Filosofien og det gode pædagogliv

Transkript

1 Kristina Halmø er filosofisk facilitator og procesleder på projektet. Filosofien og det gode pædagogliv Hvad kan moderne børn og voksne bruge filosoffernes ældgamle tanker til? I efteråret 2009 afprøvede to fynske daginstitutioner nye metoder på baggrund af blandt andet Sokrates tanker om den gode dialog, og det satte arbejdsglæde, nytænkning og selvbestemmelse i fokus Af Kristina Halmø Kristina@Halmoe.com Når børnehavebarnet Lise siger, at hun vil have en gynge, uagtet at alle gynger er optaget, kan pædagogen vælge at ignorere det, skælde ud eller sukke træt. Eller hun kan udfordre Lises krav med et spørgsmål i stil med Hvorfor vil du have gyngen? og dermed vise respekt for Lise. Spørgsmålet kalder på barnets tænkning, fordi hun skal forsvare sit krav, og dialogen bliver værdsættende i stedet for at ende i et suk. Lise får på denne måde muligheden for at reflektere og blive klogere. Filosofi handler netop om at stille spørgsmål og blive klogere. Det er en almindelig kendt opfattelse, at filosofi er for filosoffer. Det er derimod næsten ukendt, at der findes en praktisk filosofi, som er for alle. Den praktiske filosofi har en række redskaber, som det enkelte menneske kan lære og få glæde af - privat såvel som arbejdsmæssigt. Derudover har den filosofiske praksis meget at tilbyde til organisationer og arbejdsfællesskaber, og det er min erfaring, at man i daginstitutioner kan have stor glæde af at anlægge et filosofisk perspektiv i dagligdagen. Både når det gælder forholdet til børnene, i samarbejdet med kolleger og i organisationen som helhed. Selvom praktisk filosofi bygger på mere end to tusind år gamle ideer, er det dog et forholdsvis nyt indsatsområde i danske daginstitutioner. I efteråret 2009 afprøvede to fynske dagsinstitutioner, Hestehaven og Hudevad Naturbørnehave ved Årslev, de filosofiske værktøjer med overtegnede som procesleder. Målet var at sætte arbejdsglæde og nytænkning i fokus, og medarbejderne var særdeles motiverede. Som mange andre daginstitutioner har man gennem de senere år oplevet stigende krav om lærerplaner og et øget fokus på barneperspektiv og dannelse af barnet. Her viste filosofien sig at være et nyttigt værktøj, i det den fremmer en dialogkultur og giver redskaber til at imødegå mobning og konflikter. I løbet af seks aftener mødtes jeg med medarbejderne i Hestehaven og Hudevad Naturbørnehave, og sammen gennemprøvede vi i større og mindre grupper forskellige metoder. Som et væsentligt element indgik forumspil, hvor medarbejderne spillede scener igennem for at spille den modstand og de konflikter frem, som pædagogerne mødte i deres hverdag. Eksempel på fire spil 1. Dialog med forældre til et skolemodent barn 2. Dilemma mellem familie og arbejdsliv 3. Mobning og konflikter 4. Skænderier i sandkassen. 1

