STUDIEORDNIN. Dansk. Filosofi & Videnskabste6ri CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAN DMAG skabste6ri Filosofi & og Dansk STUDIEORDNIN

2 Denne studieordning udstedes i henho[d til bekendtgørelse nr 1520 af 16 december 2013 om bachetor- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddanne[sesbekendtgoretsen) med senere ændringer og FætLesregter af 27 september 2012 med senere ændringer 1 Om uddannelsen 11 FormåL 12 Kompetenceprofil 13 HovedområdetiLknytning 14 Normering 15 TiteL 16 Studienævn 17 Censorkorpstilknytning 2 Adgangskrav og ment 21 Adgangskrav 22 Ment 23 Forhåndsmerit 3 UddanneLsens elementer 31 Kurser 32 Projekter 33 Projektorienteret praktikfortøb 34 SpeciaLe 4 Uddannelsens opbygning 41 Skematisk oversigt 42 AnbefaLet studieforløb 5 Uddannelsen 51 1 semester 52 2 semester 53 3 semester 544 semester - specialet 6 Generelle bestemmelser 61 TiLmeLding/frameLding og omprøve 62 SærLige prøvevi [kår 63 FagLige udvælgelseskniterier 64 BeståeLseskrav 65 Frist for afs[utn ing af uddannelse 7 Dispensation og k[ageadgang 71 Dispensation 72 KLageadgang 8 Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemme[ser 81 Ikrafttræden 82 Overgangsregler 9 Adgangskrav 91 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 92 Adgangsgivende bachetoruddannetser fra andre universiteter 93 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 94 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanne[ser 95 Ansøgere uden bachetoruddannelser BiLag 1 SuppLerende kompetencebesknivelser for de fire studieretninger på faget Dansk 2

3 1 Om uddannelsen Kandidatuddannetsen candmag i Dansk og Filosofi Et skabsteori er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Dansk udgør fag i og Filosofi Et skabsteori udgør fag 2 11 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen candmag i Dansk og Filosofi Et skabsteori er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for for tekstvidenskab, tekstanatyse, kommunikations- og medieanalyse, samt viden om filosofiske og videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder og færdigheder i at anvende disse med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for de gymnasiale uddannelser, voksenundervisning, formidlings- og konsulentvirksomhed De mere præcise jobområder og funktioner beskrives under de enkelte studieretninger Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse Uddannelsen udbydes på dansk Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet 12 Kompetenceprofi[ Kombinationskandidatuddannetsen candmag i Dansk og Filosofi Et skabsteori giver den studerende følgende kompetencer: : viden om fagets tekst- og sprogvidenskabetige teorier og metoder og redskaber på baggrund af et omfattende kendskab til tekstvidenskabetig teori og metode og deres anvendelse på et danskfagligt tekstmateriale viden om sprogrigtighedsproblemer og deres sammenhæng med variationen i danske sprogs regler og normer viden om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstiltinger indenfor fitosofisk og videnskabsteoretisk forskning identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige områder : foretage udførlige og begrundede analyser af danske tekster med hensyn til deres opbygning og virkemidler vurdere og vælge inden for fagets tekstvidenskabelige metoder og redskaber i forhold til en faglig eller tværfaglig problematik vurdere relationer mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier og analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge, på baggrund af teoretisk refleksion strukturere og analysere store tekstmængder, på baggrund af en omfattende viden om danskfagligt stof (efter studieretning) analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner anvende filosofiske teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på et højt fagligt niveau Kompetence r: at løse kommunikative og forståelsesmæssige problemer der knytter sig til tekster og deres anvendelse at formidle viden om teksters indhold, deres forståelses- og anvendelsesmuligheder og deres funktion i offentlighedens kulturelle og politiske sammenhænge at vejlede andre i beherskelsen af det danske sprog i skrift og tale, at kunne reflektere over normer for sproglig korrekthed og formidle viden med stor sikkerhed og nuanceririg, mundtligt og skriftligt 3

4 selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofifagligt såvel som tværvidenskabeugt samarbejde selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner De mere specifikke kompetenceprofiler i dansk fremgår af de enkelte studieretninger, se 5 ABCD 13 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde Uddannelsesetementerne for Filosofi Et skabsteori hører under det humanistiske hovedområde 14 Normering Kombinationskandidatuddannelsen candmag i til 120 ECTS-point Dansk og Filosofi & skabsteori er en 2-årig uddannelse normeret 15 Titel candmag i Dansk og Filosofi Et skabsteori Master of Arts (MA) in Danish and Philosophy 16 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet 17 CensorkorpstiLknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for dansk Uddannetseselementer for Filosofi Et skabsteori hører under censorkorpset for filosofi 2 Adgangs krav og ment 21 Adgangskrav Se bilag 22 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelsesetementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetsesetementer i henhold til uddannelsesbekeridtgorelsen Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf Ka nd idatadga ngsbekendtgørelsen 23 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan 4

5 indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forh ån dsmeritten 3 Uddannelsens elementer 31 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstitlinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og speciatet Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm 32 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene 33 Projektorienteret praktikfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse tit at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb Det projektorienterede praktikforløb, som bla omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb 34 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces 5

