebrun Længde: 50 cm Vinge: 29,7-31,6 (30,58) cm Hale: 16,3-17,9 (17,03) cm Overnæb: 4,2-4,5 (4,38) cm. Løb: 2,9-3,2 (3,10) cm. Farvebeskr.: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Iris: rødlig brun. Længde: 50 cm. Vinge: 28,5-30,2 (29,40) cm. Hale: 14,9-16,7 (1 5,89) cm. Overnæb: 3,7-4,5 (4,07) cm. Løb: 3,0-3,3 (3,13) cm. Ungfugle: Som voksne. Udbredelse: New Britain og New lreland øerne. Biotop: Fundet i tropisk regnskov over m. over havets overflade. Fangenskab: Har sikken ikke været imponeret til Danmark.

36

37 MOLUKKAKADU Cacatua moluccensis Engelsk: Salmon-crested Cockatoo Tysk:. Molukkenkakadu/ Rothaubenkakadu Farvebeskrivelse.: 1,0. Overvejende farve: Bleg rosa laksefarvet. Top: Bred bagudbøjet, underside dyb rosa laksefarvet. Øjenring: Nøgen, hvid med svagt anstrøg af blåt. Håndsvingfjer, underside: Basis af fjer med rosa laksefarvet anstrøg Armsvingfjer, underside: Basis af fjer med rosa laksefarvet anstrøg Halefjer, underside: Basis af fjer med gulorange og rosa anstrøg Fod. Grå Overnæb: Gråsort Undernæb: Gråsort Iris: Mørkebrun Længde: 52 cm. Vinge: 29,2-31,3 (30,33) cm Hale: 15,9-18,2 (17,31) cm Overnæb: 4,2 - S,4 (4,72) cm Løb: 3,3-3,S (3,43) cm Farvebeskr.: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Iris: Rødlig brun. Længde: 52 cm. Vinge: 28,8-32,8 (30,14) cm. Hale: 16,2-18,9 (17,25) cm. Overnæb: 4,4-5,1 (4,69) cm. Løb: 3,3-3,4 (3,36) cm. Ungfugle: Som voksne. Udbredelse: Ceram, Saparua og Haruku øerne. Biotop: Opholder sig mest i skovene, hvor den kan gøre stor skade på nyttige træer for menesket. Det kan f.eks. være kokos- og cacaotræer, hvor fuglene gør stor skade på frugtern. Alene på det grundlag er fuglene meget efterstræbte, og før i tiden kunne man observere fuglene i småflokke. De optræder nu kun i enkelte par eller som enlige. Man har efterstræbt fuglene i sådan en grad, at Molukkakaduen nu er at finde på Washingtonkonventionens Liste L Den betragtes som værende yderst sjælden i naturen. Fangenskab: Også denne Kakadue er ikke nogen ny fugl i vores volierer. Allerede i har man notater om, at fuglen har været imponeret til Danmark. Selv om vi har haft Molukkakaduen under beskyttede forhold i over 100 år, er det endnu ikke lykkedes at få unger på pind. Den, der måske h vær tættest på opdræt, er Eva Otzen, Odder, der i 1984 havde opdrætsforsøg. Her udrugedes et æg. Senere har der været opdrætsforsøg hos samme opdrætter men ingen unge er blevet mere end ca. 2 mdr. gammel.) Det kan oplyses, at i vore nabolande er det lykkedes op til flere gange at få opdræt. Det gælder både Tyskland og Sverige. Så det er nok et spørgsmål om tid, før de danske fugleholdere finder de vise sten.

38

39 HVIDTOPPET KAKADU Cacatua alba Engelsk: White Cockatoo Tysk:. Weibhaubenkakadu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Hvid Top: Bred bagudbøjet, hvid Øjenring: Nøgen, gullig hvid Håndsvingfjer, underside: Basis af fjer med gult anstrøg. Basis af fjer med gult anstrøg. Armsvingfjer, underside: Halefjer, underside: Basis af fjer med gult anstrøg. Fod: Grå. Overnæb: Gråsort. Undernæb: Gråsort. Iris: Brun. Længde: 46 cm. Vinge: 27,2-31,2 (28,88) cm. Hale: 12,0-16,6 (14,88) cm. Overnæb: 3,4-4,5 (4,08) cm. Løb: 2,7-3,2 (2,95) cm. Farvebeskr.: 0,1 Overvejende farve: Som 1,0 Iris: rødlig brun Længde: 46 cm Vinge: 25,2-30, l (28,48) cm Hale: 12,6-16,8 (14,61) cm Overnæb: 3,6-4,5 (4,09) cm Løb: 2,6-3,3 (2,88) cm Ungfugle: Som voksne Udbredelse:Øerne i den nordlige og centrale del af Molukkerne: Halmahera, Ternate, Tidore, Bat jan og Obi Biotop: Opholder sig mest i høje træer. Ernærer sig af frø, frugt, nødder, bær og sikken også af insekter og af deres larver og pupper Fangenskab: Også en af de ældst kendte Kakaduer - helt tilbage fra 1800 årerne - har den været imponeret til Danmark. Opdrættet for første gang i Danmark i 1980 hos Poul Calvert, Vedbæk, hvor der kom en unge på pind. Opdræt herefter er sjældent set, men enkelte opdrættere har haft held med at få en eller 10 unger på pind.

