Billund Builds Nature
|
|
- Silje Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Billund Builds Nature Kompetenceklippekort til fagprofessionelle Hvad er Billund Builds Nature? Billund Builds Nature er et læringsforløb, der tager udgangspunkt i, at børn lærer bedst igennem leg. Læring forankres, når børn er aktivt engagerede, får udfordringer, arbejder kreativt med udfordringerne og skaber deres egne løsninger. Igennem leg lærer børn at blive skabende verdensborgere, samtidig med at vi voksne lærer af børns kreativitet. Billund Builds Energy er et flagskibssamarbejde i at gøre Billund til børnenes hovedstad et fælles læringsforløb for både dagtilbud og skoler på tværs af hele kommunen. For tredje år afholdes Billund Builds i uge 5 med temaet Nature. Det sætter konkret handling til visionen om, at Billund skal være stedet, hvor børn lærer gennem leg og udvikler færdigheder som kreativitet, samarbejdsevner, opfindsomhed og nysgerrighed. Temaet natur er valgt af børn og fagprofessionelle i en samskabende proces. Hvad får I ud af Billund Builds? For at I kan få mest muligt ud af projektet, tilbyder vi et kompetenceløft i samarbejde med University College Lillebælt. De fagprofessionelles rolle i Billund Builds Nature er at sætte rammen og at skabe et eksperimenterende læringsmiljø af høj kvalitet, hvor alle er med. Samt at være nysgerrige, spørgende og vejledende med udgangspunkt i børnenes initiativer. Sådan skaber vi læring sammen. Herudover er målet, at Billund Builds læringsmetoder ikke kun bruges i temaugen, men at de også bliver integreret i jeres aktiviteter med børnene i hverdagen.
2 Specialister fra University College Lillebælt tilbyder jer fagprofessionelle et valg mellem en række forskellige tematiske klip, som I kan læse mere om på de følgende sider. Klippene består af sessioner og workshops sammen med jer ude i dagtilbud og skoler. Hvordan sikrer I jer en plads? Det er meget simpelt. Herunder finder I 16 mulige sessioner. Hver dagtilbud og skole får mulighed for 3 sessioner eller klip a 90 min. Kig på dem og vælg, hvad I mener har mest relevans for jer. Vedhæftet denne brochure finder I et kompetenceklippekort. For at sikre jer en plads skal I: 1. Udvælge 3 sessioner for jeres dagtilbud/skole 2. Notere hvilke 3 datoer og tidspunkter for jeres ønskede sessioner i prioriteret rækkefølge 3. For hver session, notere antal deltagere, deres fagligheder, alderen på jeres børnegruppe samt jeres ønskede udbytte af den konkrete session. Således kan University College Lillebælt målrette hvert klip specifikt til jer 4. Hver session koster ét klip og skal afvikles inden Billund Builds-ugen i uge Indsend klippekortet SENEST mandag den 20. november kl og send det på mail til Nanna Rasmussen på nr@capitalofchildren.com. Vi håber, at kompetenceløftet kommer så mange som muligt af jer til gavn.
3 Beskrivelser af kompetenceklip Herunder følger en kort beskrivelse af hvert kompetenceklip og de datoer, klippene udbydes. Hvert klip varer 90 minutter. Når I udfylder klippekortet, bedes I oplyse både dato og tidspunkt for hvornår, I ønsker at afvikle kompetenceløftet. Vi vil gøre vores bedste for at få puslespillet til at gå op. Klippene i dette katalog henvender sig til skolerne og er opstillet efter alderstrin, startende med indskolingen. Der er et separat katalog til dagtilbuddene. Nogle klip henvender sig til både dagtilbud og skoler. 1. klip: Voksenrollen i samskabelse med børn For børnehaven og klasse Underviser: Martha Lagoni Hvilke roller og positioneringer er mulige for den voksne, som skaber sammen med børn i legende og lærende processer? Og hvilke roller og positioneringer giver den voksne børnene mulighed for at indtage? På workshoppen præsenteres en model for voksendeltagelse i skabende processer med børn. Ud fra jeres hverdag, ideer og planer drøfter vi positionerne: mester, guide, aktør og deltager, samt hvilke muligheder og begrænsninger de forskellige positioneringer giver for børns skabende virksomhed. Gennem workshoppen har vi løbende fokus på, hvordan positioneringerne kan indtages af den voksne, og hvilken betydning det har, at voksne er kreative rollemodeller. Tænkningen i modellen konkretiseres ud fra de ideer til aktiviteter, som I medbringer. Det kan både være rammesætning for fælles planlægning med børn, og ideer til aktiviteter eller forløb i ugen. Medbring jeres foreløbige ideer, temaer, rammesætninger for planlægning sammen med børn eller rammesætning for aktiviteter og/ eller forløb i uge , 12., 16., 18., 19., 22. og 23. januar
