Generelle bestemmelser

Transkript

1 Generelle bestemmelser... 1 Regelgrundlag... 1 Optagelse... 1 Formål... 2 Kursets indhold og struktur... 2 Mødepligt... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 3 Studievejledning... 3 Beskrivelser af de enkelte fag... 4 Dansk... 4 Matematik... 4 Engelsk... 5 Historie og samfundsfag... 5 Kultur, religion og medborgerskab... 6 Pædagogik og lærerfaglighed Musik... 7 Billedkunst... 7 Naturfag... 8 Retorik... 8 Praktik i folkeskolen... 9 Praktik i læreruddannelsen... 9 Den afsluttende prøve Generelle bestemmelser Regelgrundlag Denne studieordning bygger på Undervisningsministeriets aktstykke nr. 301 af 17. maj 1994 og ministeriets "Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge" af 10. maj Grundlaget for prøverne i kurset er gældende eksamensbekendtgørelse, Optagelse FIF henvender sig til indvandrere og flygtninge, der som minimum har en skolebaggrund, der svarer til en dansk gymnasial uddannelse.

2 Optagelsen på FIF sker ud fra en individuel prøve i skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed. Ved prøven skal ansøgeren vise en beherskelse af dansk på et niveau, der gør det muligt at følge kurset. Formål De kursister, der optages på FIF-kurset, har mindst tre ting til fælles: - De ønsker at studere på en dansk læreruddannelse - De har en længerevarende uddannelse bag sig - De har alle dansk som andetsprog På FIF udvikler kursisterne deres sproglige kompetencer, så de på lige fod med andre studerende kan gennemføre en dansk læreruddannelse. I alle fag på FIF er der derfor fokus på sproget og udvikling af sproglig kompetence. Kursisterne udvikler studieegnethed og sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund, således at de kan søge optagelse på læreruddannelsen via kvote 2. Kursets indhold og struktur Kurset består af 30 uger og svarer i omfang til et års fuldtidsstudium på 60 ECTS-point. Kurset starter i september og slutter med eksamen i maj/juni. Kurset omfatter 1 introuge, 23 skemauger, 4 praktikuger (2 uger i læreruddannelsen, 2 uger i folkeskolen), 1 tværfaglig projektuge, 1 uge med afsluttende prøve. Studieårskalenderen ser typisk således ud: Efterår 2016 Forår Introuge 2-4 Skemauger Skemauger 5-6 Praktik i folkeskolen 40 Skemauge og første 7-13 Skemauger evaluering og mål i fagene 41 Praktik i læreruddannelsen 1 14 Praktik i læreruddannelsen 2 42 Efterårsferie 15 Påske Skemauger 16 Studieuge 46 Kulturuge (dansk, samfundsfag og kultur) Skemauge og anden evaluering i uge 50, evaluering af egne mål og formulering af nye mål) Skemauger 22 Studieuge 51-1 Juleferie 23- Eksamen