40

41 PHILIPPINSK KAKADU Cacatua haematuropygia Engelsk: Red-vemed Cockatoo Tysk:. Rotsteisskakadu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Hvid Top: Basis af fjer gul og rosa Øjenring: Nøgen, hvid, af og til med blåt anstrøg Øredækfjer: Med gullig rosa anstrøg Håndsvingfjer, underside: Bleg gule. Armsvingfjer, underside: Bleg gule. Underhaledækfjer: Orangerøde. Halefjer, underside: Dybt gule. Fod: Grå Overnæb: Grålig hvidt. Undernæb: Grålig hvidt. Iris: Mørkebrun. Længde: 31 cm. Vinge: 20,9-23,1 (21,88) cm. Hale: 10,0-11,0 (10,51) cm. Overnæb: 2,5-2,9 (2,71) cm. Løb: 2,2-2,4 (2,32) cm. Farvebeskr.: 0, l. Overvejende farve: Som 1,0. Iris: Brunlig rød. Længde: 31 cm. Vinge: 20,1-23,0 (21,09) cm. Hale: 10,0-11,0 (10,31) cm. Overnæb: 2,3-2,8 (2,58) cm. Løb: 2,2-2,4 (2,26) cm. Ungfugle: Iris brun. Ellers som voksne. Udbredelse: Philippinerne og Palawan. Biotop: Er ikke nogen bjergfugl, men er iagttaget i højder på mellem 100 og 400 m. over havets overflade. Opholder sig på sletter, i underskov og i egentlig skov. Den kan udgøre en del skade på opdyrkede kornmarker. Fangenskab: Der har indenfor de sidste 30 år været ganske få imponer af denne Kakaduean. I 1963 blev der imponeret en ret stor flok, men efter kun to år, var der desværre kun gangske få i live. Midt i 1970eme skulle der efter sigende også have været en ret stro import, og disse fugle skulle være mere levedygtige. Opdrætsforsøg eller egentlige opdræt er ikke kendt i Danmark.

42

43 GOFFINSKAKADU Cacatua goffini Engelsk: Goffin's Cockatoo Tysk:. Goffin's Kakadu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Hvid Pande: Basis af fjer rosa laksefarvet Top: Basis af fjer rosa laksefarvet Isse: Basis af fjer rosa laksefarvet Baghovede: Basis af fjer rosa laksefarvet Tøjle: Rosa laksefarvet Øjenornråde: Basis af fjer rosa laksefarvet Øjenring: Nøgen, hvid Øredækfjer: Med svagt bleg gult anstrøg Kind: Basis af fjer rosa laksefarvet. Håndsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Armsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Halefjer, underside: Med gult anstrøg. Fod: Grå. Overnæb: Grålig hvidt Undernæb: Grålig hvidt. Iris: Mørkebrun. Længde: 32 cm. Vinge: 21,2-23,8 (22,10) cm. Hale: 10,0-11,4 (10,59) cm. Overnæb: 2,9-3,3 (3,13) cm. Løb: 2,3-2,5 (2,39) cm. Farvebeskr.: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Iris: Rødlig brun. Længde: 32 cm. Vinge: 21,0-22,2 (21,39) cm. Hale: 9,5-11,2 (10,08) cm. Overnæb: 2,7-2,9 (2,83) cm. Løb: 2,2-2,5 (2,30) cm. Ungfugle: Iris mørkebrun. Ellers som voksne. Udbredelse: Tenimber-øerne. Biotop: Goffins Kakadue har et forholdsvis lille udbredelsesområde, og med de udførsler, der har været gennem 1980erne, kan denne kakaduean meget nemt blive et næste "offer" for Washington- Konventionens røde lister. Observationer i naturen er sparsomme, men på øen Yamdena har man iagttaget flokke på op til 35 fugle, og det rapporteres herfra, at fuglene kan være en plage i majsmarkerne. Fangenskab: Har været imponeret i starten af 1970erne, men først i 1979 lykkedes det Finn Bidstrup, Årsballe, at få dansk førsteopdræt med to unger. Opdrættes sjældent, senest i 1992 har Niels Katballe, Horsens, haft opdræt af Goffins kakadue,

