Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 til juni 2019 Institution Htx Gastro-science Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Studieområdet A Ditte Elsborg / SO-koordinator Gitte Krogh Frederiksen Hold 1A & 1B 2016 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 SO1 Studiemetoder Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 SO2 Kvalitativt og kvantitativt samarbejde SO3 Innovativ visualisering SO4 Diskurs og kohærens SO5 Sammenhængende udvikling SO6 Naturvidenskabelig metode SO7 Motiveret læring SO8 Planlagt samarbejde Side 1 af 74

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO1: Studiemetoder Grundforløb 2016 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Del, mio, gkf, tpk, mwi, mmm, nhb, lih Dansk, Samfundsfag, Teknologi, Matematik Beskrivelse af forløbet Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt relevante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et større udbytte af undervisning og forberedelse. Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan hjælpe med at opnå dette). Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første møde med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i december, 2016 hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves. Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmetoder med henblik på at undgå plagiering. Omverdenselement: Dag 2: Oplæg ved bibliotekar Karin Meyer Nielsen Dag 2: Besøg på Valby bibliotek Dag 5: Oplæg ved Rektor Mie Heinfelt Hansen Dag 1: Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til faglige mål, kernestof, elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform. Eleverne tager notater for hele forløbet i en individuel logbog. Logbogen udgør elevarbejde for forløbet. Eleverne arbejder i grupper med forståelse af SO-bekendtgørelsens formålsparagraf og udarbejder et individuelt mindmap som beskriver deres umiddelbare forståelse af Studieområdet. Mindmap udgør elevarbejde for forløbet. Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som: Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre individuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, individuelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv Side 2 af 74

3 deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring. Og: Forelæsning, Klassediskussion, Pararbejde, Rollespil, Gruppearbejde, Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke kun for egen læring, men også for klassekammeraters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet. Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og performing, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration. For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskuteres hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemedlemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksættertest på for at afdække egne ledelseskompetencer. Adizes-testen udgør elevarbejde for forløbet. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter og oplevelse af stress/tidspres i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opgave eller et projekt. Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, flow-diagram, handlingsplaner, logbog og prioplade. Faglige mål Dag 1: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 1: Læringsteori og læreprocesser planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer Side 3 af 74

4 Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: kalender, handlingsplan, flow-diagram Skal have forståelse for: Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle som kollektive arbejdsformer Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i teamudvikling er normalt Betydningen af forskellen mellem arbejds- og vidensdeling i et gruppearbejde At det succesfulde gruppearbejde er baseret på: at være en fylder ikke en tapper, tillid, samarbejdsevne, retfærdighed, forståelse for frustration, evne til tilgivelse og ordentlig kommunikation At man i grupper kan indtage forskellige roller og at disse er baseret på forskellige ledelseskompetencer At manglende ledelseskompetencer i grupper betyder, at opgaver kan blive overset og føre til frustration og konflikter. Man må derfor være bevidst om gruppers kompetencer og aktivt påtage sig manglende roller og opgaver for at undgå konflikter. Tidsplanlægning som opdelt i milepæle og aktiviteter At tidsplanlægning er dynamisk og derfor skal rettes til undervejs. At tidsplanlægning er nødvendig for at sikre ansvar for såvel egen som gruppemedlemmers udbytte, læring og karakter At tidsplanlægning sikrer overblik, struktur og minimerer stress Skal kunne anvende: Iværksættertesten på til at afdække egne ledelseskompetencer Ledelseskompetencer til at undgå konflikter om arbejdsdeling i gruppearbejde Litteratur Dag 1: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Arbejdsmiljørådet, Guide til undersøgelse af virksomhedens sociale kapital. København: Arbejdsmiljørådet. S. 5-6 Startvækst (2013) Iværksættertest. Via internettet Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden, planlægning og stresshåndtering (2. udgave). København: Nordisk Forlag. S Dag 2: Husk opsummering fra Dag 1: Hvad lavede vi sidst? Hvad har vi lært? Eleverne introduceres til begrebet plagiering og skal have forståelse for, hvorfor plagiering er i strid med ophavsretten og derfor er forbudt. Desuden påpeges kon- Side 4 af 74

5 sekvenser af plagiat på HTX Gastro-science. Eleverne introduceres desuden til korrekt kildeangivelse i forhold til fodnotemetoden. Dette underbygges ved øvelser. Øvelse i kildeangivelse udgør elevarbejde for forløbet. Efterfølgende introduceres eleverne til vurderingsmetoder i forhold til valg af kilder, troværdighed og validitet og introduceres desuden til forskellige søgestrategier så som: usystematisk søgestrategi, spørg en ekspert, systematisk søgestrategi fx ved præsentation af bibliotek.dk. Dagen afsluttes med oplæg v/bibliotekar på HRS, Karin Meyer Nielsen og besøg på Valby Bibliotek, hvor øvelse i informationssøgning gennemføres. Forløbet honorerer derved Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforberedende skrivekompetencer: anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. Faglige mål Dag 2: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Kernestof Dag 2: Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. For Dag 2, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Hvad ophavsret er Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt Korrekt kildeangivelse hvordan lånt tekst og kilder angives i fodnotesystemet Skal have forståelse for: hvorfor plagiering er forbudt at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed at forholde sig kritisk og vurderende til kilder forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk Skal kunne anvende: Forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket Fodnoter og citater, ved simple øvelser, Side 5 af 74

6 bibliotek.dk til at søge information om emner Triangulering til øgning af troværdighed Statistik materiale til konklusioner på hensigtsmæssig måde Litteratur Dag 2: Obligatorisk læsestof: Kulturministeriet (2006), God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske Copyright og ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Eget materiale: Pdf: Litteraturliste Kildeangivelser Opgave: Kildeangivelse, kildevurdering og brug DR Gymnasium (2015a) Metode: Cherry Picking. Detektor til DR Gymnasium. Via Internnettet. 92a11f9f026023aedd (Adgang august 2015) DR Gymnasium (2015b) Metode: Sammenligninger. Detektor til DR Gymnasium. Via Internnettet. d7a11f9f026023ae30 (Adgang august 2015) Supplerende læsestof: AC (UBVA), Dansk forfatterforening et al (xxxx), Derfor har vi brug for ophavsretten. Murray, Katherine (2011) Indsæt en kildehenvisning i Office Hurtigt og nemt. Valby: Libris. Siderne Dag 3: Med afsæt i eget udarbejdet materiale og korte præsentationsfilm fra internettet vedr. læsestrategier og notatteknik præsenteres eleverne for og arbejder med: orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, mindmap, begrebskort. Desuden introduceres og anvendes hurtigskrivning, refleksionsskrivning, logbog og mindmap som redskab til forståelse af læring og refleksion af skrivning. Eleverne gennemfører ydermere en læsetest. Læsetest 1 udgør elevarbejde for forløbet Læsetest gentages i forløbets Dag 4, hvor eleverne i den mellemliggende periode har læsetrænet i selvvalgt skønlitteratur. I perioden mellem Dag3 og Dag4 huskes eleverne på, at de skal arbejde med læsetræning, ved ugentlig besked i Lectio. Side 6 af 74

7 Læsetræningen og læsetestens formål er, såvel at øge elevernes individuelle læsehastighed som at øge udbytte mht. tekstforståelse. Eleverne introduceres desuden til læsestrategier for matematik: Eleverne introduceres desuden til læsestrategier for matematik: Hvordan læses matematikbøger når der er meget lidt tekst og mange figurer og beregninger at forholde sig til? Hvordan kan eleven være sikker på at have forstået det læste korrekt? Der gennemgås et eksempel der viser sammenhængen mellem brødtekst og formelsprog og deres afhængighed af hinanden. Der arbejdes slutteligt med systematisk opgavelæsning og dertilhørende opgaveløsning. Faglige mål Dag 3: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 3: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion For Dag 3, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Notatteknik og læsestrategier, herunder orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, OneNote, ZigZag-netoden, mindmap. Skal have forståelse for: Hvordan notatteknik og læsestrategier kan underbygge læring og refleksion. Skal kunne anvende: Forskellige metoder og teknikker til notattagning og læsestrategier ( se under kendskab) Litteratur Dag 3: Eget materiale: Kompendium om læsestrategier Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 4: Husk opsummering fra Dag 2+3: Hvad lavede vi sidst? Hvad har vi lært? Indledes med repetition af formålet med den forudgående, individuelle læsetræning og første læsetest. Ny læsetest gennemføres og resultaterne diskuteres: er der sket ændringer i elevernes læsehastighed? Har eleverne fået et øget udbytte i Side 7 af 74

8 forhold til tekstforståelse? Desuden repeteres kernestof i forhold til læsestrategier og notatteknik. Læsetest 2 udgør elevarbejde for forløbet. Det faglige mål: at dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer, imødegås ved repetition af den simple kommunikationsmodel, appel-former og introduktion til den mundtlige præsentationsform. I denne forbindelse gennemgås den seksede præsentation en skabelon til forberedelse af præsentationer i seks faser: præsentationens formål, præsentationens indhold, præsentationens struktur, præsentationens jeg/vi, præsentationens hjælpemidler og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform underbygges ved følgende øvelse. Eleverne inddeles i grupper. Hver gruppe får udleveret en artikel (artiklens indhold er af mindre betydning for øvelsen). Eleverne skal forberede en præsentation af artiklens indhold, uden stillingtagen. Præsentationen skal baseres på Den seksede præsentation og tilrettelægges ved hjælp af præsentationsplan. Derudover får alle grupper udleveret et link til et klip på YouTube. Klippet er bestemmende for måden hvorpå præsentationen skal leveres. Eksempler kan være Monte Pytons Ministry of silly walks, Michael Jackson, Tina Turner, osv. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præsentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse. Øvelsen skal desuden styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en præsentation og træne eleverne i anvendelsen af den seksede præsentations seks faser. Fremlæggelserne må vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen. Den endelige præsentation filmes og udgør elevarbejde for forløbet. Faglige mål Dag 4: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 4: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. Side 8 af 74

9 For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Den simple kommunikationsmodel og appel-former. Skal have forstået: At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af afsender budskab modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås. At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forberedelse At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog. At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige eksamner. Skal kunne anvende: Den seksede præsentation i forberedelse af præsentationer Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentationens fremførelse Litteratur Dag 4: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk Studiekoden. København: Gyldendal. S & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner): Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens betydning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i portfolien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydningen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling. Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betydning, hvis prøven ikke bestås. Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie. Det understreges, at eleverne til deres portfolio skal vælge faglige mål fra alle tre søjler af faglige mål, som det fremgår af bekendtgørelsen. Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel faglige som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individu- Side 9 af 74

10 elle logbog samt i elevernes individuelle udarbejdelse af mindmap med udgangspunkt i: hvad er SO? Mindmappet skal afspejle elevernes individuelle forståelse af Studieområdet, her hvor Grundforløbet nærmer sig sin afslutning. Mindmap 2 udgør elevarbejde for forløbet Mindmap nr. 2 kan i eksamenssammenhæng sammensættes med Mindmap 1, som eleverne udfyldte og afleverede ved SO1 Studiemetoders begyndelse. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvikling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Vejledning, tirsdag, uge 48: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forberedt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplificerende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolieresuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af portfolien. Faglige mål Dag 5: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie) Kernestof for Dag 5: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio For Dag 5, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet (SO) over tre år. Skal have forstået: At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opgaver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer. At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer. At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring. At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Side 10 af 74

