Næstrup den 17. jan 2014

Transkript

1 Næstrup den 17. jan Jeg er meget glad for at jeg på denne minderige og historiske dag, har fået lov at se lidt tilbage. 2. Jeg påtager mig gerne et stort ansvar for at vi overhovedet er samlet i dag og den situation som vi er i. (Det kommer jeg tilbage til) 3. Da jeg sad og skulle forberede mig på hvad indholdet skulle være, tænkte jeg meget på at det jo kunne blive en klagesang over at den gamle Amtsforening som vi er så mange der har kæmpet for, er nedlagt. Det kunne også være et tilbageblik der åbner op for at vi har mange gode minder og dem ønsker vi at bygge videre på i en ny organisering. Jeg har valgt at se på det ud fra at dette er endnu et stort afsnit i historieskrivningen for TAS. 4. Da Anders Jørgensen i november måned sidste år spurgte mig om jeg ville holde et sådant indlæg, var jeg ret hurtig til at sige ja, da jeg umiddelbart mente at jeg havde gode forudsætninger for en sådan opgave. Da jeg så op mod julen begyndte at forholde mig til hvad sådan et indlæg kunne indeholde, så blev jeg mere og mere opmærksom på hvor stor udfordringen var. Ikke det at holde indlægget, men mere det at prioriterer i hvad som skulle med i en tale til en 146 årig forening. 5. Der er noget helt grundlæggende i at vi mennesker gerne vil opsøge hvor vi stammer fra og hvorfor vi nu er blevet en del af den kultur vi er havnet i. Sådan er det bestemt også for foreningslivet i Danmark. 6. Da Kaptajn Mønster i 1861 dannede centralkommiten for oprettelse af skytteforeninger var det hele grundlaget for al foreningsvirksomhed i Danmark. Så alt hvad vi kender til af foreningsvirksomhed frem til i dag, det udspringer at de første skytteforeninger der blev dannet i Efterfølgende kom der jo særskilte gymnastikforeninger, idrætsforeninger, andelsforeninger, borgerforeninger, haveforeninger osv. Ja Danmark har jo ry for at være foreningernes land. Jeg er meget stolt af at være en del af denne historie, hvor vores forfædre i skyttebevægelsen har sat så tydelig et præg på hvordan vores samfund ser ud i dag, hvordan vores demokratiske opvækst og læring har gjort at vi i dag er frie folk der selv kan tage ansvar for vores handlinger. 1

2 Nu ved ingen jo hvordan det ville være gået hvis ikke foreningslivet var blevet skabt af skytteforeningerne, men vi skal jo ikke meget ud i verden før vi ser diktaturer som vi slet ikke kan forestille os. Selv i Europa skal vi jo ikke meget øst eller sydpå før vi ser korruption og diktatur lignende tilstande. 7. Det var faktisk en kæmpe præstation at man som noget helt nyt i vores kongerige kunne danne 5000 foreninger, på ganske kort tid, ved at gå fra sogn til sogn. De kunne jo nok ikke lige sende en Det hører også med til historien at skytteforeningerne opstod som protest mod optakten til og vores indsats i forbindelse med krigen i 1864, hvor dele af Sønderjylland blev tabt til Prøjserne. Senere var der opbakning til skytteforeningerne fra Krigsministeriet 9. I vores område blev den første skytteforening da også oprettet i Vestervig Agger i 1861 og året efter kom Thisted og Jannerup skytteforeninger, efterfulgt af Hjortdal, Tømmerby-Lild og Nykøbing på Mors. Op gennem tiderne har der væres skytteforeninger i næsten hver eneste lille landsby i vort område. 10. Den 20. september 1868 stiftedes så Thisted Amts Skytteforening som en slags hovedorganisation for foreningerne i vores amtsforening og mellemled til overbestyrelsen på landsplan. Det kom godt nok til at hedde Thisted Amts skytte og gymnastikforening, da eksercitsen udviklede sig til gymnastik og sågar kvinderne kom med. I 1929 skiltes skytter og gymnaster og vi fik det gamle navn igen. Morsø skilte sig ud i en selvstændig enhed Morsø Amts skytteforening og først op i 1980 erne blev Morsø og Thisted lagt sammen til Gl. Thisted Amts Skytteforening. Det navn beholdt man også efter at man på landsplan i 1992 sammenlagde DDGU og DDSG&I. Først langt senere, efter at der var sammenlagt en del at de små Amtsforeninger, blev det besluttet at ændre navnet til Landsdelforeninger. Både fordi at der jo ikke var noget mere på landkortet der hed Amter og for at tilpasse sig DGIs landkort, som vi havde meget fællesskab sammen med. 11. Både i starten af bevægelsen, op gennem alle tider og den dag i dag, fremgår det tydelig at succesen står og falder meget på enkeltpersoner, der med deres virke, gøremål og kæmpe indsats har formået at sprede budskabet, så mange har været motiveret til at løfte i flok. 2

