Redegørelse om mikroplast i relation til Region Sjællands anvendelse af plastprodukter

Transkript

1 Redegørelse om mikroplast i relation til Region Sjællands anvendelse af plastprodukter Baggrunden Forretningsudvalget behandlede den 18. september 2017 Freddy Blaks forslag om, at Regionsrådet drøfter forslag om en regional indsats mod mikroplastforurening. Forretningsudvalget besluttede at anmode Udvalget for Klima, miljø, trafik og infrastruktur om at arbejde videre med sagen. Udvalget for Klima, miljø, trafik og infrastruktur drøftede sagen på mødet den 3. oktober og i forlængelse heraf forelægges sagen nu igen, i form af en udredning om bl.a. hvad mikroplast er og hvori det indgår, hvordan det forurener og en kortlægning i forhold til Region Sjællands indkøb. På baggrund af udredningen lægges der op til, at udvalget drøfter de konkrete forslag fra Freddy Blak, herunder eventuelle konsekvenser for økonomi, patientsikkerhed, administrative procedurer m.v. På den baggrund forventes det, at udvalget kan anbefale et forslag til det videre arbejde med mikroplastforurening til forelæggelse for Forretningsudvalget. Dato: 26. oktober 2017 Brevid: Regional Udvikling Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf.: 5803 ce@regionsjaelland.dk Freddy Blaks forslag Jf. sagsfremstillingen til behandlingen i Forretningsudvalget, har Freddy Blak stillet dette forslag: I Slagelse byråd er der stillet forslag om kommunal indsats mod mikroplastforurening. Dette initiativ bør vi i regionen også følge op på. Plastik er et godt materiale, men vi er ikke så gode til at genanvende materialet ligesom vi også ser en stigende forurening og udledning af mikroplast i havene. Side 1

2 Denne plastikudledning i naturen kan få katastrofale følger, hvis ikke vi tager handling. En rapport fra World Economic Forum fra 2016 advarer om denne udledning af plastik i naturen. Denne rapport fastslår bl.a. at mængden af udledt plastik i øjeblikket svarer til at tømme en fyldt skraldebil i havet hvert minut! Derfor vi jeg foreslå, at Region Sjælland tager initiativer til at undgå produkter som indeholder mikroplast eller som udleder mikroplast ved brug af disse, f.eks. cremer, rengøringsmidler, klude, emballage m.m. Desuden bør vi stille krav til samarbejdspartner og leverandører om at bestræbe sig på at undgå brug af unødig plastik i deres varer og helt undgå produkter som er tilsat mikroplast. Senest har vi bl.a. set Møns handelsstandsforening, i starten af august 2017, skifte plastikposerne ud med bionedbrydelige majsposer. Et glimrende eksempel, som vi i Regionen bør følge efter. Regionsmedlem Freddy Blak (A) indstiller at det fremover ikke vil blive indkøbt produkter, hvor der er tilsat mikroplast, som frigives til miljøet. at der fremover ikke vil blive indkøbt produkter, som gennem slidtage medfører afgivelse af mikroplast til miljøet, i de tilfælde, hvor der er andre muligheder, f.eks. ved at der fremover ikke indkøbes karklude, der indeholder mikroplast samt produkter hvor der anvendes billig og ikke-genanvendelig plastikemballage. at regionens indkøbspolitik tilpasses krav om at undgå produkter der indeholder eller afgiver mikroplast. at indkøbsafdelingen arbejder videre med krav til udbud, der mindsker udledningen af mikroplast. at regionen ved anlægsopgaver er opmærksomme på eventuelle problemer med udledningen af mikroplast fra disse og undersøger og præsenterer alternativer. at Regionen og leverandører undgå brugen af plastikindkøbsposer og erstatte dem med bionedbrydelige majsposer efter inspiration fra Møns handelsstandsforening. Hvad er mikroplast og hvad er de væsentligste kilder? Storskalaproduktion af plast begyndte i 1950'erne som konsekvens af plasts mange gunstige egenskaber. Fødevaresikkerhed, hygiejnekrav m.v., kombineret med stor holdbarhed og lave omkostninger, har gjort plast til det indlysende valg i mange situationer. Mængden af plast er steget meget kraftigt i takt med befolkningstilsvæksten og et stadig mere industrialiseret samfund. Mikroplast er bittesmå stykker plast, som stammer fra forskellige kilder. Der anvendes mikroplast i plejeprodukter som skrubbecreme og tandpasta. Det ryger i afløbet med vores spildevand og ender i rensningsanlægget. Når man vasker tøj af kunststoffer som for eksempel fleecejakker eller mikrofiberkarklude udledes også mikroplast. På rensningsanlægget filtreres en stor del af plasten fra, mens resten ender i vandløb og i sidste ende i havet. Det plast som filtreres fra ender i slammet fra rensningsanlægget. En del af slammet fra danske Side 2

