Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 til juni 2018 Institution Htx Gastro-science Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Studieområdet A Trine Pipi Kræmer / Gitte Krogh Frederiksen Hold 1A 2015 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 SO1 Studiemetoder Titel 2 Titel 3 SO2 Kvalitativt / kvantitativt samarbejde SO3 Innovativ visualisering Side 1 af 32

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel på SO-forløb SO1: Studiemetoder Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold tpk, ruv, gkf, Dansk, Samfundsfag, Teknologi Beskrivelse af forløbet Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt relevante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et større udbytte af undervisning og forberedelse. Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan hjælpe med at opnå dette). Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første møde med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i december, 2014 hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves. Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmetoder med henblik på at undgå plagiering. Omverdenselement: Dag 1: Besøg af ekspert og advokat i ophavsret: Peter Schønning. Dag 5: Rektor Mie Heinfelt Hansen Dag 1: Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til faglige mål, kernestof, elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform. Eleverne introduceres til begrebet plagiering og skal have forståelse for, hvorfor plagiering er i strid med ophavsretten og derfor er forbudt. Omverdenelement ved oplæg af landets førende ekspert og advokat i ophavsret Peter Schønning. Eleverne introduceres desuden til korrekt kildeangivelse i forhold til fodnote-metoden. Dette underbygges ved øvelser. Efterfølgende introduceres eleverne til vurderingsmetoder i forhold til valg af kilder, troværdighed og validitet og introduceres desuden til forskellige søgestrategier så som: usystematisk søgestrategi, spørg en ekspert, systematisk søgestrategi fx ved præsentation af bibliotek.dk. Dagen afsluttes med besøg på Hovedbiblioteket, hvor øvelse i informationssøgning gennemføres. Side 2 af 32

3 Forløbet honorerer derved Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforberedende skrivekompetencer: anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. Faglige mål Dag 1: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Kernestof Dag 1: Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Hvad ophavsret er Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt Korrekt kildeangivelse hvordan lånt tekst og kilder angives i fodnotesystemet Skal have forståelse for: hvorfor plagiering er forbudt at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed at forholde sig kritisk og vurderende til kilder forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk Skal kunne anvende: Forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket Fodnoter og citater, ved simple øvelser, bibliotek.dk til at søge information om emner Triangulering til øgning af troværdighed Statistik materiale til konklusioner på hensigtsmæssig måde Litteratur Dag 1: Obligatorisk læsestof: Kulturministeriet (2006), God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske Copyright og Side 3 af 32

4 ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Eget materiale: Pdf: Litteraturliste Kildeangivelser Opgave: Kildeangivelse, kildevurdering og brug DR Gymnasium (2015a) Metode: Cherry Picking. Detektor til DR Gymnasium. Via Internnettet. 92a11f9f026023aedd (Adgang august 2015) DR Gymnasium (2015b) Metode: Sammenligninger. Detektor til DR Gymnasium. Via Internnettet. d7a11f9f026023ae30 (Adgang august 2015) Supplerende læsestof: AC (UBVA), Dansk forfatterforening et al (xxxx), Derfor har vi brug for ophavsretten. Murray, Katherine (2011) Indsæt en kildehenvisning i Office Hurtigt og nemt. Valby: Libris. Siderne Arendt, Jacob Nielsen. Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte. /endelig-rapport-10836_indsatser-for-de-mest-udsatte.pdf, København: KORA, Ekholm, Ola, Louise Kristiansen, Morten Grønbæk, og Janne Schurmann Tolstrup. Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. København: Center for Alkoholforskning, Statens Institut for folkesundhed og Syddansk Universitet for Sundhedstyrelsen., Dag 2: Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som: Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre individuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, individuelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring. Og: Forelæsning, Klassediskussion, Pararbejde, Rollespil, Gruppearbejde, Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke kun for egen læring, men også for klassekammeraters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet. Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og performing, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration. For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskuteres hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemed- Side 4 af 32