3 TAS første formand, Chr. P. Jacobsen var en af disse mange foregangsmænd. Når det beskrives at der allerede i 1872 var en stor aktivitet i Thisted Amts, som blev bemærket hos Overbestyrelsen i København, så var æren meget Chr. P. Jacobsens. Eksv. den 23 juli 1872 på Salgerhøj på Mors var samledes tusindvis af deltagere fra Mors og Thy til skytte og gymnastikstævne. I 1873 flyttede han til København og TAS sygnede lidt hen. Først 20 år senere oplevede de en genrejsning at skyttesagen og TAS. Dette er bare et eksempel på at foreningslivet var meget afhængig af at nogen tager førertrøjen. I TAS har der heldigvis været rigtig mange af den slags der både har virket som formænd, kasserer og alle mulige andre ildsjæle. Opgaverne har ændret lidt karakter, men det har til alle tider været vigtig at nogen ville stille sig i spidsen, så madpakken kom med, så fanen blev holdt, så stævnet blev afviklet og så foreningslivet kunne gro. Det er altid meget farlig at nævne navne for så kommer man til at forbigå en hel masse mennesker som også har ydet en kolossal indsats. Men i nyere tid er vores gamle og nu afdøde formand, Peter Mouritsen, den person som jeg har kendt, der har lagt aller flest kræfter og mest sjæl i hans mangeårige virke for TAS. Han var utrættelig og fulgte med i alt hvad der skete for den enkelte skytte samtidig med at han havde overblik til både at fungerer som formand og forretningsfører i mange år. Der var ikke nogen der skulle sige et ondt ord om hans drenge fra Thy. Det var så helt specielt at sidde i bestyrelsen med Peter ved bordenden. Mødet blev holdt hjemme ved Jane og Peter, det startede kl. 19,30 med at vi skulle se pressen samtidig med at vi fik en pils. Så skulle vi lige vende verdenssituationen i Thy. Så havde Jane stillet an med kaffe og mindst 4 forskellige hjemmebag. Henad ved 10 tiden kunne vi så gå i gang med mødet, som vi ikke kendte nogen dagsorden til, men Peter havde en plan. Når kl. var hen mod midnat, var så spørgsmålet om der var yderlig. Her var det så at jeg tydelig husker at Sved Erik Klausen tog en liste op af lommen, os så kunne vi starte igen. Før min tid var det helt almindelig at man herefter spillede kort til den lyse morgen. 3

