Håndbog til trænere og ledere i foreninger. Styrk trivslen og fællesskabet. Simple værktøjer, øvelser og gode råd.
|
|
- Magnus Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndbog til trænere og ledere i foreninger Styrk trivslen og fællesskabet Simple værktøjer, øvelser og gode råd www.
2 Udgivet af DGI og Psykiatrifonden Håndbogen er lavet på baggrund af projektet Boost trivslen i foreningslivet Forfattere: Marie Nybo, Sarah Vadgaard Pedersen og Lise Munksgaard Foto: DGI Media Layout & Print: DGI Marketing, #27307
3 3 Indhold Til dig som træner/leder 5 Børnene skal have det sjovt til træning 6 Få bestyrelsen i din forening med om bord 8 Erfaringer fra Gødvad GIF 10 Simple værktøjer, øvelser og gode råd, der skaber trivsel 12 Sådan sikrer du din egen trivsel som træner og kommer i gang med trivselsarbejdet 14 Værktøj: Trivselstjek 16 Øvelse: Hilseleg 18 Øvelse: En hemmelig ven 21 Gode råd: Den gode snak med barnet 22 6 gode råd til samtalen med barnet 24 Fortælling fra spejderleder om den gode snak med barnet 26 Gode råd: Forældreinddragelse og den gode forældresnak 28 6 gode råd til samtalen med forælderen 30 Gode råd: Sådan håndterer du negativ adfærd 32 En håndbog baseret på idrætsforeningers erfaringer 34
4 4 Efter jeg er begyndt at arbejde med trivsel, har jeg kunne mærke, at børnene til mine træninger er blevet gladere. Citat fra badmintontræner
5 Til dig som træner/leder 5 Håndbogen her er primært til dig, der er træner eller leder i en idrætsforening, men den kan også bruges af frivillige i andre typer af foreninger. Du kan læse den fra start til slut eller bruge den som et mini-opslagsværk, du kan plukke fra. Undervejs får du konkrete værktøjer, øvelser og gode råd til, hvordan du kan styrke det gode fællesskab på dit hold eller i din forening og understøtte, at alle bliver en naturlig og bidragende del af fællesskabet. Du får løbende eksempler fra både idrætsforeninger og andre foreninger, der arbejder med trivsel og det gode fællesskab. Kan du nikke genkendende til en eller flere af situationerne nedenfor, så er håndbogen her noget for dig. Du mangler konkrete og simple redskaber, der kan sikre et godt fællesskab blandt børn og unge i din forening. Du står over for et barn, der måske ikke har det så godt, men ved ikke, hvad du skal gøre. Du har brug for at inddrage forældrene, men ved ikke, hvordan man starter. Du oplever, at det er svært at få prioriteret arbejdet med trivsel i en travl hverdag. Du ønsker at løfte trivslen på dit hold eller i din forening, men føler, at du står alene med arbejdet. Brug dit trænerteam Udnyt, at I er flere trænere: Hvem har gode kompetencer til at tage en god snak med barnet? Hvem er god til at sørge for, at børnene har det sjovt? Tænk på mulighederne i, at I er forskellige mennesker med hver jeres styrker og ressourcer. 4 inspirerende film Se fire film, som sætter fokus på, hvordan du som træner kan skabe et godt fællesskab på dit hold: eller www.
6 6 Børnene skal have det sjovt til træning Hvorfor er det vigtigt, at børn har det godt og trives? Og hvad giver det dig, holdet og foreningen? Når børnene trives, skabes et bedre træningsmiljø. Trivsel handler om, at børnene har det godt og sjovt sammen på holdet, og at alle deltager aktivt. Det er centralt for et velfungerende hold. God trivsel skaber gode resultater. Når du arbejder med trivsel, betyder det ikke, at du må gå på kompromis med dygtiggørelse af børnene eller de unge på dit hold tværtimod. Når der er god trivsel, er de idrætslige resultater også bedre. Du skal hverken være pædagog eller psykolog du skal være en god træner. Din rolle som træner er ikke at løse alle mistrivselsproblemer hos børnene eller de unge. Du skal skabe gode rammer og sikre, at børnene har det sjovt og føler sig som en del af fællesskabet. En forening med et godt fællesskab og fokus på trivsel er en attraktiv forening. Trivsel handler også om medlemstilvækst og fastholdelse af foreningens medlemmer. Det vigtigste for mig, når jeg dyrker idræt, er at blive bedre og så det sociale. Både det her med at være gode holdkammerater og blive bedre. Citat fra ung volleyballspiller (Center for Ungdomsstudier, 2015)
7 7
8 8 Få bestyrelsen i din forening med om bord Bestyrelsen i din forening er en afgørende spiller i arbejdet med trivsel. Hvis bestyrelsen ikke allerede er med om bord, kan du præsentere din bestyrelse for næste side, så de ved, hvorfor det er vigtigt at arbejde med trivsel og det gode fællesskab.
