Samtalen med den unge patient
|
|
- Julius Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Samtalen med den unge patient Lambang Arianto, Kirsten Boisen, Susanne Munck Klansø, Jannet Svensson, Grete Teilmann Ungdomsmedicinsk udvalg Samtalen med den unge patient Indholdsfortegnelse Resumé 1 Baggrund 1 HEADS - den psykosociale anamnese 2 At ændre adfærd 4 Referencer 4 Interessekonflikter 4 Appendiks 5 Resumé Formålet med vejledningen er at forbedre kommunikation med den unge patient. Vejledningen introducerer en struktureret og udviklingstilpasset ungdomsanamnese via HEADS-modellen både til ambulante forløb samt under indlæggelse. HEADS står for: Home, Education & Eating, Activities, Drugs, Sex & Safety & Self-harm. I den kliniske retningslinje gennemgås: rammerne for professionel kommunikation med unge patienter herunder unges udvikling, selvstændige samtaler og tavshedspligt en struktureret tilgang til den psykosociale anamnese vha. HEADS-modellen herunder opsporing af den unge patients ressourcer og eventuel risikabel adfærd ideer til en løsningsfokuseret tilgang til adfærdsændring Baggrund Unges udvikling og kommunikation Ungdomsårene er præget af identitetsdannelse og udvikling, og unge har ikke nødvendigvis de samme kognitive og kommunikative kompetencer som voksne. Særligt den unges stigende evne til abstrakt tænkning, impulsstyring og langtidsplanlægning har stor betydning for, hvordan sundhedsprofessionelle kan kommunikere med den unge patient. Bilag 1 viser unges biologiske, psykologiske og sociale udvikling skematiseret (1). Selvstændige samtaler med sundhedsprofessionelle Internationalt anbefales det at begynde med at tilbyde kortere samtaler alene med unge omkring 12-års alderen og gradvist forlænge den individuelle tid. Forældrene er som hovedregel den unges vigtigste ressourcepersoner og bør fortsat aktivt inddrages i samarbejde med den unge (2). Rationalet for at tilbyde unge selvstændige samtaler er bl.a., at det er: en træning for unge i at møde læger og sygeplejersker alene (autonomitræning) Godkendelsesdato: Skriv dato her Side 1 af 7
2 en vigtig del i overgangen fra barn til voksen og fra pædiatrisk til voksenorienteret system (transition) en mulighed for den unge for at formulere egne spørgsmål og diskutere egne eventuelle bekymringer essentielt for at diskutere livsstil, opspore mistrivsel og give den unge mulighed for at afsløre eventuelle overgreb (3). Hvordan i praksis Det kan være en god ide at starte med at forklare både den unge og forældrene rationalet for selvstændige samtaler. En model er at starte med familien samlet og derefter invitere til alene-tid med den unge efter at have hørt forældrenes eventuelle bekymringer og anamnese. For at sikre samarbejde med familien og støtte den unge i at huske eventuelle aftaler afsluttes med familien samlet. Det kan være en fordel, at lade den unge referere samtalen, eller aftale hvad fra samtalen, der deles med forældrene. En alternativ model er, at starte konsultationen med den unge alene og afslutte samtalen med familien samlet som ovenfor. Fortrolighed/tavshedspligt Ifølge den danske lovgivning skal forældre som udgangspunkt informeres om deres børns helbred og behandling. Dette gælder ikke behandling relateret til seksuallivet og emner, hvor videregivelse kan give anledning til alvorlige konflikter (bilag 2). Der kan være udfordringer i forhold til at sikre den unges ret til privatliv (jf. FN s Børnekonvention artikel 16) og samtidigt støtte forældrenes omsorgspligt (Forældreansvarsloven 2). Den unges sikkerhed og helbred kommer altid i første række, jf. den skærpede underretningspligt (sociallovgivningens 153). Samtidig er det vigtigt at huske, at forældrene som hovedregel er den unges vigtigste ressourcepersoner, og de fleste unge vil gerne have hjælp til at tale med forældrene eller en anden signifikant voksen om svære eller følsomme emner. Mange unge under 18 år tror fejlagtigt, at sundhedsprofessionelle har tavshedspligt over for forældrene, og internationale