3 Følgende fag indgår i kurset: - Dansk (100 lektioner) - Matematik eller engelsk (afhængigt af den enkelte kursists valg) (32 lektioner) - Historie/samfundsfag (32 lektioner) - Kultur, religion og medborgerskab (32 lektioner) - Pædagogik og lærerfaglighed (25 lektioner) - Musik (15 lektioner) - Billedkunst (15 lektioner) - Naturfag (15 lektioner) - Retorik (10 lektioner) Desuden indgår studievejledning, kursus i brug af it, ekskursioner og løbende evalueringer af kursistens sproglige færdigheder. Kurset tilrettelægges og gennemføres med interne evalueringer samt en afsluttende prøve. Mødepligt Der er mødepligt (80%) til al undervisning og praktik. Der er også mødepligt til studievejledning og ekskursioner. Undervisningen kan omlægges til lørdage i begrænset omfang, eksempelvis til brug for ekskursioner. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisnings- og arbejdsformerne på kurset tilrettelægges, så den enkelte kursist forbereder sig til at kunne studere på en dansk læreruddannelse. Det betyder, at forskellige undervisnings- og arbejdsformer præsenteres og anvendes inden for kursets forskellige fag: holdundervisning, individuelle arbejdsformer samt par-, gruppe- og projektarbejde - jf. studieaktivitetsmodellen på læreruddannelsen. Kurset inkluderer et omfattende forberedelsesarbejde herunder arbejde i studiegrupper uden for undervisningen. Kursisterne inddrages aktivt i planlægningen, gennemførelsen samt evalueringen af undervisningen i de enkelte fag, og der indgår forløb i kurset, der kvalificerer til dette arbejde. Fokus på de sproglige færdigheder I undervisningen arbejdes dermed fagenes tekster, såvel mundtlige som skriftlige, og med kursisternes sproglige udvikling i fagene. Undervisningen giver kursisterne redskaber til at vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt og til at blive bevidst om hvad man kan gøre for at udvikle sproget i fagene. Det forudsættes, at kursisterne arbejder aktivt med deres egen sproglige udvikling og besvarer de opgaver, der bliver stillet i løbet af kurset. Studievejledning Studievejledning tilbydes under hele kursusforløbet. Studievejledningen skal støtte op omkring den enkelte kursists udbytte af undervisningen. Den enkeltes sproglige og faglige udvikling evalueres 2 gange i løbet af studieåret. Erfaringerne opsamles i fagene til en profil for den enkelte kursist. Denne profil anvendes som udgangspunkt for en studiesamtale med hver kursist. Samtalens formål er at vejlede den enkelte kursist, således at han eller hun opstiller individuelle mål og fokusområder for den efterfølgende periode. I hvert fag tilrettelægger underviseren undervisningen med udgangspunkt i evalueringerne, således at den enkelte kursist får udfordringer, der understøtter kursistens individuelle mål.

4 Beskrivelser af de enkelte fag Dansk et er, at kursisterne udvikler deres dansksproglige kompetencer i arbejdet med skolens tekster og derved erhverver sig de sproglige forudsætninger for at studere og deltage i læreruddannelsen. Undervisningen sigter mod: - at kursisternes udvikler deres udtrykslyst og udtryksfærdigheder til at formidle viden og kundskaber såvel mundtligt som skriftligt - at kursisterne udvikler deres forståelse af dansk sprog, mentalitet og historie gennem analytisk og fortolkende arbejde med danske tekster - at kursisternes udvikler deres evne til at udnytte deres egen sproglige og kulturelle identitet i uddannelsesforløbet Kursisterne udvikler deres grammatiske, tekstlingvistiske og pragmatiske kompetence inden for: - Mundtlig dansk. Kursisterne arbejder med mundtlige udtryksfærdighed fx gennem, argumentation, diskussion, fremlæggelser, resume, fortælling og oplæsning - Lytteforståelse. Kursisterne arbejder med lytteforståelse gennem fx deltager- og læreroplæg, film og TV - Læseforståelse. forskellige teksttyper og læsestrategier - Skriftlighed. fagenes tekster og skriftsprogsstrategier Der indgår teaterbesøg og andre kulturelle aktiviteter som forberedes og efterbehandles i undervisningen. I løbet af kurset læser kursisterne individuelt mindst to værker. Kursisterne vælger selv hvilke bøger hun/han vil arbejde med, dog med underviserens godkendelse. Matematik Kursisterne - tilegner sig et godt kendskab til matematikkens særlige fagsprog og bliver i stand til at formulere sig i matematikfaglige termer på dansk - opnår kendskab til matematikundervisningens historiske udvikling i Danmark - får indsigt i hvordan matematikundervisning nu foregår i danske skoler - får genopfrisket elementær matematisk viden og kunnen - får indblik i matematikkens didaktik. elementær matematik inden for talbehandling, algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning. Inden for de enkelte områder lægges der vægt på matematiske problemstillinger, der er relevante for et hverdagsliv i Danmark. I undervisningen indgår mindre artikler.