9 9 Det er vigtigt, at foreningens bestyrelse har taget stilling, tør tage emnet op og bakker op om instruktørernes arbejde med trivsel og det gode fællesskab. Citat fra gymnastiktræner Trivsel = en god og attraktiv forening Ved at sætte fokus på trivsel og det gode fællesskab skaber I et solidt fundament for medlemstilvækst. Trives både trænere, instruktører og medlemmer, bliver de gode ambassadører for foreningen. Trivsel er et fælles ansvar i foreningen, og det skal ikke hvile på den enkelte træner eller leders skuldre at skabe et godt fællesskab i foreningen. Gå sammen om trivsel! Undersøgelsen De bedste redskaber er mennesker, der er til stede (Center for ungdomsstudier, 2015) viser, at flertallet faktisk hele 85 % af forældre ønsker, at idrætsforeninger har en strategi for trivsel. Og helt centralt: Når børn trives, lærer de bedre. Så trivselsarbejdet kan være et effektivt redskab til at skabe gode idrætslige resultater i jeres forening. Er du frivillig leder i en anden type forening end en idrætsforening, kan det også være en god idé at inddrage bestyrelsen eller ledelsen i trivselsarbejdet hvem er det vigtigt at have opbakning fra i din forening?
10 10 Case Erfaringer fra Gødvad GIF I 2015 satte Gødvad GIF - Gymnastik sig et mål: I 2020 er foreningen et fællesskab, hvor der er plads til ALLE uanset alder, social status, etnicitet, køn og eventuelle handicap eller særlige behov. På den baggrund deltog Gødvad GIF - Gymnastik i 2017 i et Boost trivslenforløb sammen med DGI og Psykiatrifonden, hvor trænere og ledere fik redskaber til at skabe gode idrætsfællesskaber for alle børn og unge i deres forening. Det førte til, at de i september 2017 vandt DM i foreningsudvikling. Formanden for Gødvad GIF Gymnastik, Søren Nielsen, fortæller, at hele lokalområdet står bag initiativet. Det kan mærkes på interessen for områdets fritidstilbud, og Gødvad GIF - Gymnastik mærker en tilstrømning af frivillige instruktører og nye medlemmer. Det skal ikke bare være fedt at være medlem. Det skal også være fedt at være frivillig. Citat fra Søren Nielsen
11 11
12 12 Simple værktøjer, øvelser og gode råd, der skaber trivsel I de følgende afsnit får du en række råd, øvelser og redskaber til at arbejde aktivt med at skabe masser af trivsel og et godt fællesskab i din forening eller på dit hold.