4 2. klip: Hvordan giver man de flersprogede børn i dagtilbud og skole en stemme? For dagtilbud og skole (alle årgange) Underviser: Mette Skovdal Hvordan skaber de voksne en ramme for de flersprogede børn / elever, så alle får mulighed for at være medskabere af eksperimenterende læreprocesser gennem en legende tilgang til læring? Hvordan kan vi se flersprogethed som en ressource? Hvordan kan den voksne tage udgangspunkt i det hverdagssprog, barnet / eleven mestrer, og via stilladsering støtte barnet i at formulere egne forståelser i de lege og aktiviteter, de deltager i? Det er blandt andet disse spørgsmål klippet Hvordan giver man de flersprogede børn i dagtilbud og skole en stemme? vil tage udgangspunkt i. Eksempler på børn / elever, der har brugt flere sprog i dagtilbuddet eller skolen (fx brugt et arabisk ord midt i en ellers dansk sætning) må gerne medbringes. 8. og 20. december 15., 16., 18., 22., 23., 25. og 26. januar
5 3. klip: Fælles om beslutninger at samskabe med børn For dagtilbud, SFO, Indskoling og skolepædagoger Undervisere: Malene Slott og Maiken Kroge Rosenberg Når voksne inviterer børn til at samskabe om medbestemmelse, tilegner børn sig demokratiske værdier og relationel dannelse. Vi indleder med et forberedende niveau, hvor vi arbejder med den voksnes forudsætninger for samskabende processer. Derefter arbejder deltagerne dialogisk med at blive klædt på til at lede samskabende processer med børn. Som forberedelse til dagen skal I gøre jer tanker om, hvilke beslutninger om stort og småt børn kan og skal samskabe om i deres institutionsliv. Disse tanker bruger vi som springbræt til det videre arbejde i Billund Builds og i hverdagen. I skal gøre jer tanker om, hvilke beslutninger om stort og småt børn kan og skal samskabe om i deres institutionsliv. 4., 5., 7., 8., 13., 18., 20. og 21. december 4., 9., 11., 15, 16., 17., 18., 22., 23., 24., 25. og 26. januar
6 4. klip: Børn hjælper børn om samskabelse mellem børn, hvor voksne øver sig i at sidde på hænderne For dagtilbud, SFO, Indskoling og skolepædagoger Underviser: Maiken Kroge Rosenberg Gennem alle dagens gøremål er børn hinandens vigtigste inspirationskilder. Børns perspektiver er i udgangspunktet rettet mod andre børn og børn guider, støtter, forhandler, og rammesætter deres institutionsliv primært sammen med andre børn. Når voksne bruger deres ressourcer på at give børn mulighed for at udvikle sig i fællesskaber, er det af særlig vigtighed at der gives plads til samskabelsen mellem børn, således at børn får mulighed for at handle aktivt sammen. Den voksnes evne til at sidde på hænderne bygger på troen på børns ressourcer til at støtte hinanden og lade børn afprøve hierarkier, forhandle regler og rammer, inspirere og hjælpe. Klippet åbner et refleksionsrum hvor formålet er at kvalificere pædagogens ideer og tanker, om børns muligheder for at samskabe deres verden med hinanden. Vi afslutter dagen med at arbejde på at omsætte refleksioner til konkrete hverdagshandlinger. Gør jer tanker om situationer fra hverdagen, hvor børn tager initiativ til at samskabe med hinanden. Alternativt små og store tanker om, hvornår børn har mest brug for hinanden i hverdagens aktiviteter. 18., 21. og 22. december 15., 18., 22., 23., 24., 25. og 26. januar
7 5. klip: Mål med børn evalueringer med børn For dagtilbud, indskoling, SFO og skolepædagoger Undervisere: Malene Slott og Maiken Kroge Rosenberg Når der arbejdes eksperimenterende med udvikling af ny pædagogisk praksis, er mål og evaluering, samskabt mellem børn og voksne, fremmende for et udviklende og trygt læringsmiljø. I præsenteres for konkrete metoder til at sætte mål i fællesskab med børn, hvor både børns og voksnes perspektiver kommer i spil. I uge 5 arbejder deltagerne videre med, hvordan børnene kan blive medskabere af ny evalueringspraksis på baggrund af mål, som udarbejdes sammen med børn. Klippet retter sig derfor mod redskaber til forberedelse af arbejdet med at skabe mål og efterfølgende evaluere i fællesskab, mens samskabelsen i sagens natur foregår sammen med børnene. Overvej, hvornår og hvordan det er meningsfuldt, at børn er medskabere af mål. 4., 5., 7., 8., 13., 18., 21. og 22. december 4., 9., 11., 15, 16., 17., 18., 22., 23., 24., 25. og 26. januar
