SØVÆRNET Printvenlig PDF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØVÆRNET 3-2011. Printvenlig PDF"

Transkript

1 SØVÆRNET Printvenlig PDF

2 LEDER Cirklen er sluttet I januar 2005 kunne vi hejse kommando på det nye støtteskib ABSALON. Begivenheden blev starten på en markant ændring af den danske flåde. En ændring, der både har betydning for sammensætningen af skibe, og for de operationer, som Danmark kan deltage i. Når vi inden for en overskuelig fremtid overtager de tre nye fregatter endeligt, er cirklen sluttet. Undervejs har vi været igennem en overgangsperiode, hvor vi blandt andet brugte enheder af Flyvefisken klassen i UNIFIL ud for Libanon. Vi har udviklet os fra en flåde, der var designet til Den Kolde Krig, og som med mange enheder fortrinsvist opererede i kystnære områder, til en flåde med færre, men mere tidssvarende enheder, der både kan varetage kystnære myndighedsopgaver, og som med enhederne i Nordatlanten er bygget til at kunne løse opgaver i det arktiske område. Dertil er vi med de to støtteskibe og de tre fregatter kvalitativt godt forberedt til, at Danmark vil kunne yde et markant og endnu stærkere bidrag til internationale maritime operationer, der skal sikre fred og sikkerhed i verden. Vi er rustet til at leve op til de ambitioner, som Danmarks nye regering har meldt ud i sit regeringsgrundlag. Heraf fremgår det, at Danmark fortsat skal yde et aktivt og markant bidrag til opretholdelse af international fred og sikkerhed, og at vi i forsvaret skal kunne levere militære enheder, der kan indsættes hurtigt og effektivt i de internationale opgaver, herunder antipirateriopgaver, som Folketinget beslutter, at Danmark skal deltage i.

3 Allerede den 16. oktober slipper ABSALON kajen ved Flådestation Korsør for at sejle mod Aden Bugten som endnu et dansk bidrag til NATOs antipiraterioperation ud for Somalia. ABSALON har foreløbig mandat til udgangen af december 2011, og der hersker ikke tvivl om, at vores indsatte enheder gør en forskel i området. Både hos Danmarks samarbejdspartnere og fra handelsflåden høster vi stor anerkendelse for den danske indsats. En tilsvarende anerkendelse får den indsats, som vores skibe i danske farvande og i Nordatlanten hver dag bidrager med, om end denne indsats ikke i samme grad får bevågenhed i medierne. Der er ingen tvivl om, at vores enheder er værdsatte overalt, hvad enten det er hjælp til nødstedte eller service til skibsfarten. Eller det drejer sig om hjælp til civilsamfundet ved Færøerne eller Grønland. En bladren gennem dette nummer af medarbejderbladet SØVÆRNET, taler sit tydelige sprog. At tale tydeligt og forståeligt kan det måske nogle gange knibe med, når vi i søværnets ledelse skal forklare beslutninger og hændelser både generelt i forsvaret og specifikt i søværnet. Hvad er meningen? det spørgsmål hører vi mange gange, fordi beslutninger eller arbejdsgange kan virke uforståelige for den enkelte medarbejder. Derfor er temaet for det årlige seminar for søværnets chefer, som vi holder i november, denne gang Chefvirket, hvad er meningen?. Ud fra emnet vil vi diskutere, hvordan vi gennem chefvirket kan medvirke til, at dét, som en gang imellem kan synes meningsløst, bliver fremstillet og fortalt, så det giver mening. For selvfølgelig er der en mening med alt, hvad vi gør. Finn Hansen Chef SOK

4 Lykken er At skabe en tilfredsstillende balance mellem karriere og familieliv kan være et dilemma for mange yngre mennesker. For medarbejdere i en militær organisation kan valget endda være særligt vanskeligt, fordi tjenesten ofte indebærer udsendelse i flere måneder. Og for kvinder i forsvaret har dilemmaet endnu en dimension. Mød to yngre kvindelige søofficerer, der hver har truffet deres valg. FAMILIEN Med to skinnende guldstriber på skulderen mønstrede Henriette Willaume-Jantzen for tre år siden et af søværnets inspektionsskibe i Nord-atlanten. Forude ventede hendes første togt som premierløjtnant. Men det blev kort. Efter halvanden måned blev hun sendt i land. Hun var gravid. Magnus på otte uger kigger nysgerrigt rundt i stuen, og mundvigene rejser sig i et veltilfreds smil, mens han putter sig i armene på mor, 28-årige Henriette Willaume-Jantzen. Magnus er netop vågnet af sin formiddagslur ude i barnevognen, som har han arvet fra sin storesøster Julie på snart to og et halvt år. Henriette Willaume-Jantzen og hendes 40-årige ægtemand og søofficerskollega, Henrik, kan glæde sig over, at de i løbet et par år er blevet forældre til to dejlige ønskebørn.

