STUDIEORDN ING for. Virksmhedsstudier. Dansk CAF D.SOC. ROSKILDE UNLVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Virksmhedsstudier og Dansk CAF D.SOC. ROSKILDE UNLVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøre(sen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.2 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.3 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.4 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Supplerende kompetencebeskrivelser for de fire studieretninger på faget Dansk 2

3 og 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Virksomhedsstudier og Dansk er en tværfaglig uddannelse, som består at studier af to selvstændige fag, hvoraf Virksomhedsstudier udgør fag i og Dansk udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Virksomhedsstudier og Dansk er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for organisation, ledelse, innovation og værdiskabelse. Virksomhedsstudier bidrager generelt med indsigt virksomhedens økonomi, organisation, ledelse, udvikling og dens organisering af interne såvel som eksterne ressourcer, funktioner og relationer til omgivelserne. Dansk bidrager med studiet at tekster og andre symbolske udtryksformer, der er centrale for en organisation og dens samspil med øvrige parter i samfundet. Centralt står således økonomiske, sociologiske og kommunikationsteoretiske studier at offentlighed og meningsdannelse, men også en erhvervsøkonomisk, sproglig og litterær tilgang, når der er tale om undervisning i gym n a si etage n e. Uddannelsen kan alt efter valg at retning på dansk enten kvalificere særligt inden for Public Relations eller danne grundlag for undervisning i gymnasiefagene erhvervsøkonomi og dansk. ønsker den studerende at kvalificere sig inden for Public Relations skal den studerende kombinere med Dansk linje B (Sprog, information og offentlighed). Denne kombination giver den studerende særlige kompetencer inden for private og offentlige virksomheders og organisationers Public Relations. Studiets emneområde er interesse og meningsdannelse omkring organisationers aktiviteter. Det omfatter organisationers eksterne offentlighed og de kommunikationsprocesser der har betydning for interesse og meningsdannelse dvs, deres relationer til presse, politikere, myndigheder, interesseorganisationer, lokalsamfundets borgere osv. Og deres interne nteraktion mellem ledelse og medarbejdere om virksomhedens aktiviteter, strategier og relationer til omgivelserne. Studiet sigter mod varetagelsen at Public Relations opgaver som analyse og overvågning i forhold til organisationers interesser og interessekonflikter, såvel aktuelle som potentielle. Ledelsesrådgivning vedrørende organisationers aktiviteter og strategi vurderet i forhold til interne og eksterne interessegrupper. ønsker den studerende undervisningskompetence i Erhvervsøkonomi og dansk på gymnasiet, skal den studerende kombinere med Dansk linje A (Dansk Sprog og litteratur). Uddannelsen er samlet tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Intern og ekstern kommunikation i virksomheder Tilrettelæggelse af PR-opgaver og kampagner i forhold eksterne målgrupper i offentligheden Konsulentvirksomheders rådgivning om PR og kommunikation Undervisning i gymnasiefagene erhvervsøkonomi og dansk Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forsk e rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Virksomhedsstudier og Dansk giver den studerende følgende kompetencer: : om virksomhedens udvikling, innovation, organisation, ledelse og værdiskabelse i et komplekst samfund om virksomhedens økonomi, administration og strategier i relation til dens interne og eksterne målopfyldelse og udvikling - indsigt i nyere teorier og relevante metoder på det erhvervsøkonomiske område 3

4 om sprogrigtighedsproblemer og deres sammenhæng med variationen danske i sprogs regler og normer om danskfagets tekst- og sprogvidenskabelige teorier og metoder og redskaber på baggrund af et Kendskab til tekstvidenskabe[ig teori og metode og deres anvendelse på et danskfagligt tekstmateriale i at forbinde teoretisk refleksion med de praktiske situationer hvor erhvervsøkonomiske teorier i at analysere virksomhedens udvikling, innovation, organisation og ledelse i lyset af de kan bibringe beskrivelser og forståelser af konkrete forhold og processer i virksomheder : omfattende 4 Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Dansk hører under det humanistiske hovedområde. 1.3 Hovedområdetilknytning sproglig korrekthed og formidle viden med stor sikkerhed og nuancering, mundtligt og skriftligt offentlighedens kulturelle og politiske sammenhænge sam a rbej d ss itu at i one entreprenørskab inden for virksomhedens handlingsrum andre formidlingsbehov i forhold til fx medarbejdere internt og eksterne interessenter i en bredere offentlighed udgangspunkt i samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske teorier, metoder og analyser Kompetencer: studieretning) tværfaglig problematik krav og normer samt i målrettet formidling til ikke specialister deltagerstyrede studieprojekter samt andre typer af projekter inden for selvstændigt formulerede eller normer på det erhvervsøkonomiske område dens samspil med øvrige parter i samfundet betingelser omgivelserne sætter eksternt fastlagte rammer og tidsfrister specifikke og videnskabelige kontekster, rationaler, ressourcer, strukturer, systemer og faglige kulturer om erhvervsøkonomi og dansk svarende til kravene til de to gymnasiefag Forståelse for paradigmer for projektarbejde samt deres styrker og svagheder om projektarbejdets metoder, redskaber og dynamikker samt refteksioner over projekters indlejring i i at analysere tekster og andre symbolske udtryksformer, der er centrale for en organisation og didaktisk i tilrettelæggelse af undervisningen gymnasiefagene i erhvervsøkonomi og dansk i at skrive sammenhængende og fyldestgørende rapporter, der tilfredsstiller videnskabelige i at planlægge, gennemføre, organisere og evaluere problemorienterede, tværfaglige og i mundtlig og skriftlig formidling og diskussion med fagfæller under overholdelse af akademiske Foretage udførlige og begrundede analyser af danske tekster med hensyn til deres opbygning og virkemidler Vurdere og vælge inden for danskfagets tekstvidenskabelige metoder og redskaber forhold i til en faglig eller Strukturere og analysere store tekstmængder, på baggrund af en omfattende viden om danskfagligt stof (efter Kompetence i at omsætte teoretiske analyser i konkrete modeller for forandring, innovation og Kompetence i at udpege relevante handlemuligheder for ledelse og organisering af konkrete situationer med Kompetence i at forestå opgaver i relation tit virksomhedens interne og eksterne kommunikations- og Kompetence i at undervise i gymnasiefagene erhvervsøkonomi og dansk Kompetence i at indgå i og gennemføre et selvstændigt og konstruktivt fagligt og tværfagligt samarbejde med herunder i en international udviklingskontekst Kompetence i at varetage personlige, sociale og gruppedynamiske aspekter af projektarbejdet og andre Kompetence tit selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering At løse kommunikative og forståelsesmæssige problemer der knytter sig til tekster og deres anvendelse At formidle viden om teksters indhold, deres forståelses- og anvendelsesmuligheder og deres funktion i At vejlede andre i beherske[sen af det danske sprog i skrift og tale, at kunne reflektere over normer for at kunne formulere tværfaglige problemstillinger samt formidle teorier og problemstillinger

