MILJØTILSTANDEN I VANDLØB PÅ DET SYDLIGE DJURSLAND, 2000

Transkript

1 TEKNISK RAPPORT MILJØTILSTANDEN I VANDLØB PÅ DET SYDLIGE DJURSLAND, 2000 Forureningsforhold - Fysiske forhold - Smådyrsfauna - Fiskefauna AUGUST 2001 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 TEKNISK RAPPORT MILJØTILSTANDEN I VANDLØB PÅ DET SYDLIGE DJURSLAND, 2000 Forureningsforhold - Fysiske forhold - Smådyrsfauna - Fiskefauna AUGUST 2001 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

3 REGISTERBLAD Udgiver: Udgivelsesår: Titel: Forfattere: Layout: Kort: Illustrationer: Resumé: Emneord: ISBN: Oplag: Format: Sidetal: Tryk: Forside: Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Peter Holm og Peter Kaarup. Rita Maagaard. Hanne Schmidt. Jens Chr. Schou. Denne rapport er udarbejdet som et led i Århus Amts tilsyn med miljøtilstanden i amtets vandløb. Rapporten omhandler en undersøgelse af forureningstilstanden, smådyrsfaunaen, fiskefaunaen og de fysiske forhold i vandløbene i afstrømningsområdet, der benævnes Djursland Syd. Undersøgelserne er foretaget i I vandløbene på det sydlige Djursland er der ca. 240 kilometer vandløb, der er målsat i Vandkvalitetsplan 1997, og det samlede afstrømningsareal er på ca 496 km 2. Der er foretaget biologisk vandløbsbedømmelse og beskrivelse af de fysiske forhold på 316 vandløbsstationer og foretaget fiskeundersøgelser på 63 lokaliteter. Undersøgelsen af vandløbene på det sydlige Djursland viste, at målsætningen var opfyldt på 59 % af de undersøgte stationer, medens målsætningen ikke var opfyldt på 41 % af stationerne. På 5 stationer var det ikke muligt at vurdere tilstanden. Ved en tilsvarende undersøgelse i 1995 opfyldte kun 35 % af vandløbene målsætningen, så der er sket en markant forbedring af miljøtilstanden. Fiskeundersøgelserne viste, at der kun i 40 % af vandløbene fandtes en tilfredsstillende bestand af ørred. I 40 % var der en spredt bestand af ørred, og i 20 % fandtes ingen ørred. Det vurderes, at tidligere reguleringer og hårdhændet vedligeholdelse, der medfører en sandet og blød vandløbsbund uden variation, er hovedårsagen til den manglende målsætningsopfyldelse. Også tilledninger af dårligt renset spildevand fra spredt bebyggelse, overløbsbygværker og rensningsanlæg bevirker, at målsætningen ikke er opfyldt på lange strækninger i vandløbene. Vandløb, miljøtilstand, smådyrsfauna, fiskefauna A Århus Amts Trykkeri. Havmølle Å ved Stubbe Sø.

4 5 Sammenfatning Århus Amts Natur- og Miljøkontor har i 2000 foretaget en intensiv undersøgelse af miljøtilstanden i de vandløb, der er beliggende på det sydlige Djursland. Vandløbene i området "Djursland Syd" er en samlet betegnelse for de vandløb der løber til Kattegat, Ebeltoft Vig, Begtrup Vig, Knebel Vig og Århus Bugt på strækningen fra Grenaa til det nordlige Århus. Vandløbene i undersøgelsesområdet, der er optaget og målsat i Vandkvalitetsplan 1997, har en samlet længde på knap 240 km. Afstrømningsområdet har et areal på ca. 496 km 2 og omfatter helt eller delvist landområder i følgende syv kommuner: Grenaa, Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs, Rosenholm, Århus og Hinnerup. Af disse er Midtdjurs og Hinnerup grænsekommuner til vandløb i afstrømningsområdet. Ved undersøgelsen af miljøtilstanden i vandløbene på det sydlige Djursland i 2000 er der i alt foretaget 316 vandløbsbedømmelser. De er fordelt på 266 intensivstationer, 1 vandmiljøplanstation (NO- VA), 19 stationer ved overløb eller separate udledninger og endeligt 30 rensningsanlægsstationer. Undersøgelsen viste, at vandløbenes målsætning var opfyldt på 182 af de undersøgte stationer, svarende til 59%. Ved en tilsvarende undersøgelse i 1995 var målsætningen kun opfyldt på 35% af de undersøgte stationer. Det må derfor siges, at der er sket en markant forbedring af miljøtilstanden i vandløbene. Årsagen til forbedringen er, at kommunerne i langt højere grad end tidligere vedligeholder vandløbene mere skånsomt, og at de spildevandsmæssige forhold flere steder er blevet forbedrede. På 129 af de undersøgte stationer var målsætningen ikke opfyldt svarende til 41%. Hovedårsagen til den manglende målsætningeopfyldelse er dårlige fysiske forhold og tilledninger af husspildevand fra spredt bebyggelse og ulovlige landbrugsforureninger. På 17 % af stationerne var det ikke muligt at finde en årsag til at målsætningen ikke er opfyldt. Fiskebestanden er undersøgt i i alt ca. 80 km vandløb. Bortset fra ganske korte strækninger er alle disse vandløb målsat som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk, som laksevand eller i enkelte tilfælde som særligt naturområde. I disse vandløb forventes det, at der findes en bestand af ørred. Der findes en god bestand af ørred på lidt mere end 40% af de undersøgte vandløbsstrækninger. Det svarer til, at bestanden er god på ca. 32 km af de undersøgte ca. 80 km vandløb. Den gode bestand af ørred findes specielt i dele af Egå med tilløb og i Femmøller Å. Desuden findes en god bestand i Skæring Bæk, dele af Nymølle Bæk, i dele af tilløbene til Stubbe Sø og i Stampbæk. Samlet set findes en bestand af ørred på lidt mere end 80% af de undersøgte vandløbsstrækninger, idet der udover de strækninger, hvor bestanden er god findes en lille eller spredt bestand i 40% af de undersøgte vandløb. Det svarer til ca 31 km af de undersøgte vandløb. Det skal bemærkes, at bestanden i en række vandløb oppebæres helt eller delvist af udsætninger af opdrættede ørreder. I næsten 20% af de undersøgte vandløb findes ingen ørred, selvom målsætningen foreskriver at vandløbet skal være hjemsted for ørred.

