Urban Green Lungs - Life+ansøgning

Transkript

1 Urban Green Lungs - Life+ansøgning Aktivitetsoversigt pr Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, Life+ ansøgning sept Ansøgning 0.2 Life+ sagsbehandling 0.3 Forprogrammering 0.4 periode 0.5 Løbende / endelig afrapportering 1) Rådgivning, erfaringsopbygning og -deling Udarbejdelse af informationsmateriale Guidede gårdvandringer / ekskursioner Lørdagskonsultationer Foredragsrækker Artikler i lokalaviser / på blog Udendørs udstilling Lysbilled-facadebeplantninger Netværk af grønne viceværter Videodokumentation af projektet generering realisering (samarbejdspartnere) 1.12 Forberedelse / programmering / evaluering ) Digital kortplatform Programmering/udvikling Indplotning af eksisterende materiale Feltarbejder & registreringer Bearbejdning og indplotning af Forberedelse / programmering / evaluering ) Byens grønne lunger Udvikling af biofaktor-værktøj + folder CO 2 -dimensionen af beplantning Vidensindsaming, sundhedsaspekter udarbejdelse af tekst Vidensindsamling, planter og partikler Udarbejdelse af tekst Udarbejdelse af forslag til grøn zone Udarbejdelse af policy anbefalinger Sammenfatning til værk (pdf-version) Byens grønne lunger - udgivelse i bogform Forberedelse / programmering / evaluering Administration Løbende administration Løbende projektstyring Løbende intern evaluering & koordinering Midtvejs-evalueringer & slutrapportering Slutrapport, engelsksproget

2 Urban Green Lungs Life+ ansøgning perspektiv Perspektiv 01 pr Urban Green Lungs / Byens grønne lunger Generelt sigte Bydelen Indre By et Urban Green Lungs er tilrettelagt for at optimere byforgrønnelsesprocessen i det centrale København, nærmere bestemt i bydelen Indre By. Dette vil ske gennem en bred vifte af indsatser, som gennem deres virke på forskellige niveauer tilsammen vil kunne skabe ikke bare en langt større forståelse for de grønne elementers vitale betydning for et godt bymiljø, men også give de impulser og tilvejebringe den brede, vel funderede viden, som skal til blandt borgere, virksomheder, institutioner og boligforeninger for at stimulere udviklingen af byens grønne lunger. Det handler ikke kun om at etablere nye grønne elementer, men også om bevarelsen af det eksisterende - i dag ser man ofte træer forsvinde fra gadebilledet ud fra helt banale motiver som irritation over faldende blade og fugleklatter på parkerede biler eller besvær med at få byggestilladser op. Målet er en bydel, som i langt højere grad end i dag er opmærksom på værdien af sine grønne lunger, og dermed dels værner mere om de grønne elementer, som allerede eksisterer, dels udbygger sine grønne lunger på mange forskelligartede steder i fuld harmoni med den historiske bys natur. Dette vil indebære en række administrative initiativer, som kan give byens grønne elementer en langt bedre retsbeskyttelse end i dag. Det centrale København er omgivet af et bånd af parker. For at øge biodiversiteten og robustheden i de centrale bydeles grønne elementer er det vigtigt at etablere større sammenhæng. Her vil en kortlægning kunne afdække strategisk vigtige indsatser for større sammenhængskraft. Verden står overfor en klimaudfordring, som dels fordrer en hastig afvikling af den fossile afhængighed, dels indebærer en tilpasning til de ændrede klimatiske forhold, som vil udfolde sig i de kommende årtier på grund af de mængder af drivhusgasser i atmosfæren. Byforgrønnelsen adresserer begge aspekter på en lang række områder. Umiddelbart vil en øget vegetationstæthed medføre øget CO2-absorption og bedre luftkvalitet. Og rigtigt anlagt vil facadebeplantninger kunne mindske energiforbruget (og CO2-udledningerne) fra opvarmning og afkøling. Tilsvarende vil grønne tage kunne øge varmekomforten og mindske behovet for køling om sommeren og opvarmning om vinteren. En øget lokal anvendelse og afledning af tagvand vil dels føre til bedre vilkår for vegetationen i den tæt bebyggede by, dels til besparelser på vandforbrug og kloakeringsudgifter, som har sine CO2-besparelsespotentialer. Generelt vil byforgrønnelsen føre til sundere urbane livsrum, som understøtter en mere bæredygtig livsstil og forbrugsadfærd. Vi er fuldt opmærksomme på, at en fuld CO2-neutralitet indebærer mere end en systematisk byforgrønnelse. Men set i bakspejlet kunne det meget vel vise sig, at byforgrønnelsens vigtigste rolle blev at være katalysator for de nødvendige adfærds-, bevidstheds- og holdningsændringer. Bydelen Indre By omfatter stort set det historiske København, inklusive de voldanlæg, som frem til midt i det 19. århundrede definerede byens afgrænsning mod omverden. Byen var ramt af store brande i 1728, 1795 og 1807, men undgik til gengæld udbombning i både 1. og 2. verdenskrig. Samtidig har byudviklingen i anden halvdel af det 20. århundrede været så kontrolleret, at København i dag har et enestående historisk bymiljø. Den danske fredningsstrategi været båret af en sund pragmatisme, hvor de historiske bygninger ikke er reduceret til museale objekter, men for en meget stor dels vedkommende stadig indgår som velintegreret del af den moderne dagligdag. Pr havde bydelen Indre By indbyggere. Den rummer i alt 9,3 mio. m 2 etagemeter (heraf bolig 2,7, erhverv 5,6, anet/uoplyst 1,1), og bydelens samlede areal udgør 8,98 km 2. Der er registreret virksomheder i bydelen, og med bydelens funktion dels som centrum for en bydannelse, som med opland omfatter op imod 2 mio. mennesker, dels som nationalt centrum, er den lokale befolkning i centrum klart i mindretal. Hvor de omkringliggende brokvarterer stort set er udsaneret til en bebyggelsestæthed på under 100%, finder man i Indre Bys karreer bebyggelsesprocenter på både 300%, 400% og