5 I løbet af kurset underviser hver kursist de øvrige deltagere på holdet i et helt kort forløb hentet fra folkeskolen. Desuden skal den enkelte kursist aflevere en skriftlig besvarelse af et opgavesæt i matematik. Besvarelsen skal godkendes af underviseren. Engelsk Kursisterne udvikler deres engelsksproglige kommunikative kompetence og metasproglige viden og erhverver sig derved forudsætninger for at studere og deltage i læreruddannelsens undervisningsfag engelsk. Undervisningen sigter mod: - at kursisterne udvikler deres kommunikative færdigheder både mundtligt og skriftligt som baggrund for arbejdet med undervisningsfaget engelsk, herunder sprogdidaktikkens særlige fagsprog - at kursisterne udvikler deres grundlæggende kendskab til centrale elementer i sprogtilegnelse - at kursisterne udvikler deres kendskab til engelsk som sprog og engelskfagets placering i Danmark, både historisk, samfundsmæssigt og uddannelsesmæssigt - at kursisterne udvikler deres evne til at udnytte egen sproglige og kulturelle identitet i mødet med undervisningsfaget engelsk i uddannelsesforløbet alle områder af kursisternes kommunikative kompetence på engelsk, samt med de fire færdigheder: - Lytteforståelse inden for et bredt felt at lytteopgaver, fx oplæg, medier, samtaler og diskussioner - Talesprog såvel monologisk (fx oplæg) som dialogisk (fx diskussion) indenfor et bredt felt af områder - Læseforståelse indenfor forskellige teksttyper, med særlig fokus på fagdidaktiske tekster om fremmedsprogslæring og undervisning og forskellige medier - Skriftsprog indenfor forskellige teksttyper og medier Som en del af undervisningen afleveres en multimedieopgave på 3-5 sider omkring et selvvalgt emne, der omhandler engelsk og/eller engelskundervisning. Opgaven skal godkendes af underviseren. Historie og samfundsfag et er, at kursisterne opnår - en bred indsigt i dansk samfund og kultur, historisk og aktuelt - indsigt i, hvordan historie bruges i forskellige sammenhænge - øvelse i at anvende historiske og samfundsfaglige begreber og metoder, herunder fagtermer og sproglige udtryksformer - øvelse i at formulere og undersøge et fagligt problem

6 Undervisningen sigter mod at stimulere kursisternes evne til i mundtlig og skriftlig form at drøfte historiske og samfundsfaglige problemstillinger temaer, emner og problemstillinger fra dansk historie og samfundsliv, således at forskellige sider af kultur og samfund behandles spørgsmål om dannelse af dansk identitet og dansk kultur; samspillet mellem disse og andre kulturer, historisk og aktuelt, står heri centralt en række hertil knyttede emner og begreber, historisk og samfundsfagligt: velfærdsstaten, det politiske system, væsentlige samfunds- og kulturinstitutioner, magt- og interesseforhold, demokrati, menneskerettigheder, etnicitet, køn og generation tekster i bred forstand, herunder med analyse af kulturudtryk og symboler som billeder, mindesmærker og monumenter Som en del af undervisningen i historie og samfundsfag afleveres en mindre skriftlig opgave (3-5 sider) med tilknyttet mundtlig fremlæggelse på holdet i et selvvalgt emne inden for faget. Opgaven og fremlæggelsen skal godkendes af underviseren. Kultur, religion og medborgerskab Det er målet, at kursisterne - introduceres til problemformulering - introduceres til forskellige kulturteorier og opfattelser af kulturel identitet - bliver i stand til at identificere og forholde sig til forskellige kulturelle værdier og normer - engagerer sig i formidling af kulturelle erfaringer i en gensidig kulturudveksling - introduceres til centrale begreber i hovedområdet Almen Dannelse under Lærerens Grundfaglighed, dvs. begreber som demokrati, medborgerskab, religion, kultur, sekularisering og menneskerettigheder - Formidling af viden om de kulturer, som deltagerne repræsenterer - Forskellige fortolkninger af dansk kultur - Demokrati og medborgerskab i dansk, europæisk og global sammenhæng - Kristendommen og dens betydning for dansk kultur historisk og aktuelt - Religiøs pluralitet, religionsfrihed og religionsfaglige begreber - Mødet mellem forskellige virkelighedsopfattelser og værdisystemer Pædagogik og lærerfaglighed. et er, at kursisterne - erhverver sig indsigt i pædagogiske teorier og arbejdsformer, der er væsentlige for lærerens arbejde i Folkeskolen