5 lemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksættertest på for at afdække egne ledelseskompetencer. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opgave eller et projekt. Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, flow-diagram, handlingsplaner, logbog. Faglige mål Dag 2: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 2: Læringsteori og læreprocesser planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer For Dag 2, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: kalender, handlingsplan, flow-diagram Skal have forståelse for: Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle som kollektive arbejdsformer Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i teamudvikling er normalt Betydningen af forskellen mellem arbejds- og vidensdeling i et gruppearbejde At det succesfulde gruppearbejde er baseret på: at være en fylder ikke en tapper, tillid, samarbejdsevne, retfærdighed, forståelse for frustration, evne til tilgivelse og ordentlig kommunikation Side 5 af 32

6 At man i grupper kan indtage forskellige roller og at disse er baseret på forskellige ledelseskompetencer At manglende ledelseskompetencer i grupper betyder, at opgaver kan blive overset og føre til frustration og konflikter. Man må derfor være bevidst om gruppers kompetencer og aktivt påtage sig manglende roller og opgaver for at undgå konflikter. Tidsplanlægning som opdelt i milepæle og aktiviteter At tidsplanlægning er dynamisk og derfor skal rettes til undervejs. At tidsplanlægning er nødvendig for at sikre ansvar for såvel egen som gruppemedlemmers udbytte, læring og karakter At tidsplanlægning sikrer overblik, struktur og minimerer stress Skal kunne anvende: Iværksættertesten på til at afdække egne ledelseskompetencer Ledelseskompetencer til at undgå konflikter om arbejdsdeling i gruppearbejde Litteratur Dag 2: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Arbejdsmiljørådet, Guide til undersøgelse af virksomhedens sociale kapital. København: Arbejdsmiljørådet. S. 5-6 Startvækst (2013) Iværksættertest. Via internettet Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden, planlægning og stresshåndtering (2. udgave). København: Nordisk Forlag. S Dag 3: Med afsæt i selvlavet materiale og korte præsentationsfilm fra internettet vedr. læsestrategier og notatteknik præsenteres eleverne for og arbejder med: orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, mindmap, begrebskort. Desuden introduceres og anvendes hurtigskrivning, refleksionsskrivning, logbog og mindmap som redskab til forståelse af læring og refleksion af skrivning. Eleverne gennemfører ydermere en læsetest. Læsetest gentages i forløbets Dag 4, hvor. I den mellemliggende periode har eleverne læsetrænet hjemme. Læsetræningen og læsetestens formål er, såvel at øge elevernes individuelle læsehastighed som at øge udbytte mht. tekstforståelse. Faglige mål Dag 3: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 3: Side 6 af 32

7 Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion For Dag 3, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Notatteknik og læsestrategier, herunder orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, OneNote, ZigZag-netoden, mindmap. Skal have forståelse for: Hvordan notatteknik og læsestrategier kan underbygge læring og refleksion. Skal kunne anvende: Forskellige metoder og teknikker til notattagning og læsestrategier ( se under kendskab) Litteratur Dag 3: Eget materiale: Kompendium om læsestrategier Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 4: Indledes med repetition af formålet med den forudgående, individuelle læsetræning og første læsetest. Ny læsetest gennemføres og resultaterne diskuteres: er der sket ændringer i elevernes læsehastighed? Har eleverne fået et øget udbytte i forhold til tekstforståelse? Desuden repeteres kernestof i forhold til læsestrategier og notatteknik. Det faglige mål: at dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer, imødegås ved repetition af den simple kommunikationsmodel, appel-former og introduktion til den mundtlige præsentationsform. I denne forbindelse gennemgås den seksede præsentation en skabelon til forberedelse af præsentationer i seks faser: præsentationens formål, præsentationens indhold, præsentationens struktur, præsentationens jeg/vi, præsentationens hjælpemidler og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform underbygges ved to øvelser. Øvelse 1: Eleverne er inden undervisning blevet inddelt i grupper af tre og hver gruppe får udleveret et stykke klassisk musik. I grupper, skal eleverne nu fremføre deres fortolkning af musikstykket. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præsentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse. Øvelse 2: Ved hjælp af de seks faser i den seksede præsentation skal grupperne forberede en fremlæggelse af deres musikstykke. Dog må musikken ikke indgå i fremlæggelsen. Eleverne skal udfylde en præsentationsplan for fremlæggelsen. Side 7 af 32