4 En yderlig anekdote: Efter Peter Mouritsens død, blev jeg bedt om af hans kone Jane, om ikke jeg kunne hjælpe hende med at få alt det skyttemateriale i hendes kælder væk. Det var en stor opgave, for Peter smed aldrig noget væk. Da jeg kom til at kigge lidt en af kasserne, var der lige gået 3 timer med ½ kasse og da indså jeg at komme igennem over 100 kasser yderlig, det var en for stor opgave, så det endte med at alt det hele blev leveret ind til lokalhistorisk arkiv, lige fra referater til smalfilm. I denne ene kasse kom jeg til indbydelse, beskrivelser, resultater og regnskab fra et stævne som var holdt i Vilsund i Jeg kan ikke helt huske hvor mange deltagere der var, men de kom fra hele Danmark. Prøv at tænke jer at rejse fra København til Vilsund i 1926 for et deltage i et stævne, hvor de skulle skyde 6 skud. Indskuddet for at deltage var 1 krone. Det fremgik derudover at hvis man forlangte ommarkering så kostede det ligeledes 1 krone! 1 krone i 1926 svarer til ca 350 kr i dag. 12. Her vil jeg også tillade mig at nævne vores seneste formand Anders K. Jørgensen. Han har formået både at sætte vores idræt i vores område eftertrykkelig på landkortet, samtidig med at han virkelig har sat dagsordenen idrætspolitisk både lokalt og på landsplan. At DDS Thy Mors var i stand til i 2011 at afviklet det nordiske mesterskab i Klitmøller på en måde så det stadig står som en af de bedste arrangementer i DDS, noget som der snakkes om i skyttekredse i alle de nordiske lande, men nok så vigtig så har det sat os på dagsordenen både over for andre idrætter og ikke mindst lokalpolitikerne, det skyldes i meget væsentlig grad Anders K. og hans bestyrelse. 13. Resultater Ifølge mange andre, især gymnaster fra 20erne, har skytter altid brugt alt for meget krudt på at gå op i resultater og præmier. Det gør vi med glæde den dag i dag, vel vidende at når der er vindere er der også tabere. Men at se et barn i øjnene når han/hun har forbedret sit personlige resultat, står som en af de bedste på resultatlisten og får medaljen hængt om halsen, det inspirerer enhver skytte, den frivillig leder og forældrene. 4

5 14. Det har selvsagt svinget lidt op og ned, men der er mange beskrivelser af hvordan Skytterne fra TAS har været med helt i top når det gjaldt Jyllandsstævner, Danske mesterskaber, Byskyttestævner, Trekantstævner, Terrænstævner og mange andre. Hvis vi går helt tilbage til 1914, altså lige før 1. verdenskrig, så blev dyrlæge C. Thomsen, Thisted verdensmester i knælende skydestilling ved et internationalt stævne som blev holdt i Viborg. I 1966 blev Troels Ifversen fra Hvidbjerg-Ørum Nordisk mester i Feltskydning. Også senere, er det blevet til et utal af Danske mesterskaber både til enkeltpersoner og til hold. I 70/80erne var det mest i konge disciplinen, terrænskydning, at TAS gjorde sig gældende men i de sidste mange år har de andre amtsforeninger været nødt til at have TAS med i deres overvejelser, uanset om det var kortdistance, langdistance eller pistol. 15. At drive en amtsforening som TAS har igennem alle tider været udfordrende, hvis ikke bestyrelsen forstod at få solgt budskabet, så kunne det nemt være op ad bakke. På landsplan kunne der nemt sidde en bestyrelse og nogle landsudvalg, der havde fokus på ting som de mente var vigtige for skydningen i fremtiden, så de kunne ikke forstå hvis ikke amterne var lige så optaget af disse emner. Der har til alle tider været et noget anspændt/konkurrance forhold amterne imellem, hvor det mest var misundelse og lukkethed der har været gældende. I foreningerne har der til alle tider været nok at gøre med at få en hverdag til at hænge sammen, især hvis bestyrelsen både skulle være bestyrelse, være instruktører, sælge patroner, lave kaffe osv. Så kunne man nemt føle at Amtsforeningen ikke var til nogen hjælp. Hvis man så heller ikke i Amtsforeningen formåede at være en reel og seriøs samarbejdspartner i forhold til offentlige myndigheder, så havde man skabt sig en situation hvor der ikke var mange venner tilbage. 16. Jeg har dog indtrykket af at man op gennem tiderne har formået at holde kursen i TAS. Da jeg i 70 erne kom med i skytteforeningen og fik kendskab til Amtsforeningen, var der bestemt meget prestige i at blive udtaget til Amtsholdet og repræsenterer TAS. Hvis man vandt en klasse til 5