7 - erhverver sig indsigt i og viden om dansk skole historisk og aktuelt. - udvikler en forståelse for lærerens relationsarbejde og lærerens arbejde med tilrettelæggelse af undervisning - opnår øvelse i at formulere og behandle pædagogiske spørgsmål på dansk i almindelighed og i forhold til egen uddannelsessituation I undervisningen arbejdes der med - uddannelsestraditioner set med en komparativ vinkel - det danske uddannelsessystem sammenlignet med andre uddannelsessystemer (med særlig fokus på grundskolen) - flerkulturel pædagogik og egne erfaringer som tosproget - undervisnings- og arbejdsformer og tilhørende læringsteori og didaktik - underviserens relationsarbejde I pædagogik forberedes og efterbehandles praktikforløbet i folkeskolen og praktikforløbene i læreruddannelsen. Problemstillinger som tager udgangspunkt i ovenstående temaer formuleres før praktikken og diskuteres efterfølgende på grundlag af deltagererfaringer og observationer fra praktikken. Musik et er, at kursisterne - erhverver sig fornemmelse for og viden om sprogets musikalske parametre: rytme, tone, metrik og periode - får en viden om og kropslig erfaring med sammenhængen mellem musik, sprog og krop - opnår forståelse af musik som et praktisk musisk fag, der giver grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling - får et levende indtryk at fagets rolle og betydning i dansk skoletradition - Sang, spil og bevægelse - Rim, remser og sanglege - Danske børnesange og den danske folkelige sangtradition - Musikoplevelse og musikforståelse i en kulturel og historisk sammenhæng Billedkunst et er, at kursisterne - erhverver sig fornemmelse for og viden om sammenhængen mellem billedkommunikation og verbal kommunikation. Billedsprog og sprog om billeder med udgangspunkt i Folkeskolens praksis. - får en viden om og kropslig erfaring med sammenhængen mellem billeder, sprog og krop,

8 - opnår forståelse af billedkunst som et praktisk musisk fag, der giver grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling, - får et levende indtryk at fagets rolle og betydning i dansk skoletradition - Billedfortællinger - Samtaler om billeder og andre visuelle udtryk - Billedkunst i folkeskolen - Visuel Kultur i Danmark - Besøg på museer eller lignende Naturfag et er, at kursisterne - stifter bekendtskab med naturvidenskabelige tænke- og arbejdsmåder samt fagområdets anvendelse af fagtermer og sproglige udtryksformer - opnår viden om processer i den levende og den døde natur - får kendskab til grundskolens naturfagsrække, deres indhold samt begrundelse - Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tænkemåder - fagtermer og udtryksformer - Danmarks dannelseshistorie og landskabernes udvikling - Udvalgte eksempler på naturforvaltningsopgaver og løsningsmodeller - Et antal faglige temaer fra naturfagsrækkens områder, således at alle naturfagene er repræsenteret og deres samfundsmæssige og personlige perspektiver er behandlet. I løbet at kurset udfærdiger hver kursist et antal skriftlige produkter på baggrund af eksperimenter, øvelser mm. Produkternes indhold og omfang aftales løbende med kursisterne. Produkterne skal godkendes af underviseren. Retorik et er, at kursisterne - udvikler forståelse for stemmens muligheder som arbejdsredskab i forhold til almen lærervirksomhed - tilegner sig viden om og udvikler personlige færdigheder i talesproglige genrer som oplæsning, samtale, argumentation, diskussion, oplæg og fremlæggelse - styrker forudsætningerne for at kunne medvirke i udviklingen af børns mundtlige kommunikation i alle fag og på alle klassetrin

