Administrationens 2. budgetvurdering

Transkript

1 Administrationens 2. budgetvurdering

2 Administrationens 2. budgetvurdering August 2017 Administrationens 2. budgetvurdering Formålet med administrationens 2. budgetvurdering er at give Byrådet et grundlag for de forestående politiske forhandlinger for budget Budgetvurderingen giver samtidig anbefalinger til nogle handlemuligheder. Budgetvurderingen kan for det politiske overblik læses selvstændigt, men understøttes af de øvrige dokumenter i budgetmaterialet. Det gælder eksempelvis notat om indtægtsgrundlaget for skat, tilskud og udligning, notat om klimainvesteringer, oversigt over anlægsprojekter mv. Bagerst i budgetvurderingen er en ordforklaring. Ord, der forklares i den uddybende ordforklaring, markeres med en lille stjerne (*) første gang, ordet anvendes. Med baggrund i de politiske drøftelser på budgetseminariet i april 2017 var der enighed om, at der skulle udarbejdes et budgetkatalog med mulighed for budgetreduktioner på min. 40 mio. kr. Herudover var der forståelse for, at budgetreserverne kunne reduceres for at skabe finansiering til de kendte udfordringer givet kassebeholdningens størrelse. Siden budgetseminaret har regeringen og KL indgået aftale om kommunernes økonomi for Økonomiaftalen forbedrer udgangspunktet for budget 2018, men øger ubalancen i overslagsårene i basisbudgettet. Medtages lokale udfordringer er ubalancen i budgettet på 136 mio. kr. Til gengæld er kommunens kassebeholdning nu over 200 mio. kr. primo august mod 160 mio. kr. i april Fakta om budgetlægningen: Kommunens økonomi er robust med en kassebeholdning, der overstiger den politiske målsætning Servicedriftsudgifterne overstiger den af KL teknisk beregnede serviceramme Anlægsniveauet har de seneste år ligget lavt i forhold til øvrige kommuner Kommunen er blandt den tredjedel af landets kommuner med højest gæld Der er en balanceudfordring over budgetperioden Et politisk økonomisk råderum til nye initiativer i perioden fra forudsætter modgående forslag til finansiering Såfremt Byrådet kan godkende udfordringen på Handicap og Socialpsykiatri er det muligt at vedtage budget 2018 uden kompenserende besparelser. Balanceudfordringerne ligger i overslagsårene og primært i Imidlertid ligger kommunens serviceudgifter ca. 20 mio. kr. over den af KL teknisk beregnede serviceramme i 2018, og med baggrund heri er det administrationens anbefa- 2

3 ling, at der findes varige budgetreduktioner på kommunens driftsbudget på 20 mio. kr. Besparelserne kan tage afsæt i det udarbejdede budgetkatalog. Med udgangspunkt i variationen i budgetbalancen i de enkelte budgetår, kan et kassetræk være en mulighed for at skabe balance over budgetperioden. Såfremt Byrådet ønsker et råderum til nye initiativer, skal der findes særskilt finansiering hertil. I kraft af, at kommunens serviceudgifter ligger over den teknisk beregnede serviceramme, anbefaler administrationen, at alle nye initiativer på driften imødegås af driftsbesparelser. Budgetkataloget har en størrelse, så der også kan findes finansiering til nye initiativer heri. Alternativt kan der budgetlægges med nogle større strategiske projekter, hvor budgetforbedringerne i første omgang lægges som en pulje til konkret udmøntning ved budgetrevisionen Nye anlægsinitiativer kan finansieres ved en omprioritering indenfor anlægsrammen eller alternativt ved kassetræk. Med administrationens anbefalinger vil kommunens gennemsnitlige likviditet gå fra 210 mio. kr. til 203 mio. kr. over budgetperioden. Tabel 0 Basisbudget inkl. udfordringer, korrektioner og anbefalinger Mio. kr I alt Resultat nyt basisbudget -35,1 41,7 2,1 4,0 12,7 Nyt basisbudget inkl. udfordring 1,5 73,7 29,5 31,4 136,1 I alt, inkl. administrationens anbefalinger -23,7 33,1 2,7 4,6 16,7 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 3

4 Med baggrund i en samlet vurdering har administrationen følgende anbefalinger til budgetlægningen for : 1. At driftsbudgettet for 2018 fastlægges på niveau med den teknisk udmeldte serviceramme og fremskrives i overslagsårerne i overensstemmelse hermed. Det betyder, at der i forhold til basisbudgettet skal tilvejebringes varige budgetforbedringer på 20 mio. kr. ved besparelser. 2. At budgetreserverne på drift og anlæg fastlægges til 15 og 5 mio. kr. i alle årene, hvilket forbedrer balancen med knap 28 mio. kr. over budgetperioden. 3. At den resterende ubalance over budgetperioden imødekommes af et kassetræk. 4. At finansieringen af etage til lejemål for lægepraksis i nyt plejecenter sker ved låneoptag, som modsvares af forventet lejeindtægt. 5. At det afklares, om kommunen skal søge om fritagelse for individuel sanktion ved skatteforhøjelse (frist 1. september 2017). 6. At det afklares, om der skal tilvejebringes et yderligere politisk økonomisk råderum for budgetforhandlingerne for samt finansieringen heraf. 1. De økonomiske rammer nationalt og lokalt I dette afsnit beskrives de økonomiske rammer nationalt og lokalt 1.1 Nationale rammer Dansk økonomi er inde i en periode med stabil vækst og stigende beskæftigelse. Der er udsigt til pæn vækst i både 2017 og 2018, og det forventes, at beskæftigelsen vil fortsætte med at vokse. Der har været vækst gennem hele 2016, hvor BNP steg med 1,3 pct. for året som helhed. Det var syvende år i træk med fremgang. Finansministeriet skønner en vækst i BNP på 1,7 pct. i både 2017 og Væksten ventes dermed at være stabil, omtrent på niveau med de seneste tre års fremgang. Set i et historisk perspektiv er der imidlertid tale om en ret afdæmpet vækst. Siden budgetseminariet i april har regeringen og KL indgået en økonomiaftale* om kommunernes økonomi i Økonomiaftalen forbedrer kommunens rammevilkår og økonomiske muligheder, dels som følge af en øget ramme for serviceudgifterne*, og dels som følge af at kommunerne igen tildeles et ekstraordinært finansieringstilskud i Servicerammen er øget med 0,8 mia. kr. for at imødekomme ønsket om øget borgernær kernevelfærd, dog modregnes 0,5 mia. kr. til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, så servicerammen reelt kun øges med 0,3 mia. kr. Med økonomiaftalen er loftet over de kommunale investeringer i anlæg endvidere hævet med 0,8 mia. kr. til 17 mia. kr. i Forhøjelsen af anlægsloftet er begrundet i ønsket om flere offentlige investeringer i den borgernære velfærd. Regeringen og KL er enige om, at den aftalte 4

