Bilag 2 Arbejdsbeskrivelse Med underbilag

Transkript

1 1 Bilag 2 Arbejdsbeskrivelse Med underbilag

2 2 Arbejdsbeskrivelse Beskrivelse af opgaven og krav til opgaveløsningen Indhold 1 Indledning... 3 Konkurrenceudsættelse ved miniudbud Detaljeret arbejdsbeskrivelse for rådgiver: Møde nr Geofysiske undersøgelser Gennemførelse af undersøgelse med boringer ved større områder (mere end 14 boringer planlægges) Gennemførelse af undersøgelse med boringer ved mindre områder (1 til og med 14 boringer planlægges) Prøvegravninger Materiale fra Region Syddanmark som udleveres i forbindelse med løsning af enkeltopgaver inden for rammeaftalen:... 9 Underbilag A Varsling af ejere og forpagtere... Underbilag B Opgørelse af afgrøde- og strukturskader... Underbilag C Udførelse af boringer... Underbilag D Analyser kornstørrelse og sandækvivalent... Underbilag E Analyser sand som betontilslag... Underbilag G Groft tilslag til beton... Underbilag R - Afrapportering... 1 R.0 CD-ROM... 1 R.1.Rapport i Word og Pdf format... 1 R.2 Kortbilag til rapporten... 7 R.3. Bilag der leveres som pdf-filer og evt. på papir R.4 Bilag der leveres som regneark R.5 Filer i Gis format R.6 GeoGIS... 14

3 3 1 Indledning Region Syddanmark har til hensigt at indgå en rammeaftale med 3 rådgivere. Region Syddanmark vil derefter udvælge konkrete områder som skal kortlægges for sand, grus og sten, og udbyde kortlægningen som miniudbud. Arbejdsbeskrivelsen under pkt. 2 nedenfor beskriver metoder der ofte er anvendt i forbindelse med kortlægning af sand, grus og sten. Hvordan anvendes arbejdsbeskrivelsen under pkt. 2 nedenfor. Anvendelsen af arbejdsbeskrivelsen i forbindelse med nærværende udbud om rammeaftale Arbejdsbeskrivelsen nedenfor skal følges ved udarbejdelsen af det aktuelle tilbud for at gøre det muligt at sammenligne priser forud for at der indgås en rammeaftale, jf. udbudsbekendtgørelsen. I tilbudslisten (regneark) er der opstillet forskellige kortlægningseksempler, som vi vurderer tilsammen vil give et billede af type og omfang af de kortlægninger der kommer til at foregå de kommende år. Disse eksempler er vægtet efter den skønnede hyppighed af den pågældende opgave på regnearkets første side. Ved tilbudsgivningen i forbindelse med rammeaftalen skal regnearket med henvisninger til Arbejdsbeskrivelsen med underbilag følges slavisk. Det bemærkes at der i tilbudslisterne er taget højde for at de geofysiske undersøgelser ikke vil blive foretaget (eller ikke foreligger) i alle tilfælde, og derfor tæller de kun 50% i regnearkene >44 boringer, boringer og 3-14 boringer. Anvendelsen af arbejdsbeskrivelsen ved fremtidige miniudbud Konkurrenceudsættelse ved miniudbud Når Region Syddanmark ønsker at indgå aftale om konkrete ydelser under rammeaftalen, skal det ske ved yderligere konkurrenceudsættelse ved miniudbud. Udvælgelseskriteriet vil blive Økonomisk mest fordelagtige tilbud. I forbindelse med miniudbud vil Region Syddanmark 1) angive et konkret område der skal kortlægges 2) angive formålet med kortlægningen af det konkrete område, tidsramme samt eventuelle andre begrænsninger. 3)Region Syddanmark vil opfordre de rådgivere der er omfattet af rammeaftalen til at fremsætte et tilbud. Rådgiverne vil blive bedt om: at foreslå en opgaveløsning med udgangspunkt i det opstillede formål med kortlægning. Rådgiverne skal tage udgangspunkt i de metoder der fremgår af arbejdsbeskrivelse og tilbudsliste i det udbudsmateriale der danner grundlag for indgåelse af rammeaftalen, men rådgiver skal foreslå en konkret sammensætning af de angivne metoder med udgangspunkt i formål, tidsramme,

4 4 geografisk afgrænsning og eventuelle andre begrænsninger. Der skal opstilles en tidsplan. Hvis tidsrammen omfatter mere end 1 regnskabsår, skal der redegøres for hvilke dele af opgaven der færdiggøres inden for hvert af regnskabsårene. Rådgiverne vil endvidere blive bedt om at vurdere omfanget af afgrøde- og strukturerstatninger på baggrund af den foreslåede metode. at udregne en pris ud fra priser på de enkelte dele af kortlægningen jf. tilbudslisten. Prisen må ikke overstige den tilbudspris for hver enkelt delelement, der er tilbudt som led i indgåelse af rammeaftalen. at argumentere for valget af opgaveløsning på det konkrete areal og med det opstillede formål og inden for de angivne begrænsninger. Evaluering Region Syddanmark evaluerer tilbuddene under miniudbuddet efter tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Underkriterier ses af Bilag 3, Skabelon for rammeaftale. 2. Detaljeret arbejdsbeskrivelse for rådgiver: Krav til udførelse inkl. møder Generelt: Rådgiver er ansvarlig for at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og deraf følgende regler og at arbejdet udføres i overensstemmelse med nationale/ internationale standarder. Dette ansvar gælder også for underleverandørers arbejde. 2.1 Møde nr Rådgiver udarbejder skabelon til varslingsbrev jf. underbilag A nedenfor Der afholdes et opstartsmøde (møde nr. 1) mellem rådgiver og Region Syddanmark senest den dato jf. tidsplan der skal følges på baggrund af miniudbud. Formålet med mødet er at afklare eventuelle spørgsmål, at gennemgå det samlede kortlægningsforløb og at aftale formen for varslingsbrev, jf. pkt og underbilag A nedenfor 1) note Efterfølgende møder kan afholdes hvis dette fastsættes i forbindelse med tidsplanen eller hvis Region Syddanmark finder det hensigtsmæssigt. I den tilbudsliste der skal udfyldes i forbindelse med udbud af rammeaftalen påregnes afholdt 1 efterfølgende møde for de fleste opgavetyper. 1)note 2.2 Geofysiske undersøgelser Når nye geofysiske undersøgelser foretages Rådgiver indhenter ledningsoplysninger fra og oplysninger om eksisterende geofysik fra GERDA. På baggrund af disse oplysninger foreslår rådgiver placering af nye 1 Rådgiver skriver mødereferat som sendes til regionen til godkendelse umiddelbart efter mødet.