3 500%. Ikke mindst i disse områder er vegetationen udsat for et stort pres, og vegetationspotentialet skal her ofte findes på byens lodrette flader. Mange større byer har oplevet, at bycentrene efterhånden har mistet deres beboelse, og at det kun er erhvervs- og natteliv, som har råd til de høje huslejer. København har dog bevaret en relativt høj grad af beboelse selv i de centrale bydele. Der er stadig lys i vinduerne og man fornemmer, at der er mennesker, som har tilhørsforhold til stedet. Det er med til at gøre København til en attraktiv og tryg by at besøge. Men det er en sårbar balance. Ud over at byforgrønnelsen vil styrke oplevelsen af, at København er en god by at gæste, vil det være med til at fastholde, at det stadig er attraktivt at bo i byen. Bag sine porte rummer det historiske København en række meget smukke gårdrum, som øger livskvaliteten for de mange, som bor og arbejder omkring. Blev de fleste som de bedste, ville det betyde et kolossalt løft for livskvaliteten og miljøbevidstheden i København. Derfor giver det stor mening blot at kortlægge og visualisere de smukke velfungerende gårdmiljøer, som allerede findes. Frem for at påføre den historiske by et nyt lag af design er det en gennemgående intention bag projektets samlede aktiviteter at udvikle og bevidstgøre om en typologi af beplantningsformer, belægningstyper osv. som har dybe rødder i den lokale tradition. Klimapolitisk baggrund Miljøpunkt Indre By- Christianshavn Københavns Kommune (KK) har i 2008 vedtaget en projektramme, Lommeparker, gadetræer og andet grønt, som repræsenterer en form for paradigmeskift. Hvor hidtil byens grønne politik har fokuseret på de større parkarealer, ser man med denne ramme en voksende forståelse af vigtigheden af, at byens grønne elementer hænger sammen. Men dels er de kommunale ressourcer langt fra tilstrækkelige. Dels kan kommunen i udgangspunktet kun agere på kommunale arealer. For at virkeliggøre en sådan vision om en grønnere by kræves en aktiv medvirken på mange niveauer samtidigt. Og dette forudsætter igen, at der opbygges en bred forståelse af det vigtige, smukke og sunde i en by med stærke grønne lunger. Den brede vifte af projekter i Urban Green Lungs er tilrettelagt for at skabe en sådan synergieffekt, at byforgrønnelsesprocessen bliver styrket markant i bydelen. Her kan Miljøpunkt Indre By-Christianshavn få en helt central rolle, som en lokalt forankret enhed, som på det lokale plan kan formidle, inspirere, skabe netværk og igangsætte, og samtidig gennem en systematisk opsamling og analyse af konkrete erfaringer og problemer være med til at artikulere en systematisk feedback til de lokale myndigheder som kan styrke byforgrønnelsens rammebetingelser. KK har netop i august 2009 vedtaget en ambitiøs klimaplan, som indebærer en 20% CO2- reduktion inden 2015 (svarende til en 40% reduktion i forhold til baseline 1990) og opnåelsen af 100% CO2-neutralitet i En styrkelse af byens grønne lunger vil have en række bidrag til mindskede CO2-udledninger, gennem at mildne mikroklimaet, mindske varmetabet om sommeren og energiforbruget til køling i sommermånederne. Ikke mindst vil en tilplantning af de mange tomme gavle og bagmure, som findes over alt i den historiske by, kunne udvirke mindre varmetab og bedre varmekomfort i den traditionelle bygningsmasse. KKs klimaplan indeholder også et klimatilpasningsafsnit. Byforgrønnelsen har her en central rolle sammen med en proces imod en langt større lokal afledning af regnvandet. I forlængelse heraf er man lige nu ved at færdiggøre en LAR metodehåndbog (Lokal Afledning af Regnvand). Med de forestående klimaforandringer er der i København udsigt til op imod 30% større nedbørsmaima. I baggrundsrapporten til KKs klimaplan vedr. klimatilpasning, er det beregnet, at det vil give en besparelse på 10 mia. kr. i udgifter til udvidelse af kloakkapaciteten, hvis man kan styrke den lokale anvendelse og afledning af regnvandet dertil, at den nuværende kloakkapacitet også fremover er tilstrækkelig. I Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop udarbejdet et høringssvar, som foreslår disse 10 mia. kr. placeret i en fond, hvis midler er målrettet en øget lokal anvendelse og nedsivning af regnvand - og dermed en systematisk styrkelse af byforgrønnelsen. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn er et Agenda 21-center etableret af KK i 2008 med det formål at varetage klima- og bæredygtighedsarbejdet i bydelen Indre By. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn er etableret som en selvejende fond med en kommunal grundbevilling på 1,35 mio. kr. For at opnå et tilfredsstillende aktivitetsniveau i forhold til de mange opgaver er Miljøpunkt Indre By-Christianshavn derfor henvist til i stor udstrækning at skulle tilvejebringe medfinansiering af sine aktiviteter. Omsætningen for 2009 tegner således lige nu til at komme til at ligge et sted mellem 3 og 3½ mio. kr. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har en stor, bredt sammensat bestyrelse, som tilsammen