11 Skal kunne anvende: Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet. Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundforløbet. Litteratur Dag 5: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S (portfolien) Eget udviklet materiale: SO-katalog Forløbets elevarbejder: Individuelt Mindmap nr. 1 og individuelt Mindmap nr. 2 - hvad er SO fra dag1 og dag5 Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksionsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Adizes-test afdækker elevernes individuelle ledelsesroller Kildeangivelsesopgave Læsetest 1 Læsetest 2 Film i forbindelse med præsentationsteknik Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 34, 37, 44, 48 i alt 36 lektioner Faglige mål: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie) Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder Side 11 af 74

12 anvendelse af kilder. Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio. Undervisningsformer Klasseundervisning /Individuelt arbejde/pararbejde/øvelser/skriftligt arbejde Retur til forside Side 12 af 74

13 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO2: Kvalitativt/kvantitativt samarbejde Grundforløb 2016 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Del, mio, tpk, kpo, mwi Teknologi, Samfundsfag, Kommunikation-it, Matematik Forløbets formål / beskrivelse: Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften: madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk kunne anvende kvalitativ /kvantitativ metode herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering af empiri. Eleverne introduceres til emneorienteret projektarbejde samt problemtræ som metode til at skabe overblik over emnets årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres til kvalitativ og kvantitativ metode både i teori og praksis. Eleverne introduceres desuden til aktøranalyse som metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskellige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problemstilling. Identifikationen af aktører/interessenter kan/skal danne grundlag for efterfølgende spørgeskemaundersøgelse og interview. I denne sammenhæng præsenteres eleverne for den gennemgående hypotese: På baggrund af HRS strategi om sundhed, økologi og bæredygtighed, samt det store arbejde med madspild på skolen, forventer vi at ansatte og elever på skolen har en mere viden om madspild end den danske befolkning generelt, og sammenhængen mellem aktøranalyse og hypotese diskuteres. Aktøranalyse udgør elevarbejde for forløbet. I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring informationssøgning i spil nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kilders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen. (Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 37 progressionen i denne sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning) Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / samarbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse med SO-forløbet Studiemetoder i uge 34 dette sikrer forståelse/progression fra teori til praksis). Kollektive arbejds- og samarbejdsformer: Baseret på elev-gruppers indspark, udarbejder 1a og 1b i fællesskab spørgeskema til afdækning af hypotese => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af empiri Side 13 af 74

14 Det samme gør sig gældende for udarbejdelse af interview-guide => gennemføre interview => bearbejdning af empiri At eleverne i fællesskab skal udarbejde såvel spørgeskemaer som interview-guide, samt gennemføre spørgeskemaundersøgelser og interview betyder, at kernestofområdet om planlægningsværktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gennemgås. (Eleverne er blevet teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlægningsværktøjer i forbindelse med SO-forløbet Studiemetoder, i uge 34). Hypotesen hvorpå den kvalitative og kvantitative undersøgelse baseres lyder: På baggrund af HRS strategi om sundhed, økologi og bæredygtighed, samt det store arbejde med madspild på skolen, forventer vi at ansatte og elever på skolen har en mere viden om madspild end den danske befolkning generelt. Matematik inddrages både i forbindelse med forståelse af den nødvendige mængde af empiriske materiale og i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de har fået ud af deres undersøgelser giver resultaterne overhovedet mening i forbindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da man udarbejdede spørgsmålene og hvilke resultater kan bearbejdes statistisk? Diskussion om hvilke konklusioner man kan drage baseret på den indsamlede empiri er af vital betydning for eleverne videre arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode Kommunikation-it bidrager med undervisning i metode til grafisk præsentation og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om samspil mellem fagene. Eleverne bliver introduceret til infographics (information graphics). Infographics er en måde hvorpå man visuelt kan formidle større mængder af data på en nem og overskuelig måde. Data visualiseres igennem brugen og sammensætningen af farver, ikoner, billeder, tekst, video og andre visuelle elementer. Eleverne stifter derfor både bekendtskab med hvordan man visuelt formidler kompleks data, men også med formidling ved hjælp af form, farver og objekter, samtidig med fokusering budskab, målgruppe og brugervenlighed. Til udarbejdelse af infographics introduceres eleverne til programmet Pictochart : et kreativt program med formål at udvikle kreative og visuelle kommunikationsprodukter. I forlængelse heraf, forbereder eleverne en kort præsentation af deres visualiserede resultater. Disse fremlægge for både matematik og samfundsfagslærer, som stiller kritiske spørgsmål. Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs SØB strategi i forhold til virkeligheden og overvejelser om madspild i fremtiden. Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af Side 14 af 74

15 eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette faglige mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbejdet med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde (elevarbejde). Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring andre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Mit næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Evalueringen ved hjælp af Feedback-bolde filmes og indgår som elevarbejde i forløbet. Evalueringsformen tager udgangspunkt i elevens selvevaluering, en evalueringsform som vi ellers ofte ikke har mulighed for at dokumentere. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med temaet: madspild. Omverdenselement: Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen Specialkonsulent for SØB på Hrs Litteratur : Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S. 45. Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi problemtræ, kausalitetstræ. Århus: Systime. S Lundsgaard, Søren (xxx), Teknologi og samfundsudvikling, aktøranalyse. Århus: Systime. Kapitel 1. Frederiksen, Claus Lasse; Kureer, Henrik (2008) Samfundsfag C - en letlæst og grundig indføring i samfundsfag på C-niveau. Aarhus: System. Siderne Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden - Informationssøgning. København: Nordisk Forlag. S Nielsen, Karin Dam (2005), Guide til opgaveskrivning Informationssøg- Side 15 af 74

16 ning og kildekritik. København: Nordisk forlag. S Mølgaard, Milla (2014), Her kasserer de mad hver 3. time. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014, s. 4. Saietz, Dorrit (2014), Overforbrug af jordens ressourcer. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014 Nielsen, Jørgen Steen (2015), Kan kloden klare 11,2 milliarder? Information, 30. juli Matematikcenter.dk (2015) CHI^2 (χ 2)-test. Via internettet (3. september 2015) 2-chi-2-test Viby gymnasium og HF, Christina Blach Hansen (2015) Chi i anden test. Via internettet (3. september 2015) anden_test_kursus.pdf Brug af gratisversionen af programmet Pictochart til udarbejdelse af Infographic. Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Elevarbejde 1: Klasselogbog som føres på Facebook igennem hele forløbet (Facebook-profil er oprettet til formålet). Dette vil betyde, at elever (skiftende i løbet af forløb og lektioner) udpeges til at føre notat i logbogen og eleverne får derfor på skift ansvar for at notater er grundige og fyldestgørende, da den endelige logbog bliver klassens fælles elevarbejde. På denne måde kommer kernestofområdet om skrivning som redskab til læring og refleksion implicit med i forløbet. Elevarbejde 2: Aktøranalyse som identificerer interessenter / aktøres forskellige synspunkter. Udarbejdes og afleveres gruppevis. Elevarbejde 3: Visualisering af problemtræ dvs årsager og konsekvenser af madspild. Udarbejdes og afleveres gruppevis. Elevarbejde 4: Statistisk bearbejdning af empiri + refleksioner om resultaternes validitet Elevarbejde som eksemplificerer forløbets arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode. Udarbejdes og afleveres gruppevis. Elevarbejde 5: Visualisering af empiri Infographic Periode og omfang SO mål og kernestof Elevarbejde 6: Film af feedback-bolde-evaluering Uge 37, 2014 I alt: 33 lektioner Faglige mål: Metoder: Side 16 af 74

17 dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag Kernestof: Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for samfundsvidenskab kvalitativ og kvantitativ metode analyser (Problemtræ, aktøranalyse, undersøgelser og observationer, statistisk bearbejdning af empiri) Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde (i form af emneorienteret projektarbejde) Informationssøgning vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering med hovedvægt på formativ evaluering De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - emneorienteret projektarbejde - bearbejdning af empiri, resultaters redelighed og validitet - til forskellige modeller som anvendes på empiri ved forudsigelse af resultater - til nødvendige overvejelser ved konklusion på bearbejdet empiri - formativ og summativ evaluering - formativ evaluering som middel til at evaluerer kvaliteten af eget arbejde og læring og sætte sig nye faglige og personlige mål, for at opnå et højere niveau i læringsprocessen. Have forståelse for (forstå): - Kvalitativ / kvantitativ metode som værktøj til at foretage undersøgelser og indsamle empiri, herunder: forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering - Kvalitativ / kvantitativ metodes begrænsning. - at forskellige samarbejdsformer er i spil når man: har fælles ansvar for logbog, Side 17 af 74

18 når brugerundersøgelser skal planlægges, gennemføres og resultaterne kunne anvendes i fællesskab efterfølgende. Kunne anvende: - Kollektiv arbejdsform gruppearbejde til at gennemføre kvalitativ/kvantitativ undersøgelse og dele undersøgelsernes resultater - Kollektiv arbejdsform i udførelse af forløbets elevarbejde: fælles logbog, ført på Facebook og med skiftende forfattere. - Kunne anvende informationssøgning til at afdække en problemstilling - Vurderingsværktøjer til at vurdere kilders troværdighed og validitet - Problemtræ til at klarlægge årsager og virkninger af en given problemstilling - Aktøranalyse til at finde interessenters / aktørers synspunkter på en given problemstilling - Kvalitativ / kvantitativ metode til at forberede, foretage og evaluere spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer. - Kunne anvende planlægningsværktøjer i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af brugerundersøgelser. - Pictochart til illustration af empiri. - Feedbackbolde til italesættelse af egen læringsproces og selvevaluering. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/visualisering/ Side 18 af 74

19 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO3: Innovativ visualisering Grundforløb Efterår 2016 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Del, mio, mmm, kms, gkf, lih, kpo Teknologi, Design og Kommunikation/It Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet starter med introduktion til faglige mål og kernestof samt forløbet ramme og indhold. Eleverne inddeles i grupper á tre og i dette forløb skal der føres gruppe-logbog for hele forløbet. Gruppe-logbogen skal indeholde beskrivelse af aktiviteter og fotodokumentation. Gruppe-logbog er elevarbejde for forløbet og skal derfor, inden aflevering, godkendes af SO-lærer. Som introduktion til forløbet, diskuteres diskrepansen mellem kravet i HTXbekendtgørelsens formålsparagraf 1, stk. 4 til at udvikle elevernes kreative og innovative evner og uddannelsessystemets belønning i form af karakterer af færdigheder og korrekte besvarelser, som italesat af Professor i socialantropologi Rane Willerslev i artiklen Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Forløbets omdrejningspunkt er det faglige mål: At demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering på trods af at innovative processer og metoder til idégenerering har ikke selvstændigt kernestof i SObekendtgørelsen. Det giver dog en vis mening, at indplacere såvel innovative processer og metoder til idégenerering i forbindelse med kernestof: læringsmetoder. Innovation defineres i forløbet som værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og den innovative proces eksemplificeres vha. KIE-modellen. KIE-modellens tre faser tydeliggør adskillelsen mellem idégenerering (herunder diverse metoder), sortering og vurdering af ideer og handlings-perspektivet hvor ideen føres ud i livet. Er dette handlingsperspektiv ikke med, fastholdes ideen som en invention uden nytteværdi. I forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum introduceres til brugen af forskellige metoder til idegenerering. Eleverne introduceres til designprocessen i både teori og praksis, den innovative proces og metoder til idégenerering. Forud for værkstedsarbejde Dag 2 & 3, introduceres eleverne til sikkerhed og sundhed i forbindelse ophold i værksteder og laboratorier. Dag 2 og 3 i forløbet skal eleverne arbejde i træværksted. Formålet er dels en introduktion til værksted samt at arbejde med den innovative og entreprenante del af KIE-modellen. Eleverne fremstiller derfor individuelt et produkt efter standard. Side 19 af 74