5 5 paces-linier, jf. retningslinierne i underbilag F nedenfor punkterne 1.1, 1,2 og 1,3. Rådgiver sender forslaget til linier til godkendelse hos Region Syddanmark Rådgiver indhenter oplysninger om lodsejere og forpagtere, jf underbilag A nedenfor. Efter at Region Syddanmark har godkendt linierne (jf. pkt ), foretager rådgiver varsling af grundejere og forpagtere. Varslingen skal ske efter anvisningerne i underbilag A nedenfor Rådgiver foretager eller lader foretage geofysiske undersøgelser, processerer og udarbejder repræsentationer af resultatet og indberetter til GERDA efter retningslinierne i pkt. 1.4 og pkt. 2. i underbilag F nedenfor Rådgiver inddrager eksisterende slæbdata jf retningslinierne i pkt. 1.2 og pkt.2 i underbilag F nedenfor Rådgiver opgør afgrøde- og strukturskader efter retningslinierne i underbilag B nedenfor. Når kun eksisterende geofysiske undersøgelser anvendes Når der ikke foretages nye geofysiske undersøgelser, bearbejder rådgiver eksisterende anvendelige slæbdata, hvis disse findes, jf. retningslinierne i pkt. 2 i underbilag F nedenfor. Aflevering og præsentation af resultaterne Rådgiver præsenterer resultaterne efter retningslinierne i underbilag R - Afrapportering, pkt. R.2.5 nedenfor, pkt.r.3.3 nedenfor og punkt R.5.2 nedenfor. Andre geofysiske undersøgelser end slæbegeoel Når der foretages andre geofysiske undersøgelser end slæbegeoel skal rådgiver udføre og processere disse efter anerkendte normer og standarder. Der skal altid ske varsling efter retningslinierne i pkt og samt indberetning efter og opgørelse af afgrødeerstatninger efter Resultaterne skal præsenteres efter anerkendte normer og standarder, og rådgiver skal levere mapinfofiler, der stedfæster linierne og med de begrænsninger der ligger i den valgte metode skal rådgiver afrapportere resultaterne i en detaljeringsgrad der svarer til den der er beskrevet for slæbegeoel under bilag F og under bilag R Rådgiver bearbejder eksisterende geofysik, der vurderes at kunne belyse råstofforekomsten og afrapporterer denne med en detaljeringsgrad der svarer til den der er beskrevet for slæbegeoel under bilag F og under bilag R Gennemførelse af undersøgelse med boringer ved større områder (mere end 14 boringer planlægges) Boringsplacering fastsættes Rådgiver indhenter ledningsoplysninger fra

6 På baggrund af ledningsoplysninger samt eventuelle nye og/eller anvendelige ældre geofysiske undersøgelser samt tilgængelige boringsdata for området udarbejder rådgiver forslag til placering af det antal boringer der indgår i opgaveløsningen foreslået af rådgiver i forbindelse med miniudbuddet opdelt i sonderende boringer og efterfølgende boringer. Forslaget sendes til Region Syddanmark til godkendelse. Sonderende boringer udgør i regnearket der skal udfyldes i forbindelse med udbud af rammeaftalen en tredjedel af det fastsatte antal boringer.(i forbindelse med miniudbud forventes rådgiver at foreslå en andel) Forberedelse, udførelse og afslutning af sonderende boringer Rådgiver indhenter oplysninger om ejere og forpagtere og varsler disse efter retningslinierne i underbilag A nedenfor. Der varsles for såvel sonderende som efterfølgende boringer. Rådgiver rådspørger grundejer om eventuelle ikke registrerede ledninger. Boringer må ikke placeres hvor der er en risiko for at berøre eksisterende ledninger, så boringsplaceringerne justeres på baggrund af sådanne nye oplysninger Rådgiver udfører sonderende boringer eller lader boringerne udføre hos et eller flere certificerede firmaer. Boringerne udføres efter retningslinierne i underbilag C pkt. 1 og 2 nedenfor. Rådgiver er ansvarlig for at boringerne udføres efter retningslinierne og i overensstemmelse med lovgivning og standarder Rådgiver opgør afgrøde og strukturskader efter retningslinierne i underbilag B nedenfor Vurdering af råstofinteresse ud fra de sonderende boringer Ud fra lagbeskrivelserne frasorterer rådgiver boringer der er uden eller med svag interesse og boringer med begrænset eller usikker råstofinteresse efter definitionerne i underbilag R pkt.r.1.4 nedenfor Kriterier for interesse (I). Rådgiver underretter Region Syddanmark om resultatet af undersøgelsen, og Region Syddanmark tager stilling til om kortlægningen skal fortsætte og i hvilket omfang Analyser og afrapportering hvis de sonderende boringer viser at området er af begrænset råstofinteresse Hvis Region Syddanmark beslutter at standse kortlægningen af området, foretages der kornstørrelsesanalyser og måling af sandækvivalent efter retningslinierne i underbilag D pkt.1 nedenfor af nogle få lag til beskrivelse af forekomsten. Region Syddanmark beslutter hvilke lag der skal analyseres på baggrund af forslag fra rådgiver Hvis Region Syddanmark beslutter at standse kortlægningen af området, foretager rådgiver afrapportering efter retningslinierne i underbilag R - Afrapportering punkterne R.0 og R.1. med samtlige underpunkter. Se nedenfor. Rådgiver udarbejder endvidere et kortbilag som beskrevet i underbilag R pkt.r.2.1 nedenfor.

7 7 bilagene som angivet i underbilag R pkt. R.3 nedenfor, excel regneark som angivet i underbilag R pkt.r.4 nedenfor for de boringer hvor der er foretaget analyser, Mapinfofil med samtlige nye boringer som angivet i Underbilag R pkt. R.5.1 nedenfor, idet beregningskolonner kun udfyldes for boringer hvor der er foretaget analyser. Hvis der er foretaget geofysiske undersøgelser, udarbejder og afleverer rådgiver endvidere bilagene beskrevet i underbilag R punkt R.2.5 nedenfor, R.3.3 nedenfor og R.5.2 nedenfor Forberedelse, udførelse og afslutning af efterfølgende boringer Hvis området på baggrund af de sonderende boringer vurderes kun delvis at have råstofinteresse, udarbejder rådgiver forslag til, hvilke af de jf. pkt ovenfor placerede efterfølgende boringer der skal udføres. Forslaget sendes til Region Syddanmark som foretager den endelige udvælgelse af boringerne. Hvis alle eller stort set alle sonderende boringer viser råstofinteresse, udvælges alle de under pkt placerede efterfølgende boringer Rådgiver udfører de under pkt udvalgte boringer eller lader boringerne udføre hos et eller flere certificerede firmaer efter retningslinierne i underbilag C pkt. 1 og 2 nedenfor Rådgiver opgør afgrøde og strukturskader efter retningslinierne i underbilag B nedenfor Udførelse af analyser for sand og grus til vejformål når efterfølgende boringer gennemføres Rådgiver udvælger og foretager analyser efter retningslinierne i underbilag D nedenfor Udførelse af analyser for betontilslag når efterfølgende boringer gennemføres Betonsand Rådgiver udarbejder forslag jf. underbilag E pkt a nedenfor og sender det til Region Syddanmark til godkendelse Rådgiver foretager analyserne eller lader dem foretage, jf. underbilag E pkt. b og c nedenfor. Groft tilslag til beton Rådgiver udarbejder forslag jf. underbilag G pkt. a nedenfor og sender det til Region Syddanmark til godkendelse Rådgiver foretager analyserne eller lader dem foretage jf. underbilag G pkt. b og c nedenfor Afrapportering når efterfølgende boringer gennemføres Rådgiver afrapporterer kortlægningen samlet for både sonderende og efterfølgende boringer efter retningslinierne i underbilag R nedenfor. Afrapportering efter punkterne i underbilag R pkt. R.2.5, R.3.3 og R.5.2 vedrørende geofysik dog kun hvis der er udarbejdet geofysiske undersøgelser i forbindelse med kortlægningen.