5 Far udsendt Henrik og jeg mødte hinanden på officersskolen, og da vi flyttede sammen, var det naturligt, at vi også ønskede os børn sammen. På grund af Henriks alder, skulle det heller ikke vente for længe. Jeg tænkte da, at det nok ikke var så hensigtsmæssigt i forhold til min karriere som søofficer, fordi jeg så ikke kunne komme ud at sejle. Men der er jo også mange spændende landtjenester i søværnet, fortæller Henriette. På grund af børnene er det alene Henrik, der i de kommende år, kan gøre tjeneste til søs. Han er tilknyttet besætningen på fregatten PETER WILLEMOES, men var senest udsendt i fire måneder med ESBERN SNARE i Aden Bugten. Den ordning fungerer den lille familie indtil videre godt med: Problematisk Vi er enige om, at det er Henrik, der skal sejle i de kommende år. Med to helt små børn ville jeg også have svært ved at skulle undvære dem i længere tid. Sådan er det vel at være mor. Så min tid til at sejle må komme senere, siger Henriette og smiler til lille Magnus, mens hun vugger ham på armen. Men selv om de to søofficerer indbyrdes er enige om, at Henriette indtil videre må gøre tjeneste på land, så er der sten på vejen: Jeg må erkende, at efter at jeg har meldt ud, at jeg ikke skal sejle, så er jeg stødt på problemer. Jeg har fået at vide, at jeg ikke har den rette profil til de stillinger, der er som premierløjtnant på Sjælland. Nu tænker jeg hele tiden på, hvad der skal ske med mig og min familie. Jeg er den sidste årgang af officerer, der har tjenestepligt i tre år efter udnævnelsen, men mine barselsperioder har betydet, at min tjenestepligt er udsat i halvandet år. Hvis jeg ikke kan få en stilling på Sjælland, kan det ende med, at Henrik bliver nødt til at sige sit job op. Det er et pres, at jeg ikke ved, om jeg kan få mit familieliv til at fungere med et job i søværnet, siger Henriette med slet skjult frustration. Og med en erkendelse af, at hun som kvindelig søofficer traf et væsentligt valg i forhold til karrieren, da hun stiftede familie. Helt alene med sit valg er Henriette dog ikke. Foreløbig har et par håndfulde yngre kvindelige søofficerer stiftet familie. Og med forsvarets opfordring til, at flere kvinder søger ind på officersskolerne, må det forudses, at der i fremtiden kommer flere søofficerer, der både kan sejle et krigsskib og amme et spædbarn. Karrieren Mens veninderne stiftede familie med mand og børn, tog Josefine H. Madsen hul på en karriere ud over det sædvanlige, da hun som 22-årig startede på søværnets officersuddannelse. I dag, ni år senere, er det stadig officersrollen, der rykker. 31-årige Josefine H. Madsen er teknikofficer med rang af premierløjtnant og hun har valgt en karriere, der er udsædvanlig for de fleste kvinder: ikke nok er hun søofficer, hun er også tekniker. For få måneder siden startede hun på VUT 1 (videreuddannelsestrin 1) på Søværnets Officersskole, hvor hun efter bestået eksamen kan se frem til at blive udnævnt til kaptajnløjtnant. Til den tid glæder hun sig til at komme ud at sejle igen, ligesom hun gjorde det fra 2007 til 2010, hvor hun sejlede som teknisk officer på ESBERN SNARE. Desuden er hun uddannet FN-observatør og vil også gerne udsendes til Afghanistan på ISAF hold 14 eller 15. Familieliv er ikke på drømmelisten for de kommende år. Josefine H. Madsen forklarer:

6 Kvinder og børn i søværnet Da jeg blev 30 år, granskede jeg mig selv. Jeg havde nok inderst inde forestillet mig, at jeg ville have haft et par børn, men sådan er det ikke blevet. Jeg er single og lever ud fra den forudsætning lige nu. Så mand og børn ikke i mine planer i øjeblikket, slår hun fast, men vil dog ikke afvise, at hun en dag skifter mening: Hvis jeg møder den eneste ene en dag, og vi skal have et barn, kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre. Med et barn ville jeg sikkert også have nogle andre prioriteringer. Men jeg kan da så være bange for, at jeg bliver sat tilbage karrieremæssigt. Blandt andet fordi der i forsvaret bliver taget nogle hensyn til kvinder, som ikke altid er nødvendige, mener Josefine H. Madsen. Særligt reglen om, at kvindeligt personel flyttes til landtjeneste, så snart de oplyser, at de er gravide, synes Josefine H. Madsen kan være overflødig i mange tilfælde: Jeg kan ikke se, hvorfor det for eksempel skulle være et problem at være gravid og sejle i de indre danske farvande. Men det står der faktisk i bestemmelserne, at en gravid kvinde ikke må, siger Josefine og tilføjer: Jeg har et job, jeg er glad for, og at få mand og børn er ikke mit mål nummer ét lige nu Ligebehandling og mangfoldighed i forsvaret I Forsvarskommandoens handlingsplan for ligebehandling og mangfoldighed tager forsvaret stilling til, hvordan medarbejdere uanset køn, etnisk oprindelse, religion og andre personlige forhold skal behandles med lige rettigheder i forsvaret. Nedenfor kommenterer chef for SOKs Bemandings- og Kontroldivision, Gorm Bergqvist, handlingsplanen i relation til officerer på barsel og officerer med børn. Der er helt principielt ligestilling imellem mandlige og kvindelige søofficerer, idet der er ligestilling imellem alle ansatte i forsvaret. Det fremgår af Forsvarskommandoens handlingsplan for ligebehandling og mangfoldighed, at: Ligebehandling i forsvaret indebærer, at alle medarbejdere - uanset køn, alder, hudfarve, politisk og religiøs anskuelse, seksuel orientering, national, social og etnisk oprindelse - opfattes og behandles som havende et ligeværd trods deres forskellighed. Alle medarbejdere skal gives lige muligheder for uddannelse, udvikling og avancement. Lige muligheder for forskellige mennesker forudsætter, at den enkelte medarbejder bliver betragtet og behandlet individuelt. På den måde sikres det, at alle medarbejderes faglige og menneskelige potentialer kan komme til udfoldelse. Derved bliver mangfoldigheden styrket på forsvarets arbejdspladser, og mangfoldighed giver flere muligheder i opgaveløsningen. Forsvarets valgte personelpolitiske metode til arbejdet med ligebehandling og mangfoldighed har i forlængelse heraf udgangspunkt i en rettigheds- og ressourcebaseret tilgang. Formålet med denne tilgang er at sikre ligebehandling i arbejdslivet og gøre mangfoldighed til en ressource. Tilgangen indebærer hertil forståelsen af, at hvis ligebehandling er til stede på en arbejdsplads, har medarbejdere bedre mulighed for at udnytte deres forskellige ressourcer. Og desto højere grad af den enkelte medarbejders mulighed for at udvikle sig og trives på arbejdspladsen desto højere grad af mangfoldighed vil arbejdspladsen opnå. Den rettigheds- og ressourcebaserede tilgang bygger således på forståelsen af, at ligebehandling er en forudsætning for at kunne skabe reel mangfoldighed. Der er således principielt ligestilling og dermed lige gode karrieremuligheder for kvinder og mænd. Og der bør tilsvarende være lige så gode karrieremuligheder