44 hvor der kom en unge på pind, Opdrættet er beskrevet i Dansk Fuglehold Nr.l, 19. årg

45 STOR MÆSEKAKADU Cacatua pastinator pastinator Engelsk: Bare-eyed Corella Tysk:. Nacktaugenkakadu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Hvid Pande: Basis af fjer lys orangerød Top: Basis af fjer lys orangerød Isse: Basis af fjer lys orangerød Baghoved: Basis af fjer lys orangerød Nakke: Basis af fjer lys orangerød Tøjle: Lys orangerød Øjenområde: Fjer over øjenring, bleg dunkel gule Øjenring: Nøgen, grålig blå. Mest udstrakt under øjet Øredækfjer: Bleg dunkel gule Kind: Basis af fjer lys orangerød Baghals: Basis af fjer lys oragnerød Overryg: Basis af fjer lys orangerød Bryst: Basis af fjer lys orangerød. Håndsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Armsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Halefjer, underside: Med gult anstrøg. Fod: Grå. Overnæb: Grålig homfarvet Undernæb: Grålig homfarvet Iris: Mørkebrun. Længde: 40 cm. Vinge: 28,9-33,0 (31,15) cm. Hale: 13,4-16,2 (15,03) cm. Overnæb: 4,1-5,2 (4,69) cm. Løb: 2,9-3,2 (3,07) cm. Farvebeskr.: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Længde: 40 cm. Vinge: 28,8-32,2 (30,99) cm. Hale: 14,0-18,0 (15,13) cm. Overnæb: 3,9-5,0 (4,29) cm. Løb: 2,7-3,1 (2,91) cm. Ungfugle: (alle underaner) Generelt: Som voksne men med kortere overnæb. nøgen øjcnring bleg blå, grålig under øjenene. Udbredelse: Syd-vest Australien. Biotop: Samler sig i middagstimerne og i aftentimerne i høje træer for at finde ro. Om dagen ses den mest på jorden, hvor den langsomt hopper rundt for at søge føde. Føden består af en del frø og kom. Derforuden fonærer den en stor mængde rødder, knolde og stængler. Fangenskab: Har indtil juli 1920 været i Københavns Zoologiske have.

46 Det skal bemærkes, at der i naturen findes to former for Stor Næsekakadue, i samme udbredelsesområde. Den ene særskilte population har betydelig længere overnæb. Men der er ikke tale om nogen særskilt underart. Underarter: Cacatua pastinator gymnopis Farvebeskr.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua p. pastinator. Overnæb: Kortere, mere buet. Vinge: 25,1-27,9 (26,38) cm. Hale: 11,9-13,5 (12,76) cm. Overnæb: 2,8-3,2 (3,07) cm. Løb: 2,4-3,0 (2,63) cm. Farvebeskr.: 0, l. Overvejende farve: Som 0,1 af Cacatua p. pastinator. Overnæb: Kortere, mere buet. Vinge: 25,3-27,1 (26,12) cm. Hale: 12,0-13,4 (12,62) cm. Overnæb: 2,8-3,3 (2,98) cm. Løb: 2,5-2,8 (2,64) cm. Udbredelse: Det indre af Øst Australien. Biotop: Intet beskrevet. Fangenskab: Intet beskrevet. Cacatua pastinator sanguinea, N0GEN0JET KAKADUE. Farvebeskr.: 1,0. Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua p. pastinator Pande: Kun lidt lys orangerød Top: Kun lidt lys orangerød Isse: Kun lidt lys orangerød Baghoved: Kun lidt lys orangerød Tøjle: Kun lidt lys orangerød Øjenring: Nøgen, blegere blå og mindre grålig Kind: Kun lidt lys orangerød Bryst: Kun lidt lys orangerød Bug: Siderne kun med lidt orangerød Vinge: 26,0-30,2 (28,29) cm Hale: 13,1-15,3 (14,08) cm Overnæb: 3,0-3,6 (3,33) cm Løb: 2,6-3,2 (2,93) cm Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0, l af Cacatua p. pastinator Vinge: 26, l - 31,3 (28,84) cm Hale: 13,1-15,0 (14,16) cm Overnæb: 3,1-3,4 (3,29) cm Løb: 2,7-3,0 (2,86) cm Udbredelse: Nordlige Australien inklusiv nogle omkringliggende øer. Biotop: Før i tiden var det Australiens almindeligeste Kakadue, men efter at større strækninger er blevet kultiveret, er den blevet sjældnere, og ses nu kun i mindre flokke eller parvis. Fuglen betegnes af farmerne som værende en nyttig fugl, da den æder nogle ukrudtsplanter, som er