retningslinjer anbefaler at informere unge om reglerne både mundtligt og skriftligt (4). Region Hovedstaden har udgivet informationsmateriale målrettet unge ( En formulering kan være: Du har ret til privatliv. Loven siger dog, at læger og sygeplejersker ikke har tavshedspligt i forhold til dine forældre. Vi kan aftale at holde visse ting fortroligt, det kan f.eks. være, hvis du har en kæreste. Men hvis du gør ting, der er farlige, eller hvis du er udsat for skadelige ting, skal jeg sige det videre (dog ikke nødvendigvis til dine forældre). Da forældrene har aktindsigt, indtil den unge fylder 18 år, er det vigtigt, at det, der står i journalen, er afstemt med den unge. HEADS - Den psykosociale anamnese De vigtigste forudsætninger for at skabe tryghed i mødet med de unge patienter er sundhedsprofessionelles medicinske viden og kompetencer, hensyntagen til den unges psykosociale udvikling (se bilag 1), gode kommunikationsevner og en god relation. HEADS modellen (bilag 3) kan anvendes til den rutinemæssige anamnese og screening for væsentlige psykosociale belastninger og ressourcer på diagnosetidspunktet, i løbet af behandlingsforløbet, samt ved ambulante kontroller (5). HEADS er også en måde at vurdere den unges kognitive og psykosociale udvikling på og kan sammenlignes med optagelse af udviklingsanamnesen for mindre børn. Godkendelsesdato: april 2015 Side 2 af 7
3 Unge ændrer vaner i takt med deres udvikling, og det er derfor vigtigt at bruge HEADS rutinemæssigt. Derudover opnår man en rutine i at bruge spørgsmålene, interviewet bliver hurtigere, og man bliver mere lydhør over for uventede svar (3). HEADS er ikke en tjekliste og unge vil reagere negativt, hvis de oplever samtalen som dette. En fuld HEADS screening tager minutter, afhængigt af hvor mange fokusområder, der vurderes at være essentielle for den enkelte unge. Hvis tiden er kort, kan man adressere et eller få emner ved hvert besøg/samtale. Dog kan der være situationer, hvor en fuld HEADS screening kan være vigtig, fx ved forgiftninger (fx paracetamol eller alkohol), ved selvskade, ulykker, eller brug af illegale stoffer. Eksperimenterende adfærd er en del af den unges udvikling og kan opfattes som målrettet og formålstjenlig af den unge (6,7). Kronisk sygdom kan fejlagtigt opfattes som en beskyttende faktor i forhold til eksperimenterende adfærd, men unge med kronisk sygdom er som hovedregel lige så - eller i højere grad - tilbøjelige til eksperimenterede adfærd, herunder at drikke alkohol, ryge cigaretter og cannabis sammenlignet med raske jævnaldrene (8,9). De fleste unge vil gerne fortælle om deres liv og et indledende spørgsmål kan være: jeg vil gerne lære dig bedre at kende/vide noget om dit liv, der ikke handler om sygdom. Er det i orden, at jeg stiller dig nogle spørgsmål? Unge vil som hovedregel gerne fortælle om deres venners adfærd og én måde at stille de svære spørgsmål på kan være at starte med at spørge om skolekammeraters eller venners adfærd. Eksempelvis: Er der nogen i din klasse/blandt dine venner, der er begyndt at ryge/drikke/have kærester? Hvis kammerater lever risikabelt, er der større risiko for, at den unge også gør dette, eller at hun/han er påvirket af vennernes adfærd. En anden teknik kan være at almindeliggøre adfærd og spørgsmål (gælder dog ikke for brug af fx alkohol og stoffer) ved eksempelvis at spørge: Mange af de unge, jeg møder, har spørgsmål om seksualitet, men er bekymrede for at spørge. Har du spørgsmål? Samtale om seksualitet/intimitet bør være kønsneutral. Mange unge eksperimenterer med deres seksuelle præferencer eller er i tvivl. Det er ikke den sundhedsprofessionelles opgave at finde ud af den unges seksuelle præference, men man bør være opmærksom på de udfordringer der kan være for LGBTQ-unge (lesbian, gay, bi-sexual, transgender, queer/questioning) herunder usikkerhed, øget selvmordsrisiko og øget risiko for sex-sygdomme. Det er vigtigt: at HEADS interviewet foregår uden forældrenes tilstedeværelse at informere om tavshedspligt (se bilag 2) at der er tid til at den unge kan fortælle sin egen historie og få afklaret egne spørgsmål at tilpasse spørgsmålene til den enkelte unge og hans/hendes udviklingstrin, kulturelle og personlige normer (se bilag 1) ikke at have forudindtagede antagelser (fx om den unges familieforhold eller seksuelle præferencer) at anvende åbne og neutrale spørgsmål og lytte aktivt at spørge præcist og konkret (definition af fx sex, hyppigt, normalt mm) at anerkende den unges autonomi og privatliv at anerkende den unges ærlighed (det kan være første gang, den unge betror sig til en voksen) at fokusere på den unges styrker og ressourcer og ikke kun på problemer og risikabel adfærd at inddrage forældrene efter aftale med den unge Godkendelsesdato: april 2015 Side 3 af 7
4 At ændre adfærd Man kan lade sig inspirere af metoder som den motiverende samtale, løsningsfokuseret korttidsterapi og anerkendende tilgang til at fremme forandring i unges liv (10, 11). Metoderne hjælper sundhedsprofessionelle fra rollen som ekspert til samtalepartner, der lytter aktivt og opmuntrende og respekterer den unges synspunkter, erfaringer og ønsker. Unge med langvarige lidelser kæmper ofte med svære valg relateret til egenomsorg og kan have brug for afklarende samtaler. White og Viner har anbefalet fem tips til en klinisk hverdag (3): 1) Problemfri tale Ved at bruge et par minutter af konsultationen på at tale om andet end det medicinske problem (fx via HEADS) kan man få viden om evner og ressourcer, som den unge kan bruge til at håndtere sygdom, behandling eller adfærdsændring. Ved at kende den unges mål og interesser kan man ofte finde stærke motivatorer til at forbedre helbredet eller ændre adfærd. 2) Hvad vil du gerne have ud af dagens samtale/konsultation? Ved at spørge til, hvad den unge ønsker at få ud af konsultationen, og om han/hun har særlige bekymringer eller spørgsmål, kan man fokusere på den enkelte unges behov. På den måde kan tiden ofte bruges bedre og mere relevant for den unge. 3) Fokus på undtagelserne HEADS kan hjælpe til at se den unges ressourcer og ikke kun problemer. Der er som hovedregel tidspunkter, hvor den unge har klaret udfordringer eller positive ændringer. Afsøg hvordan han/hun gjorde det hvilke evner og ressourcer, der gjorde det muligt. 4) Motivation: afsøg vigtighed, tiltro til egne evner og prioritet Det kan være svært at forstå manglende egenomsorg blandt unge med kronisk sygdom. Man kan få en bedre forståelse for den unges motivation for evt. adfærdsændring ved at den unge graduerer vigtighed, tro på egne evner og prioritet. Dermed bliver det nemmere at vurdere, hvor fokus i samtalerne skal være. Spørgsmålene kan konkret være: på en skala fra 0-10, hvor vigtigt er det for dig?, på en skala fra 0-10, i hvor høj grad tror du, at du kan klare det? og hvad vil du konkret gøre og hvornår? 5) Ekspertviden og gode råd Det er en fordel at bruge en ikke-truende og ikke-fordømmende stil til at dele viden og gode råd. I stedet for at fortælle den unge patient, hvad hun/han skal gøre, kan man spørge, om den unge vil høre hvad videnskaben/retningslinjer anbefaler. Hvis dette er tilfældet, bliver den sundhedsprofessionelle en budbringer af information snarere end af holdninger. Ved efterfølgende at spørge den unge, hvad han/hun tænker om denne information, er der mulighed for at få en åben dialog og diskussion om strategi. Referencer 1. Christie D, Viner R. Adolescent development. BMJ 2005;330: Woods ER, Neinstein LS. Office visit, Interview techniques, and recommendations to parents. I: Neinstein LS, Gordon CM, Katzman DK., Rosen DS, Woods ER (red). Adolescent health care A practical guide. Philadelphia: Wolters Kluwer - Lippingcott Williams & Wilkins; White B, Viner RM. Improving communication with adolescents. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2012;97:93 7. Godkendelsesdato: april 2015 Side 4 af 7