4 repræsenterer et omfattende netværk af viden og kunnen. Derudover er det i løbet af relativt kort tid lykkedes at organisere en god gruppe af frivillige aktive omkring Miljøpunkt Indre By- Christianshavns klima- og miljøarbejde. Miljøpunkt Indre By vil gerne i de kommende år prioritere arbejdet med at styrke byens grønne lunger. Denne proces vil have mange parallelle fordele: renere luft, bedre klimatilpasning, sparede udgifter til opvarmning og køling af bygninger, styrkelse af vandkredsløbet og klimatilpasningen. I samarbejde med Klimabevægelsen i København er vi netop nu ved at igangsætte projektet Vores hjem, vores klima, som gennem netværksdannelse blandt bolig- og ejerforeninger vil støtte en proces med at skabe handlingsplaner for CO2-neutrale etageboliger. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn varetager yderligere administrationen af Middelgrundens Vindmøllelaug, verdens største folkeandelsejede vindmøllepark og er pt. involveret i etableringen af Hvidovre Vindmøllelaug. Vi regner med at få en central rolle i virkeliggørelsen af KKs klimaplans målsætning om CO2-neutralitet, som blandt andet forudsætter etableringen af en primært folkeandelsejet vindmøllekapacitet på 290 MW inden Miljøpunkt forudsætninger Periode Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har netop iværksat Den Grønne By - en idékonkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København. et heraf vil give en bred idémæssig belysning af udviklingspotentialet for den historiske bydannelse. Se: Centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, arkitekt maa phd Jens Hvass, har i årene arbejdet med en kortlægning af beplantningspotentialet i en del af Indre By. I den forbindelse foreligger en ansats til en registreringsmetodik for bydelens naturkapital, en begyndende tilpasning af biofaktor-beregninger til anvendelse i tæt bymæssig bebyggelse, samt et omfattende billedmateriale ( billeder), som kan udgøre en del af et første materiale for projektets digitale kortplatform. Se: Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har i første halvår 2009 været vært for en omfattende studiekreds omkring KKs klimaplan, som mundede ud i et 48 siders høringssvar. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har etableret en bred samarbejdsflade til en ikke bare den kommunale administration, men også til en lang række organisationer og borgerenheder i bydelen, som giver et fornemt udgangspunkt for ikke bare at italesætte, men også at skabe den nødvendige synergi mellem mange meget forskellige interessenter, som skal til for at løfte en opgave som en systematisk byforgrønnelse af en bykerne. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har pr. ultimo august 2008 fire fuldtidsansatte og fem studentermedarbejdere. Yderligere repræsenterer Miljøpunkt Indre By-Christianshavn en meget stor frivillig indsats, herunder ikke mindst fra den 13 mand store bestyrelse. Et projekt som Urban Green Lungs tager tid at udfolde - dels er det mange mennesker, erfaringer og instanser, som skal bringes til at samarbejde for at kunne realisere et projekt som Urban Green Lungs. Dels tager det tid fra man planter et træ til det har vokset sig stort - ikke mindst i forhold til hvor kort tid det tager at fælde det. Arbejdet med Urban Green Lungs vil være årstidsbestemt. Hvor vinterhalvårets aktiviteter vil være inspirationsskabende, forberedende og generelt perspektiverende, vil sommerhalvårets aktiviteter være mere oplevelsesbetonede og handlingsorienterede og bygge på direkte erfaringer. Disse sommer- og vinterblokke er ikke blot gentagelser, men vil have forskellige hovedtemaer. Og der vil blive defineret en evalueringsstruktur, som gør at erfaringerne fra én periode bedst muligt virker ind på tilrettelæggelsen af de følgende. Med en projektperiode på 3½ år har projektet plads til 3 årscykli - tre vintersæsoner med inspirationsarbejde og forberedende aktiviteter, og tre sommersæsoner med aktivt udforskende og udførende aktiviteter. Dette skulle give gode muligheder for at forfølge projektets - målsætning dertil, at de første demonstrationsprojekter er realiseret, at der er flere under tilblivelse, og at dialogen omkring de kommunale/statslige rammebetingelser for byforgrønnelsen er nået dertil, at de i højere grad end i dag befordrer byforgrønnelsen. Med Københavns Kommunes klimaplan og København som værtsby for en forhåbentlig stærk global klimaaftale synes timingen perfekt for at skabe en række projekter, som kan demonstrere, hvordan byforgrønnelse og forbedringer af bymiljøet kan være en integreret del af en klimaindsats. Stadig er det vigtigt at gøre sig klart, at planteriget har sit tempo, og at man selv med den mest succesfulde udfoldelse af projektet vil se vegetationsvolumenet vokse i de næste år.

5 1) forudsætninger 2) værktøjer 3) eksemplificering 4) brugere 5) øget forståelse Medfinansiering (under afklaring) Likviditet - Etablering af fundamentet for en igangsættelse af en bred byforgrønnelsesproces. - En markant styrkelse af bymiljøet, dets skønhed, oplevelsesværdi og sundhed. - En markant styrkelse af bynaturen, dens robusthed, omfang, biodiversitet, anseelse, pleje og beskyttelse. - Identifikation af eksisterende Grønne Lunger - Identifikation af beplantningstypologi - Identifikation af bydelens potentiale for etablering af lommeparker, facadebeplantninger, gadetræer, gårdsammenlægninger, grønne korridorer osv. - Etablering af modeller for gennemførelse af byforgrønnelse - samarbejdspartnere, ejerforhold, vedligeholdelsesplaner osv. - Etablering af digital kortplatform til formidling / videnssøgning - Etablering af biofaktorberegning - eksempler på grønne tage med demonstrationsværdi - eksempler på lommeparker med demonstrationsværdi - eksempler på facadebeplantninger med demonstrationsværdi - Identifikation af segmenter / interessentanalyse - Træning af udvalgte grupper - Etablering af netværk - specifik rådgivning/inspiration - etablering af lokalt forankrede faglige og folkelige netværk - forankring og anvendelse i lokale policies - Europæisk skala I ansøgningsmaterialet siges det, at den gennemsnitlige/optimale ansøgning udgør omkring 1 mio. euro - eller omkring 7,5 mio. kr. Den kan med rimelighed være lidt mindre - måske 5 mio. kr. Den absolutte bundgrænse er oplyst at være euro. Men umiddelbart kan vi kun med rimelighed binde os for omkring 1 mio. kr. pr. år ud af vores grundbevilling på 1,35 mio. kr., idet drift og huslejeudgifter ikke kan medtælles. 1 mio. kr. giver over 3½ år omkring 3,5 mio. kr. eller omkring euro. Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvad der kan med regnes i projektsummen. Det må derfor afklares, om det kan være: - JH arbejde som centerleder (projektstyring/projektarbejde). - frivilligt arbejde fra seniorer/førtidspensionister. - frivilligt arbejde fra bestyrelse og forretningsudvalg. - lønmidler for viceværter, som deltager i netværk. - anlægsudgifter for boligforeninger mv. som laver projekter i forlængelse af A21 rådgivning - indarbejdelse af ekstra ansat medarbejder ved lokaludvalgssekretariatet i forbindelse med udarbejdelse af bydelsplan - anlægsudgifter fra KK til lommeparker og grønne tage i området - anlægsmidler fra KKs nye pulje med 3 mio. kr. pr. år til midlertidige byrum - DMu partikelforureningsundersøgelse på Strandboulevarden - yderligere ansøgninger til udarbejdelsen af Byens grønne lunger - yderligere ansøgninger til udarbejdelsen af Byens grønne lunger som bogudgivelse - tilsagn fra Christianshavns Lokaludvalg om interesse i at støtte projektet med puljemidler - tilsagn fra Indre By Lokaludvalg om interesse i at støtte projektet med puljemidler - medvirken fra andre Miljøpunkter (Vesterbro / Nørrebro) om at medvirke i projektet på nærmere specificerede opgaver - bidrag fra Open Green Map - udviklingsarbejde (New York-baseret) De tildelte midler til et Life+ projekt vil typisk blive tildelt i tre rater - en første rate ved projektets begyndelse, en anden rate midtvejs, og en sidste rate på 25% af den samlede bevilling, som først udbetales, når den endelige afrapportering ikke bare er indsendt, men godkendt. Det vil således likviditetsmæssigt være et overskud i starten, mens der i slutfasen vil blive brug for en kassekredit på op til 25% af det samlede tilskud. De enkelte projekter 1.1 Udarbejdelse af informationsmateriale 1.2 Guidede gårdvandringer / ekskursioner 1.3 Lørdagskonsultationer 1.4 Foredragsrækker 1.5 Artikler i lokalaviser / på blog 1.6 Udendørs udstilling