5 TEKNISK RAPPORT MILJØTILSTANDEN I VANDLØB PÅ DET SYDLIGE DJURSLAND, 2000 Forureningsforhold - Fysiske forhold - Smådyrsfauna - Fiskefauna AUGUST 2001 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

6

7 Indholdsfortegnelse Side SAMMENFATNING UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL UNDERSØGELSESOMRÅDET UNDERSØGELSENS RESULTATER Vandløbenes miljøtilstand på det sydlige Djursland Mulige årsager til manglende målsætningsopfyldelse Fysiske forhold Spildevandsudledning Fiskefauna-undersøgelser Mulige årsager til manglende eller meget lille ørredbestand Fysiske forhold Spærringer Organisk forurening Smådyrsfaunaen i vandløbene på det sydlige Djursland INDSATS OG PERSPEKTIVER FOR AFSTRØMNINGSOMRÅDET Århus Amt Ebeltoft Kommune Grenaa Kommune Rosenholm Kommune Rønde Kommune Århus Kommune REFERENCER BILAG

8

9 6 Undersøgelsens baggrund og formål Denne tekniske rapport er udarbejdet som et led i Århus Amts overvågning af miljøtilstanden i de godt km vandløb, som er målsat i amtets Vandkvalitetsplan. I Vandkvalitetsplanen fastsættes krav til de enkelte vandløbs kvalitet, og grænser for i hvor høj grad disse må påvirkes af menneskelige aktiviteter som f.eks. udledning af spildevand, vandløbsvedligeholdelse og regulering. Disse kvalitetskrav udtrykkes i form af en målsætning for de enkelte vandløb. I overvågningen indgår to typer af undersøgelser; biologisk vandløbsbedømmelse med en vurdering af smådyrsfaunaen, og en vurdering af fiskebestanden. Disse undersøgelsesmetoder anvendes, fordi de giver et godt billede af den generelle miljøtilstand i vandløbene. Størrelsen og sammensætningen af smådyrs- og fiskefaunaen i et vandløb, vil altid være en funktion af vandløbets kvalitet over en vis periode. Miljøtilstanden i de målsatte vandløb i Århus Amt undersøges hvert år i en såkaldt intensiv undersøgelse af vandløbene i 2-4 af de 14 hovedafstrømningsområder, som Århus Amt administrativt er inddelt i. Intensiv-stationernes antal og placering er valgt, så de sammen med de øvrige stationer i området danner et stationsnet, der gør det muligt at få et detaljeret overblik over miljøtilstanden i vandløbene. Desuden udføres der hvert år tilsvarende undersøgelser ved stationer i forbindelse med tilsynet med udledninger fra rensningsanlæg og fra bygværker til regnvandsoverløb. Ligeledes bedømmes godt 100 stationer i forbindelse med amtets tilsyn med dambrug. Derudover udføres hvert år knapt 100 vandløbsbedømmelser efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks i forbindelse med Vandmiljøplanens overvågningsprogram. I intensivområderne gennemføres der ydermere en undersøgelse af fiskebestanden i de vandløb, som forventes af have en bestand af fisk. Formålet med dette er at skabe et grundlæggende kendskab til fiskebestandene, vurdere bestandene i forhold til målsætningerne i Vandkvalitetsplan 1997 (Århus Amt, 1997), samt at pege på årsagerne til eventuelle utilfredsstillende bestandsstørrelser. Hvis et vandløb indeholder en god bestand af selvreproducerende fisk er vandløbets kvalitet høj. Amtets målsætningen for vandløbene er da også i stort omfang fastsat ud fra hvilken type fisk, der skal kunne trives i det pågældende vandløb. Fisk som ørreder er meget afhængige af, at både vandkvaliteten, fødegrundlaget og de fysiske forhold i vandløbene er gode. Samtidig kan forekomsten af gydende havørreder fortælle om passagemulighederne i vandløbssystemet. Denne rapport omhandler en intensiv undersøgelse af miljøtilstanden af de målsatte vandløb, der findes på det sydlige Djursland fra Grenaa til det nordlige Århus. Dette vandsystem er i Vandkvalitetsplan 1997 benævnt Djursland Syd. Undersøgelsen er foretaget i Formålet med undersøgelsen, har været at få beskrevet miljøtilstanden i de enkelte vandløb i vandsystemet, herunder at få beskrevet de fysiske forhold, smådyrsfaunaen, fiskefaunaen, samt påvirkninger, der sker som en følge af udledning af forurenende stoffer (spildevand etc.). Rapporten indeholder beskrivelser af de vandløb, der ikke opfylder målsætningen i Vandkvalitetsplan 1997, og der er angivet mulige årsager til, at målsætningen ikke er opfyldt. Det er også vurderet, hvilken indsats der er nødvendig, for at målsætningen kan opfyldes.

10 7 Undersøgelsesområdet Vandløbene i undersøgelsesområdet Djursland Syd er en samlet betegnelse for de vandløb, der løber til Kattegat, Ebeltoft Vig, Begtrup Vig, Knebel Vig og Århus Bugt på strækningen fra Grenaa til det nordlige Århus. Vandløbene i området, der er optaget og målsat i Vandkvalitetsplan 1997, har en samlet længde på knap 240 km. Afstrømningsområdet har et areal på ca. 496 km 2 og omfatter helt eller delvist landområder i følgende syv kommuner: Grenaa, Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs, Rosenholm, Århus og Hinnerup. Af disse er Midtdjurs og Hinnerup grænsekommuner til vandløb i afstrømningsområdet. Beliggenheden af kommunerne og afstrømningsområdet er vist i nedenstående figur. Vandløbene i området består af en lang række større og mindre vandløb, der alle løber direkte til havet og derfor ikke, som det ses i andre afstrømningsområder, samles i et stort vandløb som f.eks i Grenåen eller Gudenåen. Af større vandløbssystemer i afstrømningsområdet kan nævnes: Hoed Å, Havmølle Å, Femmøller Å, Kol Å, Knubbro Bæk, Hulbæk og Egå. Århus Amt Hinnerup Midtdjurs Rosenholm Rønde Ebeltoft Grenå Anholt Landskabet som vandløbene gennemstrømmer er utroligt varieret og spænder fra lavtliggende tidligere marine områder, som f.eks arealerne ved Havmølle Å, til morænebakkerne i Mols Bjerge, der ligger op til knap 140 m over havet. Disse forskelligartede landskabelige forhold har stor betydning på vandløbene. I de lavtliggende områder betyder det flade landskab, at der generelt er dårlige faldforhold i vandløbene, hvilket medfører at vandhastigheden er ringe. Der sker derfor ofte en sedimentation af materiale fra vandløb der ligger højere oppe i vandsystemet, således, at vandløbsbunden mange steder bliver sandet. Disse vandløb er ofte regulerede og har dårlige fysiske forhold, der giver forringede livsvilkår for smådyrene. En del af den smådyrsfauna som findes i denne type vandløb er dyr, som ofte også findes i søer. I nogle af vandløbene er bundforholdene dog knapt så ustabile. Dette er en følge af, at man er overgået til en mere miljøvenlig vedligeholdelse, hvor man efterlader en del af grøden i vandløbet. For de vandløb, der gennemstrømmer kuperede områder, er der som regel et godt fald på vandløbene og en varieret vandløbsbund der bevirker at iltforholdene er gode. Der er ofte plantet skov eller træer langs vandløbene. Træerne beskygger vandløbene, således at temperaturen i vandløbene er forholdsvis konstant, og samtidig er nedfaldne blade og grene gode levesteder for vandløbenes smådyr. Disse vandløbsdyr er ofte mere krævende m.h.t. ilt og temperatur, end de vandløbsdyr som findes i de langsomtflydende vandløb. Århus Tunø Samsø Beliggenheden af afstrømningsområde 10, Djursland Syd.