7 for kvindelige søofficerer, der bliver mødre, som for officerer, der ikke bliver det. Forældrenes fælles ansvar Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske, at beslutningen om at sætte børn i verden som oftest er en beslutning, der taget af et forældrepar, hvorfor der er tale om et fælles ansvar. Derfor bør det ikke ses isoleret, som at kvinder får børn, og dermed at kvindelige søofficerer får børn. Familieforøgelse er en beslutning, der tages i det helhedsperspektiv, hvor der er et fælles ansvar for barnets og familiens tarv. Et ansvar, der deles ligeligt mellem de to personer, der træffer beslutningen. Når et par vælger at få børn, bør de derfor samtidig tage stilling til, hvordan et barn vil påvirke hverdagen og forældrenes karrieremuligheder. Der er ikke noget til hinder for, at manden tager hele den del af barselsperioden, der ikke skal afholdes af kvinden, og at manden også efterfølgende er ankerpunktet for pasning af barnet. Det er derfor ikke alene et spørgsmål om, hvilke muligheder arbejdspladsen giver, men også et spørgsmål om, hvordan familien vælger at fordele rollerne og opgaverne. Forudsætningerne Det er imidlertid vigtigt, at arbejdspladsen giver de bedst mulige vilkår for at give plads til individuelle karriereforløb, så man kan nuancere over samspillet mellem karriere og familieliv. Det er vigtigt, at medarbejderne har en klar opfattelse af, at det er muligt at have en karriere, samtidig med at man har børn. Det er ligeså vigtigt, at medarbejderne erkender, at dét at have børn har betydning for hvilke udviklingsmuligheder, der er i karriereforløbet, alt efter hvordan man prioriterer indretningen af sit familieliv i forhold til arbejdet. I forsvaret er der i dag gode muligheder for at aftale individuelle forløb, men selvfølgelig bør enhver, der melder sig til søofficersuddannelsen, være bevidst om, at tjenesten kan være (og som oftest er) præget af lange perioder væk fra hjemmet, og at muligheden for udsendelser i international tjeneste og skift af tjenestested mellem landsdelene er en naturlig del af en officerskarriere. Man skal være parat til at acceptere dette som et grundvilkår, der gælder for alle forsvarets officerer, og at det kan give nogle udfordringer for familielivet. Uanset om man er mand eller kvinde, og uanset om man har børn eller ej. Sejlende tjeneste og graviditet Der vil være enkelte punkter, hvor det er vanskeligt at dele sol og vind lige, men hvor forsvaret som arbejdsgiver skal holde fokus på at skabe de mest optimale og lige vilkår. Det er et faktum, at kvinderne gennemfører graviditeten og føder børnene, og det vil alt andet lige have en indflydelse på, hvordan kvinden kan gennemføre tjenesten i forbindelse med graviditet og fødsel af barnet. Men der er langt fra dette og så til at betragte en graviditet som generelt diskvalificerende for at passe tjenesten, sådan som det kan synes at være tilfældet, når kvinden er i sejlende tjeneste, hvor der i dag er en regel om, at gravide kvinder ikke må gøre tjeneste på sejlende enheder. Umiddelbart synes denne regel at være noget unuanceret, idet der vel fra sag til sag bør være tale om en individuel bedømmelse af situationen, der tager udgangspunkt i både den gravides tilstand og den sejlende tjenestes beskaffenhed. Her kan der være tale om, at gamle regler kunne tages op til ny vurdering. Arbejdsgruppe Kvinder i Ledelse Der er fokus på udvikling af karrieremuligheder for søofficerer generelt, i et samspil imellem blandt andet Forsvarets Personeltjeneste og Søværnet. Der er specifikt fokus på kvindelige søofficerer i regi af en arbejdsgruppe nedsat til formålet: Arbejdsgruppe Kvinder i Ledelse. Der er ingen tvivl om, at der er et stykke vej fra at bekende sig til en

8 ligestillingspolitik og til reelt at have den. Men tiltag som arbejdsgruppe Kvinder i Ledelse og Forsvarskommandoens handlingsplan for ligebehandling og mangfoldighed, er gode udgangspunkter for at forbedre de de lige vilkår, der skal gælde for mænd og kvinder i alle sammenhænge på en moderne arbejdsplads som forsvaret. Tiltagene er udtryk for en vilje fra ledelsens side til at ville ligestilling, hvor dette på nogen måde er muligt. Det vil sige med de få undtagelser, der for eksempel drejer sig om at gennemføre en graviditet sammenholdt med tjenestens beskaffenhed. Det er vigtigt for Søværnets udvikling som moderne virksomhed, at denne vilje og fokus fastholdes, med henblik på at skabe de bedst mulige funktionsvilkår for alle, uanset køn, alder, hudfarve, politisk og religiøs anskuelse, seksuel orientering, national, social og etnisk oprindelse.