8 Øvelsen skal styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en præsentation og træne eleverne i anvendelsen af den seksede præsentations seks faser. Fremlæggelserne må vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen. Øvelserne filmes og afleveres som forløbets elevarbejde. Faglige mål Dag 4: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 4: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Den simple kommunikationsmodel og appel-former. Skal have forstået: At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af afsender budskab modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås. At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forberedelse At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog. At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige eksamner. Skal kunne anvende: Den seksede præsentation i forberedelse af præsentationer Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentationens fremførelse Litteratur Dag 4: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk Studiekoden. København: Gyldendal. Side 8 af 32

9 S & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner): Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens betydning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i portfolien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydningen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling. Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betydning, hvis prøven ikke bestås. Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie. Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel faglige som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individuelle logbog. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvikling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Vejledning, tirsdag, uge 49: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forberedt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplificerende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolieresuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af portfolien. Faglige mål Dag 5: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie) Kernestof for Dag 5: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio For Dag 5, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Side 9 af 32

10 Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet (SO) over tre år. Skal have forstået: At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opgaver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer. At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer. At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring. At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Skal kunne anvende: Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet. Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundforløbet. Litteratur Dag 5: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S (portfolien) Eget udviklet materiale: SO-katalog Forløbets elevarbejder: Individuel mindmap - hvad er SO fra dag1 og dag5 Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksionsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Adizes-test afdækker elevernes individuelle ledelsesroller Kildeangivelsesopgave Læsetest 1 Læsetest 2 2x film i forbindelse med præsentationsteknik Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 35, 36, 38, 46 x 2, 49 i alt 36 lektioner Faglige mål: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie) Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det Side 10 af 32

11 enkelte fag og fagene imellem Kernestof: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio. Undervisningsformer Klasseundervisning /Individuelt arbejde/pararbejde/øvelser/skriftligt arbejde Side 11 af 32

12 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel på SO-forløb SO2: Kvalitativt/kvantitativt samarbejde Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold kms, ruv, mio, tpk, gkf Teknologi, Samfundsfag, Kommunikation-it, Matematik Forløbets formål / beskrivelse: Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften: madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk anvende kvalitativ /kvantitativ metode herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering af empiri. Eleverne introduceres til problemtræ som metode til at skabe overblik over emnets årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres ligeledes til aktøranalyse som metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskellige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problemstilling. Identifikationen af aktører/interessenter skal danne grundlag for efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, interview og observationer. I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring informationssøgning i spil nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kilders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen. (Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 35 progressionen i denne sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning) Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / samarbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse med SO-forløbet Studiemetoder i uge 36 dette sikrer forståelse/progression fra teori til praksis). Kollektive arbejds- og samarbejdsformer: Udarbejdelse af spørgeskema => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af empiri Udarbejdelse af interview => gennemføre interview => bearbejdning af empiri Forberedelse af observationer => udførelse af observationer => bearbejdning af empiri At eleverne skal bestemme sig for hvem der skal udføre spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer betyder, at kernestofområdet om planlægningsværktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gennemgås. (Eleverne er blevet teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlæg- Side 12 af 32