2 Undervejs blev der grinet og udtrykt mange visdomsord, og efter hvert spil talte vi om, hvad vi havde lært af scenerne. Der opstod en positiv energi i takt med, at vi afdækkede de konflikter, som deltagerne stod midt i, og de fleste oplevede en glæde ved at få mulighed for at handle på de følelser, som de måske ikke havde reageret på i første omgang. Mange udtrykte, at de blev klogere som pædagoger og mennesker. Bedre dialog En anden metode, som vi benyttede, var den Sokratiske dialog, der er en undersøgende og ligeværdig dialog om et emne. Metoden har navn efter Sokrates (ca f.kr.) som vandrede rundt i Athen og stillede spørgsmål til sine medborgere. På mange måder kan vi sammenligne Sokrates med Spørgejørgen. Spørgejørgen udfordrer os, fordi vi lever i en svarkultur og ikke en spørgekultur. Men igennem spørgsmål og undren viser vi nysgerrighed og interesse for hinanden, og det får betydning for samarbejdet: Den Sokratiske dialog får den enkelte til at tænke: Hvem er jeg?. Hvad vil jeg?. Hvad er mit ansvar?. Igennem metoden lærer den enkelte sig selv og sine kollegaer bedre at kende, og processen udvikler bl.a. selvstændighed og ansvarlighed. Disse områder er vigtige ingredienser for det gode pædagogliv og for mennesker generelt. Pædagogen, som er afklaret med egne værdier kan langt lettere sætte grænser for sit arbejde og for børnene. I en sokratisk dialog skal man finde et emne at undersøge som interesserer hele gruppen, og valget var faldet på selvbestemmelse. Selvbestemmelse er et nøgleord i den pædagogiske verden, både for pædagogen som menneske, men også som fag person i arbejdet, som beslutningstager og som rollemodel for børnene. Den sokratiske dialog udvikler selvbestemmelse, så på den måde arbejdede vi både med en metode som udvikler selvbestemmelse og samtidig undersøgte vi hvad selvbestemmelse egentlig betyder for den enkelte. Dialogerne foregik i grupper a 5-7 medarbejdere. Hver medarbejder skulle med en selvoplevet historie svare på spørgsmålet, Hvad er selvbestemmelse?. For nogen var det at tage en uddannelse. For andre var det at gennemføre en aktivitet i institutionen, hvor alle medarbejderne selv tager et ansvar. En tredje gruppe oplevede det som selvbestemmelse at træffe en beslutning, inden valget var blevet forelagt en leder. Medarbejderne fortalte til deres gruppe, hvad de oplevede som selvbestemmelse, og grupperne arbejdede herefter videre med en af historierne. De spurgte, lyttede, og undervejs blev den adspurgte og kollegaerne klogere på synspunkter og værdier. Den videre undersøgelse foregik ved, at man fandt centrale begreber i historien, som man filosoferede over. Det kunne for eksempel være tillid, selvværd, eller mod. Hver deltager uddybede, hvad det enkelte begreb betød for ham eller hende, og denne både personlige og fælles proces betød, at man hver især blev afklaret med ordet, men også kendte de andres forståelse af ordet. Man får på denne måde nye øjne på sine kollegaer og bliver klogere på vedkommendes verdensbillede. Det betyder, at man senere får lettere ved at finde den røde tråd og et fælles fodslaw i hverdagen, ligesom det bliver klarere for én selv, hvad man selv mener. Tænkning, tavshed, undren og undersøgelse går hånd i hånd og afklaring af værdier og antagelser betyder, at man får nye tanker og ideer om emnet, hinanden og fællesskabet. Det er godt for samarbejdet, men også for måden at være pædagog på. Efter denne undersøgelse udfærdigede hver gruppe et svar på spørgsmålet Hvad er selvbestemmelse? og herefter tester hver medarbejder, om svaret kunne bruges som overskrift på deres egen personlige historie. Det lykkedes som regel. Processen og samarbejdet med at finde det fælles svar, giver en lyst til at fortsætte med at filosofere, idet denne mulighed for at forstå og nå hinanden, er en eksistentiel glæde, der viser hvilke grundlæggende og gode muligheder, vi har for at arbejde sammen og tænke nyt, når vi bruger filosofien som grundlag. 2