6 4 Uddannetsens opbygning 41 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI FAG1 FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS w - FAG 2 30 ECTS : FAGI 30 ECTS 42 Anbefalet studieforlob For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studieretninger på Dansk: A) Dansk sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau C) Dansk litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfagtige kerneområde litteratur på videregående niveau D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau 1 semester (Dansk) Alt efter valg af studieretning på Dansk anbefales følgende forløb på 1 semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) Projekt i et af fagets kerneområder, Videregående sprog og sprogbrug eller Videregående litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i SkriftLig kommunikation (5 ECTS) Projekt i Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Emnekursus i KuLturjournalistik (5 ECTS) Projekt i Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Emnekursus i KutturjournaListik (5 ECTS) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) 2 semester (Filosofi Et skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester 6

7 Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) 3 semester (Dansk og Filosofi & skabsteori): Alt efter valg af studieretning på Dansk anbefales følgende forløb på faget Dansk: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i i videregående litteratur (10 ECTS) Vatgfrit emnekursus (5 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Vatgfrit emnekursus (5 ECTS) Filosofi Et skabsteori har følgende uddannelseselementer på 3 semester: Et breddekursus i Filosofi (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester Et dybdekursus i Filosofi (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester Alternativt kan den studerende efter ansøgning i studienævnet tage et projektorienteret praktikfor[øb i filosofi (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) i stedet for et dybdekursus (5 ECTS) og et breddekursus (10 ECTS) 4 semester (Dansk): Speciale (30 ECTS) 5 Uddannelsen 51 1 semester Formål 1 semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i sprog-, tekst- og medievidenskab på bachetorniveau samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med danskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst Alt afhængig af den den valgte studieretning, har semesteret følgende formål: Studieretninger på Dansk: A) Dansk sprog og litteratur: At indføre den studerende i de danskfagtige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau B) Sprog og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfagtige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau C) Dansk litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde Litteratur på videregående niveau D) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau Det er ikke muligt at skifte studieretning på 3 og 4 semester Uddannelsese[ementer i 1 semester Semesteret omfatter: De fire studieretninger på faget Dansk har følgende uddannelseselementer i 1 semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående litteratur (10 ECTS) (Det kursus, der ikke gennemføres under 1 semester, skal tages i 3 semester) 7

8 - Skandinavistik - Didaktik, - Skriftlig - Kulturjournalistik - Videregående - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, Valgfrit emnekursus: med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) (Emnekurset Skandinavistik på svensk og norsk skal tages enten i dette semester eller i 3 semester) Projekt i et af fagets kerneområder: - Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) eller litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: kommunikation (5 ECTS) eller - Kulturjournalistik (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremsiding i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Skriftlig kommunikation skal tages enten i dette semester eller i 3 semester) Projekt i kerneområde: Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller - Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3 semester) Projekt i kerneområde: Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3 semester) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) Titel Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Videregående titteratur (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene af dansk litteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelaldertitteratur Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der Lægges også vægt på ændringer i bogens og litteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medieformer 8

9 Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie Desuden inddrages litteraturhistoriografi analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster i forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o 1900 Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne Besvaretsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Intern Titel Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion, skrevet og talt De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning at problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst Læringsudbytte! Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til bedømmelseskriterier, praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser analysere dansk sprog og sprogbrug bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og for forståelsen at sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst 9

10 bestemme teksters funktion som handling i en socia[ sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især ledstilling, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning) Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog Overordnet indhold Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning af problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af te st Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universaipragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (hof lighedsteori) Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, af både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser) Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden Skriftlig stedprøve af 6 timers varighed Intern Titel Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Medieæstetik og mediegenrer (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former Læringsudbytte/ sammenhænge mellem fin- og popu[ærkultur bedømmelseskriterier tværmediale tendenser og remedieringsformer at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster 10

11 at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentbge medieprodukter Kompetence at kunne analysere udviklingen i mediegenrer en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet i national og international kontekst Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter Overordnet indhold, kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve HjæLpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes Intern TiteL Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19 og 20 århundrede gennemlæsning af centrale fiktive tekster Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpohtik Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20 arhundrede gennem læsning af centrale fiktive tekster redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk 11

12 at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursets genstand er svensk og norsk sprog og Litteratur Der læses et udvalg at fiktive tekster fra det 19 og 20 arhundrede,herunder eksempler pa nynorsk Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Prøveforrn Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave Besvarelsens omfang er 5 sider i 2400 anslag (inkl meuemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Skriftlig kommunikation (Dansk) Dansk Skriftligt emnekursus 5 ECTS sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen Læringsudbytte/ at udføre en systematisk undersøgelse at en teksts kommunikative bedømme lses kriterier hensigtsmæssig hed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som led i udviklingen at en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og sprogarbejde Overordnet indhold Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering af sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision at tekster Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne Undervejs kan 12

13 inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne Portfolio-bilag kan eventuelt indga i bedømmelsen Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt portfolio-bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve Alle faglige hjælpemidler er tilladt Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Kulturjournalistik (Dansk) Undervisningssprog Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og ku[turjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer Læringsudbytte/ at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og bed ø mm elses kriterier gennem slags kraft at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforløb i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage tit det kulturjournalistiske felt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prevetorm Introduktion tit dominerende kutturteorier og analytiske traditioner og analyser af aktuel dansk kulturjournatistisk praksis Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen, Besvarelsens omfang er 8-10 sider a 2400 enheder, ekskl evt portfolio-bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt Bestået/Ikke bestået Intern 13

14 Titel Undervisningssprog Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og [itteraturpædagogik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende lærer at omsætte denne viden i praktisk-analytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi Den studerende er i stand til at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bunden skriftlig hjemmeopgave Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt portfolio-bilag Alle faglige hjælpemidler er tilladt Bestået/Ikke bestået Intern Titel Projekt: Videregående litteratur (Dansk) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk Projekt 15 ECTS Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier 14

