VISION MUSEUM SYDØSTDANMARK

Transkript

1 VISION 2022 OG STRATEGI MUSEUM SYDØSTDANMARK 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Baggrund 3 Grundantagelser 4 Mission 4 Vision Forskning 5 Formidling 6 Organisation 7 Værdigrundlag 8 Museum Sydøstdanmarks samfundsansvar (CSR) 8 Overordnet strategi Indsamling 9 Registrering 10 Bevaring og kassation 11 Forskning 12 Forskningsstrategi 12 Forskningsudvalg 12 Publicering 13 Forskningsformidling 13 Forskningsområder og projekter 13 Formidling 15 Udstillinger 15 Profilforskere 17 Byrum og kulturlandskabet 18 Web og trykte medier 18 Undervisning 19 Kommunikation og markedsføring 19 Internationalisering 20 Ressourcer og forudsætninger 20 Organisation 20 Økonomiske ressourcer 20 Museum Management 21 Frivillige 22 Opfølgning og evaluering 22 2

3 Indledning Baggrund Museum Sydøstdanmark er en fusion af tre museer: Næstved Museum, Køge Museum og Museerne Vordingborg. I forbindelse med fusionen er indgået en fusionsaftale mellem museerne samt en driftsaftale med Næstved Kommune, Køge Kommune og Vordingborg Kommune. Baggrunden for fusionen skal ses i et ønske om at leve op til fremtidens krav til museerne. Disse er blevet defineret i den museumsudredning, som Kulturministeriet gennemførte i Nøgleordene for fremtidens museum er mere og bedre forskning, udvikling og gennemførelse af standarder for indsamlings- og registreringspraksis, fortsat udvikling af tilgængeliggørelsen af museernes samlinger, en forsvarlig opbevaring af genstande og en ensartet og mere professionel administration. Også på formidlingsområdet er kravene med årene blevet større, der ønskes kvalitet, mere formidling og større synlighed. Og så skal museerne indgå som en ressource i udviklingen af kommunerne. I har bestyrelse og medarbejdere ved Museum Sydøstdanmark gennemført en strategiproces med henblik på at få defineret en vision og strategi for det ny museum. Vision 2022 og strategi er resultatet. Der opereres således med en langsigtet vision frem mod 2022 og en konkret strategiplan for perioden Den overordnede strategi sætter rammen for hver af de følgende års handlingsplaner. Fig.1 Strategiprocessen 3

4 Tilsammen udgør mission, vision og værdigrundlag den ramme, som strategien befinder sig inden for. Den første strategiperiode vil i 2019 blive fulgt op af en strategi for perioden Strategien er rammen for årlige handlingsplaner, som ved årets udgang skal vedtages af bestyrelsen sammen med budgettet. Grundantagelser Museets visions- og strategiarbejde er båret af flg. grundantagelser: Det forventes, at de kommunale driftstilskud harmoniseres og at de statslige driftstilskud i bedste fald bliver på 2013-niveau. De rigtige ideer med den rette kvalitet er nødvendige for at tiltrække eksterne midler til bygninger, formidling og forskning. Kvalitet og kvantitet i forskningen vil være afgørende for at hente større bevillinger hjem. Udstillinger skal altovervejende være baseret på egne undersøgelser, således at der skabes en tæt kobling mellem forskning og formidling. Museumsgæster vil i stigende grad forvente større oplevelser og mere involvering. Museet skal i stigende grad betragte sig som en del af oplevelsesøkonomien, hvor det i autentiske rammer gennem målrettet markedsføring og produktudvikling skal ramme potentielle danske og udenlandske besøgendes behov. Et tæt samarbejde med andre kultur- og forskningsinstitutioner i ind- og udland samt aktører inden for oplevelsesøkonomien er en forudsætning for at skabe faglig og økonomisk fremdrift. At kultur også kan bidrage til at skabe vækst og nye erhverv i samfundet. Mission Gennem de indbyrdes forbundne opgaver; indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling skal museet i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv: aktualisere viden om kulturarv og gøre den tilgængelig og vedkommende udvikle anvendelse og betydning af kulturarv for borgere og samfund sikre kulturarv for fremtidens anvendelse og bidrage til Næstved, Køge og Vordingborg Kommunes identitet og udvikling nationalt og internationalt 4

5 Vision 2022 Museum Sydøstdanmark arbejder frem efter nogle klare visioner for 2022 I 2022 Findes tre nye lokale kulturhistoriske museer i henholdsvis Næstved, Køge og Vordingborg Kommune. Indtager Danmarks Borgcenter en førende rolle inden for borgforskning og er et stærkt internationalt turistmål. Er det nye Holmegaard etableret og nationalt kompetencecenter for kunsthåndværk og et stærkt internationalt turistmål. Er der etableret et fællesmagasin i Køge. Vil Museum Sydøstdanmark være et internationalt orienteret museum med løbende forsknings- og formidlingsmæssigt samarbejde med udenlandske museer og universiteter og med løbende international publicering. Bidrager Museum Sydøstdanmark væsentligt til Næstved, Køge og Vordingborgs roller nationalt oginternationalt. Forskning Museum Sydøstdanmark anerkender de anbefalinger Kulturministeriet har for forskning på museerne og som bl.a. kom til udtryk i Kulturministeriets rapport om forskningsstrategi fra Rapporten anbefaler, at museerne bør rette sig efter et alment forskningsbegreb og at museerne udvikler en forskningsstrategi med et afbalanceret nationalt/internationalt ambitionsniveau. Afbalanceret således at museerne i deres prioritering af faglige emneområder forholder sig til den nationale organisering og finansiering af forskningen. Museum Sydøstdanmark ønsker at fremme et åbent forskningsmiljø med kontakter til relevante institutioner i ind- og udland samt til universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Dette sker gennem at systematisere den arkæologiske og historiske forskning i et samlet forskningsprogram. Forskningsprogrammet vil målrettet tage udgangspunkt i relevante forskningstemaer for Næstved, Køge og Vordingborg Kommune og på museernes særlige muligheder for at skabe historisk perspektiv og herigennem bidrage til den aktuelle samfundsudvikling. Et fagligt personale med kvalifikationer på ph.d. niveau er en nødvendighed for at kunne deltage i væsentlige forskningsprojekter og for at kunne tiltrække midler til forskningen. Som led i at fremme og kvalificere forskningen på museet vælger Museum Sydøstdanmark som en del af forskningsstrategien at støtte ph.d.-projekter inden for museets faglige enheder. Medarbejdere med ønske om og potentiale til at kvalificere sig til forskerniveau ved at gennemgå et ph.d.-forløb skal så vidt muligt gives mulighed herfor. Museet ønsker aktivt at fremme ph.d.-projekter og har som målsætning, at der altid i gennemsnit er én medarbejder i ph.d.-forløb. Museet ønsker at personale, der udfører forskning, løbende kan udvikle og kvalificere sig og vil derfor ligeledes fremme post.doc.-projekter inden for de prioriterede forskningsområder. 5