8 Gennemførelse af undersøgelse med boringer ved mindre områder (1 til og med 14 boringer planlægges) Boringsplacering fastsættes Rådgiver indhenter ledningsoplysninger fra På baggrund af ledningsoplysninger samt nye og/eller anvendelige ældre geofysiske undersøgelser samt tilgængelige boringsdata for området udarbejder rådgiver forslag til placering af det antal boringer der fremgår af rådgivers løsningsforslag. Forslaget sendes til Region Syddanmark til godkendelse Forberedelse, udførelse og afslutning af boringer Rådgiver indhenter oplysninger om ejere og forpagtere og varsler disse efter retningslinierne i underbilag A nedenfor. Rådgiver rådspørger grundejer om eventuelle ikke registrerede ledninger. Boringer må ikke placeres hvor der er en risiko for at berøre eksisterende ledninger, så boringsplaceringerne justeres på baggrund af sådanne nye oplysninger Rådgiver udfører boringer eller lader boringerne udføre hos et eller flere certificerede firmaer. Boringerne udføres efter retningslinierne i underbilag C pkt. 1 og 2 nedenfor Rådgiver opgør afgrøde og strukturskader efter retningslinierne i underbilag B nedenfor Udførelse af analyser for sand og grus til vejformål Rådgiver udvælger prøver til analyse og foretager eller lader foretage analyser efter retningslinierne i underbilag D nedenfor Udførelse af analyser for tilslag til beton Betonsand Rådgiver udarbejder forslag jf. Underbilag E pkt a nedenfor og sender det til Region Syddanmark til godkendelse Rådgiver foretager analyserne eller lader dem foretage jf. underbilag E pkt. b og c nedenfor. Groft tilslag til beton Rådgiver udarbejder forslag jf. underbilag G pkt. a nedenfor og sender det til Region Syddanmark til godkendelse Rådgiver foretager analyserne eller lader dem foretage jf. underbilag G pkt. b og c nedenfor.

9 Afrapportering Rådgiver afrapporterer kortlægningen efter retningslinierne i underbilag R nedenfor. Afrapportering efter punkterne i underbilag R pkt. R.2.5, R.3.3 og R.5.2 vedrørende geofysik dog kun hvis der er udarbejdet geofysiske undersøgelser i forbindelse med kortlægningen eller hvis der er foretaget bearbejdning af eksisterende data for geofysik. 2.5 Prøvegravninger Når der foretages prøvegravninger skal rådgiver foreslå placering af de prøvegravninger der fremgår af det løsningsforslag udarbejdet ved miniudbuddet. Placeringen skal ske efter retningslinierne i pkt , , og rådgiver skal varsle ejere og forpagtere efter retningslinierne i pkt Rådgiver skal endvidere opgøre afgrødeerstatninger efter retningslinierne der følger af pkt Rådgiver udfører prøvegravningerne eller lader dem udføre af en underleverandør, idet retningslinierne i underbilag C pkt a), b), l) m) og n)nedenfor følges. Der tages endvidere prøver til analyse idet retningslinierne i underbilag C pkt. i) følges i det omfang det er muligt. Rådgiver skal sørge for at arealet retableres efter prøvegravningen ved opfyldning af hullet, udjævning og oprydning, således at det efterfølgende er egnet til landbrugsdrift. Rådgiver foretager eller lader foretage analyser efter retningslinierne for analyser af prøver fra boringer, jf. pkt og ovenfor. Rådgiver afrapporterer data fra prøvegravninger efter samme retningslinier som boredata jf. pkt og underbilag R nedenfor. 3. Materiale fra Region Syddanmark som udleveres i forbindelse med løsning af enkeltopgaver inden for rammeaftalen: På digital form: Mapinfofiler: - Matrikelkort for området - Afgrænsning af kortlægningsområde - Jordartskort for området - Orthofoto - Topografifiler (højdemodel) - 4 cm kort - C-kort Skabelon til rapportforside

10 Underbilag A - Varsling af ejere og forpagtere UNDERBILAG A Underbilag A Varsling af ejere og forpagtere 1. Rådgiver varsler udførelse af geofysik og boringer a. Rådgiver udarbejder forslag til skabelon for varslingsbrev. Skabelonen skal overholde reglerne i råstofloven og skal samtidig give forståelig oplysning om hvilken aktivitet ejere og forpagtere kan forvente, at der gives erstatning for skader, og at kortlægningen ikke umiddelbart har konsekvenser for arealets planlægningsmæssige forhold og anvendelse. b. Skabelonen skal godkendes af Region Syddanmark c. Rådgiver indhenter oplysninger om ejere og forpagtere d. Rådgiver foretager den forudgående varsling af ejere og forpagtere efter reglerne i råstoflovens 30. (LBK nr 950 af 24/09/2009 med senere ændringer). Varslingen sker på vegne af Region Syddanmark. e. Rådgiver rådspørger grundejeren om evt. ikke registrerede ledninger. f. Hvis senere ændringer gør det fornødent, varsler rådgiver grundejer og eventuel forpagter jf. pkt. c ovenfor. Tilbage til Arbejdsbeskrivelsen Pkt.2.1 ovenfor Pkt. 2.2 ovenfor Pkt ovenfor Pkt ovenfor