15 Den studerende skal opnå viden om vigtige teorier og begrebsdanne[ser inden for faget og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk litteratur, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form af analyse af fiktive eller nonfiktive tekster den studerende skal være i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling af fx nye undervisnings- eller formidlingsaktiviteter den studerende skal være i stand til at gøre dette i samarbejde med fagligere kolleger eller andre interessenter den studerende skal kunne videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til elever, kolleger eller andre målgrupper Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret danskfaglig problemstilling give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk litteratur i bred forstand Medievidenskabelige problemstillinger kan indgå Der kan vælges projektemner der inddrager en sproglig problemstilling, men emnet skal deklareres som litterært, og den grundlæggende indfaldsvinkel i Overordnet indhold projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som litterær Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan inddrages, men kan ikke være hovedemnet Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for litteraturvidenskab, fx med henblik på at indsende en phd-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående litteraturteori og litteraturanalyse Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe) Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen Prøvens maksimale længde inkl votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemdler tl eksamen Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el lign Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning Ttrins-skalaen Ekstern Tite[ Projekt: Videregående sprog og sprogbrug Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk Projekt 15 ECTS (Dansk) Den studerende opnår viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for sprog- og kommunikationsvidenskab og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk sprog og sprogbrug, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form at en analyse af sprogbrug i medierne eller sprogbrug, eller at et sprogvidenskabeligt problemfelt den studerende er i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling og ændring af tekstpraksis eller kommunikationsformer aftalt 16

17 den studerende er i stand til at gøre dette i samarbejde med faglige kolleger eller andre interessenter den studerende kan videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold tit konkrete problemstiltinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til kolleger, erhvervsfolk eller andre interessentgrupper Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret sprogbrugsprobtematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug Overordnet indhold Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal kunne deklareres som sprogligt, og den grundlæggende indfaldsvinket i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som sproglig Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet alene Undervisnings- og arbejdsform Proveform Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg Alle deltagere indleverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse --i Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel Den studerende gør rede for relevansen i forhold tit projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres tit genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe) Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studietederen Prøvens maksimale længde inkl votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler tit eksamen Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el lign 17

18 Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning Ekstern Titet Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Projekt: Medieana[yse og medieteori (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS medieanalytiske traditioner analyse af auditive, visuelle og audiovisuetle medier dansk pressehistorie medialisering og mediernes virke i moderniteten kommerciel mediekultur nye, digitale medier Læringsudbytte/ afdække mediernes samfundsmæssige betydning bedømmetseskriterier sætte aktuelle medieprodukter ind i en dansk mediehistorisk kontekst analysere og vurdere medieprodukter at sammentænke medieprodukter med samfundsmæssige omstændigheder at sammentænke medieprodukter med historisk specifikke omstændigheder at analysere medieprodukter og sætte analysen ind i en bredere mediekontekst Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret medieanalytisk og medieteoretisk problematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug Overordnet indhold Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal dektareres som medieanalytiskog medieteoretisk, og den grundlæggende ndfaldsvinke[ i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som medievidenskabetig Problemstiltinger inden for sprogog litteraturvidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC Undervisnings- og arbejdsform Projektstudium Eksamens afvikles som mundtlig eksamen under inddragelse af projektrapporten Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres tit genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe) Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag 18

19 (inkl mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen Prøvens maksimale længde inkl votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el lign Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning Ekstern 52 2 semester Formål 2 semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst Uddannetseselementer i 2 semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31 august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne Tite[ Breddekursus i fi[osofihistorie (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk 19

20 Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ inden for et filosofihistorisk forskningsfelt bedømmelseskriterier Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs at opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan fitosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviktinger op igennem historien Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviktinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie at en fitosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser at, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) 20

21 Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk fors kn ingsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfett til historiske eller aktuelle problemstiltinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt Kurset skat give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstitlinger indenfor dette Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik) Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til føllet, samt de centrale begreber og argumenter Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reftekteret ligevægt) Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler 21

22 Intern Tite Breddekursus i teoretisk filosofi (Fitosof i Et skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskn ingsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faghge spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk to rskn i ngsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt bedømmelseskriterier Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kompetericer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige Liv Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed Centrale spørgsmål Overordnet kan indhold,,, sa fx anga vores forstaelse at bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og b evi dsth edsfi losofien * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og 22

23 begrundes Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Fi Iosof i Et skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk fo rskn i ngsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfe[t Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige titgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller stremning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på 23

24 videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen ngen elektroniske hjælpemidler Intern TiteL Breddekursus i videnskabsteori (Fi[osof i & skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Vatgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfe[t Læringsudbytte! Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgnge til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede Undervisnings- og arbejdsform øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc 24

25 Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern TiteL Dybdekursus i fitosofihistorie (FiLosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade bedømmelseskriterier forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt fitosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt fitosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk Fitosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan fitosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien Særligt for undervisningen i fitosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviktinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien Et dybdekursus i fitosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser, et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste, resu mé/a bstract, samt evt, bilag) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 25

26 Hjælpemidler til eksamen Alle Ingen Tite[ Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade bedømmelseskriterier Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik) Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori) Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) 26

27 Hjælpemidler til eksamen Alle Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendetsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/a bstract, samt evt, bilag) Individuel prøve Alle Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi ft skabsteori) 27

28 Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling, Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/ for et konkret videnskabshistorisk emneomrade bedømmelseskriterier Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tatlets naturvidenskab Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/a bstract, samt evt, bilag) Individuel prøve Alle Ingen TiteL Dybdekursus i videnskabsteori (FiLosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling Læringsudbytte/ bedommetseskriterier Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneområde Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde 28