13 13 Med disse simple redskaber og råd kan du skabe en god stemning og et velfungerende fællesskab på dit hold samtidig med, at du ikke går på kompromis med kvaliteten i træningen. Citat fra håndboldtræner Find flere øvelser i øvelseshæftet, som du kan downloade her: eller www. Du kan også finde film i DGIs trænerguide, der viser øvelserne under udvalgte sportsgrene:
14 14 Sådan sikrer du din egen trivsel som træner og kommer i gang med trivselsarbejdet Din egen trivsel som træner eller leder er vigtig for trives du, så trives børnene eller de unge på dit hold også bedre. Men hvordan kan du arbejde med din egen trivsel? Og hvordan kickstarter I trivselsarbejdet i din forening? Vi har en rigtig god træner nu, hvor det virker som om, han kommer, fordi han også selv synes, det er sjovt. Jeg kan godt lide, at man kan mærke, at træneren også godt kan lide at være der. Citat fra ung badmintonspiller
15 Tjekliste: Følgende elementer kan have betydning for din trivsel. Hvor er det vigtigt for dig at kunne sætte flueben? Der er klarhed omkring din rolle og dine opgaver og i høj grad også om, hvad der ikke er dine opgaver og dit ansvar som træner. 15 Der findes en jobbeskrivelse, som beskriver, hvad det vil sige at være træner i din forening. I bruger hinanden i dit trænerteam for at sikre et godt fællesskab på holdet. I bakker hinanden op, og der er klarhed om ansvarsfordeling i dit team hvem er god til hvad? Der er enighed om, at trivsel er et fælles ansvar i foreningen. Det er ikke dit ansvar alene at handle på mistrivsel eller sørge for, at børnene trives til træningen. Du ved, hvem du kan gå til i foreningen, hvis du fx er bekymret for et barn eller har brug for sparring om trivselsarbejdet. I afholder trænermøder eller fællesmøder i foreningen. Fokus kan være på trænernes og børnenes trivsel. Du har opbakning fra bestyrelsen i din forening til at arbejde med det gode fællesskab og trivsel. Det er nemt at integrere øvelserne i din hverdag. Fx kan du til at starte med lave påmindelser på din telefon. Det kan være: Var det en idé at lave en hilseleg til næste træning? eller Har du spurgt dit hold inden for den seneste uge, hvordan de har det?
16 16 Værktøj: Trivselstjek Trivselstjekket kan bruges som en tjekliste til dig selv. Du kan også bede en anden træner om at deltage i din træning og bruge listen som et værktøj til at tale om, hvad der fungerer, og hvor der er plads til forbedring. Brug dit trænerteam Hvis I er flere trænere på et hold, så udvælg nogle øvelser og aftal, hvem der har ansvaret for dem trivsel er noget, I skaber sammen! I skemaet nævnes fx forskellige formidlingsteknikker. Se filmen Gode betingelser for aktiv deltagelse, hvor alle formidlingsteknikkerne gennemgås: eller www.
17 Succeskriterier Hvad kan du holde øje med? 17 Holdet anvender accepterende og anerkendende rutiner Hej- og farvel-rutiner se eksempler på næste side Trivselslege, fx ståtrold Negativ adfærd mødes med anerkendende tilgang Holdet anvender positiv og anerkendende kommunikation Holdet taler pænt til hinanden Negativ kommunikation stoppes Holdet fokuserer på styrker og ressourcer både individets og fællesskabets Træneren fremhæver det, der går godt Positiv kommunikation mellem børnene Holdet støtter, hjælper og opmuntrer hinanden Holdet bakker hinanden op og har det sjovt Der er plads til at lave fejl Børnene er overvejende glade Trænerne arbejder målrettet med, at alle børn deltager aktivt Formidlingsteknikker: Visuelt, auditivt eller med kroppen Tydelig struktur Klare forventninger og mål Stations-aktiviteter Træneren genkender tegn på mistrivsel og reagerer herpå Træneren har øje for alle børnenes trivsel Træneren følger op på børn, som fx er kede af det/ikke deltager Træneren taler med børn, forældre eller andre, hvis mistrivsel opspores
18 18 Øvelse: Hilseleg sig hej og farvel Ritualer for at sige hej og farvel er med til at skabe en anerkendende kultur. Hejog farvel-ritualer kan fungere som et check-in og et check-ud i træningen. Sæt børnene sammen to og to. Parrene finder på en måde at sige hej eller farvel til hinanden på. Alle børn går rundt og siger hej på den måde, de har fundet på. Andre hej- og farvel-rutiner Hej-rutine: Alle samles i en rundkreds, og alle børn råbes op. Børnene rejser sig og klapper, når deres navn råbes op. Farvel-rutine: Børnene sidder i en rundkreds og siger, hvad det bedste fra dagens træning var. Til sidst laves bølge og kampråb. Hvordan siger I hej og farvel i din forening? Det er fedt, at man lige ser, hvem der overhovedet er til træning. Man kunne give en high five eller bare et eller andet. Jeg tror, at hvis man siger hej, så ville jeg bare føle mig mere velkommen. Citat fra ung badmintonspiller Du kan finde en film i DGIs trænerguide, der viser øvelsen under udvalgte sportsgrene:
19 19 Se filmen Anerkendende idrætsfællesskaber med eksempler på ritualer for at sige hej og farvel her: eller www.
