Bilag 3 Arealperspektiver for lokal byudvikling

Transkript

1 Bilag 3 Dette bilag behandler de regionale rammer for byudvikling omkring de 38 byer over det lokale byniveau. For alle de 14 største byer redegøres der for udviklingsperspektiverne. Desuden behandles (9 af 24) områdebyer og forstæder samt en lokal byzoneby, hvor der inden for rimelige tidsrammer forventes behov for konkrete afklaringer af forholdet til regionale interesser. De 15 øvrige områdebyer og forstæder er alene medtaget med kortbilag og angivelse af eksisterende planlagt byudviklingsrummelighed. I alt er der i 12 af byerne udlagt perspektivområder for byudvikling med konkrete vilkår for udnyttelsen. Kriterierne og metoden er beskrevet bagerst i bilaget. 290

2 Aalborg Landsdelcenter Aalborg Der er kun ganske få nye kommunale byudviklingsønsker i byområderne i Aalborg kommune. Den overvejende del af den fremtidige byvækst kan finde sted inden for eksisterende byzonearealer eller på arealer omfattet af kommuneplanrammer. Den eksisterende rummelighed i byen er på 393 ha, og byrammen er på 225 ha. Det bemærkes, at ledige arealer ved Aalborg Østhavn ikke er medtaget i rummelighedsopgørelsen, idet disse arealer er udlagt til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Boligbygning i Hasseris Enge De 2 boligudbygningsønsker i Hasseris Enge er beliggende i kystnærhedszonen. Med regionplanforslaget er en del af områderne beliggende vest for Aalborg nedklassificeret fra regionale kystområder (kystnærhedszone A) til kystnærhedszone C. Det blev i forbindelse med behandlingen af kommunens forslag til kommuneplan 2005 tilkendegivet overfor Aalborg Kommune at de pågældende 2 arealer kunne forventes medtaget i den endelige Regionplan Tilkendegivelsen kan tages som udtrykt for, at de pågældende 2 byudviklingsområder ved kommunal planlægning ville overgå til planlagt kystzone (kystnærhedszone B) 291

3 Områdets status som kystnærhedszone C opretholdes, men kystinteresserne kan frafaldes i området og konverteres til planlagt kystområde i forbindelse med den kommunale planlægning.. I byerne Klarup, Svenstrup, Vadum, Visse og Vodskov udlægges konfliktfyldte perspektivområder. Se senere i bilaget. Egnshovedbyer Hjørring Hjørring Der er generelle vandressourceproblemer (kvalitet og ressourceknaphed) i området. Der er en interessekonflikt mellem byudviklingsinteresser ved Højene og vandressourceinteresser (Hirtshals Kommune), hvilket begrænser mulighederne for yderligere udbygning mod nord. Vest for byen ligger et skovrejsningsområde. Der er et støjkonsekvensområde for skydebanen sydvest for byen. I området er der naturinteresser og økologiske forbindelser. Der er byudviklingsudviklingsmuligheder mod syd og vest. Boligudbygningsområde syd for Løkkenvej. Der er store landskabelige og 3-mæssige interesser omkring byudviklingsønsket. Området er beliggende på et plateau mod nord, mod syd er området stærkt skrånende ned mod et vandløb. 3-arealerne i området kan ikke indgå i byzone. Det vurderes, at hele det udlagte skovrejsningsområde kan udtages. Boligudbygning ved Odbjergvej. Et kommunalt ønske at genetablere en sø (gammel møllesø) vest for byudviklingsområdet kan ikke imødekommes. I området er der 3-arealer og en økologisk forbindelse. Der er store landskabelige interesser omkring arealet. Området er beliggende på en bakke og skrånende ned mod 2 vandløb. Området har en meget synlig placering i landskabet. Boligudbygningsområdet syd for Løkkenvej kan tages i anvendelse etapevis, idet skovrejsningområdet udtages af regionplanen. Naturbeskyttelsesinteressen ( 3-arealerne) skal opretholdes i forbindelse med byudvikling og kan ikke inddrages i byzone. Boligudbygning ved Odbjergvej kan tages i anvendelse til boliger. Det forudsættes, at naturinteresserne og den økologiske forbindelser opretholdes. Samtidigt bør det sikres, at disse vil indgå som en del af de af sammenhængende arealer i den grønne strukturplan for Hjørring. 292