5 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen candsoc. Virksomhedsstudier og Dansk er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.soc. i Virksomhedsstudier og Dansk Master of Science (MSc) in Social sciences in Business Studies and Danish 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Erhvervsøkonomi og Virksomhedsstudier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi. Uddannetseselementer for Dansk hører under censorkorpset for dansk. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannetsesetementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt. tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe kendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetsesetementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetsesetementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forhåndsmeritten. 5

6 3. UddanneLsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesfortøb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret tit 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, titdeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer. der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. specialet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 6

7 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI FAGI FAG2 FAG2 6ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Hvis den studerende ønsker PR toning kombineres med Dansk Linje B Hvis den studerende ønsker gymnasielærerkompetence i Erhvervsøkonomi og Dansk kombineres med Dansk Linje A 1. semester Virksomhedsstudier Projekt: Virksomheders organisering og ledelse (15 ECTS) Kursus: Studier af virksomheder (5 ECTS) Kursus: Videregående organisationsteori (5 ECTS) Temaseminar: Virksomhedsledelse (5 ECTS) 2. semester Dansk Alt efter valg af studieretning anbefales følgende forløb på 2. semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) (Kurserne Videregående sprog og sprogbrug og Videregående litteratur skal begge tages i løbet at uddannelsen) Emnekursus i Skandinavistik (5 ECTS) (Emnekurset Skandinavistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i et af fagets kerneområder, sprog eller litteratur (15 ECTS) B) Sprog, information og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skriftlig kommunikation (5 ECTS) (Emnekurset Skriftlig kommunikation skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområdet sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3.semester) Projekt i kerneområdet dansk litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) 7

8 3. semester Virksomhedsstudier og Dansk Virksomhedsstudier: Kursus: Virksomhedens ressourcer og værdiskabelse (10 ECTS) Temaseminar: Virksomhedens relationer til omverdenen (5 ECTS) Dansk: Alt efter valg af studieretning på Dansk anbefales følgende forløb på faget Dansk: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i i videregående Litteratur (10 ECTS) (Kurserne Videregående sprog og sprogbrug og Videregående Litteratur skal begge tages i Løbet af uddannelsen). Valgfrit emnekursus (5 ECTS). (Hvis emnekurset Skandinavistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester B) Sprog, information og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Vatgfrit emnekursus (5 ECTS). (Hvis emnekurset Skriftlig kommunikation ikke allerede er gennemført, skal det tages pà 3. semester) C) Dansk litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS). (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) 4. semester. Speciale 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt i analytiske perspektiver på virksomheden, dens organisering og ledelse. Den studerende skal på grundlag af viden om nutidige og avancerede teorier om organisationer og organisering samt de nyeste teorier om ledelse kunne arbejde selvstændigt og reflekteret med analyser af virksomhedens økonomiske og sociologiske organisering. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Studier af virksomheder (5 ECTS) Kursus: Videregående organisationsteori (5 ECTS) Temaseminar: Virksomhedsledelse (5 ECTS) Et projektarbejde (15 ECTS) eller et praktikprojekt (15 ECTS). Der kan maksimalt gennemføres en praktik å 15 ETCS på uddannelsen. TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Studier af virksomheder (Virksomhedsstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Læringsudbytte/ Nyere analytiske perspektiver på virksomheder i lyset af deres bedømmelseskriterier komplekse og foranderlige forretningsmæssige, organisatoriske forhold og relationer til omverdenen. 8

9 skabelige analyser af virksomheders organisatoriske processer og problemstillinger. Centrale analysestrategier og -metoder for virksomhedsanalyse. At gennemføre konkrete videnskabelige virksomhedsanalyser. At kombinere videnskabelige analyser af virksomheder med praktiske problemstillinger virksomhederne. Kritisk at vurdere forslag til analysedesign i forhold til virksomheders komplekse situationer. Kompetencer At analysere virksomheder i forhold til problemstillinger, som oparbejdes igennem virksomhedsforståelsen. At analysere virksomheders aktiviteter med opmærksomhed på deres anvendelighed i forhold til bestemte virksomhedsfunktioner. At føre dialog med virksomheder og andre organisationer om problemorienteret virksomhedsanalyse. Overordnet indhold Kurset omfatter overblik og specialisering inden for metodiske og teoretiske tilgange til studier af virksomheder. Kurset følger de aktuelle udviklingstendenser inden for området og integrerer dem med forståelse for at analysere komplekse problemstillinger i og omkring virksomhederne. Virksomhedskontakt er en del af kursets temaer. Det gennemføres både som holdundervisning og gruppearbejde. Et antal kursusgange med forelæsninger å 2-4 timers varighed. Desuden et antal øvelser. Undervisnings- og arbejdsform Det forventes, at den studerende deltager i gruppearbejdet med udarbejdelse af synopsis og øvelsesfremlægning af planche, herunder rapporteres eventuelle virksomhedskontakter. Mundtlig eksamination umiddelbart efter kursusafvikling på grundlag af synopsis og planche inden for kursets tema, relateret til et muligt projekttema, der udarbejdes af projektgrupperne. Synopsen må maksimalt fylde 8 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag og en planche (plakat) på 2 A2 sider eller lignende format. Synopsen afleveres på sidste undervisningsgang, og planchen præsenteres ved selve eksamen. Proveform Der eksamineres gruppevis. Eksamens varighed øges med 10 minutter pr. studerende, dvs, ved 2 eksaminander = 20 minutter, 3 eksaminander = 30 minutter osv. Der kan undtagelsesvis gives dispensation til at arbejde individuelt. Tildeles dispensation skal synopsen fylde maks. 6 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indho[dsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, og den mundtlige eksamen vil vare 10 minutter. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur En synopsis og planche (plakat) for hver gruppe Bestået/Ikke bestået Ingen T. ite Undervisningssprog Videregående organisationsteori (VirksomhedsstudierVi rksomhedsstud ier) Dansk 9