3 Nedenfor er nævnt titlerne og svarene på de historier, som grupperne valgte at fortsætte med til nærmere undersøgelse: Historiens navn: Svar på spørgsmålet: Hvad er selvbestemmelse? 1. At blive valgt til tillidsmand Selvbestemmelse er, som respekteret og anerkendt menneske, at kunne handle selvstændigt indenfor en given ramme 2. Hvornår og hvordan har børnene med og selvbestemmelse? Selvbestemmelse er, at jeg grundlæggende beslutter med mig selv, hvilken rolle jeg vil have i mit eget liv og aktivt former det. Selvbestemmelse er også når der vises tillid i samspil med andre, og der derved opstår medbestemmelse og indflydelse 3. At blive 50 år Selvbestemmelse er en følelse, som man oplever, når man har indflydelse Det gav sig udtryk i følgende tanker og tilbagemeldinger fra deltagerne: Jeg er blevet bevidst om, at vi alle har et ansvar for at deltage, og at jeg faktisk kan skabe undren og inspiration for andre. Dialogen giver også et helikopterperspektiv til at se hverdagens handlinger, erfaringer og egen indsats samt børnenes behov. Det åbner nye døre til det personlige og faglige arbejde Der er også hentet inspiration til at arbejde med børnene: Jeg ser noget spændende i at arbejde med børnenes selvbestemmelse. Måske bliver vi i stand til at forstå børnene bedre. Når man i den Sokratiske dialog undersøger begreberne, benytter man spørgeteknikker, som får deltagerne til at fordybe sig. Det sker ved, at man udvikler opfølgningsspørgsmål, indtil alle mener, at hovedspørgsmålet er besvaret. F.eks. Hvad mener du med det? Kan du udtrykke det på en anden måde? Er det rigtig forstået, at du siger? I dag bliver vi sjældent ved et emne ret langt tid ad gangen. Vi diskuterer, og den mest vedholdende får ofte det sidste ord. Men sådan er det ikke i den sokratiske dialog. Her undrer vi os sammen vi filosoferer denne fordybelse, hvor vi går længere og længere ned som i en tragt, er værdsættende og værdiafklarende for deltagerne. I fordybelsen bliver man klar over sine egne værdier og holdninger, og man lærer sig selv og hinanden at kende på en helt ny måde. Man undersøger sit personlige og faglige liv igennem dialogen. Man kunne for eksempel spørge Hvorfor blev jeg pædagog?. Ved at undersøge ens holdninger, antagelser og værdier, bliver man klar over, hvad der er vigtigt for ens nutid og fremtid. Efterfølgende sagde et par af deltagerne: Det vigtigste var, at alle fik en menneskeligt ansigt. Jeg fik nye ting at vide om mine kollegaer. 3

4 Forandring fryder - måske Lederen af Hestehaven og Hudevad Naturbørnehave er blevet ansat til at lægge to meget forskellige institutioner sammen, og der var brug for metoder til at bygge et fælles fundament op med forståelse og respekt for den forskellighed, som de to afdelinger har og fortsat ønsker at bevare. Når organisationer skal lægges sammen og har brug for forandringsprocesser, er der mange faktorer på spil. Nogle medarbejdere finder forandringerne spændende, andre er usikre eller udviser modstand, og andre igen vil bare have lov at passe deres job uden at blive forstyrret. Spørgsmålet, som ledere og ansatte må stille sig, er, hvordan organisationen kommer i gang, så alle deltagere føler sig motiverede og tager ejerskab i processen? I et forandringsforløb kan man med fordel benytte den Sokratiske dialog, så alle bliver hørt og får svar på deres bekymring, nysgerrighed og undren. Det viste projektet i de fynske dagsinstitutioner. Efterfølgende udtalte lederen: Med sokratisk dialog har vi fået et fælles grundlag at arbejde ud fra, og oven i købet et grundlag, som medarbejderne har været meget optagede af. Tid til evaluering Gennem hele efteråret beskæftigede de ansatte sig med filosofisk praksis, og afslutningsvis var det tid til evaluering. Generelt blev forløbet vurderet positivt blandt pædagogerne. Jeg oplever større frihed, sagde én, mens en anden udtrykte, at vedkommende var blevet mere bevidst om sin selvbestemmelse. Flere nævnte, at de var blevet mere klar over deres mål som menneske. En udtrykte det således: Jeg skal gøre det, der gør mit liv godt, og en anden sagde, Jeg er blevet mere klar over metoden til at nå mine mål. Lederne fra Hestehaven og Hudevad Naturbørnehave pegede på otte områder som den filosofiske praksis kan påvirke: Pædagogik, samarbejde, ledelse, faglighed, barneperspektivet, psykologi, lærerplaner og personlig udvikling. De uddybede: Den filosofiske praksis kan videreudvikle pædagogikken, fordi den undersøger den enkelte medarbejders pædagogiske holdninger. At høre andres verdensbilleder og perspektiver og få større kendskab til, hvad der ligger bagved af holdninger, ønsker og meninger betyder noget for arbejdsfællesskabet. Vi bliver mere opmærksomme på den enkelte medarbejder. 4

