Kirker og kommuner i samarbejde

Transkript

1 Kirker og kommuner i samarbejde Netværksmøde for region Sjælland og Hovedstaden, Valby d. 16. marts 2017

2 Jeg tror simpelthen, at barriererne ligger mellem ørerne. En undersøgelse af samarbejdet mellem kommuner og sognekirker på det frivillige sociale område. Rapporten udkommer foråret 2017 Gennemført af: Mette Hjære og Helene Elisabeth Dam Jørgensen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde Finansieret af Folkekirkens Videnspulje, udmøntet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

3 Om undersøgelsen Kirker og kommuner i samarbejde' Fra traditionel til samskabende velfærdsforståelse Kommuner og sognekirker i fokus en ny kobling? Folkekirkens frivillighed uden for radaren? Begreber og genstandsfelt Undersøgelsens formål og metoder

4 Fra traditionel til samskabende velfærdsforståelse Offentlig indsats Erhvervsliv et Velfærd Borgerens indsats Den frivillige indsats Pårørende, naboer, venner

5 Fra traditionel til samskabende velfærdsforståelse Offentlig indsats Erhvervsli vet Borgerens indsats Folkekirke Velfærd Den frivillige indsats Pårørend e, naboer, venner

6 Undersøgelsens formål og metoder Formål: At synliggøre og skabe større viden om samarbejdet mellem kommuner og sognekirker om frivilligt socialt arbejde Metoder Desk research Spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på det frivillige område i kommuner Kvalitative interviews

7 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemabesvarelser blandt alle landets kommuner (frivilligkonsulent eller tilsvarende). Pct. Afvist Ikke svaret 34% Gennemført 52% Ufuldstændig 10% N=98 kommuner. Gennemført Ufuldstændig Ikke svaret Afvist

8 Rammer for samarbejde mellem kommuner og sognekirker

9 Rammer for samarbejde mellem kommuner og sognekirker Strukturelle rammer for kommunens arbejde med frivillighed. Pct Har kommunen et frivilligråd, samarbejdsforum eller lign.? Har kommunen en politik eller strategi på civilsamfundsområdet (fx frivillighedspolitik, civilsamfundsstrategi el.lign.)? Er der inden for kommunen et eller flere frivilligcentre? 10 0 Ja Nej Ved ikke/under opstart N=59 kommuner.

10 hvis du spørger: Kunne ting blive til noget uden samarbejde?, så ville jeg sige, og det kan lyde lidt arrogant, men det skal det egentlig ikke: Samarbejde er ikke nødvendigt for os, fordi vi er så ressourcestærk en kirke, at der faktisk er rigtig mange ting, som vi kan klare selv. Sognekirken tænker heller ikke strategisk på kommunen som samarbejdspartner Informant fra en sognekirke

11 Økonomi Har kommunen bevilget midler til samarbejde og/eller projekter med sognekirker i kommunen? Pct. Ved ikke 34,6% Ja 29,1% N=55 kommuner. Nej 36,4%

12 Det konkrete samarbejde

13 Samarbejder kommuner og sognekirker? Ja Har kommunen nu, eller har kommunen tidligere haft et eller flere samarbejder med sognekirken? Pct Ja - vi samarbejder med sognekirke(n/r) Nej - men vi har tidligere samarbejdet med sognekirke(n/r) Nej - vi har aldrig samarbejdet med sognekirke(n/r) Ved ikke N=58 kommuner.

14 Samarbejdets udvikling? Ved ikke! Hvordan vil du vurdere, at samarbejdet med sognekirker generelt har udviklet sig gennem de seneste to år (siden 2014)? Pct Samarbejdet er nyt Vi samarbejder mere Samarbejdet er uændret Vi samarbejder mindre Ved ikke Kommunen og sognekirker i kommunen samarbejder slet ikke/ikke længere N=55 kommuner.

15 Samarbejdets indhold - eksempler Cafe/værested for socialt udsatte og andre borgere Demensgudstjeneste Vågetjeneste og besøgstjeneste Sommerlejr for børn Verdenscafe for asylansøgere Netværksfamilier Fællesspisning/suppekøkken Temadag om ensomhed

16 Hvilke sociale udfordringer/opgaver samarbejder kommunen og sognekirken om? Og involverer dette samarbejde da frivillige fra sognekirken? Pct Ældre Ensomhed Flygtninge og integration Udsatte voksne Udsatte børn og familier Hjemløshed 0 N=37 kommuner. Udsatte unge Psykisk sygdom Misbrug Sundhed Handicap

17 Samarbejdets organisering Hvilke dele af sognekirker samarbejder kommunen med? Pct. Præsten Foreninger/selvstændige projekter 'udspunget' af kirken Menighedsrådet Andre ansatte ved sognekirken Konkrete projekter under menighedsrådet Andet Ved ikke Organisten N=36 kommuner. Besvarelserne summer ikke til 100 pct. da det var muligt for respondenterne at sætte kryds ved flere kategorier.