6 Museum Sydøstdanmark ønsker at styrke anvendelsen af fagfællebedømmelse og ønsker så vidt muligt at benytte alment anerkendte tidsskrifter og publiceringskanaler på de respektive fagområder samt at benytte principper for videnskabelig publiceringspraksis som beskrevet i Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2009). I 2022 Forsker museet i historiske sammenhænge for at forstå og udvikle relevante nutidige samfundsområder. Har museet en forskningsstrategi, der løbende forholder sig til den nationale organisering og finansiering af museumsforskningen. Fungerer arkæologi og historie sammen i en fælles forskningsstrategi (samles også organisatorisk i afdelingen Kulturarv ). Arbejder og publicerer museet efter et alment forskningsbegreb. Har museet altid i gennemsnit én medarbejder i ph.d.-forløb Har museet fire ansatte på ph.d.-niveau Har museet en internationalt anerkendt forsknings- og formidlingsprofil inden for: o Borge. o Kunsthåndværk. o Erhverv, handel og infrastruktur. Formidling Museum Sydøstdanmark vil i 2022 være en vigtig kultur- og oplevelsesøkonomisk institution med over besøgende årligt. Museet vil udvikle en tidssvarende og levende formidling, som søger at ramme et bredt udsnit af befolkningen aldersmæssigt og socialt. Museet vil sætte samfundsaktuelle spørgsmål til debat, ofte i samarbejde i andre institutioner, og gøre museet til et levende forum, hvor samfundsspørgsmål sættes i perspektiv og til fordomsfri diskussion. Det er et mål, at kulturarvsformidlingen bidrager til at skabe udvikling, læring og refleksion. Museet vil målrettet og professionelt viderebringe Museum Sydøstdanmark s forsknings- og undersøgelsesresultater og skabe tidssvarende adgang til vores viden om kulturarv, samt perspektivere denne nationalt og internationalt. Det er et mål i sig selv, at så mange som muligt til at stifte bekendtskab med kulturarven i Næstved-, Køge- og Vordingborg Kommune gennem museets mange forskellige udstillingssteder. Med realiseringen af alle udbygnings- og moderniseringsplaner vil museet i 2022 kunne mere end firedoble besøgstallet fra de nuværende ca til besøgende. Formidlingsaktiviteterne, forskningen, udviklingsprojekter og et højt besøgstal vil medføre at Museum Sydøstdanmark i 2022 vil være en uomtvistelig kultur- og oplevelsesøkonomisk institution i det sydøstdanske område. 6

7 Organisation De udadrettede aktiviteter i form af forskning og formidling står naturligt i centrum, men størstedelen af museets faglige arbejde består i de tre øvrige af museumslovens fem søjler, nemlig indsamling og herunder udgravninger, registrering og bevaring. Disse søjler er forudsætningen for at kunne foretage ordentlig forskning og formidling. Museum Sydøstdanmark vil derfor lægge vægt på, at arbejdet under alle fem søjler udføres på højt og anerkendt niveau. Vi er en institution med højt til loftet og med meget velordnede arbejdsforhold. Det gør os til en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til at rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejdere. Samtidig er vi som en meget udviklingsorienteret og troværdig aktør en attraktiv samarbejdspartner for andre institutioner og myndigheder. Museum Sydøstdanmark lægger i den forbindelse stor vægt på, at kulturarvsforvaltningen (Kap. 8-arbejdet, tilsynet med fredede fortidsminder og restaurering) foregår i et tæt og professionelt samarbejde med de offentlige myndigheder. Forudsætningen for at kunne realisere visionerne er tilstedeværelsen af kompetente medarbejdere og en stærk organisation. Museum Sydøstdanmark vil derfor til stadighed bestræbe sig på at være en dynamisk, effektiv og omstillingsduelig offentlig virksomhed, hvor medarbejdernes og ledernes kompetencer er under fortsat udvikling. Frivillige: Mange borgere rummer ressourcer og har overskudstid til at involvere sig i frivilligt arbejde. Kulturarvsformidling rummer et stort potentiale for at skabe mening og oplevelser for mange frivillige, hvor de kan yde en indsats til glæde for dem selv og institutionen. Museet vil derfor formulere en frivillighedspolitik. Lokal udviklingsfaktor: Museum Sydøstdanmark rummer et stort potentiale til at bidrage til lokal udvikling i Næstved-, Køge- og Vordingborg Kommune. Det sker alene i kraft af museets virksomhed som kultur- og oplevelsesøkonomisk institution. I kraft af museets størrelse og mange kompetencer og stærke udviklingsorientering kan museet også bidrage til lokal og regional udvikling ved at indgå i forsknings-, formidlings- og udviklingsinitiativer i samarbejde med private og offentlige aktører i ind- og udland. I 2002 Yder museet en anerkendt indsats inden for alle af museumslovens fem søjler (indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling) Er museet kendt som en meget attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner. Har museet en stærk og omstillingsduelig organisation Har museet en frivillighedspolitik Er museet en væsentlig lokal udviklingsfaktor 7