20 Efterfølgende skal eleverne i grupper arbejde med KIE-modellen, designproces og metoder til idegenerering for at re-designe og gen-fremstille produktet. Dag 4: Logbogens detaljeringsgrad bliver af vital betydning for afslutningen forløbet, da eleverne, hjemvendt fra værksted, i faget Kommunikation skal introduceres til kernestoffet: kommunikationsanalyse (light enkel kommunikationsmodel: afsender budskab - modtager), appel-former og visuel præsentation. Ved brug af it-programmer introduceret i faget Kom/it (Pictochart), fremstiller eleverne i grupper en visualiseringsplakat som illustrerer deres innovative proces i/under forløbets tre foregående dage (baseret på KIE-modellens tre faser fra ideer, sortering og vurdering til udførelse/handling.) For at fremme kvaliteten af visualseringsplakaterne, herunder inddragelse af kommunikationsanalyse og anvendelse af appel-former i praksis, indlægges en lektion til inkubation / indsamling af inspiration. Eleverne får 45 minutter til at gå en inkubations-tur, hvor de indsamler inspiration til layout af deres visu-plakat ved at tage billeder undervejs. Kommunikationslærere opstiller kriterier for det eleverne skal tage billeder af undervejs. Tilbage igen, præsenterer eleverne deres indsamlede inspiration. Desuden overvejer eleverne hvordan de vil anvende appel-former i deres plakat. Herefter arbejder eleverne med skitsering ift. plakaten. Skitser skal godkendes af lærer, inden plakaten påbegyndes udarbejdet i Piktochart. For det tilfælde, at eleverne er hurtigt færdige med plakaten, forberede præsentation af denne Plakaterne printes og gemmes til eksamen i 3g, men afleveres også som elevarbejde i Lectio, for at kunne anvendes i SO-portfolie til Grundforløbets afsluttende portfolieprøve. Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette faglige mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbejdet med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde (elevarbejde). Side 20 af 74

21 1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s , udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på forløbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskriterium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har opnået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklingsmål. 2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring andre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejdet med innovative processer og design. Litteratur: Lund, Kenneth (2015) Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Politiken, Lørdag d. 29. august Teknologi: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser, Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne og Design: Engholm, Ida (2001); Design gennem 200 år, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. s Side 21 af 74

22 Kommunikation/it: Holmboe, Ellen (2006), Kort og Godt - at argumentere for en holdning - appelformer, Dansklærerforeningens Forlag. S. 4-9 & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Elevarbejde 1: Detaljeret gruppelogbog med notater fra såvel undervisning, træværksted og idégenererings- og designproces, samt fælles refleksion i forbindelse med evaluering af forløb. Logbog godkendes af lærer inden aflevering. Elevarbejde 2: Visualiseringsplakat visuel præsentation af forløbets innovative proces. Periode og omfang SO mål og kernestof I alt: 31 lektioner svarende til 23,25 timer Faglige mål: Metoder: dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer (visuel præsentationsform) sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Kernestof: Formidling og formidlingsteori visuelle præsentationsformer kommunikationsanalyse (light kommunikationsmodel) Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder, herunder innovative processer og metoder til idégenerering De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Formidlingsteori baseret på simple kommunikationsanalyse - Den innovative proces som base for udvikling af værdigjorte ideer Have forståelse for (forstå): - At visuel præsentationsform kan være: Side 22 af 74

23 plancher, modeller, forsøgsopstillinger, simulationer, film, animationer, principskitser og grafik - At effekten af den visuelle præsentation influeres af anvendelsen af appelformer. - At den innovative proces baseres på definitionen: værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og kan eksemplificeres vha. KIE-modellen - Designprocessen som en ikke-linær, iterativ proces - God og sikker opførsel i forbindelse med arbejde i træværksted Kunne anvende: - KIE-modellen til at styre en innovativ proces, samt anvende diverse metoder til idégenerering i forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum - Designprocessen ved re-design af produkt - Logbog til at dokumentere det gennemførte arbejde i forløbet - Det tre appelformer korrekt og overbevisende i forbindelse med visuel præsentationsform - Evalueringsskema med opstillede succeskriterier som baggrund for at placere sit niveau i læringsprocessen og opstille mål for udvikling af nye faglige og personlige mål. - Italesætte / sætte ord på sin egen læring ved brug af Feedbackbolde. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/værksted Retur til forside Side 23 af 74

24 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO4: Diskurs og kohærens Grundforløb 2016 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Nhb, tpk, del, gkf Teknologi, Dansk Forløbets formål / beskrivelse: Dag 1: Forløbet indledes med introduktion til skema, faglige mål, kernestof og forløbets elevarbejder. Med udgangspunkt i indledning og konklusion som en del af skriveprocessens faser, introduceres eleverne i dette forløb til diskursbegrebet som del af videnskabelig dokumentation med det formål at kunne skelne mellem fagenes forskellighed og identitet. Forløbet honorerer desuden Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal, under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed sproglig korrekthed Formålet er, at eleverne skal lære at skelne den diskursive forskel mellem indledning og konklusion i fagene Dansk og Teknologi. 2 lektioner om indledning Med udgangspunkt i to små tekster om indledninger (henholdsvis s i Skrivebogen (1994) af Ellen Krogh m.fl. samt en sides egenproduktion) præsenteres eleverne for indledningens genre og funktion. Præsentationen tager afsæt i en PowerPoint, som lægger op til plenum diskussion. Vi taler blandt andet om før- og efterfasen som dele af skriveprocessen og eleverne får udleveret eksempler på indledninger, som de i grupper skal diskutere og vurdere. Vi ser følgende klip fra youtube; Særligt vil der være fokus på, hvilke ord og formuleringer der kendetegner en indledning samt hvilken funktion de og indledningen har. Dette forsøges også diskuteret i fht. definitionerne angivet i modellen over Blooms taksonomi. Side 24 af 74

25 Derudover introduceres eleverne også for begrebet kohærens og der gives en forklaring på, hvad begrebet indebærer og hvilken funktion det har i en opgave. Undervisningen tager dernæst udgangspunkt i en øvelse som induktivt italesætter og identificerer træk/karakteristika som skaber personlig identitet, for at sikre induktive forståelse af diskurs som faglig identitet. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem de karakteristika som skaber personlig identitet og de karakteristika som skaber fagenes identitet. Øvelsen fortsættes med et gruppearbejde, hvor eleverne informationssøger på karakteristika for videnskabernes identitet. Øvelsen afsluttes i plenum. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem karakteristika for personlig identitet, faglig identitet og videnskabernes identitet. Øvelsen udgør elevarbejde1. Dag 2: Forløbet fortsættes ved, at eleverne arbejder med den faglig identitet i skriveprocessens fase; indledning og konklusion, først i faget Teknologi og siden i faget Dansk. Her arbejdes der med sproglig bevidsthed og skrivning som redskab til læring og refleksion og udvikling af kommunikative, skriftlige færdigheder for korrekt at kunne vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. I faget Teknologi introduceres eleverne til HTX-bekendtgørelsens Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetence, hvor der i dette forløb er lagt vægt på genrekendskab og sproglig korrekthed. Eleverne introduceres dernæst for strukturen for henholdsvis indledning og konklusion, med gennemgang af diskursive karakteristika. For at skabe forståelse for disse karakteristika, arbejder eleverne med såvel gode som dårlige elev-eksempler og vurderer disse i forhold til karakteristika / struktur. Med udgangspunkt i elevernes danske stil; Novelleanalyse af Kun en drengestreg, afleveret d , skrives indledning og konklusion efter Teknologifagets struktur og diskurs. Eleverne bytter derefter indledning/konklusion med klassekammerat og giver feedback ift. hvorvidt indledninger/konklusioner lever op til den fastsatte struktur, sproglig korrekthed og dennes indflydelse på meningsforståelse og læseoplevelse. Eleverne giver desuden forslag til hvordan indledning/konklusion kan forbedres. Indledning/konklusion med kommentarer udgør elevarbejde. Afslutningsvis diskuteres hvordan elevarbejdet kan anvendes i forbindelse med portfolie/eksamen. Dag 3 I faget Dansk fortsætter eleverne med at arbejde processuelt med deres danske stil. Øvelsen går ud på, at de i løbet af de 5 lektioner skal skrive indledning og konklusion til den danske stil; Novelleanalyse af Blot en drengestreg, afleveret d , give feedback på andres indledninger/konklusioner og reflekterer over, hvilken funktion deres indledning har, hvorfor og om der er kohærens i opgaven og særdeles mellem indledningen og konklusionen. Side 25 af 74

26 Forløbet afsluttes med gennemgang og identifikation af karakteristika/ forskelle/ ligheder for indledninger og konklusioner og dermed den faglige identitet (diskurs) - i de medgående fag. Her indtænkes kobling til det, for 2016, nye faglige mål: at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Det faglige mål tilføjes, da eleverne ellers kan have svært at vælge faglige mål fra alle tre søjler: Metoder, Samspil mellem fag, Videnskab og vidensformer i forbindelse med udvælgelse af mål/elevarbejder til intern portfolio-prøve. Ved at skabe forståelse for forskellige fags karakteristika, skabes desuden forståelse for hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Afslutningen forestås af Dansk- og Teknologilærer i fællesskab. Klassen fremstiller en planche som visualiserer karakteristika / forskelle/ ligheder for indledninger og konklusioner i henholdsvis Dansk/Teknologi. Planchen udgør elevarbejde for forløbet. Klassen tager billede af planche og foretager klasseaflevering. Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette faglige mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbejdet med elevernes progression er påkrævet. Arbejdet med dette faglige mål fortsættes i forløbet ved følgende evalueringsform, (Evalueringsformen indgår i følgende SO-forløb: SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde, SO3 Innovativ visualisering samt SO8 Planlagt samarbejde) 1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s , udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på forløbets konkrete mål, hvor eleven på en skala 1-10 for hvert succeskriterium, afgør i hvilken grad hun/han har opnået succeskriteriet og afgøre sit niveau i læringsprocessen som værende kompetent, øvet eller nybegynder. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklingsmål. De nye faglige og personlige mål beskrives af eleven. Skema for læringsmål og nye personlige/faglige mål udgør elevarbejde. 2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring andre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Side 26 af 74

27 Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Litteratur: Identitet og formålsparagraffer for fagene Mat B, Samf C, Dansk A, Teknologi B fra HTX-bekendtgørelsen af juni (pdf) Teknologi: Kræmer, Trine Pipi (2015) Problemobservation, undervisningsnote, efterår 2015.(pdf) Dansk: Krogh, Ellen m.fl. (1994); Skrivebogen, s , Dansklærerforeningen Høyer, Line (2015); Hvad er en indledning?, efterår 2015 Elevarbejde 1: Videnskaberne og faglig identitet Elevarbejde 2: Indledning og konklusion i Teknologi-diskurs, - på baggrund af dansk stil: Analyse af Villy Sørensens De to tvillinger, afleveret d Elevarbejde 3: Indledning og konklusion i Dansk-diskurs - på baggrund af dansk stil: Analyse af Villy Sørensens De to tvillinger, afleveret d Elevarbejde 4: Faglig identitet for indledning/konklusion i Dansk og Teknologi. Afleveres som foto af tavle. Elevarbejde 5 Evalueringsskema for læringsmål med nye personlige/faglige mål Periode og omfang SO mål og kernestof Onsdag, torsdag, fredag, 1b Uge 40 & 1a Uge 41, 2016 I alt: 18 lektioner - svarende til 13,5 timer Faglige mål: Metoder: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Side 27 af 74

