Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller
|
|
- Birgit Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup Tlf eller Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte fokus på trivslen i institutionen eller klassen, fx ved at arrangere fællesaktiviteter for børn (og forældre) uden for skoletiden. Det er mange gange muligt at få hver spilgruppe til at danne deres eget netværk, så husk at lade forældrene i gruppen udveksle telefonnumre og adresser. Udarbejd altid en liste, hvor alle forældres navne, telefonnumre, mailadresser og adresser fremgår, så der alternativt kan etableres tværgående netværk på tværs af spilgrupperne. Skolens forældreintra kan evt. også bruges som kommunikationskanal. Lykkes det ikke at etablere forældrenetværk denne første spilleaften, er det en god idé at prøve igen ved næste forældremøde. Afslutning Husk at evaluere aftenen, inden I går hver til sit. Hvad var godt, og er der noget, der kan forbedres? Spilstyreren sørger som det sidste for, at et referat fra aftenen sendes ud til alle deltagere samt til de forældre, der har været forhindret i at deltage. Besøg Læs mere om forældrenetværk på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside. Her kan du også printe ekstra kort og aftaleark til spillet. Spillet indeholder Denne vejledning 4x4 billedkort 4x4 dilemmakort 2x4 blanke kort 1 aftaleark 1 poster, der kan hænge på tavlen, mens I spiller
2 Forældredialog og aftaler Hvad tænker du på? Spilvejledning
3 Velkommen til Samspillet En vej til forældredialog, aftaler og netværk Hensigten med Samspillet er at hjælpe forældrene med at tale sammen om vigtige problemstillinger omkring børnenes dagligdag i skolen og institutionen. Spillet sætter fokus på de ting, der optager forældrene og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke nødvendigvis om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Samspillet er desuden en anledning til at udvikle aftaler, der kan fremme børnenes trivsel, samt til at etablere forældrenetværk. Hvem, hvad og hvor længe? Du kan bruge Samspillet i forbindelse med forældremøder i institutioner og skoler. Spillet findes i fire forskellige udgaver til henholdsvis institutioner, indskoling, mellemtrin og udskoling. Spillets kerne er spillekortene, der fungerer som igangsættere for samtale og diskussion i grupper. Der er tre typer kort: Blanke spillekort til deltagernes egne emner samt billedkort og dilemmakort med forskellige givne temaer. Ud over kortene indeholder spillet et aftaleark med idéer til aftaler blandt forældrene. Spillet varer typisk 1 1 / 2 time: 40 minutter til diskussion i grupper, 25 minutter til diskussion i plenum og evt. 25 minutter til formulering af aftaler eller etablering af forældrenetværk. Du kan forlænge spillets levetid ved at kopiere spillekort og aftaleark. Sådan spiller I Start med at udvælge en spilstyrer. Det kan være en lærer, pædagog, SSP-konsulent eller repræsentant for en særlig forældregruppe. Spilstyreren har ansvar for hele spillets forløb, herunder opsamling ved spillets afslutning. Spillet starter med, at spilstyreren inddeler forældrene i grupper med fire til seks deltagere. Der må ikke være forældrepar i samme gruppe. Grupperne placeres ved hver deres borde, hvor der ligger kort, blyanter og papir. De blanke kort benyttes af deltagerne i spillet til at formulere udsagn/spørgsmål på. Du kan supplere de blanke kort med billed- eller dilemmakort med temaer, som du finder relevante. Deltagerne præsenterer sig for gruppen og fortæller, hvilket barn man er forælder til. Spillet følger herefter syv trin, som