HVORDAN KAN DE GRØNLANDSKE EFTERSKOLEELEVERS TRIVSEL OPTIMERES?

Transkript

1 Kursus- og Netværksdag om grønlandske unge på efterskole 27. september 2018 v. Mette Lund & Kistaraq Egede, Uddannelsesvejledere DGH-Odense HVORDAN KAN DE GRØNLANDSKE EFTERSKOLEELEVERS TRIVSEL OPTIMERES? 1. Formiddag: Information 2. Eftermiddag: Samarbejde

2 INFORMATION

3 PROGRAM 1. Typer af efterskoleelever 2. Problemstillinger 3. Sprog 4. Kulture

4 TYPER AF EFTERSKOLEELEVER 1. Med tilskud fra Grønlands Selvstyre/Efterskoleadministrationen Forældre er de ansvarlige i samarbejde med kontaktfamilien 2. Anbragte unge* Forældre/hjemkommune er de ansvarlige 3. Privat arrangerede Forældre er de ansvarlige * Ændringer på vej

5 PROBLEMSTILLINGER Generelle problemstillinger Manglende grænsesætning hjemmefra Sociale problemer Teenagefrustrationer Specifikke problemstillinger Manglende danskkundskaber Kulturelle normer og værdier

6 GENERELLE PROBLEMSTILLINGER Manglende grænsesætning hjemmefra Teenagefrustrationer Sociale problemer: den sociale spredning er større i GRL. end i DK (stor gruppe af lavindkomst familier) andelen der har socialbelastede baggrund er større end i DK* andelen der har været udsat for omsorgssvigt og seksuelle overgreb større end i DK (1/3 af pigerne) * Nye regler betyder, at lavindkomstfamilier får hele skolebetalingen dækket.

7 SPECIFIKKE PROBLEMSTILLINGER Manglende danskkundskaber Dansk undervisning i folkeskolen fra 1. trin ( klasse): ikke altid kvalificerede dansklærere (selv svage i dansk) dansk som 2. sprog = eksamen i dansk som 2. sprog Dansk sprogindlæring udfordret af: følelsesmæssig afstandtagen til alt dansk = kolonimagt tilbageholdenhed og angst for fejl (se senere slide om kulturelle normer) Kulturelle normer og værdier Traditionel opdragelse kan stadig præge nogles opdragelse af deres børn

8 SPROG I FOLKESKOLEN Folkeskolens 10 undervisnings år er delt op i 3 trin: Et yngstetrin for 1. til 3. klasse med trintest (fra 6 år) Et mellemtrin for 4. til 7. klasse med trintest Et ældstetrin for 8. til 10. klasse med karakterer Dansk fra yngste trin. Engelsk fra yngste eller mellemtrin (der kan være forskel mellem kommuner) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder

9 KONTRASTIV LINGVISTIK SOM PÆDAGOGISK TILGANG Min guune / bølse / gartofler: Dansk: p/t/k versus b/d/g Grønlandsk: b/d/g/q Min guune, han Dansk: har både genus (en pære vs. et æble) og sexus: han vs. hun Grønlandsk: har hverken genus eller sexus markering overhovedet Vi sis.. Dansk har (mindst) 11 vokaler, bl.a. /i/ vs. /e/ Grønlandsk har 3 vokaler: /a/ vs. /i/ vs. /u/. Derfor forveksles /i/ og /e/ meget ofte af grønlændere, eks: de hvor der menes det På og i/ude og inde: Hvornår man siger på og I på dansk ikke altid logisk Undgå dobbelt negative spørgsmål: vil du ikke med ud og gå

10 NON-VERBAL KOMMUNIKATION Mimik bruges langt mere i kommunikationen end i Danmark. Nej: Rynke næse Ja: Trække øjenlåg op Ved ikke: Skuldertræk Hilsen: Nik op og/eller trække øjenlåg op

11 EN MEGET SKEMATISK SAMMENLIGNING AF GRØNLANDSK OG EUROPÆISK OPDRAGELSE Traditionelt Grønlandsk Traditionelt Europæisk Isumaminik barnet bestemmer selv. Barnet formodes, at kunne styre sig selv og selv finde frem til egnet adfærd. Ignorering og latterliggørelse blev dog også brugt. Et senere Grænsedragning, irettesættelser, formaninger og straf helt op til voksenalderen. Barnet bliver bevidst og håndfast socialiseret til samfundets normer. voksenliv under barske vilkår ville af sig selv socialisere børnene. Qujagisaq Den grænseløst elskede. Børn, især drenge, blev betragtet som små guder, der kunne få og tillade sig alt. I det moderne Selv om forældrene elsker børnene, bliver der sat grænser og barnet lærer, at tackle afslag og skuffelser. samfund kan dette føre til umodne, krævende, afhængige og impulsstyrede voksne. Naalattoq Det lydige barn det passive barn Børn opdrages til at tie med deres mening og følelser og opfordres ikke til at deltage i voksensnak og diskussioner. Det kan betyde, at eleven siger ja for at slippe for yderligere samtale, selvom de ikke forstår eller er enige. Den nyere europæiske tradition er, at opfodre barnet til, at give sin mening til kende, til at formulere sig og markere sin mening.