8 6. klip: Leg skal læres også af voksne For dagtilbud og 0-2. klasse Underviser: Martha Lagoni Leg samskabes mellem børn, men ikke alle børn har lige gode forudsætninger for deltagelse. Dermed går de glip af legens lærings- og udviklingsrum. I workshoppen skal vi arbejde med en voksenguidet fantasileg, der giver børn mulighed for differentieret deltagelse. Workshoppen giver indblik i en model for rammesat fiktionsleg, hvor den voksne er guide, igangsætter og deltager, mens børnene skaber indholdet. Graden af samskabelse barn barn og barn - voksen gradueres efter børnegruppens legekompetencer. Vi arbejder med en stepguide til en rejseleg, hvor den voksne sammen med børnene rejser til havets bund, midten af junglen, eller skoven for 1000 år siden og undersøger, hvad man kan opleve. Workshoppen indeholder også anvisninger til brug af legekoder og legesprog samt dialog om det norske begreb elevaktiv læring og drøftelse af de muligheder for læreplanstemaer eller fælles mål, som aktiviteten kan rammesætte. Det er ikke nødvendigt at forberede denne session. Men kom med et åbent sind! 11., 12., 16., 18., 19., 22. og 23. januar
9 7. klip: Konkrete metoder til samskabelse med børn For børnehaven samt klasse Underviser: Maria Christina Behnke Vi dykker ned i forskellige samskabelsestyper og konkrete samskabelsesmetoder, som man med fordel kan iværksætte sammen med børn. Dagen starter med et oplæg, hvor der er fokus på afmystificering og nuancering af samskabelsesbegrebet. Vi kommer også ind på børns mulige positioner i en samskabelsesproces med voksne. Derudover præsenteres forskellige konkrete metoder, f.eks. Picturevoice, Fremtidsværksted, Bønnemetoden og Cultural probs. Oplægget efterfølges af en mini-workshop, hvor vi afprøver en metode til fælles idégenerering, hvormed man kan kickstarte en god samskabelsesproces. Gør jer gerne nogle overvejelser om, hvad I gerne vil samskabe med børnene om. 8. og 9. januar
10 8. klip: Forudsætninger for kreative processer For skolen (lærere og pædagoger, alle årgange) Underviser: Kirsten Bech Feddersen Motivationstænkning: hvad skal der til for at kunne præstere? Hvilke ressourcer skal eleverne have for at kunne indgå i kreative processer? På workshoppen vil du få indsigt i forskellige teoretiske perspektiver på motivation og få helt konkrete bud på, hvordan du kan observere og vejlede dine elever, så der kan skabes basis for, at de kan indgå i kreative, samskabende processer med andre. Medbring gerne en eller flere cases fra din skolehverdag, hvor du oplever at eleven/eleverne ikke har haft de fornødne forudsætninger for at indgå i kreative processer. 9., 10., 11., 12., 15. og 16. januar
11 9. klip: Udviklende evaluering For skolen, alle årgange Underviser: Martha Lagoni Formålet med workshoppen er at arbejde med kreativitetsforskningens bud på dynamisk evaluering og omsætte det til konkret praksis. Kreativitet er en proces, hvor der skabes noget nyt. Det betyder, at nuværende standarder og tests ikke umiddelbart kan anvendes. I workshoppen tager vi afsæt i Lene Tanggaards kreativitetsmodel samt hendes model for evaluering, der foreslår evaluering som integreret del af læreprocessen frem for en isoleret aktivitet. Med dette afsæt samt en drøftelse af tegn på kreativitet drøfter vi, hvordan evaluering kan blive en del af elevernes læreproces, og vi skal drøfte: hvad skal evalueres? hvordan skal der evalueres? hvad skal evalueringen forstærke eller udvikle hos eleverne? Som deltagere skal I på forhånd overveje, hvad I ønsker, eleverne skal lære i uge , 12., 16., 18., 19., 22. og 23. januar