10 Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Obligatorisk kursus 5 ECTS Avancerede teorier om organisationer og organisering. Nyere bidrag inden for organisationsteori og -sociologi. Organisationsteoriens bidrag til problemorienteret analyse at komplekse problemstillinger i virksomheder og organisationer. At analysere organisationers komplekse spørgsmål i relation til relevante nyere teorier herom. At gennemføre diskussioner, der bygger på indsigt i både en konkret beskrivelse at organisationen og et videnskabeligt perspektiv, med tilhørende analysestrategier. At forholde sig meningsfuldt til kaotiske situationer ved at udpege handlerelevante aspekter i dem. Kompetencer At diskutere og udvikle analysedesigns, hvortil organisationsteorien bidrager. At reflektere over virksomhedens organisatoriske situation ved hjælp at teoretiske begreber. At formulere velbegrundede, probtemorienterede overvejelser i relation til det organisationsteoretiske teorifelt. Kurset skal arbejde med de nyere teorier om organisationer og organisering og vise, hvilken nytte, der kan skabes ved at anvende de pågældende perspektiver i forbindelse med emneindkredsning og problemfelt. Videregående organisationsteori skal tilføre forståelse for hvordan organisatoriske perspektiver også definerer valg af analyse-strategier Der holdes et antal forelæsninger at 2-4 timers varighed, og der gennemføres desuden et antal øvelser. Til øvelserne forbereder de studerende analyser, der eventuelt kan relatere sig til deres fælles kombinationsfaglighed, ved at de søger Undervisnings- og arbejdsform. at indtænke konkrete eksempler fra undervisningen anskuet ud fra et organisationsteoretisk perspektiv. Mindst én af øvelserne skal indeholde en analyse af flertydige og modsætningsfyldte situationer. Skriftlig individuel eksamen som hjemmeopgave af en varighed på 48 timer. Prøveform. Opgaven udleveres i umiddelbar forlængelse at sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel HjæLpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Temaseminar: Virksomhedsledelse (Virksomhedsstudier) Undervisningssprog Dansk Type Temaseminar ECTS-normering 5 ECTS Ledelsesteoriens definitioner at ledelse og perspektiver på ledelse. Læringsudbytte/. Aktuelle ledelsesprob[emstillinger. bedømmelseskriterier.... Teoretiske aktør-, proces- og systemtilgange til ledelse i virksomhed og organisation. 10

11 Teoretiske tilgange til strategisk Ledelse. Kritisk at tilegne sig nyere litteratur om Ledelse. At fortolke observationer at Ledelsesaktivitet med brug at Ledelsesteoriens begreber. At identificere og beskrive ledelse som proces, system og strategi. At benytte fremstillingsformernes analyse, diskussion, refleksion og vurdering. Kompetencer At identificere og arbejde med problemstillinger i relation til Ledelse på baggrund at egne observationer eller udleveret materiale. At skrive kortfattet om relevante ledelsesprocesser med baggrund i avanceret teori. At omsætte egne observationer i en relevant analyse at ledelse. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Seminaret skal arbejde med nyere teorier om ledelse og vise, hvilken nytte, der kan skabes ved at anvende de pågældende perspektiver i forbindelse med.. ndkredsning at emne og problemfelt. Seminariet skal skal tilføre forstaelse at, hvordan Ledelsesperspektiver også definerer analysestrategier. Der afholdes et antal seminargange at 2-4 timers varighed. Eksempler, situationsbeskrivelser og studerendes egne, empiriske observationer indgår i atgrænsningen af diskussionen på seminaret. De studerende forbereder beskrivelser og analyser, der eventuelt kan relatere sig til deres kombinationsfaglighed, ved at konkrete eksempler fra undervisningen anskues ud fra et ledelses- og organisationsteoretisk perspektiv. På seminaret læses, diskuteres og præsenteres teori og eksempler samt situationer og problemstillinger relateret til et paper på 6 8 normalsider, som de studerende udarbejder udkast til og præsenterer på seminaret på baggrund at egne beskrivelser og analyser. De studerende medvirker endvidere som opponent på mindst ét andet udkast til paper. Prøveform Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig paper om en problemstilling om virksomhedsledelse. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Gennemført en fremlæggelse af en teoretisk tekst (evt, i grupper). Præsenteret et udkast til paper på baggrund af egne beskrivelser og analyser. Opponeret på en eller flere medstuderendes udkast til paper. Deltaget i 80% at seminargangene. Det skriftlige paper skal være 6-8 normalsider om en problemstilling om virksomheders ledelse. En normalsider er 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdstortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Paper skal afleveres senest 7 dage efter sidste kursusgang. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en udvidet tekst på normalsider, der udover at redegøre for en problemstilling om virksomheders ledelse inddrager mindst to teoretiske tekster. Omprøven skal afleveres 7 dage efter udlevering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur ndividuel Alle Bestået/Ikke bestået Ingen 11

12 Tidsmæssig placering Afleveringsdato fremgår at kursus.ruc.dk Titel. Projekt i virksomhedens organisering og ledelse (Virksomhedsstudier) Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme Is es k r te r er Overordnet indhold Projekt 15 ECTS Virksomhedens konkrete udvikling, organisation og ledelse. Færd igh eder At kombinere teoretiske og praktiske studier af virksomheder under inddragelse af eksterne rammer og interne betingelser for virksomhedens handlinger. At gennemføre, dokumentere og fremlægge problemorienterede analyser og analyseresultater. Kompetencer Kritisk at formulere og vurdere virksomhedens udviklingsprocesser og ledelsesformer samt økonomiske og sociale organisering. At formulere klare problemorienterede overvejelser og vise sikker metodisk forståelse. Målet med projektarbejdet er, at den studerende Fokuserer på et eller flere af kandidatmodulets områder. Kombinerer teoretiske og praktiske studier af virksomheder. Inddrager eksterne og interne rammer for virksomhedens handlinger. Demonstrerer en overbevisende progression i forhold til bacheloruddannelsens erhvervede viden. Orienterer sig mod en kritisk forståelse af virksomhedens udvikling, organisation og ledelse. Demonstrerer klare, problemorienterede overvejelser og viser sikker metodisk forståelse. Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-8 studerende. De studerende Undervisnings- og arbejdsform modtager i løbet af projektarbejdet vejledning fra vejledere i et omfang, der er fastsat af Studienævnet. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve såfremt projektet er udarbejdet af en gruppe på mellem 2-8 studerende. Eksamination foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg på 3-5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Prøveform Sideomfanget i projektrapporten afhænger af gruppestørrelsen og skal ved et semesterprojekt udgør maksimalt: ved 2-4 studerende 75 sider, ved 5 studerende 100 ved 6-8 studerende 120 sider. En normalside er 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag ekstraordinære tilfælde kan studielederen, efter ansøgning fra de(n) studerende, give dispensation tit: at udvide omfanget af projektrapporten, at skrive projekt individuelt. Tildeles dispensation er omfanget 50 sider ved et se meste rp roj e kt. 12

