Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Transkript

1 Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for Diabetessygeplejersker, landsmøde. Den 12. november 2016, Comwell Middelfart Fa

2

3 I dag Perspektiveringer fra mit ph.d. projekt Inspiration til praksis Refleksion over praksis

4 Formålet med mit ph.d. projekt At undersøge social praksis og mening knyttet til diabetes håndtering blandt arabiske immigranter i Danmark - i kommunale diabeteskurser - i hverdagslivet

5 Et par ord om kategoriseringer Etniske minoriteter? Immigranter/indvandrere? Flygtninge?

6 Feltarbejdet Deltagerobservationer på diabeteskurser - Vollsmose - Gjellerup - Nørrebro Over 5 måneder Gruppeinterviews 4 Længere hjemmebesøg 3 Dybdegående interviews Sundhedsprofessionelle - 12 Arabisktalende immigranter 34 Gruppeinterviews - 4 Longitudinel tilgang: over 3,5 år

7 De sundhedsprofessionelles perspektiv

8 Tre positioneringer Omsorgsgiver Lærer Ekspert Sårbare borgere Besværlige elever Kronisk syge

9 1. Omsorgsgiveren: her er der tid Sygeplejersken kommer ud fra lokalet på sundhedscenteret, hvor hun har interviewet en deltager før et diabeteskursus. Fysioterapeuten spørger hvordan det gik. Hun svarer: Vi nåede kun halvdelen af spørgsmålene. Det eneste, hun ville tale om, var hvor meget, hun savnede sin familie. - feltnoter

10 2. Læreren: tag ansvar for din sygdom Diabetessygeplejersken læser op fra PPP sliden: Et godt og langt liv med diabetes! kan man det? spørger hun. Flere kursister protesterer højlydt, nej det er en ulykke! Sygeplejersken fortsætter: Men vil I ikke gerne være boss over jeres eget liv? Der er to veje, I kan vælge: den ene (med svagelig stemme): åh, jeg er så dårlig. Jeg vil hellere blive i sengen.. Og den anden (med fast beslutsomt tonefald): okay! Jeg har denne her sygdom. Men jeg skal være min egen chef! Jeg skal leve med sygdommen - men jeg skal ikke give op! Feltnoter -

11 3. Eksperten: stol kun på blodsukkeret Deltagerne på kurset har netop målt deres blodsukker og tallene er skrevet op på tavlen. Deltager: (ser ærgerligt på sit tal) Jeg har sagt til min egen læge, at jeg har ustabilt blodsukker. Og siger hun bare, at jeg skal dyrke motion. Sundhedsprofessionel: men det er ikke så dårligt. Det er indenfor normalområdet. D: men altså den var 7,9 og så nu er den 8,4! S ja, men det er klart. Fordi du har spist. D: men det tager længere tid med mig (at det stiger). S: men vi er alle sammen forskellige. D: men.. det er fordi jeg er bange for det. Fordi alle i min familie har det. Min mor og far og min far er døde af det. S: det er fint. Vi skal snakke om det senere. Hvis det bliver højere end det her, så skal du starte med tabletter.

12 Omsorgsgiveren: Ofte idealet - men i praksis ofte en pause fra den egentlige agenda.

13 De forskellige positioneringer mobiliserede forskellige ressourcer og rationaler Vigtigt med opmærksomhed på positioneringer: - hvordan og hvornår kan/skal de aktiveres? - Hvilke billeder eller stereotyper af den anden trækker de på? Refleksivitet omkring praksis afgørende

14 Deltagernes perspektiv

15 Diabetesundervisningen Det var rart.

16 En følelse af inklusion Fatima

17 Undslippe isolation Fatima Jeg kommer ud af ensomheden [på kurset]. Jeg mener, at sidde alene derhjemme fordi, når jeg er hjemme, så græder jeg hele tiden. ( ) Det er bare det, at møde andre mennesker. Måske lave motion. Fordi, når jeg er hjemme, så har jeg ikke lyst til at lave motion, overhovedet ikke.

18 Respekt Layla

19 Respekt Layla Og de tager sig af os og passer på os, og de viser os respekt. Selv ikke vores mor og far var så omsorgsfulde.