6 1.7 Lysbilled-facadebeplantninger 1.8 Netværk af grønne viceværter 1.9 Videodokumentation af projektet 1.10 generering 1.11 realisering (fra samarbejdspartnere) 2.1 Programmering/udvikling 2.2 Indplotning af eksisterende materiale 2.3 Feltarbejder & registreringer 2.4 Bearbejdning og indplotning af Udvikling af biofaktor-værktøj 3.2 CO2-dimensionen af beplantning 3.3 Vidensindsamling, sundhedsaspekter 3.4 Vidensindsamling, planter og partikler 3.5 Udarbejdelse af forslag til grøn zone 3.6 Udarbejdelse af policy anbefalinger 3.7 Sammenfatning til værk (pdf-version) 3.8 Byens grønne lunger - udgivelse i bogform 4.1 Løbende administration 4.2 Løbende projektstyring 4.3 Løbende intern evaluering & koordinering 4.4 Midtvejs-evalueringer & slutrapportering 4.5 Faglig afrapportering (på engelsk) Følgegruppe For et projekt som Urban Green Lungs vil det være naturligt at etablere en form for følgegruppe / advisory board. Det vil blive en meget bredt sammensat gruppe, med meget forskelligt praktisk/akademisk niveau. Det vil derfor være oplagt at trække på ekspertise i forhold til de behov, som opstår hen ad vejen frem for løbende at samle alle. Nedenfor en foreløbig brutto-navneliste (KK = Københavns Kommune): Navn Institution Speciale Malene Hauner XX Ulrik Reeh Lene Haubroe Jan Kuusisaari Jon Pape Henriette Berggreen Dorthe Rømø Jørgen Poustrup Lene Bjerg Kristensen Marijke Zwaan Peder Clement Jens Frendstrup Camilla Friedrichsen Torben Dahl Ali Arvanaghi Thorleif E. Jeppesen Thomas René Sidor Wendy Brawer Birgitte Hoffmann B.C. Wolverton Nick Hewitt Stephan Pauleit Ib Johnsen Steffen Loft Ole Hertel Ole Michael Jensen Mie Kongstad Erik Jørgensen Niels Birk Jan Andersen Life KU, Skov og Landskab Center for Strategisk Byforskning VegTech Grønne Tage KK, Center for Park og Natur KK, Center for Park og Natur KK, Center for Park og Natur KK, Center for Veje KK, Center for Miljø Byhavenetværket Bæredygtige Byer og Bygninger Praktisk Økologi Kunstakademiets Arkitektskole Kunstakademiets Arkitektskole Ecomap / Greenmaps Open Green Map Danmarks Teknologiske Universitet NASA, forhenværende NASA-forsker Lancaster University Technical University of Munich Biologisk Institut, KU Sundhedsvidenskabeligt Institut, KU Danmarks Miljøundersøgelser SBi, Statens Byggeforskningsinstitut DTU Miljøpunkt Nørrebro Miljøpunkt Vesterbro Life KU / Miljøpunkt Nørrebro urban havekunst Klimatilpasning af bymiljøer Grønne tage mv. Grønne tage Urban Farming Byforgrønnelse, gårdhaver Lommeparker Grønne Tage Midlertidige Byrum (Cityringen) KK Lokal forankring permakultur og byhaver planteviden??? Skolehaver 3D Kortlægning Byinventar Digital kortlægning Datalog - usability epert Open source digitalt kortformat Kommunikation, borgerinddragelse planteforsøgsdata model for planter & partikelforurening klimaaspekter af urban greening bladenes stofskifte? partikelforurening luftstrømninger?? biofaktor-beregninger Urban Farming Byforgrønnelse på Nørrebro Byforgrønnelse på Vesterbro Life+ ansøgninger