18 Overvejende tilfredshed vides ikke Hvor tilfreds er kommunen generelt med samarbejdet med sognekirkerne i kommunen? Pct Særdeles tilfreds Overvejende tilfreds Hverken/eller Overvejende utilfreds Særdels utilfreds Ved ikke N=36 kommuner.

19 Der kan være rigtig god energi i at tænke kirkerne ind som en ressource fx i forhold til etablering og udbredelse af lokale frivillige sociale indsatser. Kirkerne kan have ressourcer i form af frivillige, der har lyst til at engagere sig bredere og i flere sammenhænge, knowhow der baserer sig på deres erfaring med relationer, aktiviteter og frivilligt engagement. Herudover har de ofte en stor kontaktflade og således adgang både til målgrupper på det frivillige sociale område og til potentielle frivillige Styrker ved samarbejdet Informant fra en kommune

20 Begrænsede mål om styrkelse af samarbejde Har kommunen en målsætning om at etablere, styrke eller udvikle samarbejdet med sognekirkerne? Pct. Ja 18% Ved ikke 42% Nej 40% N=55 kommuner.

21 Samarbejde med andre Samarbejder kommunen med andre kirker eller religiøse sammenslutninger end sognekirker (fx frikirker, andre trossamfund, religiøse organisationer mm.)? Pct. Ja 27% Ved ikke 49% Nej 24% N=55 kommuner.

22 Forskellige forståelser?

23 Socialt arbejde, frivillighed og forkyndelse? Hvordan vil du vurdere følgende udsagn om sognekirkernes opgaver og roller? Pct Sognekirken bør udføre socialt arbejde Sognekirken bør inddrage frivillige i det kirkelige sociale arbejde Sognekirken bør prædike og forkynde I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke N=52 kommuner.

24 Velfærd eller forkyndelse? Hvad mener du, der mest er sognekirkens opgave i dag: At tilbyde forkyndelse eller sociale velfærdsydelser? Vurder ud fra en skala fra 1 til 7. Pct Kun forkyndelse Lige dele forkyndelse og social velfærd Kun social velfærd N=52 kommuner.

25 Stat eller civilsamfund Hvor mener du, at sognekirkens frivillige sociale arbejde i dag mest hører til: Som en del af civilsamfundet eller som en del af det offentlige? Vurder på en skala fra 1 til 7. Pct Kun civilsamfund Lige dele civilsamfund og offentlig Kun offentlig N=52 kommuner.

26 Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, at kirken er baseret på en hel masse værdier. Om de 10 bud og medmenneskelighed og alt sådan noget, og så tænker jeg på, jamen så må det absolut være lige nu, medmindre det kun handler om din egen familie eller nabo, så må det jo absolut være lige nu at der er vildt meget brug for næstekærlighed, eller hvad vi skal kalde det. Så jeg kan faktisk ikke forstå, at kirken ikke er lidt mere om sig. Hvad med næstekærligheden? Informant fra en kommune

27 Bekymring for forkyndelsen der kan være en frygt for, at der er en religiøs dagsorden. Informant fra en kommune

28 Forhold der påvirker samarbejdet

29 Rammer og forhold Opmærksomhedspunkter Geografi Kommunes og sognets geografiske placering i forhold til hinanden Infrastrukturen og afstande Geografiens rolle for samarbejdsklimaet mellem kommuner og sogne Demografi Befolkningssammensætningen mht. alder, socioøkonomi, uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad, mm. Befolkningssammensætningen betydning for rekruttering af frivillige og målgrupper for sociale indsatser Lovgivning Juridiske muligheder og barrierers påvirkning på samarbejde og organisering af det frivillige sociale arbejde Lokalhistorie Historiske udviklings- eller vendepunkter der har været med til at forme lokalsamfundet i dag. Herunder traditioner. Frivilligpolitikker, -strategier osv. Nuværende politiske og strategiske prioriteringer blandt kommunen hhv. sognekirken. Herunder hjemmel.

30 Rammer og forhold Opmærksomhedspunkter Økonomi Kommunens hhv. sognekirkens økonomiske råderum (på dette område). Organiseringen af de offentlige finansieringskilder Netværk og relationer Blinde pletter ift. behov hvis man ikke kender til potentielle målgrupper Egne interesser vs. sagen. Relationer som fordrer et samarbejde Kultur og værdier Fordomme og forforståelser om samarbejdspartneren Forskelligheden som en positiv rolle i et samarbejde Frivillighedsforståelse Anvendte frivillighedsforståelser Samarbejdsforståelse Anvendte samarbejdsforståelser

31 Forhold der påvirker samarbejdsmuligheder Påvirkelig Netværk og relationer Kultur og værdier Frivilligpolitikker, -strategier mv. Frivilligheds- og samarbejdsforståelser Økonomi Lovgivning Lokalhistorie Upåvirkelig Geografi Demografi Statisk Foranderlig

32 Følg Center For Frivilligt Socialt Arbejde på frivillighed.dk Facebook søg efter Center for Frivilligt Socialt Arbejde LinkedIn søg efter Center for Frivilligt Socialt Arbejde