er vist i vejledningen på modsatte side. Det er vigtigt, at spilstyreren hjælper til og får diskussionen i de forskellige grupper til at blomstre. Når deltagerne kommer til den afsluttende fællesdiskussion, skal spilstyreren sørge for at samle op og dokumentere evt. aftaler og/eller etablering af forældrenetværk. Brug gerne aftalearket, som følger med spillet, til denne del. Læs mere om dannelsen af forældrenetværk på bagsiden. Bemærk, at du kan styre spillet mod særligt aktuelle emner ved kun at spille med et enkelt eller nogle få billed- eller dilemmakort. Du kan som spilstyrer også udvikle dine egne billed- eller dilemmakort fx ved at tage fotos af eller skrive om situationer fra børnenes dagligdag. Blanke kort Billedkort kort Aftaleark
4 Valg af kort til spillet Spillet kan spilles med blanke kort, billedkort og dilemmakort. De blanke kort kan benyttes alene eller suppleres med billedkort, dilemmakort eller spilstyrerens egne kort. Spilllet kan også spilles med et enkelt eller nogle få billed- eller dilemmakort. I de tilfælde startes spillet fra trin 2. Hver deltager får to minutter til enten at formulere et udsagn/spørgsmål på et blankt kort eller til at vælge et kort med eksisterende billede/dilemma. Kortet skal afspejle et emne, et problem, en tvivl eller en undren, som man har lyst til at tale med de øvrige forældre om. Læg kortene på bordet med bagsiden op, og bland dem. Når runden er ovre, er der fælles diskussion i max. fem minutter. Nu trækker én fra gruppen et kort fra bunken. Kortet læses højt, og vedkommende giver sin umiddelbare mening til kende. Dernæst går kortet videre til naboen, som igen udtrykker sin mening om emnet. Kortet fortsætter bordet rundt. Gruppen vælger en ny deltager, der skal tage et nyt kort. Forløbet gentager sig. Efter ca. 40 minutter vælger gruppen det kort, der gav anledning til den bedste diskussion. Alle forældrene mødes i plenum. Hver gruppe fremsætter deres idéer og kommentarer på baggrund af kortvalget. Runden slutter med fælles debat. Under mødets sidste del bør spilstyreren altid vurdere, om der er basis for at lave en eller flere aftaler og/eller for at danne forældrenetværk.
5 Indskoling Fælles forældreaftaler Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne på. Fødselsdage Hvor holdes fødselsdagene? Hvem og hvor mange inviteres? Drenge, piger eller alle? Tidspunkter for fælles fødselsdage. Regler for fødselsdage? Hvilken opførsel forventer vi, når vi er samlet? Fælles gaver hvordan? Hvor meget? Organisering af sam-transport til fødselsdagene? Drilleri og mobning Hvad er drilleri? Hvad er mobning? Hvad gør vi, når nogen bliver drillet? Fælles aftaler om kontakt? Mobning i klassen hvordan er kommunikationen og kontakten mellem forældre? Hvad gør vi, hvis vi hører om mobning blandt andre børn? Legegrupper/trivselsgrupper Er legegrupper en god idé i vores klasse? Hvordan etableres legegrupperne? Hvornår skal gruppernes sammensætning skiftes? Hvor tit og hvornår mødes legegrupperne/trivselsgrupperne? Hvor mange voksne er med, når gruppen mødes? Hvordan organiseres transporten? Mobiltelefoner Hvornår må man få en mobil? Hvor meget må mobilen bruges? Hvad må man med den i klassen? Hvad må de andre med mobilen? Legetøj i klassen/sfo Må eleverne medbringe legetøj hjemmefra? Hvor tit kan man have Legedage? Hvilke problemer kan det medføre at medbringe legetøj hjemmefra?
6 Til kopi Aftaleskema Fælles forældreaftaler Aftaleskema for elever i: Vi blev enige om fælles retningslinjer på disse områder: Vi kontakter hinanden, hvis: Vi har i øvrigt aftalt fælles transport i forbindelse med:
