Generelle bestemmelser

Transkript

1 Generelle bestemmelser... 1 Regelgrundlag... 1 Optagelse... 1 Formål... 2 Kursets indhold og struktur... 2 Møde- og deltagelsespligt... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 3 Studievejledning... 4 Beskrivelser af de enkelte fag... 4 Dansk... 4 Matematik... 5 Engelsk... 5 Historie og samfundsfag... 6 Kultur, religion og medborgerskab... 7 Pædagogik og lærerfaglighed Musik... 8 Billedkunst... 8 Naturfag... 9 Retorik... 9 Praktik i folkeskolen Praktik i læreruddannelsen Den afsluttende prøve Generelle bestemmelser Regelgrundlag Denne studieordning bygger på Undervisningsministeriets aktstykke nr. 301 af 17. maj 1994 og ministeriets "Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge" af 10. maj Grundlaget for prøverne i kurset er gældende eksamensbekendtgørelse, Optagelse FIF henvender sig til indvandrere og flygtninge, der som minimum har en skolebaggrund, der svarer til en dansk gymnasial uddannelse.

2 Optagelsen på FIF sker ud fra en individuel prøve i skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed. Ved prøven skal ansøgeren vise en beherskelse af dansk på et niveau, der gør det muligt at følge kurset. Formål De kursister, der optages på FIF-kurset, har mindst tre ting til fælles: - De ønsker at studere på en dansk læreruddannelse - De har en længerevarende uddannelse bag sig, der minimum svarer til en dansk gymnasial uddannelse - De har alle dansk som andetsprog På FIF udvikler kursisterne deres sproglige kompetencer, så de på lige fod med andre studerende kan gennemføre en dansk læreruddannelse. I alle fag på FIF er der derfor fokus på sproget og udvikling af sproglig kompetence. Kursisterne udvikler studieegnethed og sproglig, kulturel og vidensmæssig kompetence, således at de kan søge optagelse på læreruddannelsen via kvote 2. Kursets indhold og struktur Kurset består af 30 uger og svarer i omfang til et års fuldtidsstudium på 60 ECTS-point. Kurset starter i september og slutter med eksamen i maj/juni. Kurset omfatter 1 introuge, 23 skemauger, 4 praktikuger (2 uger i læreruddannelsen, 2 uger i folkeskolen), 1 tværfaglig projektuge, 1 uge med afsluttende prøve. Studieårskalenderen ser typisk således ud: Efterårssemesteret Forårssemesteret Introuge Skemauger Skemauger Praktik i folkeskolen Skemauge og første evaluering og Skemauger mål i fagene Praktik i læreruddannelsen 1 Praktik i læreruddannelsen 2 Efterårsferie Påske Skemauger Studieuge Kulturuge (dansk, samfundsfag og Skemauger kultur) Skemauge og anden evaluering i uge Studieuge 50, evaluering af egne mål og formulering af nye mål) Juleferie Eksamen