5 Processen har været med til at give et større overskud, og vi har fået indsigt i, at nogle medarbejdere indeholder mere, end vi tidligere har set. Processen har givet mod til at komme med meninger og byde ind. Det, at metoden ikke har en facitliste, har været godt. Metoden giver os en fælles referenceramme, som højner vores faglighed, og som øger vores medejerskab. Samtidig får vi via de pædagogiske lærerplaner en bedre forberedelse til skoleperspektivet. Metoden kan bruges til at forbedre barneperspektivet, idet metoden gør os bedre til at spørge og ikke at dømme. Vi kan bruge denne form overfor børnene, det gælder f.eks. i konfliktsituationer, hvor vi måske kan løse konflikten igennem spørgsmål. Det smitter af på børnene, og både børnene og vi, kan tage et større ansvar. Vores verden bliver større igennem spørgsmålene, fordi vi normalt tager barneperspektivet fra et voksens stadie, Hvis vi brugte den filosofiske praksis, kunne vi fordybe os mere. At lade børnenes interesse være det afgørende og dermed følge dem i deres nærmeste udviklingszone jf. Vygotsky (Lev S. Vygotsky ). Skulle vi inddrage Daniel Stern (f. 1957) kan vi sige, at vi i langt højere grad lader barnet blive set og mødt, og vi kunne måske tale om, at barnet til en vis grad kunne tage (med) ansvar for egen læring, som man siger, at de skal i skolen. Børn har behov for at lære at lytte til andre, og det har de vanskeligt ved i dag. Her kan spørgeteknikkerne bruges, og vi lader barnet være i deres eget tankesprog. Det kan være spændende at se, hvor vi havner. Det vil være fantastisk, hvis vi allerede som børn lærte, at andre menneskers mening er vigtig. Vi kunne komme meget mobning til livs, hvis vi kunne skabe interesse for hinanden. Det at være nysgerrig, når mennesker er forskellige. Samtidig vil redskabet, - som spørgeteknikkerne giver os, sikre, at børene ikke føler sig skyldige, når de bliver spurgt om, hvorfor de gør et eller andet. Undersøgelser af lærerplaner viser, at børnene ikke lærer mere end før. Men vi kan måske inddrage det filosofiske i vores lærerplaner både i planlægningen og som evaluering. Hvis vi skaber viden om, hvad fordybelse betyder, bliver det legalt at fordybe sig, og vi kan få det lagt ind i lærerplanerne. Det, vi her har været igennem i den filosofiske praksis, kan ikke undgå at udvikle os personligt, og hvis vi begynder at bruge det med børnene, så vil der ske en enorm udvikling med os som personer i forhold til det pædagogiske arbejde. Så ville vi måske kunne finde ud af, hvad det er, at vi kan give børnene. Hvad er det børnene efterspørger? Det er der aldrig nogen, der har spurgt dem om. Hvad er det, de efterspørger, når de kommer i børnehave? 5