11 8 Undersøgelsens resultater Vandløbenes miljøtilstand på det sydlige Djursland Ved undersøgelsen af miljøtilstanden i vandløbene på det sydlige Djursland i 2000 er der i alt foretaget 316 vandløbsbedømmelser. De er fordelt på 266 intensivstationer, 1 vandmiljøplanstation (NOVA), 19 stationer ved overløb eller separate udledninger og endeligt 30 ved rensningsanlæg. De foretagne vandløbsbedømmelser omfatter en kort beskrivelse af den naturtype som stationen omgives af, samt en beskrivelse af vandløbets fysiske forhold, herunder bl.a. vandets udseende og lugt, vandløbets bredde, dybde, bundforhold, strømforhold, og forekomst af grøde og alger. Derudover omfatter bedømmelsen en registrering af smådyrsfaunaen og dermed forureningstilstand. Undersøgelsen viste, at vandløbenes målsætning var opfyldt på 182 af de undersøgte stationer, svarende til 59 %. Ved en tilsvarende undersøgelse i 1995 var målsætningen kun opfyldt på 35 % af de undersøgte stationer. Det må derfor siges, at der er sket en markant forbedring af miljøtilstanden i vandløbene på det sydlige Djursland. Årsagen til forbedringen er, at kommunerne i langt højere grad vedligeholder vandløbene mere skånsomt, og at de spildevandsmæssige forhold flere steder er blevet forbedrede. På 129 af de undersøgte stationer var målsætningen ikke opfyldt svarende til 41%. På 5 stationer var det ikke muligt at vurdere om målsætningen var opfyldt. I figur 1 er vist en opgørelse over årsagen til, at målsætningen ikke er opfyldt på de enkelte stationer. Opgørelsen viser hovedårsagen til den manglende målsætningeopfyldelse, uanset at der flere steder er mere end en årsag. Som det fremgår af figur 1 er den væsentligste årsag til manglende målsætningsopfyldelse dårlige fysiske forhold. Også spildevand fra spredt bebyggelse har en væsentlig indflydelse på den dårlige miljøtilstand i vandløbene. Andelen af spildevandsbelastede vandløb er endda lidt større end 14%, idet nogle af de strækninger der var forurenede af ulovlige landbrugsudledninger, også tilføres dårligt renset spildevand fra spredt bebyggelse. På 17 % af stationerne var det ikke muligt at finde en årsag til at målsætningen ikke er opfyldt. Endeligt bør enkelte af kravene til målsætningsopfyldelse lempes, idet vandløbsdyrene der betinger opfyldelsen af målsætningen generelt ikke er til stede i området. Dette skyldes spredningsgeografiske problemer, idet dyrene af forskellige årsager ikke har været i stand til at sprede sig i området. Årsag ikke kendt 17% Andet 9% Dårlige fys. forh. 48% Landbrugsforureninger 8% Spildevand fra spredt bebyggelse 14% Spildevand fra rens. Og OV 4% Figur 1. Opgørelse over årsager til manglende målsætningsopfyldelse på 129 stationer. I figur 2 er vist den procentvise fordeling af konstaterede forureningsgrader ved undersøgelsen i 1991, 1995 og Det ses af figuren, at der i 2000 er sket en forøgelse i antallet af stationer med grad I-II, II og II-III. Det ses samtidig, at antallet af kraftigt forurenede vandløb, med graderne III, III- IV og IV, er færre i 2000 end i 1991 og Der har således ikke været én lokalitet hvor forureningsgraden var IV i Ved en del stationer er forureningsgraden blevet forbedret med en halv til en hel grad i forhold til sidste bedømmelse.

12 9 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I I-II II II-III III III-IV IV Ubed. Antal i 1991 Antal i 1995 Antal i 2000 Figur 2. Sammenligning af forureningsgrader i vandløbene på det sydlige Djursland i 1991, 1995 og Selvom der er sket forbedringer i vandløbenes miljøtilstand, er der dog stadig ikke en tilfredsstillende vandløbskvalitet i alle vandløbene på det sydlige Djursland. Det er utilfredsstillende, at 40 % af de undersøgte stationer ikke opfylder målsætningen. I nedenstående tabel 1 er vist en opgørelse over det samlede antal stationer der opfylder, eller ikke opfylder, målsætningen i de enkelte målsætningskategorier. Af tabellen fremgår, at der er en del stationer i de A, B0 og B1 målsatte vandløb, der ikke opfyldermålsætningen. I de få B2 målsatte vandløb var der ingen af stationerne der opfyldte målsætningen. Det er bemærkelsesværdigt, at på to lokaliteter var forureningsgraden III-IV i B1 målsatte vandløb, hvilket skyldes henholdsvis en ulovlig landbrugsforurening og spildevand fra spredt bebyggelse. Det ses endvidere, at målsætningen i de D målsatte vandløb er opfyldt. I bilag 3 er vist en samlet opgørelse over de vandløb, der ikke opfylder målsætningen i vandkvalitetsplanen, samt en mulig forklaring på årsagen hertil. Tabel 2 viser, hvor mange af de undersøgte vandløbsstationer, der opfyldte målsætningen i henholdsvis 1995 og Årstal Målsætning opfyldt Målsætning ikke opfyldt % (127stk.) 65% (231 stk.) % (182 stk.) 41% (129 stk.) Tabel 2. Antal stationer hvor målsætningen var opfyldt/ikke opfyldt i henholdsvis 1995 og I 1995 var der 12 ubedømmelige stationer og i 2000 var der 5. F I F I-II F II F II-III F III F III-IV F IV Ubed. A 1 6 2* 11 4 B ** 3 3 B * B2 4 2 B C D 2 1 Tabel 1. Antallet af stationer på det sydlige Djurslands vandsystem der opfylder/ikke opfylder målsætningen i de enkelte målsætningskategorier. De mørke felter angiver det antal stationer ved den enkelte målsætning, der ikke opfylder målsætningen. Endvidere er det antal stationer der ikke kunne bedømmes ved undersøgelsen, vist under ubed. De med * angivne stationer opfylder ikke målsætningen på grund af skærpede krav (2 stk. A målsatte med skærpet krav I, og 1 stk. B1 med krav I-II). De med ** markerede stationer opfylder målsætningen på grund af lempede krav (6 stk. B0 målsatte med lempet krav II-III).