5 kommunale anlægsramme i 2018 skal overholdes både i budgetterne og regnskaberne - og retorikken i forhold til overholdelse af anlægsrammen* i dette års økonomiaftale er skærpet. Desuden forventes en tættere opfølgning på, at rammerne for hhv. service og anlæg overholdes hver for sig. I økonomiaftalen indgår en ramme til skatteforhøjelser på 200 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel sanktion som følge af kommunale skatteforhøjelser i I ansøgningen vil der blive lagt vægt på driftsmæssig ubalance, udgiftspres som følge af demografiske forskydninger, udgiftspres på overførselsområdet, udfordringer på indtægtssiden og generel strukturel ubalance i budgettet. Ansøgningsfristen til puljen om skatteforhøjelser er 1. september. Med økonomiaftalen er der i 2018 etableret en tilskudsordning på 337,5 mio. kr. til de kommuner, som i 2018 nedsætter indkomstskatten uden at forhøje grundskyldspromillen eller promillen for dækningsafgift til erhvervsejendomme. Tilskudsordningen kan yde tilskud til skattenedsættelser op til i alt 450 mio. kr., idet tilskuddet til den enkelte kommune højst kan udgøre 75 pct. af provenutabet i 2018, hvorefter det nedsættes til 50 pct. i og 25. pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser for mere end 450 mio. kr., reduceres tilskuddet til de kommuner, der har det absolut største beregnede tilskud. Hvis kommunen indenfor den 4 års periode forhøjer udskrivningsprocenten eller forhøjer grundskyld eller dækningsprocenten, bortfalder tilskuddet derefter. Der skal ikke ansøges om tilskuddet til skattenedsættelser, da dette bliver fordelt ud fra kommunernes vedtagne budget Lokale rammer I dette afsnit beskrives kommunens økonomiske udgangspunkt, herunder det nye basisbudget og udfordringer Budgettets robusthed Budgettets robusthed afhænger af en realistisk budgetlægning, reserver samt kassebeholdning. Reserverne og kassebeholdningen kan anvendes til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i løbet af året, og som ikke kan håndteres via en stram økonomistyring på politikområderne. Forudsætningerne for budget er væsentlig bedre end i de foregående år. Kommunens gennemsnitlige likviditet er over 200 mio. kr., gældsafviklingen sker efter planen, hvorefter kommunen er gældfri ift. den ordinære gæld i Der budgetteres med drifts- og anlægsreserver og et nettoanlægsniveau på ca. 90 mio. kr. årligt Nyt basisbudget Kommunens basisbudget* inkl. demografiregulering, tillægsbevillinger og økonomiaftalen giver et samlet kassetræk på 12,7 mio. kr. over budgetperioden, dog med store variationer mellem de enkelte budgetår. Det store kassetræk i 5

6 2019 skyldes blandt andet at Byrådet i budgettet for vedtog at udskyde en investering på 20 mio. kr. fra 2017 til 2019 til opførelsen af plejecentret i Humlebæk. Tabel Resultat, nyt basisbudget (Vedtaget budget inkl. demografiregulering, tillægsbevillinger og økonomiaftale) Mio. kr I alt Resultat vedtaget budget 1,2 20,2-3,7-25,5-7,8 Demografiregulering -0,7-2,0-5,1 9,3 1,5 Tillægsbevillinger fra Byrådet 18,4 29,1 12,1 11,6 71,2 Resultat, vedtaget budget inkl. demografiregulering og tillægsbevillinger 18,9 47,3 3,2-4,6 64,9 Indtægtsprognose, netto -39,4 3,3 2,6 6,6-26,8 Lov- og Cirkulæreprogrammet 1,0 1,5 1,4 1,4 5,4 Pris- og lønregulering -15,6-10,4-5,2 0,5-30,8 Resultat, nyt basisbudget vedtaget budget inkl. demografiregulering, tillægsbevillinger og økonomiaftale Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning -35,1 41,7 2,1 4,0 12,7 Indtægtsbudget Med økonomiaftalen for 2018, som regeringen og KL indgik den 1. juni 2017, har kommunerne fået tilbudt et statsgaranteret indtægtsgrundlag for skat, tilskud og udligning. For 2018 er der taget udgangspunkt i det statsgaranterede grundlag og for overslagsårene er der ved brug af KL s tilskudsmodel beregnet et estimat på det statsgaranterede indtægtsgrundlag. For 2018 giver det en merindtægt på 39,4 mio. kr. og samlet for budgetperioden en merindtægt på 26,8 mio. kr. Se i øvrigt notat om indtægtsprognose og notat om kommunal udligning. Tabel Indtægtsprognose - Ændringer på skatter, tilskud og udligning Mio. kr I alt Skatter -40,4-2,0-22,1-65,7-130,2 Tilskud 3,2 17,6 16,4 28,9 66,1 Udligning 4,0-1,1 19,5 54,6 77,0 Indtægtsprognose -33,2 14,5 13,8 17,8 12,9 Færre udgifter til beskæftigelse -6,2-11,2-11,2-11,2-39,7 Indtægtsprognose, netto -39,4 3,3 2,6 6,6-26,8 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Der forelægges et beregnet skøn på et selv-budgetteret indtægtsgrundlag for 2018 til 2. behandlingen af budgettet. Det kan ikke forelægges tidligere, da de underliggende skattekørsler ikke danner et validt grundlag pga. manglende færdigligninger på nuværende tidspunkt. Opjusteringen af indtægterne i 2018 skyldes især det ekstraordinære finansieringstilskud*, en højere kommunal indkomstskat og dødsboskat, som overstiger 6