3 rensningsanlæg spredes på markerne som gødning. På den måde spredes mikroplast også på marker, hvor der dyrkes fødevarer. Hvis et stykke plast smides i havet eller blæser derud, vil vandet og sollyset langsomt nedbryde plasten til mindre dele. Med tiden bliver det til mikroplast. Tilsvarende vil plast der spredes i naturen efterhånden blive nedbrudt Meget store kilder til mikroplast i vandmiljøet er bildæk, vejstriber og skosåler. Det slides af, når man kører bil eller går. Mikroplasten lægger sig på veje og fortove og bliver af regnen skyllet ud i blandt andet åer og vandløb. Til sidst ender det i havet. Bildæk, fodtøj og skibsmaling er de største bidragydere, med dæk som topscorer, svarende til mere end 60 % af udledningen af mikroplast. Plejemidler til personlig pleje udgør ca. 0,1 % af udledningen til vandmiljøet. Mikroplasts påvirkning af organismer i miljøet Mikroplast er så småt, at fisk og andre havdyr kan forveksle det med mad. Hvis plastartiklerne er små nok (herunder også nanoplastik), kan de optages i dyrs organisme. Plast er hovedsageligt produceret på baggrund af råolie og kan bevidst være tilsat forskellige kemiske stoffer, hvoraf nogle kan være skadelige for diverse organismer. Samtidig kan kemikalier, som er i vandet eller miljøet i øvrigt, binde sig til eller blive optaget i plaststykkerne og dermed også ende i fisk og andre havdyr. Der er gennemført laboratorieforsøg med forskellige vandlevende organismer m.v. Konklusionen er, at der er tegn på, at affaldet kan påvirke organismer på forskellige niveauer i fødekæden, med størst påvirkning på små organismer og relativt små eller ingen påvirkning af større organismer. Der er begrænset dokumentation fra naturen og et klart behov for mere viden om virkningerne af mikroplastaffald (GESAMP 2016). Sundhedsmæssige aspekter af mikroplast Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoriet (EFSA) vurderer, at der mangler data om mikroplast og nanoplasts toksicitet, som kan anvendes til at udføre risikovurdering i forhold til mennesker. Kun mikroplast mindre end 150 mikrometer kan passere tarmvæggen og kun den mindste fraktion, mindre end 1,5 mikrometer, kan trænge dybt ind i organer. Nanoplast kan trænge ind i celler og konsekvenserne for menneskers sundhed er ukendte. Baseret på et konservativt skøn vil forekomsten af mikroplast i fisk og skaldyr give anledning til en lille effekt, set i forhold til den øvrige udsættelse af mennesker for tilsætningsstoffer eller forurenende stoffer. Ved søgning på ordene patientsikkerhed og mikroplastforurening i PubMed, er der ingen internationale autoritative kilder for publiceret sundhedsmæssig forskning. Internationale og aktuelle statslige initiativer som skal nedsætte udledningen af mikroplast Side 3

4 Der er i de senere år iværksat en række tiltag mod plastforurening. EU forventes i slutningen af 2017 at lancere en plaststrategi. Når det er sket, har regeringen bebudet, at den vil invitere til drøftelser om en national handlingsplan mod plastikforurening. Miljø- og Fødevareministeren har for nylig støttet et projekt, der skal udvikle metoder til at fjerne mikroplast fra bildæk fra regnvandet. Projektet som Krüger, Aalborg Universitet, Tårnby Forsyning og Ørestad Vandlaug står bag, har fået penge fra Miljø- og Fødevareministeriets MUDP-ordning, som støtter miljøteknologisk innovation. Miljø- og fødevareministeren har endvidere for besluttet, at drikkevandet skal undersøges for mikroplast. Det sker efter, at en undersøgelse i flere lande har konstaterede mikroplast i drikkevandsprøverne. Endelig har ministeren igangsat en livscyklusanalyse om bæreposers grønne egenskaber. Bæreposer af plast, stof, papir og bioplast skal sammenlignes med henblik på, at der kan træffes begrundede valg om hvilke typer af bæreposer der er de bedste, set ud fra en totalbetragtning af den miljømæssige belastning. Eksempelvis kan stofbæreposer genbruges mange gange, men belaster samtidig miljøet relativt meget ved produktionen. Region Sjællands indkøbspolitik og lovgivning Regionens indkøbspolitik indeholder denne formulering vedrørende miljøkrav: Miljøforsvarlige indkøb og grønne indkøb Det er afgørende for en miljømæssig bæredygtighed, at der hele tiden tænkes ressourceeffektivitet hos både borgere og virksomheder. Den fælles regionale klimastrategi indgået af Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen er grundlaget for at tilstræbe køb af produkter, der i fremstilling, distribuering og bortskaffelse belaster miljøet mindst muligt. Skadelige indholdsstoffer er eksempelvis et område, hvor indkøbets formål og besparelser ikke må prioriteres på bekostning af miljømæssige risici. Indkøbspolitikken pålægger organisationen at tage miljøhensyn, når der købes ind, og sikrer samtidig manøvrerum i forhold til at kunne agere kommercielt fornuftigt. Der lægges op til en afvejning af konkurrerende hensyn, hvor miljøet i nogle tilfælde (f.eks. de skadelige indholdsstoffer) skal indgå med større vægt end de modstående hensyn. Indkøbspolitikken gælder alle indkøb i Region Sjælland. Indkøbspolitikken ses her Udbudsloven fra 2016 har åbnet mulighed for at stille miljøkrav ved angivelse af danske miljømærker som en del af kravsspecifikationen. Miljømærkerne Svanen og Blomsten indeholder (som hovedregel) et forbud mod mikroplast på en række produktområder. Hvis ønsket er at foretage indkøb af produkter, der med stor sandsynlighed ikke indeholder mikroplast, er Side 4