9 - Lærerens retoriske kompetencer herunder stemmebevidsthed og stemmeudvikling - Lærerens performative udtryksmuligheder med fx stemme, kropssprog og tilstedeværelse i rummet - Lærerens didaktiske muligheder for at udvikling metoder og tilgange til undervisning i mundtlighed. - Praktiske øvelser og elementær dramapædagogik Praktik i folkeskolen et med praktikken er, at kursisterne erhverver sig - kendskab til daglig praksis og organisationskultur i folkeskolen eller andre arbejdsområder inden for undervisning, uddannelse eller formidling - kendskab til hvordan lærerarbejdet tilrettelægges og gennemføres i skolen som institution og organisation Der tages udgangspunkt i det arbejdsområde, hvor praktikken finder sted, fortrinsvis en folkeskole. Der kan dannes praktikgrupper med normalt 3 deltagere i hver gruppe. I praktikken følges en/flere lærere/vejledere i 12 timer om ugen i 2 uger. Hertil kommer 2 vejledningstimer pr. studerende i alt. Kursisterne påtager sig mindre arbejdsopgaver og undervisningsopgaver efter eget ønske og efter aftale med praktikstedet. Kursisterne skriver logbog i praktikperioden, og efter praktikkens afslutning beskriver den enkelte kursist egne erfaringer og læringsudbytte i en skriftlig opgave (maksimum 5 sider). Opgaven afleveres til og godkendes af underviseren i pædagogik. Forberedelse og evaluering af praktikken sker i samarbejde mellem kursisterne, læreruddannelsens og praktikstedets undervisere og vejledere og praktiklederen. Praktik i læreruddannelsen et med praktikken er, at kursisterne erhverver sig - Kendskab til arbejds- og undervisningsformer i den danske læreruddannelse - Kendskab til fagenes indhold og læreruddannelsens organisationskultur Praktikken i læreruddannelsen er fordelt på to perioder. Første praktik er placeret i efterårssemesteret, hvor kursisterne er i praktik på læreruddannelsens første årgang. Anden praktik er placeret i forårssemesteret. Kursisterne er i praktik på uddannelsens 3. eller 4. studieår. Under hver praktik deltager kursisterne i en uges undervisning i læreruddannelsen. Kursisterne beskriver deres iagttagelser fra praktikken i en logbog. Erfaringerne tematiseres i danskundervisningen og bearbejdes i forbindelse med evalueringssamtalerne med den enkelte kursist.

10 Den afsluttende prøve Alle obligatoriske studieprodukter i fagene skal være godkendt, og mødepligten skal være opfyldt, førend kursisten kan indstilles til den afsluttende prøve. Prøven er individuel. Delprøve 1: Udarbejdelse af eksamensportefølje Kursisten samler i løbet af året alle sine obligatoriske studieprodukter i en studieportefølje. Inden den afsluttende prøve vælger kursisten 3 studieprodukter fra danskfaget og 1 studieprodukt fra hvert af de øvrige fag og samler disse produkter i en eksamensportefølje. Produkterne skal være repræsentative for forløbet, og udvælgelsen sker i samarbejde med underviserne. Kursisten knytter en tekst med refleksioner over egen læring til hvert produkt i eksamensporteføljen. Delprøve 1 bedømmes selvstændigt med bestået/ikke bestået Delprøve 2: Mundtlig samtale med forberedelse Delprøve 2 er organiseret i to faser: 1. Et døgns forberedelse med udleverede tekster. Teksterne udleveres kl. 9 dagen før eksaminationen. 2. 3o minutters mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det fag den studerende har valgt at fordybe sig dvs. engelsk eller matematik. Den udleverede tekst er et uddrag fra et læremiddel i engelsk eller matematik. Til lærermidlet er knyttet spørgsmål, som den mundtlige prøve tager udgangspunkt i. Engelsk- eller matematikunderviseren på holdet er eksaminator, og en underviser i dansk som andetsprog, der ikke har haft holdet, er censor. Prøven foregår på dansk og bedømmes selvstændigt med karakter. Hjælpemidler: I forberedelsen er alle hjælpemidler tilladt, ligesom den studerende også kan samarbejde med medstuderende, der har fået udleveret samme tekster. Ved prøven må medtages notater. Vurderingskriterier: Den studerende kan analysere og vurdere pædagogisk tilrettelagt materiale Den studerende har viden om undervisningsfaget (engelsk eller matematik) Den studerende har kompetence i mundtlig fremstilling på dansk. I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at eksaminanden formår at præsentere, diskutere, argumentere og reflektere med udgangspunkt i sin analyse af et læremiddel og kan reflektere over egne udfordringer og muligheder som kommende studerende på læreruddannelsen med engelsk eller matematik som et af sine undervisningsfag. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan kommunikere mundtligt i et umiddelbart forståeligt, sammenhængende og nuanceret (fag)sprog.