12 10. klip: Du er ikke alene en workshop om at skabe livsduelighed i Billund Builds For skolen, alle årgange Underviser: Celine Ferot Læringspartnere, skuldermakkere og trivsel: har alle i klassen en at snakke med, en at lege med, en at udvikle sig med? Fokus på børns trivsel og på at udvikle en klasserumskultur i Billund Builds, hvor alle børn føler sig trygge. Vi ser på, hvordan vi som undervisere kan arbejde med børnenes sociale kompetencer, så der bliver trygt at være og lære i skolen. I workshoppen arbejdes endvidere med, hvordan vi kan skabe projekter og forløb, der ikke bare støtter trivsel, men forstærker robustheden for hele fællesskabet. Medbring gode idéer til Billund Builds-ugen! 15., 16. og 19. januar
13 11. klip: Samskabende egenskaber For skolen, alle årgange Underviser: Niels Rebsdorf I skolen er der fokus på at skabe og vedligeholde faglig og social trivsel. Faglige kundskaber er vigtige, når det handler om at kunne byde ind med noget i en kreativ og skabende proces. Men lige så vigtigt er det at kunne bidrage med vigtige karakteregenskaber som fx vedholdenhed, nysgerrighed, opmærksomhedsstyring, mod, hjælpsomhed og selvkontrol. Egenskaber, som til alle tider vil kvalificere både den enkelte og dermed også fællesskabet. Egenskaber, som understøtter elevens evner til sam- og medskabelse. Hvordan skaber man øvebaner til træning af personlige egenskaber? Hvordan kan arbejdet med dem igangsættes før Billund Builds-ugen og blive en del af den? Denne workshop veksler mellem oplæg, fælles refleksion og henvisninger til materialer på området. Deltagerne må meget gerne medbringe eksempler og observationer fra egen praksis. Der oprettes på kurset en digital opslagstavle, hvor praksiseksempler, litteratur og ressourcer kan deles. 5., 6., 18., 19. og 20. december, 8. januar 8. januar
14 12. klip: Kreative processer - med afsæt i børn og unges perspektiv For skolen, alle årgange Underviser: Martha Lagoni Formålet med workshoppen er at arbejde med konkretisering af en procesmodel, der kan åbne for deltagerperspektiver i en problemløsnings eller udviklingsproces. Nyere kreativitetsforskning peger på, at den kreative proces i lige så høj grad indeholder fordybelse i det eksisterende, som den fordrer divergent tænkning og arbejde på kanten af - eller ude af boksen. Derfor skal vi arbejde med en procesmodel inspireret af Appreciative Inquiry. Vi skal arbejde med, hvordan vi kan skabe rammer for, at børn og unges videns og erfaringsverden samt drømme om fremtiden bringes i spil i læringsforløb, hvor de skal motiveres til at opsøge viden, eksperimentere og afprøve. Workshoppen kan indeholde 3 forskellige fokusområder: o o o Inddragelse af børn og unge i planlægningen af aktiviteter Rammesætning af aktiviteter. Videreførelse af læreprocesser i dagligdagen. Deltagere skal på forhånd blive enige om deres fokus og skal på forhånd meddele hvilke problemstillinger, de ser tilknyttet til dette fokus. 11., 12., 16., 18., 19., 22. og 23. januar
15 13. klip: Dannelse og tilpasning som mulighed for elevinddragelse For skolen, alle årgange Underviser: Pia Bælum Christensen Dannelse og uddannelse samt dannelse og tilpasning bør balancere i vores pædagogiske tilgang til elever. Jeg vil i dette klip præsentere en model for, hvordan denne balance opretholdes i vores tilgang til planlægning af undervisning, så elevinddragelse ses i dannelsesøjemed. Klippet giver et dannelsesfundament for at analysere praksis og udvikle denne og en model til at afdække elevernes tilværelseskompetence, hvor selvbestemmelse og kvalificering er centrale dannelsesområder. Klippet præsenterer to modeller, som kan bruges til planlægning og analyse af undervisning, hvor dannelse og elevinddragelse er i fokus. Det kræver ingen forberedelse at deltage i klippet, men det kunne være en fordel at have noget med, som I skal til at planlægge, så der i klippet arbejdes med en konkret undervisningsopgave 4., 8., 9., 12., 17., 18., 19., 22., 23., 24., 25. og 26. januar
16 14. klip: Den udforskende samtale som en forudsætning for samskabelse For skolen, alle årgange Underviser: Rikke B. Bundsgaard Når børn skal være en del af en samskabende proces, er det en vigtig forudsætning, at de kan; sætte ord på deres tanker, meninger og ønsker lytte til, være spørgende og udforskende i forhold til andres tanker forholde sig kritisk og reflekteret til andres udsagn Når det lykkes, kan elever i fællesskab via samtalen etablere en kollektiv intelligens og tænke sammen. Men det er ikke altid let at få sådan en udforskende samtale til at lykkes, det kræver træning og redskaber. Workshoppen introducerer til teori om Den udforskende samtale, og giver konkrete bud på øvelser, man kan anvende for at udvikle elevernes evne til at indgå i udforskende samtaler. Der er ikke behov for forberedelse, men kom med et åbent sind! 9., 10., 11., 12., 15. og 16. januar