7 højere udgifter til især hovedstadsudligningen og lavere indtægter fra især bloktilskud, beskæftigelsestilskud og selskabsskat. I 2018 har kommunerne igen modtaget det ekstraordinære finansieringstilskud, som for kommunen medfører en ekstra-indtægt på 10,5 mio. kr. Den statsgaranterede indkomstskat i 2018 er 58,8 mio. kr. højere end forventet ved budgetlægningen for 2018 sidste år. Herudover er dødsboskatten for 2018 på samme vis 6,7 mio. kr. højere end budgetlagt sidste år. Indtægterne fra selskabsskat i 2018 falder med 15,6 mio. kr. Til gengæld skal kommunen betale 7,4 mio. kr. mindre i udligning af selskabsskat. De faktiske indtægter i 2018 fra selskabsskatten er udmeldt til kommunerne af Økonomiog Indenrigsministeriet, mens overslagsårene prognosticeres af kommunerne selv. På baggrund af konkret forespørgsel hos Skat vurderes det, at selskabsskatten falder yderligere i overslagsårene. Selskabsskatten forventes derfor at falde med yderligere 48,1 mio. kr. fra 2018 til I 2019 og frem budgetlægges ikke med det ekstraordinære finansieringstilskud. Såfremt kommunerne opnår dette i de kommende års økonomiaftaler, vil dette forbedre kommunens indtægter med ca. 10,5 mio. kr. årligt. I KL s tilskudsmodel er der indlagt antagelser om store ændringer i overslagsårene i forhold til bl.a. Lov- og Cirkulæreprogrammet og på budgetgarantien. For nærmere beskrivelse henvises til notat om indtægtsprognosen i budgetmaterialet. Lov- og cirkulæreprogrammet og øvrige reguleringer Kommunerne kompenseres/modregnes hvert år for mer- eller mindreudgifter som følge af ny lovgivning. Det sker via Lov- og cirkulæreprogrammet*, og som det fremgår af tabel opjusteres kommunens udgifter med 5,4 mio. kr. over budgetperioden på baggrund af ny lovgivning. Pris- og lønskøn Kommunen anvender KL s udmeldte forventninger til udviklingen i priser og lønninger. For 2018 nedjusteres forventningen til pris- og lønfremskrivningen svarende til 15,6 mio. kr. Samlet giver det nye pris- og lønskøn en mindreudgift på 30,8 mio. kr. over budgetperioden. Demografiregulering Byrådet har vedtaget, at budgetterne på de større serviceområder reguleres ift. den forventede demografiske udvikling. Som følge heraf demografireguleres* budgetterne på områderne børn, skole og ældre. Reguleringen sker på baggrund af forskellen mellem sidste års prognose og den seneste prognose for den kommende befolkningsudvikling. Det skal derfor bemærkes, at nedjusteringen af budgettet på f.eks. ældre ikke er udtryk for en faldende ældrebefolkning eller et faldende budget, men en forventet lavere vækst i antallet af ældre end i 7

8 prognosen fra sidste år. Demografireguleringen på alle tre områder medfører en samlet merudgift på 1,5 mio. kr. over budgetperioden. Tabel Demografiregulering Mio. kr I alt Børn 0,7 1,1 1,2 2,3 5,3 Skole 1,3 1,1-2,0-3,7-3,4 Ældre -2,7-4,3-4,3 10,8-0,5 Demografiregulering i alt -0,7-2,0-5,1 9,3 1,5 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning Tillægsbevillinger besluttet af Byrådet siden budgetvedtagelsen Byrådet har siden budgettets vedtagelse i efteråret 2016 givet tillægsbevillinger på 18,4 mio. kr. i 2018 og 71,2 mio. kr. i hele budgetperioden. Dette er vederlæggelse på 1,4 mio. kr. årligt, fremrykning af rundkørsel i Humlebæk fra 2019 til på 4,6 mio. kr. i alt, fremrykning af betaling vedr. kabellægning fra 2018 til 2017 og siden aprilseminariet har Byrådet vedtaget budgetrevisionen pr med merudgift i 2018 på 8,7 mio. kr. og 37,2 mio. kr. over hele budgetperioden. Byrådet har på mødet i september 2016 indstillet, at der findes finansiering til at etablere en etage til en lægepraksis i det nye plejecenter i Humlebæk i forbindelse med budgetforhandlingerne. Omkostningerne til den ekstra etage til lægepraksis er vurderet til 11,7 mio. kr. i Administrationen anbefaler, at udgifterne til etableringen af etage til lægepraksis søges lånefinansieret med henvisning til dels det i forvejen store kassetræk i 2019 og dels at det i størst mulig grad vil være omkostningsneutralt, hvor kommunens omkostninger til renter, afdrag og drift forudsættes dækket af modsvarende lejeindtægter. For yderligere information henvises til fagudvalgssag i budgetmaterialet. I budgetrevisionen pr blev fremlagt, at indfrielsen af rente-swap i Schweitzerfranc* kostede 3,9 mio. kr. mere end den budgetlagte udgift, som var vedtaget finansieret via lånoptag. Med vedtagelsen af budgetrevisionen besluttede Byrådet, at en alternativ finansiering af merudgiften i stedet for et større lånoptag skal drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne. I juni 2017 vedtog Byrådet at øge anlægsbudgettet til Byens Hus, Egedal i Kokkedal med 2,6 mio. kr. Byrådet besluttede, at finansieringen heraf skal ske ved en politisk omprioritering af det allerede vedtagne anlægsbudget for i forbindelse med budgetforhandlingerne. For yderligere information henvises til fagudvalgssag i budgetmaterialet. I april 2017 traf Byrådet beslutning om at sikre kyststrækningen. Byrådet vedtog en tillægsbevilling på 2,5 mio. kr. i 2017, samt at det resterende beløb skal drøftes som en del af budgetforhandlingerne. Foruden anlægsudgiften er der en forventet årlig driftsudgift på kr., således at der i alt er et finansieringsbehov på 3,6 mio. kr. i budgetperioden. Kystbeskyttelse indgik som et emne i økonomiaftalen, men der blev ikke aftalt medfølgende finansiering i aftalen. For yderligere information henvises til fagudvalgssag i budgetmaterialet. 8