47 farlige for husdyrene, der græsser i landskabet. Foretrækker græsrige landskaber med buske, kart og ikke for tætstående træer. Her søger den sin føde i morgen- og aftentimerne, på jorden. I dagtimerne opholder den sig i træerne, hvor den æder blade, skud og gnaver af barken. Ses ofte i sleskab med stor gultoppet kakadue. Har været importeret i årene , ellers er den næsten ukendt i Danmark. Åge Poulsen, Skibby, anskaffede sig en hun i 1954, og denne lagde et æg i Ålborg Zoo har også haft et eksemplar i Der er ikke beskrevet opdrætsforsøg eller opdræt Cacatua pastinator normantoni Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua p. pastinator Vinge: 24,5-24,6 (24,55) cm Hale: 11,5-12,0 (11,75) cm Overnæb: 3,0-3,1 (3,05) cm Løb: 2,5-2,6 (2,55) cm Farvebeskrivelse.: 0,1 Overvejende farve: Som 0, l af Cacatua p. pastinator Vinge: 23,7-24,7 (24,23) cm Hale: 11,2-11,5 (11,30) cm Overnæb: 2,8-3,0 (2,90) cm Løb: 2,4-2,6 (2,50) cm Udbredelse: Præsis udbredelse ukendt, men forekommer på vestlige Cape York Peninsula Biotop: Ubeskrevet Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark. Cacatua pastinator transfreta Farvebeskr.: 1,0 Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua p. pastinator. Håndsvingfjer, underside: Med brunlig gult anstrøg. Armsvingtjer, underside: Med brunlig gult anstrøg. Halefjer, underside: Med brunlig gult anstrøg. Vinge: 23,8-25,5 (24,43) cm. Hale: 10,5-12,0 (11,17) cm. Overnæb: 2,9-3,0 (2,97) cm. Løb: 2,4-2,5 (2,43) cm. Farvebeskr.: 0, l. Overvejende farve: Som 1,0 af Cacatua p. pastinator. Udbredelse: Er kun udbredt på det sydlige New Guinea. Biotop: Ubeskrevet. Fangenskab: Har sikkert ikke været importeret til Danmark.

48

49 LANGNÆBBET KAKADU Cacatua tenuirostris Engelsk: Long-billed Corella Tysk: Nasenkakadu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Hvid Pande: Orangerød Top: Basis af fjer orangerød Isse: Basis af fjer orangerød Baghoved: Basis af fjer orangerød Nakke: Basis af fjer orangerød Tøjle: Orangerød Øjenområde: Basis af fjer orangerød Øjenring: Nøgen, bleg grålig blå. Mest udstrakt under øjet Øredækfjer: Basis af fjer orangerød Kind: Basis af fjer orangerød Baghals: Basis af fjer orangerød Overryg: Basis af fjer orangerød Strube: Bånd på tværs, orangerødt Bryst: øverste del, basis af fjer orangerødt. Håndsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Armsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Halefjer, underside: Med gult anstrøg. Fod: Grå. Overnæb: Hvidt. Undernæb: Hvidt. Iris: Mørkebrunt. Længde: 37 cm. Vinge: 27,2-29,0 (27,86) cm. Hale: 11,2-13,0 (12,53) cm. Overnæb. 4,1-5,2 (4,87) cm. Løb: 2,6-3,2 (2,87) cm. Farvebeskrivelse.: 0, l. Overvejende farve: Som 1,0. Længde: 37 cm. Vinge: 27,2-28,1 (27,55) cm. Hale: 12,0-13,2 (12,40) cm. Overnæb: 4,0-5,1 (4,60) cm. Løb: 2,5-2,9 (2,71) cm. Ungfugle: Som voksne men med mindre o range rødt på strube. Overnæb er meget kortere. Udbredelse: New South Wales, Vitoria og South Australia. Biotop: Opholder sig altid i nærheden af vand. Før en meget almindelig fugl i de indre egne af Australien, men p.g.a. kvægdrift er dens leveområder blevet stærkt indskrænket. Betragtes nu som en sjælden fugl. Fangenskab: Har været importeret til Danmark i årene