9 Hvad er meningen? Søværnet fordi det giver mening! sådan står der i søværnets mission-vision-strategi. Og mange kan sikkert være enige i, at de opgaver, som søværnet løser, giver endda meget god mening. Men hvorfor kan det alligevel nogle gange være svært at finde meningen med de beslutninger, som søværnets øverste ledelse tager? SØVÆRNET stillede spørgsmålet til SOKs stabschef, flotilleadmiral Jan Leisborch. TEKST OG FOTO: PERNILLE KROER Hvorfor bliver ABSALON eller ESBERN SNARE beordret til at sætte pirater i land, når meget tyder på, at de tilbageholdte ER kriminelle? Hvorfor kan de samme enheder ikke altid straks fortælle det til offentligheden, når de endnu en gang har forhindret pirater i at gøre havet usikkert ud for Østafrika? - Hvorfor skal det nogle gange tage en krig at få udstyr, der er nødvendigt for, at søværnets enheder kan løse deres opgaver? Ja, hvad er meningen?

10 Stabschef, synes du, at alt, hvad vi gør i søværnet, giver mening? Ja, helt grundlæggende giver vores opgaveløsning mening, både i Nordatlanten, i danske farvande og internationalt. Men jeg er da tit selv frustreret over beslutninger, vi må tage, eller beslutninger, som vi er underlagt, hvor jeg stiller mig det samme spørgsmål hvad er meningen? Og det er jeg nok ikke den eneste, der gør. Forskellen er, at jeg har adgang til at få en større afklaring af meningen, end mange andre i søværnet har. For der er selvfølgelig en god mening med alt, hvad vi gør, og hvad cheferne og politikerne over os beslutter. Men hvorfor kan du og søværnets øvrige ledelse ikke bare give os andre, der ikke ved så meget, en ordentlig forklaring på de ting, der for os ser ud til ikke at give mening? Det bør vi også kunne men der er ikke nogle enkle forklaringer. Sammenhængene og vilkårene er ofte komplekse. Men det er Chef SOKs, mit og søværnets øvrige chefers ansvar så godt som muligt at kommunikere og forklare, de beslutninger, som træffes, og de betingelser, som vores enheder har at operere under, så det giver god mening for den enkelte soldat og medarbejder. Her har vi en meget vigtig ledelsesmæssig opgave og udfordring. Hvorfor er det ikke altid indlysende, at de betingelser, vi skal løse vores opgaver under, giver mening for den enkelte? Det er vel, fordi vi hver især ser vores opgaveløsning ud fra de forudsætninger, vi hver især har, hvor vi nu er. Og fordi vi har en ambition om at løse opgaven mindst 100 procent. For den enkelte kan det nok i nogle tilfælde være svært at se den fulde sammenhæng i det, der besluttes. Hvilken sammenhæng opererer vi da i? Som militær organisation og militær myndighed adskiller vi os på en række områder fra andre både offentlige og private virksomheder. Vi skal operere i et spændingsfelt mellem det, vi kalder risikoledelse, som er ledelse i operationer og kamp, og virksomhedsledelse, som betyder, at vi administrativt skal kunne styre vores virksomhed. Det er i mødet mellem disse to typer ledelse, at der ofte opstår paradokser eller dilemmaer, og hvor jeg godt kan forstå, hvis den enkelte medarbejder i søværnet kan synes, at nogle af de valg, vi træffer, ikke giver god mening lige netop dér, hvor han eller hun gør tjeneste. Hvilke dilemmaer er der mellem risikoledelse og virksomhedsledelse? Først og fremmest er der dilemmaet mellem at lede ud fra en militær logik om, at vi skal løse den operative opgave maksimalt. Ultimativt at vi skal nedkæmpe fjenden med nødvendig risikovillighed. På den anden side har vi den politiske virkelighed i et demokrati, hvor vi i forsvaret bliver givet nogle opgaver og nogle ressourcemæssige rammer, som det forventes, at vi holder os inden for. Det kræver styring og kontrol, og at vi må prioritere opgaveløsningen og på nogle områder være tilfredse med at gøre det godt nok, selv om vi fagligt hellere havde ønsket os den forkromede løsning. Det er også et det dilemma, at vi som militær organisation delegerer et stort ansvar og en stor handlefrihed ud til vores chefer, ledere og øvrigt personel, men samtidig som offentlig myndighed ønsker gennemsigtighed og i et vist omfang begrænser chefens handlemuligheder og råderum. Men dette dilemma har vi vel altid stået i? Ja, men det globale sikkerhedsmiljø, som vi skal operere i, har ændret sig i de seneste årtier. Desuden er den offentlige forvaltning blevet underlagt et større krav om styring, fordi det i en vis udstrækning giver god mening at styre offentlige virksomheder efter principper, som vi ser i private virksomheder. Endelig er der et politisk og offentligt krav om en større gennemsigtighed i det vi foretager os. Udfordringen for os er at finde balancepunktet mellem operativt