8 Værdigrundlag På Museum Sydøstdanmark er de tre kerneværdier: Engagement Respekt Tillid Engagement handler om den måde, vi udfører vores arbejde på. Vi brænder for vort arbejde og for kulturhistorien. Vi synes, vi gør en forskel, og at arbejdet er vigtigt i forhold til at bevare og udvikle kulturarven og i forhold til at give vore gæster en god oplevelse. Uanset hvem man møder i organisation, føler man som gæst eller samarbejdspartner, at de ansatte er glade for og stolte af deres arbejde og arbejdsplads. Respekt for hinandens mange forskellige arbejdsfunktioner er en nødvendighed på et museum med omkring ansatte. Vi har respekt for hinanden og tillid til, at kollegaen - uanset om hun graver, forsker, formidler, sælger, gør rent eller administrerer søger at være professionel og udfylde sin arbejdsfunktion på bedste vis. Vi er en åben organisation, der vægter kommunikation og information, og hvor der er gennemskuelige beslutningsprocesser. Tillid er en kerneværdi i forhold til det omgivende samfund. Samarbejdspartnere og besøgende har stor tillid til, at vi er seriøse og leverer troværdige informationer. Vi tror på samarbejde, og at tætte relationer til andre museer, vidensinstitutioner, myndigheder, private aktører og organisationer skaber fordele for begge parter. Samarbejdspartnere ved, at vi er nytænkende og udviklingsorienterede, og at vi leverer kvalitet. Museum Sydøstdanmarks samfundsansvar (CSR) I løbet af strategiperiodens to første år vil Museum Sydøstdanmark formulere en samlet CSRpolitik, der især omfatter følgende områder: Arbejdsmiljø: Et sikkert arbejdsmiljø handler ikke kun om overholdelse af arbejdsmiljølovens regler og bestemmelser. Det handler lige så meget om at skabe en sikkerhedskultur, hvor det er en naturlig ting at tænke på egen og kollegers sikkerhed og arbejdsmiljø. I forhold til et samfundsansvar handler det om, at museet med sine handlinger ikke påfører ansatte og dermed også samfundet unødige omkostninger, som kunne have været undgået ved rettidig omhu. Miljø- og klimapolitik: Vi vil inden udgangen af 2015 formulere en samlet politik med fastlagte målsætninger, som skal bidrage til at nedsætte miljø- og klimapåvirkningen, fx gennem aktioner omkring mindsket papir- og strømforbrug og øget genbrug. Social inklusion: Mange mennesker med funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at finde skånejobs og fleksjobs. Som en primært offentligt finansieret institution har vi en forpligtelse til at søge at finde beskæftigelse til mange af disse mennesker, som fx med nedsat arbejdstid kan yde en værdifuld indsats for museet. Arbejdsledige: Museum Sydøstdanmark rummer mange forskellige arbejdsfunktioner, som giver mulighed for, at vi kan tage arbejdsledige ind i arbejdsprøvning, praktik og løntilskud. I hvert enkelt 8

9 tilfælde vil den pågældende enhed sikre, at den nye kollega får klart definerede opgaver, som kan være med til at styrke vedkommendes placering på arbejdsmarkedet. Tilgængelighed: For både eksisterende og kommende udstillingssteder er tilgængelighed og handicapvenlighed en naturlig prioritet for museet, da vi har et ansvar for, at alle grupper i samfundet har fysisk mulighed for at komme ind og få en oplevelse. Overordnet strategi Fokusområder : Registrering - Revideret registreringspolitik (2015), indgår i national IT-løsning (2015>) Bevaring - Revideret og uddybende bevaringspolitik (2015) - Katastrofeplan (2015) - Kassation (2017>) Fællesmagasin - Byggeri (2016) - Fællesmagasin (2017) Forskning - Forskningsstrategi for (2015), Forskningsudvalg (2015>) - Forskning inden for de tre forskningsområder: Borge, Kunsthåndværk samt erhverv, handel og infrastruktur (2015>) - Forskningspublicering og formidling (2015>) - Ældre stenalder, projektbeskrivelse (2015), projekter (2015>) - Ph.d.-projekt. Ideen om det gode liv Danmarks Borgcenter - Byggeri og udstillinger (åbning 2014), markedsføring (2015>), - Nye udstillingselementer løbende proces (2015>), - Udvikling af forskning, formidling og internationale netværk i - Samarbejde med Nationalmuseet (2015>). Det nye Holmegaard - Byggeri og udstillinger (åbning 2016), markedsføring (2016>), - Nye udstillingselementer løbende proces (2017>), - Udvikling af forskning, formidling og internationale netværk i samarbejde med DPU, Kunstakademiets designskole og den fælles nordiske masteruddannelse i glas (2015>). Køge Museum - Køge Kommunes Museum. Byggeri og udstillinger (åbning 2015), - Museum Management (2015>), markedsføring (2015>), - Profilforskning (2015>), Møns Museum - Vordingborg Kommunes Museum. Nye udstillinger (åbning 2015), - Realisering af Museum Management (2015-), markedsføring (2015>), - Profilforskning (2016>). Indsamling Museet belyser almene og særlige historiske forhold, det typiske og det sjældne, i Næstved, Køge, Solrød og Vordingborg Kommune samt for arkæologiens vedkommende også i Greve, Fakse og Stevns Kommune. Museets faglige personale skal derfor i princippet indsamle genstande til belysning af alle historiens væsentligste sider (såsom fx byernes grundlæggende fysiske udvikling, befolkningsforhold, næringslivet, sociale, politiske, uddannelsesmæssige, religiøse og militære sider af historien). 9

10 Museets indsamlingsstrategi danner grundlag for en reflekteret indsamlingspraksis og dermed et langsigtet arbejde mod en samling, der tilgodeser forsknings- og formidlingsbehov, nu og i fremtiden. Museet følger Kulturstyrelsens retningslinjer for indsamling. Museets indsamlingsstrategi: Museets indsamler inden for sit ansvarsområde, defineret i museets vedtægter. Museets indsamling reflekterer den 4-årige arbejdsplan. Museets indsamling er styret af museets forsknings- og indsamlingsplan og af museets fastlagte dokumentationspolitik. I sammenhæng med registreringen af en accession skal begrundes, hvorfor genstanden(e) indlemmes i museets samling. Hvis ikke museet allerede har undersøgt den genstandsmæssige dækning af et emne på andre museer, skal museet senest i forbindelse med en evt. beslutning om en større hjemtagelse undersøge genstandsbestanden på andre museer, således at dublering af indsamling undgås. Museet skal i forbindelse med enhver accession vurdere bevaringsomkostningerne - såvel konserveringsudgifter som udgifter magasinering - set i relation til genstandens betydning. Museet vil som alternativ til indsamling overveje andre former for dokumentation. Fotos, opmålinger, modeller og beskrivelse kan i nogle tilfælde erstatte - eller være at foretrække - fremfor hjemtagelse af genstande eller store helheder Registrering Registrering foregår på REGIN/Museernes samlinger, Fund og Fortidsminder, MUD, Arkibas 4 og museets Access-baserede biblioteksdatabase for bøger og tidsskrifter, som er offentlig tilgængelig på museets hjemmeside. I 2016 vil museet anvende det nye Fælles museums-it udviklet af Kulturstyrelsen. Fælles museums-it er det foreløbige navn på et nyt system til samlingsregistrering og -administration på de danske statslige og statsanerkendte museer. Det skal afløse Regin, som har været i brug siden Det nye Fælles museums-it har ligesom Regin i dag to formål. Ud over den daglige registrering på et museum kan systemet benyttes til museets lovpligtige indberetning af museumsgenstande og værker til de to centrale registre, Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark. Fælles museums-it rummer desuden mulighed for, at museet kan gemme digitale fotos og dokumenter en avanceret form for online arkiv. Museets registreringsstrategi: Museet indberetter løbende til de centrale kulturarvsregistre og museerne samlinger. o Museet overfører eksisterende lokale systemer til disse. Museet overholder kulturstyrelsens minimumskrav til registrering, dvs. museet udfylder altid flg. felter i Museernes Samlinger ( o Museumssag Journalnummer Sagsbetegnelse Periode Sagsoplysninger Sted/registrant o Museumsgenstand 10

