Kommunen som aktør i civilsamfundet på velfærdsområderne

Transkript

1 Notat 28. maj 2013 Sagsbeh: clja01 J.nr. 2013/ Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Kommunen som aktør i civilsamfundet på velfærdsområderne 1 Baggrund og nationale tendenser Frivillighed og civilsamfund I daglig tale forstås frivillighed som aktive, ulønnede handlinger, der udføres af borgere til glæde for andre borgere, som de ikke har familiemæssige, arbejdsmæssige eller lignende relationer til. Den nationale civilsamfundsstrategi fra oktober 2010 har sigte på en styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Her tales der i forbindelse med frivillighed især om de frivillige foreninger og organisationer, som har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af velfærdssamfundet, og som organiserer sig forskelligt og agerer inden for mange forskellige områder som fx kultur og fritid, politik, arbejdsmarked, miljø, integration og det sociale og sundhedsmæssige område. I den nationale civilsamfundsstrategi er civilsamfundet beskrevet således: Den nationale civilsamfundsstrategi, oktober 2010: Vi indgår alle som en del af civilsamfundet, der bruges som en fællesbetegnelse for de aktører og grupperinger, som eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfæren, markedet og det offentlige i et demokratisk samfund. Civilsamfundet er fx foreninger, fonde, selvejende institutioner, grupper, interesseorganisationer og meget andet fx også friskoler, fodboldklubber og ikke mindst de mange aktive medborgere i boligområder og frivillige organisationer. Civilsamfundet knytter os sammen, fordi det bærer nogle grundlæggende værdier: demokrati, personligt ansvar og samfundssind. Ud fra disse beskrivelser er det klart, at civilsamfundet omfatter frivillighed, men at det også omfatter meget andet og mere. I lyset af det stigende fokus på virksomhedernes sociale ansvar er det bl.a. tydeligt, at arbejdsmarkedet og virksomhederne udfylder en væsentlig rolle i civilsamfundet. Kommunerne bliver primært opfattet som en del af det offentlige, og i den forstand som en sektor ved siden af civilsamfundet. Men udviklingen i de senere år viser, at dette er en alt for snæver opfattelse af kommunernes rolle. I forhold til borgerne er kommunerne en af det offentliges væsentligste aktører, og de myndighedsudøvende opgaver kan ikke henregnes til civilsamfundet. Men med bredere 1

2 forventninger til kommunernes opgaveområde, og med øget borgerinddragelse i de kommunale aktiviteter både de traditionelle og nye aktivitetsområder - bliver kommunerne også i stigende grad medaktører i civilsamfundet. På samme måde kan mange andre offentlige serviceområder, ikke mindst kultur- og uddannelsesinstitutionerne, ses placeret i den stadig bredere grænseflade mellem det offentlige og civilsamfundet. KL: øget fokus på netværk og civilsamfund I KL s nye socialpolitiske debatoplæg Investér før det sker er der også sat fokus på netværk og civilsamfund i socialpolitikken, og KL introducerer i denne forbindelse begrebet samskabelse. Fremtidens socialpolitik skal således bygge på, at velfærdsløsninger skabes i et samspil mellem borgeren, pårørende, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder m.v. Der skal derved skabes flere muligheder for deltagelse i nye fællesskaber, som langt fra altid skal være kommunale. Fremtidens kommune får således en ny rolle som facilitator og medskaber af sociale og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor mennesker oplever, at de kan og er noget, og derved opnår handlekraft og styrke til at mestre eget liv. Derfor skal borgerens netværk, brugerorganisationer og frivillige spille en større rolle i løsningen af fremtidens velfærdsindsatser, og kommunerne skal se netværk og civilsamfund som en både strategisk og inkluderende ressource. 2 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frivillighedsstrategien er et skridt på vejen Det fremgår i forbindelse med den politiske behandling af Frederiksberg Frivillighedsstrategi, at den er udtryk for et ønske om at inddrage frivillige som en integreret del af fremtidens kommunale velfærd, og at den med tiden kan udvikles til en egentlig civilsamfundsstrategi. Der peges samtidig på dels frivillighedspolitikken, dels forslaget til ny ældrepolitik, som begge har målformuleringer i tråd med de fire fokusområder i frivillighedsstrategien: Fokusområder i udkast til Frederiksberg Kommunes frivillighedsstrategi, april 2013: Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Vi vil skabe klare rammer for den frivillige indsats Vi vil gøre det nemt at være frivillig på Frederiksberg Vi vil synliggøre og anerkende den frivillige indsats Det er kendetegnende, at frivillighedspolitikken og ældrepolitikken er forankret på hhv. Socialudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder, hvor der er en mangeårig tradition for at samarbejde med den frivillige verden omkring varetagelsen af velfærdsopgaver. På socialområdet ydes der bl.a. støtte fra 18-midlerne til en bred variation af frivillige sociale indsatser, og på omsorgsområdet giver bl.a. ældreklubberne med støtte fra 79- midlerne en lang række aktiverende og netværksskabende tilbud til mange ældre medborgere. 2