29 Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i retation tit konkrete probtemstittinger skabsteori omhandter systematiske undersøgetser at grundtæggende forhotd vedrørende videnskaben Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur at teorier og generett om den videnskabetige erkendetses udvikling Forholdet imellem videnskab og teknotogi, og mere generett videnskabelige interesser, står også centratt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige Endelig er det også et væsentligt etement i videnskabsteorien at spørge tit de videnskabetige metoder og spørge til, om der er særtige forhold, som gør sig gætdende i forhold til at give den videnskabetige erkendetse en særtig robust karakter, som den synes at have Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne etter probtem inden for videnskabsteorien Dette kan Overordnet indhold eksempetvis bestå i at afdække centrate elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde Men det kan også være et speciatiseret studie af grundlagsproblemer inden for særtige videnskaber, såsom eksempetvis fysik, matematik etter psykotogi Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske Landvindinger, de probtemer de søger at løse, og den indflydetse sådanne teknologier har på de samfund, de udviktes indenfor Sådanne måder at spørge mere grundtæggende tit videnskabens og teknotogiens betydning for det moderne samfund hører til den det af videnskabsteorien, som katdes science and technotogy studies Et dybdekursus søger såtedes at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, såtedes at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere speciatiseret område Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i foretæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks semmardiskussioner, tæsekredse etc Gruppeprøve etter individuet prøve Individuel prøve Hjætpemidter til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (etter samlet enheder, eksktusiv forside, ind holdsfortegnelse, titteraturliste, resumé/abstract, samt evt bitag) Atte Ingen Titel Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Projekt (Filosofi Et skabsteori) Dansk Projekt 15 ECTS Detaljeret indsigt i fitosofiske eller videnskabsteoretiske probtemstittinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske probtemstittinger, teorier, begreber og argumenter 29

30 Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller videnskabsteori Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende Emnet skal godkendes af studielederen Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet Prøvens længde inkl votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Ingen elektroniske hjælpemidler Ekstern 53 3 semester Det 3 semester består af uddannelsesaktiviter på både Dansk og Filosofi & skabsteori Formål Kurserne i 3 semester har til formål at profilere studieretningen og sikre at den studerende har teoretisk og vidensmæssig basis både i sprog og litteratur For faget Filosofis vedkommende har 3 semester til formål at 30

31 - Skandinavistik - Didaktik, - Skriftlig - Kulturjournalistik - Skriftlig - Ku - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, videreudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og at uddybe og kvalificere den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst Uddannelsese[ementer i 3 semester Semesteret omfatter: De fire studieretninger på faget Dansk har følgende uddannelseselementer i 3 semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående litteratur (10 ECTS) (Den studerende skal tage det kursus, som ikke er valgt på 1 semester) Valgfrit emnekursus: med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (S ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) (Hvis emnekurset Skandinavistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3 semester) B) Sprog og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: kommunikation (5 ECTS) eller Itu rjournalistik (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremsilling i gymnasiet og Utteraturpædagogik (5 ECTS) (Hvis emnekurset Skriftlig kommunikation ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3 semester) C) Dansk litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Hvis emnekurset KulturjournaUstik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3 semester) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3 semester) På Filosofi h skabsteori er der følgende uddannelseselementer på 3 semester: Et breddekursus i Filosofi (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester Et dybdekursus i Filosofi (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside) A[ternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb i filosofi (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) i stedet for et breddekursus (10 ECTS) og et dybdekursus (5 ECTS) 31

32 TiteL Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Videregående Litteratur (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene af dansk Litteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden Også anden Litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk Litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur Det primære er arbejdet med Litterære tekster, men der Lægges også vægt på ændringer i bogens og Litteraturens status i det sociale Liv, blandt publikum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medieformer Litteraturhistorien belyses også gennem emner fra de sammenhænge Litteraturen indgår i: idé- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie Desuden inddrages Litteraturhistoriografi Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster forhold til andre medieformer redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet Komp ete n cer udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunstformer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske Litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o 1900 Som forberedelse til hver kursusgang Læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den Læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne BesvareLsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Intern Titel Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk Kursus 10 ECTS 32

33 Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion, skrevet og talt De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding Fokus Ugger på tekstlingvistik som indgang til en belysning at problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst Kurset giver teoretisk indsigt i tilosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser analysere dansk sprog og sprogbrug Læringsudbytte/ bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og bedømmelseskriterier for torstaelsen af sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre tor teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fejlmuligheder Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse at tekster og interaktion De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding (især Ledstilting, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til tokusudpegning) Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog Overordnet indhold Kurset indfører også i teksttingvistik som belysning af problemer med sammenhæng i tekst og at grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst Kurset giver teoretisk indsigt i tilosotisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universaipragmatik, kommunikative principper, teorier om retationskommunikation (høtlighedsteori) Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, af både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser) Genreteori og genreanalyse spiller en vigtig rolle Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminartorm den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan Undervisnings- og arbejdsform inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Skriftlig stedprøve at 6 timers varighed Intern 33