3 Følgende fag indgår i kurset: - Dansk (100 lektioner) - Matematik eller engelsk (afhængigt af den enkelte kursists valg) (32 lektioner) - Historie/samfundsfag (32 lektioner) - Kultur, religion og medborgerskab (32 lektioner) - Pædagogik og lærerfaglighed (25 lektioner) - Musik (15 lektioner) - Billedkunst (15 lektioner) - Naturfag (15 lektioner) - Retorik (10 lektioner) Desuden indgår studievejledning, kursus i brug af it, ekskursioner og løbende evalueringer af kursistens sproglige færdigheder. Kurset tilrettelægges og gennemføres med interne evalueringer samt en afsluttende prøve. Møde- og deltagelsespligt Der er mødepligt (80%) til al undervisning og praktik. Der er også mødepligt til studievejledning og ekskursioner. Undervisningen kan i begrænset omfang omlægges til lørdage, eksempelvis til brug for ekskursioner. Aktiv deltagelse i kurset registreres således i det studieadministrative system: I december godkendes den studerendes deltagelse i første semester. Godkendelsen sker via wiseflow og foretages af koordinatoren for FIF. Forudsætning for godkendelsen er, at den studerende opfylder kravet om mødepligt og har afleveret de til semesteret hørende obligatoriske studieprodukter. I maj godkendes den studerendes deltagelse i andet semester. Godkendelsen sker via wiseflow og foretages af koordinatoren for FIF. Forudsætning for godkendelsen er, at den studerende opfylder kravet om mødepligt og har afleveret de til semesteret hørende obligatoriske studieprodukter. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisnings- og arbejdsformerne på kurset tilrettelægges, så den enkelte kursist forbereder sig til at kunne studere på en dansk læreruddannelse. Det betyder, at forskellige undervisnings- og arbejdsformer præsenteres og anvendes inden for kursets forskellige fag: holdundervisning, individuelle arbejdsformer samt par-, gruppe- og projektarbejde - jf. studieaktivitetsmodellen på læreruddannelsen. Kurset inkluderer et omfattende forberedelsesarbejde herunder arbejde i studiegrupper uden for undervisningen. Kursisterne inddrages aktivt i planlægningen, gennemførelsen samt evalueringen af undervisningen i de enkelte fag, og der indgår forløb i kurset, der kvalificerer til dette arbejde. Fokus på de sproglige færdigheder I undervisningen arbejdes der med fagenes tekster, såvel mundtlige som skriftlige, og med kursisternes sproglige udvikling i fagene. Undervisningen giver kursisterne redskaber til at vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt og til at blive bevidst om, hvad man kan gøre for at udvikle sproget i fagene. Det forudsættes, at kursisterne arbejder aktivt med deres egen sproglige udvikling og besvarer de opgaver, der bliver stillet i løbet af kurset.

4 Studievejledning Studievejledning tilbydes under hele kursusforløbet. Studievejledningen skal støtte op omkring den enkelte kursists udbytte af undervisningen. Den enkeltes sproglige og faglige udvikling evalueres 2 gange i løbet af studieåret. Erfaringerne opsamles i fagene til en profil for den enkelte kursist. Denne profil anvendes som udgangspunkt for en studiesamtale med hver kursist. Samtalens formål er at vejlede den enkelte kursist, således at han eller hun opstiller individuelle mål og fokusområder for den efterfølgende periode. I hvert fag tilrettelægger underviseren undervisningen med udgangspunkt i evalueringerne, således at den enkelte kursist får udfordringer, der understøtter kursistens individuelle mål. Beskrivelser af de enkelte fag Dansk et er, at kursisterne udvikler deres dansksproglige kompetencer i arbejdet teksterne de møder i læreruddannelsen og grundskolen og derved erhverver sig de sproglige forudsætninger for at studere og deltage i læreruddannelsen. Undervisningen sigter mod: - at kursisternes udvikler deres udtrykslyst og udtryksfærdigheder til at formidle viden og kundskaber såvel mundtligt som skriftligt - at kursisterne udvikler deres forståelse af dansk sprog, mentalitet og historie gennem analytisk og fortolkende arbejde med danske tekster - at kursisternes udvikler deres evne til at udnytte deres egen sproglige og kulturelle identitet i uddannelsesforløbet Kursisterne udvikler deres pragmatiske tekstlingvistiske og grammatiske kompetence inden for: - Mundtlig dansk. Kursisterne arbejder med mundtlige udtryksfærdighed fx gennem, argumentation, diskussion, fremlæggelser, resume, fortælling og oplæsning - Lytteforståelse. Kursisterne arbejder med lytteforståelse gennem fx deltager- og læreroplæg, film og TV - Læseforståelse. Der arbejdes med forskellige teksttyper og læsestrategier - Skriftlighed. Der arbejdes med fagenes tekster og skrivestrategier 1. En faktisk tekst. Skriftlig individuel opgave på 1-2 normalsider. Afleveres på LMS. 2. En undersøgende tekst med problemformulering. Mundtlig gruppepræsentation med multimodal støtte (fx powerpoint). Afleveres på LMS. 3. En fortolkende tekst. Individuel eller gruppeopgave med fremlæggelse på klassen eller video (ca. 3 minutter). Der indgår teaterbesøg og andre kulturelle aktiviteter, som forberedes og efterbehandles i undervisningen.