9 Der er efter udbud af rengøringen indgået aftale med ny leverandør om den kommunale rengøring, når den nuværende aftale udløber pr. 31. august Den nye aftale medfører en merudgift på årligt 4,2 mio. kr. For yderligere information henvises til fagudvalgssag i budgetmaterialet. Budgetrevisionen pr behandles politisk i september De foreløbige indikationer tyder på, at der ikke vil blive søgt tillægsbevillinger i nævneværdig grad Udfordringer Udfordringerne på politikområde Handicap og Socialpsykiatri har ad flere omgange været behandlet politisk i Social- og Seniorudvalget og Byrådet. På baggrund af budgetrevisionen besluttede Byrådet at øge budgettet for 2017 med en tillægsbevilling på 37,6 mio. kr. Samtidig blev de afsatte reserver til området i 2018 og 2019 på hhv. 5 og 2 mio. kr. frigivet og overført til politikområdet. Ved budgetrevision tog Byrådet alene stilling til budgetniveauet i 2017 og henviste justeringen af budgettet for 2018 og frem til budgetforhandlingerne. Tabel Udfordringer Mio. kr I alt Handicap og Socialpsykiatri 36,6 32,0 27,4 27,4 123,4 Udfordringer, i alt 36,6 32,0 27,4 27,4 123,4 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Senest er budgetudfordringen opgjort til 123,4 mio. kr. over budgetperioden. Dette er fortsat baseret på en forudsætning om, at området kan indfri besparelser på 10 mio. kr. i budget 2018, 15 mio. kr. i 2019 og 20 mio. kr. i 2020 og frem som effekt af initiativerne i masterplanen. Hertil kommer en budgetforudsætning om, at der ikke sker en netto tilgang til området, og at de eksisterende borgere set under ét ikke får yderligere udgiftskrævende behov. 2. Serviceramme og serviceudgifter Som en del af økonomiforhandlingerne indgår KL aftale med regeringen om kommunernes samlede serviceramme. Kommunernes serviceramme udgør 246,0 mia. kr. i 2018 mod 242,2 mia. kr. i Med korrektion for pris og lønskøn samt virkningen af Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, udgør stigningen reelt 0,3 mia. kr. - der er således tale om en mindre stigning i kommunernes serviceramme. Som tidligere år er 3 mia. kr. af bloktilskuddet* i 2018 betinget af kommunernes samlede overholdelse af aftalen for serviceudgifterne* i Når den samlede ramme for serviceudgifterne er aftalt, udmelder KL en teknisk beregnet andel af servicerammen til de enkelte kommuner. For Fredensborg Kommune udgør den teknisk beregnede serviceramme 1,853 mia. kr. i 2018 mod kommunens vedtagne serviceramme i 2017 på 1,821 mia. kr. 9

10 Når kommunens budget er vedtaget, vil det være det vedtagne budget for serviceudgifterne, som kommunen skal sikre overholdelse af. Dette understreger nødvendigheden af en budgetrobusthed i form af realistiske budgetter og budgetlagte reserver til håndtering af merudgifter i løbet af budgetåret. Såfremt kommunen ikke havde en budgetreserve, ville alle merudgifter, som måtte opstå i løbet af året inden for servicerammen, skulle finansieres af modgående besparelser. Desuden skal reserverne kunne rumme overførsler mellem årene, således at et øget forbrug det efterfølgende år - som følge af overførsler, ikke giver en overskridelse af servicerammen. Serviceudgifterne udgør 1,875 mia. kr. i basisdriftsbudget inkl. udfordringer. Såfremt basisbudgettet besluttes som beskrevet i afsnit 1, overskrides den teknisk beregnede serviceramme med godt 20 mio. kr. Figur 2.1 Serviceramme og udgifter inkl. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og ekskl. forventede overførsler (30 mio. kr.) Korrigeret budget Vedtaget budget Figur 2.1 viser den forventede overskridelse af servicerammen. Den blå linje viser kommunens serviceramme, idet 2017 afspejler det vedtagne budget, 2018 viser den teknisk beregnede serviceramme og for er der indregnet Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, hvor kommunens serviceramme forventes nedsat med årligt 3,4 mio. kr. Den røde linje viser serviceudgifterne inkl. udfordring, idet 2017 er det korrigerede budget, dvs. inkl. tillægsbevillinger. Tilpasses serviceudgifterne årligt med 20 mio. kr., vil udgiftsniveauet tilnærmelsesvist tangere servicerammen i næsten hele budgetperioden (den grønne linje). Der er indarbejdet en forventning om at der overføres 30 mio. kr. mellem årene. 10

11 I den faseopdelte budgetlægning* arbejder KL på, at kommunerne under ét overholder servicerammen. Såfremt Fredensborg Kommunes budgetforslag ligger over den teknisk beregnede serviceramme, og kommunerne samlet under ét ikke ligger under den aftalte ramme, vil Fredensborg Kommune kunne blive opfordret til at reducere serviceudgifterne i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning. Hvis KL ikke kan opnå enighed om rammeoverholdelse i budgetlægningsprocessen, vil kommunerne få både en kollektiv og individuel sanktion. Det samme gælder, hvis kommunerne i regnskabet ikke overholder servicerammen under ét. Her vil kommunerne få udmøntet 40 pct. af overskridelsen som en kollektiv sanktion og 60 pct. som en individuel sanktion. Administrationens anbefalinger har således som mål, at den udmeldte serviceramme holdes. Der er flere kommuner, hvis kassebeholdning øges, da indtægterne ikke kan bruges fuldt ud pga. begrænsningen på serviceudgifterne. 3. Anlæg På politikområde Anlæg budgetlægges investeringer i kommunens udvikling; infrastruktur samt opførsel og vedligehold af bygninger og arealer for den borgernære velfærd. I regnskab 2016 realiserede kommunerne i alt bruttoanlægsudgifter for 18,7 mia. kr., hvilket er en overskridelse af budgettet på 1,9 mia. kr., når der tages højde for det ekstraordinære løft af investeringerne, der fulgte af aftalen mellem regeringen og KL om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge i marts Økonomiaftalens anlægsniveau for 2018 ligger således 1,7 mia. kr. under kommunernes anlægsforbrug i Kommunens anlægsudgifter udgjorde i gennemsnit over de sidste 3 regnskabsår kr. pr. indbygger mod landsgennemsnitlige udgifter på kr. pr. indbygger, dog ligger kommunens budgetterede bruttoanlægsudgifter i 2017 på niveau med landsgennemsnittet. Tabel 3 Netto-anlægsrammen (ekskl. indtægter) Mio. kr I alt Anlæg med kontrakt 50,3 20,4 0,0 0,0 70,7 Anlæg disponeret, men ingen kontrakt 42,8 66,9 62,8 60,3 232,8 Løbende udgifter til anlæg 14,7 14,6 19,6 19,6 68,5 Anlægsreserven 8,7 12,0 10,0 10,0 40,7 Anlæg i alt 116,5 113,9 92,4 89,9 412,7 Reduktion af anlægsreserve til 5 mio. kr. -3,7-7,0-5,0-5,0-20,7 Anlæg med reduktion af reserve i alt 112,8 106,9 87,4 84,9 392,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Som led i udviklingen af Fremtidens Fredensborg Kommune, har Byrådet de seneste år budgetteret med et netto-anlægsniveau på omkring 90 mio. kr. til investeringer i kommunens udvikling. I 2018 og 2019 er niveauet lidt højere som følge af en forskydning af anlægsbudgettet fra tidligere år. Stigningen er således ikke udtryk for, at der flyttes penge fra drift til anlæg, men en fastholdelse af det besluttede anlægsniveau. 11