7 Urban Green Lungs De enkelte projekter De enkelte projekter 02 pr De enkelte projekter Life+ skabelon I en Life+ansøgning er hver enkelt aktivitet i projektet behandlet som en action. For hver action skal der foreligge en særskilt beskrivelse med fem overskrifter: 1 Description - beskrivelse 2 Methods employed - anvendt metode 3 Constraints and assumptions - afgrænsning og forudsætninger (+risikoanalyse) 4 Beneficiary responsible for implementation - den ansvarlige for udførelsen 5 Epected results - forventede resultater Ligeledes skal der for hvert projekt laves en oversigt over 1 Deliverable products of the project - resultater undervejs 2 Milestones of the project - projektets højdepunkter undervejs 3 Activity reports foreseen - forventede afrapporteringer Yderligere skal der for hver action specificeres forventet tidsforbrug, ressourceforbrug og rejseforbrug. Ved et Life+projekt er der således tale om en ganske omfattende afrapportering. Og det er vigtigt, at vi håndterer denne del af projektet på en måde, så det opleves som en konstruktiv og meningsfuld del af processen. Vi får selv brug for hen ad vejen at udbygge med en oversigt over bemanding. Herunder er der i første omgang skitseret en projektbeskrivelse og forventet resultat for hver af de enkelte projektdele. 1.1 Udarbejdelse af informationsmateriale Der udarbejdes en række foldere for at støtte det løbende informationsarbejde. De laves i et format, så de er lette at nyoptrykke og samtidig kan distribueres digitalt. Foldernes temaer følger særlige indsatsområder for de enkelte år. For eksempel vil foldere om vegetation og partikelforurening først blive udarbejdet sent i processen, hvor den nødvendige afklaring foreligger. Mindst 6 foldere (2 pr. forår), 3-fløjet A4, som tilsammen dækker vigtige aspekter af byforgrønnelsen som: valg af belægning, valg af facadeplanter, sundhed og partikelforurening, byens træer, gårdsammenlægninger, affald/recirkulering, beregning af biofaktor, grønne tage og anvendelse af regnvand. 1.2a Guidede gårdvandringer og ekskursioner En vigtig del af at etablere grønne gårde og facadebeplantninger er direkte at erfare de mange fine eksempler, som findes gemt rundt omkring bag portene i det historiske København. Det er en vigtig del af at styrke forståelsen at, at der eksisterer en typologi, som har overensstemmelse med både det bygningsstrukturelle, det klimatiske, en række kulturbundne faktorer og planternes fordringer til pleje og vækstbetingelser. Det vil derfor være oplagt igennem de tre sommerperioder, som Life+ projektperioden dækker, at arrangere bydelsvandringer med kyndig vejledning. Ud over de bydelsorienterede ture vil det være oplagt at arrangere en række ekskusioner med særlige temaer som for eksempel grønne tage. 3 sæsoner (sommerhalvåret) med hver 8 byvandringer og 2 ekskursioner - i tabellen herunder er opremset en foreløbig bruttoliste. Bydelsvandringer Kvarter Turleder Nørre Kvarter City + Slotsholmen Botanisk Have Jan Janssen / Jens Hvass Peder Clement / Jens Hvass

8 Østre Anlæg / Kastellet Christiania Christianshavn Frederiksstaden-Gammelholm Vesterbro Østerbro Line Bjarnhof, Jørgen X-Skur Anne Pousen / Gunkild Witt Marijke Zwaan Ekskursioner Sted Turleder Terapeutiske haver i Alnarp Grønne tage i Malmö Grønne tage i København Skolehaverne på Bispebjerg Permakultur Sydhavnstippen Frederiksberg Have Arboretet Patrik Grahn + Jens Hvass Ulrik Reeh Ulrik Reeh / Lene Haubroe Camilla Friedrichsen?? Katja Lange fra Haveselskabet fra Arboretet 1.2 b Studierejser En vigtig del af at styrke byforgrønnelsen i det historiske København er at indsamle erfaringer fra andre europæiske byer. Det kan være ture for projektudførende (ekspert-niveau), eller det kan være inspirationsture for beboergrupper. Har foreløbig sat en række oplagte studierejsemål på - skal de have en projekt-kategori for sig? Studierejser Sted Turleder / tema Byhaver i Holland Byforgrønnelse i Berlin Klimatilpasning i London Byrumsarbejder i Barcelona Marijke Zwaan, Byhavenetværket Claus Bech Danielsen, SBi 3 studierejser sommeren 2011, 2012 og Lørdagskonsultationer At give mennesker med praktiske spørgsmål omkring byforgrønnelse mulighed for at opsøge kvalificeret viden om planter, belægninger og gårdindretninger. En slags barfods-konsulentservice forestået af mennesker med praktiske erfaringer. I udgangspunktet vil det foregå fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns adresse, hvor der er et godt bibliotek, men man kan overveje at lade nogle af lørdagskonsultationerne foregå i andre bydele, så man i løbet af en sæson fik nærkontakt med de enkelte bydele. 3 sommersæsoner med lørdagskonsultationer, hver anden lørdag (12 pr. sæson, forventet 6-12 pers. pr. arrangement). 1.4 Foredragsrækker Foredragsrækker tilrettelagt med det formål at give - en konkret viden om, hvordan byens grønne lunger etableres og vedligeholdes - en visionært perspektiverende forståelse af byforgrønnelsen og de kunstneriske, sundhedsmæssige, livskvalitetsmæssige osv. egenskaber ved bynaturen Foredrag Emner Oplægsholdere Grønne tage KKs lommeparkinitiativ Bynatur og biodiversitet Bynatur og permakultur En ny bynatur Byhavens historie Den klimatilpassede by Biodiversitet i storbyen Planter og luftrensning AMAP - by-land Urban Farming Ulrik Reeh, Dorte Rømø Jon Pape, Henriette berggreen Lars Kjerulf Pedersen, DMU, projektleder for Linaby Marijke Zwaan, Byhavenetværket Stig Andersson, SLA-arkitekter Mie Kongstad