4 Frederikshavn Byen er beliggende i kystnærhedszone med begrænsede byudviklingsmuligheder mod syd og nord. Mod vest er der udpeget nationale kystgeologiske interesseområder og vejledende støjkonsekvenszoner fra to skydebaner. Den eksisterende rummelighed udgør 179 ha. Byrammen for den kommende regionplanperiode er fastsat til 50 ha. Der er således ikke behov for udlæg af perspektivområder. Frederikshavn Hobro Hobro Byudviklingsmulighederne er generelt konfliktfyldte. Der er regionale kystinteresser mod vest, nordøst og sydøst. Endvidere er der regionale råstof- og naturinteresser mod nordøst (sammen med fredninger) og mod sydøst (med skov). Den sydvestlige del af byen og opland berøres af grundvandsinteresser såvel område med særlige drikkevandsinteresser som indvindingsoplande. Der er økologiske forbindelser nord og syd for fjorden, samt i den sydlige del af Onsild Å-dal og syd ud af byen. Der er flere beskyttelseszoner om fortidsminder vest for Hobro Mulighederne for byudvikling samler sig mod nordvest mod Hørby. Boligudbygning mod vest: Området er beliggende i regionalt kystlandskab, dog beliggende bag eksisterende by i forhold til fjorden. Der er beskyttelseszoner omkring fortidsminder. Ønsker om boligudbygning ved Ølstvej berøres af indvindingsoplandet til byens vandforsyning. Eksisterende indvindinger planlægges flyttet til Skellerup og Skivevej-boringer flyttes mod vest. Indvindingsområdet og område med særlige drikkevandsinteresser opretholdes. Boligudbygning Hostrupkrogen var tidligere med i kommuneplanrammen, men er blevet udtaget i forbindelse med regulering af rummelighed. Byudviklingsområder ved Hørby Skoleby kan tages i anvendelse, idet områderne er beliggende i kystnærhedszone C. Det nordligste boligudbygningsområde vest for Ølstvej. Regionalt kystlandskab opretholdes, men de regionale kystinteresser kan frafaldes i området og konverteres til planlagt kystområdekystområde i forbindelse med den kommunale planlægning. Området indeholder en del fortidsmindebeskyttelseslinier. Det vurderes, at byudvikling i området er ret problematisk. Beskyttelseslinier omkring fortidsminder skal respekteres i den kommunale planlægning, og der bør i den kommunale planlægning arbejdes med et sammenhængende grønt areal indeholdende beskyttelseszonerne for fortidsminderne. Vandressourceinteresserne forventes, at have et begrænset tidsperspektiv, idet kommunen overvejer at flytte kildepladsen. Byudviklingsområdet kan inddrages i den videre planlægning, forudsat at der foreligger en endelig og af kom- 293

5 munalbestyrelsen godkendt plan for en anden vandforsyning, som friholder områderne fra grundvandsinteresser. Hvis en sådan plan baseres på en ny kildeplads, skal det i planen dokumenteres, at der fra magasinet kan indvindes vand i tilstrækkelig mængde og kvalitet. Boligudbygning Hostrupkrogen. Revurderes til regionalt kystlandskab idet området er udtaget af kommuneplanens rammedel, men de regionale kystinteresser kan frafaldes i hele området og konverteres til planlagt kystområde i forbindelse med senere kommunale planlægning. Erhvervsområde syd: Området kan inddrages delvist i takt med, at rummeligheden giver mulighed for det. Den kommunale planlægning skal sikre, at de økologiske forbindelser opretholdes. Aars Byen afgrænses mod nordøst af Hobro-Løgstørvejen, der bør opretholdes som grænse for byvækst. Nord for byen findes vandressource-interesser. Der er en eksisterende rummelighed på 68 ha, fortrinsvis til erhvervsformål. Regionplanen udmelder 90 ha som fremtidig byramme. Egnede områder til fremtidige byvækstmuligheder findes vest for landevejen sydøst for byen. Området er uden regionale interesseområder, men opmærksomheden henledes på en række naturinteresser ( 3-arealer). Aars 294