6 landsmesterskabet i Vingsted, blev man kaldt frem til medaljeskamlen og det blev fremhævet at man kom fra Thisted Amts Skytteforening. Har var man nemlig ude at repræsenterer sit amt. Selv om der også her er sket mange ændringer. Har Landsdelsforeningen, som det hedder nu, formået at indrette sig langt mere efter hvad der virkelig kan hjælpe foreningerne. - Være aktiv i forhold til at hjælpe foreningerne med bygge og miljøsager. - Sætte dagsorden og diskussioner i gang i forhold til både landsplan og andre landsdele. - Meget aktiv i forhold til kommuner, folkeoplysningsudvalg mm. 17. Størrelse og aktivitet Selv om vi i vores amtsforening altid har været en af i de små og de fleste har opfattet os som det sidste sted man kunne komme inden Færøerne, så har vi for det meste fyldt godt med medlemmer og ikke mindst aktivitet. I 1906 var der 1194 aktive, heraf 458 der kun udøvede gymnastik I 1913 var der 1305 aktive, heraf 258 kvindelige gymnaster I 2013 var der 1400 aktive, Vi har jo ikke talt gymnaster med 85 år! Ikke mindst i de sidste år hvor mange andre Landsdele er blevet slået sammen er vi en af de mindste, i 2013 var det faktisk kun Bornholm der var mindre. Når vi nu er blevet en del af DGI Nord, må vi sige at det på mange måder er noget helt nyt. Vi er nu en del af en meget stor landsdel der strækker sig fra Skagen til Hobro og herover til Sydthy. 18. Se det var jo den meget korte udgave af hvad vi i TAS har bedrevet gennem tiderne. Hvis i ønsker at læse mere om det er der jo udgivet 75 års jubilæumsskrift i Et 100 års jubilæumsskrift i Og så kommer der jo et skift her ved sammenlægningen med DGI. Jeg glæder mig meget til at læse det, jeg forstår at det er blevet et diger værk. 19. Uden at skulle trætte jer med alle de overvejelser og beslutninger der førte frem til at DDS og DGI sluttede sig sammen på landsplan den 1. januar 2013, som igen har ført til at vi på landsdelsplan har gået sammen her den 1. januar 2014, så bør jeg nok lige ridse baggrunden op. Det er jo trods alt derfor vi overhovedet er her i dag. 6

7 Tilbage i 2008/2009 var den helt store fusionsplan på bordet, hvor både DIF, DGI, DFIF og DDS skulle gå sammen om at varetage alt idræt i Danmark. Det var først til allersidst, da DBU og Dansk Håndbold union fandt ud af hvad det i virkeligheden betød, at de bremsede det hele. Det havde også betydet at DskyU og DDS var blevet en enhed. Så i 2010 blev der fra politisk side udarbejdet en plan der gik på at Idrættens organisering og økonomi skulle kulegraves. Det betød jo at der i alle organisationer blev virkelig fokus på hvordan man skulle håndterer en sådan undersøgelse og hvilke senarier der kunne komme ud af det. Det gjorde vi bestemt også i DDS. Efter meget omfattende analyser, hvor vi holdt møder med alle de samarbejdspartnere vi kunne komme i tanke om, hvor vi fik lavet en stor analyse af skydningen udfordringer og fremtid og hvor vi også havde fat i flere politikere. 20. På flere formandsmøde blev dette selvsagt også vendt og vi fik i juni 2012 mandat til at forsøge at sætte den store fusion i gang igen. Det fik vi ikke meget opbakning til, de store organisationer ville ikke komme med indrømmelser og politikerne som vi troede ville hjælpe med at skubbe på, de var i valgmode, så de turde ikke have en holdning. Så kom vi i bestyrelsen frem til at vi ville gå efter en sammenlægning med en af de andre store organisationer. Det gjorde vi med flere meget væsentlige argumenter: a. Økonomisk var det jo tydelig for enhver at vi i DDS modtog over dobbelt så stort et tilskud pr medlem, fra Danske spil som øvrige organisationer. Selv om vi pillede de 12 mio. ud som vi betragtede som et særlig tilskud skydebanebyggeri, fik vi væsentlig flere midler pr. medlem. b. Hvis vi valgte at stå alene, kunne vi forudse at der ikke ville være nogen venner tilbage. Alle ville hytte sit eget skind og så kunne det blive svært at skaffe sig fornøden indflydelse. c. Især hos politikere var der ikke meget indsigt og forståelse for vores sag. Vi havde faktisk en person der til daglig færdes på Cristiansborg, til at undersøge og spørge ind til netop dette hos alle partier. Resultatet af disse anstrengelser var ikke opløftende. 7