7 Hvad tænker du på? Hvad tænker du på? Hvad tænker du på? Hvad tænker du på?
8 De andre børn i 2.a synes, at Isabella lugter og er snavset. Pædagoger og lærere har bemærket, at hun sjældent har været i bad, og at tøjet tit er snavset. Det har udviklet sig sådan, at flere i klassen er begyndt at drille Isabella. Anna fortæller det til sin mor, som er usikker på, hvad hun kan gøre ved problemet De andre børn i 2.a synes, at Isabella lugter og er snavset. Pædagoger og lærere har bemærket, at hun sjældent har været i bad, og at tøjet tit er snavset. Det har udviklet sig sådan, at flere i klassen er begyndt at drille Isabella. Anna fortæller det til sin mor, som er usikker på, hvad hun kan gøre ved problemet De andre børn i 2.a synes, at Isabella lugter og er snavset. Pædagoger og lærere har bemærket, at hun sjældent har været i bad, og at tøjet tit er snavset. Det har udviklet sig sådan, at flere i klassen er begyndt at drille Isabella. Anna fortæller det til sin mor, som er usikker på, hvad hun kan gøre ved problemet De andre børn i 2.a synes, at Isabella lugter og er snavset. Pædagoger og lærere har bemærket, at hun sjældent har været i bad, og at tøjet tit er snavset. Det har udviklet sig sådan, at flere i klassen er begyndt at drille Isabella. Anna fortæller det til sin mor, som er usikker på, hvad hun kan gøre ved problemet
9 Sebastian står og kigger på de andre klassekammerater, når de leger sammen. De spiller bold og er på klatrestativet, men han er ikke særlig glad for at være udenfor. Anders mor har bemærket det, når hun henter Anders i SFO en. Hun spørger Anders, hvorfor Sebastian ikke er med, og Anders svarer: Ham gider vi sgu da ikke lege med. Anders mor er chokeret over sin søn, men hvad skal hun gøre? Sebastian står og kigger på de andre klassekammerater, når de leger sammen. De spiller bold og er på klatrestativet, men han er ikke særlig glad for at være udenfor. Anders mor har bemærket det, når hun henter Anders i SFO en. Hun spørger Anders, hvorfor Sebastian ikke er med, og Anders svarer: Ham gider vi sgu da ikke lege med. Anders mor er chokeret over sin søn, men hvad skal hun gøre? Sebastian står og kigger på de andre klassekammerater, når de leger sammen. De spiller bold og er på klatrestativet, men han er ikke særlig glad for at være udenfor. Anders mor har bemærket det, når hun henter Anders i SFO en. Hun spørger Anders, hvorfor Sebastian ikke er med, og Anders svarer: Ham gider vi sgu da ikke lege med. Anders mor er chokeret over sin søn, men hvad skal hun gøre? Sebastian står og kigger på de andre klassekammerater, når de leger sammen. De spiller bold og er på klatrestativet, men han er ikke særlig glad for at være udenfor. Anders mor har bemærket det, når hun henter Anders i SFO en. Hun spørger Anders, hvorfor Sebastian ikke er med, og Anders svarer: Ham gider vi sgu da ikke lege med. Anders mor er chokeret over sin søn, men hvad skal hun gøre?
10 Sonay er inviteret med til Annas fødselsdag. Hele klassen er inviteret, og Sonay vil frygtelig gerne med. Sonays forældre har ikke mulighed for eller overskud til at følge hende derhen og hente hende. Hvem kan hjælpe Sonay? Og hvordan forklarer man Sonays forældre, at der er tradition for, at man medbringer en gave? Sonay er inviteret med til Annas fødselsdag. Hele klassen er inviteret, og Sonay vil frygtelig gerne med. Sonays forældre har ikke mulighed for eller overskud til at følge hende derhen og hente hende. Hvem kan hjælpe Sonay? Og hvordan forklarer man Sonays forældre, at der er tradition for, at man medbringer en gave? Sonay er inviteret med til Annas fødselsdag. Hele klassen er inviteret, og Sonay vil frygtelig gerne med. Sonays forældre har ikke mulighed for eller overskud til at følge hende derhen og hente hende. Hvem kan hjælpe Sonay? Og hvordan forklarer man Sonays forældre, at der er tradition for, at man medbringer en gave? Sonay er inviteret med til Annas fødselsdag. Hele klassen er inviteret, og Sonay vil frygtelig gerne med. Sonays forældre har ikke mulighed for eller overskud til at følge hende derhen og hente hende. Hvem kan hjælpe Sonay? Og hvordan forklarer man Sonays forældre, at der er tradition for, at man medbringer en gave?