13 10 I figur 3 er foretaget en sammenstilling over hvordan målsætningsopfyldelsen har været i de enkelte kommuner. Til sammenligning er indsat en søjle der viser, hvordan målsætningsopfyldelsen har været i afstrømningsområdet som helhed. Hinnerup Kommune er ikke medtaget i figuren, idet der kun er foretaget én bedømmelse i kommunen og den opfylder målsætningen. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total Ebeltoft 14 Mulige årsager til manglende målsætningsopfyldelse Fysiske forhold 7 Grenaa 1 6 Rosenholm Rønde Aarhus Målsætning ikke opfyldt Målsætning opfyldt Figur 3. Opgørelse over opfyldelse af målsætningen i vandløbene i de enkelte kommuner. Tallene i søjlerne angiver antallet af stationer. Ved 5 stationer var det ikke muligt at vurdere tilstanden. Som nævnt er dårlige fysiske forhold hovedårsagen til at målsætningen ikke er opfyldt på 129 af de undersøgte lokaliteter. Der blev flere steder konstateret maskinel opgravninger af vandløbsbund, hvor gydegrus og sten lå på brinkerne. Mange steder fjernes grøden fuldstændigt fra vandløbene, og brinkerne slås ind på det omgivende terræn. En meget stor del af vandløbene er gennem tiden blevet udrettede og gennemgravede, så de idag fremstår som grøfter og kanaler. For at opnå en tilfredsstillende miljøtilstand i disse vandløb, er det af afgørende betydning, at de pågældende vandløbsmyndigheder revurderer vandløbsvedligeholdelsen. For at få en kvantitativ beskrivelse af de fysiske forhold, er der i A, B0, B1, B2 og B3 målsatte vandløb på i alt 277 lokaliteter beregnet et fysisk indeks. Det anvendte indeks er beskrevet i bilag 7. De fysiske forhold er vurderet "god" eller "acceptabel" på 146 stationer svarende til 53 %. På 131 stationer var tilstanden"ej acceptabel eller "dårlig" svarende til 47 %. I figur 4 er vist hvordan de fysiske forhold er vurderet i de enkelte målsætningsklasser. Det fremgår, at jo højere vandløbets målsætning er, jo større er andelen af vandløb med gode fysiske forhold. De fysiske forhold er ringest i de B2 og B3 målsatte vandløb hvor strømforholdene som oftest er ringe og hvor vedligeholdelsen er mindst skånsom. Det er ikke acceptabelt, at halvdelen af de B1 målsatte vandløb har uacceptable eller ligefrem dårlige fysiske forhold når dette er afgørende for, om vandløbene kan fungere som gyde og opvækstvand for laksefisk og have en varieret flora og fauna. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A B0 B1 B2 B3 Figur 4. Vurdering af de fysiske forhold i de højt målsatte vandløb i det sydlige Djursland i de enkelte målsætningskategorier. Fra naturens hånd er vandløbene på det sydlige Djursland ofte begunstiget af at gennemstrømme morænebakker, der er dannet under den sidste istid. De store terrænforskelle medfører, at vandløbene de fleste steder har et godt fald og en vandløbsbund der består af en blanding af sten, grus og sand. Kun på de steder hvor der engang var istidshav, som f.eks Egådalen, Vestensø og Havmølleå er landskabet fladt og vandløbene langsomtflydende. Den menneskelige udnyttelse af de vandløbsnære arealer har imidlertid ændret disse forhold. Mange ste- God/acceptabel Ej acceptabel/dårlig

14 11 der har reguleringer betydet, at vandet er blevet langsomtflydende, og har medført, at der er aflejret store mængder af fint sediment, såsom sand og silt. Sådanne ensartede og ustabile forhold er ikke et godt levested for planter og vandløbsdyr. Der er ikke ret mange af smådyrene, og slet ikke af de rentvandskrævende, der kan leve på dette substrat. De fleste af de rentvandskrævende smådyr foretrækker sten og gydegrus som substrat, og det er mange steder fjernet i forbindelse med maskinel opgravning af vandløbene, eller også er det, som ovenfor nævnt, blevet dækket af aflejret fint sediment. Det vurderes, at hvis der udlægges sten og gydegrus på udvalgte vandløbsstrækninger i det sydlige Djursland, vil en del af de vandløb der i dag ikke opfylder målsætningen, kunne få et så alsidigt dyreliv af både smådyr og ørred, at målsætningen kan opfyldes. Såfremt der er sandvandring på de pågældende strækninger, er det vigtigt at denne transport bringes til ophør gennem etablering af bræmmer langs vandløbene eller ved etablering af sandfang. Da ikke alle strækninger fra naturens hånd er hurtigtstrømmende vande med sten og gydebund, er det væsentligt at overveje om en strækning er egnet til restaurering, eller om en ændret vedligeholdelse vil være tilstrækkeligt til at skabe mere variation. Er det sidste tilfældet, vil overgang til nænsom vedligeholdelse, hvor en del af grøden efterlades i vandløbet ofte kunne føre til, at grus og sten atter afdækkes og gøres tilgængeligt for smådyrene igen. Det vil mange steder kunne føre til, at de rentvandskrævende smådyr indvandrer igen, og at forureningsgraden dermed bliver bedre. Er det grove sediment derimod opgravet, er det nødvendigt at udlægge nyt i vandløbet, hvis man vil forbedre forholdene. For at begrænse materialetransporten i vandløbene er det ligeledes nødvendigt at sikre, at græsningsarealer hegnes forsvarligt, og at de ved lov vedtagne 2-meter bræmmer langs vandløbene overholdes. Overgangen til en mere miljøvenlig vedligeholdelse, som både Århus Amt og de fleste kommuner praktiserer, har imidlertid vist sig at skabe andre problemer for miljøtilstanden i mange vandløb. Vandløbsvedligeholdelsen har i de sidste 15 år gennemgået væsentlige forandringer. Grødevæksten er en væsentlig faktor - ud over nedbør og faldforhold - for vandstanden i vandløbene. En grødeskæring kan i større vandløb som regel sænke vandstanden cm og i enkelte tilfælde helt op til 75 cm. Før 1987 blev vandløbene vedligeholdt efter de da gældende regulativer, der alle havde en standardbestemmelse om, " at al grøde på vandløbets bund og vegetationen på skråninger afskæres så tæt som muligt, uanset om vandløbet har en større bredde og/eller dybde end det regulativet foreskriver ". Kort sagt skulle alt væk, der kunne hindre en effektiv afledning af vand. Grødeskæringen blev som regel udført 1-2 gange årligt, nemlig i juni - juli og i september - oktober. Denne metode havde selvsagt en negativ indflydelse på faunaen, i og med at såvel skjulesteder som fødegrundlag totalt blev barberet væk 1-2 gange årligt. Fra 1987, hvor et nyt tillægsregulativ blev vedtaget, ændredes grødeskæringen, således at der kun blev skåret grøde i det regulativmæssige tværsnit. Den skånsomme, miljøvenlige vedligeholdelse skulle efterlade grødebræmmer i siderne, så fisk og smådyr havde skjule- og levesteder. Da ændringen forringede afvandingsforholdene en del, blev der som en slags kompensation herfor udført flere grødeskæringer. På strækninger, hvor der før blev skåret grøde l gang årligt efter den gamle metode, blev der nu indført 2 grødeskæringer i en strømrende. I de første år efter den miljøvenlige vedligeholdelse blev indført kunne man tilgodese de natur-og miljømæssige krav om fysisk variation i vandløbene. Derimod havde landbrugserhvervet svært ved at acceptere, at afvandingen var blevet forringet. Den ændrede vedligeholdelsesmetode resulterede imidlertid i, at vandløbene efterhånden ændrede sig. De grødebræmmer, der blev efterladt i siderne, bevirkede at vandhastigheden faldt drastisk i bræmmerne. Herved blev sedimentationen i bræmmerne forøget og efterhånden blev de fyldt op, således at de blev "landfaste". Fænomenet er særlig udbredt i de langsomtflydende vandløb, dvs. vandløb hvor de naturbetingede forhold giver ringe fald. Det er samtidig de vandløb, der er mest følsomme for oversvømmelser eller høj vandstand i al almindelighed. De nugældende regulativer indeholder bestemmelser om grødeskæring til fastlagte terminer. Herudover er der en bestemmelse om, at amtet efter konkret vurdering af behovet kan iværksætte yderligere grødeskæringer. For at tilgodese landbrugets ønsker og krav bliver der i nogle af de langsomtflydende vandløb ofte udført 5-6 grødeskæringer pr. år. Da vandløbene som nævnt er ble-