50

51 DUCORPS KAKADU Cacatua ducorps : Engelsk: Ducorp's Cockatoo Tysk: Salomoncnkakadu Farvebeskrivelse.: 1,0 Overvejende farve: Hvid Pande: Basis af fjer rosa laksefarvet Top: Basis af fjer rosa laksefarvet Isse: Basis af fjer rosa laksefarvet Baghovede: Basis af fjer rosa laksefarvet Nakke: Basis af fjer rosa laksefarvet Tøjle: Hvid Øjenemråder Basis af fjer rosa laksefarvet Øjenring: Nøgen, blå Øredækfjer: Basis af fjer rosa laksefarvet Kind: Basis af fjer med mest rosa laksefarvet Baghals: Basis af fjer rosa laksefarvet Bryst:. Basis af fjer nogen gange rosa laksefarvet. Håndsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Armsvingfjer, underside: Med gult anstrøg. Halefjer, underside: Med gult anstrøg. Fod: Grå. Overnæb: Grålig hvidt. Undernæb: Grålig hvidt. Iris: Mørkebrun. Længde: 31 cm. Vinge: 23,5-27,4 (25,33) cm. Hale: 10,7-12,1 (11,20) cm. Overnæb: 2,9-3,4 (3,23) cm. Løb: 2,4-2,7 (2,48) cm. Farvebeskr.: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Iris: Rødlig. Længde: 31 cm. Vinge: 23,2-26,2 (24,14) cm. Hale: 10,7-11,7 (11,21) cm. Overnæb: 2,7-3,1 (2,99) cm. Løb: 2,4-2,7 (2,46) cm. Ungfugle: Ikke beskrevet. Udbredelse: Salomon øerne. Biotop:. Opholder sig mest i lavlandsegne i småflokke. formodentlig bestående af forældre og ungfugle. Fangenskab: Er ukendt i Europa indtil 1976, hvor enkelte par blev imponeret til Tyskland og Holland. Har været imponeret til Danmark først i 1990'erne.

52 54 Fod: Grå. Overnæb: Grålig hvidt. Undernæb: Grålig hvidt. Iris: Mørkebrun. Længde: 31 cm. Vinge: 23,5-27,4 (25,33) cm. Hale: 10,7-12,1 (11,20) cm. Overnæb: 2,9-3,4 (3,23) cm. Løb: 2,4-2,7 (2,48) cm.. Farvebeskr.: 0,1. Overvejende farve: Som 1,0. Iris: Rødlig. Længde: 31 cm. Vinge: 23,2-26,2 (24,14) cm. Hale: 10,7-11,7 (11,21) cm. Overnæb: 2,7-3,1 (2,99) cm. Løb: 2,4-2,7 (2,46) cm. Ungfugle: Ikke beskrevet. Udbredelse: Salomon øerne. Biotop:. Opholder sig mest i lavlandsegne i småflokke. formodentlig bestående af forældre og ungfugle. Fangenskab: Er ukendt i Europa indtil 1976, hvor enkelte par blev imponeret til Tyskland og Holland. Har været imponeret til Danmark først i 1990'erne.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Brunstrubet Aratinga) Det har i nogle år været en problemfugl,

Læs mere

Gråanden Alberte MATERIALER:

Gråanden Alberte MATERIALER: Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012 Øvrige

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Kort og godt om planter og dyr

Kort og godt om planter og dyr Kort og godt om planter og dyr 4. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 4. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag

Læs mere

Kort og godt om dyr og planter

Kort og godt om dyr og planter Kort og godt om dyr og planter 6. klasse Lær om seks seje plante- og dyrearter Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 6. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt

Læs mere

============================================================================

============================================================================ Opdræt af mix guppyer Indsendt af Mathias - 2011/07/12 17:54 Hejsa, jeg har tænkt på at starte lidt opdræt, jeg har nogle mix guppyer og det er helt fint for mig, tror det vil være mere spåndene og mystisk

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række Lunden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), orange (1406), blå (1420), Sort (1443) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål: Der er anvendt en

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

Kort og godt om planter og dyr

Kort og godt om planter og dyr Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Asiatisk Løve. Aalborg Zoo deltager i det europæiske avlssamarbejde for truede dyrearter (EEP) på i alt 21 af havens dyrearter.