5 Matematik Kursisterne - tilegner sig et godt kendskab til matematikkens særlige fagsprog og bliver i stand til at formulere sig i matematikfaglige termer på dansk - opnår kendskab til matematikundervisningens historiske udvikling i Danmark - får indsigt i hvordan matematikundervisning nu foregår i danske skoler - får genopfrisket elementær matematisk viden og kunnen - får indblik i matematikkens didaktik. Der arbejdes med elementær matematik inden for talbehandling, algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning. Inden for de enkelte områder lægges der vægt på matematiske problemstillinger, der er relevante for et hverdagsliv i Danmark. I undervisningen indgår mindre artikler. I løbet af kurset underviser hver kursist de øvrige deltagere på holdet i et kort forløb hentet fra folkeskolen. Kursisten afleverer individuelt en skriftlig besvarelse af et opgavesæt i matematik. Besvarelsen skal godkendes af underviseren. Engelsk Kursisterne udvikler deres engelsk- og dansksproglige kommunikative kompetence, metasproglige viden og viden om centrale elementer i sprogtilegnelsesprocessen. Den studerende erhverver sig forudsætninger for at studere og deltage i læreruddannelsens undervisningsfag engelsk. Undervisningen sigter mod: - at kursisterne udvikler deres engelsk- og dansksproglige kommunikative færdigheder både mundtligt og skriftligt som baggrund for arbejdet med undervisningsfaget engelsk, herunder sprogdidaktikkens særlige fagsprog - at kursisterne udvikler deres grundlæggende kendskab til centrale elementer i sprogtilegnelse - at kursisterne udvikler deres evne til at udnytte egen sproglige og kulturelle identitet i mødet med undervisningsfaget engelsk i uddannelsesforløbet Der arbejdes med alle områder af kursisternes kommunikative kompetence på engelsk, samt med centrale aspekter af fremmedsprogstilegnelse og -undervisning: - Lytte- og læseforståelse inden for et bredt felt at lytteopgaver og teksttyper med særligt fokus på fagdidaktiske tekster om fremmedsprogstilegnelse og -undervisning - Talesprog såvel monologisk (fx oplæg) som dialogisk (fx diskussion) indenfor et bredt felt af områder - Skriftsprog indenfor forskellige teksttyper og medier

6 - Områder af sprogtilegnelse og tilrettelæggelse af sprogundervisning såsom intersprogsudvikling, interkulturel kompetence og interaktiv og aktiverende undervisningstilgange Obligatoriske studieprodukter Den studerende afleverer tre mindre opgaver: (1) En individuel mundtlig multimedieopgave (fx på VoiceThread) på ca. 5 minutter med en refleksion over og sammenligning af uddannelses- og/eller undervisningskulturer i Danmark og den studerendes hjemland. (2) En individuel skriftlig opgave på 1 normalside med en kort kommentar på en skriftlig elevtekst og et forslag til en aktivitet til elevens videre sproglige udvikling. (3) En skriftlige gruppeopgave på 2 normalsider med en analyse og vurdering af et kort forløb fra et udgivet undervisningsmateriale til engelsk i folkeskolen. Opgaven fremlægges for holdet. Opgaverne skal godkendes af underviseren. Historie og samfundsfag et er, at kursisterne opnår - en bred indsigt i dansk samfund og kultur, historisk og aktuelt - indsigt i, hvordan historie bruges i forskellige sammenhænge - øvelse i at anvende historiske og samfundsfaglige begreber og metoder, herunder fagtermer og sproglige udtryksformer - øvelse i at formulere og undersøge et fagligt problem Undervisningen sigter mod - at stimulere kursisternes evne til i mundtlig og skriftlig form at drøfte historiske og samfundsfaglige problemstillinger Der arbejdes med - temaer, emner og problemstillinger fra dansk historie og samfundsliv, således at forskellige sider af kultur og samfund behandles - spørgsmål om dannelse af dansk identitet og dansk kultur; samspillet mellem disse og andre kulturer, historisk og aktuelt, står heri centralt - en række hertil knyttede emner og begreber, historisk og samfundsfagligt: velfærdsstaten, det politiske system, væsentlige samfunds- og kulturinstitutioner, magt- og interesseforhold, demokrati, menneskerettigheder, etnicitet, køn og generation - tekster i bred forstand, herunder med analyse af kulturudtryk og symboler som billeder, mindesmærker og monumenter Som en del af undervisningen i historie og samfundsfag afleveres en mindre skriftlig opgave (3-5 sider) med tilknyttet mundtlig fremlæggelse på holdet i et selvvalgt emne inden for faget. Opgaven og fremlæggelsen skal godkendes af underviseren.