12 Som led i forhandlingerne om budget 2018 har Byrådet mulighed for at genforhandle eller omprioritere indenfor den andel af anlægsoversigten, som ikke er disponeret dvs. 233 mio. kr. over budgetperioden. For at kunne modstå uforudsete hændelser eller politiske ønsker til fremme af nye aktiviteter er det administrationens anbefaling, at anlægsreserven ikke forlods anvendes, se tabel 3. For en nærmere oversigt over de budgetterede anlægsudgifter fremgår disse af anlægsoversigten i budgetmappen. 4. Likviditet Kommunens kassebeholdning opgøres som kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 365 dage og den skal altid være positiv, jf. den kommunale lånebekendtgørelse. Kommunens kassebeholdning er steget de sidste par år og er på over 200 mio. kr. primo august Dermed er kassebeholdningen væsentlig over den ønskede minimumsgrænse på 60 mio. kr. Revisionen udtrykte ved regnskabsaflæggelsen: kommunens målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på 60 mio. kr. fordrer en meget stram styring af betalingsflowet. Kassebeholdningen skal have en størrelse, så de uforudsete udgifter, som kan opstå, kan finansieres, uden at det er nødvendigt at genåbne budgettet. Det gælder f.eks. et merforbrug på det specialiserede socialområde og/eller anlægsområdet. Også midtvejsreguleringer og overførsler mellem årene kan give betydelige træk på kassen. Byrådet bør derfor overveje minimumsniveauet for den gennemsnitlige kassebeholdning. Det skal bemærkes, at bevillingsreserven på drift indgår som en del af servicerammen. Derfor vil brug af reserverne ikke give overskridelse af servicerammen - modsat træk fra kassen. Figur 4.1: Forventet kassebeholdning budget

13 Figur 4.1 viser prognosen for udviklingen i den gennemsnitlige likviditet hhv. eksklusiv og inklusiv udfordringer samt med administrationens anbefalinger. Såfremt Byrådet vedtager basisbudgettet vil kommunens gennemsnitlige kassebeholdning være godt 200 mio. kr. over budgetperioden (blå). Hvis Byrådet vedtager basisbudgettet inklusiv udfordringer, men uden kompenserende besparelser og korrektioner, vil kommunens gennemsnitlige likviditet falde til under 100 mio. kr. ultimo 2021 (rød). Hvis Byrådet vedtager basisbudgettet inklusiv udfordringer og administrationens anbefalinger, så vil den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo 2021 være godt 200 mio. kr. (grøn). I kraft af kassebeholdningens størrelse ved dette års budgetforhandlinger er anvendelse af en del af kassebeholdningen en handlemulighed i forhold til at finansiere budgetudfordringer. Dog er anvendelsen af kassebeholdningen til finansiering bedst til éngangsudgifter/investeringer i kraft af, at varige udgifter på sigt vil udhule kassebeholdningen og øge udfordringen om overholdelse af servicerammen. 5. Gæld Kommunens gæld opgøres i de tre gældstyper: Ordinær gæld*, gæld optaget til klimaforbedrende investeringer 1 samt gæld optaget i forbindelse med indefrysning af ejendomsskatter. Med udgangen af 2016 var kommunens samlede langsigtede gæld på 589 mio. kr., mens den ordinære gæld var på 396 mio. kr. Med budgetforliget for blev det besluttet, at kommunens ordinære gæld skal være afviklet i Sammenlignes den langfristede gæld* ekskl. ældreboliger pr. indbygger, var kommunens gæld blandt den tredjedel af kommuner med højst gæld ultimo Med budgetkorrektionerne vedtaget tilbage i maj 2015, og senere med vedtagelsen af budget , blev der gennemført afdragslettelser og besluttet optaget nye lån. Med beslutningen om lavere afdrag og løbetidsforlængelse af de eksisterende lån er der ikke muligheder for ændringer i den eksisterende afviklingsprofil for at opnå en likviditetslettelse. Med den vedtagne låntagning i 2018 og 2019 reduceres gælden netto med omkring 30 mio. kr. i hvert af årene. Fra 2020 og frem er budgetteret med nettoafdrag på godt 57 mio. kr. årligt og dermed følges planen for gældsafviklingen. Lånerammen for 2017 er ikke udnyttet fuldt ud, da det viste sig muligt særskilt at lånoptage til førtidsindfrielsen af rente-swappen i schweizerfranc. Da det endnu er uvist, om der kan låneoptages i i det omfang, som der er budgetteret med kan den bevilgede låneramme for 2017 udnyttes. Der vil i givet fald skulle optages lån i tilsvarende mindre omfang i Se også notat om klimagæld. 13