6 Egnsbyer Skagen Der er internationale interesseområder nord for byen og nationale interesseområder i hele området. Byen omkranses endvidere af kystnærhedszonen. Endvidere er der væsentlige naturinteresser i form af regionalt naturområde og 3-arealer i og omkring byen. Mod sydvest ligger der et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland for byens vandforsyning. Skagen har en rummelighed til byformål på 126 ha og der udmeldes i Regionplan 05 en byramme på 25 ha. Der er ikke behov for udlæg af perspektivområder. Skagen Sæby Der er nationale geologiske og nationale kystgeologiske interesser mod nordvest Byen grænses af regionalt kystlandskab både mod syd og nord. Vest og sydvest for byen er der vandressourceinteresser. Nellemann Have til boligudbygning Området er kystområde A og nationalgeologisk interesseområde. De er foretaget vurdering af de nationalgeologiske interesser, og det nordligste område bør friholdes for byudvikling. Sæby Kommunen har tidligere anmodet om stillingtagen til områdets inddragelse til byudvikling. Amtet har i udtalelse vurderet, at det sydligste areal kan indgå i kommunens byudviklingsplaner på følgende vilkår: At udlæg af byzoneareal kan være inden for den løbende ramme for rummelighed for Sæby, at naturtilstanden af søerne i Vandhaven og Overdrevet ikke ændres, at Overdrevet nord for Vandhaven friholdes for bebyggelse og beplantning, at Paradishaven afgrænses mod det åbne land af visuelt afskærmende beplantning og at de tidligere kystskrænter gennem området friholdes for bebyggelse og anlæg. De regionale kystinteresser i området kan frafaldes i takt med den kommunale planlægning, jf. ovenstående. Det bemærkes at rummeligheden i Sæby er opgjort til 124 ha, og regionplanen fastsætter en løbende ramme for rummelighed på 25 ha. 295

7 Hirtshals Hirtshals Byen kranses mod øst og vest af regionale kystinteresser og naturinteresser. Der er mange 3-arealer i og omkring byen. Fremtidige byvækstinteresser bør koncentreres mod syd. Her findes områder med kystlandskab C-status. Den eksisterende rummelighed er på 51 ha, og byrammen er udmeldt på 25 ha. Der er ikke behov for udlæg af perspektivområder. Brønderslev Brønderslev Landevejen Aalborg Hjørring og vandressourceinteresser mod øst danner naturlig barriere for byvæksten. Mod syd findes blødbundsarealer, som vanskeliggør yderligere byudvikling i denne retning. Fremtidige byvækstområder bør etableres mod nord og nordvest. Brønderslev har en rummelighed på 156 ha, og en udmeldt byramme på 60 ha. Der er ikke behov for udlæg af perspektivområder. Dronninglund Der er gode byudviklingsmuligheder mod sydøst, hvor der ikke forekommer regionale interesser. Kommunen har et byudviklingsønske om et 4 ha stort areal i dette område. Byen har en eksisterende rummelighed på 21 ha og regionplanen udmelder en byramme på 20 ha. Med byudviklingsønsket og den eksisterende rummelighed er der ikke behov for perspektivområder. Dronninglund 296