7 Kultur, religion og medborgerskab Det er målet, at kursisterne - introduceres til problemformulering - introduceres til forskellige kulturteorier og opfattelser af kulturel identitet - bliver i stand til at identificere og forholde sig til forskellige kulturelle værdier og normer - engagerer sig i formidling af kulturelle erfaringer i en gensidig kulturudveksling - introduceres til centrale begreber i hovedområdet Almen Dannelse under Lærerens Grundfaglighed, dvs. begreber som demokrati, medborgerskab, religion, kultur, sekularisering og menneskerettigheder Der arbejdes med - Formidling af viden om de kulturer, som deltagerne repræsenterer - Forskellige fortolkninger af dansk kultur - Demokrati og medborgerskab i dansk, europæisk og global sammenhæng - Kristendommen og dens betydning for dansk kultur historisk og aktuelt - Religiøs pluralitet, religionsfrihed og religionsfaglige begreber - Mødet mellem forskellige virkelighedsopfattelser og værdisystemer Pædagogik og lærerfaglighed. et er, at kursisterne erhverver sig indsigt i pædagogiske teorier og arbejdsformer, der er væsentlige for lærerens arbejde i Folkeskolen. At de får indsigt i og viden om den danske folkeskole, historisk og aktuelt. At de udvikler en forståelse for lærerens relationsarbejde og lærerens arbejde med tilrettelæggelse af undervisning. Samt at de opnår øvelse i at formulere og behandle pædagogiske spørgsmål på dansk i almindelighed og i forhold til egen uddannelsessituation. I undervisningen arbejdes der med - uddannelsestraditioner set med en komparativ vinkel - det danske uddannelsessystem sammenlignet med andre uddannelsessystemer (med særlig fokus på grundskolen) - flerkulturel pædagogik og egne erfaringer som tosproget - undervisnings- og arbejdsformer og tilhørende læringsteori og didaktik - lærerens relationsarbejde I pædagogik forberedes og efterbehandles praktikforløbet i folkeskolen og praktikforløbene i læreruddannelsen. Problemstillinger som tager udgangspunkt i ovenstående temaer formuleres før praktikken og diskuteres efterfølgende på grundlag af deltagererfaringer og observationer fra praktikken. Den studerende udarbejder i forbindelse med praktik i folkeskolen et skriftligt produkt på 3-5 normalsider, der afleveres digitalt.

8 Produktet indeholder en casebeskrivelse fra praktikforløbet, en problemstilling i forbindelse med casen og tilhørende pædagogiske refleksioner. Musik et er, at kursisterne - erhverver sig fornemmelse for og viden om sprogets musikalske parametre: rytme, tone, metrik og periode - får en viden om og kropslig erfaring med sammenhængen mellem musik, sprog og krop - opnår forståelse af musik som et praktisk musisk fag, der giver grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling - får et levende indtryk at fagets rolle og betydning i dansk skoletradition Der arbejdes med - Sang, spil og bevægelse - Rim, remser og sanglege - Danske børnesange og den danske folkelige sangtradition - Musikoplevelse og musikforståelse i en kulturel og historisk sammenhæng Kursisterne i retorik og musik vælger mellem nedenstående tre opgaver som udarbejdes alene eller i grupper på 2-3 kursister. Alle tre opgaver har fokus på et sprogligt/kropsligt musikalsk indhold. 1. Kursisten udarbejder en semistruktureret logbog efter hvert undervisningsmodul. Logbogen beskriver iagttagelser, oplevelser og refleksioner over hændelser/aktiviteter i undervisningen relevant for fagene retorik og musik. 2. Kursisten udarbejder en Podcast på 3-6 min. med et relevant fagligt emne/tema. Der knyttes skriftlige refleksioner over valg af indhold og hvilke formidlingsmæssige teknikker, der anvendes. I podcasten skal indgå både tale og musik. 3. Kursisten planlægger og gennemfører en praktisk-musisk workshop med resten af holdet på ca. 15 min. Der afleveres en skriftlig skitsering af idéer til indhold og overvejelser med henblik på gennemførelse af workshoppen. Billedkunst et er, at kursisterne - udvikler deres lyst til at udtrykke sig om billeder og med billeder - får kendskab til billedkunstfaglig terminologi og til hvordan man bruger fagsprog i faget billedkunst med udgangspunkt i Folkeskolens praksis. - opnår forståelse af billedkunst som en faglighed der kan bruges i alle skolens fag - opnår forståelse af billedkunst som et praktisk musisk fag, der giver grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling, - får et levende indtryk at fagets rolle og betydning i dansk skoletradition