13 Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: ved 2 eksaminander 60 minutter ved 3 eksaminander 75 minutter ved 4 eksaminander 90 minutter ved 5 eksaminander 105 minutter ved 6 eksaminander l20minutter ved 7 eksaminander 135 minutter ved 8 eksaminander 150 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hvis en studerende har fået dispensation til at skrive projekt alene er prøvens længde 30 min. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. De studerende skat eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er muligt. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. Hjælpemidler til eksamen BedømmeLse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Overordnet indhold, Projektorienteret pra ktikforløb (Virksomhedsstudier) Dansk Praktik 15 ECTS Virksomhedens konkrete udvikling, organisation og Ledelse. At kombinere teoretiske og empiriske studier til relevante analyser. At gennemføre og fremlægge problemorienterede analyser. At beskrive og reflektere over et praksisorienteret og selvstændigt udført arbejde. Kompetencer. Kritisk at formulere og vurdere virksomhedens udviklingsproces og ledelsesformer samt økonomiske og sociale organisering. At gennemføre problemorienterede analyser der leder til relevant ny viden. Selvstændigt at reflektere teoretisk og praktisk på et højt fagligt niveau i forhold til den funktion og arbejdsopgave, som den studerende har haft i virksomheden. Målet med praktikopholdet er, at den studerende tilegner sig faglig indsigt og færdighed i at arbejde med metodiske og teoretiske problemer inden for Virksomhedsstudier samt opnå erhvervskompetence i relation til konkrete arbejdsopgaver i en privat eller offentlig virksomhed, organisation eller forening... Malopfyldelsen bestar i, at den studerende udarbejder et praktikprojekt, der skal demonstrere evnen til at arbejde selvstændigt videnskabeligt inden for virksomhedsstudier og til at reflektere teoretisk og metodisk i forhold til den erhvervsfunktion, som den studerende har haft i virksomheden. 13

14 til Den studerende skal i sin projektrapport beskrive og dokumentere de fagligt relevante elementer af de problemstillinger og arbejdsopgaver vedkommende har arbejdet med, reflektere over erfarede praksisser feltet, egen faglig læring og relationen til og mellem praksis og teori inden for feltet. Målet med et særligt tilrettelagt projektorienteret praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for faget behandles. Praktik omfatter: minimum 3 måneders praktikforløb i en privat eller offentlig virksomhed, organisation eller forening. Udarbejdelsen af en praktikprojektrapport som har til formål at få den studerende til at vise hvorledes man kan reflektere over eget ophold i virksomheden, og hvilke kvalifikationer de har benyttet gennem forløbet. Rapporten skal kunne anvendes til at diskutere de erfaringer de studerende har erhvervet sig ved at være i praksis forskel fra at arbejde abstrakt og analytisk med de tilsvarende problemstillinger Undervisningsi og arbejdsform. deres studium. Projektrapporten skal referere til det pagældende semesters overordnede faglige emne. Praktikopholdet skal godkendes af studienævnet, Forud for praktikopholdet ansøger den studerende om forhåndsgodkendelse af praktikvirksomhed. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Godkendes ansøgningen, tildeler studielederen en vejleder.der ydes vejledning til de studerende under selve praktikforlob. Praktikopholdet udprøves ved en mundtlig prøve på baggrund af praktikprojektet og udarbejdet praktikprojektrapport. Prøvens varighed er 30 min. Prøveform Praktikprojektet skal være maksimal 50 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er muligt. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. Ved praktikprojekter vil der normalt være tale om individuelle prøver. Der gælder Gruppeprøve eller individuel prøve. samme regler som ved et almindeligt semesterprojekt. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i sprog-, tekst- og medievidenskab på bachelorniveau samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med danskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Alt afhængig af den valgte studieretning, har semesteret følgende formål: A) Dansk sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog, information og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfag[ige kerneområde sprog og sprogbrug på 14

15 D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. A) Dansk sprog og litteratur Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) (Kurserne Videregående sprog og sprogbrug og Emnekursus i Skandinavistik (5 ECTS) (Emnekurset Skandinavistik skal tages enten i dette semester eller i 3. Videregående litteratur skal begge tages i løbet at uddannelsen) De fire studieretninger på faget Dansk har følgende uddannelseselementer i 2. semester: Semesteret omfatter: UddannelseseLementer i 2. semester niveau. 15 Læringsudbytte/ Kompetencer sprogvalg og kontekst for forståelsen at sprogbrug bedømme Ises kriterier praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser. med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at tekst. Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning at problemer sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. ECTS-normering 10 ECTS Type Kursus Undervisningssprog Dansk Seneste ændring 1. september 2016 Titel Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) eller i 3.semester) semester eller i 3. semester) eller i 3. semester) se mester) C) Dansk litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående i Projekt et af fagets kerneområder, sprog eller litteratur (15 ECTS) B) Sprog, information og offentlighed i Kursus videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) i Emnekursus Skriftlig kommunikation (5 ECTS) (Emnekurset Skriftlig kommunikation skal tages enten dette i i Projekt kerneområdet sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier i Kursus videregående litteratur (10 ECTS) i Emnekursus Kulturjournalistik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten dette i semester i Projekt kerneområdet dansk litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab i Kursus medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) i Emnekursus Kulturjournalistik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten dette i semester Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til analysere dansk sprog og sprogbrug bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng videregående niveau.

16 . selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstllg sammenbinding (især ledstilling, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Overordnet indhold Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning af problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring at te st. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universalpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (høflighedsteori). Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug. om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, at både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden. Skriftlig stedprøve af 6 timers varighed Individuel 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Videregående Litteratur (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene af dansk litteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med Læringsudbytte/ litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer i bogens og bedømmelseskriterier [itteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medieformer. Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages litteraturhistoriografi. 16

17 analysere en tekst en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet Kompetencer udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvaretsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Medieæstetik og mediegenrer (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at Læringsudbytte/ kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster bedømmelseskriterier at kunne foretage medieæstetiske analyser at væsentlige medieprodukter Kompetencer at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Overordnet indhold. Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet.. i national og international kontekst. 17

18 Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter kan forstås ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser at både national og international proveniens. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Som forberedelse til hver kursusgang Læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser Laves. På kurset drøftes i seminarform den Læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. BesvareLsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side,. eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende Lærer at omsætte denne viden i praktisk-ana[ytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Kompetencer Den studerende er i stand til at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset består at følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse at opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt. tilknyttede øvelser Laves, På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. 18

19 19 Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Undervisningssprog Dansk Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen. Censur Intern Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og evt. portfolio-bilag. dem så de fremstår overbevisende udviklingen af en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi Undervisnings- og arbejdsform seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan Prøveform. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret. kommunikationssituationen sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtrykstormer og den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning at tekster som led i bed øm m elses kriterier hensigtsmæssig hed ECTS-normering 5 ECTS Type Skriftligt emnekursus Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed Overordnet indhold. sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk Prøveform Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, opgaveskrivn ing. Der gives kendskab tit sprogbrugsnormer og tekst- og stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et hjemmeopgave. Portfotio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen. Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Titel. Skriftlig kommunikation (Dansk) Læringsudbytte/ at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative Kompetencer kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig revision at tekster. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. gru ppediskussioner og studenteroplæg. inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne. korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og..... Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering at s p roga rb ej de at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og