3 Der er således gode erfaringer og forudsætninger for at indkredse elementerne i og udviklingspotentialerne i en videre udvikling af kommunens rolle i civilsamfundet på velfærdsområderne. 3 Hvor er vi lige nu på velfærdsområderne? Som nævnt har der især på Socialudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder gennem mange år været tradition for at samarbejde med den frivillige verden, og på Arbejdsmarkedsudvalgets område har der især i de senere år været en tilsvarende udvikling. Socialområdet På socialområdet er dette ikke mindst kommet til udtryk gennem den brede variation af frivillige aktiviteter over for forskellige målgrupper, som er blevet støttet via 18- frivillighedsmidlerne, gennem de mange frivillige integrationsindsatser, som er understøttet via integrationspuljen, og gennem de boligsociale aktiviteter. De fleste af disse mange aktiviteter er foregået, og foregår stadig, uden specificerede aftaler mellem de forskellige aktører og kommunen om den konkrete aktivitet, men der er også flere eksempler på egentlige aftaler om en bestemt aktivitet. Dette gælder fx den mangeårige driftsaftale med KFUM s Sociale Arbejde om Café Paraplyen, hvor de mange frivillige er den væsentligste ressource, og den nye partnerskabsaftale med Ungdommens Røde Kors, som aktuelt omhandler etableringen af et frivilligt mentorprojekt for unge med behov for støtte. Sundheds- og omsorgsområdet På sundheds- og omsorgsområdet er der tilsvarende lang tradition for samarbejde med frivillige. Det mest formaliserede samarbejde foregår som nævnt på omsorgsområdet i forhold til ældreklubberne, hvor de forskellige ældreorganisationer med støtte fra 79- midlerne giver en lang række tilbud til ældre medborgere. Herudover har ikke mindst flere af plejehjemmene et meget aktivt samarbejde med grupper af frivillige og pårørende, som yder en stor indsats til glæde for beboerne. Der er ligeledes samarbejde om besøgsven-ordninger for ældre, og helt aktuelt er der mellem kommunen og Ældre Sagen indgået en samarbejdsaftale om bistand til ældre i forbindelse med implementeringen af selvkørende støvsugere. På sundhedsområdet har der også gennem årene været ydet en stor indsats fra de frivillige i patientforeningerne, som utvivlsomt repræsenterer et stort potentiale for udviklingen af nye samarbejdsfelter. Arbejdsmarkedsområdet På arbejdsmarkedsområdet har der ikke på helt samme måde været tradition eller relevante platforme for samarbejde med frivillige, men med de senere års øgede fokus på behovet for flere facetter i den aktive arbejdsmarkedsindsats, sammenholdt med et øget fokus på virksomhedernes sociale ansvar, har der meldt sig flere frivillige aktører fx i form af virksomheder, som engagerer sig i dette arbejde. Som et helt aktuelt eksempel kan nævnes den partnerskabsaftale, der er indgået mellem Jobcentret og foreningen FMTB ( Fra modtager til bidrager ), som tilbyder frivillig, kvalificeret coach- og mentorstøtte til ledige med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Et andet aspekt af denne udvikling er de socialøkonomiske virksomheder, som typisk ligger i krydsfeltet mellem socialområdet og arbejdsmarkedsområdet, idet de 3