34 især Tite[ Sprog og offentlighed (Dansk) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk Kursus 10 ECTS Kurset giver den studerende viden om sprogbrug i offentligheden og specielt til teorier om genrer og argumentativ praksis i offentligheden afdække komplekse kommunikative formål, funktioner og intentioner gennem relevante sproglige og pragmatiske analyser vurdere en kommunikativ handlings og et tekstmateriales hensigtsmæssighed, normative rigtighed og relevans - i forhold til nstitutioners og organisationers kommunikationsbehov planlægge kommunikationsforløb og argumentere for hvad der er hensigtsmæssigt, normativt rigtigt og relevant i forskelligartede situationer, genrer og medier at analysere, producere og vurdere formidlende og argumenterende tekster selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne analysere komplekse kommunikationsforløb og tekstmaterialer og uddrage de vigtigste træk i forhold til, en organisatioris eller institutions behov for kommunikation i offentligheden at kunne give feedback og rådgive andre om sprogbrug, tekstvalg og strategisk kommunikation Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kursets genstand er sprogbrug der sigter på at bidrage til det offentlige ræsonnement eller indgår i politiske påvirknings- og beslutningsprocesser På kurset introduceres til teori om offentlighed, mediernes betydning for offentligheden, argumentation, rammesætning (framing) og retoriske strategier Der arbejdes med argumentativ interaktion i forskellige genrer og medier Arbejdet omfatter analyse, vurdering, planlægning, produktion, feedback på og forbedring af argumentativ sprogbrug Kurset er teoretisk flersidigt, refleksivt og kritisk orienteret Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for sprogvidenskab, fx med henblik på at indsende en phdansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående teoretisk lingvistik Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, t eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave Den studerende analyserer et eksempel på argumentativ sprogbrug og giver en teoretisk reflekteret kritik at sprogbrugen Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdstortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes 34

35 Intern Tite[ Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Medieæstetik og mediegenrer (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediate tendenser og remedieringsformer at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at Læringsudbytte/ kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster bedømmelseskriterier at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Teoretisk viden om medieæstetiske probtemstillinger og genrebegrebet i national og international kontekst Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit af medieprodukter Overordnet indhold, kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang Læses den faglitteratur der kræves tit den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes Intern TiteL Mediehistorie (Dansk) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk Kursus 10 ECTS 35

36 væsentlige mediehistoriske tendenser i moderne tid sammenhænge mellem traditionelle massemedier (aviser, radio og ty) og digitale medier, viden om sammenhænge mellem teknologi og medier Læringsudbytte/ viden om medievidenskabens historie bedøm m elses kriterier at identificere centrale mediers karakteristika at sammentænke medier i et historisk perspektiv at analysere og vurdere medier i et historisk perspektiv at analysere forbindelser mellem analoge og digitale medier Teoretisk viden om centrale mediehistoriske problemstillinger i såvel en national som international kontekst Overordnet indhold Analytisk-metodisk viden om hvordan medieprodukter kan anskues i et bredere mediehistorisk og teknologisk perspektiv Kendskab til de lange linjer i mediehistorien og til mediehistoriografi Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Individuel prøve Alle faglige hjælpemidler kan anvendes Intern Titel Undervisningssprog Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksika[ske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19 og 20 århundrede gennemlæsning af centrale fiktive tekster Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk Læringsudbytte/ Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk bedømmelseskriterier sprogpolitik Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20 århundrede gennem læsning af centrale fiktive tekster redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk 36

37 Kompetence at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Kursets genstand er svensk og norsk sprog og Litteratur Der Læses et udvalg at Overordnet indhold fiktive tekster fra det 19 og 20 arhundrede,herunder eksempler pa nynorsk Undervisnings- og arbejdsform Prøvetorm Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL BedømmeLse Som forberedelse til hver kursusgang Læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser Laves På kurset drøftes i seminarform den Læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave BesvareLsens omfang er 5 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Læringsudbytte/ Den studerende Lærer at omsætte denne viden i praktisk-analytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse at en didaktisk strategi Den studerende er i stand til at anvende denne viden i en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset består at følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv EvaLuering, herunder bedømmelse at opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem tagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang Læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves På kurset drøftes i seminartorm den Læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg 37

38 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bunden skriftlig hjemmeopgave Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen Besvaretsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt portfolio-bilag Alle faglige hjælpemidler er tilladt Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Skriftlig kommunikation (Dansk) Dansk Skriftligt emnekursus 5 ECTS sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen Læringsudbytte/ at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative bedømme Ises kriterier høns igts m æss igh ed at drage de relevante konklusioner at undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som led i udviklingen at en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og sp roga rb ej de 0verord ne ifl dh 0 Id Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering af sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog, og konstruktiv feedback og revision at tekster Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang Læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser Laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen 38

39 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt portfolio-bilag Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler er tilladt Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Ku[turjournalistik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og kulturjournalistiske tekster i en dansk medieoffentlighed at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kutturjournalistiske kompetencer Læringsudbytte/ at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og bed ø mm elses kriterier gennem slags kraft at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforlob i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage tit det kulturjournalistiske felt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Introduktion til dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af aktuel dansk kutturjournalistisk praksis Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f eks kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroptæg Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen Proveform Besvarelsens omfang er 8-10 sider a 2400 enheder, ekskl evt portfolio-bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Alle faglige hjælpemidler er tilladt Bestået/Ikke bestået Intern Titel Dybdekursus i fi[osofihistorie (Fiosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Læringsudbytte/ omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk bedømmelseskriterier problemstilling 39

40 analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret filosofihistorisk emneområde forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorten Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker at filosofihistoriens store skikkelser I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Alle Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosof i (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/ bedemmelseskriterier Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv 40

41 Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfi losofi og bevidsthedsfilosofi Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op Dybdekurset omhandler således bestemte problemstitlinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag) Alle Ingen Tite[ Dybdekursus i videnskabshistorie (Fi Iosof i & skabsteori) Vatgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/ for et konkret videnskabshistorisk emneomrade bedømmelseskriterier Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra Overordnet indhold antikken til i dag skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske 41