11 virke og kravet om styring. Det gælder overordnet for søværnet, og det gælder ikke mindst i forbindelse med chefvirket i søværnet. Men hvis en enhed er i åben sø og kommer i en situation, hvor det gælder liv eller død, så skal chefen vel ikke først tjekke i DeMars, om der er råd til at gennemføre operationen? Nej, naturligvis ikke. Så skal chefen alene agere som soldat og sømand ud fra en faglig logik og ud fra principperne om militær ledelse. Herunder skal han afveje risici ved sine beslutninger. Disse risici kan være påvirket af den kampkraft i personel og materiel, der er til rådighed, som igen hænger sammen med de ressourcer, som chefen har til rådighed. Nu er der jo også andre beslutninger, der kan se ud til ikke at give mening, og som ikke har at gøre med spændingsfeltet mellem militær ledelse og virksomhedsledelse. For eksempel beslutninger om at sætte pirater i land, selv om det er åbenlyst, at de er pirater. Eller en beslutning om at afvente at informere, når en udsendt besætning i Operation Ocean Shield har forhindret pirater i at tage på togt. Kan du forstå, hvis der er nogle i de udsendte besætninger, som bliver frustrerede, og hvordan vil du forklare, at disse beslutninger giver mening? Jeg kan sagtens forstå frustrationen! Jeg vil ikke kommentere enkelte hændelser, men jeg vil gerne forsøge at forklare beslutningerne i en større sammenhæng. I det første eksempel er det lovgivningen og de juridiske vurderinger, der afgør, hvorvidt vi kan retsforfølge formodede pirater. Pirater er ikke fjender i militær forstand. De er kriminelle. Heldigvis har vi i Danmark en lovgivning, hvor tvivlen kommer den sigtede til gode. Det gælder også ud for Østafrika. Men frustrationerne kan også bunde i, at vi som chefer ikke tydeligt nok har forklaret, at opgaven at bekæmpe pirateri indeholder andre elementer end at fange pirater. Målet er først og fremmest at forhindre eller vanskeliggøre deres muligheder for at udøve pirateri, eksempelvis ved at afværge angreb, konfiskere deres våben og udstyr og ved at sænke deres fartøjer. I de tilfælde, hvor vi har været nødt til i en periode at tilbageholde information om hændelser, har der også været en god grund til det, som blandt andet hænger sammen med operationssikkerheden eller hensynet til samarbejdspartnere. Jeg kan godt forstå, hvis medlemmer af besætningen ikke kan forstå, hvorfor vi ikke straks har kunnet informere om en vel gennemført operation. Men også i dette tilfælde skyldes det, at vi ikke er en helt almindelig virksomhed. Vi er en militær organisation, som samarbejder med allierede i blandt andet NATO. Derfor må vi affinde os med, at der også er andre interesser i spil, hver gang vi kommunikerer om de hændelser, vores enheder er involveret i. Og derfor er det afgørende, at den enkelte forstår betydningen af tavshedspligt og operationssikkerhed. Også selv om vi lever i et demokrati med ytringsfrihed og i et samfund, hvor den enkelte er vant til at ytre sig om stort og småt og har en række kommunikationsmidler til rådighed. I bund og grund er alle vores beslutninger en afvejning af skal eller skal-ikke. Hvor ét valg betyder et fravalg af noget andet. Hvor balancepunktet i de enkelte valg er, afhænger af den enkelte situation. Men det er nødvendigt, at vi chefer hver gang kan forklare vores beslutning, så den giver mening!

12 Kamp kontra kirurgisk kapacitet Ikke siden slaget ved Helgoland i 1864 er der udført krigskirurgi på et dansk flådehospital. Men i sommer skete det igen, da ESBERN SNARE var indsat i NATO Operation Ocean Shield. Ti sårede formodede pirater blev inden for få timer bragt om bord, mens skibet befandt sig i rum sø. Det udløste ikke kun en katastrofesituation, men tydeliggjorde også et dilemma. TEKST: PERNILLE KROER FOTO: ESBERN SNARE Når et stort dansk regionshospital modtager fire hårdt kvæstede på én gang, er det en katastrofesituation. På ESBERN SNAREs lille hospital skulle lægen, sygeplejersken og sanitten håndtere ti sårede, heraf fire hårdt kvæstede, efter at skibet i sommer havde været i ildkamp med formodede pirater. Og situationen var endda yderligere kompleks. Normalt ville personellet på skibets hospital have ydet den mest livsnødvendige