4 overvejende henvender sig til borgere, som har svært ved at komme ind på det almindelige arbejdsmarked. Der kan desuden henvises til det vedlagte eksempelkatalog med en bred variation af frivillighedsprojekter- og aktiviteter, som har været vedlagt sagen om Frederiksberg Frivillighedsstrategi i forbindelse med den politiske behandling. 4 Pejlemærker for kommunens rolle i civilsamfundet De social-, sundheds- og arbejdsmarkedspolitiske pejlemærker, der ligger til grund for indsatserne på velfærdsområderne, kan stort set sammenfattes i nogle overordnede målsætninger, som samtidig kan være pejlemærker for kommunens rolle i den videre understøttelse af civilsamfundet: Øge sundheden blandt borgerne på Frederiksberg Styrke funktionsevnen og graden af selvhjulpenhed blandt borgerne på Frederiksberg Styrke selvforsørgelsen blandt borgerne på Frederiksberg Til syvende og sidst handler disse pejlemærker om at bidrage til en øget livskvalitet hos borgerne, uanset om det er: ledige, der skal tilbage til arbejdsmarkedet; socialt udsatte, der skal (gen-)erhverve funktionsevnen til at klare sig på arbejdsmarkedet/i samfundslivet; handicappede, der i større grad bliver herre over eget liv; eller ældre, der klarer sig ved egen hjælp i et langt og sundt liv. Pejlemærkerne skal ligeledes bidrage til realiseringen af Frederiksbergstrategiens temaer med mål og indsatser, som indgår i det videre arbejde med byens udvikling. Særligt et tema er her relevant og peger direkte ind i velfærdsområderne: Det levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet og sundhed i hverdagen. Borgerne kan derfor i denne sammenhæng beskrives som forskellige målgrupper, som langtfra alene repræsenterer modtagere af de kommunale velfærdsydelser. Borgerne omfatter således både de mange ressourcestærke borgere, som gerne kan og vil yde en indsats til gavn for andre, og de borgere, der har brug for hjælp og støtte fra omgivelserne eller kommunen. Desuden findes de ressourcestærke borgere som ledere, medarbejdere og deltagere i de mange virksomheder og organisationer, som også vil være centrale samarbejdspartnere i det videre civilsamfundsarbejde. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at mange vanskeligt stillede borgere også kan yde en indsats for andre og rent faktisk gør det på fx væresteder og i andre sammenhænge, hvor deres egne ressourcer kan være til være til stor gavn. 5 Centrale elementer i den videre udvikling af kommunens rolle i civilsamfundet I den videre udvikling af kommunens rolle i civilsamfundet kan der med afsæt i ovenstående beskrives nogle centrale elementer, som kan inddrages i udviklingen på velfærdsområderne: 4