5 4. Department of Health. You re welcome: quality criteria for young people friendly health services dh gov uk/en/publicationsandstatistics/publications/publicationspolicyandguidance/dh_ Goldenring JM, Rosen DS. Getting into adolescent heads: An essential update. Contemp Pediatr. 2004;21: Kennedy A, Sloman F, Douglass JA, Sawyer SM. Young people with chronic illness: the approach to transition. Intern Med J 2007;37: Teilmann G, Boisen KA. Unge patienter kræver særlig opmærksomhed. Ugeskr Læg. 2012;175: Suris JC, Michaud PA, Akre C, Sawyer SM. Health risk behaviors in adolescents with chronic conditions. Pediatrics 2008;122:e Hublet A, De BD, Boyce W, Godeau E, Schmid H, Vereecken C, et al. Smoking in young people with asthma. J Public Health 2007;29: Rollnick S, Miller W, Butler C; Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag; Interessekonflikter Ingen Godkendelsesdato: april 2015 Side 5 af 7
6 Appendiks 1. Unges biologiske, psykologiske og sociale udvikling Biologisk Psykologisk Socialt Tidlige ungdomsår år Piger: brystudvikling og pubesbehåring, vækstspurt Drenge: testis- og genitalvækst, hvalpefedt Fortrinsvis konkret tænkning Tester argumenter Revurdering af kropsopfattelse Begyndende seksuel orientering Ultrakorte tidsplaner (dage) Begyndende følelsesmæssig adskillelse fra forældre Identifikation med jævnaldrende Tidlig eksperimenterende adfærd Mellem ungdomsår år Piger: menarche, kvindelige former, slut på pubertet og vækstspurt Drenge: spermarche, stemmeovergang, vækstspurt Begyndende abstrakt tænkning Usårlighedsfølelse Seksuel orientering og eksperimentering Voksende sproglige evner Glødende ideologiske tanker Korte tidsplaner (uger-mdr) Følelsesmæssig adskillelse fra forældre Stærk identifikation med jævnaldrende Eksperimenterende/risikabel adfærd Uddannelsesplaner Sene ungdomsår år Drenge: slut på pubertet, fortsat vækst i muskelmasse og kropsbehåring Begge køn: fortsat hjerneudvikling Kompleks abstrakt tænkning Stigende impulskontrol Yderligere identitetsudvikling Langtidsplanlægning Udvikling af social autonomi og selvstændighed Udvikling af intime forhold Jævnbyrdigt forhold til forældre Potentiel eller reel økonomisk selvstændighed 2. Tavshedspligt Tavshedspligt er omtalt i Sundhedslovens 40: En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger I Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patienters pårørende, nr af 04/07/2002 står der: Hvis der er tale om at videregive oplysninger om et barn eller en ung under 18 år, gælder der ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver). Som udgangspunkt skal forældrene aktivt informeres om deres børns forhold. Den årige kan dog selv give samtykke til behandling. Tavshedspligt over for forældrene kan imidlertid være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene f.eks. i tilfælde af lægelig behandling af barnet eller den unge i relation til sexuallivet, eller hvis en videregivelse kan give anledning til alvorlige konflikter. Oplysning om, at barnet eller den unge er i live eller opholdsstedet skal altid videregives til forældrene. Godkendelsesdato: april 2015 Side 6 af 7
7 3. Forslag til spørgsmål efter HEADS-modellen: Tag udgangspunkt i det, den unge vil tale om Godkendelsesdato: april 2015 Side 7 af 7
Ung i stolen. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann 1
Ung i stolen FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Disposition Kommunikation og adhærence Love og regler Underretninger Afd.læge, PhD Line Cleemann 2 Ung i stolen Unge med kroniske sygdomme:
Læs mereUngdom hva er så spesielt med dem? Kirsten A. Boisen afdelingslæge, ph.d Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet
Ungdom hva er så spesielt med dem? Kirsten A. Boisen afdelingslæge, ph.d Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet Unge på hospital Jeg kan overleve de hvide vægge, de skrigende unger og maden. Men
Læs mereUNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen
UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret
Læs mereTransition. Indholdsfortegnelse