15 12 vet smallere end tidligere, bliver grødeskæringen nu udført i fuld bredde og dybde. Problemstillingen er anskueliggjort i figur 5-8. Oprindeligt geometrisk regulativprofil Nuværende forhold Faktiske forhold Oprindeligt geometrisk regulativprofil Før 1987 Figur 5. Før 1987 blev al vegetation på bund og sider fjernet, selv om vandløbet var bredere og dybere end regulativet foreskrev. Oprindeligt geometrisk regulativprofil Teori Figur 8. Aflejringer i grødebræmmerne og på bunden har bevirket, at det nu er nødvendigt, at fjerne al grødevækst af afstrømningsmæssige årsager. Resultatet er, at en del vandløb nu efter en grødeskæring er lige så forarmede i miljø-og naturmæssig henseende som tilfældet var før 1987, og at vandkvalitetsplanens målsætninger ikke kan opfyldes. Såfremt vandløbene er beliggende ved arealer der er udpegede som SFL-områder, kunne en løsning være, at tage arealerne ud af omdrift og indgå MVJ-aftaler. Vandløbene kunne herefter fritages helt eller delvist for vandløbsvedligeholdelse, og der vil herved være større mulighed at målsætningen opfyldes. Spildevandsudledning Faktiske forhold Figur 6. Fra 1987 skulle grødeskæringen efter en konkret afgørelse fra Miljøstyrelsen i teorien kun udføres i det regulativmæssige tværsnit. Faktiske forhold Oprindeligt geometrisk regulativprofil Praksis Figur 7. I praksis blev grødeskæringen udført i en strømrende, hvis bredde svarede til godt og vel den regulativmæssige bundbredde. Herved kunne der efterlades grødebræmmer i siderne. Ud af 14 undersøgte rensningsanlæg er det vurderet, at udledning af for dårligt renset spildevand er den direkte årsag til manglende målsætningsopfyldelse ved 2 anlæg. Det drejer sig om rensningsanlæggene i Holme og Hyllested Skovgårde i Ebeltoft Kommune. Der er også lavet undersøgelser omkring 3 overløbsbygværker og 4 separate regnvandsudledninger. Her var målsætningen ikke opfyldt nedstrøms 2 udløb, fordi der sker periodisk udledning af urenset spildevand til vandløbene. Det drejer sig om overløbsbygværket i Ugelbølle, der periodisk leder fortyndet spildevand til udspringet af Ugelbølle Bæk, samt om den separate udledning i Viengekanalen fra Lystrup. Spildevand fra spredt bebyggelse kan lokalt påvirke vandløbene betydeligt. Jo mindre vandløbet er, jo større vil påvirkningen fra blot en eller nogle få ejendomme være. Vil man forbedre forholdene i de vandløb, hvor spildevand fra spredt bebyggelse er årsagen til, at målsætningen ikke opfyldes, skal der

16 13 enten ske en nedsivning af spildevandet, forbedret rensning af spildevandet, eller det skal afskæres til centrale rensningsanlæg. En opgørelse over de udpegede strækninger hvor der skal foretages rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme, er vist i Vandkvalitetsplan for Århus Amt Bind 1, Generel del. Fiskefauna-undersøgelser Der er undersøgt i alt ca. 80 km vandløb. Bortset fra ganske korte strækninger er alle disse vandløb målsat som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk, som laksevand eller i enkelte tilfælde som særligt naturområde. I disse vandløb forventes det, at der findes en bestand af ørred. Resultaterne af undersøgelserne fremgår af skemaet i bilag 8 og vurderingerne foretaget på kortet i bilag 10. I figur 9 er vist fordelingen af vandløbsstrækninger med henholdsvis god, spredt eller ingen bestand af ørred. Samlet set findes en bestand af ørred på lidt mere end 80% af de undersøgte vandløbsstrækninger, idet der, udover de strækninger, hvor bestanden er god, findes en lille eller spredt bestand i 40% af de undersøgte vandløb. Det svarer til ca 31 km af de undersøgte vandløb. Det skal bemærkes, at bestanden i en række vandløb oppebæres helt eller delvist af udsætninger af opdrættede ørreder. Udsætningerne er anført i skemaet i bilag 8. På længere sigt bør forholdende i vandløbene blive så gode, at disse udsætninger kan undværes. I Femmøller Å, Nymølle Bæk og Stampbæk findes allerede i dag gode, selvreproducenrende bestande af ørred. I næsten 20% af de undersøgte vandløb findes ingen ørred, selvom målsætningen foreskriver at vandløbet skal være hjemsted for ørred. I perspektiv-afsnittet i nærværende rapport er beskrevet, hvilke tiltag der kan iværksættes for at forbedre forholdene de steder, hvor bestanden er lille eller helt mangler. 19% 40% 41% God Spredt Ingen Udvikling i fiskebestanden i vandløb på det sydlige Djursland Århus Amt har i 1995 gennemført en tilsvarende undersøgelse som den, der er beskrevet i nærværende rapport. Sammenholdes resultaterne af de to undersøgelser ses en forbedring i ørredbestanden fra 1995 til 2000, jf. tabel 3. Figur 9. Vurdering af ørredbestanden i vandløb på det sydlige Djursland. På 41% af de undersøgte strækninger er bestanden god, på 40% er den spredt og i næsten 20% er der ingen ørred. Der findes en god bestand af ørred på lidt mere end 40% af de undersøgte vandløbsstrækninger. Det svarer til at bestanden er god på ca. 32 km af de undersøgte ca. 80 km vandløb. Den gode bestand af ørred findes specielt i dele af Egå med tilløb og i Femmøller Å. Desuden findes en god bestand i Skæring Bæk, dele af Nymølle Bæk, i dele af tilløbene til Stubbe Sø og i Stampbæk. År God bestand Spredt bestand Ingen ørred % 35% 35% % 40% 19% Tabel 3. Vurdering af ørredbestanden i vandløb på det sydlige Djursland ved undersøgelser i henholdsvis 1995 og I 1995 er undersøgt ca. 90 km vandløb og i 2000 ca. 80 km. Der ses en forbedring i bestanden fra 1995 til Strækninger med en god ørredbestand er øget fra 30% i 1995 til mere end 40% i 2000, og andelen af strækninger uden ørred er faldet fra 35% i 1995 til mindre end 20% i 2000.