20 20 Øvelse: En hemmelig ven Øvelsen kan bruges til at skabe en anerkendende og opbakkende kultur. Alle trækker et navn uden at sige, hvem man har trukket. Man er nu denne persons hemmelige ven. Igennem træningen skal den hemmelige ven lægge mærke til noget positivt ved personen. Fx en positiv egenskab eller noget positivt, som personen har sagt eller gjort. Til slut fortæller den hemmelige ven, hvad han har lagt mærke til hos personen. Børnene kan også skiftes til at være den, der er i fokus, hvor de andre børn under træningen eller kampen holder øje med noget positivt ved fokuspersonen. Det kendetegner et godt fællesskab, når man får opbakning på holdet. Citat fra ung gymnastikudøver (Center for Ungdomsstudier, 2015) En hemmelig ven kan sagtens laves i andre sammenhænge end idræt. Det kan fx være i en spejderforening, til et frivilligmøde eller noget helt tredje. Du kan finde en film i DGIs trænerguide, der viser øvelsen under udvalgte sportsgrene:
21 21 Vi har prøvet øvelsen med den hemmelige ven, og det synes jeg egentlig er meget rart. Der gik man hjem med et smil på læben. Citat fra ung badmintonspiller
22 22 Den gode snak med barnet Der kan være flere situationer, hvor det kan være relevant at tage en snak med et barn eller en ung på dit hold. Måske virker barnet ked af det, måske fornemmer du vrede, eller måske gider barnet ikke deltage i øvelser. Du kan også være bekymret for barnets trivsel generelt eller opleve, at barnet opfører sig på en måde, som overtræder reglerne for god opførsel på holdet. Formålet med at tage en snak med et barn er ikke nødvendigvis at løse problemet formålet kan blot være at lytte til barnet og skabe en tillidsfuld relation. Det vigtigste er en god kontakt til barnet. Den gode snak med barnet kan også handle om idrætsspecifikke emner det kan fx være relevant at tale med børnene og de unge på dit hold om, hvordan de gerne vil udvikle sig inden for deres idræt. Vi havde en spiller, der ikke havde det godt. Vi tog en snak med hende og fandt ud af, at hun var ked af det, fordi hun ikke følte, at hun var god nok til holdet. Gennem en række gode snakke, om fx at tro på sig selv, har hun udviklet sig og er nu blevet en glad og uundværlig spiller for holdet. Citat fra håndboldtræner
23 23 Mange børn oplever træning som et frirum. At tage en snak med et barn eller en ung på dit hold skal ikke ses som modstridende til dette en god og tillidsfuld relation til barnet eller den unge kan netop styrke dette frirum. Er du ny træner eller hjælpetræner, kan det være, at det er en ældre træner eller den træneransvarlige, der skal tage snakken med barnet.
24 24 6 gode råd til samtalen med barnet Har du stået i en situation på dit hold, hvor du har taget en god snak med et barn? Hvordan virkede det? 1. Vær konkret og beskrivende Sig fx: Jeg har lagt mærke til, at du bliver uvenner med nogle af pigerne. 2. Vær anerkendende frem for vurderende og dømmende Sig fx: Jeg kan høre på dig, at du er frustreret frem for Tror du ikke, du selv er skyld i de konflikter, du har med de andre drenge? Se filmen Den gode snak, hvor en træner tager en god snak med et barn på holdet: eller www. 3. Vis interesse for barnet Sig fx: Hvordan har du det her på holdet for tiden? eller Hvordan har du det for tiden? 4. Vær nysgerrig Sig fx: Hvad vil det sige, at det går nogenlunde? eller Hvor længe har du haft det sådan? eller Har du talt med andre om det? 5. Vær løsningsorienteret i forhold til træningssituationen Sig fx: Hvad kan jeg gøre for at støtte dig i træningen? 6. Informér evt. barnet om inddragelse af forældre Sig fx: Jeg vil gerne snakke med dine forældre om, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig. Hvordan har du det med det?