8 Aabybro Aabybro Byen grænses mod sydvest af omfartsvejen og mod nord og nordøst af vandressourceinteresser. Den fremtidige byvækstretning bør være mod øst, dog er her dels arealreservation til ny omfartsvej øst om Aabybro dels område med særlige drikkevandsinteresser i den nordligste del samt flere mindre 3-områder og beskyttelseszoner for fortidsminder i det øvrige område. Byens rummelighed er 62 ha og den regionale byramme er på 50 ha. Den fremtidige byvækst kan ske mod øst under hensyntagen til og der uden konflikt med de regionale arealinteresser. Der udlægges ikke perspektivområder Støvring Støvring Byen afgrænses af motorvej mod vest og jernbane mod øst. Den sydlige bygrænse tegnes af landevej og syd herfor vandindvindingsoplande og område med særlige drikkevandsinteresser samt Mastrup Bæk fredningen. Beskyttelseszoner for adskillige fortidsminder syd for byen. Et vandindvindingsopland skærer gennem byen fra øst mod vest. Der er et støjkonsekvensområde for 1 skydebane sydøst for byen. I forbindelse med en planlagt omlægning af landevej syd om byen er der byudviklingsønsker her. Der er endvidere ønsker om byudvikling til erhvervsformål vest for byen ud mod motorvejen, og to arealer beliggende nord for byen. Der er en mulighed for mere centralt beliggende byvækst øst for jernbanen, dette er dog ikke et kommunalt ønske i øjeblikket. Her begrænses mulighederne for byudvikling af naturbeskyttelsesinteresser ( 3-arealer) og blødbundsarealer. Byudviklingsønskerne syd for Støvring er sammenfaldende med indvindingsoplandet til den sydligste kildeplads. Den nuværende arealanvendelse i indvindingsoplandet er overvejende landbrugsland. Vandkvaliteten i indvindingsboringerne er påvirket af nitrat på 40 mg/l med en stigende tendens samt trichlormetan under grænseværdien. På baggrund af problematisk vandkvalitet på begge kildepladser, ønsker vandværket at etablere en ny kildeplads med en god naturlig beskyttelse. Et skovog naturområdet nordvest for Støvring (Støvring Hede) er en mulig lokalitet for en ny kildeplads. Byvækstarealerne er berørt af støjkonsekvenserne fra 2 skydebaner. De nordlige byudviklingsområder til erhvervsformål. Det ene er beliggende nord for tilslutningsanlæg til motorvejen og i et skovrejsningsområde. Det andet er beliggende mellem jernbanen og den gamle landevej. De tre byudviklingsområder mod syd kan inddrages i den videre planlægning, forudsat at der foreligger en endelig og en af kommunalbestyrelsen godkendt plan for en anden vandforsyning. Hvis en sådan plan baseres på en ny kildeplads, skal det i planen dokumenteres, at der fra magasinet kan indvindes vand i tilstrækkelig mængde og kvalitet. 297

9 Det forudsættes endvidere, at forlægning af landevej/sydlig omfartsvej er etableret. Beskyttelseszonerne for fortidsminder skal respekteres i den kommunale planlægning, og der bør etableres et grønt sammenhængende område med fortidsminderne som centrale elementer. Et skift til støjfølsom arealanvendelse betyder, at det kan blive nødvendigt at nedlægge/flytte skydebanen. Det nordligt beliggende erhvervsområde mellem jernbane og den gamle landevej kan inddrages i den videre kommunale planlægning. Det vestlige erhvervsområde kan inddrages etapevis til byformål, hvis byens vandforsyning flyttes. Der skal etableres en visuel afskærmning til motorvejen i form af beplantning. Beskyttelseszonene for fortidsminde skal respekteres i den kommunale planlægning. 298