17 14 Forbedringen i bestanden vurderes specielt at skyldes forbedringer af de fysiske forhold ved ændret vedligeholdelse og restaurering, ved udlægning af sten og grus i en række vandløb, samt at en række spærringer er fjernet eller gjort passable. Bl.a. har Ebeltoft Kommune udlagt sten og grus i Femmøller Å's nedre del og fjernet spærringer i Stampbæk. Rønde Kommune har gjort spærringen i Nymølle Bæk ved Møllerup gods passabel, og Århus Amt har foretaget restaurering i Øksenmølle Bæk ved det tidligere Egely Dambrug. Tiltag som disse har haft afgørende betydning for forbedringerne i ørredbestanden i vandløbene på det sydlige Djursland. Desværre er der fortsat ingen ørred på næsten 20% af de strækninger, hvor der burde findes ørred, jf. målsætningen. Desuden er bestanden lille eller spredt på ca. 40%. Nedenfor er angivet forhold, der kan være årsag til en lille eller helt manglende fiskebestand. Mulige årsager til manglende eller meget lille ørredbestand En vurdering af årsagen til en lille eller helt manglende ørredbestand er vist i figur % 10% 3% Fysiske forhold 20% 45% Spærringer Dårlige fysiske forh. Få gydemuligheder Organisk forurening Andet Figur 10. Vurdering af årsagerne til en lille eller helt manglende ørredbestand i vandløbene på det sydlige Djursland. Det vurderes, at dårlige fysiske forhold som følge af tidligere tiders regulering eller hård vedligeholdelse er den væsentligste årsag til at fiskebestanden er dårlig på ca. 20% af de undersøgte vandløbsstrækninger. Der henvises til bemærkningerne i skemaet, bilag 8. En god fiskebestand er afhængig af, at vandløbets bund, sider og nære omgivelser er varierede. Der skal findes gyde- og opvækstbetingelser og et tilpas stort antal skjul for at fiskebestanden trives. Specielt laksefisk er territoriehævdende og meget aggressive overfor artsfæller. For at oppebære en god bestand af laksefisk er det derfor nødvendigt med et stort antal skjul i vandløbene. I vandløb målsat som gyde- og opvækstvand skal der være gydemuligheder i form af stenstryg. I vandløb, hvor ørredbestanden skal trives, må det sikres, at antallet af skjul bevares eller genoprettes med sten og planter i vandløbet og på brinkerne, samt ved at strømmen får lov at skære sig ind under brinken. En række steder kan det konstateres, at regulering af vandløbene eller hårdhændet vedligeholdelse har medført, at antallet af gydemuligheder og skjul for fiskene er mindsket væsentligt. Når vandløbene gøres bredere, f.eks. ved udretning eller vedligeholdelse, vil antallet af skjul ofte begrænse sig til vandløbenes brinker; vandløbets midte vil være præget af sandvandring. I perioder med lille vandføring vil vanddybden i unaturligt bredde vandløb falde. Sker det vil antallet af skjul langs brinkerne også mindskes væsentligt. I nogle tilfælde kan det konstateres, at vegetationen på brinkerne er slået kraftigt. Det medfører yderligere en reduktion i antallet af skjul for fiskene. Et indeks til beskrivelse af de fysiske forhold er beskrevet i bilag 7 og i Århus Amts Vandkvalitetsplan 1997, bind 2, bilag 5. Ved brug af dette indeks katagoriseres vandløbenes fysiske kvalitet i 4 klasser: Gode fysiske forhold, acceptable, uacceptable og dårlige fysiske forhold. Sammenholdes registreringen af de fysiske forhold med det antal fisk, der er fundet i vandløbene ses, at der er en klar sammenhæng mellem antal ørreder og de fysiske forhold, jf. figur 11.

18 15 Middelantal ørreder pr. 100 m2 vandløbsbund Det gennemsnitlige antal ørreder fundet på vandløbsstationer, hvor de fysiske forhold er gode eller acceptable er 76 stk. pr. 100 m 2 vandløbsbund. I modsætning hertil er antallet af ørreder på lokaliteter, hvor de fysiske forhold er uacceptable eller ringe, kun på 13 stk. på 100 m 2 vandløbsbund. De fysiske forhold er dog forbedrede i forhold til sidste undersøgelse i Bl.a. har Ebeltoft Kommune reduceret vedligeholdelsen i flere vandløb, og gennemført restaurering i form af udlægning af sten og gydegrus til gavn for fiskebestanden. Forringede fysiske forhold vurderes dog stadig at være årsagen til en lille eller manglende ørredbestand i bl.a. Kol Å, Ovst Bæk, dele af Uggelbølle Bæk, Skellerup Å, dele af Hulbæk, dele af Balskov Bæk m.fl. En reduceret vedligeholdelse, eventuelt kombineret med restaureringer i form af udlægning af grus og sten vil kunne forbedre forholdene på disse strækninger. 13 Gode/acceptable Uacceptable/Dårlige Fysiske forhold i vandløbene Figur 11. Sammenhæng mellem antal ørreder og de fysiske forhold i vandløbene på det sydlige Djursland. Gråske Bæk store dele af Balskov Bæk, dele af Lisbjerg Bæk og den øvre del af Femmøller Å. Opstemningen ved Skramsø i Øksenmølle Bæk vurderes at være af mindre betydning for laksefiskebestanden, idet forholdene er forholdsvis ringe for laksefisk i den øvre del af bækken. Der er fjernet nogle spærringer siden sidste undersøgelse i Såvel Rønde, Ebeltoft og Århus Kommuner, som Århus Amt, har fjernet spærringer i bl.a. Nymølle Bæk, Stampbæk, Lisbjerg Bæk og Øksenmølle Bæk. Organisk forurening Forurening fra spildevand medfører, at iltforholdene i vandløbet bliver dårlige og dermed nedsætter livsbetingelserne for fiskene. Fiskebestanden er specielt følsom, når æggene klækkes og ynglen vokser op. Derudover kan ammoniak i spildevandet medføre, at fiskebestanden forgiftes. Det vurderes, at organisk forurening fra spildevand påvirker fiskebestanden på følgende lokaliteter: Uggelbølle Bæk, Følle Bæk s øvre løb, Knubro Bæk ved Rønde Renseanlæg og overløb. Derudover er Havmølle Å nedenfor Stubbe Sø påvirket af alger fra søen i et omfang, der nedsætter livsbetingelserne for fiskebestanden. Spærringer I de undersøgte vandløb findes en række spærringer som fiskene ikke kan passere. Det betyder, at fisk på ikke kan kolonisere områder ovenfor spærringerne. Spærringerne betyder derfor, at bestanden af vandrefisk ovenfor bliver lille eller mangler helt. Ørred. De registrerede spærringer er summeret i bilag 9. Det vurderes, at spærringer er den væsentligste årsag til en lille eller manglende bestand af ørreder i følgende vandløb: dele af Ulstrup Bæk, dele af