11 Genstandsnummer Betegnelse Indkomstdato Periode Beskrivelse Aktør Sted/registrant Der vil i 2015 blive formuleret en revideret og uddybende registreringspolitik, der relaterer sig til det igangværende arbejde med en national IT-løsning. Bevaring og kassation Museum Sydøstdanmark s samlinger befinder sig på flere forskellige magasiner og i en række udstillinger med stærkt varierende opbevaringsforhold. Museet har et alvorligt opbevaringsproblem. I Næstved rådes over et godt og velfungerende magasin. I Køge rådes over og lejes to utidssvarende magasiner. I Vordingborg rådes over og lejes syv utidssvarende magasiner spredt ud over hele kommunen. I museets samlinger findes betydelige mængder af genstande, der ikke er bevaringsværdige, og som der ikke bør kostes konservering eller magasinplads på. Den væsentligste årsag er, at museerne i tidens løb har accepteret at modtage gaver, hvoraf en del var løsrevet fra enhver sammenhæng, uden oplysninger om genstandenes brug eller proveniens og uden relation til museets forsknings- og formidlingsmæssig prioritering. Museets bevarings- og kassationsstrategi: Bedst mulig bevaringstilstand og håndtering af samlingerne. Bevaringsindsatsen prioriteres i henhold til museets forsknings- og formidlingsstrategi. Museet benytter Bevaringscenter Næstved og Bevaringscenter Øst. Bevaringscentrene har opsyn med museets magasiner og sikrer at museet bedst muligt lever op til Kulturstyrelsens retningslinjer for bevaring. Centrene dokumenterer i tekst og billeder indsatsen i en årlig konserveringsrapport. Bevaringscentrene udarbejder en bevaringsplan i Denne følges op af en konserveringsmæssig behandling af genstande prioriteret i forhold til genstandenes bevaringstilstand og betydning for samlingerne. Der udarbejdes en katastrofeplan. Bevaringscentrene foretager en bevaringsmæssig vurdering af udlån fra museets samlinger, og at udlån håndteres efter museets retningslinjer. Der etableres et fællesmagasin i Køge. I forbindelse med flytning af samlinger til andre magasiner gennemgås disse med henblik på kassation. Denne foretages på baggrund af en nøje vurdering af hver enkelt genstand og efter Kulturstyrelsens vejledninger. Der vil i 2015 blive formuleret en revideret og uddybende bevaringspolitik, der relaterer sig til Kulturstyrelsens standarder for bevaring og håndtering af kulturarvsgenstande. Disse standarder sikrer kvaliteten af bevaringen på et acceptabelt niveau og sikre, at brugere og ansatte omgås genstandene korrekt. 11

12 Forskning Museum Sydøstdanmark råder over videnskabeligt uddannede og forskende medarbejdere inden for fagområderne arkæologi, historie-etnologi og kunsthistorie. Museet har en klar ambition om at bidrage med væsentlig forskning på alle disse fagområder. Ved væsentlig forskning forstås her arbejder med en klar problemstilling på et velfunderet teoretisk og metodisk grundlag, som frembringer ny viden eller repræsenterer nye tilgange til området. Forskningen skal leve op til kulturministeriets forskningsstrategi, bl.a. ved at benytte det almene forskningsbegreb. Forskningsstrategi Forskningsstrategien for har som overordnet mål, at opbygge et forskningsmiljø ved Museum Sydøstdanmark, der modsvarer museets ansvarsområder og størrelse. Strategien skal hæve det faglige niveau inden for både arkæologi og nyere tid ved at koncentrere indsatsen inden for få, definerede områder og medvirke til en yderligere systematisering af museets forskning. Målet er at kunne varetage forskningsopgaver af en høj kvalitet og passende volumen i samspil med de øvrige institutioner på området, herunder hovedmuseerne og Kulturstyrelsen samt de væsentligste eksterne aktører i form af universiteterne og Statens Arkiver samt relevante udenlandske samarbejdspartnere. Strategien skal skabe et øget fokus, som i samspil med de nævnte parter skal søge at åbne mulighed for øgede forskningsbevillinger, både i form af nationale midler og midler fra EU. Museets forskningsstrategi medfører at i 2018: Er Museum Sydøstdanmark et forskningstungt museum. Har museet mindst tre ansatte på ph.d.-niveau Har museet et tæt forskningsmæssigt samarbejde med danske og udenlandske museer og universiteter Arbejder og publicerer museet efter et alment forskningsbegreb. Forsker museet i historiske sammenhænge for at forstå og udvikle relevante nutidige samfundsområder. Har museet en forskningsstrategi, der løbende forholder sig til den nationale organisering og finansiering af museumsforskningen. Fungerer arkæologi og historie sammen i en fælles forskningsstrategi (samles også organisatorisk i afdelingen Kulturarv ). Udgiver museets sammen med Roskilde Museum sit eget videnskabelige tidsskrift der er på Forskningsstyrelsens autoritetsliste. Forskningsudvalg Forskningsstrategien udmøntes i en fokuseret indsats på de nedenfor beskrevne områder. Med forskningsstrategien for lægges dermed også rammerne for de projekter, som prioriteres i denne periode. Med henblik på løbende at følge op på og udvikle forskningsstrategien samt sikre at strategien udmøntes i konkrete projekter nedsættes et forskningsudvalg. Forskningsudvalgets medlemmer vil være: leder af Kulturarvsenheden, medarbejdere, repræsentanter fra universiteter og Kulturstyrelsen. Forskningsudvalget medvirker til at definere krav til forskning ved Museum Sydøstdanmark, dvs faglig kvalitet, publiceringsniveau og formidling. Ved iværksættelse af forskningsprojekter indgår udvalget aktivt i at sikre kvaliteten af det pågældende projekt. Udvalget udarbejder en liste over relevante tidsskrifter inden for fagområderne arkæologi og nyere tid (historie) i relation til det skitserede forskningsprogram. Listen revideres løbende. 12