11 Fire drenge i 3. klasse går til fodbold sammen i den lokale klub. De elsker fodbold. Forældrene skiftes til at følge dem derhen. Daniel bor ved siden af de fire drenge. Han står og kigger efter dem og er begyndt at følge efter dem. Mens de spiller fodbold, står han og kigger ved sidelinjen. Peters mor har set ham stå der flere gange, og hun ved, at Daniels forældre ikke har råd eller overskud til at lade ham deltage. Hvad gør hun? Fire drenge i 3. klasse går til fodbold sammen i den lokale klub. De elsker fodbold. Forældrene skiftes til at følge dem derhen. Daniel bor ved siden af de fire drenge. Han står og kigger efter dem og er begyndt at følge efter dem. Mens de spiller fodbold, står han og kigger ved sidelinjen. Peters mor har set ham stå der flere gange, og hun ved, at Daniels forældre ikke har råd eller overskud til at lade ham deltage. Hvad gør hun? Fire drenge i 3. klasse går til fodbold sammen i den lokale klub. De elsker fodbold. Forældrene skiftes til at følge dem derhen. Daniel bor ved siden af de fire drenge. Han står og kigger efter dem og er begyndt at følge efter dem. Mens de spiller fodbold, står han og kigger ved sidelinjen. Peters mor har set ham stå der flere gange, og hun ved, at Daniels forældre ikke har råd eller overskud til at lade ham deltage. Hvad gør hun? Fire drenge i 3. klasse går til fodbold sammen i den lokale klub. De elsker fodbold. Forældrene skiftes til at følge dem derhen. Daniel bor ved siden af de fire drenge. Han står og kigger efter dem og er begyndt at følge efter dem. Mens de spiller fodbold, står han og kigger ved sidelinjen. Peters mor har set ham stå der flere gange, og hun ved, at Daniels forældre ikke har råd eller overskud til at lade ham deltage. Hvad gør hun?
12 Mobiltelefon Mobiltelefon Mobiltelefon Mobiltelefon
13 Fravær Fravær Fravær Fravær
14 Mobning Mobning Mobning Mobning
15 Lektier Lektier Lektier Lektier
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereFælles forældreaftaler
Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne
Læs mereForældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs merePrincipper for kontaktforældre-skolesamarbejdet
21.02.18/Skolebestyrelsen Principper for kontaktforældre-skolesamarbejdet Kontaktforældreguide Indhold Kontaktforældreguide... 2 Information og inspiration til kontaktforældre på Guldberg Skole.... 2 Kontaktforældre...
Læs mereIndskolingen Kontaktforældre Trivselsudvalg Arrangementer for børn & forældre Fødselsdage Lege/spise-grupper Klassekasse Netetik & sms
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs mereAktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til
Gå tidligt i gang GIV PLADS TIL ALLE Lærervejledning til Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupper understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende samarbejde mellem forældrene. Aktivitetsgrupper skal
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereGiv dit barn et godt skoleliv. Gammelgaardsskolen
Giv dit barn et godt skoleliv Gammelgaardsskolen Det gode skoleliv På Gammelgaardsskolen er skolebestyrelsen af den opfattelse, at forældrene spiller en central rolle for det gode skoleliv. Så velkommen
Læs mereAskov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.
Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt
Læs mereTrivselskanon Ulbjerg skole.
På Ulbjerg skole mener vi at faglig og personlig udvikling går hånd i hånd. Derfor arbejder vi altid for, at alle vores elever trives. Alle børn skal trives i skolen! Trivselskanon Ulbjerg skole. Jesper
Læs merePrincipper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole
Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole Kontaktforældre er et vigtigt bindeled mellem forældre, klassens lærere og skolebestyrelsen. Det er bl.a. gennem kontaktforældrene, at forældrerepræsentanterne
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i udskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til udskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereSÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereDILEMMAKORT FORÆLDRE
DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemma #1 Din søns hold er ude at spille kamp. Du står på sidelinjen og kigger på sammen med flere af de andre forældre. Caspers far står der også. Du bemærker, at han råber meget
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs mereDen Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs mereSølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Læs mereat medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende
Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 3 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig
Læs mere- lærer bedst. Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5.
- lærer bedst 1 Legegrupper Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5. Indskolingen (0-3 klasse). Forældremøde Idéer
Læs mereForældre fremmer fællesskabet
Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereLæs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.
Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,
Læs mereInformationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole
Informationshæfte for Indskolingen Ørslevkloster Skole 2014 2015 11. udgave s. 1 En skole i forandring Ørslevkloster skole er en skole i forandring. I vil opleve en skole, som er anderledes, end da I selv
Læs mereDit barn bor i Danmark
Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i indskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til indskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereKONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN
KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN FORMÅL Kontaktforældreordningen har til formål at lette og fremme samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Kontaktforældreordningen skal være med til at sikre, at både skolen
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 0.