17 15. klip: Ideudvikling med børn For skolernes mellemtrin og overbygning Undervisere: Kirsten Bech Feddersen og Rikke B. Bundsgaard Hvordan kan du stiladsere processer, der udvikler dine elevers evne til at få gode og kreative ideer? Hvordan kan du skabe rum for kreativitet, der involverer eleverne i samskabende processer? På workshoppen vil du, med afsæt i inspiration fra Den kreative platform, blive introduceret til og selv afprøve idégenereringsprocesser, som du kan anvende i kreative og samskabende processer med dine elever. På workshoppen vil du således både få indsigt i forskellige teoretiske perspektiver på kreativitet og få helt konkrete bud på, hvilke aktiviteter du kan sætte i værk for at øge elevernes kreativitet og idéudvikling. Overvejelser i forhold til, i hvilke sammenhænge du ønsker at arbejde med en kreative metodetilgang. 9., 10., 11., 12., 15. og 16. januar
18 16. klip: Fremtidens kompetencer i nutidens skole! For skolernes mellemtrin og udskoling, både praktikere og ledere Underviser: Celine Ferot Få redskaber til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer i din daglige praksis. En workshop med fokus på kompetencerne Kollaboration, Kommunikation, selvevaluering, it og læring, videnskonstruktion og problemløsning og innovation. Denne workshop giver dig redskaber til at planlægge og gennemføre undervisning der har fokus på det 21. århundredes kompetencer. Hvordan klæder vi eleverne på til at arbejde med åbne processer i undervisningen, og hvordan tilrettelægges undervisningen, så der skabes øvebaner til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer? Der vil være fokus på elevinddragelse, eleven som medskaber af undervisningen, feedback og åbne sekvenser. Gør dig ideer til gennemførelse af et læringsforløb, så vi sammen kan tænke det 21. århundredes kompetencer ind i din daglige praksis. 15., 16. og 19. januar
Billund Builds Nature
Billund Builds Nature Kompetenceklippekort til fagprofessionelle Hvad er Billund Builds Nature? Billund Builds Nature er et læringsforløb, der tager udgangspunkt i, at børn lærer bedst igennem leg. Læring
Læs mereBillund Builds Energy. Kompetenceklippekort til fagprofessionelle
Billund Builds Energy Kompetenceklippekort til fagprofessionelle Billund Builds Energy og kompetenceløftet Billund Builds Energy er et projektbaseret undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i, at børn
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE
FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING
Læs mereIntroduktion til workshopkataloget
Marts 2019 1 2 Introduktion til workshopkataloget Kære Dagtilbud Dette katalog indeholder de workshops, som dagtilbudsafdelingen gennemfører for at understøtte en vellykket implementering af den styrkede
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereDet formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens
Det formative sprog - workshop til konferencen om social resiliens Celine Ferot cand.pæd.soc Pædagogisk konsulent i CFU-UCL. Crlf@ucl.dk Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereLeg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik
Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereBillund Builds på 3 minutter.
Billund Builds Billund Builds på 3 minutter https://www.youtube.com/watch?v=_m1cmxicjy4 Bagved Billund Builds - hvad, hvem, hvorfor og hvornår? Hvad En projektuge for alle børn fra 0 16 år i Billund Kommune
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereTilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget
Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereFatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede
1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb
Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mere