20 20 Type Valgfrit emnekursus Prøveform. kulturjournalistiske felt at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage til det kulturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed offentlighed og i medieoffentligheden at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforlob i den kulturelle og kulturjournatistiske kompetencer Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og ECTS-normering 5 ECTS Titel Kutturjournatistik (Dansk) Censur Intern Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Undervisningssprog Dansk eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bitag. Besvaretsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, bedømmelseskriterier Læringsudbytte/ ECTS-normering 5 ECTS Type Valgfrit emnekursus Undervisningssprog Dansk Titel Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (Dansk) Censur Intern Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Besvarelsens omfang er 8-10 sider a 2400 enheder, ekskl. evt. portfolio-bilag Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere Det primære genstandsfelt er kulturjournatistiske tekster fra offentligheden. Undervisnings- og arbejdsform. kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. Overordnet indhold forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Introduktion til dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af Kompetencer Læringsudbytte/ at vurdere kulturjournatistiske teksters funktioner, validitet og bedømme Ises kriterier gennem slags kraft Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve..

21 Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede gennemlæsning af centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og Leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpolitik. Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. århundrede gennem læsning af centrale fiktive tekster. redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk Kompetencer at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg af Overordnet indhold. fiktive tekster fra det 19. og 20. arhundrede,herunder eksempler pa nynorsk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er 5 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt: Medieana[yse og medieteori (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS medieanalytiske traditioner analyse af auditive, visuelle og audiovisuelle medier dansk pressehistorie medialisering og mediernes virke i moderniteten Læringsudbytte/ kommerciel mediekultur bedømmelseskriterier nye, digitale medier afdække mediernes samfundsmæssige betydning sætte aktuelle medieprodukter ind i en dansk mediehistorisk kontekst analysere og vurdere medieprodukter Kompetencer 21

22 at sammentænke medieprodukter med samfundsmæssige omstændigheder at sammentænke medieprodukter med historisk specifikke omstændigheder at analysere medieprodukter og sætte analysen ind i en bredere mediekontekst Modulets projektarbejde skat gennem arbejdet med en konkret medieanalytisk og medieteoretisk problematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhold. Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skat deklareres som medieanalytiskog... medieteoretisk, og den grundlæggende ndfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som medievidenskabetig. Problemstitlinger inden for sprogog titteraturvidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Projektstudium Eksamens afvikles som mundtlig eksamen under inddragetse af projektrapporten. Prøveform, Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempet, der fejer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for retevansen i forhold til projektets emneområde, anatyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, titteraturliste og evt, bilag... Studerende der har faet dispensation tit at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteratu rliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studietederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler tit eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til optæsning. 22

23 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt: Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS Den studerende opnår viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for sprog- og kommunikationsvidenskab og om deres anvendetsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk sprog og sprogbrug, således at der opnås en helhedsforståetse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx form af en analyse af sprogbrug i medierne eller af talt sprogbrug, eller af et sprogvidenskabeligt problemfelt. Kom pete n cer den studerende er i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling og ændring af tekstpraksis eller kommunikationsformer. den studerende er i stand til at gøre dette i samarbejde med faglige kolleger eller andre interessenter den studerende kan videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til kolleger, erhvervsfolk eller andre interessentgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret sprogbrugsproblematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhold. Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal kunne deklareres som sprogligt,. og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som sproglig. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet alene. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform, Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de.,..... første 2 maneder mindst et individuelt oplæg a 3-4 sider og far tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. 23

24 Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Prøveform Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegne[se, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, et. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt: Videregående litteratur (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS Den studerende skal opnå viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for faget og om deres anvendetsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse at tekster og formidlingen at dens resultater. den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemptarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk litteratur, således at der opnås en helhedsforståelse at emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form at analyse at fiktive eller nonfiktive tekster 24

25 Kompetencer den studerende skal være i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling af fx nye undervisnings- eller formidlingsaktiviteter den studerende skal være i stand til at gøre dette i samarbejde med fagligere kolleger eller andre interessenter den studerende skal kunne videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til elever, kolleger eller andre målgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret danskfaglig problemstilling give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk litteratur i bred forstand. Medievidenskabelige problemstillinger kan indgå. Overordnet indhold Der kan vælges projektemner der inddrager en sproglig problemstilling, men emnet skal deklareres som litterært, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som litterær. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviktingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for litteraturvidenskab, fx med henblik på at indsende en ph.d.-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående litteraturteori og litteraturanalyse. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 25

26 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppepreve 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Den studerende kan benytte sig at hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form at dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Virksomhedsstudier og Dansk. Formål 3. Semesteret har til formål at give de studerende et videnskabeligt og praktisk grundlag for pà et højt fagligt niveau at analysere virksomhedens udvikling og innovation i relation til dens ressourcer og omgivelser. De studerende skal blive i stand til selvstændigt at indsamle og behandle viden om virksomhedens udvikling og innovation. Semesteret skal bibringe de studerende den nyeste viden og teori om virksomhedens vilkår i et komplekst samfund. Semesteret har også som formål at udbygge og profilere den valgte studieretning på Dansk, samt give den studerende mulighed for at opnå dybere indsigt og mere avanceret viden og kompetencer inden for de enkelte studieretningers fagområder. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Virksomhedsstudier: Kursus: Virksomhedens ressourcer og værdiskabelse (10 ECTS) Temaseminar: Virksomheden og dens relationer til omgivelserne (5 ECTS) Dansk: Alt efter valg at studieretning på Dansk anbefales følgende forløb på faget Dansk: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i i videregående litteratur (10 ECTS) (Kurserne Videregående sprog og sprogbrug og Videregående litteratur skal begge tages i løbet at uddannelsen). Valgfrit emnekursus (5 ECTS). (Hvis emnekurset Skandinavistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på B) Sprog, information og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS). (Hvis emnekurset Skriftlig kommunikation ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) C) Dansk litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS). (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) på 3. semester som erstatning for de to kurser på dansk. Tt i e Undervisningssprog Temaseminar - Virksomhedens relationer til omverdenen (Virksomhedsstudier) Dansk 26