10 Løgstør Løgstør Byen er beliggende i kystnærhedszonen, og de regionale kystinteresser afgrænser byen mod syd og øst. Langs Limfjordskysten er der fredede områder samt områder med regionale naturinteresser og økologiske forbindelser. Byudviklingsmuligheder er generelt problematiske. En mulig vækstretning mod sydvest rummer indvindingsopland for byens vandforsyning og er samtidigt område med særlige drikkevandsinteresser. Samtidigt er en del af området beliggende øst for Viborgvej udpeget til skovrejsningsområde. Vækstretningen mod øst er beliggende i regionalt kystområde og byen afgrænses af 3-arealer på hele strækningen mod øst. Løgstør har en rummelighed til byformål på 90 ha. Den udmeldte byramme er på 25 ha. Der er ikke behov for udlæg af byudviklingsarealer. Hadsund Hadsund Byen og dens interesseområder for byudvikling er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Det meste af byen og dens nordvestlige og vestlige opland berøres af grundvandsinteresser såvel i form af område med særlige drikkevandsinteresser som indvindingsoplande for byens vandboringer. Desuden findes der spredte naturbeskyttelsesinteresser, en strandbeskyttelseslinie, skovområder samt fredninger. Boligudbygning mod vest: Området er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser, regionalt kystlandskab og der er naturinteresser i store dele af området. Byudvikling mod nordøst: Der findes enkelte 3-arealer og et støjkonsekvensområde for skydebane. Byudvikling syd for fjorden: Der er såvel regionale kystzone interesser og strandbeskyttelseslinie. Byudvikling mod nordøst: Området kan tages delvist i anvendelse, idet rammen for byvækst skal respekteres. Naturbeskyttelsesintereserne ( 3-arealerne) skal opretholdes i forbindelse med planlægning for byudvikling. En ændret støjfølsom arealanvendelse (boliger) kan gøre en flytning /nedlæggelse af skydebane nødvendig. 299

11 Områdebyer og forstæder Hals Hals Der er regionale kystinteresser øst og vest for byen. Områderne nord for byen er kystlandskab og afgrænses af en øst-vest gående økologisk forbindelse. I området er der enkelte 3-arealer. Fremtidige muligheder for byvækst samler sig på arealer nord for den eksisterende by. Et større byudviklingsområde til boliger nord for byen ligger i kystnærhedszone C og gennemskæres af økologisk forbindelse. Endvidere er der to 3-arealer indenfor området. Boligudbygning mod nord kan inddrages etapevis. Området skal afgrænses således, at den økologiske forbindelse holdes uden for området og naturbeskyttelsesinteresserne ( 3-arealer) skal opretholdes i forbindelse med byudvikling. Arealer vil blive konverteret til planlagt kystzone i takt med at den kommunale planlægning inddrager arealerne i byzone. Omfartsvej nord om byudviklingsområde bør indgå i byudviklingsplanlægningen. Brovst Der er regionale jordbrugsinteresser mod vest, syd og øst og vandressourceinteresser mod nordvest. Brovst Et ønske om boligudbygning mod sydvest er beliggende i regionalt jordbrugsområde. Området kan tages i anvendelse etapevis til byudviklingsformål. De regionale jordbrugsinteresser opretholdes frem til kommunal planlægning for byudvikling påbegyndes, herefter kan de regionale interesser ophæves i takt med den kommunale planlægning for en ændret arealanvendelse. 300