11 Underbilag B Opgørelse af afgrøde- og strukturskader UNDERBILAG B Underbilag B Opgørelse af afgrøde- og strukturskader 1. Ved hver dags ophør af feltarbejdet opgør rådgiveren mark- og strukturskader for den enkelte mark. a. Arealerne, hvor der er sket henholdsvis afgrødeskader og strukturskader opmåles. Eventuelle skader udregnes efter den nyeste landsaftale imellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD). a. Rådgiver udarbejder et notatark, hvorpå der kan skrives kortlægningsområdets navn, hvor stort et areal i m 2 på hver mark der har fået henholdsvis afgrøde- og strukturskader, og hvad erstatningens størrelse er i kr. for hver mark. Dette notatark skal bruges ved opgørelse af afgrøde- og strukturskader. På et kort over området indtegnes det areal, hvorpå der er sket skader. b. Senest 5 dage efter at de undersøgelserne for en ejendom er afsluttet fremsender rådgiver notatark og kort til ejer og eventuel forpagter til kommentarer inden for en frist på 14 dage hvis der er sket skader. Der sendes kopi til Region Syddanmark. Når kommentarerne foreligger, dog senest 15 arbejdsdage efter fremsendelse til kommentering, fremsendes notatark, kort og kommentarer til Regionen. c. Hvis der ikke er sket skader, meddeler rådgiver dette skriftligt til ejer og eventuel forpagter, med kopi til Region Syddanmark. I brevet gives ejer og eventuel forpagter en frist på 14 dage til at komme med kommentarer til Region Syddanmark. Rådgiver belyser forholdene hvis ejer/forpagter ikke er enig i rådgivers vurdering. d. Region Syddanmark sørger for at udbetale erstatning. Tilbage til arbejdsbeskrivelsen Pkt. 2.2 ovenfor Pkt ovenfor Pkt ovenfor Pkt ovenfor

12 Underbilag C Udførelse af boringer UNDERBILAG C Underbilag C Udførelse af boringer 1. Rådgiveren udfører boringer eller lader boringerne udføre af et eller flere certificerede firma(er). a. Rådgiveren afmærker borestedet i felten, og sørger for at afmærkningen fjernes igen. b. Rådgiveren indmåler boringernes position digitalt ved hjælp af GPS i form af UTMkoordinater (Euref89). X, y koordinaterne måles med en usikkerhed på +/- 0,5 m. Z- koordinaten fastsættes ud fra topografifiler der udlånes af Region Syddanmark. Til brug for indberetningen til GEUS fastsættes Z-koordinaten efter de gældende regler for indberetning til GEUS. c. Boringerne skal udføres med 6 eller 8 tommers snegl, der skal skrues ned og trækkes lodret op igen, således at der kommer intakt materiale med op. d. Hvis det er nødvendigt, nedsættes der forerør under borearbejdet i vandfyldte sand-, grus- og stenlag og andre ustabile lag. Materialet optages med sandspand fra disse lag, hvis det skønnes nødvendigt for sikring af en repræsentativ prøveudtagning. e. Når de råstofmæssigt interessante lag, dvs. sand-, grus- og stenaflejringer, slutter dybere end 10 meter under terræn, bores der højest 2 meter gennem de underliggende råstofmæssigt uinteressante lag, dvs. smeltevandsler, moræneler, silt, hvorefter boringen afsluttes. f. Når de råstofmæssigt interessante lag, dvs. sand-, grus- og stenaflejringer, slutter mindre end 10 meter under terræn, bores der højest 4 meter gennem de underliggende råstofmæssigt uinteressante lag, hvorefter boringen afsluttes. Der bores dog altid mindst til en dybde af 10 meter under terræn. g. Største boredybde er 25 meter under terræn, med mindre andet aftales med Region Syddanmark. h. Hvis der under udførelse af en boring stødes på hindringer i jorden, så boringen ikke kan gå dybere, skal rådgiver i samråd med Region Syddanmark tage stilling til om boringen skal opgives og om der skal udføres en erstatningsboring. i. For hver 1 m skal der tages en prøve fra sneglen. Der udtages prøver af en størrelse så det er muligt at foretage 2 analyser for hver af de metoder der er angivet nedenfor. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, udtages prøverne så store som muligt. Prøverne emballeres i plastposer mærket med dato, boringsnummer, prøvenummer og intervaldybde. Resterende materiale fra boreprøver opbevares 1 år med henblik på eventuelle supplerende undersøgelser. j. Der tages derudover prøver som indsendes til GEUS efter bestemmelserne i bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, kapitel 5 og nævnte bekendtgørelses bilag 2. k. Materialer optaget med sandspand skal bundfældes tilstrækkeligt længe før prøveudtagningen, for at sikre at prøven indeholder en korrekt andel af finkornet materiale. l. Under borearbejdet skal der udføres borejournal med boringens nummer, dato, indmåling af alle laggrænser, dybde for prøvetagning, prøvens nummer, grundvandsspejlets niveau, beskrivelse af sedimenterne, diameter af boresnegl, i

13 Underbilag C Udførelse af boringer hvilke intervaller der er brugt sandspand og foringsrør, og øvrige iagttagelser af lagenes beskaffenhed. m. Boringens sedimenter skal beskrives mht. hovedbetegnelse, kornstørrelse, sorteringsgrad, bikomponenter, strukturer, farve, kalkindhold og lithostratigrafisk betegnelse, som beskrevet i Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, dgf, n. Under og efter feltarbejdet skal skader på mark, afgrøder og arbejdspladsens arealer begrænses mest muligt. Arbejdet udføres til mindst mulig gene for øvrige personers daglige færden i området. o. Ved hver enkelt borings afslutning skal borestedet ryddes, markeringspæle indsamles, og borehullet fyldes med overskydende, opboret jord. Sløjfningen af boringen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne herom i bekendtgørelse nr af 26. juli p. Ud over det der er fastsat i bekendtgørelse nr af 26. juli 2007, fyldes og stampes som minimum den øverste meter ved terræn med forseglende materiale, såsom lergranulat eller bentonit/cementsuspension. 2. Rådgiveren har ansvaret for at boringerne indberettes korrekt til GEUS og at prøver fremsendes jf. bestemmelserne i 22 i bek.nr af 26/07/2007 med senere ændringer og det tilhørende bilag 2. Tilbage til arbejdsbeskrivelsen Pkt ovenfor Pkt ovenfor Pkt ovenfor

14 Underbilag D Analyser kornstørrelser og sandækvivalent UNDERBILAG D Underbilag D Analyser kornstørrelse og sandækvivalent Udvælgelse og udførelse af analyser 1. Kornstørrelsesanalyser og SE-tal: Alle gruslag og alle sandlag med svagt gruset sand eller derover vurderes at kunne have interesse til vejformål. Mellem og groft sand har potentielt interesse som betonsand. I lag med indhold af grus (svagt gruset sand og derover) skal der som udgangspunktet foretages analyser der kan belyse materialets egnethed til vejbygning som angivet nedenfor under i) og ii). For lag med identisk lagbeskrivelse der følger umiddelbart efter hinanden, foretages en analyse af en repræsentativ prøve: i) Kornstørrelsesfordeling (DS/EN 933-1) (Grænserne i mm: 63, 31,5, 16, 8, 4, 2, 1, 0.5, 0.25, 0.125, 0.063) På kornkurverne aflæses, beregnes og tolkes følgende parametre -Middelkornstørrelse, -Indhold af fraktionerne > hhv. 2 og 4 mm, -Fillerindhold (< 0,063 mm), -Uensformighedstallet (U-tallet). ii) Sandækvivalent SE (DS/EN 933-8). b. For mellem og groft sand, som ligger over lag, der er interessante til vejformål skal der som udgangspunkt foretages kornstørrelsesanalyse, jf. pkt i) ovenfor. For lag med identisk lagbeskrivelse der følger umiddelbart efter hinanden, foretages en analyse af en repræsentativ prøve. Tilbage til arbejdsbeskrivelsen Pkt ovenfor Pkt ovenfor Pkt ovenfor Pkt ovenfor