12 SVÆRE SAMTALER HUSK: Naturligt for elever, at gå tilbage til kendte kommunikationsformer, når de føler sig pressede. Nonverbal kommunikation: Mimik Tavshed/ikke kommunikation/se væk Sige ja til alt uden stillingtagen (for at slippe ud af aktuel situation) Ordbøger: Alm. opslags ordbog Der findes en grønlandsk-dansk ordbogs-app til smartphone

13 Kursus- og netværksdag om grønlandske unge på efterskole 27. september 2018 v. udd.vejledere Mette Lund og Kistaraq Egede samt direktør Kirsten Mærsk SAMARBEJDE

14 PROGRAM 1. Samarbejdspartnere 2. DGH s opgaver 3. Efterskolens opgaver 4. Når eleven vil afbryde 5. Anbragte børn 6. Debat 7. Opsamling og afslutning

15 EFTERSKOLERNES SAMARBEJDSPARTNERE 1. Med tilskud fra Grønlands Selvstyre via Efterskoleadministrationen 1. Forældre og kontaktfamilie 2. Det Grønlandske Huse 3. Efterskoleadm. (tilskud, ansøgning om socialpædagogiske tiltag) 2. Privat arrangerede 1. Forældre 3. Anbragte unge, hvor det er kommunen der sørger for efterskoleopholdet 1. Den GRL kommune i samarbejde med forældre og DK kommune

16 SAMARBEJDSPARTNERE I FORHOLD TIL ELEVER MED TILSKUD FRA SELVSTYRET PRIMÆRE SAMARBEJDSPARTNERE: Skole/elev/forældre/KF Allu DGH: Sparring Erhvervsvejledning Rejser Kommuner/ Selvstyret Efterskole adm.

17 DGH S OPGAVER DGH har en aftale med Selvstyret om at: Vejlede efterskole/elev/forældre/kontaktfamilie Kommunikationens problemer (social og kulturel tolkning) Afklaring af handlemuligheder, vi løser ikke problemer, men er sparringspartnere Information om uddannelsessøgning og uddannelsesstøtte i Grønland Varetage bestilling af rejse ved afbrud eller hjemrejse Billet ved afbrud kræver, at DGH har været inddraget inden afbrydelse eller, at skolen udmelder eleven

18 TILBUD FRA DE GRØNLANDSKE HUSE Kontaktlærermøde inden sommerferien Kontaktfamiliemøde inden sommerferien PP-materiale som kontaktlærer og elev kan tilpasse og fremlægge for elevens klassekammerater Besøg De Grønlandske Huse evt. med eleverne Erhvervsvejledning om uddannelse i GRL, hvor KL meget gerne deltager

19 EFTERSKOLERNES OPGAVER Tiltag inden optagelse Kommunikation med forældre og kontaktfamilie Forberedelse af kontaktlærere Ekstra tiltag

20 TILTAG INDEN OPTAGELSE PÅ EFTERSKOLEN Få oversat opstartsinformationer til de grønlandske forældre Samtale med elev og forældre i GRL og kontaktfamilie i DK Der er ikke nogen screening af ansøgernes sproglige eller sociale egnethed. DET ER OP TIL JER, AT VURDERE OM ANSØGER PASSER TIL JERES SKOLE Få tilsendt folkeskolekarakterer (husk, at karaktererne er i dansk som 2. sprog)

21 KOMMUNIKATION MED FORÆLDRE & KONTAKTFAMILIE Information skal sendes både til forældre og kontaktfamilie Forældre skal kontaktes ved evt. problemer, så de kan være medspillere Der skal stilles samme krav som til de danske forældre

22 PROBLEMSTILLINGER VED NON- KOMMUNIKATION Når andre end forældre sørger for ansøgning om efterskoleophold: Forældre føler ikke et ansvar Forældre sætter sig ikke ind i materiale, regler m.m. Forældrene forholder sig ikke til, at de har økonomiske forpligtigelser Forældrene har ikke talt med og/eller har ikke lavet aftaler med kontaktfamilien om økonomiske og praktiske forhold