25 25 Det kan være godt at øve den gode snak med barnet det er sværere, end man tror. Citat fra bestyrelsesmedlem i gymnastikforening
26 26 Case Fortælling fra spejderleder om den gode snak med barnet Jeg er begyndt at arbejde med den gode samtale med børnene, og jeg kan mærke, at det har hjulpet mig. Et eksempel fra min hverdag: Jeg havde en lille spejder, der ikke ville være med. Dér begyndte jeg at spørge ind og nævnte, at jeg kunne se, at han ikke ville være med. Det ender med, at han fortæller, at en af de andre havde sagt, at han ikke måtte være med. Og han ville ikke sige det, fordi han var bange for, at den anden skulle få skældud. Men jeg fik hjulpet ham med at komme ind i legen igen. Jeg har ikke længere berøringsangst omkring det. Vi skal jo nok løse de ting, som børnene kommer med. Det er jo ikke fordi, jeg skal være bange for at tage en samtale med et barn. Men nu har jeg nogle trin til, hvordan jeg kommer videre i samtalen, og det er virkelig rart.
27 27
28 28 Forældreinddragelse og den gode forældresnak Du kan sikre et godt forældresamarbejde på flere måder. Her finder du redskaber til at tage en snak med forældrene. Er der fx en forælder på dit hold, der råber for meget ad sit barn under kampene? Eller måske kan du bruge forældrene som en ressource og sparre med dem i forhold til børnene på holdet? Det kan også være, at du har brug for at vide, hvis der er særlige behov, der skal tages hensyn til hos et barn. Formålet er ikke at skabe et miljø, hvor barnet føler sig forskelsbehandlet. Træningen skal stadig være et frirum for alle børn og unge. Men ligesom det er vigtigt for en spejderleder at vide, hvis et barn ikke kan tåle nødder, kan det også være vigtigt for dig som træner at vide, hvis et barn har behov for timeouts i træningen for at føle sig set og forstået og dermed deltage i træningen på lige fod med de andre.
29 29 Et godt råd fra en spejderforening I en spejderforening i Midtjylland spørger de på indmeldingsblanketten forældrene, om der er særlige hensyn, som spejderlederne skal tage til deres barn. Det kan være alt fra, at barnet har brug for timeouts til, at barnet nogle gange har hjemve. Spejderforeningen oplever, at det er altafgørende for, at man kan skabe de bedste rammer for, at børnene føler sig som en del af fællesskabet. Jeg har ikke på samme måde været bange for at henvende mig til forældrene efter, at jeg har fået redskaber til at tage en snak med dem. Nogle gange kan man stå lidt alene med det hele, men her kan forældrene hjælpe med at se nogle ting, jeg ikke kan se. Så jeg prøver at bruge forældrene som en ressource. Citat fra håndboldtræner
30 30 6 gode råd til samtalen med forælderen 1. Hav et positivt udgangspunkt Sig fx: Det er fedt, at din søn er engageret i træningen. 2. Vær direkte og konkret Sig fx: Jeg oplever, at din datter tit bliver meget vred, hvis der er noget, hun har svært ved. 3. Vis respekt for forælderen 4. Vurdér ikke barnet eller forælderen Forhold dig beskrivende. Spørg til genkendelighed. Sig fx: Er det noget, I også oplever? 5. Vær løsningsorienteret i forhold til træningssituationen Sig fx: Har du forslag til, hvordan jeg som træner kan støtte din søn? 6. Følg altid op på en snak eller en aftale Se filmen Den gode snak, hvor en træner tager en god snak med en forælder: eller www.