42 Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, læsekredse etc 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag) Alle Ingen T,te[ Dybdekursus i videnskabsteori (FiLosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/ for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade bedømmelseskriterier Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien Dette kan eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies Et dybdekursus 42

43 søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab tit et mere specialiseret område Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, tæsekredse etc Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Alle Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi a skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bor handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kutturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik) Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug at nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori) Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstilfinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion at de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bor handle i den konkrete problemstilling * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studleordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør 43

44 indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks seminardiskussioner, Læsekredse etc 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Individuel prøve ALLe Ingen Titel Breddekursus i fitosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosotihistorisk forskningsfe[t Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk fors kn i ngsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et fitosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs at opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie at en 44

45 filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold, Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstitlinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemsti[linger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og darligt, rigtigt og forkert Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik) 45

46 Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberahsme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstiuingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion at disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt) Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvartige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kom petencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Overordnet indhold, Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv Saledes forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forsta, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er Men man beskæftiger sig også med 46

47 spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendetsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 Undervisnings- og arbejdsform Proveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Fi [osofi & skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt 47

48 Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1 september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS 48

49 Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Kurset skat give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfett, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstittinger indenfor dette Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste Lektion udarbejder en synopsis om Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tit dette 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum Synopsis skal være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite Projekt (Fi[osof i Et skabsteori) Undervisningssprog ECIS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk Projekt 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske probtemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter Analysere og reflektere over filosofiske eller viclenskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger 49

50 Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse at deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver Overordnet indhold Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller videnskabsteori Projektrapporten udarbejdes i grupper under vejledning Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende Emnet skal godkendes at studie lederen Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation Omfanget at projektet må max udgøre 25 sider at 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet Prøvens længde inkl votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Ingen elektroniske hjælpemidler Ekstern Titel Projektorienteret prakti kforløb (Filosofi & skabsteori) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Læringsudbytte/ om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller bedømmelseskriterier videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis 50

51 Overordnet indhold, Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiske problemstillinger i konkrete praksissammenhænge Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder i forhold til praksis Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstitlinger Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende pa grundlag af arbejdet med en se[vvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets pra ksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiske problemstitlinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3 semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for filosofi og videnskabsteori Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikforløb Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder Undervisnings- og arbejdsform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen I tilknytning tit praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag) Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl votering og tilbagemelding 51

52 I Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprøve Gruppeprøve eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern j 54 4 semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS-point Speciatet skrives med udgangspunkt i Dansk og kan være tværfagligt Specialet skrives på Dansks undervisnings- og eksamenssprog Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf tilmeldingsreglerne Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, taglig og relevant problemstilling i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske d isku rsfæ lless ka b Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces Kompetence i at identificere og tage ansvar tor egen faglige og skrittsproglige udvikling og specialisering De fire studieretninger på Dansk har følgende bindinger på specialets emnevalg: A) Dansk sprog og litteratur: Emnet kan vælges inden for alle tagets områder B) Sprog og offentlighed: Emnet kan vælges inden for fagets sprogligt-kommunikative område C) Dansk litteratur og medier: Emnet skal omfatte fagets litterære område D) Medievidenskab: Emnet skat vælges inden for fagets medievidenskabelige område Den studerende indgår i en seminargruppe der dannes omkring et samlende eller fælles emneområde Inden for de dannede specialeseminarer kan de studerende danne undergrupper at to eller flere studerende der skriver en athandling i fællesskab, men med overholdelse at de gældende regler om individuelle afsnit Specialeafhandlingens omfang må højest være på 80 sider å 2400 enheder (i alt enheder) Hvis specialet er udfærdiget at flere studerende, må specialeafhandlingen højest være på 150 side å 2400 enheder (i alt enheder) Forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste, resumé/abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimale sidetal Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialet Der er ikke noget minimumskrav i forhold til antal sider i specialet 52

53 og fastsættes medmindre Den/de studerende vætger, om speciatet skat bedømmes udelukkende på grundlag at speciateafhandtingen etler ved en samtet bedømmetse at speciateafhandtingen og en mundttig prøve Vætger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet tit 30 min pr studerende inktusiv votering Endvidere skat specialeafhandlingen, hvis den er udfærdiget at flere studerende, og hvis den alene indleveres til en skrfittig bedømmetse, indehotde oplysning om hvilke afsnit de enkette forfattere især har ansvaret for Bedømmetse Ved bedømmelse at speciatet kan føtgende bedømmetsesformer anvendes: 1 bedømmetse udetukkende på grundtag af speciatet, etter 2 samtet bedømmetse at speciatet og en mundttig prøve Den studerende vætger bedømmetsesformen Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen tastsættes bestemmetser om anvendetse at en tast bedømmetsesform Bedommetsestormen kan gøres afhængig at, om speciatet er udarbejdet at en gruppe etter at en enkelt person Specialer skrevet af en gruppe, skat det være individuatiseret ved aflevering, hvis én elter ftere studerende i gruppen ønsker at få speciatet bedømt udetukkende på grundtag at specialet (punkt 1) Individuatiseringen skat være reel og vise, hvitken studerende, der har hovedansvaret for de enkette afsnit Hvis specialet ikke er individuatiseret, skat der i stedet afhotdes en mundttig speciateprove, hvor bedømmetsen foretages som en samlet bedømmelse at speciatet og den mundttige prøve (punkt 2) Ved bedømmelsen at specialeafhandtingen skat der ud over det faglige indhotd tægges vægt på den studerendes staveog formuteringsevne Stave- og formuteringsevnen indgår i bedømmetsen med vægten 10% Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en retevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål Resumeet skal indgå i speciatebedømmelsen med vægten 5% Specialet bedømmes efter med ekstern censur 6 Generelle bestemmelser Generetle bestemmetser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmetse, herunder regter for klager over eksamener og anden bedømmetse, og konsekvenser af ikke at have overhotdt eksamensregter, mv tindes på universitetets hjemmeside 61 Ti[me[dinglframetding og omprøve Den studerende skal setv titmetde sig det kommende semesters studieaktiviteter Universitetet vit dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid tit de resterende aktiviteter elter prøver i det følgende semester, jf tilmetdings- og eksamensordningen Regter om titmetding, frametding og omprøve - evt dispensationsmutigheder - i universitetets titmeldings og eksamensordning 62 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med titsvarende vanskeligheder, kan titbydes særlige prøvevitkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at tigestitte sådanne studerende med andre i provesituationen Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau 63 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm, end der er ptadser tit, benyttes følgende faglige udvælgetseskriterier: Lodtrækning 53