Asiatisk Løve. Aalborg Zoo deltager i det europæiske avlssamarbejde for truede dyrearter (EEP) på i alt 21 af havens dyrearter. Afrikansk Elefant Aalborg Zoo har haft elefanter siden 1948. I mange år var det asiatisk elefant, men i 1982 skiftede man til de afrikanske elefanter. Aalborg Zoo har i dag 3 afrikanske elefanter. Aalborg

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen? Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

SUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR (Nyhed 2013)

SUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR (Nyhed 2013) SUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR.27.09.2013 (Nyhed 2013) Sunny Classic DINA Blomst: Varm pink farve med intenst blåt øje og orange pollen. Starter lidt lysere og farver så op. Stor blomst med diameter

Læs mere

Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred X034 hovedbekl. Kvinde silke X035 hovedbekl. Kvinde silke

Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred X034 hovedbekl. Kvinde silke X035 hovedbekl. Kvinde silke Kasse-oversigt Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Sted Herred 17 043X034 hovedbekl. Kvinde silke 18 043X035 hovedbekl. Kvinde silke 32 043X036 hovedbekl. Kvinde andet 31 043X037 hovedbekl. Kvinde halvsilke

Læs mere

[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus

[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus [Bellis] Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd Videnskabeligt navn: Bellis perénnis Beskrivelse: Planten har en gul skivekrone og hvide randkroner, der ofte har et rosa skær på ydersiden. Stænglen er bladløs,

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre

Læs mere

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. 26. VHM 19.162. Hjemsted: Heden, Elling. 1-radet kort vest med forstykker, ståkrave og lommelister af lyst bomuldsstof med indvævede striber. Forstykker, lommelister og krave med silkebroderi: smalle borter

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder: Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk

Læs mere

Flagermuspapegøjer. Der har i de senere år ikke været

Flagermuspapegøjer. Der har i de senere år ikke været Flagermuspapegøjer Der har i de senere år ikke været skrevet meget om flagermuspapegøjer, men emnet ser dog stadig ud til at være aktuelt. Det skyldes måske, at det er nogle specielle fugle, og nogle loriholdere

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej

Læs mere

Røde Huer opmålinger v. Helga Roesen MORS. Id 1. Museum Morslands Historiske Museum. Håndstrikket. Flos

Røde Huer opmålinger v. Helga Roesen MORS. Id 1. Museum Morslands Historiske Museum. Håndstrikket. Flos Røde Huer opmålinger v. Helga Roesen MORS. Id 1 Morslands Historiske snr. 493a Oprindelse: Mors Garnfarve Rød Danalin 9/2 fv. 24 Længde 30 bredde 3-trådet garn - 2 tråde i nålen opklippet 1,5 cm. Afgrænset

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Olethreutini 3. Phiaris

Olethreutini 3. Phiaris Olethreutini 3 Phiaris Phiaris umbrosana (Freyer) 4740 17-20 mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen fra juni til først i juli. Længere mod syd i en 2. generation i august. Den bliver hurtigt slidt

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Fyldevat DESIGN & TEKST Maja Karlsson E-POST OVERSÆTTELSE. Elin Kjems Nissen

Fyldevat DESIGN & TEKST Maja Karlsson E-POST OVERSÆTTELSE. Elin Kjems Nissen 90940 SOFT COTTON Version 1 90940 HÆKLEDE BOGSTAVER GARNKVALITET Soft Cotton (100% Bomuld. Nøgle ca 50 g = 80 m) HÆKLEFASTHED Ca 15 fm og 18 omg på hæklenål nr. 4 = 10 cm GARNALTERNATIV Super Soft Cotton

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Læringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven

Læringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven Læringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven Dette forløb er egnet til de 4-5 årige børn Introduktion I skal nu i gang med at tegne og male portrætter. Forløbet er inddelt i fire faser, hvor den

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Etroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform.

Etroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Etroplus maculatus Iagttagelser af den orange opdrætsform. Afskrift af et håndskrevet hæfte jeg lavede i 1983. Den gang gik den også under navnet orange

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

BLADSKÆRERMYRER INSEKT

BLADSKÆRERMYRER INSEKT BLADSKÆRERMYRER Bladskærermyren lever i store kolonier på cirka 10 millioner myrer næsten dobbelt så mange, som der er mennesker i Danmark. Deres hule kan være helt op til 6 meter dyb, så dyb at en giraf

Læs mere