9 Permakultur Paradisets Haver Den japanske have Den terapeutiske have Steen Estvad Jens Hvass Patrik Grahn 3 vintersæsoner med foredragsrække hver anden uge (10 pr. sæson). 1.5 Artikler i lokalaviser og på blog Månedlige artikler om byforgrønnelse, først og fremmest konkrete grønne steder og aktiviteter i bydelen, publiceret i CityAvisen/Christianshavneren samt på Har talt med journalist fra CityAvisen, som mente, at det ville være interessant. Spørg også Marie Markus/Kirsten Virring Andersen om Christianshavneren. Artikelserie med +10 artikler pr. år i 3 år om bydelens grønne perler, publiceret dels i lokalaviser, dels på egen blog. Materialet kunne eventuelt udformes så meget over samme læst, at der efter tre år lå et godt råmateriale til en samlet publikation om byens grønne perler. 1.6 Udendørs udstilling Udarbejdelse af en plancheudstilling om byforgrønnelse, som kan tåle at stå udenfor, men også bruges inden døre. Plancheudstilling vist ved 5 lightup events (1.7) samt 5 andre steder (biblioteker, beboerhuse ol.) i løbet af projektperioden. 1.7 Lysbilled-facadebeplantninger Projicering af byforgrønnelsesbilleder på udvalgte bygninger er en måde at synliggøre muligheder, som vil tage mange år at vokse til. Tidsmæssigt vil de skulle placeres forsommer og sensommer, hvor dagene ikke er for lange. Som del af arrangementet vises en plancheudstilling (1.7), der uddeles foldere og præsenteres muligheder for hjælp til byforgrønnelsesprocesser. 5 lightup events på udvalgte steder i byen. 1.8 Netværk af grønne viceværter Viceværter er vigtige spillere i en byforgrønnelsesproces. Uden deres aktive medvirken er det en meget vanskelig proces. Med dette netværk er det meningen, at de får et forum, hvor der kan opbygges og udveksles viden. Opgradering af viden om byens grønne lunger blandt de mennesker, som står med den daglige vedligeholdelse af byens vegetation. Mål år 1: 10 aktive, år 2: 15 aktive, år 3 20 aktive i et gradvist selvkørende netværk. 1.9 Videodokumentation af projektet Levende billeder er en vigtig del af moderne virkelighed og den måde, hvorpå stadig flere orienterer sig og tilegner sig viden. En række ting er vanskelige at beskrive i tekst og oplagte at formidle via levende billeder, for eksempel: Hvordan tager man stiklinger? Hvordan beskærer man en blåregn? Hvordan luger man piksten uden gift og afbrændinger? Hvordan anlægger man et grønt tag? Hvordan laver man et hul til en facadeplante, så planten har en chance for at vokse sig stor. De endelige temaer vil blive afgjort i forhold til de konkrete behov. - Videodokumentation af projektet og processen bag (12 min. video). - Videodokumentation af how to... lave plantehuller, beskære blåregn, vandåbne belægninger, luge uden gift osv. gennemgående opgaver (6 stk. 2-3 min. instruktionsvideoer) generering Det vil være hensigtsmæssigt under hele processen at have ressourcer til en løbende projektgenerering. Målet er ikke nødvendigvis i første omgang realisering, men fuldt så meget at illustrere mulighedspotentialet. Det kan være aktuelt opståede situationer som for eksempel at lave en installation ud af at

10 bevare træerne på Kongens Nytorv under Metro-byggeriet, mulighed for anlæg af flydende skolehaver, gårdsammenlægninger, gadetræer osv. 3.5 er et eksempel på sådanne projekter. 2-3 årlige projektudspil som har principiel/aktuel interesse og kan tjene som rollemodeller realisering Det er vigtigt at fastholde, at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ikke hverken kan eller skal gå ind som en egentligt projekterende eller projektudførende enhed. Vores rolle skal forblive inspirerende, perspektiverende og generelt rådgivende. Det sagt er det vigtigt at vi følger udvalgte processer til dørs, med dokumentation og evt. hjælp til fundraising, etablering af samarbejdspartnere osv. ved en række nøje udvalgte projekter, som kan tjene som inspiration og forbillede for andre. Det kunne for eksempel være projekter, som i idéform er opstået i studenterkonkurrencen Den Grønne By, hvor vi som Miljøpunkt kan styrke samarbejds- og afklaringsprocessen mellem bolig/ejerforening, kommunale instanser og idémagere. Samtidig er vi lige nu i forhandlinger med Københanvns Kommune, Center for Park og Natur, om at indarbejde dels lommeparker, dels grønne tagprojekter i denne ansøgning. Det vil kunne styrke eksemplificeringen, og det vil kunne fordoble værdien af den kommunale indsats. Man kunne i den sammenhæng for eksempel ønske sig en lommepark, som samtidig var en slags botanisk have for alle relevante facadeplanter. Og man kunne øsnke sig et grønt tag anlagt et sted, hvor det var muligt at komme op at se det, så det havde større demonstrationsværdi. Eksemplificering af byforgrønnelsespotentialet gennem medvirken til realiseringen af projekter over en tre-årig periode. Antallet af projekter vil være afhængig af størrelse, og den forventelige projektrealiseringsfase er så lang (og vil ofte være delt op i så mange delfaser), at det sandsynlige billede ved projektperiodens afslutning vil være, at der er mere igangsat end færdiggjort. Konkret kan man kun medregne projekter/projektrammer, som allerede ved ansøgningens start har budt bindende ind. 2 Digital kortplatform Introduktion Den digitale kortplatform vil være en uvurderlig platform for systematisk vidensdeling og formidling af integreret viden om byforgrønnelse. Den står som en en vigtig forudsætning for at udvikle en typologi i byforgrønnelsen, som har rod i de bedste eksisterende eksempler. 1) registrering af bydelens naturkapital, smukke gårdrum osv. 2) registrering af grønne virksomheder og aktiviteter, 3) grundlag for formidling af resultatet af en studenter-konkurrence om lommeparker og andet grønt, 4) referencer til allerede eksisterende kortlægninger af bydelen, På sigt vil den digitale platform med fordel kunne bruges til at vise gangruter, cykelruter og en lang række andre miljøaspekter i bydelen. Vi forventer, at byens lokaludvalg og øvrige Miljøpunkter være interesseret i at kunne bruge den digitale kortplatform, så dækningen gradvist bliver for hele byen. Og kortplatformen som formidlingsværktøj bør kunne have interesse på EU-plan. 2.1 Programmering og udvikling Udviklingen af det teknologiske grundlag for digital kortformidling. Der er etableret en dialog med Wendy Brawer, lederen af Open Green Map, om at indgå i udviklingsarbejdet. Open Green Map er en open source digi tal kortplatform, rettet dels mod community building, dels håndteringen af mere akademiske kortlægningsprojekter. Den digitale kortplatform som værktøj vil dermed blive tilgængelig for alle for en yderst overkommelig årlig betaling. Open Green Map er inde i en rivende udvikling, og man er meget interesseret i at kunne imødekomme vores behov for at kunne sammenkøre et Google Map med et detaljeret gis-kort. Udviklingen af en kortplatform, som kan danne fundament for en registrering af bydelens