14 Mio. kr. Figur 5.1: Gældsafvikling, Ordinær gæld Lån vedr. indefrossen ejendomsskat Klimagæld 6. Forhold som kan påvirke udgiftsniveauet Ud over budgetudfordringen på Handicap og Socialpsykiatri er der forhold, som i den kommende budgetperiode kan påvirke forbruget. Det kan både være som følge af nye uforudsete udgifter, som ikke er budgetlagte, eller som følge af kendte usikkerheder. En af de større kendte usikkerheder knytter sig til politikområde Handicap og Socialpsykiatri og politikområde Udsatte Børn og Unge, hvor der er budgetteret med en faldende udgiftsprofil. Usikkerheden knytter sig til, at budgettets overholdelse er baseret på, at enhedsudgifterne kan nedbringes over budgetperioden gennem f.eks. hjemtagning af bedre og billigere tilbud eller revisitationer. Da dele af arbejdsmarkedet er udfordret på grund af mangel på arbejdskraft, herunder i byggebranchen, vil dette kunne føre til stigende priser. Et forhold som både kan påvirke pris og tidshorisont for realisering af allerede projekterede og kommende anlægsprojekter. I 2018 og 2019 er der afsat i alt 20,3 mio. kr. til opførelse af Gymnastikkens hus ved Kokkedal Skole. Der udestår en politisk afklaring om det endelige projekt for byggeriets omfang og indhold. Byggeomkostningerne kan blive udfordret pga. ovennævnte forhold. 14

15 Der pågår på nuværende tidspunkt en voldgiftssag i forhold til den endelige afslutning af udeståender ved opførelsen af Skole ved Vilhelmsro. Usikkerheden knytter sig til, i hvor høj grad kommunen bliver kompenseret for de udeståender, der er i forhold til det aftalte byggeri. Ligeledes vil en oprensning af arealet ved Karlebo Flugtskydebane kunne medføre merudgifter på op mod 4,43 mio. kr. Herudover vil afklaring af udbygning af ruten for mobilvogntog på Isterødvejen kunne medføre øgede udgifter. Der er igangsat en større analyse af den generelle tilstand på kommunens anlægsaktiver. Analysen vil kortlægge den nuværende stand af kommunens aktiver og give grundlag for en politisk drøftelse af prioriteringen. Det bemærkes, at der over en årrække er skabt et øget budget til vedligeholdelse af de kommunale anlæg, herunder ekstraordinær bygningsvedligeholdelse, vejvedligeholdelse, energiinvesteringer, brofond mv. Analysen forventes at foreligge medio 2018, jf. orientering på Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 15. august Ovennævnte forhold kan medføre merudgifter og dermed ændre udgangspunktet for likviditeten ved indgangen til Handlemuligheder og anbefalinger Udgangspunktet for budgettet i 2018 er godt. Men med de kendte udfordringer er der dog en varierende budgetudfordring med tilnærmelsesvis balance i 2018, et underskud i 2019 på 73,7 mio. kr. og et underskud på henholdsvis 29,5 mio. kr. og 31,4 mio. kr. i årene Tabel 7 Basisbudget inkl. udfordringer Mio. kr I alt Resultat nyt basisbudget -35,1 41,7 2,1 4,0 12,7 Udfordringer 36,6 32,0 27,4 27,4 123,4 Resultat, nyt basisbudget inkl. udfordringer 1,5 73,7 29,5 31,4 136,1 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 7.1 Handlemulighed, tilpasning af serviceudgifter Såfremt Byrådet er enige i den fremlagte budgetudfordring, ligger serviceudgifterne over den teknisk beregnede ramme i Administrationen anbefaler derfor Byrådet varigt at reducere kommunens serviceudgifter med ca. 20 mio. kr. til niveauet for den teknisk beregnede serviceramme, hvilket samtidig betyder, at hovedparten af budgetudfordringerne i overslagsårene på driften håndteres. 15

16 7.2 Handlemulighed, reduktion af reserver Byrådet udtrykte forståelse på budgetseminaret i april 2017, for at arbejde videre med en reduktion af de afsatte reserver til drift og anlæg. Dette ligger i forlængelse af, at budgetteringen med administrationens anbefalinger øges på handicapområdet, hvorfor behovet for reserverne mindskes. Siden budgetvedtagelsen er der ved budgetrevisionerne og vedtaget finansiering på godt 3,5 mio. kr. fra driftsreserven, således at denne er reduceret til knap 16,5 mio. kr. årligt. Tilsvarende er der på anlægsreserven anvendt 1,3 mio. kr. til klimatilpasning i Kokkedal i Hvis reserverne sænkes til i alt 20 mio. kr. årligt, frigøres i alt 27,7 mio. kr. over budgetperioden, se tabel 7.2. Tabel 7.2 Bevillingsreserver Mio. kr I alt Driftsreserve, resterende budget 16,5 16,8 16,8 16,8 67,0 Anlægsreserve, resterende budget 8,7 12,0 10,0 10,0 40,7 Bevillingsreserver i alt resterende 25,3 28,8 26,8 26,8 107,7 Reduktion af driftsreserve til 15 mio. kr. -1,5-1,8-1,8-1,8-7,0 Reduktion af anlægsreserve til 5 mio. kr. -3,7-7,0-5,0-5,0-20,7 Korrektioner i alt reserver -5,3-8,8-6,8-6,8-27,7 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Bevillingsreserverne vil således være på 20 mio. kr. årligt over hele budgetperioden fordelt på drift og anlæg med henholdsvis 15 og 5 mio. kr. 7.3 Handlemulighed, kassetræk I kraft af at kommunens likviditet er steget de seneste år, kan kassebeholdningen tages i anvendelse. Med udgangspunkt i variation i budgetbalancen i de enkelte budgetår, anbefaler administrationen, at den resterende udfordring finansieres med et kassetræk over budgetperioden og størst i Handlemulighed, råderum Såfremt Byrådet ønsker et råderum til nye initiativer, skal der findes særskilt finansiering hertil. I kraft af, at kommunens serviceudgifter ligger over den teknisk beregnede serviceramme, anbefaler administrationen, at alle nye initiativer på driften imødegås af driftsbesparelser. Såfremt der skal findes besparelser for at skabe rum til nye initiativer, kan dette ske ved budgetvedtagelsen med afsæt i budgetkataloget. Alternativt kan der som led i budgettet aftales nogle områder/initiativer, som der kigges nærmere på med oplæg til konkret udmøntning ved budgetrevisionen