13 Udvalget evaluerer årets undersøgelser og udgravninger, dels for at vurdere sammenhæng mellem indstilling/forventninger og resultat og dels for at sikre at resultaterne indgår i videst mulig omfang i museets eller anden national forskning. Publicering Publicering af forskningsresultater skal foregå i danske eller internationalt anerkendte tidsskrifter, antologier eller i form af monografier. Som hovedregel bør publicering finde sted i fagfællebedømte medier, der lever op til kravene til peer-review, dvs. anonym fagfællebedømmelse, jf. nedenstående afsnit om forskningsindikatorer. For monografier gælder, at disse som hovedregel publiceres på eksterne forlag. Museet vil løbende tilpasse forskningspubliceringen til de gældende krav, defineret af Kulturstyrelsen og universiteterne samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen. I den 4-årige periode forventes: mindst 4 dansksprogede, fagfællebedømte artikler i eksterne, anerkendte tidsskrifter mindst 4 dansksprogede, fagfællebedømte artikler i eget anerkendt tidsskrift mindst 2 fagfællebedømte artikler i anerkendte udenlandske tidsskrifter. mindst 1 monografi (en monografi ækvivaleres eventuelt af en ph.d.-afhandling) Målingen af publiceringsomfang foretages ud fra en vurdering af, om manuskripter er antaget til publicering. Museets medarbejdere deltager desuden i redaktionen af videnskabelige tidsskrifter samt som fagfællebedømmere for videnskabelige tidsskrifter. Museet udgiver i samarbejde med Roskilde Museum det fagfællebedømte tidskrift Gefjon. Forskningsformidling Forskningsresultater fra Museum Sydøstdanmark skal offentliggøres og være alment tilgængelige. De videnskabelige publiceringskrav er behandlet ovenfor. Det er i dag et krav, at forskningsresultater formidles til et bredere publikum end alene fagfæller. Ved beskrivelse af forskningsprojekter, som Museum Sydøstdanmark deltager i, og ved ansøgning om midler i forbindelse med større projekter, skal en plan for formidling af forskningen indgå i projektbeskrivelsen. Formidlingen kan ske via museumsrelevante medier - f.eks. Historisk Atlas, Museets årbog, Gefjon, Folkeuniversitet, foredrag, seminarer og andre aktiviteter integreret med museets øvrige arbejdsfelter, dvs. byvandringer, udstillinger, blogs, kronikker, avisartikler og lignende. Formidlingen bør om muligt også ske via de anerkendte kanaler, der benyttes af universitetsverdenen i form af f.eks. forskningsdatabasen.dk og videnskab.dk. Forskningsområder og projekter Borge Vordingborg Slotsruin er resterne af den middelalderlige kongeborg Vordingborg. Den første borg blev grundlagt af kong Valdemar den Store omkring år Men allerede før har der på stedet ligget en stormandsgård. I de næste århundreder flere gange ændret og udvidet, men mest markant under Valdemar Atterdag. Atterdags byggerier medførte at borgen i slutningen af 1300-tallet fremstod som Danmarks største rigsborg. Borgens størrelse understreger, at borgen gennem middelalderen har været af største betydning for den danske kongemagt, hvilket da også bekræftes af de desværre ret få skriftlige kilder, der omhandler borgen. For Vordingborg gælder det særlige forhold, at der er kontinuitet fra ca , og at det kun her er muligt at følge udviklingen fra gårdsanlæg til barokpalæ. Dette giver mulighed for at følge og undersøge en række 13

14 opbygnings- og destruktionsprocesser. Vordingborgs udvikling er særegen og udgør en vigtig del af dansk og internationalt borgbyggeri. Museum Sydøstdanmark har med Danmarks Borgcenter fokus på borgforskning i hele landet. Udgangspunktet er forskningsrelaterede undersøgelser på borgen i Vordingborg, men også ældre og yngre borge fra museets område inddrages i forskningen. Kunsthåndværk Holmegaard og Kähler Museet ejer en imponerende samling af kunsthåndværk og kunstindustriprodukter fra Næstvedvirksomhederne Holmegaard og Kähler glas fra Holmegaard samt arkivalier, malerier, fotos og tegninger. Kähler-samlingen rummer numre, numre er keramik, hvoraf ejes af Næstved Kommune. Det er museets ambition at forske i disse rige samlinger med et dobbelt formål. Det ene er at belyse de to virksomheders historie. Virksomhederne er vigtige i landets håndværks- og industrihistorie. Det andet er at forske i glassets og keramikkens form, materiale, proces og æstetik. Den nye viden, museet producerer, vil blive stillet til rådighed på internationale platforme; både i forskningsmæssige fora samt i de kommercielle og interessebårne fora, hvor mennesker fra hele verden dyrker og deler deres interesse for design. Holmegaard-samlingen har også et internationalt potentiale forstået som en del af kunsthistorien. Samlingen belyser alle vigtige perioder i den nordiske stiludvikling, materialeforståelse og formgivning og rummer i sig historien om de sidste 200 års brugskunst-historie. Handel, industri og infrastruktur Forskningsområdet omhandler områdets handel og industri med særligt fokus på relationen mellem erhverv og infrastruktur. Forskningsområdet tager udgangspunkt i de fem købstæder i Museum Sydøstdanmarks ansvarsområde, og den bosættelses- og infrastruktur, der har præget byerne og deres opland. Byerne har det til fælles, at de alle er opstået som havnebyer i middelalderen, og at havnene og havet siden har spillet en afgørende rolle for deres udvikling. I løbet af de sidste 150 år har anlæggelsen af jernbanen, bygningen af broer og dæmninger og anlæggelsen af motorvejene skabt nye muligheder for handel og industri, som er blevet udnyttet på forskellig måde. Der er store forandringer forude med omlægning af nationale færdselsruter og ændrede bosætningsmønstre. Museet vil i den kommende årrække bruge vores lokalt forankrede viden til forskning inden for erhverv og infrastruktur og hermed bidrage at vise de muligheder, og kvaliteter, som forandringerne tilbyder. Forskningen vil ikke kun være vedkommende for museets lokalområder, men også have både national og international relevans. Forskningen arbejder ud fra museets styrker: kulturhistorisk viden om landskab, bygninger, livsformer og præmisser, og vi bruger vores særlige værdi (og styrke) = vores samlinger dynamisk. Samlingerne giver os en særlig og meget præcis (konkret) viden om tidligere generationers værdier og konsekvenserne af omskiftninger. Med vores overordnede vinkling på forandringerne = infrastrukturen producerer vi solid viden til beslutningsgrundlaget for håndteringen af fremtidens ændringer. Ældre stenalder En række af de største klassiske europæiske lokaliteter fra ældre stenalder findes i museets ansvarsområde. De første mennesker efter sidste istid er rigt repræsenteret og udgravet på f.eks. de senpalæolitiske bopladser Trollesgave og Stoksbjerg i Holmegaards Mose. Storvildtjægerne fra den efterfølgende Maglemosekulturen findes i Danmark mest markant i de Sydsjællandske moser med velpublicerede kendte nøglelokaliteter i den europæiske forskning som Barmosen, Holmegaard, Lundby og Sværborg. Lokaliteterne vidner om et stort potentiale, og dette bekræftes af de sidste års helt nye undersøgelser på f.eks. Knudshoved Odde og i Lundby Mose. På førstnævnte er fundet og udgravet den største senpalæolitiske boplads fra Ahrensburgkulturen i Danmark, mens sidstnævnte udfylder et hiat i nordeuropæisk forskning, idet den kan dateres inden for en års fundtom periode. 14