6 Filosofi i fremtidens daginstitution På baggrund af projektet i de fynske dagsinstitutioner er det min vurdering, at filosofisk praksis er et velegnet redskab til: - Pædagogens personlige udvikling - At arbejde med børnenes tænkning, identitet og etik - Værdiafklaring i institutionen Det er nu op til de to fynske institutioner at arbejde videre med den filosofiske tilgang i deres arbejde. Hidtil er filosofien i daginstitutioner sparsomt dokumenteret, men der foreligger udover denne artikel en rapport om projektet, som kan læses på BUPL hjemmeside. Det kunne være en overvejelse værd, at udvalgte beslutningstagere hos BUPL afprøver den filosofiske praksis. Dette forslag er hermed givet videre. Metoden vil endvidere kunne bruges til at afklare det etiske grundlag hvis man beslutter at et sådant grundlag skal være i daginstitutioner. Uanset om hvilke beslutninger der træffes om det etiske grundlag, er det nødvendigt for den enkelte pædagog at værdiafklare dennes holdning til det etiske grundlag, og det skyldes, at man aldrig kan overtage eller arbejde med en udstukken værdier uden at forstå værdien i dybden og her vil filosofien være en både overskuelig og let tilgængelig metode. 6

7 Hvordan foregår en sokratisk dialog? 1. I en gruppe a 5-10 deltager bliver man enige om et emne der interesser alle. Emnet udformes som et spørgsmål f.eks. Hvad er pædagogik? Hvad er respekt? mv. 2. Hver deltagere fortæller en selvoplevet historie som svarer på spørgsmålet. 3. Deltagerne vælger én af historierne at undersøge og arbejde videre med. 4. Historien undersøges for begreber og her får deltagerne hjælp af spørgeteknikker, dyder og gode råd. Ved at sætte ord på begreberne og bruge spørgeteknikkerne i historien læres teknikkerne at lytte, at spørge, at tænke og at blive ved det, der bliver sagt. Her sker der en fordybelse i emnet. Tænkning, tavshed, undren og undersøgelse går hånd i hånd. 5. Når der ikke er flere begreber i historien bruger man begreberne til at svare på spørgsmålet som man startede med at stille i begyndelsen. 6. Hver deltager tester, om de kan bruge svaret på deres individuelle historie og der er en dialog om hvordan man kan bruge svaret i praksis. Udpluk over de begreber som der blev filosoferet over: Tillid. Selvværd. Selvtillid. Nærvær. Følelser. Ansvar. Konflikt. Usikkerhed. Bekræftelse. Handling. Erfaring. Respekt. Engagement. Mod. Frihed. Valg. Anerkendelse. Forståelse. Selvstændig. Ærlighed. Kristina Halmø har en baggrund i erhvervslivet, hvor hun har arbejdet som leder med sammenlægninger og etablering af nye afdelinger. Som leder gennem mange år manglede hun en tilgængelig metode til at igangsætte processer der skaber nye tanker og ideer. Den praktiske filosofi opfylder dette behov. Kristina er uddannet filosofisk facilitator og er selvstændig konsulent og arbejder bl.a. med facilitering af forumspil, sokratiske dialoger og coaching. 7

8 I ovenfor nævnte kort har Dikte filosoferet med pædagogerne. I Diktes svar på spørgsmålet om Hvad er jul? ligger en masse antagelser, som venter på at blive udfordret f.eks. Hvad er en engel? Hvad menes med gamle dage? Hvad er en konge? mv. Hvad kan filosofisk praksis i det 2100 århundrede? Personligt plan: Udvikle selvbestemmelse og ansvarlighed Fællesskabet: Vise nye sider og ressourcer hos den enkelte. Fokusering på, hvad der er vigtigt for gruppen. Ledelse: Udvikle en ny dialogkultur til gruppesamtaler og i personalesamarbejdet. Skabe forandringsprocesser og udvikle et etisk værdigrundlag. Børn: Udfordre børns tænkning, identitet og etik. Udvikle fantasi, kreativitet og refleksions evne. Pædagogik: Et værktøj til at udvikle faglighed 8