17 7.5 Anbefalinger Med baggrund i en samlet vurdering har administrationen følgende anbefalinger til budgetlægningen for : 1. At driftsbudgettet for 2018 fastlægges på niveau med den teknisk udmeldte serviceramme og fremskrives i overslagsårerne i overensstemmelse hermed. Det betyder, at der i forhold til basisbudgettet skal tilvejebringes varige budgetforbedringer på 20 mio. kr. ved besparelser. 2. At budgetreserverne på drift og anlæg fastlægges til 15 og 5 mio. kr. i alle årene, hvilket forbedrer balancen med knap 28 mio. kr. over budgetperioden. 3. At den resterende ubalance over budgetperioden imødekommes af et kassetræk. 4. At finansieringen af etage til lejemål for lægepraksis i nyt plejecenter sker ved låneoptag, som modsvares af forventet lejeindtægt. 5. At det afklares, om kommunen skal søge om fritagelse for individuel sanktion ved skatteforhøjelse (frist 1. september 2017). 6. At det afklares, om der skal tilvejebringes et yderligere politisk økonomisk råderum for budgetforhandlingerne for samt finansieringen heraf. Herudover skal der træffes beslutning om omprioritering indenfor anlægsrammen til merudgift på Byens Hus og om finansiering til merudgift på rente-swap i Schweizerfranc. Med administrationens anbefalinger vil balancen i budgetperioden være: Tabel 7.5 Basisbudget inkl. udfordring og anbefalinger Mio. kr I alt Resultat nyt basisbudget -35,1 41,7 2,1 4,0 12,7 Udfordring 36,6 32,0 27,4 27,4 123,4 Nyt basisbudget inkl. udfordring 1,5 73,7 29,5 31,4 136,1 Tilpasning af serviceudgifter -20,0-20,0-20,0-20,0-80,0 Reduktion af reserver -5,3-8,8-6,8-6,8-27,7 Lægepraksis, låneoptag 0,0-11,7 0,0 0,0-11,7 I alt, inkl. administrationens anbefalinger -23,7 33,1 2,7 4,6 16,7 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Med administrationens anbefalinger med en øget budgetlægning af politikområde Handicap og Socialpsykiatri, tilpasning af serviceudgifterne, indarbejdede reserver og lånoptag til lægepraksis, vurderes økonomien som robust og med mulighed for et kassetræk til at opnå budgetbalance. Herudover er der mulighed for et kassetræk til finansiering af éngangsinitiativer uden for servicerammen. 17

18 Det er fortsat en forudsætning, at Byrådet i årets løb fører en stram økonomistyring ved ikke mindst, at alle merudgifter finansieres via modgående besparelser eller reserver. 8. Den videre proces Jr. Byrådets beslutning offentliggøres budgetmaterialet på kommunens hjemmeside efter udsendelse til Byrådet (teknisk vil det ske mandag morgen), ligesom materialet sendes i høring i råd og nævn. Budgetseminariet indledes med det første forhandlingsmøde på budgetseminarets 2. dag lørdag den 26. august Efter budgetseminariet fortsættes drøftelserne om det kommende budget , idet der foreslås følgende proces: Administrationens budgetvurdering fremlægges som grundlag for 1. behandlingen af budget i Økonomiudvalget mandag d. 28. august 2017 og i Byrådet mandag d. 4. september 2017 Borgmesteren har inviteret partierne til fortsatte budgetforhandlinger den 3. september og 7. september 2017 Partierne fremsætter ændringsforslag senest den 10. september 2017 kl , således at de kan indgå i økonomiudvalgets 2. behandling den 18. september 2017 Budgettet vedtages endeligt ved Byrådets 2. behandling mandag den 25. september 2017 Administrationen gør opmærksom på, at såfremt der stilles forslag om skatteforhøjelser, skal ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet indsamles senest den 1. september. 18

19 9. Ordforklaring (alfabetisk rækkefølge) Anlægsramme Ligesom der er et loft på serviceudgifterne i Økonomiaftalen med regeringen, er der tilsvarende også et loft på anlægsudgifterne. Kommunerne skal samlet set overholde den aftalte anlægsramme. Formålet er at forhindre overophedning af økonomien ved at begrænse kommunernes anlægsinvesteringer. Basisbudget Udgangspunktet for beregning af basisbudgettet er det vedtagne budget, som blev besluttet ved seneste budgetvedtagelse. Hertil foretages der justeringer med ændringer i statens tilskud og udligning til kommunerne, ændringer i demografi og tillægsbevillinger. Bloktilskud Kommunerne finansieres delvist af egne skatteindtægter og delvist af statens bloktilskud. Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele: Det videreførte bloktilskud fra året før Budgetgarantien på overførselsområdet Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver Balancetilskud Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, mens resten fordeles til kommunerne efter andele af indbyggertal. Størrelsen af næste års bloktilskud fastlægges i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. I aftalen er der dog typisk også en række ændringer til indeværende års bloktilskud. Demografiregulering På de store serviceområder tildeles budget efter antallet af brugere. En ændring i den forventede befolkningsudvikling giver således automatisk anledning til en justering af budgettet til området. Det gældende budget til skole-, dagpasnings- og ældreområdet er beregnet ud fra sidste års befolkningsprognose. DUT-princippet Det Udvidede Totalbalanceprincip kaldes i daglig tale DUT. DUT indebærer, at staten tilpasser bloktilskuddet, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver af Folketinget. DUT sikrer dermed, at kommunerne får tilført de nødvendige midler, når Folketinget ændrer på regler, der medfører udgifter i kommunerne. Omvendt sænkes bloktilskuddet, når Folketinget fjerner eller mindsker kravene til en kommunal opgave. Faseopdelt budgetlægning Kommunerne og regeringen har gennem mange år indgået årlige aftaler for den kommunale økonomi, hvori der bl.a. er blevet aftalt rammer for serviceudgifterne, anlægsudgifterne og skatteudskrivningen. Kommunerne har siden budgetlægningen for 2009 praktiseret en faseopdelt budgetlægningspro- 19