28 Videnskab og vidensformer redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Kernestof: Læringsteori og læreprocesser skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori sproglig bevidsthed skriveprocessens faser Videnskab og vidensformer videnskabelig dokumentation. Diskurs som faglig identitet De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): -Indledninger og konklusioners karakteristika i fagene Dansk og Teknologi herunder kendskab til forskellighed i faglig diskurs. - Diskurs forstået som faglig identitet. - Sproglig korrekthed og indledning / konklusion som en del af skriveprocessens faser. - Hvordan diskurs/ faglig identitet har betydning for formidling af teknik og videnskab Have forståelse for (forstå): - De forskellige formål og anvendelser indledning /konklusion kan have i fagene Dansk og Teknologi. - Formelle krav og struktur for arbejdet med indledning/konklusion i Dansk og Teknologi. -Diskursbegrebet som det forstås i Dansk og Teknologi dvs. forskelle og ligheder i arbejdet med indledning/konklusion - i denne sammenhæng får eleverne forståelse for hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. -Hvordan lærerens kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde (Dansk). - Hvordan klassekammeraters kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde (Teknologi) -Kohærens som styringværktøj til at skabe sammenhæng i: tekst, afsnit, stil, rapport. Kunne anvende: - Relevante begreber der knytter sig til diskurs/faglig identitet og analyse generelt - Skema over succeskriterier og læringsmål for forløb, som middel til beskrivelse af niveau i egen læringsproces. - Niveau i egen læringsproces til individuel refleksion og beskrivelse af nye person- Side 28 af 74

29 lige og faglige mål. - Indledningsmarkører til sproglig differentiering Undervisningsformer Klasseundervisning / Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/ Retur til forside Side 29 af 74

30 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO5: Sammenhængende udvikling Grundforløb 2016 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Del, tpk, mkg, kpo, nhb, gkf Teknologi, Biologi, Samfundsfag, Dansk Forløbets formål / beskrivelse: Forløbets primære formål er, at fortsætte arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, som fastlagt i Htx-bekendtgørelsens bilag 4, og skabe forståelse for sammenhængen mellem evnen til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og fagenes forskellige skriftlige identitet. Arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer underbygger desuden det faglige mål om at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Forløbet bygger dermed videre på forståelsen af diskurs som faglig identitet, som eleverne blev introduceret for i SO4 Diskurs og kohærens og retter et anvendelsesorienteret fokus på biologi-rapporten således at eleverne gennem praktisk anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kan give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forhold til forløbets lærerformulerede selvstændige gruppebaserede projektarbejde. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirapporten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både biologi- og dansklærer. Forløbets sekundære formål er at introducere eleverne til det faglige mål omhandlende sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling vha. en praktisk-teoretisk problemstilling og et eller flere relevante, praksisnære eksempler. Det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag indsættes i forløbet i en praksis- og virkelighedsnær kontekst på følgende måde: Dels besøger eleverne Zoologisk Have i København, hvor Miljøkoordinator Rikke Bydam forklarer hvordan Zoo arbejder med bæredygtighed, miljøbeskyttelse, miljøsikring og bevidst miljøpolitik. Eleverne får lov til at se Side 30 af 74

31 vandrensningsanlæg under flodhestehuset. Dels foretager eleverne forsøg med mekanisk, kemisk og biologisk rensning af spildevand ved besøg på Kloaklab. Forsøgene dokumenteres i henhold til den præsenterede laboratoriejournalstruktur som forberedelse til naturvidenskabelig rapport. Dag 1: Teknologi har konsekvenser: Konsekvenser af teknologiudvikling kan fx være miljøeffekter. Eleverne har forudgående lektioner læst om forskellige miljøeffekter. De inddeles i grupper, tildeles en miljøeffekt og forbereder en præsentation for klassen. Som grundlag for opfyldelse af det faglige mål: at producere viden om praktiskteoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, udvælges miljøeffekten toksicitet som særligt behandles i en biologisk kontekst. I denne sammenhæng gennemgås stofkredsløb for vand. Dette for at danne grundlag for forløbets ene elevarbejde: udarbejdelse af en naturvidenskabelig rapport - Biologirapport. De biologiske og tekniske aspekter af spilde- og grundvandsrensning præsenteres og diskuteres. Udvalgte forureninger (kvælstof, phosphor, organisk stof og pesticider) gennemgås med fokus på deres effekter på vandmiljøet og kilder til udledning. At teknologi har konsekvenser sættes yderligere i en nærværende kontekst og eksemplificeres ved case-arbejde med Bhopal-katastrofen, herunder diskuteres placering af aktøres ansvar. Dag 2: Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens genre italesættes som diskurs = den del af fagets faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn gennemgås. Ligeledes gennemgås biologisk metode, som understøttende viden for dette. Det faglige mål: at producere viden om praktiskteoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, underbygges yderligere ved gennemgang af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Side 31 af 74

32 Herefter præsenteres eleverne for de faktiske felt-forsøg på KloakLab, som de skal skrive biologirapport over. I den sammenhæng understreges vigtigheden af fotodokumentation til journalen, som baggrund for feltarbejdet på KloakLab og videnskabelige redelighed. Forløbet fortsættes med elevernes introduktion til miljøsikring og CSR (Corporate social responsability). Dette sker i opfyldelsen af det faglige mål: sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, hvor det faglige mål underbygges gennem elevernes introduktion til virksomheders arbejde miljøsikring, herunder miljøbeskyttelse. Dette er optakt til forløbets omverdenskontakt: besøg i Københavns Zoologiske Have. Eleverne foretager informationssøgning i forhold til CSR- og miljøpolitik på Zoos hjemmeside. Herved skabes progression for informationssøgning, som eleverne blev introduceret til i SO1 Studiemetoder. Dag 3: De biologiske og tekniske aspekter af spilde- og grundvandsrensning præsenteres og diskuteres. Udvalgte forureninger (kvælstof, phosphor, organisk stof og pesticider) gennemgås med fokus på deres effekter på vandmiljøet, stofkredsløb og kilder til udledning. På KloakLab kommer eleverne til at få praktisk indsigt i spildevandrensning, og laver modelforsøg som illustrerer de tre faser af spildevandsrensning: 1) mekanisk, 2) biologisk, 3) kemisk. Besøget giver både eleverne indsigt i at arbejde eksperimentelt i felten, med prøvetagninger fra spildevandsrensningslægget og i laboratoriet med mekaniske, biologiske og kemiske analyser af spildevandet. Dag 4 (+ Dag 5, 2 lektioner) Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirapporten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både biologi- og dansklærer. Side 32 af 74

33 Dag 5: Forløbet afsluttes ved, at eleverne præsenteres for teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling. Der tages udgangspunkt i SO-vejledningens ordlyd: Den lineære udviklingsmodel Den teknologiske udvikling opfattes ofte som en lineær proces, hvor teknologien udelukkende ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning. Det kan bl.a. føre til den fejlslutning, at teknologisk innovation er ligefrem proportional med de ressourcer, virksomheden eller samfundet afsætter til (grund)forskning. (Teknologiudvikling betragtes dog ikke længere kun som teknologidreven innovation, derfor introduceres eleverne både til push- (teknologidreven innovation)og pull-strategi (Markedsdreven innovation) for udvikling af teknologi/innovationer. Begge modeller er at betragte som linære innovationsmodeller) Derfor er det nødvendigt at anskue teknologiske udvikling som en interaktiv proces. Den interaktive opfattelse anskuer teknologiske udvikling som en interaktion mellem virksomheden eller forskningsinstitutionen, hvor udviklingen foregår, og de forskellige strukturer og aktører i samfundet, der har interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den ofte har gensidig interesse. Aktørerne kan være virksomhedens kunder og interessenter, eksempelvis aktionærer, politikere eller interesseorganisationer. Eksempler herpå er den almindelige teknologiske udvikling eller produktudvikling i forskellige virksomheder eller forskningsinstitutioner. De to opfattelser af teknologiskudviklingen diskuteres i klassen - fordele og ulemper ved de to modeller - med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at inddrage forskellige aktører i teknologiudviklingen for at tage hensyn til og vurdere teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. Herved opnås progression og udvidet forståelse for sammenhængen mellem aktøranalysen som blev introduceret i SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde. Side 33 af 74

34 Efterfølgende præsenteres og diskuteres sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, herunder hvordan udviklingen af teknologi kan have konsekvenser for såvel individet som samfundet. Eleverne arbejder med øvelse baseret på interaktiv teknologiudvikling øvelsen er elevarbejde for forløbet. Forløbet afsluttes med evaluering ift. faglige mål inkl. individuelle refleksioner over udbytte af forløb (elevarbejde). Med denne individuelle refleksion har eleverne mulighed for at medtage to forskellige formative evalueringer i portfolien til den interne eksamen som afslutter grundforløbet. Formativ evaluering fra forløbet SO4 er baseret på læringsmål afgrænset af lærer, denne evaluering er elevens egen refleksion over opnået læring. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med temaet: bæredygtighed, miljø og teknologiudvikling Omverdenselement: Besøg i Zoologisk Have, København. Foredrag ved Miljøkoordinator Rikke Bydam. Besøg på KloakLab v/biofos besøgstjeneste, Rensningsanlæg Avedøre, Kanalholmen 28, Hvidovre. Litteratur: Teknologi har konsekvenser: Miljøeffekter: Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne Concito/Klimaambassaden og Grøn Vision/DTU (2012), 5. Forbrugersamfundets klimapåvirkning. Via internettet (25. oktober 2014). Biologi, spildevandsrensning: Skadhede, Thomas (2015), Yubio s om spildevandrensning. Videnskab.dk (3. juni 2014), Iltsvind; Endelig lysner det for danske farvande. Via internettet (23. oktober 2015) Esbjerg Forsyning A/S mf. (2014) Vandets vej film om hele vandets vej. Via internettet (25. oktober 2014) Side 34 af 74

35 Bhopal-case: One night in Bhopal. BBC. 1. december min 29 sek. (Farve). Via internettet (1. oktober 2014) Kernestof: Videnskabelig dokumentation, Analyse og eksperimenter: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Hansen, Niels Søren et al (2012), Biologibogen Biologisk metode. Aarhus: Systime Biologirapport: Eget udviklet materiale: Opdatering af Sådan laves en forsøgsjournal og Sådan laves en forsøgsrapport som er generelle vejledninger relevante for biologi, kemi, bioteknologi og fysik Miljøbeskyttelse, miljøsikring og CSR: Miljøstyrelsen (1996) Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via internettet (1. oktober 2014) Siderne Mortensen, Irene Quist og Thomasen, Thue Quist (2010), Globale udfordringer. Hvad er CSR? Aarhus: Systime. Tv2 News, Møller, Niels Lykke (2016), Bogstaverne er skrabet af men den er god nok: Her er det danske skib. Via internettet (15. oktober 2016) Biologi: Thomas Skadhede (2015), Yubio. Vandforurening s (herunder Primær og sekundær forurening, Tungmetaller, Pesticider og andre gifte, Hormonforstyrrende stoffer, Forurening af søer, Forurening af vandløb, Forurening af havet, Forurening af grundvand). Stofkredsløb s (herunder Flaskehaven, Kulstofkredsløbet, Kvælstofkredsløbet, Vandets kredsløb). Interaktiv teknologiudvikling: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 1.5 Teknologiudvikling. Aarhus: Systime. (ebog) Via internettet (1. oktober 2014) Kristian Philipsen et al (2012) Innovation. København: Nyt teknisk forlag. Siderne Side 35 af 74