9 Der arbejdes med - Billedfortællinger - Samtaler om billeder og andre visuelle udtryk - Billedkunst i folkeskolen - Visuel Kultur i Danmark - Besøg på museer eller lignende Der arbejdes med et billedprojekt, som præsenteres digitalt sammen med den studerendes mundtlige kommentarer, f.eks. i form af en Power Point med speak. Præsentationen skal vise inspirationskilder, kontekstuelt materiale, skitser og færdigt arbejde. Kommentaren skal beskrive den studerendes intention med projektet, indeholde en beskrivelse af produktet og en formulering af tre spørgsmål til diskussion. Omfang: 6 slides. Præsentationen afleveres på It s Learning Naturfag et er, at kursisterne - stifter bekendtskab med naturvidenskabelige tænke- og arbejdsmåder samt fagområdets anvendelse af fagtermer og sproglige udtryksformer - opnår viden om processer i den levende og den døde natur - får kendskab til grundskolens naturfagsrække, deres indhold samt begrundelse Der arbejdes med - Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tænkemåder - fagtermer og udtryksformer - Danmarks dannelseshistorie og landskabernes udvikling - Udvalgte eksempler på naturforvaltningsopgaver og løsningsmodeller - Et antal faglige temaer fra naturfagsrækkens områder, således at alle naturfagene er repræsenteret og deres samfundsmæssige og personlige perspektiver er behandlet. Hver studerende udarbejder en digital præsentation via skoletube efter nærmere anvisning fra underviser. Produktet skal indeholde en præsentation af et naturfagligt problem, begreb, fænomen eller sammenhæng. GoAnimate eller lignende skal bruges. Retorik et er, at kursisterne - udvikler forståelse for stemmens muligheder som arbejdsredskab i forhold til almen lærervirksomhed - tilegner sig viden om og udvikler personlige færdigheder i talesproglige genrer som oplæsning, samtale, argumentation, diskussion, oplæg og fremlæggelse - styrker forudsætningerne for at kunne medvirke i udviklingen af børns mundtlige kommunikation i alle fag og på alle klassetrin

10 Der arbejdes med - Lærerens retoriske kompetencer herunder stemmebevidsthed og stemmeudvikling - Lærerens performative udtryksmuligheder med fx stemme, kropssprog og tilstedeværelse i rummet - Lærerens didaktiske muligheder for at udvikling metoder og tilgange til undervisning i mundtlighed. - Praktiske øvelser og elementær dramapædagogik Kursisterne i retorik og musik vælger mellem nedenstående tre opgaver som udarbejdes alene eller i grupper på 2-3 kursister. Alle tre opgaver har fokus på et sprogligt/kropsligt musikalsk indhold. 1. Kursisten udarbejder en semistruktureret logbog efter hvert undervisningsmodul. Logbogen beskriver iagttagelser, oplevelser og refleksioner over hændelser/aktiviteter i undervisningen relevant for fagene retorik og musik. 2. Kursisten udarbejder en Podcast på 3-6 min. med et relevant fagligt emne/tema. Der knyttes skriftlige refleksioner over valg af indhold og hvilke formidlingsmæssige teknikker, der anvendes. I podcasten skal indgå både tale og musik. 3. Kursisten planlægger og gennemfører en praktisk-musisk workshop med resten af holdet på ca. 15 min. Der afleveres en skriftlig skitsering af idéer til indhold og overvejelser med henblik på gennemførelse af workshoppen. Praktik i folkeskolen et med praktikken er, at kursisterne erhverver sig - kendskab til daglig praksis og organisationskultur i folkeskolen eller andre arbejdsområder inden for undervisning, uddannelse eller formidling - kendskab til hvordan lærerarbejdet tilrettelægges og gennemføres i skolen som institution og organisation Der tages udgangspunkt i det arbejdsområde, hvor praktikken finder sted, fortrinsvis en folkeskole. Der kan dannes praktikgrupper med normalt 3 deltagere i hver gruppe. I praktikken følges en/flere lærere/vejledere i 12 timer om ugen i 2 uger. Hertil kommer 2 vejledningstimer pr. studerende i alt. Kursisterne påtager sig mindre arbejdsopgaver og undervisningsopgaver efter eget ønske og efter aftale med praktikstedet. Kursisterne skriver logbog i praktikperioden, og efter praktikkens afslutning beskriver den enkelte kursist egne erfaringer og læringsudbytte i en skriftlig opgave (maksimum 5 sider). Opgaven afleveres til og godkendes af underviseren i pædagogik. Forberedelse og evaluering af praktikken sker i samarbejde mellem kursisterne, læreruddannelsens og praktikstedets undervisere og vejledere og praktiklederen. Praktik i læreruddannelsen et med praktikken er, at kursisterne erhverver sig - Kendskab til arbejds- og undervisningsformer i den danske læreruddannelse