31 31
32 32 Sådan håndterer du negativ adfærd Ingen børn ønsker at være upopulære, få skældud eller blive opfattet som irriterende. Når børn har en negativ adfærd, handler det ofte om, at der er noget, de har svært ved. Børn gør det godt, hvis de kan. Hvis de ikke kan, skal de have hjælp og støtte. Tydelige grænser og rammer skaber tryghed og forudsigelighed for alle børn Børn vil gerne anerkendes se, mød og forstå barnet (især når det er svært!). Se filmene Anerkendende idrætsfællesskaber og Styrker og ressourcer, hvor en træner håndterer negativ adfærd på sit hold: eller www. Sig fx: Jeg kan se på dig, at du er frustreret. Jeg vil gerne forstå, hvad der er sket. Brug anvisende, opmuntrende, anerkendende og rosende kommunikation. Sig fx: Nu skal du koncentrere dig! frem for Nu skal du ikke forstyrre!. Sig fx: Du må gerne sætte dig ned nu frem for Hold nu op med at fare rundt. Brug 5:1 huskereglen: Børn skal have fem gange mere positiv opmærksomhed end negativ. Fokusér på succeser frem for på mangler og fejl. Det er ikke nødvendigvis dårligt at tale om fejl Det handler om, hvilken kultur holdet har for at tale om fejl. Er der på holdet (både blandt trænere og børn) en holdning om, at man kan lære af fejl? Eller er der på holdet en kultur for, at det er bedst at undgå at lave fejl?
33 33 Vi skal jo inkludere alle børn og unge, men hvis et barn trækker sig indimellem, så behøver vi ikke opfatte det som, at nu vil barnet ikke være med, eller nu keder barnet sig. Det kan jo bare være, at barnet trækker sig for at få lidt ro. Citat fra spejderleder Som træner er det vigtigt at sætte tydelige grænser og rammer Grænser og rammer er vigtige for alle børn og for hele holdet. De er med til at skabe tryghed og forudsigelighed og signalerer, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt. Det kan fx handle om, hvordan man er en god holdkammerat. Taler børnene negativt til hinanden eller driller hinanden, er det vigtigt, at man som træner siger, at det ikke er en acceptabel adfærd. Har du erfaringer med at håndtere negativ adfærd på en eller flere af de nævnte måder?
34 34 En håndbog baseret på idrætsforeningers erfaringer Bogen er lavet på baggrund af erfaringer fra Boost trivslen i foreningslivet, som er et samarbejde mellem DGI og Psykiatrifonden. Fra 2015 til 2017 har DGI og Psykiatrifonden opkvalificeret 270 trænere og 80 ledere. De har alle fået konkrete værktøjer til at skabe et inkluderende idrætsfællesskab for alle børn og unge samt viden om sårbare børn og unge. Den viden, som håndbogen bygger på, kommer fra interviews med trænere og ledere, besøg i foreninger, observationer af træning i forskellige idrætsgrene, interviews med børn og unge samt Center for Ungdomsstudiers udgivelse De bedste redskaber er mennesker, der er til stede fra Vi vil gerne sige en stor tak til alle de foreninger, der har bidraget til, at denne håndbog er blevet til. Uden jer kunne vi ikke have lavet den. Der skal også lyde en stor tak til de DGI-undervisere, som har løftet hele indsatsen og har stået for opkvalificeringen af trænere og ledere i DGIs landsdele. Uden jer ville Boost trivslen ikke være en realitet. Ønsker du at købe et Boost trivslenforløb til din forening, så book på www. Boost trivslen er støttet af Sundhedsstyrelsen fra Vil du vide mere? Du kan læse mere om projektet Boost trivslen her: www. Du kan læse mere om mistrivsel samt om sårbare børn og unge i trænerhæftet, som du kan downloade her: Du kan få mere viden om forskellige diagnoser her:
35 35
36 36 Se mere på Vingsted Skovvej Bredsten Telefon info@dgi.dk
Boost trivslen. Aquainspiration 2018
Boost trivslen Aquainspiration 2018 Introduktion af undervisere Christine Durup Scheel-Hincke Projektleder i SheZone cdsh@dgi.dk Lise Munksgaard konsulent i DGI Inklusion Lise.munksgaard@gmail.com Workshop
Læs mereBoost Trivslen. Badmintonforum d. 11. maj Oplæg af Helle Heide, inklusionskonsulent DGI Sydøstjylland
Boost Trivslen Badmintonforum d. 11. maj Oplæg af Helle Heide, inklusionskonsulent DGI Sydøstjylland Program Hvem er I? Velkommen og kort præsentation Den gode velkomst Boost trivslen - baggrund og formål
Læs merePsykiatrifonden og DGI. Boost trivslen i foreningslivet. Øvelseshæfte til trænere. dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk
Psykiatrifonden og DGI Boost trivslen i foreningslivet Øvelseshæfte til trænere dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk 2 ww.dgi.dk Boost trivslen i foreningslivet, Øvelseshæfte til trænere Udgivet af: DGI
Læs mereKLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER
FORÆLDRE Om Klubfidusen HVORDAN MÆRKER MIT BARN, AT KLUBBEN ARBEJDER MED KLUBFIDUSEN? Helt konkret vil dit barn deltage i træningsøvelser og -aktiviteter, der støtter op om holdånden og fællesskabet. Spørg
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereTag godt imod. Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet. Til dig, der er ansvarlig for eller deltager i et organiseret fællesskab