15 Museum Sydøstdanmark er det eneste museum i Danmark, som udøver dedikeret forskning inden for senpalæolitikum og tidlig mesolitikum og har præsteret en række markante videnskabelige resultater. En sådan position forpligter. Det er således ambitionen fortsat at spille en aktiv rolle inden for den europæiske arkæologiske forskning og metodeudvikling på dette felt. Ph.d.-projekt - Ideen om det gode liv Et studie at samspillet mellem menneske, arkitektur og idealer i vikingetidens samfund. Det kommende ph.d.-projekts fokus er vikingetidens arkitekturs kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng. Afsættet tages i det udgravede stormandskompleks Toftegård på det nordlige Stevns, hvor stormandens velbyggede haller og bondens almindelige langhuse findes side om side. Her ses tydeligt, hvordan arkitekturen afspejler, efterligner og bryder traditionen i en dynamisk udvikling gennem vikingetiden. Projektets formål er at præsentere en ny forståelsesramme for langhuset som kulturbærende element i vikingetiden. Med udgangspunkt i en bearbejdning af materialet fra Toftegård skal der udarbejdes en ny hustypologi for perioden e.kr., der er opdateret på både den teoretiske baggrund og inddragelse af det nyeste materiale. Hustypologien skal bruges som fortolkningsredskab til at kortlægge langhusets udvikling i Sydskandinavien som et resultat af både teknologiske, sociale og kulturelle processer. På baggrund af hustypologien skal der laves en samlet analyse og fortolkning af materialet fra Toftegård, der lægger op til en diskussion af samspillet mellem mennesker, arkitektur og datidens ide om det gode liv. Formidling Overordnet definerer Museum Sydøstdanmark sin formidlingsstrategi i relation til fire hovedområder: Udstillinger. Byrum og kulturlandskabet. Nettet og trykte medier. Undervisning. De fire hovedområder udgør tilsammen en samlet formidlingsplatform, hvor de enkelte fortællinger bliver indbyrdes forbundet. Udstillinger Der bibeholdes tre kulturhistoriske museer i det ny museum, der formidler den lokale kulturarv, og som opbygges i tre nye udstillingshuse i Næstved Kommune, Køge Kommune og Vordingborg Kommune. I Køge er igangsat en renovering af det lokale kulturhistoriske museum. I Næstved skal Helligåndshuset gennemgå samme proces og i Vordingborg er det lokale kulturhistoriske museum under etablering i Stege. Samtidig er påbegyndt et storstillet projekt kaldet det Ny Holmegaard, mens Danmarks Borgcenter gik i drift i Vordingborg. De mange planlagte udstillinger vil medføre, at Museum Sydøstdanmark vil tænke i anvendelse af diverse nye formidlingsformer. Grundlæggende principper i formidlingen vil være den kvalificerede dialog sammen med forskellige former for levendegørende teknologier og sociale medier. I strategiperioden er Museum Sydøstdanmark i gang med at realisere et meget ambitiøst program omkring etablering, modernisering og drift af nye og eksisterende udstillingssteder. 15

16 Det er et mål, at besøgstallet i 2018 vil være næsten firedoblet fra de nuværende cirka besøgende til besøgende. Danmarks Borgcenter Danmarks Borgcenter åbnede i Borgcenteret er bygget af Vordingborg Borgfond. Museum Sydøstdanmark fungerer som driftsfond. De kommende års forskningsaktiviteter vil bidrage til at cementere borgcenteret som det nationale og internationale center for borgforskning i Danmark. Danmarks Borgcenter vil være en kendt attraktion og destination for danske og udenlandske turister. Dette opnås gennem et tæt strategisk samarbejde med væsentlige turismeaktører, bl.a. VisitDenmark samt professionel markedsføring. Målsætning besøgende om året. Det nye Holmegaard Holmegaard glasværksby var en levende og produktiv by, hvor mennesker levede for, af og med glas. Et samfund i samfundet. Størstedelen af byen og kulturmiljøet er endnu bevaret. Byen og bygningerne bærer unikke fortællinger i sig. Store dele af bygningerne blev renoveret og istandsat i forbindelse med oprettelsen af et ny oplevelsescenter Holmegaard Entertainment A/S i 2006 Det Levende Glasværk. En anstrengt økonomi på grund af en stor investeringsgæld medførte at oplevelsescenteret først i 2008 og siden i 2011 gik konkurs. Næstved kommune og Museum Sydøstdanmark ønsker at give nyt liv til glasværksbyen og etablere en - på internationalt niveau - kreativ videns- og formidlingsvirksomhed: Det Nye Holmegaard. Visionen for Det nye Holmegaard er at genindføre kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur samt stille viden til rådighed for forskere og andre interesserede i hele verden. Målsætning besøgende om året. Køge Museum I 1619 ombyggede Søren Jensen en næsten ny dobbeltgård fra 1610 for at få plads til en international kornhandel. Købmandsgården er et monument over Køges storhedstid som handelsby, dengang byen endnu var en fast station på de store handelsruter til Nederlandene og Baltikum. Museumskomplekset består af hovedhuset mod Nørregade, en hertil hørende længe, en have og endelig Daldorfs Hus, som menes at stamme fra 1500-tallet. Bygningerne er færdigistandsat i foråret 2014 og herefter vil de blive fyldt med ny fleksibel formidling og udstillinger som fortæller Køge egnens historie. Det ny lokale kulturhistoriske museum åbner april Målsætning besøgende om året. Helligåndshuset Helligåndshuset, en fredet, middelalderlig forsorgsinstitution fra 1400-årene, rummer i dag kulturhistoriske udstillinger. Et større revitaliseringsprojekt igangsættes for at give en forståelse af huset samt indsætte det i en lokal kulturhistorisk ramme, dvs fortælle den kulturhistoriske udvikling i Næstved Kommune, så snart der er opnået finansiering hertil. Helligåndshuset har fælles billet med Boderne. Målsætning besøgende om året. Boderne Boderne, et fredet, middelalderligt boligkompleks fra 1400-årene, rummer i dag museets udstillinger af kunsthåndværk, primært Kähler-keramik og Holmegaard-glas. Der planlægges løbende nye udstillinger af Kähler-keramik i synergi med de tilsvarende nye udstillinger af Holmegaard-glas i enten Kirkepladsens Skole eller på Det nye Holmegaard. Boderne har fælles billet med Helligåndshuset. 16