11 naturkapital. En velfungerende kortplatform, som kan formidle et stort komplekst materiale og give det en geografisk indplacering. Procesresultater - årlige møder i projektperioden for europæiske mapmakers med tilsvarende byøkologiske perspektiver. Kortplatformen vil kunne bruges til registrering af mange andre ting. 2.2 Indplotning af eksisterende materiale Der findes allerede en del materiale om byens grønne lunger i digitalt format, som det ville være oplagt at sammenfatte i forhold til et kort. Man ville således for eksempel ved fra kortfladen at zoome ind på Ørstedsparken eller Botanisk Have kunne finde links samlet til nu meget spredt information. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn råder over en billedsamling på billeder fra en gårdregistrering i Nørre Kvarter samt en række andre gårdrum fra hele bydelen, gennemført i årene , som vil være oplagt at anvende som forsøgsmateriale i den tidlige udviklingsfase. En velfungerende grafisk nøgle til et stort nu spredt/utilgængeligt materiale. 2.3 Feltarbejder og registreringer Hvad har Indre By af naturressourcer? Hvor ligger de smukke gårdhaver? Hvordan sikres og beskyttes byens naturværdier? Hvilke træer burde fredes eller på anden måde sættes under beskyttelse. Man vil ikke i løbet af projektperioden kunne dække hele bydelen fuldt ud, men man kan vælge en række karakteristiske områder at gå i dybden med. registreringsarbejdet vil afgrænse sig til sommerhalvåret, og man kunne forestille sig, at hver af de sæsoner havde sit særlige fokus: 2011: Eksempler på gode gårdrum. 2012: Karakteristiske træer i byens gård- og gaderum. 2013: Identifikation af vigtige indsatsområder for gårdsaneringer og sammenkædning af den tætte bys grønne enklaver. En kortlægning af Indre Bys naturkapital, som giver et godt udgangspunkt for aktivitet Bearbejdning og indplotning af 2.3 (det registrerede materiale) Bearbejdning, tilretning, sammenfatning og indplotning af registreringsmateriale fra 2.3. Vigtigt at bearbejde det visualiseringsmæssige dertil, at man rent faktisk får overblik over grønne korridormuligheder, oplagte gårdsammenægningsmuligheder osv. - En digital kortplatform med adgang til et stort samlet registeringsmateriale - Etablering af overblik over muligheder for styrkelse af sammenhængen mellem de enkelte grønne enklaver, som er nødvendig for en strategisk indsats til styrkelse af biodiversiteten og bynaturens robusthed. 3 Byens grønne lunger baggrund Denne del af Urban Green Lungs har til formål at søge at sammenfatte og formidle, hvad man i dag ved om planters mulige rolle overfor luftforureningen, især den ultrafine partikelforurening, som man i de seneste år har måttet indse har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Vurderingerne svinger lidt, men alene i Københavns Kommune regner man med, at den ultrafine forurening giver op til 200 årlige for tidlige dødsfald, 300 ekstra indlæggelser og tabte arbejdsdage. Målt med den alen er den ultrafine luftforurening således det største enkelte miljøproblem i Københavns Kommune. et Nørre Kvarters grønne lunger, som danner fundament for dette projekt, har påvist, at der er et stort beplantningspotentiale selv den tætteste by, hvis man inddrager de mange lodrette flader. En systematisk byforgrønnelse synes at kunne have en markant positiv virkning på luftforureningen, herunder forureningen med ultrafine partikler. Dels sker der en binding til bladfladerne, en såkaldt adsorption, dels sker der en regulær optagelse i planternes blade af en lang række ultrafine partikler. Men den nødvendige viden herom findes i dag spredt rundt omkring i verden i meget forskellige sammenhænge.