36 Evaluering: Eget udarbejdet materiale: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål. Elevarbejde 1: Biologirapport indeholdende journal med fotodokumentation for feltarbejde og laboratoriearbejde på kloaklab. Elevarbejde 2: Case om interaktiv teknologiudvikling Elevarbejde 3: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 45, 2015 I alt: 34 lektioner, svarende til 25,5 timer Faglige mål: Metoder vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper Samspil mellem fag redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Kernestof: Videnskab og vidensformer - teknologiudvikling som interaktiv udvikling - analyser og eksperimenter - videnskabelig dokumentation. (Diskurs: Biologi) Særfaglige mål og kernestof: SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Biologi C/B til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, Biologi: gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i produktion og miljøbeskyttelse formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hen- Side 36 af 74

37 syntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskellige gengivelsers styrker og svagheder formidle biologisk viden skriftligt Kernestof, Biologi: eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Samfundsfag C til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, samfundsfag: undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer Kernestof, samf: Samfund og teknologi sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling. SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Teknologi B til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, Teknologi: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning. Kernestof, Teknologi: globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet. De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Den faglige diskurs i faget Biologi Have forståelse for (forstå): - Lineær teknologiudvikling forstået som teknologidreven og markedsdreven innovation og interaktiv teknologiudvikling. - at interaktiv teknologianalyse kan forklare sammenhængen mellem aktøres indflydelse på teknologien og teknologiens indflydelse på aktørerne. - at spildevandsforurening har sammenhæng med globale, regionale og lokale miljøeffekter - Eksperimentelt arbejde i form af undersøgelser i felten og laboratoriet har funktion i vidensproduktion ved praktisk-teoretiske problemstillinger - Sproglig korrekthed i forbindelse med den naturvidenskabelige rapport (biologi- Side 37 af 74

38 rapport) som genre Kunne anvende: - Journal som dokumentation for videnskabelig redelighed - Anvende simple seperations-, gærings-, fældningsmetoder til bestemmelse af forureningsgrad i spildevand Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/virksomhedsbesøg Retur til forside Side 38 af 74

39 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO8: Planlagt samarbejde Studieretningsforløb, Forår 2017 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Del, gkf, mwi, thv, trs, tpk Alle fag - her er ikke så meget tale om hvilke fag der rent praktisk er deltagende, men hvilke fag der byder sig til med metoder og mål-opfyldelse Forløbets formål / beskrivelse: I forlængelse af SO7 Læringsteori og læringsprocesser, hvor eleverne blev introduceret til forskellige teoretiske tilgange til læring og erkendelse samt arbejdede med forståelse af egen og andres læringsmetoder og processer, fortsætter SO8 Arbejds- og samarbejdsformer med at koble elevernes opnåede forståelse for egen læring og læring/vidensdeling i grupper med individuelle og kollektive arbejdsformer. Forløbet: SO8 Planlagt samarbejde repeterer, introducerer, arbejder med og reflekterer over forskellige arbejds- og samarbejdsformer på følgende niveauer: individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund. Tematisering i forhold til HRS-profil: Tematisering i forhold til HRS-profil opfyldes/tilnærmes i de cases eleverne arbejder med i forløbet som tilrettelægges med udgangspunkt i øvelser udviklet af Professor Tina Seelig, Stanford University og som har et udpræget innovativt og designmæssigt sigte. Omverdenselement: Oplæg v/ Teamchef hos Nykredit Direkte; Morten Jæger, Nykredit, som fortæller om de kompetencer erhvervslivet efterspørger. For oplæg om individ, fællesskab og samarbejde på den videregående uddannelse v/ Charlotte Letting. Studerende på Proces og Innovation på DTU. Introduktion: SO8 indledes med en introduktion til forløbets skemamæssige afvikling, faglige mål, kernestof, konkrete mål samt repetition af overordnede pointer fra elevernes første møde med kollektive og individuelle arbejdsformer fra SO1 Studiemetoder (Grundforløbet). Eleverne introduceres desuden for forløbets elevarbejde: Fortløbende logbog med individuelle og personlige refleksioner. Logbogen opdateres ved dagens afslutning. Eleverne introduceres desuden til det de kan forvente i forløbets tre dage, hvor der arbejdes med forskellige arbejds- og samarbejdsformer dog uden at det afsløres hvilke opgaver eleverne skal arbejde med. Eleverne opfordres til at be- Side 39 af 74

40 tragte de tre dage som et eksperiment og bedes tilgå dagenes opgaver med et åbent og reflekterende sind. Gruppe-inddeling for tirs, ons, tors: grupper af 4 eller 5. SO-lærer bestemmer grupperne. Dag 1 Planlægningsværktøjer, arbejds- og samarbejdsformer. Forløbets første dag tager udgangspunkt i følgende faglige mål: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Hvor eleverne - med baggrund i formuleringen fra Hovedbekendtgørelsens for HTX, Bilag 2, Studieområdet htx, juni 2013 i forbindelse med studieområdet skal have erfaringer med forskellige metoder og arbejdsformer, og de skal have erfaring med metodevalgets betydning for arbejdets resultat. Det betyder at de skal præsenteres for et bredt spektrum af metoder, teknikker og arbejdsformer, så der opbygges et grundlag for at vælge og anvende disse. Forløbet indledes derfor med italesættelse af tidsplanlægning som det nødvendige fundament, ikke kun for et velfungerende gruppearbejde, men også for at opnå faglige og personlige mål og undgå stress. Planlægningsværktøjer I forbindelse med såvel individuelle arbejdsformer som i samarbejde, især gruppearbejde, er planlægning af lektielæsning og selvstændigt arbejde med opgaver gennem arbejde med struktur og disponering essentielt for eleverne. Eleverne præsenteres for tre forskellige planlægningsværktøjer, der tjener til at skabe struktur og overblik, når man skal prioritere arbejdsopgaver og analysere et problemområde. Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne anvender logbog til individuel dokumentation af forløbet og logbogen udgør elevarbejde for forløbet SO8 Planlagt samarbejde. Prio-plade (prioritets-plade) udviklet med inspiration fra The Eisenhower Decision Matrix, er et værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. Opgaver inddeles efter deres vigtighed og hvor meget de haster. Prio-pladen er blevet printet i A0-størrelse og opgaver tilføjes som post-it, på den måde er det nemt at flytte opgaver alt efter deres prioritet og hast. Filosofien bag prio-plader er; de fleste vigtige opgaver haster sjældent og de opgaver der haster, er sjældent vigtige. Opgaver i A kan fx være: personlige relationer, planlægning, rekreation. Opgaver i B kan fx være: kriser, deadlines, problemer. Opgaver i C kan fx være: Afbrydelser, møder, aktiviteter. Opgaver i D kan fx være: Overspringshandlinger, tidsrøvere, trivia og hygge. Det opfordres til, at man bruger så lidt tid på opgaver i B, C og D Side 40 af 74

41 som muligt, for at koncentrere sig om det der virkelig betyder noget i A. Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsredskab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbejder i gruppesammenhæng. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne introduceres til Microsoft Visio og, i par, arbejder med og øver sig i anvendelsen af Gantt-diagram baseret på opgave. Forløbet fortsættes med repetition af kernestof om kollektive og individuelle arbejdsformer, som præsenteret i SO1 Studiemetoder. Herefter gennemgås uddybende litteratur om samme. Arbejdsformer - Kollektive og individuelle arbejdsformer Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. Gennemgang af forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning. Klassediskussion på baggrund af gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller og kommunikation i gruppen. Desuden diskuteres formålet med gruppearbejdet er det arbejdsdeling eller vidensdeling? I denne sammenhæng repeteres det i SO7 Motiveret læring gennemgåede kernestof om vidensdeling i grupper, baseret på Dixons teori om organisatorisk læring. Det gennemgås desuden hvordan kollektive arbejdsformer kan være pararbejder med forskellige og tydelige formål, rollespil, hvor eleverne skal reflektere over holdninger og sammenhænge, de normalt ikke ville overveje samt casearbejde hvor bearbejdning af problemstillinger kan tage udgangspunkt i virkelige eksempler. Eleverne introduceres til og diskuterer Lewins tre ledelsesformer: diktatur, laissezfaire, demokrati (konsensus). Det italesættes desuden, at samarbejde i grupper kan lettes ved forskellige praktiske og håndgribelige tiltag, så som: samarbejdsaftaler, gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af arbejdsopgaver. Dokumentere viden om og anvende indeholder to niveauer, som kan udmøntes i praksis ved først at lade eleverne anvende bestemte metodiske færdigheder i konkrete arbejder, og herefter lade dem reflektere over fx metodevalg / arbejds- Side 41 af 74

42 form og eventuelt formulere alternativer. For at imødegå det konkrete arbejde med metodiske færdigheder i forbindelse med bevidstgørelse af elevernes forståelse af samarbejde/arbejde/vidensdeling i grupper, repeteres visualiseringen af udvikling i grupper fra SO1 Studiemetoder ved: Forming, storming, norming og performing og i denne sammenhæng stilles der spørgsmål til hvad det vil sige at arbejde godt sammen og om dét at arbejde godt sammen, på samme tid, sikrer god vidensdeling i gruppen? Eleverne øver sig i Tal-lyt-forstå-tal -øvelse og reflekterer efterfølgende over hvad det vil sige at forstå, hvad en anden person siger og hvilke problemer der kan opstå i kommunikationen. Øvelsen bakker op om det i SO7 Motiveret læring gennemgåede kernestof om læring i grupper/organisationer af Nancy Dixon. Individuelt arbejder eleverne med SWOT-analyse, for at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper. Hukommelsespaladset og samarbejdsøvelse Copy-paste Som indledning til samarbejdsøvelsen Copy-paste, introduceres eleverne til en læringsstrategi som kan hjælpe og forbedre deres forberedelse til undervisning. Med udgangspunkt i oplevelsen af, at det kan være svært at huske det man har læst til forskellige fag og at man derfor kan have svært ved aktivt at deltage klassediskussioner og gennemgang af stof, introduceres eleverne til mnemoteknikken: hukommelsespaladset. Her placeres essentielle ord og begreber i et visualiseret rum. De ord/begreber som man ønsker at huske, kobles visuelt og sanseligt til et sted, hvorved genkaldelsen gøres nemmere. Mnemoteknikken anvendes efterfølgende i samarbejdsøvelsen Copy-paste. Øvelsen: Eleverne inddeles i grupper og skal i fællesskab genskabe en kopi af en særdeles detaljeret tegning, som udleveres til alle grupper. Grupperne har max. 20 minutter til at mnemorisere og planlægge genskabelsen af tegningen. I forbindelse med afkodningen af tegningen, er eleverne underlagt følgende regler: Man må kun tale det er forbudt at tegne, fotografere modellen og skrive noter Gruppen bestemmer selv, hvor mange af de 20 minutter, de vil bruge på at kigge på modellen men når gruppen er færdig med at kigge, så fjernes modellen og man får IKKE lov til at se den igen. Herefter tegnes kopien. Eleverne er underlagt følgende regler i forbindelse med kopieringen: Man må kun tegne én ad gangen. Alle I gruppen skal hjælpe med at udarbejde den nye model dvs. at alle skal have tegne på den nye model. Efterfølgende reflekteres over øvelsen: Hvordan oplevede I samarbejdsøvelsen? Har alle i gruppen den samme oplevelse? Hvordan gik det med samarbejdet? Hvad var nemt? // Hvad var svært? // Hvad observerede I? Hvilke intelligenser kommer (måske) særligt i spil i denne øvelse? Hvis I skulle lave øvelsen igen, hvilke aftaler ville I så lave i gruppen for at sikre, at I opnåede succes? Hvis tiden tillader det, kan andre samarbejdsøvelser gennemføres: Hold ballon i luften uden ord. Alle mand på række med bind for øjnene. Side 42 af 74