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: og overgang til voksenafdeling Lambang Arianto, Kirsten Boisen, Rikke Beck Jensen, Jens Jakob Herrche Petersen,Stine Møller
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereDagens program
Dagens program 09.00-09.15: Velkommen 09:15-09:45: Hvorfor er det vigtigt med fokus på unge? 09.45-10.45: Ungdomsmedisin ved Rigshospitalet i København 10.45-11.15: Pause 11.15-12.00: Unges udvikling og
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs mereVejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende
Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereVejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereUnge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?
PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereBarnet i fokus. Underretningspligten. Afd.læge Ann-Britt K. Kirkedal. DEMC8 Oktober 2018
Barnet i fokus Underretningspligten Afd.læge Ann-Britt K. Kirkedal Hvad skal underrettes? Hvem underretter man til? Mundtlig eller skriftelig? Hvem skal informeres? Samtykke Samtykke Der skal opnås informeret
Læs mereDen motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
Læs merePatienters retsstilling
Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners
Læs mereAlkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling
Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereDIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereUNGDOMSMEDICINSK KOMFERENCE 2013
UNGDOMSMEDICINSK KOMFERENCE 2013 AF ADJUNKT, PH.D. CAROLINE ADOLPHSEN præsen TATION 1 RELEVANTE REGLER Forældreansvarsloven: Hvem har forældremyndigheden, og dermed omsorgspligt og handleret i forhold
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDIALOG ANBRINGELSESSTED
DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereBørn og unges rettigheder i sundhedsregi
Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereKaren Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereEt udviklingsprojekt om overgangen mellem børne- og voksenafdeling for unge med JIA
Et udviklingsprojekt om overgangen mellem børne- og voksenafdeling for unge med JIA Line Raunsbæk Knudsen Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereVelkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling
Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Læs mereNår mor og far strides
Når mor og far strides Et minefelt hvis den praktiserende læge involveres, når striden angår de små børn Af Per Fraulund Sørensen og Ole Nørskov Biografi Per Fraulund Sørensen er fuldmægtig, cand. jur.
Læs mereVi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.
Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereDigitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af
Digitale sexkrænkelser Workshop En workshop udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union Workshop
Læs mereUnge med kræft og identitet
Unge med kræft og identitet - hvem er jeg nu? Pia Riis Olsen, Klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Kræftafdelingen, AUH Liminality ung i transformation En person i en liminal periode betragtes som midlertidigt
Læs mereRadikalisering og psykisk sygdom
Radikalisering og psykisk sygdom 20.09.2017 Disposition Hvorfor mig? Hvorfor psykiatrien? Tavshedspligt Sygehistorier Hvorfor mig? Blekingegade, RAF, B-M, FARC, Den lysende Sti, etc. PSP Odense første
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSkilsmissebørn i Børnegården
Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold
Læs mereVelkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling
Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der
Læs mereBørn og Unge med Spiseforstyrrelser
Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereDen tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)
Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer
Læs merePATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING
PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereVELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE
VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mere