13 kirurgiske behandling og herefter have sendt de sårede til videre behandling på et hospital i land. Dette var ikke muligt, fordi de sårede var formodede pirater. Begrænsningerne og mulighederne De ti sårede formodede pirater blev alle behandlet på ESBERN SNARE, og de overlevede. Men hændelsen lagde et ekstraordinært stort pres på skibets hospital, der sejler som NATO Role One. Det betyder, at hospitalet har kapacitet nogenlunde som hos en praktiserende læge. Der kan dog foretages operationer, men de kirurgiske faciliteter er begrænset til ét operationsleje og fire sengepladser. Og med kun én læge, én sygeplejerske og én sanit om bord, har hospitalet ikke ressourcer til at pleje patienter i længere tid. Desuden ville det ikke have hjulpet meget i den helt akutte fase, hvis der havde været en større stab af medicinsk personel om bord, fordi skibet kun er indrettet med ét operationsleje. Det ville heller ikke være en optimal løsning at bede andre krigsskibe i området om medicinsk hjælp, for eksempel personel og udstyr, for så ville disse krigsskibe risikere at stå i samme situation som på ESBERN SNARE, hvis de pludselig fik et større antal sårede. Derimod fik skibets hospital i løbet af få dage en god forstærkning, da endnu en læge og to sygeplejersker rejste ned til skibet med næsten 200 kilo sanitetsudstyr i bagagen. Og hospitalet reddede de sårede, men ikke uden at tilpasse behandlingen til situationen. For eksempel blev patienternes navn skrevet på slangerne til narkose, så de kunne genbruges, og bagerens ovn blev brugt til at sterilisere instrumenterne. Men hændelsen synliggjorde et dilemma. For skal den beskedne kirurgiske kapacitet på søværnets skibe være afgørende for, hvilke operationer, skibet kan deltage i? Chef for Operations- og Logistik Divisionen i SOK, kommandør Steen Engelbrecht Pedersen, forklarer: Afhænger af situationen Det afhænger af den militære operations karakter. Hvis det er en planlagt antipirateri operation, så er vi nødt til at tænke på besætningens sikkerhed, og så kan den medicinske kapacitet være en begrænsende faktor for, hvilke risici vi vil udsætte besætningen for. Hvis vi under patruljering uvarslet bliver beskudt, så må vi forsvare os, og i dette tilfælde vil kapaciteten på skibets hospital aldrig blive afgørende for, om vi besvarer ilden. Men selvfølgelig har hændelsen på ESBERN SNARE medført, at vi vurderer, om vi med nogle tilpasninger kan udvide den medicinske kapacitet på vores udsendte skibe, så hospitalet får bedre muligheder for at håndtere en katastrofesituation. I hændelsen på ESBERN SNARE blev skibet beskudt, og her traf skibschefen det rigtige valg, da han gav ordre til at besvare ilden. Skulle et af vores udsendte skibe komme i en lignende situation, har jeg tillid til, at skibschefen ud fra en militær vurdering igen træffer den rigtige beslutning. Samtidig har jeg tillid til, at skibets sanitetspersonel handler lige så professionelt, som under hændelsen på ESBERN SNARE, med de ressourcer, der er til rådighed. Det er vigtigt at understrege, at de læger og sygeplejersker, vi sender ud, er specialister, der alle har erfaring med behandling af krigstraumer.

14 Vi er ude af Paradis! Du må ikke slå ihjel! Hvordan fortolkede orlogspræsten på ESBERN SNARE Biblens femte bud, da hun var udsendt i en militær operation, hvor fire formodede pirater blev dræbt af projektiler fra skibets tunge maskingevær? TEKST: PERNILLE KROER FOTO: ESBERN SNARE OG PERNILLE KROER Klichéen ligger lige for: Her hersker fred og idyl! På præstegården i Overby på Sjællands Odde er der så fredsommeligt, at Morten Korchs røde heste kunne græsse på marken ved siden af. Sognepræst Camilla Munch har fra sit kontor udsigt til stråtag, syriske roser, rødmende æbler og grønne trækroner. Her har hun sin daglige dont. Her følger hun sognets beboere i glæde og sorg, og her holder hun søndag efter søndag gudstjeneste for kirkegængerne i det lille sogn på bare 1400 sognebørn. Et enkelt liv, kan det synes, men livet er ikke enkelt! Det måtte Camilla Munch i særlig grad sande, da hun fra marts til juni var udsendt som orlogspræst på ESBERN SNARE. Selv en pirat er jo Guds skabning Som præst var hun var den, der kunne møde besætningen med den kristne

15 forklaring på og tilgivelsen for, at fire formodede pirater var blevet dræbt og ti såret af projektiler fra skibets tunge maskingeværer. Selvom hun var afklaret med skibets opgave, den politiske beslutning bag, og det stærke mandat, der var givet, satte det alligevel tanker i gang. Camilla Munch fortæller: Man kan godt sige, at situationen med de formodede pirater blev et dilemma for mig! For jeg må holde fast i, at også en pirat er en Guds skabning, og derfor er et menneske med værdi, selvom jeg på samme tid oplevede deres handlinger og menneskesyn som noget, jeg måtte tage stærkt afstand fra. Det er supernemt at sidde her på Sjællands Odde og have de rigtige meninger om, at vi alle sammen i bund og grund er ens. Men på ESBERN SNARE blev forskellene meget tydelige, siger orlogspræsten, der også helt konkret fik lejlighed til at overveje Biblens femte bud om ikke at slå ihjel. Rigtigt og forkert Vi lever ikke i Paradis! For at bruge kirkens sprog, så er vi er alle syndere. Ingen mennesker lever det perfekte liv. Vi komme alle til at stå i svære og umulige situationer, hvor vi må træffe nogle svære valg. derfor har vi brug for, ikke bare hinanden, men også Guds kærlighed og tilgivelse. Skibschefen traf et valg, da han gav ordre om at skyde, for vi har en normalkodex, der siger, at vi ikke må slå ihjel. Men vi kan komme i en situation, hvor vi er truet, og hvor vi er nødt til at gøre det, også selv om vi ved, at det under normale omstændigheder er forkert. Der er et skisma mellem, hvad der er rigtigt og forkert. I nogle situationer kan det forkerte godt være rigtigt at gøre, siger Camilla Munch, der også kom ud i overvejelser om troen på det gode i alle mennesker: Tilgivelse Jeg har altid haft den opfattelse, at der er en kerne i alle mennesker. Noget vi har til fælles. For eksempel empati og medfølelse, også over for dem, der er anderledes. Men når jeg hører om, hvordan de formodede pirater angiveligt behandlede deres gidsler, og deres holdning til, hvad man kan og må i den forbindelse, ja, så bliver det klart, hvor forskellige vi mennesker er. Jeg vil stadig fastholde, at vi alle er Guds skabninger, men jeg vil også fastholde, at der er nogle, der overtræder respekten for, og forbryder sig imod andre mennesker, og det er af det onde! Måske er piraterne stakler som individer, men det kan man ikke sige, at de er i den sammenhæng, hvor de blev tilbageholdt om bord. Jeg må indrømme, at det var meget svært for mig at elske dem. Men derfor er det også så vigtigt for mig at fastholde, at der, hvor vi mennesker ikke kan elske, tager Gud over. Han magter det, vi ikke kan. Derfor kan vi være afmægtige. Vi må tro på, at Gud kan rumme det, vi mennesker ikke kan, og at Gud tilgiver os, siger orlogspræsten. Selvom det var stærke og svære oplevelser, skibet kom ud for, er orlogspræsten glad for og stolt over at have været en del af besætningen på ESBERN SNARE, hvor besætningen behandlede både de tilbageholdte formodede pirater og de dræbte pirater med respekt: Der var masser af hænder til at lappe de sårede sammen, og alle gik et ekstra skridt for at få tingene til at fungere. Og der var en stor forståelse for at få begravet de dræbte med respekt. Det fortæller om, hvem vi er, og at vi behandler folk ordentligt, slutter Camilla Munch.