43 Dagen afsluttes med personlige refleksioner i logbog. Dag 2+3+4: Konkret arbejde med forskellige kollektive arbejdsformer. For de tre efterfølgende dage i forløbet gør fokus på kollektive arbejdsformer sig gældende. Formålet er, at give eleverne konkret erfaring med hensyn til forskellige styringsformer i gruppearbejde, forskellige former for beslutningstagning og betydningen af inddragelse af gruppemedlemmer i forbindelse med udførelse af en opgave. For alle tre dage gør det sig gældende, at eleverne afslutningsvis først i grupper og derefter i plenum, reflekterer over dagens arbejdsform og udfylder nedenstående SWOT-analyse. Denne indsættes i elevens logbog sammen med elevens individuelle og personlige refleksioner. Det hensigtsmæssige i de forskellige styringsformer evalueres gennem elevrefleksioner, idet eleverne i grupper, efter hver gennemført opgave, udfylder en SWOTanalyse, hvor de argumenterer for arbejdsformernes styrker, svagheder og hvilke muligheder og trusler de udgør for det konstruktive samarbejde. Efterfølgende diskuteres gruppernes overvejelser i plenum, således det tydeliggøres at alle styringsformer har fordele og ulemper, alt efter formål. Der er ingen tvivl om, at disse tre forskellige tilgange og elevernes evaluering af samme, er at betragte som et eksperiment men et spændende sådant. Et sikkert udkomme af de tre dages eksperiment kan derfor ikke forudsiges og elevernes refleksioner vil være afgørende for om vores pædagogiske tilgang til samarbejde lykkes. De tre dages praktiske opgaver er baseret på udfordringer som Professor Tina Seelig, Standford University, anvender i sin undervisning på kurset Kreativitet og Innovation på Stanford's Hasso Plattner Institute of Design. Tina Seelig siger selv om sin undervisning: "In my classes, in person and online, the No. 1 thing I focus on is identifying and framing the problem. I love a quote attributed to Einstein: 'If I had an hour to solve a problem and my life depended on the solution, I would spend the first 55 minutes determining the proper question to ask, and five minutes thinking about solutions." Side 43 af 74

44 Det er af afgørende betydning, at eleverne ikke får nys om opgavernes indhold inden disse udleveres på de respektive dage. Dag 2. Diktatur-dag Indledningsvis: Repeter med eleverne hvilken ledelsesform der er tale om. Gennemgå regler for overholdelsen af ledelsesformen. Lærer tiltales Adjunkt eller Lektor. Opgave til Diktatur-dag; at opfinde en ny sport baseret på to husholdningsartikler, handler om kombination og krydsanvendelse af forforståelse og nye ideer. Eleverne har som lektie fået besked på, at medbringe to husholdningsartikler. Fortolkningen af husholdningsartikel ligger frit for. Dagens arbejdsform er diktatur hvilket betyder, at reglerne for løsning af dagens opgave ligger fast: a. Diktatoren har ansvar for at alle tidsmæssige milepæle overholdes. b. Diktator bestemmer hvem der skal udføre hvilke opgaver. c. I forbindelse med løsning af dagens opgave, vælger diktator hvilke ideer der skal arbejdes videre med. d. Opstår der tvivl om noget, er det diktatoren der beslutter og bestemmer. Dagens bedste løsning bestemmes diktatorisk af lærer. Dag. 3 Lassiz-faire-dag Indledningsvis: Repeter med eleverne hvilken ledelsesform der er tale om. Gennemgå regler for overholdelsen af ledelsesformen. Lærer kommer gerne for sent og har ingen mening om nogen beslutninger for løsning af dagens opgave. Opgave til Laissez-faire-dag; Re-design af navneskilt, handler om en vigtig pointe; nemlig, at alt er modent for videreudvikling og innovation. Hvis eleverne løser opgaven med stykker af papir med navn i skrift, som skal hæftes på tøjet, kigger læreren på løsningen med beundring og smider den derefter i skraldespanden. Opfordringen er; Think harder hvilket problem er det egentlig vi gerne vil have løst med et navneskilt. Interessante løsninger fra Tina Seeligs klasser: en specialiseret t-shirt fyldt med ord og billeder om personen fx yndlings feriemål, steder de har boet, faglige interesser osv. eller farvede armbånd som signalerer tilhørsforhold eller speciel faglighed. Dagens arbejdsform er laissez-faire, hvilket er en svær arbejdsform for eleverne. Det er derfor vigtigt, at laissez-faire repeteres indledningsvis og at eleverne bestemmer sig for en række regler for gruppens arbejde. Ikke just rigtig laissez-fair, men pointen er, at forsøge at arbejde uden fastlagte roller, ansvar eller tidsplanlægning. På et tidspunkt lærer bestemmer, ca. 5 lektion oplyses det, at grupperne skal forberede en præsentation. Det angives ikke hvor lang tid grupperne har til forbe- Side 44 af 74

45 redelsen eller hvor lang præsentationen skal være. Hvor lang tid har vi? det ved jeg ikke. Hvor længe skal præsentationen vare? ja, det må I finde ud af Skal vi vælge den bedste løsning? nej, det er lige meget eller hvad syntes I selv? Dag 4. Demokrati-dag Indledningsvis: Repeter med eleverne hvilken ledelsesform der er tale om. Gennemgå regler for overholdelsen af ledelsesformen. Opgave til Demokrati-dag: Hvad vil I gøre for at skabe værdi, hvis I kun har 3 tomme plastikflasker og 3 lektioner? Opgavens formål er at udvikle elevernes entreprenante evner. Opgavens pointer handler om at muligheder er mangfoldige og at, ligegyldigt hvor stort eller komplekst en problem man står over for, findes der oftest kreative løsninger i de ressourcer man allerede har til sin rådighed. Dagens arbejdsform er demokratisk men demokratisk sat på spidsen, idet eleverne skal tage konsensus-beslutninger og til enhver tid optræde i samlet flok. Der er også tale om konsensus i forbindelse med præsentation af løsninger i dagens 5. lektion; klassen bestemmer hvor lang tid der afsættes til forberedelse af præsentation, præsentationernes varighed og rækkefølge. Dagens bedste løsning besluttes også i konsensus. Dag 5. Meta-dag og evaluering. Formålet med forløbets femte dag er, at bevidstgøre eleverne om samarbejde og fællesskab i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Forløbets femte dag indledes med, at samarbejde italesættes i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Individet rolle og evne til samarbejde er ikke afgrænset til gruppearbejde på HTX. Også i forbindelse med klasserumskultur kan man være en fylder eller tapper og klassens omgangstone og kultur har stor betydning for hvordan man opfører sig i gruppesamarbejde. Der arbejdes med klassens omgangstone og kultur ved introduktion til og arbejde med idégenereringsmetoden den omvendte brainstorm: Hvordan kan vi skabe så forfærdelig en omgangstone og kultur i klassen som muligt, hvorefter klassens udsagn vendes til positive udsagn som udtryk for klassens ideelle klasserumskultur. Forløbet fortsættes med udgangspunkt i gennemgået undervisning (SO7 Motiveret læring +SO8 Planlagt samarbejde); herunder Bloom, Kolb, Gardner, Vygotsky samt individuel og kollektive arbejdsformer, hvor der reflekteres over disse i en overordnet individuel og kollektiv skolemæssig kontekst, hvilket afsluttes med en individuel refleksion over samme dog med eleven selv som genstandsfelt. Samarbejdsbegrebet på metadagen løftes op på et mere overordnet niveau ved oplæg af Morten Jæger, Nykredit og Charlotte Letting, studerende på DTU. Udgangspunktet for begge oplæg er, at give eleverne forståelse for betydningen af Side 45 af 74

46 samarbejde og fællesskab i en virkelighedsnær kontekst. Evaluering: Forløbet afsluttes med en evaluering i forhold til faglige og konkrete mål. Desuden italesættes elevernes egen læring ved brug af Feedback-bolde. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Eleverne færdiggør afslutningsvis deres logbog. Litteratur: Skriver, Hans Jørgen et al (2015), Organisation (5. udgave, 4. oplag). København: Trojka / Gads Forlag A/S. Siderne Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2012) Studiekompetence fra elev til studerende (2. udgave). Frederiksberg: Forlaget Frydenholm. Siderne Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2005) Gyldendals studiebog. København: Nordisk Forlag. Siderne Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Frandsen, Kirsten og Ravn Østergaard, Birte (2011) Heureka en teori- og værktøjsbog om Innovation (2. udgave). Odense: Nyt teknisk Forlag. Siderne Buhl, Elisabeth og Lindegård Pedersen, Mia (2014) KFUM-spejderne i Danmark Personligt lederskab, Prioplade. Findes som pdf i Lectio. The art of manliness (2013) The Eisenhower Decision Matrix. Via internettet (15. Februar 2015) Findes som pdf i Lectio. Side 46 af 74

47 Heimbürger, Hanne (2009) Knæk studiekoden. København: Nordisk Forlag. Siderne Foer, Joshua (2011) Moonwalk med Einstein. København: Forlaget Hr. Ferdinand. Siderne Elevarbejde 1: SO8 Planlagt samarbejde; individuel logbog med individuelle og personlige refleksioner fra forløbet. Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 8, 2016 I alt: 28 lektioner, svarende til 21 timer Faglige mål: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. (ift meta-forståelse af forløbet og evaluering af samme i denne sammenhæng handler evaluering af kvaliteten af eget arbejde især om hvordan man fungerer som gruppemedlem og hvilken indflydelse dette har for de omtalte niveauer ift fællesskabet : individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund) Kernestof: Læringsteori og læreprocesser planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning. - Forskellige kollektive arbejdsformer fx gruppearbejde, pararbejde, rollespil og casearbejde. Have forståelse for (forstå): - Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. - Gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller, kommunikation i gruppen og gruppearbejdets formål - er det arbejdsdeling eller Side 47 af 74

48 vidensdeling? - Forming, storming, norming og performing som udvikling af gruppesamarbejde. - Kollektive arbejdsformer i en uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng. Kunne anvende: - Logbog, Gantt-diagram og Prio-plade til både personlig, individuel og fælles tidsplanlægning. - Forskellige værktøjer som letter samarbejde i grupper fx samarbejdsaftaler, gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af arbejdsopgaver. - Tal-lyt-forstå-tal -øvelse for at afdække mulig diskrepans i kommunikation. - SWOT-analyse, til at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper. - Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. - Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsredskab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbejder i gruppesammenhæng. - Prio-plade (prioritets-plade) som værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. - forskellige beslutningsformer med mere eller mindre inddragelse af andre gruppemedlemmer (Diktatur (Autoritær), demokratisk og laissez-faire). - mnemoteknikken Hukommelsespaladset til at gøre genkaldelsen af materiale lettere og derved sandsynliggøre aktiv deltagelse i undervisning og klassediskussion. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion Retur til forside Side 48 af 74

49 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Retur til forside Side 49 af 74

50 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Retur til forside Side 50 af 74

51 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Retur til forside Side 51 af 74