Tag godt imod Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Til dig, der er ansvarlig for eller deltager i et organiseret fællesskab Tag godt imod Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig
Læs mereVejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk
Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereKLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER
FORÆLDRE Om Klubfidusen Dit barns fodboldklub har valgt at arbejde med Klubfidusen. Klubfidusen er en trivselsindsats, der kombinerer viden om børns trivsel og viden fra fodboldverdenen, og som er udarbejdet
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDGI badminton. Vi har brug for dig. forældreinvolvering
DGI badminton Vi har brug for dig forældreinvolvering Dette hæfte er fyldt med gode ideer til, hvordan du involverer forældre i badminton arbejdet. 3 Ofte følger forældre deres børn til badminton, og
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereBadmintonskoler. DGI Badminton. Få flere børn og unge i klubben og arranger en spændende aktivitet for jeres nuværende spillere.
DGI Badminton Badmintonskoler Få flere børn og unge i klubben og arranger en spændende aktivitet for jeres nuværende spillere. dgi.dk/badmintonskoler 18802_Badmintonskole_8-siders_A4haefte 180515.indd
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereFlere venner - mere tid alene
Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereMangfoldighed i forenings- og fritidslivet Oplæg og drøftelse
Mangfoldighed i forenings- og fritidslivet Oplæg og drøftelse Formålet Sætte mangfoldighed og inklusion på dagsorden i forenings- og fritidslivet på Fyn. Gennem - gensidig inspiration til og drøftelse
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereC: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.
Fokusgruppe med instruktører i alderen -0 år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige i gymnastikforeningen?
Læs mereUndervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013.
Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undersøgelse: Der er taget udgangspunkt i et samtaleark fra DCUM (Dansk Center for Undervisning). Vi har valgt at uddele samtalearket til samtlige elever,
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! 5.klasse i 1984 5.klasse i 2016 Hvad er der på menuen.? Lidt om tweens.
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereVestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læs mereKursistudgave. Når far eller mor er træner. Forældre og foreningsledere.
Kursistudgave Når far eller mor er træner Forældre og foreningsledere 2 3 ww.dgi.dk Indhold Udgivet af: DGI håndbold, 2014 Forfattere: Anders Peter Ildenborg Hansen og Anita Bønning Layout og photoshop:
Læs mereSammenhængende overgang
Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereBørnemiljøvurdering Filuren 2010
Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,
Læs mereEr dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle
Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen
Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 2 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereDet gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.
Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde
PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Bernstorffsminde 12. november 2016 Børne- og ungdomslivet er
Læs mereDagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang
Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion
Læs mereAktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier
Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000
Læs mereTid Tema Spørgsmål Beskrivelse Kommentar Del1 Hvorfor! 5min Forventningsafstemning
Dette oplæg er tænkt som inspiration til kursusholdere, der skal hjælpe ledere/kredsledere godt i gang med at bruge ung 1 & 2 materialet. Og derved gøre det nemmere og mere overskueligt for kredsene at
Læs mereNÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING
NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereVelkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme
Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereRollespil Nytter det noget? Rollekort. 1 Rollekort Rollespil Nytter det noget?
Rollespil Nytter det noget? Rollekort 1 Rollekort Rollespil Nytter det noget? Rollekort: En af elevrødderne Du er en af elevrødderne. Dit navn er Jens. Du er 16 år gammel og går på HHX. Du er medlem af
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereADHD-foreningens Frivilligpolitik
ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereNyhedsbrev for November/December
Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereHIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5
HIF Fodbold Årgangsbog for U4 & U5 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab
Læs mere