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 0. klasse (elev) GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 3.
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 3. klasse (elev) GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 2.
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 2. klasse (elev) GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Indskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 1.
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 1. klasse (elev) GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereSkolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008
Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne 18. November 2008 1 Møde med klasserepræsentanterne. Dagsorden: 1. Orientering fra skolen og skolebestyrelsen, herunder diverse nyt
Læs mereGældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereAkvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40
Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereHvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:
Intro Hvad vil det sige at være en god rollemodel for brug af digitale medier? Der er nok lige så mange svar på det spørgsmål, som der er familier. Samtidig er der også nogle elementer, der med stor sandsynlighed
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereGRUNDSKOLER. Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sinding-Ørre Midtpunkt - Skolen Udarbejdet (dato): Februar 2013 Hvad forstår vi ved trivsel? Det vi forstår ved trivsel er, at eleven føler sig set, hørt, anerkendt og
Læs mereDet overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet
Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn
Læs mereVelkommen til Gimlehøj
Velkommen til Gimlehøj Kære forældre! Velkommen i Børnehuset Gimlehøj. Vi har i samarbejde med forældrerådet skrevet denne forventningsfolder, fordi vi har nogle forventninger til jer, som forældre.
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereundervisningsmiljø 2014
undervisningsmiljø 2014 I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til følgende temaer: - indeklima - fysiske og æteriske rammer - sundhed - trivsel - fagligt læringsmiljø Skolen scorer meget positivt i
Læs mereVELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE
1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE Vejledning Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem
Læs mereTårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Læs mereAUGUST 2012. Velkommen til Svebølle SFO
AUGUST 2012 Velkommen til Svebølle SFO Forord Forord Med denne folder vil Svebølle SFO gerne byde nye børn og forældre VELKOMMEN. Formålet med folderen er samtidig at informere vore nye børn og forældre
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereKontaktforældrebrochure
Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,
Læs mereGældende fra den
Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.
Læs merePrincipperne for skole-hjem samarbejdet tager sit udgangspunkt i Folkeskoleloven:
Dronninggårdskolen Principper for skole-hjem samarbejdet 1. Formål med skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet har til formål at skabe en tæt kontakt mellem skole og hjem, således at der etableres
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereTrivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?
Trivsels- og kontaktforældre Hvad skal de - og hvad kan de? 1 2 God trivsel - godt samarbejde Den gode trivsel i klassen og det gode samarbejde mellem skole og forældre vægter vi højt på Sølvgades skole.
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs mereKontaktforældreråd på Nyrupskolen
Kontaktforældreråd på Nyrupskolen RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER Kontaktforældreråd Kontaktforældrerådets arbejde er en del af skole-/hjemsamarbejdet på Nyrupskolen. Arbejdet i
Læs mereTrivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereOM GRÆNSER TIL KLASSE
UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereForældretilfredshedsundersøgelse 2011
Jægerspris Skole DEU Dokumentation - Evaluering - Udvikling Februar 2011 INFORMATION FRA SKOLEN FORÆLDREINTRA Jeg bruger skolens hjemmeside Jeg bruger ForældreIntra En eller flere gange om ugen 51% 152
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS
Læs mereIqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016
Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes
Læs mereStop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.
Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen
Læs mereEleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.
august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereForældrenes idé-katalog til fremme af den gode trivsel på Hareskov Skole
Forældrenes idé-katalog til fremme af den gode trivsel på Hareskov Skole Trivslen på Hareskov Skole angår os alle, og som forældre har vi også et ansvar for at fremme den gode trivsel. Dét har de fleste
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereBILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Hillerød Vest Skolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereRAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER
RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER Formål: Formålet med skole-hjem-samarbejdet er at sikre, at man som forældre får et indblik, hvordan ens barn/børn fungerer, lærer, trives og udvikler
Læs mereSkolen i Sydhavnens Antimobbestrategi
Antimobbestrategi godkendt på SB mødet d. 21. august 2017 Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Skolen i Sydhavnen er en skole, hvor den enkelte elevs, og klassens, trivsel er tydelig i hverdagen (skoledag
Læs mere