52 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO6: Naturvidenskabelig metode Grundforløb 2016 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Cap, thv, mkg, mio, tpk, del, trs Kemi, Fysik, Biologi, Dansk, Teknologi, Forløbets formål / beskrivelse: Forløbets primære faglige mål er at introducere eleverne til videnskabelig metode og arbejde med god formidling af naturvidenskab. I forløbet arbejdes med hovedtræk ved den naturvidenskabelige metode i forhold til fagene Kemi, Fysik og Biologi og der udføres eksperimentelt arbejde i laboratorier med efterfølgende behandling af eksperimenternes data. Et bærende element i forløbet er således arbejdet med elevernes forståelse af centrale træk ved den naturvidenskabelige metode med fokus på begreber som: hypotese, kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyse og eksperimenter, hypotetisk-deduktiv metode og empirisk-induktiv metode. Endvidere arbejdes der med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse med journal- og rapportskrivning. Forløbet lægger desuden vægt på forståelse af den diskurs, dvs. faglige identitet, der knytter sig til naturvidenskaben og opbygningen af den naturvidenskabelige rapport, herunder sproglige kendetegn og krav. Herved sikres progression fra forløbene SO4 Diskurs og kohærens og SO5 Sammenhængende udvikling, hvor diskursbegrebet er blev introduceret i forbindelse med fagene Dansk, Teknologi og Biologi. Desuden fortsættes arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, som fastlagt i Htx-bekendtgørelsens bilag 4, og skaber forståelse for sammenhængen mellem evnen til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og fagenes forskellige skriftlige identitet. Arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer underbygger desuden det faglige mål om at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Forløbet bygger dermed videre på forståelsen af diskurs som faglig identitet, som eleverne blev introduceret for i SO4 Diskurs og kohærens og SO5 Sammenhængende udvikling og retter et anvendelsesorienteret fokus på den naturvidenskabelige rapport, således at eleverne gennem praktisk anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kan give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forhold til forløbets problemorienterede og gruppebaserede projektarbejde. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at udvikle kommunikative færdig- Side 52 af 74

53 heder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet; den naturvidenskabelige rapport, skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både kemi-, biologi-, fysik- og dansklærer. Arbejdet med den naturvidenskabelige rapport i skriveværksted fortsætter desuden opfyldelse af Bilag 4, Elevernes studieforberedende skrivekompetencer. I dette forløb er der fokus på: At eleverne skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt- og flerfaglige emner. Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed sproglig korrekthed problemformulering disposition argumentation anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. Dag 1: Forløbet indledes med en introduktion, herunder gennemgang af forløbets faglige mål, kernestof og elevarbejde. Som inspirerende indfaldsvinkel til forløbet, starter forløbet med at eleverne ser filmen om Galathea 3 ekspeditionen, som bestod af 50 forskningsprojekter og en jordomrejse fra den 11. august 2006 til den 24. april Arbejdet med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse indenfor naturvidenskabelige fagområder, tilgås indledningsvis med en introduktion af videnskabelig metode i et historisk perspektiv. Herefter introduceres eleverne teoretisk til kernestof i forbindelse med: hypoteser (hvordan en hypotese, med udgangspunkt i en undren, opstilles og efterprøves), kvalitativ/kvantitativ metode (at oplysninger kan indsamles kvantitativt: statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker, eller kvalitativt: cases, eksempler, interviews, forsøg. (Herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor kvalitativ/kvantitativ metode blev tilgået ud fra en samfundsvidenskabelig tilgang), analyser og eksperimenter ( hvordan egne måle- og forsøgsresultater traditionelt analyseres og struktureres i de naturvidenskabelige fag og hvordan eksperimenter forberedes, opstilles og udføres), hypotetisk-deduktiv metode (som metode hvor undersøgelser fortages med afsæt i allerede kendt teori), empirisk-induktiv metode (som metode hvor Side 53 af 74

54 undersøgelser foretages uden afsæt i teori, men baseres på erfaringsbaseret empiri). Eleverne introduceres tillige for kravene til videnskabelig redelighed: objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Sammenhæng mellem disse grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange og teorier og det faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, skabes ved gennemgang af praktiske eksempler på teknologiske innovationer og produkter som eksemplificerer nyttiggørelsen af naturvidenskabelige teorier og erkendelser. Afslutningsvis diskuteres naturvidenskabelig metode, herunder grundforskningens vilkår, i et fremtidsperspektiv. Forløbets omverdenselement imødegås i denne sammenhæng ved oplæg fra Novo Nordisk ambassadørordning, Astrid Johansen og hendes oplæg om geniale svampe. Dag 2: Det faglige mål: at redegøre for forskellige metoders mulighed for at bidrage til konkret problemløsning, tilgås i dagens introduktion til og diskussion af, hvordan kreativitet er en nødvendighed i forbindelse med den undren som går forud for opstillingen af en hypotese. På den måde kan den naturvidenskabelige metode anses som en innovativ proces, hvor kreativitet værdigøres og handles på. I praksis anvender eleverne KIEmodellens forskellige læringsrum i arbejdet med den naturvidenskabelige metode, hvilket skaber forståelse for de faglige mål: at redegøre for forskellige metoders mulighed for at bidrage til konkret problemløsning og at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering (Dette skaber progression fra SO3 Innovativ visualisering, hvor eleverne blev introduceret for og arbejdede med innovativ tilgang til produkt- og designudvikling, eksemplificeret ved KIE-modellen) Det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder, tilgås i praksis på følgende måde: I grupper indleder eleverne et problembaseret projektarbejde (herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor eleverne arbejdede med Side 54 af 74

55 projektarbejde med en given problemstilling og SO5 Sammenhængende udvikling hvor eleverne arbejdede med et lærerformuleret gruppebaserede projektarbejde), hvor de, ud fra en undren omkring naturvidenskab, skal identificere, kvalificere, formulere og begrunde en problemstilling, der kan opstilles som hypotese og efterprøves ved eksperimenter i kemi- eller fysik-laboratorier. Inden eksperimenterne kan gennemføres, skal eleverne udarbejde en forsøgsbeskrivelse. Forløbet imødegår desuden HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer ved, at der i undervisningen indlægges skriveøvelser i forbindelse med opstilling af hypoteser. Herved øver eleverne sig i hvordan man eksperimentelt kan dokumentere en hypotese samt hvordan man kan redegøre for udførelsen af et eksperiment. De forskellige skriveøvelser vedlægges den naturvidenskabelige rapport som bilag. På denne måde dokumenteres arbejdet med udvikling af hypotesen og samtidig demonstrerer eleverne praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idegenerering. Dag 3: Forsøgsdag i kemi- og fysik-laboratorier. Hele dagen afsættes til gennemførelse af eksperimenter og indsamling af empiri. Dag 4: For at sikre, at eleverne opnår almen fagforståelse i kendskabet til forudsætninger, normer og metoder der hører til det naturvidenskabelige fagområde, arbejdes der med at skabe forståelse for faglig identitet som en del af videnskabelig dokumentation / diskurs, igennem elevernes introduktion til opbygningen af den naturvidenskabelige rapport som: introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion. Der sikres desuden øvelse og praktisk læring i forbindelse med det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik, ved gennemgang af og arbejde med sproglig bevidsthed og korrekthed, herunder; facilitering af det naturvidenskabelige sprog, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som vi syntes, vi mener, forsøget gik godt ved gennemgang af kernestoffet: sproglig bevidsthed. For at understøtte HTXbekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer, arbejdes der med skriftlige øvelser omhandlende den naturvidenskabelige diskurs. I skriveværksted arbejder eleverne efterfølgende med at dokumentere, beskrive og diskutere egne hypoteser og tilhørende forsøg i en naturvidenskabelig rapport. Denne rapport udgør elevarbejde for forløbet. Dag 5: Forløbet afsluttes dels med en klassediskussion om naturvidenskabelig metodes fordele og ulemper og en repetitions- og refleksionsopgave, hvor eleverne individuelt reflekterer over naturvidenskabelig diskurs, hypotetisk-deduktiv metode, empirisk-induktiv metode, krav til videnskabelig redelighed og fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode. Herved tydeligøres de centrale elementer som Side 55 af 74

56 skal give elevene kompetence i forløbet faglige mål. Desuden genoptages den diskursive cirkel fra SO4 Diskurs og kohærens, hvor karakteristika for naturvidenskab diskuteres og indsættes. Repetition og Refleksionsopgaven + foto af den diskursive cirkel, udgør elevarbejde for forløbet. Afslutningsvis evaluerer eleverne dels forløbet som helhed, således at denne evaluering kan ligge til grund for fremtidig forbedring af forløbet, dels diskuterer eleverne forløbets konkrete mål. Omverdenselement: Foredrag v/ Novo Science ambassadør Astrid Johansen om geniale svampe. Litteratur: Galathea august 2006 til den 24. april ,20 min (Farve). Via internettet (28. oktober 2015) Beck, Steen og Beck, Hanne Richardt (2008), Gyldendals studiebog, Fag- og samspil mellem fag. København: Nordisk forlag. Siderne Videnskab.dk (20. september 2014), Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Via internettet (12. nov. 2014). Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Videnskab.dk (11. november 2016), Hvad er naturvidenskabelig metode? Via internettet (11. nov. 2016). Dr.dk (7. oktober 2014), Se listen: De skal udføre skelsættende grundforskning. Via internettet (25. oktober 2015) Politiken (6. okt. 2014); Er du klar til fremtiden? Via internettet (11. nov. 2016) Ossola, Alexandre (2014), Scientists are more creative than you might imagine. The Atlantic, d. 12. november. Anbefalet supplerende litteratur: Anstead, Alicia (2011), Inner sparks. Scientific American, p Eksemplariske eksempler på hypoteser Eksemplariske eksempler på forsøgsvejledninger Side 56 af 74

57 Hansen, Ole Schou og Jørgensen, Mette (2012), Den ny skriftlighed skriv i alle fag. Systime. Siderne 58, 59, Skriveøvelse kreativitet og videnskab Skriveøvelse kvalitativ og kvantitativ undersøgelse PP om Rapportopbygning Aarhus Universitet (2014) God videnskabelig praksis. Via internettet (13. nov. 2014) Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Gyldendals boghandel, Nordisk Forlag. Siderne Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2010), Den gode opgave. (3. udgave, 4. oplag). København: Samfundslitteratur Litteratur til lærer som udgangspunkt for undervisning: Føge, Peter og Hegner, Bonnie (2010), Primus grundbog til almen studieforberedelse; Den naturvidenskabelige metode. Aarhus: Systime. Elevarbejde 1: Naturvidenskabelig rapport. Vedlagt som bilag: skriveøvelser fra dag 2 Elevarbejde 2: Repetition og refleksion; naturvidenskabelig metode + foto af diskursiv cirkel med karakteristika for naturvidenskab Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 47, 2016 I alt: 33 lektioner, svarende til 24,75 timer Faglige mål: Samspil mellem fag - Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik (naturvidenskabelig rapport) - Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Videnskab og vidensformer redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder. redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning Side 57 af 74

58 Kernestof: Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for naturvidenskab hypoteser kvalitativ og kvantitativ metode analyser og eksperimenter videnskabelig dokumentation (opbygning af og formalia for naturvidenskabelige rapporter) - Innovative processer eksemplificeret ved KIE-modellen (er ikke kernestof ifølge bekendtgørelsen, men relevant for forløbet) Formidling og formidlingsteori - sproglig bevidsthed Særfaglige mål for faget Biologi B Faglige mål: opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og forklare betydningen af kontrolforsøg udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser under vejledning analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder og usikkerhed dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt arbejde Særfaglige mål for faget Fysik B: kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling og kunne veksle mellem fagsprog og hverdagssprog kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere simple fysiske problemstillinger, kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder. Særfaglige mål for faget Kemi B: tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde sammenknytte teori og eksperimenter formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og daglig- Side 58 af 74