23 FORBEREDELSE AF KONTAKTLÆRERE Find information og materiale: Efterskoleforeningen: Info om grønlandske elever + Facebookside for fagfolk De Grønlandske Huse: Information og råd + Facebookside for alle Efterskoleadm. i Sisimiut: Info vedr. ansøgning, tilskud, kontaktfamiliekontrakt m.m. Foreningen Grønlandske Børn: Allu-weekender Filmcentralen: Film og TV-udsendelser om Grønland Rigsfællesskabets historie 1-6:

24 EKSTRA TILTAG Midler for elever med dansk som 2. sprog Tilmelding til Allu-weekender hos Foreningen Grønlandske Børn Søge midler til socialpædagogisk tiltag for den enkelte elev hos Efterskoleadministrationen (tidligere Sprogcenter) Grønlandske skriftlige eksamener

25 NÅR ELEVEN VIL AFBRYDE Efterskoleophold kræver en vis grad af evne til social tilpasning og overholdelse af regler: Efterskolen kan ikke rumme elever der ikke indordner sig Efterskolen har et hensyn, at tage til andre elever Eleven kan have brug for et andet tilbud: Skifte til mere passende efterskole Behandlingstilbud Pause eller arbejde inden uddannelsesvalg DGH informerer efterskoleadministrationen om baggrunden for afbrud. Der laves en underretning til den Grønlandske Kommune, hvis det vurderes, at eleven har brug for støtteforanstaltninger når han/hun kommer hjem.

26 HVORDAN BESLUTTES AFBRYDELSE Forældre beslutter og betaler selv for hjemrejse: Uden først at forsøge at løse evt. problemer Uden at tage selvstændig beslutning/følger elevens ønske Kontaktfamilie stopper og forældrene finder ikke en ny Ikke tilladt at fortsætte efterskoleophold uden KF Fælles beslutning imellem alle parter: Efter forsøg på løsning af problemer Skolen er ikke den rette Skolen beslutter: Eleven har opført sig på en måde der er uacceptabel Elev og forældre overholder ikke aftaler

27 SKIFT AF EFTERSKOLE Forældrene har selv ansvaret for at finde en ny efterskole Vigtigt, at de selv tager aktiv del i, at udvælge og tale med evt. ny efterskole Forældre dækker selv omkostninger ved skift af efterskole (ind- og udmeldelsesgebyr, statstilskud og tilskud fra Grønlands Selvstyre under evt. dobbelt skoleperiode) Efterskole og DGH kan vejlede forældre: Hvor de kan finde alternativer (efterskoleforeningens hjemmeside over efterskoler) Pege på evt. oplagte efterskoler de kan henvende sig til I visse tilfælde fraråder efterskolen/dgh, at forældrene finder en anden efterskole: nissen flytter med Flere afbrydelser bag sig uden ændring af adfærd

28 SPECIELLE BEHOV De Grønlandske elever skal behandles på lige fod med danske elever Henvisning til udredning hos PPR eller skolens andre samarbejdspartnere i samarbejde med forældre ved: Adfærdsproblemer & mistanke om indlæringsproblemer (ordblindhed) Underretningspligt til den danske og grønlandske kommune ved: Mistanke eller viden om omsorgssvigt Kontakt til læge & Psykiatrisk akutmodtagelse i samarbejde forældre/kontaktfamilie ved: Mistanke om psykisk sygdom & selvmordstanker og -forsøg

29 ANBRAGTE BØRN Reglerne for anbragte børn: DK kommune bliver handlekommune. De kan kun få evt. udgifter dækket, hvis de - inden de handler - får lavet en aftale med den GRL kommune Efterskolen skal være godkendt til have anbragte unge (have midler til specialpædagogisk indsats) se: Kontaktfamilien skal være godkendt Anbragte børn har ret til en rejse i løbet af efterskoleåret (julerejse) God ide, at I sikrer jer, at I har modtaget en handleplan, før I optager eleven Informér DGH om navn og hjemby. DGH kan kontakte Selvstyret for at sikre sig, at efterskoleopholdet er arrangeret efter reglerne * Obs: Ny procedure på vej.

30 DRØFTELSE AF SAMARBEJDE I 3 GRUPPER Hver gruppe har en deltager fra DGH-Odense Forslag til emner: Er der spørgsmål til informationerne fra DGH-oplæg? Er der spørgsmål der ikke er blevet klarlagt? Har I forslag til tiltag på skolerne eller best practice eksempler som andre kunne lade sig inspirere af? Skriv evt. på post-it hvad der ønskes bragt videre til andre (til konference referat)

31 OPSAMLING OG AFSLUTNING