15 Underbilag E Analyser sand som betontilslag UNDERBILAG E Underbilag E Analyser sand som betontilslag 1. For udvalgte boringer skal sandets egnethed til betonformål belyses. a. Rådgiver udarbejder et forslag til plan for, hvilke råstofprøver fra boringerne der skal sendes til kvalitetsanalyse for at belyse materialets egnethed som tilslag til beton. Rådgiver begrunder udvælgelse af prøver til kvalitetsanalyser fra de enkelte boringer, samt analysemetode, og sender forslag og begrundelse til Region Syddanmark, som foretager den endelige udvælgelse. b. Rådgiver foretager eller lader foretage laboratorieanalyser for indhold af reaktive korn i sand 0-4 mm (Ti-B-52) for lag i de udvalgte boringer. Såfremt korn < 4 mm analyseres efter andre metoder, jf. pkt. a. skal dette ske efter gældende normer. Rådgiver er ansvarlig for at analyserne foretages efter de gældende normer og efter beskrivelsen af opgaven og krav til opgaveløsningen. c. Resterende materiale fra boreprøver opbevares 1 år med henblik på eventuelle supplerende undersøgelser. Analyserapporterne skal indsættes i den endelige rapport for kortlægningsområdet. Tilbage til arbejdsbeskrivelsen Pkt ovenfor Pkt ovenfor

16 Underbilag F iværksættelse og gennemførelse af geofysiske undersøgelser UNDERBILAG F Underbilag F - Iværksættelse og gennemførelse af geofysiske undersøgelser 1 Forberedelse af geofysiske undersøgelser 1.1 Rådgiver indhenter ledningsoplysninger Rådgiver indhenter detaljerede ledningsoplysninger gennem De indhentede ledningsoplysninger skal være tilstrækkelige til at fastlægge placeringen af geofysiske undersøgelser og vurdere støj på målingerne og til at fastlægge placeringen af boringer. 1.2 Rådgiver indhenter oplysninger om eksisterende geofysik indrapporteret til GERDA. Såfremt der indrapporteret data for slæbegeoelektrik inddrages disse i undersøgelsen. 1.3 Rådgiver fastsætter linier for (yderligere) PACES undersøgelser Rådgiveren planlægger arealafgrænsning af råstofferne ved hjælp af 8-kanals slæbegeoelektrik (PACES) med elektrodeafstande a = 2, 3, 4, 5, 10, 15, 20 og 30 m. Forslag til nye målelinier indtegnes på et kort i 1: med baggrundskort og sendes til Region Syddanmark til godkendelse. 1.4 Rådgiver planlægger og udfører eller lader det slæbegeoelektriske feltarbejde udføre inden for den fastsatte tidsfrist. Rådgiver udfører feltarbejdet i forbindelse med den geofysiske kortlægning. X- og Y koordinater for den faktisk kørte slæbrute fastsættes ved hjælp af GPS med en usikkerhed på maks. 0,5 m. Z- koordinaten fastsættes ud fra topografifiler der udlånes af Region Syddanmark. 2 Processering, tolkning og fremstilling af GIS-filer for den udførte slæbegeoelektrik og for tidligere udførte geofysiske undersøgelser Rådgiver foretager processering og tolkning af slæbegeoelektrikken og præsenterer resultaterne som mapinfofiler, kort og profiler. Hvis der i forvejen er udført paces i området inddrages disse data. 2.1 Rådgiver udarbejder mapinfofil over de nye kørte slæbelinier. De kørte linier angives som punkter for hver 10 m. Der angives gennemsnitsværdier for data renset for støj for hver 10 m. Tabellens navn er X-Metlok, hvor X er navnet på kortlægningsområdet og Met er en forkortelse af den anvendte metode.* i. Målemetoden angives ii. Konfiguration på måleudstyr angives iii. Afhængig af konfigurationen angives rho_a i søjler for hver værdi af a iv. Strømstyrke v. Oprindelse vi. Linie nr. vii. Lokalitet (X)

17 Underbilag F iværksættelse og gennemførelse af geofysiske undersøgelser viii. For hvert punkt angives x, y og z-koordinat, jf. 6a ix. Firma x. Kortlægningsår 2.2 Rådgiver tolker slæbdata med variable laggrænser. Rådgiver vurderer om 2,3 eller 4 lagsmodeller vil repræsentere områdets geologi bedst ud fra tilgængelige data. De indgangsmodeller der bruges til tolkningerne skal tage udgangspunkt i tilgængelige data som jordartskort og relevante boringer. 2.3 Rådgiver beregner for hvert punkt i filen X-Metlok under 2.2 middelmodstande for 0-5, 5-10, 10-15, 15-20, og meters dybde. Beregningerne baseret på tolkningerne under pkt Resultatet af beregningerne tilføjes i nye kolonner i mapinfofilen nævnt under 2.1. For hvert punkt angives i. model (antal lag- maks. 4) ii. iii. For hvert lag angives top m.u.t. / bund m.u.t og tolket modstand. For hvert punkt angives den gennemsnitlige modstand for hvert af intervallerne 0-5, 5-10, 10-15, 15-20, og m.u.t. * 2.4 Rådgiver inddrager eksisterende tolkede pacesdata/ slæbegeoel der kan supplere undersøgelsen. Hvis der i forvejen på baggrund af disse data er beregnet middelmodstande for 0-5, 5-10, 10-15,15-20, og meters dybde anvendes disse beregnede værdier. Hvis beregningen ikke er foretaget foretager rådgiver beregningen og udarbejder særskilt mapinfofil efter retningslinierne under 2.3. Filen benævnes X-eks-Metlok.* 2.5 Raster Gis af rho-a for hver af dybderne 0-5, 5-10 m, m, m, m og beregnes ved interpolation mellem punkterne i filerne nævnt under 2. 1, og Som interpolationsmetode anvendes kriging. Der udarbejdes en fil for hvert lag i Vertical med betegnelsen X_Raster_mut_Dybdetop_Dybdebund. 2.6 Værdien af rho-a i raster Gis filerne nævnt under 2.5 kontureres som flader. Der indlægges grænser for fladekontureringen for værdien af rho-a ved 5, 10, 15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 160, 320, 640, 1280 og 2560 ohmm. Resultaterne overføres til 1 mapinfofil pr. lag med betegnelsen: X_Kontur_mut_Dybdetop_Dybdebund, hvor X er navnet på kortlægningsområdet. For hver polygon i mapinfofilen anføres: Dybdetop, Dybdebund, rho-a.* 3. Afrapportering til GERDA Senest 3 måneder efter afrapporteringen til Region Syddanmark skal rådgiver afrapportere data fra Slæbegeoelektrikken til GERDA jf. vejledningerne. Alle rå, processerede og tolkede data skal afleveres. Opgaven betragtes ikke som endelig afleveret før bl.a. afrapporteringen til GERDA er sket og dokumenteret. Tilbage til arbejdsbeskrivelsen Pkt. 2.2 ovenfor