20 Gensidige udvekslinger Maha

21 Gensidige udvekslinger Maha [M]an hører de andre folks historier. ( ). Og man opdager, at jeg er ikke den eneste, der har problemer. Jeg kan huske, der var en kvinde der hørte at jeg har et handikappet barn. Og så kan du sidde der og lytte og grine, sagde hun til mig. Godt gået! For det har ikke været nemt, mit, liv, det har det ikke.

22 Kurserne bliver platform for Inklusion Udveksling Anderkendelse - som en helende kraft (Axel Honneth)

23 Hvad sker der udenfor kurserne?

24 Mødet med diabetessygeplejersken på hospitalet Sygeplejerske: Hvor længe siden er det, siden du har målt det sidst? Deltager: Det er uger siden. S: (Sukker et par gange) G jeg bliver nødt til at spørge dig: hvor meget arbejde kan du selv gøre ift. at måle dit blodsukker og tage insulin? D: (skyldbetinget, lavmælt) Jeg vil gerne gøre det så godt som muligt. Men, jeg har gjort det i 17 år. Det er trivielt nu. Jeg ved det godt, at det skal jeg. (Kort pause). Men.. nu vil jeg gerne begynde at gøre det igen, prøve at gøre et godt. S: (Med bestemt stemme) Problemet er jo, at med så højt et blodsukker, tyder det på, at du ikke tager din insulin heller. D: Det er fordi, lægen sagde, at jeg ikke behøver at tage det fire gange om dagen, hvis jeg ikke spiser så meget. Og jeg spiser kun en gang om dagen. S: Men.. du tager jo ikke det, vi anbefaler. Altså,

25 S: Altså, grunden til, jeg er lidt hård ved dig, det er fordi hvis vi skal gøre det her anderledes, så er det meget svært, hvis du ikke følger anbefalingerne. Så vi er nødt til at finde ud af, hvad du vil! D: (lavt) Ok. Sah. Jeg skal nok. S: ( ). Hvad er det, der gør det svært i hverdagen, at måle dit blodsukker? D: (lavmælt) Det er fordi, jeg har det meget psykisk dårligt for tiden. S: Og så er det svært at måle dit blodsukker? D: Ja. S: Men Ghina, kommer det til at ændre sig? D: (begynder at græde) Nej. S: Du har jo haft det dårligt hele tiden, mens du har gået her! D: Ja. Men det er meget svært nu. S: Hvad er det, der gør det svært for dig lige nu? D: De er alt det der sker i Syren. Min familie er der. Og krigen.

26 Hvad er på spil? Krav om kontrol gennem: Individuelt ansvar Biomedicinsk tilgang Blodsukker-monitorering

27 - Interview, irakisk mand Diabetes og den følelsesmæssige smerte: eksempel Vi blev forfulgt (...) Men, vi ønsker ikke at tale om det. Det gør os deprimerede. Vi får det kun dårligere af det. Det var efter denne her oplevelse [flugten til Danmark], at min kone fik sukkersyge og forhøjet blodtryk. Vi har fortalt dem [udlændingestyrelsen] at min kone, hun har halvtreds sygdomme. Vi bliver begge meget syge, men vi bliver dårligt behandlet. Vi har også været til psykiater. Det kendte vi slet ikke til før. Det må du undskylde. Men vi har kun dårlige erfaringer. Kan du hjælpe os med statsborgerskabet, så er vi glade. Men vi ønsker ikke a snakke om sygdommen.

28 Hvordan håndterede de andre deltagere blodsukker målingerne? Skabte det kontrol?

29 Der opstår spændinger mellem Kravet om kontrol gennem: Individuelt ansvar Biomedicinsk tilgang Blodsukker-monitorering og Social afhængighed af andre Følelsesmæssig smerte Forskellige mening knyttet til blodsukkermålinger

30 Så hvad indebærer den gode dialog? Opmærksomhed i mødet på: egne positioner: diskuter, reflekter betydningen af de usynlige anerkendelsesprocesser følelsesmæssige smerte og sociale afhængighed hverdagslivet og migrationshistorien konkret praksis: hvad gør patienten

31 Og hvordan når man derhen? Nysgerrighed Lytte Det enkelte menneske De særlige omstændigheder den sociale kontekst mere end kultur? Se efter ressourcerne

32 Tak til Hovedvejleder Tine Tjørnhøj-Thomsen Bivejleder Susan Reynolds Whyte Ph.d projektet er finansieret af Helsefonden, Diabetesforeningen og SDU

33 Tak for opmærksomheden!