27 Type ECTS-normering Temaseminar Vælges frit blandt et udvalg at temaseminarer udbudt at studienævnet. 5 ECTS Virksomhedens vilkår i et komplekst samfund. Analyseperspektiver på virksomhedens legitimitet og ansvar i forhold til kunder, medarbejdere og samfund. Teoretiske og empiriske analyser at virksomheder set i lyset at en kompleks samfundsudvikling og globalisering. At analysere en virksomheds udvikling, ledelse og organisationsprocesser i lyset at de betingelser omgivelserne sætter. Læringsudbytte/ Pa baggrund at analyser at opstille konkrete strategier for bedømmelseskriterier. virksomhedens legitimitet og ansvar. At kommunikere med virksomhedens ansatte og ledelse om virksomhedens omverdens relationer og deres betydning tor virksomhedens udvikling og værdiskabelse. Kompetencer At arbejde problemorienteret og konkret med en virksomheds legitimitet og ansvar. At omsætte egne observationer til en relevant empirisk og praktisk analyse. Overordnet indhold Temaseminarerne kan arbejde med temaer som feks. Virksomhedens strategier for legitimering, Oplevelsesbaseret torretningsudvikling og Business Ethics and Corporate Social Responsibitity Der arbejdes med en kombination at forelæsninger, workshops med studenterpræsentationer at teori og observationer at cases. Analytisk arbejdes der både med at torstå, hvordan en virksomhed påvirkes at tendenser i omgivelserne, og hvordan virksomheden kan udvikle sensitivitet i forhold tit omgivelserne og ledelsesmæssigt kan forvalte sine omverdens relationer. De studerende skal vælge et anatytisk perspektiv, som de skal udarbejde et essay om. Undervisnings- og arbejdsform. Der gennemføres et antal temaseminar å 2-4 timer. Eksempler og situationsbeskrivelser anvendes til at atgrænse diskussionen. Disse er opbygget til formålet, eller toreliggende i materiale fra empiriske studier. De studerendes egne empiriske observationer indgår i seminaret, idet de individuelt opsøger virksomheder og beskriver, hvordan de arbejder med deres omgivelser. I starten at. seminariet læses, diskuteres og præsenteres teori og eksempler. Efterfølgende diskuteres situationer og problemstillinger i relation til papers, som den studerende udarbejder udkast til undervejs i seminariet. I slutningen at seminariet præsenterer de studerende deres udkast til papers og modtager kritik fra en opponent med efterfølgende diskussion i plenum. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig paper om en problemstilling om virksomhedsledelse. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Gennemført en fremlæggelse af en teoretisk tekst (evt, i grupper). Prøveform Præsenteret et udkast til paper på baggrund af egne beskrivelser og analyser. Opponeret på en eller flere medstuderendes udkast til paper. Deltaget i 80% at seminargangene. Det skriftlige paper skal være 6-8 normalsider om en problemstilling om virksomheders ledelse. En 27

28 normalsider er 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indhoidsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag. Paper skat afleveres senest 7 dage efter sidste kursusgang. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en udvidet tekst på normalsider, der udover at redegøre for en problemstilling om virksomheders ledelse inddrager mindst to teoretiske tekster. Omprøven skal afleveres 7 dage efter udlevering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Virksomhedens ressourcer og værdiskabelse (Virksom hedsstud ler) Obligatorisk kursus 10 ECTS Nyere teorier om virksomhedens udvikling, innovation og værdiskabelse i lyset af dens ressourcer og omgivelser. Teoretiske og empiriske analyser af virksomhedens forandringsprocesser, herunder tillid i og mellem virksomheder. Nyere viden om entreprenørskab og intraprenørskab. Nyere analyser af medarbejdernes rolle i virksomhedens udviklings processer. Nyere analyseperspektiver på virksomhedens værdigrundlag. Nyere perspektiver på ledelse i lyset af virksomhedens udvikling og forandring. At analysere virksomhedens udvikling, ledelse og værdiskabetse i Læringsudbytte/ lyset af dens ressourcer og omgivelser. bedømmelseskriterier. At omsætte analyser at virksomhedens ressourcer og værdiskabetse i konkrete modeller for udvikling, entreprenørskab og innovation. Kritisk at analysere forskellige forandringsprocesser, herunder medarbejdernes rolle i innovationsprocesser. At kommunikere med virksomhedens ansatte og ledelse om virksomhedens behov for forandring og virksomhedens værdigrundlag og værdiskabelse. Kompetence At identificere relevant viden om virksomhedens udviktingsprocesser. At udpege handtemuligheder for ledelse og organisering af de konkrete situationer, som teorierne fokuserer på. At reflektere over virksomhedens økonomiske, strategiske og organisatoriske situation. Kurset bygges op af to dele. Den ene del at kurset er overbliksskabende og giver den studerende overblik over nyere perspektiver på, hvordan virksomheder og organisationer kan arbejde med deres ressourcer, værdiskabelse og innovation. Overordnet indhold Den anden det af kurset er et seminar, hvor de studerende arbejder i seminarform med præsentation at teori og observation af cases, og de skal udarbejde et essay om en udvalgt problemstilling. De studerende skal vælge et analytisk perspektiv, som de skal udarbejde et essay om. Undervisnings- og arbejdsform. Et antalt forelæsninger å 2-4 timer og i tilknytning her til et antal øvelser., (workshops). Dertil kommer der et antal seminargange a 2-4 timer. 28

29 For at kunne gå til den mundtlige eksamen skal den studerende i Løbet af seminardelen af kurset have: Gennemført en fremlæggelse af en teoretisk tekst (evt, i grupper). Præsenteret et udkast til essay på baggrund af egne beskrivelser og analyser. Opponeret på en eller flere medstuderendes udkast til essay. Deltaget i 80% af seminargangene. Forudsætninger for at kunne ga til eksamen, Safremt den studerende ikke har levet op til en eller flere af ovenstaende ndstillingsbetingelse skal den studerende aflevere en 3 siders tekst om to teorier præsenteret på seminardelen som tillæg til det skriftlige essay på 6-8 normalsider om en problemstilling om virksomhedens ressourcer og værdiskabelse. En normalside er 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteratu rliste og eventuelle bilag. Essay skal afleveres senest 7 dage efter sidste kursusgang. Prøveforrn Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Mundtlig eksamen. Essay fra seminardelen indgår sammen med pensum fra seminar- og kursusdelen som grundlag for eksamen. Der gives en samlet karakter for essay og mundtlig eksamen Alle 7-trins-skaLaen Intern Titel. Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Kursus 10 ECTS Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning af problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser. analysere dansk sprog og sprogbrug. bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning tekster og for forstaelsen af sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution Kompetencer at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder 29

30 Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især ledstilung, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning af problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universalpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (hoftighedsteori). Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug. om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, at både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan. inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden. Skriftlig stedprøve at 6 timers varighed 7-trins-skalaen Intern Titel. Videregående Litteratur Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Kursus 10 ECTS (Dansk) Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene at dansk litteraturhistorie fra middela[der og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer i bogens og litteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, Læringsudbytte/ uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medieformer. bedømmelseskriterier Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages litteraturhistoriografi. analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder 30