18 Underbilag G Analyser groft tilslag til beton UNDERBILAG G Analyser groft tilslag til beton Underbilag G Groft tilslag til beton 1. I områder hvor der er god mulighed for at der kan udvindes materiale der er egnet som groft tilslag til beton udvælges enkelte boringer hvor det grove materiales egnethed som tilslag til beton belyses. a. Rådgiver udarbejder et forslag til plan for, hvilke råstofprøver fra boringerne der skal sendes til kvalitetsanalyse for at belyse groft materiales egnethed som tilslag til beton. Rådgiver begrunder udvælgelse af prøver til kvalitetsanalyser fra de enkelte boringer, samt begrunder valget af analysemetode og sender forslag og begrundelse til Region Syddanmark, som foretager den endelige udvælgelse. b. Rådgiver foretager eller lader foretage laboratorieanalyser for indhold af lette korn for korn >4 mm i de udvalgte lag efter DS405-4 reaktive korn for såvel andel <2400 som andel <2200 kg/m 3 i intervallerne 4-8 mm, 8-16 og 16-31,5 mm. Såfremt korn > 4 mm analyseres efter andre metoder, jf. pkt. a. skal dette ske efter gældende normer. Rådgiver er ansvarlig for at analyserne foretages efter de gældende normer og efter beskrivelsen af opgaven og krav til opgaveløsningen. c. Resterende materiale fra boreprøver opbevares 1 år med henblik på eventuelle supplerende undersøgelser. Analyserapporterne skal indsættes i den endelige rapport for kortlægningsområdet. Tilbage til arbejdsbeskrivelsen Pkt ovenfor Pkt ovenfor

19 Underbilag R- Afrapportering UNDERBILAG R Underbilag R - Afrapportering R.0 CD-ROM Rapporten med bilag afleveres elektronisk på en CD-rom omfattende rapport som word-fil og pdf-fil og alle bilag samt de angivne GIS-filer. R.1.Rapport i Word og Pdf format R.1.0 Formater Rapporten (udkast såvel som endelig rapport) afleveres som Word-fil og som pdf-fil Bilagene afleveres som pdf-filer. Retur til arbejdsbeskrivelsen pkt ovenfor pkt ovenfor Indhold R.1.1 Forside, kolofon og indholdsfortegnelse Forside Efter skabelon som udleveres Titel Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. XXX StednavnXXX Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. XXX StednavnXXX Rådgivers firmadata Sagsbehandler/ kvalitetssikring Boreentreprenør(er) Analyselaboratorier Underleverandør af geofysiske undersøgelser 1

20 Underbilag R- Afrapportering Indholdsfortegnelse R.1.2. Indledning, fremgangsmåde, metode og overordnede resultater Indledning Bl.a. overordnede formål med kortlægningen Fremgangsmåde, metode og overordnede resultater i følgende underemner: Undersøgelsesboringer Prøvegravninger Analyser Geofysiske undersøgelser R.1.3. Datasammenstilling Tekst med evt. skitser og henvisning til kort Områdets geologi Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Råstoffer under grundvandsspejlet R.1.4 Skemaer Sammenfatning af analyseresultaterne i skema 1 Skema 1- Analyserede lag DGU.nr. Prøvetagningsdybde (mut)* Prøven skønnes gyldig i intervallet (mut) Lab. Nr. Under gvs. Egnet til bundsikring bund top bund Top n,n m,m j,j k,k Ja/ nej Ja/ nej Ja/ nej * mut: meter under terræn Egnet til stabilgrus efter oparbejdning Egnet som betonsand Ja/ nej / ikke undersøgt Egnet som groft tilslag til beton Ja/nej / ikke undersøgt Korn >2mm % Korn >4 mm % Korn >16 mm % * * Egnethed til bundsikring vurderes ud fra SE-tal og kornstørrelsesanalyse jf vejreglerne ** Egnethed til stabilgrus efter oparbejdning vurderes ud fra SE-tal og kornstørrelsesanalyse, jf. vejreglerne. Som tommelfingerregel anvendes at materialet kan oparbejdes hvis det indeholder korn>16 mm på 5% eller derover og hvis kravene til SE-tal samtidig er opfyldt. 2

21 Underbilag R- Afrapportering Sammenfatning af egnetheden for hver enkelt boring eller prøvegravning i skema 2, 3 og 4 Skema 2 - Nye boringer og prøvegravninger hvor der er foretaget analyser af lag DGU. nr. Meter overjord (OJ) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs** (V) Meter betonsand (B) Beregnet m > 2 mm (G2) Beregnet m > 4 mm (G4) Beregnet m> 16 mm (G16) Lag egnet til bund-sikring Hvis ja, angiv bs (EBS) Lag der kan oparbej-des til stabil-grus Hvis ja, angiv sg (ESG) Interesse Uden/ svag Begrænset/ usikker Moderat Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råstof Kategori I II og III (F) **gvs: grundvandsspejl Skema 3 Nye boringer og prøvegravninger hvor der ikke er foretaget analyser DGU.nr. Meter overjord (OJ) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse Uden/ svag Begrænset/usikker (Moderat Høj) (I) Graf over forholdet mellem overjord og råstof Kategori I II og III (F) Skema 4 Eksisterende boringer der er inddraget i bedømmelsen af forekomsten DGU.nr. Meter overjord (OJ) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse Uden/ svag Begrænset/usikker Moderat Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råstof Kategori I II og III (F) Definitioner og kriterier for udfyldelse af skema 2, 3 og 4: Overjord (OJ): De øverste lag, når disse ikke er sand, grus og sten. Overskudsjord (OSJ): Øvrige lag der ikke er sand, grus og sten, og som ligger over råstoflag. Råstoflag (SGS): Sand, grus og stenlag til bund af nederste lag med svagt gruset sand. Råstoflag under grundvandsspejlet (V): Den del af (SGS) der ligger under grundvandsspejlet. 3