5 det et væsentligt element, at der i kravsspecifikationerne kan stilles krav om disse miljømærker. Region Sjællands aftalegrundlag baserer sig på aftaler lavet alene i Region Sjælland eller aftaler indgået i fællesskab med de øvrige regioner (+Amgros, tilsammen RFI). Derudover benyttes, navnlig på IT-området, SKI s aftaler samt i enkelte tilfælde aftaler indgået af Moderniseringsstyrelsen. For så vidt angår de aftaler der indgås af SKI hhv. Moderniseringsstyrelsen støtter Region Sjælland sig således til de krav, der bliver stillet hér. Der er og har længe været fokus på mikroplast i forbindelse med indgåelse af SKI-aftaler. Indenfor de produktgrupper, hvor der eksisterer en kendt risiko for brug af mikroplast forbyder aftalerne brugen af mikroplast for samtlige produkter indenfor den pågældende produktgruppe eller alternativt stiller krav på varelinjeniveau, så kunderne (dvs. de offentlige organisationer, der skal eller kan tilgå SKI s aftaler) kan undgå i den konkrete indkøbssituation at vælge en vare indeholdende mikroplast. I de aftaler Region Sjælland selv indgår stilles konkrete krav om f.eks. svanemærkning (eller tilsvarende) i forbindelse med de udbud, hvor det efter vurdering har relevans. Et eksempel på dette er udbuddet af driftsmidler og kemikalier til regionens vaskerier. Vurderingen af relevans sker i de enkelte arbejdsgrupper i region Sjælland. Arbejdsgrupperne sammensættes, så de behov og interesser, der konkret måtte være forbundet med et udbud, så vidt muligt er repræsenteret (dette princip er ligeledes udtrykt i indkøbspolitikken). Det betyder, at repræsentanter med særlig ekspertise inden for eksempelvis hygiejne eller miljøforhold inddrages i arbejdet, når det vurderes nødvendigt. Disse principper gælder både for udbud, der alene laves i Region Sjælland, som for de udbud der laves i samarbejde med en eller flere af de øvrige regioner. Det kunne overvejes, om der i relevante aftaler skal stilles krav til leverandøren/leverandørerne om i aftaleperioden at indgå i et innovationsforløb med henblik på at reducere eller eliminere brugen af mikroplast i de produkter, der omfattes af den konkrete aftale. Mikroplast i relation til anlægsopgaver I forbindelse med regionale anlægsager er der generelt fokus på eventuelle miljøbelastninger. Det sker blandt andet gennem energi- og miljøscreening ved mindre byggeopgaver, og DGNB bæredygtighedsscreening samt -certificering ved større opgaver herunder udvidelsen af Nykøbing Falster Sygehus (MANA) og Slagelse Sygehus (OPP), samt Projekt Universitetshospital Køge (USK). Psykiatrihospitalet i Slagelse (GAPS) har ligeledes anvendt DGNB i forbindelse med opførelsen. Ud fra de screeninger og certificeringer der gennemføres besluttes, indenfor den afsatte anlægsramme, til- og fravalg af materialer. Økonomiske konsekvenser Der er ikke gennemført en analyse af hvilke økonomiske konsekvenser der vil være ved helt at undgå køb af produkter, som indeholder mikroplast. Da der allerede altovervejende tages Side 5

6 hensyn hertil, vurderes det dog ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Anderledes ville det se ud, hvis der blev stillet krav om helt at undgå produkter og materialer af plast, som med tiden kan give anledning til dannelse af mikroplast. Administrationens vurdering og forslag til handling Det er administrationens vurdering, at indsatsen fokuseres på det område, hvor udledning af mikroplast er størst. Da bildæk er den største bidragyder til udledning af mikroplast anbefaler administrationen, at regionen ved trafikbestillingen hos Movia, Falck og øvrige leverandører stiller krav om anvendelse af bildæk med den størst mulige slidstyrke, som minimerer denne udledning samtidig med, at bl.a. de sikkerhedsmæssige aspekter skal sikres. Movia er forespurgt og har oplyst, at man ikke på nuværende tidspunkt har vurderet mulighederne for at minimere udledningen og de eventuelle økonomiske konsekvenser. I første omgang bedes Movia, Falck og øvrige relevante leverandører om at vurdere mulighederne i forhold til at mindske udledningerne og redegøre for de tilhørende økonomiske konsekvenser. Administrationen vil derudover løbende følge udviklingen på området, herunder diverse internationale og nationale initiativer, med henblik på at vurdere om andre indkøb kan tilrettelægges, så der sikres mindst mulig belastning af miljøet med mikroplast. Side 6