13 ningsværktøjer i forbindelse med SO-forløbet Studiemetoder, i uge 36). Hypotesen hvorpå den kvalitative / kvantitative undersøgelse baseres lyder: På baggrund af HRS strategi om sundhed, økologi og bæredygtighed, samt det store arbejde med madspild på skolen, forventer vi at ansatte og elever på skolen har en mere viden om madspild end den danske befolkning generelt. Matematik inddrages i forløbet i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de har fået ud af deres undersøgelser giver resultaterne overhovedet mening i forbindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da man udarbejdede spørgsmålene og hvilke resultater kan bearbejdes statistisk? Diskussion om hvilke konklusioner man kan drage baseret på den indsamlede empiri er af vital betydning for eleverne videre arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode. Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til grafisk præsentation og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om samspil mellem fagene. Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til visuel præsentation og visualisering af empiri. Dette underbygger de faglige mål om samspil mellem fagene. Eleverne bliver introduceret til infographics (information graphics). Infographics er en måde hvorpå man visuelt kan formidle større mængder af data på en nem og overskuelig måde. Data visualiseres igennem brugen og sammensætningen af farver, ikoner, billeder, tekst, video og andre visuelle elementer. Eleverne stifter derfor både bekendtskab til hvordan man visuelt formidler kompleks data, men også i hvordan man formidler ved hjælp af form, farver og objekter, og samtidig har fokus på budskab, målgruppe og brugervenlighed. Til udarbejdelse af infographics introduceres eleverne til programmet Pictochart : et kreativt program med det formål at udvikle kreative og visuelle kommunikationsprodukter. Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs SØB strategi i forhold til virkeligheden og overvejelser om madspild i fremtiden. Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette faglige mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbejdet med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde (elevarbejde). 1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s , udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på forløbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskri- Side 13 af 32

14 terium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har opnået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklingsmål. 2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring andre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med temaet: madspild. Omverdenselement: Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen Specialkonsulent for SØB på Hrs Litteratur : Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S. 45. Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi problemtræ, kausalitetstræ. Århus: Systime. S Lundsgaard, Søren (xxx), Teknologi og samfundsudvikling, aktøranalyse. Århus: Systime. Kapitel 1. Frederiksen, Claus Lasse; Kureer, Henrik (2008) Samfundsfag C - en letlæst og grundig indføring i samfundsfag på C-niveau. Aarhus: System. Siderne Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden - Informationssøgning. København: Nordisk Forlag. S Nielsen, Karin Dam (2005), Guide til opgaveskrivning Informationssøgning og kildekritik. København: Nordisk forlag. S Side 14 af 32

15 Mølgaard, Milla (2014), Her kasserer de mad hver 3. time. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014, s. 4. Saietz, Dorrit (2014), Overforbrug af jordens ressourcer. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014 Nielsen, Jørgen Steen (2015), Kan kloden klare 11,2 milliarder? Information, 30. juli Matematikcenter.dk (2015) CHI^2 (χ 2)-test. Via internettet (3. september 2015) 2-chi-2-test Viby gymnasium og HF, Christina Blach Hansen (2015) Chi i anden test. Via internettet (3. september 2015) anden_test_kursus.pdf Brug af gratisversionen af programmet Pictochart til udarbejdelse af Infographic. Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Elevarbejde 1: Klasselogbog som føres på Facebook igennem hele forløbet (Facebook-profil er oprettet til formålet). Dette vil betyde, at elever (skiftende i løbet af forløb og lektioner) udpeges til at føre notat i logbogen og eleverne får derfor på skift ansvar for at notater er grundige og fyldestgørende, da den endelige logbog bliver klassens fælles elevarbejde. På denne måde kommer kernestofområdet om skrivning som redskab til læring og refleksion implicit med i forløbet. Elevarbejde 2: Visualisering af kausalitetstræ dvs årsager og konsekvenser af madspild. Efterfølgende aktøranalyse som identificerer interessenter / aktøres forskellige synspunkter tilføjes. Problemtræ + aktøranalyse udarbejdes gruppevis. Elevarbejde 3: Statistisk bearbejdning af empiri. Elevarbejde som eksemplificerer forløbet arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode. Periode og omfang SO mål og kernestof Elevarbejde 4: Visualisering af empiri - Infographic Uge 37, 2014 I alt: 32 lektioner Faglige mål: Metoder: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Side 15 af 32