22 Underbilag R- Afrapportering Beregnet m>2 mm (G2) Summering fra terræn til bund af boring af indhold af korn > 2mm i hvert af sand- og gruslagene i søjlen: (G) = ((k,k-j,j)*(%korn>2mm)/100) Beregnet m>4 mm (G4) Summering fra terræn til bund af boring af korn > 4mm i hvert af sand- og gruslagene i søjlen: (G2) = ((k,k-j,j)*(%korn>4mm)/100) Beregnet m>16 mm (G16) Summering fra terræn til bund af boring af grusindholdet i hvert af sand- og gruslagene i søjlen: (G) = ((k,k-j,j)*(%korn>16mm)/100) Kriterier for interesse (I): Uden eller med svag interesse: 1) Overjord og overskudsjord >8m. 2) 1 m eller mere ler og silt under grundvandsspejlet over råstoffet. 3) Overjordstykkelse > forekomst. 4) Ingen grus eller stenlag, og sandlagene består kun eller næsten kun af fint sand uden grus eller kun med enkelte korn. 5) Sand, grus og stenlag er < 1 m. Kan vurderes ud fra lagbeskrivelser Begrænset eller usikker råstofinteresse: 1) Forekomsten består af overvejende groft sand og mellem sand, hvor andel korn i lagsøjlen>2 mm <10 % og hvor egnethed til betonsand ikke er dokumenteret/sandsynlig. 2) Råstoflag 1-2 m. Punkt 1) kan hvor kun lagbeskrivelser foreligger oversættes til: Forekomsten består overvejende af groft sand og mellem sand med grusandel svarende til svagt gruset sand eller mindre og hvor egnethed til betonsand ikke er dokumenteret/ sandsynlig. note 2 2 Vurderingen af egnethed til betonsand skal primært tage udgangspunkt i analyser. Hvor disse ikke er foretaget kan det vurderes ud fra andre analyser i området, og hvis sådanne ikke er kendte kan kendskab til særlige forekomsters egenskaber, eksempelvis kvartssands, inddrages. Kun mellem eller groft sand kan vurderes som sandsynligvis egnet til betonsand. 4

23 Underbilag R- Afrapportering Moderat råstofinteresse: 1) Forekomster med andel af korn > 2mm i lagsøjlen på %. De lag hvor anvendeligheden til betonsand er dokumenteret/sandsynlig tages ud af lagsøjlen inden beregning af andel >2 mm. Andel af korn > 2 mm beregnes derfor således: (G)/ ((SGS)-(B)). 2) Hvor der udelukkende er lag der er dokumenteret anvendelige som betonsand, betegnes boringen som af moderat råstofinteresse. Høj råstofinteresse: 1) Forekomster med en høj andel af korn>2mm i lagsøjlen >20 %. De lag hvor anvendeligheden til betonsand er dokumenteret, tages ud af lagsøjlen inden beregning af andel >2 mm. Graf over forholdet mellem overjord og overskudsjord contra råstoflag (F): Boringerne plottes ind i Skemaet nedenfor fra Vejledning i fremstilling af C-kort, (Fredningsstyrelsen, 1980) efter tykkelsen af råstofforekomsten og tykkelsen af overjord + overskudsjord. Boringen vises på skemaet med angivelse af DGU.nr. Boringens placering i diagrammets 3 områder indtastes i skema 2 og 3. Figur 1 Grafen med indtastning af boringer med angivelse af DGU.nre. medtages i rapporten Retur til arbejdsbeskrivelsen pkt ovenfor. 5

24 Underbilag R- Afrapportering R.1.5 Konklusion: Sammenfattende tekst der opridser områdets potentiale som graveområde for sand, grus og sten. Skema der sammenfatter resultatet (I) Ha m 3 sand, grus og sten i alt Arealer med høj råstofinteresse Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset /usikker råstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse Sum m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus > 4mm R.1.6 Eventuelle anbefalinger af supplerende undersøgelser Væsentlige uafklarede forhold ridses op, og der foreslås eventuelle yderligere undersøgelser. 6

25 Underbilag R- Afrapportering R.2 Kortbilag til rapporten R.2.1 Kortbilag oversigtskort Kortbilag 1. Oversigtskort (baggrundskort rasterkort i 1: og matrikelkort med matr.nre.) der viser: Særligt markerede nye boringer foretaget som led i den aktuelle kortlægning (med DGU.nr) hvor der er foretaget analyser Særligt markerede nye boringer foretaget som led i den aktuelle kortlægning (med DGU.nr) hvor der ikke er foretaget analyser Særligt markerede eksisterende boringer som er inddraget i vurderingen (med DGU.nr) Placering af nye geofysiske undersøgelser samt geofysik der er anvendt ved tolkningen. Ved slæb angives kørselsretning. Placering af nye prøvegravninger Forslag til signaturer for boringer på kortbilag 1 Nye boringer med analyser Nye boringer uden analyser Eksisterende boringer Nr. Nye prøvegravninger Tilbage til arbejdsbeskrivelsen pkt ovenfor R.2.2 Kortbilag over forekomsttykkelse og overjordstykkelse Kortbilag 2. Kort over forekomst og overjord (baggrundskort: Jordartskort) (Store bogstaver i parentes henviser til skemaerne og de tilhørende definitioner under pkt. R.1.4 ovenfor). Nye og eksisterende boringer med DGU.nr. og prøvegravninger Overordnede resultater angives som tekst og tal: a) Antal m af råstoflagene der ligger under grundvandsspejl (V) b) Kategori I, II eller III (F) c) Råstoflagets tykkelse (SGS) d) Overjord + overskudsjord (OJ) + (OSJ) 7

26 Underbilag R- Afrapportering Forslag til signaturer kortbilag 2 Nye boringer med analyser Nye boringer Uden analyser a) Meter råstoflag under grundvandsspejl b) Forholdet mellem overjord og overskudsjord, contra råstoflag se figur X i rapporten side XX c) Tykkelsen af lag af sand, grus og sten d) Tykkelsen af overjord og overskudsjord Eksisterende boringer d Nr c a b Nye prøvegravninger R.2.3 Kortbilag over særlige kvaliteter Kortbilag 3. Særlige kvaliteter (baggrundskort rasterkort 1:25.000) kun boringer hvor der er foretaget analyser og prøvegravninger hvor der er foretaget analyser: Nye boringer med DGU. nr og analyseresultater angivet a) Egnethed til vejformål: Angiv udtrykket EBS + + ESG fra skema 2 ovenfor b) Interesse (I) c) Meter af lagsøjlen egnet til betonsand (B) d) Beregnet meter grus >2mm (G) Forslag til signaturer kortbilag 3 Boringer med analyser a) Egnethed til vejformål, bs: egnet til bundsikring, sg: egnet til stabilgrus b) Interesse se definitioner c) Meter af lagsøjlen der er dokumenteret egnet til betonsand d) Beregnet meter grus > 2 mm i lagsøjlen d Nr c a b Nye prøvegravninger Eksempel 8