17 Målsætning besøgende om året. Møns Museum Det tidligere Møns Museum, Empiregården, er i gang med at blive udviklet til et moderne kulturhistorisk museum, som formidler den lokale kulturhistorie i Vordingborg Kommune. Dette omfatter en totalrenovering af det eksisterende museum og opsætning af nye udstillinger. Det er målsætningen, at museet bliver attraktivt at besøge, og at det i sine aktiviteter og formidling forholder sig til Stege og til byens puls. I forbindelse med projektet arbejdes der også med at skabe adgang for publikum til det middelalderlige Møllebækstårnet som en del af museumsoplevelsen. Det forventes at renoveringerne er afsluttede i 2014 og alle nye udstillinger opsat senest Målsætning besøgende om året. Museumsgården Museumsgården i Keldbylille på Møn fungerer ved hjælp af frivillig arbejdskraft som en levende museumsgård fra 1. maj til 30. august. På stedet formidles gårdens historie og landbrugsliv generelt gennem udstillinger og omvisninger i samarbejde med Museumsgårdens venner. Derudover formidles gamle håndværkstraditioner på aktivitetsdage om sommeren og omkring højtiderne. Målsætning besøgende om året. Køng Museum På Køng Museum formidles Rybergs hørfabrik. Kulturhistorien, der knytter sig til bygningen og byen, er omdrejningspunkt for aktiviteter og udstillinger, som gennemføres af Køng Museums Støtteforening. Støtteforeningen gennemfører diverse aktiviteter samt producerer og opstiller tre særudstillinger i løbet af hvert år. Målsætning besøgende om året. Profilforskere Forskere, der på nuværende tidspunkt har udsigt til at skulle forske i et emne fra 2015 og nogle år frem skal formidle deres forskning, imens de forsker. Normalt fremlægger en forsker sine resultater, når forskningsprojektet er tilendebragt, men i denne sammenhæng vil gæsterne kunne følge med i, hvordan forskningen skrider frem. Undervejs vil forskerne være tilstede i udstillingerne og involvere museets gæster i forskellige aktiviteter. Profilforskerne vil på den måde blive meget synlige både som mennesker og som forskere og dermed være med til at løfte driftsopgaver, som ellers skulle løses af formidlere og af kommunikationsafdelingen. Profilforskernes indgår i specielle udstillingsafsnit designede til formidling af deres forskning og arbejder ud fra agens-begrebet. Agens er et teoretisk redskab til at håndtere refleksion over og nytænkning af samlingers (og/eller genstandes) værdi og rolle. I agens-tænkning defineres samlinger som processer, og evner dermed at gøre noget og at ændre noget. Dvs. at samlingerne tilskrives agens. Helt kort betyder det, at fokus skifter: Fra hvad en samling er, til hvad samlingen gør. Vi forholder os til, hvad samlingen gør ved os, og dermed kan vi blive langt skarpere på, hvad samlingen kan gøre for os og vores brugere. Dette betyder med andre ord, at vi arbejder dynamisk med samlingerne. Dynamisk analyse og brug af samlinger indbefatter, at vi præciserer en nuanceret profil af vores samlingers styrke, en specifik strategi for de forskellige samlingsdele, og handler på denne viden. Byrum og kulturlandskabet Museets forskning er fokuseret på genstande og steder og oftest i kombination med hinanden. Kulturarven findes derude og museet findes derfor også derude. Formidlingen af og i kulturlandskabet tager udgangspunkt i museets forskning og geografiske arbejdsmark, primært Næstved, Køge og Vordingborg Kommune. 17

18 Formidlingen tilrettelægges så den understøtter de kulturhistoriske levn, der fokuseres på, og gerne i samarbejde med Kulturstyrelse og kommuner. Eksempler på bevarede kulturhistoriske levn er: gravhøje, storstensgrave, borge, kirker, skanser, diger, renæssancehuse, industribygninger, jernbaner, veje og mindesten. Museum Sydøstdanmark fører på vegne af Kulturstyrelsen tilsyn med fredede fortidsminder på Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster. Informationen om de fredede fortidsminder er tilgængelig på Kulturstyrelsens hjemmeside. Museet samarbejde med både kommuner og private med formidling af de fredede fortidsminder. Formidlingen foregår ved: Information på stedet. Skilte og plancher anvendes når dette er hensigtsmæssigt. Omvisninger og guidede ture. Aktiviteten varetages og gennemføres hovedsagelig af museets inspektører og projektansatte fagfolk samt uddannede omvisere. Folder og guides. Events. Museet kan desuden indgå i produktion af turisttilbud, etablere kulturdannende projekter med lokale unge, igangsætte inklusionsprojekter for tilflyttere, facilitere byernes eksisterende kulturliv, bidrage til store, lokale events og meget meget mere. Web og trykte medier Museum Sydøstdanmark er på nettet og vil have en fortsat stærk digital tilstedeværelse. Viden søges i stadig stigende grad på nettet, hvorfor museet naturligvis skal være markant til stede der. Museerne.dk er museets hovedsite. Her skal alle praktiske oplysninger om museets organisation og forvaltning være tilgængelig. Museets faglige viden formidles via diverse platforme såsom Historisk Atlas, 1001-fortællinger og lignende relevante platforme. Museum Sydøstdanmark er desuden tilstede på en række eksisterende sociale platforme. Dette valg er foretaget af to grunde. For det første er disse platforme designet til at være attraktive og genkendelige og har et meget stort antal brugere. For det andet sparer museet ressourcer på at udvikle og vedligeholde egne platforme. Blandt de vigtigste eksterne platforme, hvor Museum Sydøstdanmark er til stede, kan nævnes: Facebook Instagram Twitter Youtube Wikipedia En anden mere traditionel formidlingsform er årbogen. Museum Sydøstdanmark vil fra 2015 udgive to årbøger. Gefjon gøres til et rent videnskabeligt tidsskrift med geografisk fokus på Sjælland. Desuden udgives en populærvidenskabelig årbog omfattende Køge, Næstved og Vordingborg kommuner. Undervisning Museum Sydøstdanmark har en ambitiøs strategi for undervisning på alle niveauer fra børnehaveniveau til ungdomsuddannelserne. Museerne som institutioner er kendt for at tilbyde undervisning om den lokale historie og højtidernes traditioner. Det er undervisningsaktiviteter, som museet vil blive ved med at tilbyde. Det vil vi bruge 40% af vores kræfter på. De øvrige 60% af vores kræfter vil vi bruge på at udvikle undervisningstilbud, der sigter på at uddanne landets børn og unge til at kunne håndtere fremtiden. Fremtiden kræver af de opvoksende generationer, at de skal etablere en ny klima-balance på jorden, at de skal redefinere den finansielle sektor, forny 18