19 16 Smådyrsfaunaen i vandløbene på det sydlige Djursland Smådyrsfaunaen på Djursland er speciel derved, at vandløbsdyr, der normalt træffes i Midtjylland, tilsyneladende mangler på Djursland. Denne "mangel " på dyr skyldes spredningsgeografiske problemer, idet dyrene af forskellige årsager ikke har været i stand til at sprede sig til området. Af denne grund er udbredelsen af f. eks slørvinger meget begrænset i området, og der er ved undersøgelsen kun fundet nogle få arter indenfor familierne Taeniopterygidae, Nemouridae og Leuctridae. Flere arter, der er talrigt forekommende og vidt udbredt i Østjylland, er aldrig registreret på Djursland. Det gælder arter som Brachyptera risi, Capnia bifrons og Leuctra hippopus. For døgnfluer, vårfluer og biller er de spredningsgeografiske begrænsninger ikke helt så udtalte, men ved vandløbstilsynet er det dog ofte konstateret, at der ikke er alle de dyr til stede som normalt findes i den øvrige del af Århus Amt. I undersøgelsesområdet er der dog en række vandløb, der er hjemsted for meget rentvandskrævende smådyr. Disse vandløb er Gråske Bæk, Øksenmølle Bæk, Ulstrup Å, Stampbæk, Femmøller Å, Rubakke Bæk, Balskov Bæk, Hulbæk, Rodskov Bæk og Lisbjerg Bæk. Fælles for disse vandløb er, at de har en god vandkvalitet og gode og varierede fysiske forhold der gør dem velegnede som levesteder for mange vandløbsdyr med forskellige krav til habitaterne. Desværre blev dele af Lisbjerg Bæk udsat for en meget kraftig miljøpåvirkning i efteråret 2000, hvor slam fra en privat dam blev tilledt vandløbet. Herved blev næsten alle rentvandskrævende vandløbsdyr i bækken som f. eks. døgnfluen Ephemera danica og vårfluen Agapetus fuscipes udryddet. Det vurderes, at vandløbet har lidt uoprettelig skade, idet dyrene ikke findes i vandløb i nærheden. Som følge heraf kan dyrene ikke genindvandre til Lisbjerg Bæk. Beskrivelse af smådyrsfaunaen og udvalgte vandløb i Djursland Syds vandsystemer Ved denne undersøgelse er der i alt registreret 142 forskellige arter, slægter, grupper eller familier af vandløbsdyr. Det største antal arter blev registreret indenfor de taxonomiske klasser vårfluer (Tricoptera) med 36, snegle (Gastropoda) med 17, biller (Coleoptera) med 6, døgnfluer (Ephemeroptera) med 14 og slørvinger (Plecoptera) med 12 arter. Det opgivne antal registrerede arter skal betragtes som et absolut minimumstal for antallet af arter i områdets vandløb, idet kun udvalgte dyr blev hjembragt til bestemmelse i laboratoriet. Den samlede artsliste over de registrerede vandløbsdyr er opført i bilag 6. I denne artsliste er desuden fremhævet 7 vandløb med tilløb, hvor smådyrsfaunaen har vist sig at være særlig rentvandskrævende og/eller talrig, og som derfor må betragtes at være de reneste og fysisk mest varierede i vandløbene på det sydlige Djursland. Som det fremgår af listen er der i Øksenmølle Bæk med tilløb registreret i alt 53 taxa. I Ulstrup Bæk med tilløb blev fundet 35, i Femmøller Å med tilløb 38, i Balskov Bæk med tilløb 27, i Lisbjerg Bæk med tilløb 24, ihulbæk 30, og Rodskov Bæk havde 27 taxa. At der findes så forholdsvis mange smådyr i Øksenmølle Bæk systemet skyldes flere ting. For det første er det et forholdsvist stort vandløbssystem der omfatter vandløb som Gråske Bæk, Fuglslev Bæk og Stok Bæk. For det andet er vandkvaliteten i vandløbene generelt god, og i nogle af vandløbene er der meget gode fysiske forhold, der gør dem velegnede som levested for en varieret smådyrsfauna. Ulstrup Bæk udmærker sig ved flere steder at have et meget fint fysisk forløb og gode faldforhold der gør, at vandløbet flere steder er hjemsted for en god rentvandsfauna. Vandløbet har sit udspring i et enestående kildeområde i Krakær, hvor der findes en smådyrsfauna, der er kendetegnende for helt uforurenede kildeområder. Femmøller Å har sit udspring i Mols Bjerge, hvor det med godt fald og stedvist varierede fysiske forhold løber til Ebeltoft Vig. Der er en række kildeområder, der har tilløb til åen, og som er hjemsted for en god rentvandsfauna. Balskov Bæk er beliggende nord for Løgten Bugt og har specielt i det øvre løb et fysisk helt upåvir- Vårfluen Agapatus fuscipes.

20 17 ket og uforurenet forløb, og vandløbet har her en god og rentvandskrævende smådyrsfauna. Specielle smådyr i Djursland Syd Fladormen Dugesia gonocephala, der normalt forekommer i rene, øvre dele af vandløb, hvor der er god strøm, sten og gerne dødt plantemateriale, er ved undersøgelsen fundet i en række vandløb i undersøgelsesområdet. Den er ikke fundet i vandløbene nord for Ulstrup Bæk, hvilket sandsynligvis skyldes disse vandløbs generelt dårlige vandkvalitet, men også at de betingelser som dyret stiller til levestedet ikke er til stede. En anden fladorm, Polycelis felina, er mere rentvandskrævende og kræver desuden en vandtemperatur som normalt kun findes i kildevæld og bække. Polycelis felina er fundet i Gråske Bæk og et enkelt sidetilløb til Gråske Bæk samt i Femmøller Å og et sidetilløb til Femmøller Å. Af de 14 registrerede døgnfluearter der blev fundet i Djursland Syd,er der kun tre arter der er rentvandskrævende. Det er Leptophlebia marginata, Paraleptophlebia sp. og Ephemera danica. Døgnfluen Ephemera danica. Alle tre arter har en forholdsvis begrænset udbredelse indenfor undersøgelsesområdet. Af disse er Ephemera danica den mest krævende med hensyn til vandkvalitet. Den er tidligere registreret i Lisbjerg bæk, men blev ikke fundet ved denne undersøgelse på grund af føromtalte forurening. Ved undersøgelsen blev den registreret i Rodskov Bæk. Døgnfluen Ephemerella ignita er ligeledes fundet på en række stationer i undersøgelsesområdet og er ret almindelig i de vandløb hvor den forekommer. Der blev ved undersøgelsen registreret 12 arter af slørvinger, hvilket må siges at være beskedent sammenlignet med forekomsten i den øvrige del af amtet. Ved tidligere undersøgelser, der ligeledes er foretaget i vinter- og sommermånederne, har det ligeledes vist sig at slørvingefaunaen må betragtes som værende artsfattig. Arter som Brachyptera risi, Isoperla grammatica samt nogle af Leuctra arterne forekommer i vandløbene i Østjylland, men er ikke registreret på Djursland. Ved denne undersøgelse blev der imidlertid fundet Capnia bifrons i Balskov Bæk. I Balskov Bæk blev der endvidere registreret Leuctra hippopus, hvilket er det østligste sted disse dyr er registreret på Djursland. Af de øvrige slørvinger forekom Amphinemura standfussi, Nemoura avicularis, Nemoura cinerea, Nemoura flexuosa og Nemurella picteti i store dele af afstrømningsområdet. Dog blev Nemoura flexuosa ikke fundet så mange steder som de øvrige Nemoura arter, da denne art er en udpræget rentvandsform, der lever i de øvre dele af upåvirkede vandløb hvor der er god strøm, sten og blade. Blandt billerne er Elmis aenea og Elodes arterne forholdsvis almindelige i området og er fundet i en lang række vandløb. Derimod er billerne Limnius volckmari og Hydraena arterne betydeligt mere sjældne i området, og er kun fundet i helt rene vandløb som f.eks. Ulstrup Bæk. Vårfluerne, der er den største registrerede orden af registrerede vandløbsdyr i undersøgelsesområdet var repræsenteret i næsten alle besigtigede vandløb. Således er Rhyacophila vidt forekommende i hele afstrømningsområdet, men er dog forholdsvis krævende med hensyn til vandkvalitet. De hjemtagne dyr til artsbestemmelse i laboratoriet er alle blevet bestemt til arten Rhyacophila fasciata. Lype reducta blev fundet på enkelte lokaliteter som f.eks Ulstrup Bæk hvor den ofte findes under barken på nedfaldne grene. En anden, ikke helt almindelig,