12 Når man for eksempel læser Virkemidler til overholdelse af grænseværdier for NO2 grænseværdier i luft, en strategirapport fra 2005 om, hvad man kan gøre for at dæmme op for luftforureningen i København, er det på de 110 sider end ikke overvejet, om byens grønne elementer kunne have nogen indflydelse på forureningsniveauet. Ved en rundspørge i eftersommeren 2007 til en lang række danske interesse- og forskningsinstitutioner, stod det klart, at den hjemlige viden på området er yderst begrænset. Man har i høj grad fokuseret på teknisk-administrative værktøjer som partikelfiltre og bompenge, som regeringen har blokeret for gennemførelsen af som del af et afgiftsstop. Som konsekvens heraf ligger luftkvaliteten langs de store gennemfartsveje stadig næsten dagligt over de af EU fastsatte grænseværdier. Samtidig står man i den situation, at selv hvis trafikken kunne fastholdes på det nuværende niveau (infrastrukturkommissionens seneste rapport forventer en stigning på 70-90% frem til 2030), og man fik implementeret partikelfiltre på alle dieselkøretøjer (forventet 40% fald i partikel-koncentrationen), vil en række af Københavns trafikkorridorer stadig ligge over de grænseværdier for forurening med ultrafine partikler, som man har vedtaget i EU fra Heroverfor peger en række udenlandske resultater på, at en øget urban beplantningstæthed omkring forureningskilderne vil have stor betydning for luftkvaliteten og folkesundheden i byerne. Ved Lancaster University har man for eksempel udviklet en computermodel for vegetationens rolle over for partikelforureningen, som viser, at en fordobling af vegetationsvolumenet, the urban canopy, i The Midlands vil kunne føre til et fald i koncentrationen af ultrafine partikler på 25%. Denne del af projekt Urban Green Lungs har til formål at tilvejebringe den nødvendige viden om de grønne elementers betydning for sundheden og luftkvaliteten dertil, at byens ledelse tager styrkelsen og beskyttelsen af byens vegetation alvorligt, samt at byens borgere i højere grad værner om den eksisterende vegetation og føler sig tilskyndet til at plante nyt. Den almene viden om dette aspekt af byens vegetation er yderst begrænset, og denne del af Urban Green Lungs burde have stor generel interesse på EU-plan. 3.1 Udvikling af biofaktor-værktøj + folder Københavns Kommune overvejer lige nu at indføre biofaktorberegninger som del af sin miljøvurdering. Det har vi erfaringer med fra tidligere arbejde - herunder den erfaring, at det af SBi udarbejdede regneark for biofaktorberegninger ikke kan anvendes i tæt bymæssig bebyggelse. En del af målet med denne indsats vil derfor være at gøre biofaktorberegninger til et planlægningsværktøj for borgere, et andet at få det rigtigt implementeret i den kommunale forvaltning. I første omgang en folder om problemstillingen. Mod projektets slutning er det en del af en større afrapportering om Byens Grønne Lunger., jfr. 3.6 og CO2-dimensionen af beplantning Man møder ofte blandt fagfolk den antagelse, at CO2-akkumulationen af vegtationen i byerne ikke betyder noget i det store regnskab, og det hævdes ofte, at det kun er netto-tilvæksten, som kan indregnes. Men selv blade og kviste repræsenterer CO2-bindinger og hvis de formuldes eller forbrændes virker også denne del positivt ind på CO2-balancen. et er her at få afklaret og formidlet, hvilket CO2-potentiale, der ligger i den urbane vegetation for at præcisere klima-dimensionen af byforgrønnelsen. I første omgang en folder om problemstillingen. Mod projektets slutning er det en del af en større afrapportering om Byens Grønne Lunger., jfr. 3.6 og Vidensindsamling - sundhedsaspekter af partikelforurening Den almene viden om partikelforureningen, dens indflydelse på vores sundhedstilstand og hvad vi kan gøre for at mindske risikoen er i dag meget lille. Som en del af arbejdet med Byens grønne lunger er det derfor yderst relevant at etablere en sammenfatning af partikelforureningen, dens karakter, omfang og sundhedsmæssige implikationer. I første omgang en folder om problemstillingen. Mod projektets slutning er det en del af en større afrapportering om Byens Grønne Lunger., jfr. 3.6 og Vidensindsamling - planter og partikler

13 Det centrale tema i afklaringsarbejdet er en indsmaling og sammenfatning ad den store viden om planters luftrensende egenskaber, som i dag findes spredt rundt omkring i verden - herunder særlig tilvejebringelse af viden om planters evne til at reducere den ultrafine partikelforurening samt viden om planter med relevans for danske/europæiske forhold. En del af dette arbejde vil indebære et studiebesøg ved Lancaster University, hvor Nick Hewett har udviklet computermodeller til beregning af vegetationens indflydelse på den ultrafine partikelforurening. I første omgang eventuelt en folder om problemstillingen. Mod projektets slutning er det en del af en større afrapportering om Byens Grønne Lunger., jfr. 3.6 og Udarbejdelse af forslag til grøn zone Udarbejdelse af et forslag til etableringen af grønne zoner omkring en af byens store trafikkorridorer og en diskussion af mulige administrative tiltag for at øge beplantningstætheden i disse zoner. I første omgang en lille projektbeskrivelse. Mod projektets slutning er det en del af en større afrapportering om Byens Grønne Lunger., jfr. 3.6 og Udarbejdelse af policy-anbefalinger Det er for tidligt at sige præcist hvilke konkrete policy-anbefalinger, som er de mest relevante. Men byforgrønnelsesprocessen vil klart kunne styrkes gennem en evaluering af de kommunale rammevilkår. Københavns miljøborgmester Klaus Bondam skriver i en svarskrivelse af , at visionen og problemstillingen [omkring vegetationens rolle i mindskelsen af partikelforureningen] er rigtigt spændende, men på nuværende tidspunkt for forskningsmæssig til at Københavns Kommune kan gå ind i den. Afsluttende skriver han, at forvaltningen er uhyre interesseret i at høre mere, når der foreligger nogle resultater af de forskellige forsøg med partikelforurening og grønne planter. Forslag til Københavns Kommune om ændret praksis omkring partikelforurening, besæringsordninger osv. 3.7 Sammenfatning til værk (pdf-version) Sammenfatningen af 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5 og 3.6 til elektronisk publikation. En velfungerende digital formidling af 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5 og i alt omkring 100 sider A4 m illustrationer. 3.8 Sammenfatning til bogform Sammenfatningen af 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5 og 3.6 til elektronisk publikation. Bearbejdning til bogformat af 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5 og i alt omkring 150 sider m illustrationer. 4 Administration og projektledelse Introduktion Den digitale kortplatform er en uvurderlig platform for systematisk vidensdeling og for formidling af integreret viden om byforgrønnelse. En vigtig forudsætning for at udvikle en typologi i byforgrønnelsen, som har rod i de bedste eksisterende eksempler. Et vel ledet, velgennemført og veldokumenteret projekt - afviklet til tiden. 4.1 Løbende administration 4.2 Løbende projektstyring

14 4.3 Løbende intern evaluering og koordinering 4.4 Midtvejsevalueringer og slutrapporteringer 4.5 Faglig afrapportering (på engelsk) En sammenfattende rapport med vægt på en sammenfatning af det faglige resultat. Rapport sider A4, illustreret, engelsksproget.