19 velfærdssamfundet og reflektere demokratiet. Det er store opgaver, som kræver global indsigt, metarefleksion og evne til at arbejde i skabende fællesskaber. International forskning peger desuden på, at børn og unge i en hyperkompleks verden har brug for en høj grad af selvtro for at kunne holde kursen og navigere i forhold til andre. Konkret handler det om at kunne erfare med kroppen, have udpræget empati og etik, at kunne opsøge feedback samt at kende konteksternes betydning for egne kompetencer og egen trivsel. Vi mener, at museets dybe, historiske viden er et unikt råstof i uddannelsen af fremtidens børn og unge. Desuden er museet som alternativt læringsrum et oplagt sted at arbejde med andre didaktikker end dem, børn og unge bliver mødt af i skolen. Foruden den daglige undervisningspraksis på museet vil vi dele vores didaktiske erfaringer og vores viden om fremtidens kompetencer med kolleger nationalt og internationalt. Museets undervisningsstrategi relaterer sig til museumslovens 1: Undervisningsmål: At give børn adgang til og viden om kulturarven med det mål, at gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme deres alsidige udvikling. At skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst (jf. Folkeskolens formål 1). At give unge adgang til og viden om kulturarven med det mål at bidrage til deres almendannelse og personlige udvikling. (jf. love om formål for de gymnasiale uddannelser). Kommunikation og markedsføring I 2014 vil Museum Sydøstdanmark formulere en samlet kommunikationsstrategi. Kommunikationsstrategien hviler på tre ben: lokalt forankret kommunikation og dertil hørende samarbejder med lokale medier kommunikation via hjemmesider og sociale medier kommunikation i de nationale medier; aviser og TV I den samlede kommunikationsstrategi defineres, hvordan den interne kommunikation bliver en forudsætning for den udadvendte kommunikation. Kommunikation via de sociale medier kræver en netværksbaseret arbejdsform, som inkluderer mange flere medarbejdere end blot de kommunikationsfaglige. Derfor er kommunikationsveje i organisationen og definering af politikker for ekstern kommunikation en vigtig del af den nye strategi. En forudsætning for at kunne nå det ambitiøse mål om en firedobling af besøgstallet til gæster årligt vil være en styrkelse og professionalisering af museets markedsføringsindsats. Museet skal i højere grad betragte sig som en del af oplevelsesøkonomien og dermed indgå i partnerskaber med andre aktører som overnatningssteder, restauranter, turoperatører, færger, attraktioner o. lign. Med etablering af nye udstillingssteder vil der også være behov for at udvikle en eller flere fælles billetter og ikke mindst netsalg af billetter. Internationalisering Baggrund Deltagelse i internationalt forsknings- og formidlingssamarbejde er med til stadighed at sikre ny inspiration, større skarphed og nye netværk, som kan lede til nye projekter. Det internationale 19

20 samarbejde er med til at perspektivere Næstved-, Køge- og Vordingborgs udvikling og skabe nye indsigter, og samtidig sikrer det, at den sydøstdanske historie formidles til en større kreds. I perioden vil museet opnå følgende mål: Årligt deltage i minimum 1 internationale konferencer/seminarer med papers. Årligt publicere minimum 2 videnskabelige artikler på engelsk eller tysk. Indgå i mindst 1 samarbejdsaftale med et udenlandsk museum. Indgå i mindst 2 europæiske forskningsprojekter. Ressourcer og forudsætninger Organisation En afgørende forudsætning for at kunne realisere ambitionerne inden for forskning, formidling og det indtægtsdækkede arkæologiske arbejde er en professionel administration, der sikrer en hurtig og troværdig budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse, projektadministration, personaleadministration, m.m. I løbet af strategiperioden skal der løbende investeres i effektiviseringer af administration- og økonomisystemer. Museum Sydøstdanmark er i dag en kompleks organisation med et personale med mange forskellige faglige baggrunde og mange arbejdssteder. Museet skal udnytte at det nu har medarbejdere med specialviden på alle områder - ikke kun viden om menneskers livsvilkår fra oldtid til i dag, men også viden om fx interaktionsdesign, innovation, kommunikation og økonomi. Museet har systematisk fokuseret på de nye muligheder, som fusionen har bragt med sig og understøttet dem med organisationsændringer og etableringen af faglige enheder og tværfaglige teams. For at kunne gennemføre udviklingen af museet er det vigtigt, at organisationsmodellen løbende justeres for at understøtte strategien, og at organisationen, herunder personalet, er meget omstillingsduelig. Økonomiske ressourcer Realiseringen af målsætningerne forudsætter, at basisøkonomien ikke ændres væsentligt, at der opnås ekstern finansiering til nye udstillingssteder (som kan generere nye entreindtægter), samt at museet til stadighed er i stand til at tiltrække eksterne midler til forskning og formidling. Væsentlige økonomiske forudsætninger: Det forudsættes, at de kommunale driftstilskud harmoniseres og at det statslige driftstilskud nogenlunde kan fastholdes på 2014-niveau. Den arkæologiske aktivitet har i de seneste år været stor. Omsætningen bliver i 2013 på ca. 18 mio kr, med eksterne lønindtægter på ca. 13 mio. kr.. Den store aktivitet forventes ikke at fortsætte i de kommende år, men der forventes et niveau, der vil gøre det muligt at have 8 arkæologer tilknyttet museet gennem indtægtsdækket virksomhed. Dette forudsætter eksterne lønindtægter på ca. 3.5 mio, kr. per år. Den indtægtsdækkede arkæologiske virksomhed medfører et overheadbidrag til museets administration og lokaler. Vi forventer og forudsætter, at der årligt skabes et overheadbidrag på ca kr. til dækning af disse ydelser. Allerede nu opnår museet en anselig ekstern finansiering af faste medarbejdere gennem især bidrag fra eksterne forsknings- og formidlingsmidler. Med et stigende antal ph.d.-er i 20