16 producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag Kernestof: Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for samfundsvidenskab kvalitativ og kvantitativ metode analyser (Problemtræ, aktøranalyse, undersøgelser og observationer, statistisk bearbejdning af empiri) Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde (i form af emneorienteret projektarbejde) Informationssøgning vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering med hovedvægt på formativ evaluering De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - emneorienteret projektarbejde - bearbejdning af empiri, resultaters redelighed og validitet - til forskellige modeller som anvendes på empiri ved forudsigelse af resultater - til nødvendige overvejelser ved konklusion på bearbejdet empiri - formativ og summativ evaluering - formativ evaluering som middel til at evaluerer kvaliteten af eget arbejde og læring og sætte sig nye faglige og personlige mål, for at opnå et højere niveau i læringsprocessen. Have forståelse for (forstå): - Kvalitativ / kvantitativ metode som værktøj til at foretage undersøgelser og indsamle empiri, herunder: forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering - Kvalitativ / kvantitativ metodes begrænsning. - at forskellige samarbejdsformer er i spil når man: har fælles ansvar for logbog, når brugerundersøgelser skal planlægges, gennemføres og resultaterne kunne anvendes i fællesskab efterfølgende. Kunne anvende: - Kollektiv arbejdsform gruppearbejde til at gennemføre kvalitativ/kvantitativ undersøgelse og dele undersøgelsernes resultater - Kollektiv arbejdsform i udførelse af forløbets elevarbejde: fælles logbog, ført på Facebook og med skiftende forfattere. Side 16 af 32

17 - Kunne anvende informationssøgning til at afdække en problemstilling - Vurderingsværktøjer til at vurdere kilders troværdighed og validitet - Problemtræ til at klarlægge årsager og virkninger af en given problemstilling - Aktøranalyse til at finde interessenters / aktørers synspunkter på en problemstilling - Kvalitativ / kvantitativ metode til at forberede, foretage og evaluere spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer. - Kunne anvende planlægningsværktøjer i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af brugerundersøgelser. - Pictochart til illustration af empiri. - Skema over succeskriterier og læringsmål for forløb, som middel til beskrivelse af egen læringsproces, samt feedbackbolde til italesættelse af egen læringsproces. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/visualisering/ Side 17 af 32

18 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel på SO-forløb SO3: Innovativ visualisering Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, lih, kms, tpk Teknologi, Design og Kommunikation/It Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet starter med introduktion til faglige mål og kernestof samt forløbet ramme og indhold. Eleverne inddeles i grupper á tre og i dette forløb skal der føres gruppe-logbog for hele forløbet. Gruppe-logbogen skal indeholde beskrivelse af aktiviteter og fotodokumentation. Gruppe-logbog er elevarbejde for forløbet og skal derfor, inden aflevering, godkendes af SO-lærer. Eleverne introduceres til designprocessen i både teori og praksis, den innovative proces og metoder til idégenerering. Forløbets omdrejningspunkt er det faglige mål: At demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering på trods af at innovative processer og metoder til idégenerering har ikke selvstændigt kernestof i SObekendtgørelsen. Det giver dog en vis mening, at indplacere såvel innovative processer og metoder til idégenerering i forbindelse med kernestof: læringsmetoder. Innovation defineres i forløbet som værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og den innovative proces eksemplificeres vha. KIE-modellen. KIE-modellens tre faser tydeliggør adskillelsen mellem idégenerering (herunder diverse metoder), sortering og vurdering af ideer og handlings-perspektivet hvor ideen føres ud i livet. Er dette handlingsperspektiv ikke med, fastholdes ideen som en invention uden nytteværdi. I forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum introduceres til brugen af forskellige metoder til idegenerering. Torsdag og fredag, uge 39, 2015 opholder eleverne sig på træværksted på Kts, Rebslagervej. Formålet er dels en introduktion til værksted samt at arbejde med den innovative og entreprenante del af KIE-modellen. Eleverne fremstiller derfor individuelt et produkt efter standard (fastsat af Rebslagervej). Efterfølgende skal eleverne i grupper arbejde med KIE-modellen, designproces og metoder til idegenerering for at re-designe og gen-fremstille produktet. Side 18 af 32