31 se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet Kompetencer udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse tit hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Medieæstetik og mediegenrer (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at Læringsudbytte/ kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster bedømmelseskriterier at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter Kompetencer at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Teoretisk viden om medieæstetiske problemstiltinger og genrebegrebet i national og international kontekst. Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter Overordnet indhold -... kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens. 31

32 Undervisnings- og arbejdsform seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan Prøveform... især Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen ALLe faglige hjælpemidler kan anvendes. Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL prøve. eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag. Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. gruppediskussioner og studenteroplæg. inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, 32 ræsonnement eller indgår i politiske påvirknings- og beslutningsprocesser. På videregående teoretisk lingvistik. erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for kurset introduceres tit teori om offentlighed, mediernes betydning for henblik på at indsende en ph.d.-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for sprogvidenskab, fx med Kurset er teoretisk flersidigt, refleksivt og kritisk orienteret. Overordnet indhold offentligheden, argumentation, rammesætning (framing) og retoriske strategier. forbedring af argumentativ sprogbrug. Arbejdet omfatter analyse, vurdering, planlægning, produktion, feedback på og Der arbejdes med argumentativ interaktion i forskellige genrer og medier. Kursets genstand er sprogbrug der sigter på at bidrage til det offentlige bedømmelseskriterier. gennem relevante sproglige og pragmatiske analyser - hensigtsmæssighed, normative rigtighed og relevans institutioners og organisationers kommunikationsbehov situationer, genrer og medier. strategisk kommunikation. offentligheden forhold til en organisations eller institutions behov for kommunikation i Læringsudbytte/. Kompetence hensigtsmæssigt, normativt rigtigt og relevant i forskelligartede kommunikationsforløb og tekstmaterialer og uddrage de vigtigste træk i tekster i forhold til specielt til teorier om genrer og argumentativ praksis i offentligheden Kurset giver den studerende viden om sprogbrug i offentligheden og afdække komplekse kommunikative formål, funktioner og intentioner vurdere en kommunikativ handlings og et tekstmateriales planlægge kommunikationsforløb og argumentere for hvad der er.... at analysere, producere og vurdere formidlende og argumenterende selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne analysere komplekse at kunne give feedback og rådgive andre om sprogbrug, tekstvalg og ECTS-normering 10 ECTS Type Kursus Undervisningssprog Dansk Seneste ændring 1. september 2016 TiteL Sprog og offentlighed (Dansk),.,.. - Censur Intern pågældende kursusgang, og de evt. tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den

33 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, analyserer et eksempel på argumentativ sprogbrug og giver en teoretisk reftekteret kritik af sprogbrugen. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Den studerende inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, eks. f. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Undervisnings- og arbejdsform seminarform den fæste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan Prøveform Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Prøveform Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. gruppediskussioner og studenteroplæg. Læringsudbytte/ viden om medievidenskabens historie Overordnet indhold Analytisk-metodisk viden om hvordan medieprodukter kan anskues i et inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, Undervisnings- og arbejdsform seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i bedømmelseskriterier national som international kontekst. Kompetencer og digitale medier, væsentlige mediehistoriske tendenser i moderne tid sammenhænge mellem traditionelle massemedier (aviser, radio og ty) viden om sammenhænge mellem teknologi og medier at identificere centrale mediers karakteristika at sammentænke medier i et historisk perspektiv at analysere og vurdere medier i et historisk perspektiv at analysere forbindelser mellem analoge og digitale medier Teoretisk viden om centrale mediehistoriske problemstillinger i såvel en Kendskab til de fange linjer i mediehistorien og til mediehistoriografi. bredere mediehistorisk og teknologisk perspektiv. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den ECTS-normering 10 ECTS Type Kursus Undervisningssprog Dansk Seneste ændring 1. september 2016 Titel Mediehistorie (Dansk) Censur Intern Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. pågældende kursusgang. og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den 33

34 Censur Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Didaktik, skriftlig fremstilling (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS i gymnasiet og titteraturpædagogik Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende lærer at omsætte denne viden i praktisk-analytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Kompetencer Den studerende er i stand til at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller titteraturpædagogik. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroptæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk Undervisningssprog Dansk Type Valgfrit emnekursus ECTS-normering 5 ECTS (Dansk) 34

35 Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede gennemlæsning af centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpolitik.. Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. arhundrede gennem læsning af centrale fiktive tekster. redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originatudgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk Kompetencer at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg at Overordnet indhold. fiktive tekster fra det 19. og 20. arhundrede,herunder eksempler pa nynorsk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Preveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er 5 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Skriftlig kommunikation (Dansk) Dansk Skriftligt emnekursus 5 ECTS sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer.... at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative hensigtsmæssighed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende Kom petencer 35

36 .. at rådgive andre sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som led udviklingen af en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og sprogarbejde Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering af sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning. Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et Overordnet indhold. korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision af tekster. Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Prøveform. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne. Portfolio-bilag kan eventuelt indga i bedømmelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bitag. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Kutturjournalistik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og kulturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer Læringsudbytte/ at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og bedømmelseskriterier gennems[agskraft Kompetencer at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforløb i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage til det kutturjournalistiske felt 36

37 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Introduktion til dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne.. Det primære genstandsfelt er kutturjournalistiske tekster fra offentligheden. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen. Prøveform. Besvarelsens omfang er 8-10 sider a 2400 enheder, ekskl evt. portfolio-bitag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern semester - special.et Specialet er normeret til 30 ECTS-point. Speciatet skrives med udgangspunkt i Virksomhedsstudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Virksomhedsstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelsesetementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgetses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Bedømmelse Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsestormen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsestorm. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller af en enkelt person. 37

38 og fastsættes medmindre Specialer skrevet at en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller ftere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skat være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkette afsnit. Hvis speciatet ikke er individualiseret, skat der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at speciatet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af speciateafhandlingen skat der ud over det faglige indhotd lægges vægt på den studerendes staveog formuteringsevne. Stave- og formuteringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en retevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig det at prøvens formål. Resumeet skat indgå i specialebedemmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside. k/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilme[dings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at tigestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgetseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgende faglige udvælge[seskriterier: Ikke relevant 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregter. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikutering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 38

39 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Ktageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering Uf lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregter Godkendt i Studienævn for Erhvervsøkonomi og Virksomhedsstudier d. 29. juni 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav Har du gennemført en bacheloruddannetse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Virksomhedsstudier og Dansk(cand.soc. i Virksomhedsstudier og Dansk). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Virksomhedsstudier og Dansk, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at 39

40 dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.1 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddanne[ser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bachetoruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabe[ige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabe[ige bache[oruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddanne[ser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aa[borg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektsko[en Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 40