8 d. Siden spilleloven er blevet liberaliseret, er midlerne til idræt gået en del tilbage. Når der samtidig er mange andre (eksv. hjælpeorganisationer) der også mener at de skal have del i kagen, så kunne vi se at DDS for alvor kunne blive sorteper. 21. Især min næstformand og jeg brugte rigtig mange kræfter på at rejse rundt i hele landet for at orienterer om hvad dette kunne betyde. Da vi så fik en aftale med DGI skruet sammen kunne vi lufte hvad det ville komme til at betyde. 22. En af betydningerne er jo så at vi er her i aften. Vi forudså jo at hvis vi forblev selvstændig, så ville vi miste indflydelse og vi ville helt sikkert også blive beskåret rigtig meget i tilskud. Aftalen betyder at vi er sikret indflydelse og en god økonomi i 10 år frem. Så må vi nok også indstille os på at vi vil være knap så forkælede som vi har været i de sidste 20 år. 23. I og med at Landsdelen Thy-Mors skulle fusioner med DGI Nordvest, har det næsten blevet en hel historie i sig selv. For nu er der jo så i mellemtiden sket det at DGI nordvest har opløst sig selv. Heldigvis så har vi haft nogle gode folk, med Anders K. i spidsen der har kæmpet og sikret at DDS THY-Mors ikke blev sorteper. Der blev lavet aftaler også med DGI Nord i tilfælde af at det skulle gå så galt, så nu er det endda sikret at vi i vores område har et selvstændig skudeudvalg og der er penge der er øremærket til vort område. 24. Der har været mange udfordringer op igennem TASs historie, men det som er sket det sidste år, har været en af de store. Jeg er dog sikker på at hvis vi vil se mulighederne, så kan det bruges meget positiv og sikre endnu bedre forhold til endnu flere skytter og deres familier. HVIS VI VIL! 25. Afslutning: Afslutte med at citerer et par linjer fra den første leder i Skytten efter genetableringen af DDS i 1992, her skriver Erling Madsen: Historiens tyngde er en god ballast, i det maritime sprog er ballast den vægt, der gør skibet manøvredygtig, altså en absolut nødvendighed. 8

9 Men det bliver betænkelig, hvis vægten bliver til dødvægt i overført betydning en vægt der tynger uhensigtsmæssig. Dengang som nu bør vi også i Thy og på Mors, respekterer vores historie og være stolte af den, men vi skal også være forandringsparate og se frem ad, så vi ikke kommer til at stå på perronen, når toget er kørt. Vi må ikke isolerer os, men blive en stærk partner i det nye fællesskab i DGI Nord. Det er meget vigtig at de ved hvem vi er, har respekt for vores arbejde og bliver klædt på til også at kæmpe for vores sag. Det kan jo være at bestyrelse og ansatte fra kontoret i Ålborg, skal inviteres til en slags event her i Næstrup. Jeg sikker på at der er gode og dygtige folk, både nu og i fremtiden der skal sørge for at vi altid vil være stærke både forenings og resultatmæssig. Forventning: Om 9 år er Thy og Mors det sted på danmarkskortet hvor der er allermest gang i skyttesagen og foreningslivet! 9