12 Nibe Nibe Byen er beliggende i kystnærhedszonen. De regionale kystinteresser afgrænser byen mod syd, sydøst og nordøst. Tillige er der naturbeskyttelsesinteresser ( 3-arealer) langs fjordkysten. Der er vandressourceinteresser mod sydøst. Der er to indvindingsoplande, der strækker sig ind i eksisterende byområde og syd herfor ligger et område med særlige drikkevandsinteresser. En økologiske forbindelser forløber øst for byen. Byudviklingsmulighederne er generelt problematiske. Farsø Hele byen samt interesseområder for boligudbygning mod vest berøres af grundvandsinteresser (indvindingsopland for byens vandforsyning). Byen og dens østlige opland er beliggende i et skydebane støjkonsekvensområde. Farsø To byudviklingsområder vest for byen er omfattet af vandressourceinteresserne. Byens vandboringer ligger centralt i byen, med der af følgende potentielle forureningstrusler. Begyndende kvalitetsproblemer har medført, at vandværket overvejer at finde en ny og bedre beskyttet kildeplads. Enkelt mindre 3-arealer og beskyttelseszone for fortidsminde i den sydøstlige del af det sydlige byudviklingsområde. Erhvervsområde mod øst ligger inden for vejledende støjkonsekvensområde for skydebane. Byudviklingsområderne til boliger kan inddrages i den videre planlægning, forudsat at der foreligger en endelig og en af kommunalbestyrelsen godkendt plan for en anden vandforsyning. Hvis en sådan plan baseres på en ny kildeplads, skal det i planen dokumenteres, at der fra magasinet kan indvindes vand i tilstrækkelig mængde og kvalitet. Naturbeskyttelsesintereserne ( 3-arealerne) og beskyttelseszone for fortidsminde skal opretholdes i forbindelse med en kommunal planlægning for byudvikling. Klarup Klarup Byen afgrænses mod nord af kystnærhedszone, regionalt kystlandskab A. Mod øst og syd er der vandressourceinteresser og mod vest regionalt jordbrugsområde. Byudviklingsforholdene er generelt problematiske. Der er kommunalt ønsker om byudvikling på to arealer syd for eksisterende by og et areal vest for byen. De to sydlige områder er beliggende i område med til særlige drikkevandsforekomster, mens området vest for byen er regionalt jordbrugsområde. Området vest for byen kan inddrages i den videre kommunale planlægning. De regionale jordbrugsinteresser opretholdes frem til kommunal planlægning for byudvikling påbegyndes, herefter kan de regionale interesser ophæves. 301

13 Svenstrup Svenstrup Hele byområdet og dets omgivelser er berørt af vandressourceinteresser såvel indvindingsområder som område med særlige drikkevandsinteresser og med skovrejsningsområder til grænsen for planlagte områder. Der er ønske om et område til byudvikling ved Godthåb. Det er beliggende i naturlig forbindelse med Svenstrup By. Området, der er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser, vil ikke være aktuelt til nye vandboringer på grund af grundvandets strømningsretning og nynær beliggenhed. Området kan tages i anvendelse, ved samtidig overholdelse af de generelle beskyttelsesbestemmelser for vandressourcerne. Desuden henvises der til retningslinie om grundvandsbeskyttelse og byudvikling. Vadum Byen afgrænses mod syd af landevejen Aalborg Aabybro. Den sydlige del af byen og dets opland er beliggende i regionalt kystlandskab. Nord for byen er der både vandindvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Vadum Der er ønske om boligudbygning sydøst for byen beliggende i regionalt kystområde. Byudviklingsområdet nord for byen dækker stort set hele indvindingsoplandet for Vadum Vandværk og er beliggende i område med særlige drikkevandinteresser. Byens rummelighed er på 24 ha, og der er en byramme på 15 ha. Område til boligudbygning mod sydøst kan tages i anvendelse. Konvertering af regionalt kystområde til planlagt kystområde vil ske i forbindelse med den kommunale planlægning 302

14 Vodskov Vodskov er beliggende i kystnærhedszonens C-zone (kystlandskab). Mod nord, Hammer Bakker er der regionalt naturområde. Den vestlige bygrænse afgrænses tillige af en økologisk forbindelse, og den sydøstlige bygrænse vest for den gl. landevej er regional kystzone. Udlæg af nye byudviklingsområder er problematisk. Vodskov Kommunen ønsker byvækst område udlagt øst for den gl. landevej. Området er kystnærhedszone C. Byudviklingsområdet øst for gl. landevej kan inddrages til byvækst i den kommunale planlægning. De regionale interesser opretholdes frem til, at arealerne indgår i de kommunale planer. Storvorde Storvorde Byen omkranses af kystnærhedszonen. Vandressourceinteresserne dækker dele af byen og områderne sydvest for byen. Området er udpeget som nationalt kystgeologisk interesseområde. Der er 3- arealer vest for byen. Yderligere inddragelse af områder til byvækst er problematisk. De to ønsker om byudviklingsområder sydvest for byen er i konflikt med de regionale kystinteresser, og de nationale kystgeologiske interesser. Det nordligste tillige berørt af naturbeskyttelsesinteresser. Området bag den eksisterende by kan inddrages i den videre kommunale planlægning for byudvikling. De regionale kystinteresser opretholdes, men kan i forbindelse med efterfølgende kommunal planlægning konverteres til planlagt kystzone. Byudviklingsområdet er beliggende i naturlig forbindelse med Storvorde By. Grundvandets strømningsretning er mod øst dvs. ud af området med særlige drikkevandsinteresser. Området kan tages i anvendelse, ved samtidig overholdelse af de generelle beskyttelsesbestemmelser. Desuden henvises der til regionplanens retningslinie