41 Danmarks designskole 9.3 Adgangsgivende professionsbachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frâàskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Har du ikke en bacheloruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannel.ser gennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal din bacheloruddannetse kvatificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannetse med kvalifikationer, der Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at 9.4 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding

42 især Bilag 1. Supplerende kompetencebeskrivelser for de fire studieretninger på faget Dansk A. Særlig kompetenceprofil for dansk sprog og litteratur: : Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur har omfattende viden og indsigt i: dansk litteratur og teksthistorie det danske sprogs opbygning og dets anvendelse i forskellige sociale sammenhæng medieprodukters opbygning og deres funktion i det danske samfund, tekstanalytisk teori og praksis tekst- og sprogpædagogik, mundtligt og skriftligt. : Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur kan på denne baggrund: gennemføre detaljerede selvstændige analyser at dansk sprogbrug og danske tekster, herunder medieprodukter, så teksternes indre opbygning og funktionsmuligheder klartægges sætte tekster, medieprodukter og sprogbrug ind i en historisk og social sammenhæng vise sammenhængen mellem sproglig indsigt og tekstlig forståelse bestemme problemer i egen og andres sprogbrug og foreslå forbedringer Kompetencer: Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur har således kompetencer til: at strukturere et tekstmateriale, mediemateriale eller sprogbrugsmateriale i en tematisk, historisk eller social sammenhæng at tilrettelægge tekstanatytiske undervisningsforløb på grundlag at sådanne materialer at sætte sådanne undervisningsforløb i relation til elevernes egen udvikling og tivserfaring B. Særlig kompetenceprofil for sprog og offentlighed : Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed har omfattende viden og indsigt i: teorier om sprog og tekst og kommunikation, især nyere teorier og metoder inden for lingvistik, pragmatik, argumentation og genrer sproglig kommunikation (tekstligt og mundtligt) i offentligheden og dens medier organisationers og institutioners relationer til og kommunikation i offentligheden teorier om den argumentative og genremæssige praksis i offentligheden forskellige kommunikative interaktioners forløb og funktion: argumentation, fortælling, forklaring og beskrivelse Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed kan på denne baggrund: afdække komplekse kommunikative formål, funktioner og intentioner gennem relevante sproglige og pragmatiske analyser vurdere en kommunikativ handlings og et tekstmateriales hensigtsmæssighed, normative rigtighed og relevans - i forhold til institutioners og organisationers kommunikationsbehov planlægge kommunikationstorløb og kommunikere og argumentere for hvad der er hensigtsmæs-sigt, normativt rigtigt og relevant i forskelligartede situationer, genrer og medier reflektere over og forbedre egne kommunikative handlinger deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat Kompetence Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed har således kompetencer til: at analysere, producere og vurdere tekster selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne analysere komplekse kommunikationsforløb og tekstmaterialer og uddrage de vigtigste træk i forhold til en organisations eller institutions behov for kommunikation i offentligheden at kunne give feedback og rådgive andre om sprogbrug, tekstvalg og strategisk kommunikation. at stå for den sproglig-kommunikative side at organisationers public relations-arbejde, både prak-tisk detaljeret og som rådgivning. C. Særlig kompetenceprofil for dansk litteratur og medier 42

43 : Kandidater med studieretningen dansk Litteratur og medier har omfattende viden og indsigt i: dansk litteratur og teksthistorie medieprodukters opbygning og deres funktion i det danske samfund, tekstanalytisk teori og praksis kulturformidting mediernes æstetiske udtryksformer og genrer i forhold tit både afsender og modtagerforhold : Kandidater med studieretningen dansk litteratur og medier kan på denne baggrund: gennemføre detaljerede selvstændige analyser al danske tekster, især fiktive, så teksternes indre opbygning og forståelsesmutigheder klarlægges sætte teksterne ind i en historisk, kulturel og social sammenhæng strukturere et tekstmateriale og se det i en tematisk, historisk eller social sammenhæng anvende teoretisk viden om medier og kommunikation i det konkrete anatytiske arbejde med prak-tisk formidling på tværs af medier analysere litteraturhistoriske og tekstanalytiske problemstitlinger i et større, medieæstetisk per-spektiv hvor litteraturen sættes i relation til andre kunstarter og formidtingsformer formidle medieæstetiske, kulturanalytiske og litteraturvidenskabelige synspunkter og resultater gennem kulturjournalistiske kanaler Kompetencer: Kandidater med studieretningen dansk Litteratur og medier har således kompetencer til: at strukturere et tekstmateriale, primært fiktivt, i en tematisk, historisk eller social sammenhæng og at se dette i en bredere kulturel og æstetisk sammenhæng at formidle en sådan sammenhæng mellem litteratur, kultur og medier til en bredere sammenhæng at rådgive organisationers og redaktioners ledelser om udformning al en kommunikativ praksis med henblik for formidling af viden om kultur, litteratur og medier at kunne omsætte teoretisk og analytisk genreforståelse og æstetisk forståelse til konkrete løsnin-ger i arbejdet med virksomheders arbejde med medier og kommunikation D. Særlig kompetenceprofil for studieretningen medievidenskab: : Kandidater med studieretningen medievidenskab har omfattende viden og indsigt i: danske medier og deres historie mediernes organisering og funktion i det danske samfund medieanalytisk teori og praksis kutturformidling med iernes æstetiske udtryksformer og genrer Reflekteret indsigt og kritisk forståelse for mediernes rolle i det moderne samfund i et historisk per-spektiv Overblik over de digitale teknologier, deres karakteristika, forudsætninger og medieringsformer samt kendskab til væsentlige videnskabelige teorier om remediering og digitalisering : Kandidater med studieretningen medievidenskab kan på denne baggrund: Gennemføre detaljerede selvstændige analyser af medieprodukter, så produkternes indre opbyg-ning og forståelsesmuligheder klartægges. Sætte medieprodukterne ind i en historisk, kulturanatytisk og social sammenhæng. Analysere et tekstmateriale og se det i en tematisk, historisk og social sammenhæng Anvende teorietisk viden om medier og kommunikation i det konkrete analytiske arbejde med for-midling på tværs af medier Analytisk bestemme genrer og genrehybrider i mediekutturen Analytisk arbejde med en medieæstetisk specifik tilgang Sammentænke komplekse forbindelser mellem mediegenrer, medieæstetiske problemstillinger med mediehistoriske omstændigheder Kompetencer: Kandidater med studieretningen medievidenskab har således kompetencer til: at kunne analysere medieprodukter Ira såvel gamle som nye medier i en tematisk og æstetisk I sammenhæng og at se disse i en bredere kulturel kontekst at sætte aktuelle mediefænomener ind i en mediehistorisk sammenhæng. at formidle komplekse sammenhænge mellem kultur og medier til en større offentlighed 43