5 Identificering af relevante aktører og etablering af samarbejdsmodeller kommunen har mange samarbejdspartnere, men der er givetvis flere potentielle aktører i civilsamfundet, som det vil være relevant at indgå i forskellige former for samarbejde med Udnyttelse af mulighederne i byens rum/rammer dette handler primært om de fysiske rammer og muligheder, både indendørs og udendørs, og spiller meget sammen med ideerne omkring Generationernes By Kommunen som facilitator her skal der være fokus på kommunens nye rolle som kompetent og ressourcefuld medspiller frem for myndigheds- og serviceudøver Puljer og støtte til civilsamfundet der er allerede nu nogle puljer, som kan bruges til udvikling af civilsamfundsaktiviteter, og det bør overvejes, om der skal etableres flere, lige som der bør være fokus på mulighederne for øget fundraising Kompetenceudvikling mhp. ny faglighed den grundlæggende, klassiske faglighed er i disse år under udvikling med nye fagligheder i form af bl.a. empowerment og rehabilitering med inddragelse af sociale netværk Synlighed og åbenhed gennem proaktiv information og åbenhed skal borgerne inddrages i de kommunale arbejdsprocesser mhp. dialog om muligheder, prioriteringer mm. Politikker civilsamfundsperspektivet skal indtænkes og integreres, når de tværgående, borgerrettede politikker skal fornys i 2014 Disse elementer som lige nu repræsenterer et øjebliksbillede - er i nedenstående oversigt angivet i forhold til henholdsvis Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, Socialudvalgets område og Arbejdsmarkedsudvalgets område, idet der for hvert område er anført aktuelle eksempler/udviklingsfelter. Flere af udviklingsfelterne vil være tværgående i forhold til hele det kommunale område, hvorfor det videre arbejde også vil involvere aktører på tværs af forvaltningsområderne. Centrale elementer i kommunens rolle som aktør i civilsamfundet Sundheds- og Omsorgsudvalgets område Aktuelle eksempler/ udviklingsfelter Socialudvalgets område Aktuelle eksempler/ udviklingsfelter Arbejdsmarkedsudvalgets område Aktuelle eksempler/ udviklingsfelter Identificering af relevante aktører og etablering af samarbejdsmodeller rådene og Frivillighedsforum organisationerne Partnerskaber på 79-området Udvikling af velfærdslaboratorium Implementering af Marselisborg-projekt om forebyggelse af ensomhed rådene og Frivillighedsforum organisationerne Partnerskaber i.f.m. 18-frivillighedsmidlerne Udvikling af socialøkonomiske virksomheder LBR og de øvrige råd virksomhederne (CSR) Udvikling af socialøkonomiske virksomheder 5

6 Udnyttelse af mulighederne i byens rum/rammer Udvikling af konceptet for generationernes by Feasability-studie Best practise mht. tilgængelighed Helhedsplan for BBA Nye partnerskaber i.f.m. masterplanen Projekter omkring urban gardening, nyttehaver mm. Kommunen som facilitator Styrket organisering på tværs inkl. fx folkeoplysning Tværgående frivillighedsnetværk Frivillighedsportal Frivillighedshåndbog Frivillighedsmesse mm. Styrket organisering på tværs, inkl. fx folkeoplysning Tværgående frivillighedsnetværk Frivillighedsportal Frivillighedshåndbog Frivillighedsmesse mm. Styrket organisering på tværs, inkl. fx folkeoplysning Tværgående frivillighedsnetværk Frivillighedsportal Frivillighedshåndbog Frivillighedsmesse mm. Puljer og støtte til civilsamfundet, fonde Nye muligheder for udnyttelse af 79- puljen Fundraising Nye muligheder for udnyttelse af 18- puljen Fundraising Evt. etablering af pulje Fundraising Kompetenceudvikling mhp. ny faglighed Medarbejdere med fokus på samspillet med civilsamfundet Ledere der udøver god frivillig ledelse Medarbejdere med fokus på samspillet med civilsamfundet Ledere der udøver god frivillig ledelse Medarbejdere med fokus på samspillet med civilsamfundet Ledere der udøver god frivillig ledelse Synlighed og åbenhed Udvikle høringsinstitutionen Dialog med beboerog pårørenderåd Fokusgrupper og workshops med borgerne Udvikle høringsinstitutionen Dialog med brugerråd Fokusgrupper og workshops med borgerne Udvikle høringsinstitutionen Kvalitetsråd Fokusgrupper og workshops med borgerne Politikker Styrket civilsamfundsperspektiv ved implementering af sundhedspolitik og ny ældrepolitik samt fornyelse af borgerrettede politikker Styrket civilsamfundsperspektiv ved fornyelse af borgerrettede politikker med særligt fokus på borgere med handicap og socialt udsatte Styrket civilsamfundsperspektiv ved fornyelse af borgerrettede politikker med særligt fokus på borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet 6