20 ces, hvilket har medført en mere forpligtende samarbejdsproces kommunerne imellem med henblik på at overholde økonomiaftalens økonomiske rammer. Proceduren forudsætter, at kommunerne tidligt efter sommerferien orienterer KL om de forventede hovedtal i budgettet. Landsprognosen drøftes herefter på et fælles borgmestermøde. I kølvandet på dette gennemfører KL en dialog med kommunerne om eventuelle korrektioner, således at der dannes en ny landsprognose, som kan danne grundlag for en fornyet dialog mellem borgmestrene. Resultatet af de senere års koordinering af kommunernes budgetter og regnskaber har vist, at den faseopdelte budgetlægning fungerer, og at kommunerne har en stor vilje til i fællesskab at overholde de indgåede aftaler. Finansieringstilskud I forbindelse med den indgåede økonomiaftale ydes kommunerne et ekstraordinært finansieringstilskud. Tilskuddet er ydet hvert år siden budget 2013, men har ved hvert års økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne været ydet som et engangstilskud. Oprindeligt fik kommunerne tilskuddet som led i, at opgaver blev flyttet fra kommunerne og over til Udbetaling Danmark. Langfristet gæld Langfristet gæld er defineret som gæld, der har en løbetid på mere end ét år. Eksempelvis: Et lån, der er optaget i 2016 og løber frem til 2021, med årlige afdrag vil have en løbetid på 5 år og klassificeres som langfristet gæld. Kommunale lån må normalt løbe i 25 år. Ved lånedispensationer fra Social- og Indenrigsministeriet kan løbetiden også fastsættes til 10 år. (se evt. nærmere om emnet i Lånebekendtgørelsen samt vejledning, Social- og Indenrigsministeriet). Kortfristet gæld er lån eller midlertidige kassekreditter med løbetid under ét år. Lov og Cirkulæreprogrammet (LCP) Lov- og Cirkulæreprogrammet (LCP) er den kompensation/modregning, kommunerne modtager/skal betale som følge af lovændringer. F.eks. vil en lovændring, der pålægger kommunerne at udføre nye opgaver, medføre, at kommunerne under ét får en økonomisk kompensation svarende til det skønnede udgiftsbehov i kommunerne. Midtvejsregulering Kommunen modtager hvert år en midtvejsregulering af de generelle tilskud mv. indeholdende ændringer i forhold til de forudsætninger, der indgik i arbejdet med budgetlægningen for året før. Ordinær gæld Kommunens ordinære gæld er beregnet som kommunens langfristede gæld hos Kommunekredit fratrukket gæld vedrørende klimaforbedrende investeringer og gæld vedrørende indefrossen ejendomsskat. Gæld vedrørende de klimaforbedrende investeringer opgøres ikke som ordinær gæld, fordi låneydelserne betales af de medfølgende besparelser. Gæld vedrørende indefrossen ejendomsskat opgøres heller ikke som ordinær gæld, fordi den modsvares af et tilgodehavende hos de husejere, der har fået indefrosset deres 20

21 ejendomsskat. Når ejendommen sælges, modtager kommunen den indefrosne ejendomsskat, hvorefter kommunen kan tilbagebetale sit lån. Udviklingen i den ordinære gæld er afhængig af, i hvilket omfang der opnås lånedispensation. Rente-swap i Schweizerfranc Kommunen indgik i 2007 aftale med Nordea om en rente-swap i schweizerfranc. Aftalens var 10-årig med udløb i Renteswap i schweizerfranc er en aftale om at bytte lånevilkår omkring renten. Hvis kursen ændres, påvirkes renteudgiften, da renten på det schweiziske lån skal afregnes i CHF-franc. Hvis swap-aftalen udløber, før lånet er tilbagebetalt, vil der skulle udveksles restgæld (hovedstol) på et bestemt tidspunkt. En sådan restgældsudveksling vil også være påvirket af kursforholdet. Renteswap en er førtidsindfriet i 2017, da der derved kunne optages lån til rentetabet. Serviceudgifter Kommunens serviceudgifter omtales i daglig tale også som kommunens driftsudgifter. Serviceudgifter dækker over alle kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion f.eks. daginstitutioner, folkeskoler, kommunernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre. Derudover indgår kommunens udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik. Administrationsudgifter er også en del af serviceudgifterne. Det er klart defineret, hvad der ikke indgår i kommunens serviceudgifter. Det drejer sig om: Forsyning Tjenestemandspension forsyning Overførsler* Forsikrede ledige Refusion fra central ordning Medfinansiering Ældreboliger *Overførselsudgifter er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lovgivning. Nogle steder kaldes overførselsudgifterne derfor også for de lovbestemte udgifter. Kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og KL i de årlige økonomiforhandlinger. Serviceramme Når der laves en økonomiaftale mellem KL og regeringen, aftales der også en ramme for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på serviceudgifter i det enkelte år. Dette kaldes en serviceramme eller et serviceloft. Hvis kommunerne under ét ikke overholder dette loft, vil staten udmønte en sanktion overfor kommunerne. 21

22 Statsgaranti I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet af Økonomi og Indenrigsministeriet som det senest opgjorte udskrivningsgrundlag fremskrevet med den forventede økonomiske vækst. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil kommunen få udbetalt det beregnede niveau af ministeriet. Vælger kommunen at basere budgetlægningen på sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil kommunen få udbetalt den tilsvarende indkomstskat af ministeriet i budgetåret. Tre år efter budgetåret vil der ske en efterregulering af kommunens indkomstskat baseret på det faktiske udskrivningsgrundlag i indkomståret. Valget af eget skøn for udskrivningsgrundlaget er derfor forbundet med en risiko for efterfølgende at få en negativ efterregulering. Vedtaget budget Det af Byrådet godkendte budget for budgetforligets første år. Sammen med årsbudgettet vedtages ligeledes flerårsoversigten, der indeholder budgetoverslag for de næste 3 år. Formålet er at sikre, at der sker en vurdering af de mere langsigtede virkninger, som beslutningerne i årsbudgettet indebærer. Økonomiaftale mellem regeringen og KL Siden 1979 har KL og regeringen stort set hvert år i juni måned indgået en aftale om næste års økonomi i kommunerne. Det sker som led i det generelle budgetsamarbejde mellem regeringen og kommunerne. Aftalerne indeholder bl.a. rammer for service- og anlægsudgifterne samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning. Økonomiaftalerne indgås for kommunerne under ét. 22