27 Underbilag R- Afrapportering R.2.4 Tematiserede kort Ud fra boringer og prøvegravninger tegnes tematiserede fladekort I det omfang geofysiske undersøgelser og geologiske modeller kan bidrage til at afgrænse de områder og dybder en boring repræsenterer, anvendes resultaterne derfra. Dernæst bruges det princip at de oplysninger der fremgår af en boring, gælder til midtvejs mellem denne boring og den nærmeste anden boring. Betegnelserne i parentes nedenfor henviser til skema 2 ovenfor. Kortbilag 4. Overjordstykkelsen: (OJ)+(OSJ) tematiseres på baggrund af anvendte eksisterende boringer og nye boringer og prøvegravninger. Kortbilag 5. Råstoflagets tykkelse: (SGS) tematiseres på baggrund af anvendte eksisterende boringer og nye boringer og prøvegravninger. Kortbilag 6. Meter grus i søjlen: (G2) tematiseres ud fra boringer og prøvegravninger med analyser. Kortbilag 7. Råstofinteressen: (I) tematiseres ud fra anvendte eksisterende boringer og nye boringer og prøvegravninger. R.2.5. Kort der beskriver resultatet af geofysiske undersøgelser Resultatet af den geofysiske kortlægning og tidligere udførte kortlægninger der er anvendelige, fremstilles i 6 kortbilag, på baggrund af kontureringer, jf. pkt. 2.6 i underbilag F ovenfor. Kortbilag 8. Kortbilag 9 Kortbilag 10 Kortbilag 11 Kortbilag 12 Kortbilag 13 Modstand 0-5 meter under terræn Modstand 5-10 meter under terræn Modstand meter under terræn Modstand meter under terræn Modstand meter under terræn Modstand meter under terræn Retur til arbejdsbeskrivelsen Punkt 2.2 ovenfor Punkt ovenfor Pkt ovenfor 9

28 Underbilag R- Afrapportering R.3. Bilag der leveres som pdf-filer og evt. på papir R.3.1 Boreprofiler (pdf) og profiler fra prøvegravninger. R.3.2 Analyseresultater med angivelse af DGU.nr, Lab.nr., prøvedybde og top og bund af den samlede lagpakke som analysen er repræsentativ for samt kumuleret kornkurve. (pdf) R.3.3 Langs samtlige slæbelinier udtegner rådgiver profiler med boringer og med de geofysiske resultater jf. pkt. 2.3 i underbilag F. Retur til arbejdsbeskrivelsen pkt 2.2 ovenfor pkt ovenfor 10

29 Underbilag R- Afrapportering R.4 Bilag der leveres som regneark Skemaerne under Underbilag R.1.4 ovenfor afleveres også som regneark- Kornstørrelsesanalyser og SE-tal jf underbilag D ovenfor afleveres som excel regneark eller dermed kompatible regneark. Retur til arbejdsbeskrivelsen pkt ovenfor 11

30 Underbilag R- Afrapportering R.5 Filer i Gis format R.5.0 Formater Resultaterne skal også afleveres som mapinfofiler (vektorbaseret GIS) eller dermed kompatible programmer, med oplysninger som angivet nedenfor. Eventuelle resultater i rasterbaseret GIS afleveres i Vertical mapper eller tilsvarende kompatible programmer. Region Syddanmark benytter Mapinfo Professional version 11.0 som vektor-gis og Vertical Mapper version 3.1 som raster-gis. Visualiseringer og resultater skal afleveres i den nævnte version af disse programmer eller i en form der er kompatibel med disse versioner af programmerne. Resultaterne skal stedfæstes i euref89 og med højder angivet i dvr90. Hvor der i arbejdsbeskrivelsen og i bilagene til arbejdsbeskrivelsen er angivet Mapinfo og Vertical Mapper, menes der ovenfor nævnte versioner af programmerne eller dermed kompatible programmer og resultaterne skal afleveres i de ovenfor angivne koordinatsystemer. R.5.1 Boringerne Nye boringer og anvendte eksisterende boringer stedfæstes i mapinfo med følgende udfyldte søjler: DGU nr. Boringsnr. X-koordinat Y-koordinat Referencekote Terrænkote Meter overjord (OJ) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Meter dokumenteret betonsand (B) Beregnet m > 2 mm (G2) Beregnet m > 4 mm (G4) Beregnet m > 16 mm (G16) Interesse (I) Graf over forholdet mellem overjord og råstof Kategori I, II og III (F) Indeholder lag der er egnet til bundsikring (EBS) Indeholder lag hvor materialet kan oparbejdes til stabilgrus (ESG) Der henvises til tabeller og definitioner under pkt. R.1.4 ovenfor. Retur til arbejdsbeskrivelsen pkt ovenfor 12

31 Underbilag R- Afrapportering R.5.2 Geofysik. På baggrund af ny geofysiske undersøgelser udarbejder og afleverer rådgiver en mapinfofil benævnt X- Metlok. Hvor X er navnet på kortlægningsområdet og Met står for metoden. Filen skal indeholde oplysninger som angivet i Underbilag F: pkt. 2.1 og 2.3 ovenfor. Hvis eksisterende geofysiske data inddrages, udarbejder og afleverer rådgiver en tilsvarende fil benævnt X- eks-metlok, jf. Underbilag F pkt. 2.4 ovenfor. Rådgiver udarbejder og afleverer mapinfofil over de 6 konturererede lag med betegnelserne X_Kontur_mut_0_5 X_Kontur_mut_5_10 X_Kontur_mut_10_15 X_Kontur_mut_15_20 X_Kontur_mut_20_25 X_Kontur_mut_25_30 jf. Underbilag F pkt. 2.6 De 6 rastergislag der har dannet udgangspunkt for kontureringen afleveres i Vertical Mapper betegnet X_Raster_mut_0_5 X_Raster_mut_5_10 X_Raster_mut_10_15 X_Raster_mut_15_20 X_Raster_mut_20_25 X_Raster_mut_25_30 Retur til arbejdsbeskrivelsen Pkt. 2.2 ovenfor pkt ovenfor 13

32 Underbilag R- Afrapportering R.6 GeoGIS Data fra boringer indtastes desuden i GeoGIS. Kvalitetssikrede data fra boringer skal indtastes i GeoGis via regionens webservice. Region Syddanmark ønsker alle boreoplysninger og og data fra analyser indtastet så snart de er kvalitetssikrede. Lokalitets nr. (JOB) er KKK-Raa-NN, hvor KKK er kommunenummer for den berørte kommune. Lokalitetsnavnet er X o Alle anvendte boringer, inkl. nyetablerede, skal være oprettet med DGU nr., evt. navn som boringen har haft under undersøgelserne, dato, entreprenør, x, y og z-koordinater (EUREF89 UTM 32, DVR90), geologisk profil-beskrivelse og tolkning. o Resultater fra kornstørrelsesanalyser og SE-tal jf. underbilag D ovenfor, med prøvetagningsdato, enhed, analysemetode og angivelse af boringens DGU.nr. og dybden af bund og af top af det lag hvor prøven er udtaget. Skulle der mod forventning være indsamlet data, som ikke er omfattet af ovennævnte, og som kan lægges ind i GeoGIS, skal de ligeledes lægges ind med andre ord, alt hvad der kan lægges ind, skal lægges ind. 14