59 sprog De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): Udvalgte eksempler på teknologi og opfindelser hvor naturvidenskabelig metode tydeligt har indgået i udviklingsprocessen. At kernestoffet: Videnskabelig dokumentation, hænger sammen med forståelsen af faglig diskurs = opbygning af rapport i naturvidenskab, herunder sproglig bevidsthed. Videnskabelig redelighed, forstået som objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed Have forståelse for (forstå): Naturvidenskabelig diskurs. Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Krav til videnskabelig redelighed som; objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode Vigtigheden af kommunikative færdigheder i formidling af videnskab, herunder korrekt sprogbrug, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som vi syntes, vi mener, forsøget gik godt. Sproglig bevidsthed ved udarbejdelse af naturvidenskabelig rapport At kreativitet og den kreative proces har sammenhæng med den undren, som går forud for arbejdet med den naturvidenskabelige metode. At den naturvidenskabelige metode er en innovativ proces og at KIE-modellens læringsrum kan anvendes i den naturvidenskabelige metodes forskellige faser. Kunne anvende: Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Hypoteser. Kvalitativ/kvantitativ metode i en naturvidenskabelig sammenhæng. Analyser og eksperimenter Opbygning af den naturvidenskabelige rapport som; introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion Retur til forside Side 59 af 74

60 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb Deltagende lærere Deltagende fag Indhold SO7 Motiveret læring Studieretningsforløb 2017 Tpk, kms, del, gkf, trs Alle, dog primært: Samfundsfag, Dansk, Teknologi, Biologi, Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet formål er tredelt: - at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Gardners intelligenser, Dixons teori om organisatorisk læring og Vygotskys nærmeste udviklingszoner. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den fælles dannelsesproces i et samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tager udgangspunkt i HRS grundlæggende dannelsesopgave og baseres på en teoretisk tilgang til læringsteori. Desuden indbefatter forløbet oplæg om kost og motions betydning for motivation, energi og lyst i forbindelse med skolegang og læring, i tråd med HRS SØB-profil Forløbet indledes med introduktion til forløb, skema, faglige mål, konkrete mål og kernestof samt elevarbejder. Det er vigtigt, at det pointeres over for eleverne, at de i dette forløb mødet deres første teori-baserede forløb. Her er ikke tale om et metode-forløb, hvor konklusioner og pointer direkte kan omsættes til praktisk anvendelse i fagene sådan som det gør sig gældende for forløbene på Grundforløbet. Med SO8 Motiveret læring tager vi det første spadestik på en dannelses-proces hvor forståelsen af processen i forhold til egen læring er i fokus. Dag 1, Blooms taksonomi Erkendelse, produktion af viden, tilegnelse af viden De faglige mål: at kunne redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse (for individet) inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder og redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes (for individet) inden for forskellige fagområder, tilgås ved introduktion til forskellige læringsteorier. Side 60 af 74

61 Eleverne introduceres og diskuterer indledningsvis til/om: Betydningen af begreberne erkendelse, produktion af viden og tilegnelse af viden, for at tydeliggøre forløbets faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder samt redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Blooms taksonomi Derefter introduktion til Blooms taksonomi her tages udgangspunkt i kendskab til taksonomiske niveauer, kendskab til hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå kognitive processer på et højt niveau og hvordan disse læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag. Der tages desuden udgangspunkt i David Krathwohls reviderede udgave af Blooms taksonomi fra 2001 Blooms Revised Taxonomy - idet der i denne udgave arbejdes med det skabende niveau som højeste taksonomiske niveau. For denne udgave af Blooms taksonomi, gør det sig gældende at kreativitet som kompetence er båret af og står på skulderne af de lavere niveauer. Dette falder fint i tråd med forståelsen af kreativitets-teori som Præperation, Inkubation, Illumination og Verifikation, idet forberedelsen og fordybelsen i et emne/område er nødvendigt for kreative og ikke mindst brugbare løsninger/innovationer ikke bare inventioner. Kreativitet i frit fald er ikke muligt og heller ikke ønskværdigt. Ord-øvelse For en praktisk tilgang i arbejdet med Blooms taksonomi, øver eleverne sig individuelt med at kunne knytte de korrekte ord/verber (fra ovenstående model ord/verber klippes ud) til de forskellige taksonomiske niveauer. Herefter sammenligner og diskuterer eleverne, i par, øvelsens resultat og retter fejlplacerede ord. Evt. afslutningsvis gennemgås placeringen af ord/verber i plenum er der stadig fejlplacerede ord? Eleverne tager foto af individuel og par-øvelse foto udgør elevarbejde. Faglige mål, konkrete mål og taksonomi Efterfølgende introduceres eleverne til sammenhængen mellem taksonomiske Side 61 af 74

62 niveauer og fagenes her Studieområdet faglige mål. Klassesamtalen omhandler desuden Htx Gastro-science beslutning om, at i alle SO-forløb, at omsætte fagets faglige mål til konkrete mål, tonet i forhold til forløbenes formål og målsætning. For de konkrete mål er der tale om en taksonomisk tre-deling: kendskab til, forståelse for og anvendelse af. Eleverne gennemgår, i par, de faglige mål fra Studieområdets bekendtgørelse og klassificerer disse i forhold til Blooms taksonomiske niveauer. Efterfølgende gennemgås og diskuteres elevernes klassificeringer i plenum. Bloom i praksis For praktisk indsigt og brug af Blooms taksonomi, afslutter eleverne, i par, med følgende øvelse: øvelse i anvendelse af taksonomiske niveauer - at forberede en undervisningslektion. Opsamling i plenum. Øvelsen knytter an til de faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst og at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. (Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskellige fagområder men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskellige fag) Hvis tiden tillader det: Eleverne trække et fag, som skal beskrives i forhold til tre taksonomiske niveauer kendskab til, forståelse for og anvendelse af - og i forhold til samspil mellem fag. Dag 2, Kolbs læringscirkel og Dixons organisatoriske læring Kolb og mig Forløbet fortsættes med introduktion til Kolbs læringscirkel. Her understreges at Kolbs udgangspunkt er erfaringen af fænomener med ny praktisk anvendelse som resultat af forbindelsen mellem tænkning og handling, i modsætning til Blooms taksonomi, hvor anvendelse rangerer lavt i taksonomien. Lighedspunkterne mellem Blooms taksonomi og Kolbs læringscirkel understreges idet begge læringsteorier opererer med erkendelsesfasen som strækker sig fra det konkrete til det abstrakte. Dog bør det understreges, at erkendelse/tænkning sandsynligvis ikke er så entydigt logisk fremadskridende som modellerne lægger op til, men at man snarere bevæger sig frem og tilbage mellem modellernes faser. (Dette lægger op til progression i forhold til forståelse af modellers begrænsninger, som indgår i forløb SO11 Modeller og erkendelse i 4. semester, 2g). Eleverne gennemfører herefter test, som skal afgøre deres primære læringsstil ift. Kolbs læringscirkel; den aktivistiske, den reflekterende, den teoretiske eller den pragmatiske læringsstil. Eleverne skal efterfølgende reflektere over testresultatet: Giver testens resultat mening for eleverne? Refleksionen skal indeholde praktiske eksempler fra elevernes arbejde med/i forskellige fag og give eleverne forståelse for sammenhængen mellem deres læringsstil og hvordan de lærer i de forskellige fag er der nogen fag, hvor undervisningen understøtter elevernes læringsstil bedre end andre? Kan der være sammenhæng mellem de fag eleverne foretrækker og tilgangen til Side 62 af 74

63 læring/undervisning i netop disse fag? Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Test og refleksion udgør elevarbejde for forløbet. Kolb og dig For forløbet gør det sig gældende, at eleverne ikke kun skal blive klogere på deres egen læringsstil og dermed læringsproces det er også meningen, at eleverne skal forstå, at læring er en del af deres personlige dannelsesproces, herunder hører forståelse for andres læringsstil og proces (progression: at have forståelse for andres læringsstil og proces, skaber forståelse i en samarbejdsproces. Dette arbejdes der videre med i forløbet: SO8 Planlagt Samarbejde). For at fremme denne forståelse mellem eleverne, arbejdes der i forløbet videre med at eleverne præsenterer deres læringsstil for en makker. Forskelle i læringsstile diskuteres baseret på en række arbejdsspørgsmål; Hvorfor er det vigtigt, at forstå andres læringsstile? Hvilke fordele er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile? Hvilke ulemper er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile? Har din makker en læringsstil og dermed læringskompetencer som jeg gerne vil blive bedre til? Hvordan kan jeg arbejde på, at blive bedre til nogle af dine læringskompetencer? Hvilken betydning har forskellige læringsstile i gruppearbejde? Er det vigtigt at kende andre gruppemedlemmers læringsstile ved gruppearbejde hvorfor? Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Dixon og læring Da eleverne allerede har reflekteret over læring som en del af den personlige dannelsesproces og derfor italesat nødvendigheden af forståelse for andres læringsstile, især i forbindelse med gruppearbejde, forstærkes denne forståelse ved introduktion til Nancy Dixons teori (1994) om organisatorisk læring, i kombination med Kolbs læringscirkel. Udgangspunktet for Kolbs læringsteori handler om forståelse for individuel læring og med introduktionen til Dixon, pointeres det at individuel læring og forståelse /opfattelse kan komme i vejen for klar og meningsfuld vidensdeling i grupper, hvis ikke gruppen får sat ord på den fælles forståelse og kollektive fortolkning af den viden som skal deles. Hvis ikke der er opmærksomhed på fælles forståelse og kollektiv fortolkning, risikerer gruppen, at der opstår misforståelser/fejlfortolkning af den viden som videregives og dette kan have indflydelse på de handlinger som gruppen foretager efterfølgende. Essentielt er det derfor, at man i grupper er opmærksomme på nødvendigheden af at afholde fællesmøder for at opnå fælles forståelse. Side 63 af 74

64 Introduktionen tager afsæt i Fagkonsulent Trine Pipi Kræmers fortolkning af de to teorier, som gennemgået på Fagdidaktisk kursus i Teknologi, (Progression forståelsen for forskellige læringsstile og deres indflydelse på vidensdeling i fællesskaber/gruppearbejde fortsættes i forløbet SO8 Planlagt samarbejde, hvor eleverne arbejder med praktisk anvendelse at Dixon) Dixon i praksis For at skabe fokus på, hvor let det er at videregive viden som kan fejlfortolkes og hvor vigtigt det er, at være præcis i sin formidling af viden, gennemføres følgende øvelse: Eleverne skal, i par, skrive en manual for hvordan man lægger/ monterer et dynebetræk. Læreren udfører elevernes beskrivelser i bogstavelig forstand eleverne opdager, hvad den manglende præcision i formidlingen har af betydning for gennemførelsesgraden lige så har formidling af viden betydning, når den overleveres i gruppesammenhæng. Denne del af forløbet afsluttes med Cooperative Learning-øvelsen; 3-trinsinterview: I grupper af 4 elever, interviewer eleverne hinanden om den af Dixon udvidede læringscirkle omhandlende organisatorisk læring, som understøtter elevernes læring i forhold til vidensdeling. Første elev skal redegøre for ord/begreber tilknyttet teorien, formidle dette i interview og elev nummer to skal derefter genfortælle det formidlede. Er der diskrepans mellem det opfattede og det formidlede? Øvelserne knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan vi lærer bedst. Dag 3, Gardners intelligenser: Side 64 af 74