54 64 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregter 65 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før i september 2016 En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2 og/eller 3 forsøg i semestret efter udbuddet ophørte For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2 og/eller 3 forsøg i semestret efter udbuddets ophør 7 Dispensation og kiageadgang 71 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet 72 KIageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@rucdk) Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover ndbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt Klagen indgives til Uddannelse og Internationatisering (ruc@rucdk) Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for KvaUfikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf lov om vurdering af udenlandske uddannelseskva[ifikationer mv) Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@rucdk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 81 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den i september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr i september 2015 eller senere 82 Overgangsregler Ændringerne af i september 2016, træder i kraft 1 september

55 Godkendt i Studienævn for Kulsur og Identitet d 14 marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31 august Adgangskrav Har du gennemført en Humanistisk bachetoruddannelse på RUC i Dansk og Fitosofi & skabsteori, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Dansk og FiLosofi Et skabsteori(candmag i Dansk og FiLosofi Et skabsteori) For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Dansk og FiLosofi Et skabsteori, skal du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte forlængelse at din bachetoruddannetse Det vil sige, du skal søge optag i Løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannetse Ansøgningsfristen er den 1 april for studiestart i september og den 1 november for studiestart i februar Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er Ledige pladser på uddannelsen 91 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannetser Journalistik og FiLosofi (giver adgang til studieretningerne Sprog og OffentLighed, Dansk litteratur og medier og Medievidenskab ) Kommunikation og FiLosofi (giver adgang til studieretningerne Sprog og Offentlighed, Dansk litteratur og medier og Medievidenskab ) Humanistisk-teknologiske bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5 Naturvidenskabelige bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5 Samfundsvidenskabe[ige bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5 92 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5 Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5 IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5 55

56 Københavns Universitet (KU) Dansk/Nordisk Fitm- og Medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og Offenttighed, Dansk titteratur og medier og Medievidenskab ) Lingvistik (giver adgang tit Sprog og Offenttighed) Litteraturvidenskab (giver adgang tit Dansk titteratur og medier og Medievidenskab ) Retorik (giver adgang tit studieretningerne Sprog og Offenttighed, Dansk titteratur og medier ) Syddansk Universitet (SDU) Dansk/Nordisk Litteraturvidenskab (giver adgang tit Dansk litteratur og medier og Medievidenskab ) Medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og Offenttighed, Dansk titteratur og medier og Medievidenskab ) nternational Virksomhedskommunikation (giver adgang til studieretningen Sprog og Offenttighed ) Aarhus Universitet (AU) Dansk/Nordisk Medievidenskab (giver adgang tit studieretningerne Sprog og Offenttighed, Dansk titteratur og medier og Medievidenskab ) Lingvistik (giver adgang til Sprog og Offenttighed) Litteraturhistorie (giver adgang tit Dansk titteratur og medier og Medievidenskab ) Aatborg Universitet (AAU) Dansk/Nordisk Medievidenskab (giver adgang til studieretningerne Sprog og Offenttighed, Dansk litteratur og medier og Medievidenskab ) International Virksomhedskommunikation (giver adgang tit studieretningen Sprog og Offenttighed ) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5 Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5 Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5 Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5 Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Foroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5 93 Adgangsgivende prof essionsbachelo ruddanne[ser For at btive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersuppering på RUC før du kan starte på setve kandidatuddannetsen Du kan btive optaget med føtgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5 56

57 94 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2 For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen 93 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer 57