11 - Kendskab til fagenes indhold og læreruddannelsens organisationskultur Praktikken i læreruddannelsen er fordelt på to perioder. Første praktik er placeret i efterårssemesteret, hvor kursisterne er i praktik på læreruddannelsens første årgang. Anden praktik er placeret i forårssemesteret. Kursisterne er i praktik på uddannelsens 3. eller 4. studieår. Under hver praktik deltager kursisterne i en uges undervisning i læreruddannelsen. Kursisterne beskriver deres iagttagelser fra praktikken i en logbog. Erfaringerne tematiseres i danskundervisningen og bearbejdes i forbindelse med evalueringssamtalerne med den enkelte kursist. Den afsluttende prøve Alle obligatoriske studieprodukter i fagene skal være godkendt, og mødepligten skal være opfyldt, førend kursisten kan indstilles til den afsluttende prøve. Prøven er individuel. Delprøve 1: Udarbejdelse af eksamensportefølje Kursisten samler i løbet af året alle sine obligatoriske studieprodukter i en studieportefølje. Inden den afsluttende prøve vælger kursisten 3 studieprodukter fra danskfaget og 1 studieprodukt fra hvert af de øvrige fag og samler disse produkter i en eksamensportefølje. Produkterne skal være repræsentative for forløbet, og udvælgelsen sker i samarbejde med underviserne. Kursisten knytter en tekst med refleksioner over egen læring til hvert produkt i eksamensporteføljen. Delprøve 1 bedømmes selvstændigt med bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Den studerende demonstrerer Færdighed i at opbygge en eksamensportefølje Kompetence i skriftlig fremstilling på dansk. I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at eksaminanden formår at præsentere, argumentere og reflektere med udgangspunkt i fagenes studieprodukter. Der lægges vægt på, at eksaminanden i sin præsentation og refleksion over fagenes studieprodukter og arbejdet med disse kan kommunikere i et umiddelbart forståeligt, sammenhængende og nuanceret (fag)sprog. Delprøve 2: Mundtlig samtale med forberedelse Delprøve 2 er organiseret i to faser: 1. Et døgns forberedelse med udleverede tekster. Teksterne udleveres kl. 9 dagen før eksaminationen minutters mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det fag den studerende har valgt at fordybe sig dvs. engelsk eller matematik.

12 Den udleverede tekst er et uddrag fra et læremiddel i engelsk eller matematik. Til lærermidlet er knyttet spørgsmål, som den mundtlige prøve tager udgangspunkt i. Engelsk- eller matematikunderviseren på holdet er eksaminator, og en underviser i dansk som andetsprog, der ikke har haft holdet, er censor. Prøven foregår på dansk og bedømmes selvstændigt med karakter. Hjælpemidler I forberedelsen er alle hjælpemidler tilladt, ligesom den studerende også kan samarbejde med medstuderende, der har fået udleveret samme tekster. Ved prøven må medtages notater. Vurderingskriterier Den studerende kan analysere og vurdere pædagogisk tilrettelagt materiale Den studerende har viden om undervisningsfaget (engelsk eller matematik) Den studerende har kompetence i mundtlig fremstilling på dansk. I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at eksaminanden formår at præsentere, diskutere, argumentere og reflektere med udgangspunkt i sin analyse af et læremiddel og kan reflektere over egne udfordringer og muligheder som kommende studerende på læreruddannelsen med engelsk eller matematik som et af sine undervisningsfag. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan kommunikere mundtligt i et umiddelbart forståeligt, sammenhængende og nuanceret (fag)sprog.