16 Challenger køres i stilling til piratjagt Selvom Challenger-flyene primært gennemfører VIPflyvninger, fiskeriinspektion og miljøovervågning, så ligger rollen som piratjæger lige til højrebenet. Opgaven som langtrækkende maritimt overvågningsfly kan nemlig uden de store krumspring udføres under varmere himmelstrøg, hvor enorme arealer skal overvåges for at sikre skibstrafikken. AF: RUNE DYRHOLM FOTO: FLYVEVÅBNETS FOTOTJENESTE NORDRSØR Efterhånden som den piratplagede Adenbugt ved Afrikas Horn er dækket godt ind af både NATOs operation Ocean Shield og krigsskibe og fly fra en række andre nationer, rykker piraterne ud mod nye jagtmarker. Ud på Det Indiske Ocean, hvor der er meget langt imellem de beskyttende krigsskibe. En mulig løsning på den udvikling er at sende en CL-604 Challenger til Det Indiske Ocean. Her kan flyets rolle som maritimt overvågningsfly udnyttes til at øge effekten af de skibe og maritime helikoptere, som kæmper med at holde piraterne stangen. Langt hen ad vejen er det den samme opgave, der skal løses dernede, som besætningen på vores tre Challenger-fly er vant til at udføre i især Nordatlanten, nemlig at holde øje med, hvad der sker på havet, og rapporterer det hjem, forklarer seniorsergent Bent Jørgensen fra Air Transport Wing Aalborg. Egentlig er han specialist i havmiljøovervågning, men netop nu er han i gang med at planlægge, hvordan en Challenger kan operere som piratjæger.

17 Platform til efterretnings-indhentning. De maritime overvågningsflys åbenlyse svaghed er, at de ikke umiddelbart er i stand til at afværge et igangværende angreb. Men flyet kan levere en effektiv overvågning og udpege interessante mål for de sejlende enheder, og det kan hurtigt levere opdaterede informationer om identificerede piraters aktiviteter. Challengers kameraer og øvrige sensorer er gode nok til, at det kan observere i sikker afstand i forhold til beskydning fra piraterne; en afstand, som også betyder, at piraterne ikke nødvendigvis er klar over, at de bliver observeret. Men uagtet de højteknologiske hjælpemidler bliver en af de største udfordringer for besætningen på flyet alligevel at udskille piraterne fra alle de andre på havet, forklarer Bent Jørgensen; Vi ved, at pirater typisk har tønder med ekstra brændstof og et par AK47 med om bord. Problemet er bare, at det har mange af dem med fredelige hensigter også. Normalbilledet i den region er, at man er bevæbnet for at kunne beskytte sig selv. Derfor er det slet ikke nok bare at kigge efter våben og brændstof. Men det er også netop dér, flyet har sin værdi. Fra fly har man i høj grad mulighed for at kigge ned på dækket, for at se om nogen af de mere karakteristiske værktøjer til pirateri er til stede. Det kan være tunge maskingeværer, raketstyr, entringsstiger eller ekstra småbåde. "Flyet kan hurtigt afsøge meget store arealer og undersøge mange både, og det har stor værdi i et område, som er flere gange større end hele Europa, forklarer Bent Jørgensen.