21 18 såkaldt galleribyggende vårflue er Tinodes pallidulus, der blev fundet i enkelte vandløb. Den blev fundet bla. i Ringelmose Skov ved Kalø der var den nordligste forekomst af arten ved undersøgelsen. Af andre vårfluer blev fundet slægten Leptoceridae med arterne Athripsodes aterrimus og Mystacides longicornis, der begge blev fundet i Øksenmølle Bæk. Af arter tilhørende familien Beraeidae blev der fundet Beraea pullata i et tilløb til Egå. Arten Beraeaodes minutus er mere knyttet til større vandløb og blev ved undersøgelsen fundet i flere vandløb som f.eks Gravlev Bæk og Skellerup Å. Til familien Lepidostomatidae blev kun fundet en enkelt art nemlig Crunoecia irrorata. Denne art er en udpræget rentvandsform der er knyttet til kildeområder hvor den ofte findes på nedfaldne grene, sten m.m. i kildefeltet. Til familien Sericostomatidae blev der registreret to arter. Sericostoma personatum er forholdsvis krævende med hensyn til vandkvalitet, men blev alligevel registreret i en række vandløb i undersøgelsesområdet som f.eks Øksenmølle Bæk, Ulstrup Bæk, Balskov Bæk og Lisbjerg Bæk, Hulbæk og Rodskov Bæk. Den anden art Notidobia ciliaris forekommer i store vandløb og søer og er betydelig mere sjælden og er ved undersøgelsen kun fundet i Øksenmølle Bæk. Den sidste vårfluefamilie der skal nævnes er familien Goeridae. Af de fundne dyr der er hjemtaget til bestemmelse i laboratoriet er de alle bestemt til at være Silo pallipes. Denne art er forholdsvis rentvandskrævende og er fundet i en række af de større renere vandløb i hele afstrømningområdet. De øvrige arter i familien som f.eks Silo nigricornis er tidligere fundet i Øksenmølle Bæk, men er ikke fundet ved denne undersøgelse. Ved tidligere undersøgelser har der specielt i Havmølle Å systemet nedstrøms Stubbe Sø været mange forskellige sneglearter. Ved besigtigelserne i både1995 og 2000 blev nogle af disse arter ikke genfundet, eller også var de kraftigt reducerede i antal. Det drejer sig f.eks om flodneritten Theodoxus fluviatilis, der tidligere er blevet fundet Havmølle Å i stort antal, men ved undersøgelsen blev der kun fundet et enkelt eksemplar umiddelbart nedstrøms Stubbe Sø. At bestanden muligvis er gået tilbage kan skyldes de senere års varme somre og lave vandstand som har bevirket at vandtemperaturen har været højere end normalt. Endelig er huesneglen Ancylus fluviatilis fundet i en række af de rene vandløb i undersøgelsesområdet som f.eks Femmøller Å og Lisbjerg Bæk. Huesneglen Ancylus fluviatilis. Vårfluen Sericostoma personatum.

22 19 Indsats og perspektiver for afstrømningsområdet Denne undersøgelse har vist, at selvom forureningstilstanden er bedret i vandløbene på det sydlige Djursland i perioden 1995 til 2000, er det stadig kun godt halvdelen af vandløbene der opfylder målsætningen i Vandkvalitetsplanen. De har således ikke den mangfoldighed og variation af flora og fauna som målsætningen foreskriver at der skal være. Årsagen til dette skyldes flere forhold: Mange vandløbsstrækninger er tidligere blevet reguleret eller hårdt vedligeholdt. Det har medført, at vandløbene er blevet kanal- eller grøftagtige med en ringe strøm, et bundmateriale uden sten og grus og få eller ingen skjul. Derfor er fisk og rentvandskrævende smådyr (de fleste af disse er knyttet til sten- eller grusbund) forsvundet fra strækningerne, og levemulighederne for flora og fauna er forringet i vandløbene. I nogle vandløb vil overgang til skånsom vedligeholdelse kunne føre til, at vandløbet bliver mere varieret, og at der skabes flere skjul for fisk og smådyr. Endvidere vil man nogle steder se, at skånsom vedligeholdelse kan føre til, at sten og grus, der er blevet dækket af sand og andet fint sediment, atter blotlægges og gøres tilgængeligt for fisk og smådyr. Andre steder er sten og grus bortgravet, og her kan det være nødvendigt med egentlige restaureringstiltag i form af udlægning af sten og grus. I en række af vandløbene er der spærringer for fiskenes og smådyrenes frie vandring. Det kan afskære for eksempel ørreder fra at gyde på strækninger, der ellers er særdeles velegnede for gydning og som levested for opvoksende ørredyngel. Det vil sige, at områder, der ellers kunne huse en naturlig selvreproducerende ørredbestand, i dag er fisketomme. Spærringer kan også forhindre smådyr i at sprede sig frit i vandløbene. Det er derfor vigtigt at skabe passagemuligheder for fisk og smådyr ved eksisterende spærringer. Den bedste løsning er, at spærringen fjernes og erstattes af et stryg. Hvor det ikke er muligt at fjerne spærringen, bør der etableres et omløbsstryg, som fører mindst halvdelen af vandløbets vandføring. Undersøgelser har vist, at såfremt vandføringen i omløbsstryget er mindre end vandføringen gennem opstemningen, vil ørreder have meget svært ved at finde omløbsstryget, og derved komme længere op i vandløbet. Anlæg af fisketrapper for at skabe passage bør kun ske, hvor det ikke er muligt at anvende en af de to andre løsninger, da det har vist sig, at fisketrapper ikke sikrer fri passage for alle fiskearter, og slet ikke for smådyrene. En oversigt over de vigtigste spærringer i undersøgelsesområdet findes i bilag 9. Mange steder er vandløbene påvirket af spildevand. Det er både spildevand fra spredt bebyggelse, urenset spildevand fra regnbetingede overløb og utilstrækkeligt renset spildevand fra rensningsanlæg. Selvom spildevandet renses bedre end førhen de fleste steder, er det nødvendigt stadig at udbygge spildevandsrensningen i området. I det følgende er de væsentligste problemer beskrevet i de enkelte kommuner. Endvidere er det vurderet, hvilke tiltag, der kan føre til forbedringer i vandløbene mht. vandkvalitet og fysiske forhold. I bilag 3 findes den samlede opgørelse over de vandløb på det sydlige Djursland, der ikke opfylder deres målsætning. Endvidere er der angivet årsager til den manglende målsætningsopfyldelse. Århus Amt Fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Havmølle Å har flere steder ikke en tilfredsstillende miljøtilstand. Dette skyldes overvejende, at der skylles store mængder alger ud fra Stubbe Sø. For at bedre denne tilstand har Århus Amt og Ebeltoft kommune igangsat et biomanipulationsprojekt med at fjerne skidtfisk fra Stubbe Sø. Projektet vil forhåbentligt medføre, at algemængden i søen og dermed i Havmølle Å mindskes. Endvidere har Havmølle Å for dårlige fysiske forhold. Vandløbet er stort, bredt og lavvandet uden nogen form for fysisk variation. I Århus Amts forslag til Vandkvalitetsplan 2001 er anført, at vedligeholdelsen kan overgå fra almindelig til skånsom vedligeholdelse. Dette vil medføre en større fysisk variation med en varieret vandløbsbund med mulighed for skjul for fisk og smådyr i grøden og fremkomne sten. Med