15 Bilag 3 Andre byer Visse Byen er landskabeligt beliggende højt i terrænet ved en mindre syd-nord gående Å-dal der udmunder i Indkildedalen.. Der er områder med særlige drikkevandsforekomster under og omkring byen og Å-dalen er regionalt naturområde. Der er ønske om byudvikling på den østvendte Å-dalsmunding, hvor der er vandressource- og regionale naturinteresser. Visse Byudviklingsområdet nord for vejen kan inddrages i den kommunale planlægning. Et reduceret område syd for vejen kan ligeledes inddrages i den kommunale planlægning. De regionale interesser opretholdes frem til, at arealerne indgår i de kommunale planer. Områdebyer og forstæder som ikke behandles nærmere Sindal Løkken Sindal "YZONE,ANDZONE +0 RAMME 304 Løkken

16 Tårs Vrå Tårs Vrå Pandrup Hjallerup Hjallerup Pandrup Fjerritslev Vestbjerg Fjerritslev Vestbjerg 305

17 Bilag 3 Skørping Vester Hassing Vester Hassing Skørping Frejlev Arden Arden Frejlev Terndrup Gistrup Terndrup "YZONE,ANDZONE +0 RAMME 306 Gistrup

18 Byrum Byrum 307

19 Metodebeskrivelse I vurderingerne er indgået politisk anerkendte byudviklingsønsker i byerne i det regionale byperspektiv. Herved forstås 1. Formulerede kommunale byudviklingsønsker, fremsendt til amtet i offentlighedsfasen, samt 2. Byudviklingsønsker, tilkendegivet og bekræftet i forbindelse med den kommunale/amtskommunale møderække om Regionplan 05 i foråret Vurderingsgrundlaget har været de regionale sektorinteresser Vandressourcerne jordbrugsinteresser kystnærhedszonen naturbeskyttelsesinteresser kulturbeskyttelsesinteresser nationale og internationale beskyttelsesinteresser samt andre interesser på tværs Byudviklingsønskerne er først vurderet i forhold til de regionale interesser. Efterfølgende er rimeligheden i byudviklingsønskerne vurderet i forhold til dels de enkelte byers rummelighed og dels byernes funktion i det regionale byperspektiv. Rimelighedsvurderingen har taget udgangspunkt i det synspunkt, at byudviklingsperspektiverne sammen med den eksisterende rummelighed maksimalt må svare til 40 års byvækst, beregnet ud fra de seneste 12 års forbrug. Samlet set repræsenterer bilaget byudviklingsarealer, hvor konflikterne med de regionale interesser er afklaret, oftest i form af at der er opstillet vilkår for at inddrage arealerne til byformål. Eksisterende byzone og kommuneplanområder, der er rammelagt, er ikke vurderet i dette forløb, idet eventuelle interessekonflikter her er forudsat afklaret. De eksisterende byudviklingsmuligheder i de kommunale planer er blevet kortlagt gennem analyse af arealforbruget i perioden De anvendte metoder i arbejdet er beskrevet i bilag 4 Arealforbrug Arealforbruget er opgjort ved at geokode byggetilladelser i perioden Ibrugtagne arealer er illustreret på luftfoto og fremsendt til kvalitetssikring i kommunerne. Rummelighed Ved eksisterende rummelighed forstås ubebyggede byzonearealer, og arealer der er omfattet af kommuneplanrammer, udlagt til byformål. Materialet er opdateret til 2002, idet arealforbrugsundersøgelsen indgår i rummelighedsopgørelsen. 308