58 især Bilag 1 Supplerende kompetencebeskrivelser for de fire studieretninger på faget Dansk A Særlig kompetenceprofil for dansk sprog og litteratur: : Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur har omfattende viden og indsigt i: dansk litteratur og teksthistorie det danske sprogs opbygning og dets anvendelse i forskellige sociale sammenhæng medieprodukters opbygning og deres funktion i det danske samfund, tekstanalytisk teori og praksis tekst- og sprogpædagogik, mundtligt og skriftligt : Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur kan pâ denne baggrund: gennemføre detaljerede selvstændige analyser af dansk sprogbrug og danske tekster, herunder medieprodukter, så teksternes indre opbygning og funktionsmuligheder klarlægges sætte tekster, medieprodukter og sprogbrug ind i en historisk og social sammenhæng vise sammenhængen mellem sproglig indsigt og tekstlig forståelse bestemme problemer i egen og andres sprogbrug og foreslå forbedringer : Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur har således kompetencer til: at strukturere et tekstmateriale, mediemateriale eller sprogbrugsmateria[e i en tematisk, historisk eller social sammenhæng at tilrettelægge tekstanalytiske undervisningsforløb på grundlag af sådanne materialer at sætte sådanne undervisningsforløb i relation til elevernes egen udvikling og livserfaring B Særlig kompetenceprofil for sprog og offentlighed : Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed har omfattende viden og indsigt i: teorier om sprog og tekst og kommunikation, især nyere teorier og metoder inden for lingvistik, pragmatik, argumentation og genrer sproglig kommunikation (tekstligt og mundtligt) i offentligheden og dens medier organisationers og institutioners relationer til og kommunikation i offentligheden teorier om den argumentative og genremæssige praksis i offentligheden forskellige kommunikative interaktioners forløb og funktion: argumentation, fortælling, forklaring og beskrivelse Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed kan på denne baggrund: afdække komplekse kommunikative formål, funktioner og intentioner gennem relevante sproglige og pragmatiske analyser vurdere en kommunikativ handlings og et tekstmateriales hensigtsmæssighed, normative rigtighed og relevans - i forhold til institutioners og organisationers kommunikationsbehov planlægge kommunikationsforløb og kommunikere og argumentere for hvad der er hensigtsmæs-sigt, normativt rigtigt og relevant i forskelligartede situationer, genrer og medier reflektere over og forbedre egne kommunikative handlinger deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat Kompetence Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed har således kompetencer til: at analysere, producere og vurdere tekster selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne analysere komplekse kommunikationsforløb og tekstmaterialer og uddrage de vigtigste træk i forhold til en organisations eller institutions behov for kommunikation i offentligheden at kunne give feedback og rådgive andre om sprogbrug, tekstvalg og strategisk kommunikation at stå for den sproglig-kommunikative side af organisationers public relations-arbejde, både prak-tisk detaljeret og som rådgivning C Særlig kompetenceprofil for dansk litteratur og medier 58

59 : Kandidater med studieretningen dansk Litteratur og medier har omfattende viden og indsigt i: dansk Litteratur og teksthistorie medieprodukters opbygning og deres funktion i det danske samfund, tekstanalytisk teori og praksis kulturformidhng mediernes æstetiske udtryksformer og genrer i forhold til, både afsender og modtagerforhold : Kandidater med studieretningen dansk Litteratur og medier kan på denne baggrund: gennemføre detaljerede selvstændige analyser at danske tekster, især fiktive, så teksternes indre opbygning og forståelsesmuligheder klarlægges sætte teksterne ind i en historisk, kulturel og social sammenhæng strukturere et tekstmateriale og se det i en tematisk, historisk eller social sammenhæng anvende teoretisk viden om medier og kommunikation det konkrete analytiske arbejde med prak-tisk formidling på tværs at medier analysere Litteraturhistoriske og tekstanalytiske problemstillinger i et større, medieæstetisk per-spektiv hvor Litteraturen sættes i relation til andre kunstarter og formidlingsformer formidle medieæstetiske, kulturanalytiske og litteraturvidenskabelige synspunkter og resultater gennem kulturjournalistiske kanaler : Kandidater med studieretningen dansk litteratur og medier har således kompetencer tit: at strukturere et tekstmateriale, primært fiktivt, i en tematisk, historisk eller social sammenhæng og at se dette i en bredere kulturel og æstetisk sammenhæng at formidle en sådan sammenhæng mellem litteratur, kultur og medier til en bredere sammenhæng at rådgive organisationers og redaktioners ledelser om udformning at en kommunikativ praksis med henblik for formidling af viden om kultur, litteratur og medier at kunne omsætte teoretisk og analytisk genreforståetse og æstetisk forståelse til konkrete Løsnin-ger i arbejdet med virksomheders arbejde med medier og kommunikation D Særlig kompetenceprofil for studieretningen medievidenskab: : Kandidater med studieretningen medievidenskab har omfattende viden og indsigt i: danske medier og deres historie mediernes organisering og funktion i det danske samfund medieanalytisk teori og praksis kulturformidling mediernes æstetiske udtryksformer og genrer Reflekteret indsigt og kritisk forståelse for mediernes rolle i det moderne samfund i et historisk per-spektiv Overblik over de digitale teknologier, deres karakteristika, forudsætninger og medieringsformer samt kendskab til væsentlige videnskabelige teorier om remediering og digitalisering : Kandidater med studieretningen medievidenskab kan på denne baggrund: Gennemføre detaljerede selvstændige analyser at medieprodukter, så produkternes indre opbygning og forståelsesmuligheder klarlægges Sætte medieprodukterne ind i en historisk, kulturanalytisk og social sammenhæng Analysere et tekstmateriale og se det i en tematisk, historisk og social sammenhæng Anvende teorietisk viden om medier og kommunikation i det konkrete anatytiske arbejde med for-midling på tværs af medier Analytisk bestemme genrer og genrehybrider i mediekulturen Analytisk arbejde med en medieæstetisk specifik tilgang Sammentænke komplekse forbindelser mellem mediegenrer, medieæstetiske problemstillinger med mediehistoriske omstændigheder : Kandidater med studieretningen medievidenskab har således kompetencer til: at kunne analysere medieprodukter fra såvel gamle som nye medier i en tematisk og æstetisk I sammenhæng og at se disse i en bredere kulturel kontekst at sætte aktuelle mediefænomener ind i en mediehistorisk sammenhæng at formidle komplekse sammenhænge mellem kultur og medier til en større offentlighed 59