19 Mandag, uge 40, 2015: Logbogens detaljeringsgrad bliver af vital betydning for afslutningen forløbet, da eleverne, hjemvendt fra værksted, i faget Kommunikation skal introduceres til kernestoffet: kommunikationsanalyse (light enkel kommunikationsmodel: afsender budskab - modtager), appel-former og visuel præsentation. Ved brug af it-programmer introduceret i faget Kom/it (enten In-design eller Pictochart), fremstiller eleverne i grupper en visualiseringsplakat som illustrerer deres innovative proces i under forløbets tre foregående dage (baseret på KIEmodellens tre faser fra ideer, sortering og vurdering til udførelse/handling.) Plakaterne printes og gemmes til eksamen i 3g, men afleveres også som elevarbejde i Lectio, for at kunne anvendes i SO-portfolie til Grundforløbets afsluttende portfolieprøve. Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette faglige mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbejdet med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde (elevarbejde). 3. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s , udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på forløbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskriterium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har opnået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklingsmål. 4. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an- Side 19 af 32

20 dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejdet med innovative processer og design. Omverdenselement: Træværksted på KTS/Rebslagervej. Litteratur: Teknologi: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser, Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne og Design: Engholm, Ida (2001); Design gennem 200 år, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. s Kommunikation/it: Holmboe, Ellen (2006), Kort og Godt - at argumentere for en holdning - appelformer, Dansklærerforeningens Forlag. S. 4-9 & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Elevarbejde 1: Detaljeret gruppelogbog med notater fra såvel undervisning, træværksted og idégenererings- og designproces, samt fælles refleksion i forbindelse med evaluering af forløb. Elevarbejde 2: Visualiseringsplakat visuel præsentation af forløbets innovative proces. Periode og omfang Uge 39: 18 lektioner Uge 40: 12 lektioner Side 20 af 32

21 SO mål og kernestof I alt: 30 lektioner Faglige mål: Metoder: dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer (visuel præsentationsform) sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Kernestof: Formidling og formidlingsteori visuelle præsentationsformer kommunikationsanalyse (light kommunikationsmodel) Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder, herunder innovative processer og metoder til idégenerering De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Formidlingsteori baseret på simple kommunikationsanalyse - Den innovative proces som base for udvikling af værdigjorte ideer Have forståelse for (forstå): - At visuel præsentationsform kan være: plancher, modeller, forsøgsopstillinger, simulationer, film, animationer, principskitser og grafik - At effekten af den visuelle præsentation influeres af anvendelsen af appelformer. - At den innovative proces baseres på definitionen: værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og kan eksemplificeres vha. KIE-modellen - Designprocessen som en ikke-linær, iterativ proces - God og sikker opførsel i forbindelse med arbejde i træværksted Kunne anvende: - KIE-modellen til at styre en innovativ proces, samt anvende diverse metoder til idégenerering i forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum Side 21 af 32

22 - Designprocessen ved re-design af produkt - Logbog til at dokumentere det gennemførte arbejde i forløbet - Det tre appelformer korrekt og overbevisende i forbindelse med visuel præsentationsform - Evalueringsskema med opstillede succeskriterier som baggrund for at placere sit niveau i læringsprocessen og opstille mål for udvikling af nye faglige og personlige mål. - Italesætte / sætte ord på sin egen læring ved brug af Feedbackbolde. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/værksted Side 22 af 32

23 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 23 af 32

24 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 24 af 32

25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 25 af 32

26 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 26 af 32

27 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 27 af 32

28 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 28 af 32

29 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 29 af 32

30 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 30 af 32

31 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 31 af 32

32 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel x Indhold En overordnet titel for undervisningsforløbet Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 32 af 32