18 I praktik ved US Coast Guard Key West Premierløjtnant Tue F. Husted fra SOKs Marineovervågningscenter Nord, var i september på et tre ugers praktikophold hos US Coast Guard i Key West i det sydlige Florida. Opholdet gav et godt indblik i, hvordan en amerikansk kystvagt er organiseret og opererer i et område, hvor højsæsonen for søred-ninger varer 365 dage om året. TEKST OG FOTO: TUE K. F. HUSTED Tre ugers ophold ved US Coast Guard i Key West er ved at lakke mod enden. I morgen venter 20 timers rejse tilbage til Danmark. Det har været noget af en

19 oplevelse med operationer, der ligner og er helt forskellige fra dem, vi har i Danmark: Bil kørt ud over bro og deraf tre omkomne, tre pågribelser af bådflygtninge fra Cuba, narkotikasmuglere fanget med last svarende til flere millioner danske kroner, og en druknet turist, der snorklede ved koralrevet. Jeg tror, at jeg valgte rigtigt, da jeg tilbage i januar søgte om at komme til Key West. Et ophold, der kom i stand ud fra et tilegnet internationaliseringsstipendiat fra Statens Center for Kompetenceudvikling. Typen af operationerne i Key West er meget bredt. Det var interessant at opleve koordineringsindsatsen af en pågribelse af cubanske bådflygtninge fra operationsrummet. I USA fører man en wet foot dry foot policy over cubanske immigranter. Så snart de sætter foden på amerikansk jord, har de lov til at gå. Dette gælder af politiske årsager kun over for cubanere. Det var derfor en anelse tragisk-komisk at opleve pågribelsen af cubanere, som troede de var på amerikansk jord, når de var klatret op på en bøje. For mange cubanere lykkes det dog at komme ind i det forjættede land, sejlende i mere eller mindre interimistiske former for fartøjer. Effektiv kommunikation Opholdet har været fagligt givende. Det har været en fornøjelse at se, hvor hurtigt og effektivt kommunikationen foregår under operationer. Det skyldes ikke mindst, at man i US Coast Guard har Lyngby Radio siddende i samme lokale som det øvrige vagthold. Her moniteres og føres kommunikationen med både egne enheder og personerne i nød. Det giver et effektivt og hurtigt flow under alle de omkring 600 årlige søredninger i Key West distriktet. Til sammenligning har vi i Danmark cirka 300 årlige søredninger. En anden væsentlig ting, der skiller sig ud fra danske forhold, er den lange oplæringsperiode. På SOKs overvågningscentre har vi cirka to ugers oplæring, mens personellet ved US Coast Guard, afhængigt af postens sværhedsgrad, gennemgår en op til seks måneder lang standardiseret oplæringsperiode, der afsluttes med fem timers eksamen. Først da kan personen kan udtjekkes på posten. En medarbejder berettede endda om op til et helt års oplæringsperiode. Da personellet roterer til andre distrikter hvert fjerde år, udgør oplæringsperioden altså en væsentlig del af den samtlige tjeneste. Redningsstationen Islamorada Med kun lidt over ansatte er US Coast Guard en lille organisation sammenlignet med de øvrige værn i USA. Key West sektoren hører under Miami distriktet, som igen hører under det Atlantiske område. Til hver sektor er knyttet et antal redningsstationer, som har den taktiske kommando med redningsbådene, der skyder en topfart på op til 50 knob. Under mit ophold besøgte jeg redningsstationen Islamorada, der er én af tre redningsstationer i Key West sektoren. Islamorada ligger på en af de andre keys, som øerne i de det sydlige Florida kaldes. Redningsstationen har omkring 300 søredninger om året, så der er nok en anelse mere travlt end på Harboøre redningsstation på den jyske vestkyst. Her arbejder dog også 26 fuldtidsansatte. Alligevel vil jeg godt prale med, at vi i Danmark kan præstere en næsten lige så hurtig indsats, selvom personellet i Danmark er frivilligt. Turen til Key West har krævet en lang planlægningsperiode, men har også været meget lærerig. Der er rigtig mange ting, man skal have styr på som enkeltperson, før man kan få lov til at besøge en militær installation i USA. Der skal findes en kontaktperson i USA, skrives besøgsanmodning som skal via ambassaden og Pentagon, laves Natovisum og Nato Travel Order, fremsendes sikkerhedscertifikat, have styr på hotel, flybilletter og uniform, men det har bestemt været hele besværet værd.

20 Kongeskibets Grønlandstogt fortalt fra banjen Værnepligtig Kristina Renners Matthies var med på sommertogt med Kongeskibet DANNEBROG. Hun skriver her om en fantastisk oplevelse, hvor hun lærte, hvad virkelige venskaber er, og hvor meget vi mennesker kan klare, når alle er sammen om at hjælpe. AF: KRISTINA RENNERS MATTHIES FOTO: DANNEBROG Det er mandag den 27. juni. Der er ingen skyer på himlen, og solen står ned på det flotte skib. Der er en stemning om bord, der ikke kan beskrives. Det er nemlig dagen, hvor vi forlægger mod Grønland. En længe ventet tur og nu står vi foran den. Det virker næsten skræmmende at tænke på, vi ikke ser Danmark før om seks uger igen. Alle glæder sig, alligevel var det med en lille klump i halsen, vi lagde fra Aarhus kaj -kl Første stop: Fæerøerne Vejret havde sin helt egen måde at fortælle os på, at vi var på vej ud i den store verden. Flere af os måtte erkende, at det med at være søstærk, ikke var noget vi

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Søren hviler i Kalundborg Fjord

Søren hviler i Kalundborg Fjord Søren hviler i Kalundborg Fjord I løbet af det sidste årti er antallet af danskere, der vælger at få deres aske spredt femdoblet. Søren Illemann var blandt dem, der valgte havet frem for kirkegården. Af

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Skolelederens beretning 2010

Skolelederens beretning 2010 Skolelederens beretning 2010 "Hvis skolen skal lykkes skal vi holde af. For kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Forældre skal holde af børn og lærere. Lærere skal holde af børn og forældre

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere