Egå Oplandsundersøgelse

Transkript

1 Århus Kommune Miljøkontoret Egå Oplandsundersøgelse Delopgave 2.5 og 2.6 Oplandsundersøgelsen og erhvervsbetinget belastning Århus Kommune Teknisk Notat

2 Århus Kommune Miljøkontoret Forskerparken Gustav Wieds Vej Århus C Egå Oplandsundersøgelse Tlf: Fax: Afd. fax: dhi@dhi.dk Web: Klient Klientens repræsentant Århus Kommune Projekt Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder? Forfattere Lars Stenvang, ÅK Kaj Vestergaard, ÅK Projekt nr Dato Godkendt af PEA, HEP Endelig Rapport Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Århus Kommune DHI: Antal kopier

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING STOFMÅLINGER I OPLANDET Karakterisering af oplandene Stofmålinger i oplandet Kommentarer til deloplandenes måleresultater Kommentarer til oplandsmålinger ERHVERVSBELASTNING AF EGÅ RENSEANLÆG Kendte kilder Carletti Kodak Fotoservice Scanfors Ukendte kilder Affaldscenter Århus Skejby Sygehus Kommentar til erhvervsundersøgelsen KONKLUSION Stofmålinger Belysning af erhverv...13 BILAG 1: METODEBESKRIVELSE OPLANDSMÅLINGER...16 BILAG 2: RELATIV STOFBELASTNING I DELOPLANDE...18 BILAG 3: STOFANALYSER...19 BILAG 4: KORT OVER DELOPLANDE TIL EGÅ RENSEANLÆG...20 i DHI Institut for Vand og Miljø

4 1 INDLEDNING Som et led i at identificere de eventuelle belastningsproblemer af Egå Renseanlæg er der dels foretaget målinger af COD, N og P i spildevandet i oplandene til renseanlægget, dels vurderet på belastningen fra kendte og potentielle erhvervskilder. Formålet var at kildeopspore eventuelle ukendte udledere, at verificere om belastningen svarer til den forventede tilledning, og at opnå et bedre kendskab til belastningsgraden fra de enkelte deloplande. 2 STOFMÅLINGER I OPLANDET 2.1 Karakterisering af oplandene Der er i undersøgelsen afgrænset 7 deloplande (E1-E7), hvis spildevand er undersøgt for COD, N og P på døgnbasis i uge 16. I bilag 4 ses en kortoversigt over afgrænsningen af de enkelte deloplande. I nedenstående tabel 1 er vist deloplandenes størrelse mht. til indbyggertal og graden af erhverv. Ligeledes hvor stor en andel af det samlede spildevandsflow til renseanlægget deloplandene udgør. Der er to mindre oplande, der ikke er dækket af undersøgelsen. De udgør tilsammen 0,2% af den samlede spildevandsstrøm og består hovedsageligt af boliger. Det er helt afgørende for opgørelsens præcision, at belastningsberegningerne er foretaget på aktuelle indbyggertal og bedste estimat for antal erhvervs-pe. Fordelingen mellem husholdningsbelastning og erhvervsbelastning er vigtig for undersøgelsens konklusion og afgørende for hvilke muligheder, der er for reducerende tiltag. I tabel 1 er derfor sammenlignet de aktuelle nye tal fundet i nærværende undersøgelse med det tidligere beregningsgrundlag jævnfør Spildevandsplanen. Det fremgår, at afvigelsen mellem de 2 opgørelser er betydelig. Det er ikke afklaret, hvorfor indbyggertallet afviger med cirka personer. En tidsforskydning på 2-3 år i datagrundlaget kan være noget af forklaringen. Forskellen i erhvervsbelastning skyldes en betydelig mindre belastning fra Carletti i dag sammenlignet med den tidligere antagelse. Udover ændringen for Carletti er der ikke genberegnet på erhvervsbelastningen, der bortset fra kendte udledere er teoretisk baseret på baggrund af vandforbrugsdata. 2 DHI Institut for Vand og Miljø

5 Tabel 1: Karakterisering af oplande. Revideret PE-grundlag i denne undersøgelse Andel af Egå Renseanlægs spildevandsflow PE-grundlag Spildevandsplanen Indbyggertal 1) Erhvervs-PE % Indbyggertal Erhvervs-PE Oplande E , E , E , E , E , E , ) E , Total (E8) ) Jf. Danmarks Statistik ) Jf. Spildevandsplanen ) Jf. målinger i oplandsundersøgelsen 4) Carlettis belastning udgør godt 80% heraf jf. Spildevandsplanen. Det vurderes, at Carlettis belastning er overestimeret med en faktor 4-5 (se afs. 2.1!) 2.2 Stofmålinger i oplandet De specifikke døgnmålinger i oplandene er vist i bilag 3. Som det ses heraf, er der en stor ensartethed i de målte koncentrationer over ugen. De variationer, der er mellem eller indenfor et delopland, kan forklares med forskellen i specifikke stofudledere eller forskellen i belastning mellem hverdag og weekend. Billedet af koncentrationsmålingerne antyder en god datakvalitet. Alle stofanalyser fra oplandsundersøgelsen er foretaget af Spildevandslaboratoriet i Jægergårdsgade. Det betyder, at fejlen angående overrepræsentation af stofindholdet, som er indeholdt i egenkontrollens resultater, ikke er tilstede. I tabel 2 er vist den målte stofbelastning fra de enkelte deloplande samt renseanlæggets samlede belastning. Metodebeskrivelsen og fremgangsmåden til beregning af flow og stofbidrag fremgår af bilag 1. Forventningen til oplandenes belastning kan være overestimeret, da slamsugertømning på renseanlægget (delopgave 2.4) på ca. 130 m 3 i ugen for oplandsundersøgelsen kan have en indflydelse. Der er ikke korrigeret herfor. 3 DHI Institut for Vand og Miljø

6 Tabel 2: Belastningsbidrag fra oplande. Oplande COD 1) Total-N 1) Total-P 1) E ,7 3,3 E ,3 14,5 E ,4 11,3 E ,0 91,3 E ,4 17,8 E ,7 36,4 E ,5 12,4 Total (E8) ) Gennemsnitsbelastning opgjort på basis af stofmålinger i uge 16 år I tabel 3, 4 og 5 er opgjort, hvor stor en andel af stofbelastningen der hidrører fra hhv. boliger og erhverv. Husholdningsbidraget er fremkommet ved at multiplicere deloplandets indbyggertal med nøgletallet for stofbelastningen fra én person (jf. Miljøstyrelsen vejledning samt delopgave 2.3). Nøgletallene fremgår af tabellerne. Erhvervsbelastningen i denne opgørelse er fastlagt som forskellen mellem den målte belastning og husholdningbelastningen, der anses for relativt pålidelig. Tabel 3: COD-belastning i oplande bidrag fra husholdninger og erhverv. Oplande Husholdningsbidrag 1) Samlet erhvervsbidrag 2) Bidrag kendte udledere 3) E E E E E E E Total (E8) ) Udregnes som antal beboere X nøgletal for COD-belastning. Nøgletal = 120 g COD/person/døgn. 2) Forskellen mellem målt belastning og husholdningsbidraget 3) Målte gennemsnitlige døgnbidrag taget som gennemsnit over perioden DHI Institut for Vand og Miljø

7 Tabel 4: N-belastning i oplande bidrag fra husholdninger og erhverv. Oplande Husholdningsbidrag 1) Samlet erhvervsbidrag 2) Bidrag kendte udledere 3) E E E E E E E Total (E8) ) Udregnes som antal beboere X nøgletal for N-belastning. Nøgletal = 12 g N/person/døgn. 2) Forskellen mellem målt belastning og husholdningsbidraget 3) Målte gennemsnitlige døgnbidrag taget som gennemsnit over perioden Tabel 5: P-belastning i oplande bidrag fra husholdninger og erhverv. Oplande Husholdningsbidrag 1) Samlet erhvervsbidrag 2) Bidrag kendte udledere 3) E E E E E E E Total (E8) ) Udregnes som antal beboere X nøgletal for P-belastning. Nøgletal = 2,76 g P/person/døgn. 2) Forskellen mellem målt belastning og husholdningsbidraget 3) Målte gennemsnitlige døgnbidrag taget som gennemsnit over perioden Det er i grundlaget for beregningen antaget, at de af Miljøstyrelsen fastsatte nøgletal er relativt præcise taget som gennemsnit over et stort antal personer. Disse nøgletal er i god overensstemmelse med nærværende projekts belysning af nøgletallene for stofbelastning (se delopgave 2.3), og er det bedste beregningsgrundlag til at opgøre husholdningsbidraget. Når der ses bort fra de kendte udledere, hvor der foreligger spildevandsanalyser, er PEbelastningen for erhvervsområder sædvanligvis fastlagt ud fra et teoretisk og usikkert nøgletal. Som det fremgår, kommer beregningen ud med negative erhvervsbidrag i enkelte deloplande. Det er ikke overraskende i betragtning af flere indbyggede antagelser i beregningsgrundlaget og dermed usikkerheder. Forklaringen kan teoretisk være: overestimering af husholdningsbidraget, underestimering af den samlede belastning eller usikkerhed i spildevandsanalysen. 5 DHI Institut for Vand og Miljø

8 Når Egå opland betragtes som en helhed, er der ikke oplysninger, der antyder, at det samlede billede af belastningen er forkert. En tydeliggørelse af fordelingen i belastningen mellem boliger og erhverv er illustreret i bilag Kommentarer til deloplandenes måleresultater Delopland E1: Samlet udgør oplandet en lille del af den samlede stofbelastning. For alle 3 målte stofgrupper er erhvervsbelastningen mindre end forventet i forhold til nøgletal for person- og erhvervsbelastning. Området indeholder Affaldscenter Århus. Såfremt oplandsmålingerne var foregået i en periode med megen nedbør, er det muligt, at der vil måles højere stofkoncentrationer i ledningen pga. et nedbørsbetinget bidrag fra komposteringsanlægget på Affaldscenter Århus. Delopland E2: Også et relativt lille opland, der indeholder Skejby Sygehus. Det er også her tilfældet, at erhvervsbelastningen er mindre end forventet i forhold til Spildevandsplanens fastsættelse af antal erhvervs-pe. Koncentrationen af total-n er den højeste blandt alle oplandene (bilag 3). Det er undersøgt, om forklaringen er et stort forbrug af N-holdige rengøringsmidler på Skejby Sygehus, men det kan ikke bekræftes. Delopland E3: Oplandet består næsten udelukkende af erhvervsområdet på Skejby Bakke og indeholder Arla Enigheden. Erhvervsbidraget af COD er lidt højere end forventet modsat bidraget af N og P, der er lavere end ventet set i forhold til Spildevandsplanens antagelse. Koncentrationerne af COD og N er relativt høje (bilag 3) sammenlignet med de øvrige deloplande, hvilket er i overensstemmelse med den forventede belastning fra Arla Enigheden. 6 DHI Institut for Vand og Miljø

9 Delopland E4: Det absolut største delopland, der bidrager med 40-50% af den samlede stofbelastning. Erhvervsbelastningen i E4 er relativt beskeden jf. Spildevandsplanens beregningsgrundlag, og hovedparten af belastningen er fra boliger. Vore beregninger viser et relativt stort COD-overskud (ca. 10% af den samlede belastning på Egå), som ikke umiddelbart kan forklares med kendskabet til antal indbyggere og erhverv. Der er ikke identificeret markante COD-udledere i området, så forklaringen kan principielt være, at Spildevandsplanens erhvervsbelastning er sat for lavt. Da CODoverskuddet svarer til mere end PE, er det sandsynligvis ikke eneste forklaring. N- og P-belastningen er som forventet. Den ensartede ugeprofil (bilag 3) for målinger i E4 tyder ikke på større punktudledninger i området. Som det ses af bilag 3, er alle stofkoncentrationer lave sammenlignet med de øvrige deloplande. Det skyldes infiltrationsvand fra det lavtliggende delopland, hvilket fortynder prøverne. Infiltrationen i oplandet udgør i april måned ca. 50% af det samlede flow og på årsbasis ca. 34%. Delopland E5: E5 er et lille område såvel indbygger- som erhvervsmæssigt og har lille betydning i forhold til det samlede opland. På baggrund af vores kendskab til området er stofbelastningen noget højere (ca. 500 kg COD/d) end forventet. Spildevandsstrømmen er 3 gange højere end ventet vurderet på baggrund af indbyggertallet. Der er stor infiltration i det lavtliggende område, hvilket kan være en del af forklaringen herpå. Der er derfor foretaget en kvartersgennemgang af erhvervene i E5. Resultatet heraf viste ikke virksomheder med et stort potentiale for stofudledning. En mulig kilde er dog et slamsugerfirma, som har tilladelse til rengøring af slamsugere, men ikke til slamtømning i spildevandssystemet. Firmaet har tidligere været under mistanke for at lede slam til ledningsnettet. Endelig kan fejl i flowdata (data fra pumpestation) være en potentiel forklaring. Vi har dog ikke kunnet verificere en sådan fejl. Delopland E6: Et stort delopland som indeholder to af de store COD-udledere, Carletti og Denmark Enzymes. Stofbelastningen fra området er noget mindre end ventet, vurderet på baggrund af indbyggertal og erhverv. Der er derfor ikke nogen antydning af, at virksomhederne udleder større stofmængder end tilladt. Som ventet er COD-koncentrationen høj (bilag 3) pga. bidraget fra Carletti. Da N- og P- indholdet i Carlettis spildevand er lavt (sukkerholdig stofudledning) er N- og P-niveauet i E6 delstrømmen sammenlignelig med de øvrige deloplande. 7 DHI Institut for Vand og Miljø

10 Delopland E7: Området udgør en mindre del af det samlede opland og består fortrinsvis af boligområder. Stofbelastningen er lidt mindre end ventet. Der er ikke nogen kendte udledere i området, hvilket er i overensstemmelse med målingerne. Opland E8: Svarer til hele oplandet til Egå Renseanlæg. Stofmålingerne er taget i indløbet til anlægget. 2.4 Kommentarer til oplandsmålinger Der er foretaget en grundig analyse af bidraget fra deloplandene såvel for bolig- som erhvervsbelastning. Resultaterne for deloplandene faldt forskelligt ud, afhængigt at typen af deloplandet. Det var ventet, da belastningen for erhvervsområder kan være forskellig fra område til område afhængigt af typen af erhverv. Generelt har belastningen beregnet på baggrund af oplandsmålingerne ikke været i overensstemmelse med de tal for erhvervsbelastning, som er skønnet i Spildevandsplanen. Det var heller ikke ventet, da Spildevandsplanens erhvervsbelastning er teoretisk fastsat, dels ud fra et arealbetinget bidrag, dels ud fra en forventning om stofindholdet. Det er her af betydning, hvor tæt virksomhederne er etableret i erhvervsområderne. I E4, som indeholder relativt gamle erhvervsområder, ligger virksomhederne nogle steder tæt, hvilket giver større belastning end forudsat. Det er ikke forventet, at den relative boligbelastning varierer stort mellem områderne. Fem af de 7 deloplande havde reelt en mindre belastning end forventet, mens to af deloplandenes (E4 og E5) stofbelastninger var større end ventet. Det kan ikke udelukkes, at der i fordelingen af den samlede spildevandsstrøm (tabel 1) mellem oplandene optræder unøjagtigheder. Såfremt delopland E4 har et overestimeret flow, bevirker det reelt et for lavt beregnet flow i de deloplande, hvor flowet er målt tidsproportionalt, dvs. E1, E2, E3 og E6. Flowberegningen har stor betydning for beregning af stofmængden fra deloplandene. Et eventuelt overestimeret flow i E4 kan være en del af forklaringen på det beregnede COD-overskud. Når hele oplandet betragtes samlet, viser undersøgelsen, at COD-belastningen er lidt højere end forventet, mens belastningen med total-n og total-p reelt er mindre end forventet (tabel 6). 8 DHI Institut for Vand og Miljø

11 Tabel 6: Sammenligning af målte og forventede belastninger i Egå opland. Målte stofbelastninger i undersøgelsen Forventede stofbelastninger 1) COD Total-N Total-P COD Total-N Total-P kg/d kg/d kg/d kg/d kg/d kg/d ) Stofbelastning beregnet på baggrund af indbyggertal, kendte udledere, anden erhvervsbelastning og standard nøgletal for person og erhvervsbelastning. Omregnes den målte stofbelastning til PE-enheder, svarer det til PE, PE eller PE, beregnet på baggrund af hhv. COD, total-n eller total-p. Det kan konstateres, at N- og P-belastningen ligger lavt og lavere end forventet. Hvorvidt det skyldes, at erhvervsområdernes udledning af N og P er mindre end forventet, at nøgletallet for husholdningsbidraget er mindre end beregnet, eller forklaringen er de usikkerheder, der trods alt er i undersøgelsen, er ikke afklaret. I nedenstående figur 1 er vist, hvor stor en relativ betydning, de enkelte stofgrupper har i de specifikke oplande. Som det ses, afviger stofbelastningen ikke meget indenfor et opland. På grund af Carlettis relativt (i forhold til N og P) store COD-udledning (E6) ligger COD lidt lavt i de andre deloplande. Der kan naturligvis være ukendte erhvervsudledninger med en stofsammensætning, der ligner almindeligt spildevand, men det er ikke bekræftet af undersøgelsen. Figuren antyder, at der udover Carlettis spildevand formentlig ikke sker større virksomhedsudledninger af et af de specifikke stoffer. Relativ betydning af de målte stofgrupper COD Total-N Total-P E1 E2 E3 E4 E5 E6 E7 Oplande Figur 1. 9 DHI Institut for Vand og Miljø

12 3 ERHVERVSBELASTNING AF EGÅ RENSEANLÆG En mulig forklaring på den tilsyneladende høje stofbelastning af Egå Renseanlæg er, at industribidraget er højere end forventet. Derfor er der i projektet foretaget en nærmere gennemgang af erhvervskilderne til støtte for oplandsmålingerne. Ligeledes er det søgt afklaret, om der i oplandet findes uregistrerede kilder med en betydelig udledning. 3.1 Kendte kilder I tabel 2.1 er vist de væsentlige kilder, som Miljøkontrollen er bekendt med, i oplandet til Egå Renseanlæg. Kildernes betydning i forhold til anlæggets samlede belastning er beregnet på baggrund af analysedata fra Baggrunden for også at medtage data fra er et begrænset datagrundlag fra nogle virksomheder. Tabel 7: Betydningen af virksomheders belastning af spildevandet. Målte udledninger Andel af renseanlæggets samlede belastning COD Total-N Total-P COD Total-N Total-P tons/år kg/år kg/år % % % Carletti A/S 569 1) ) ,3 Arla Enigheden ,7 2,3 1,8 Denmark Enzymes ia. 1 0,8 - Kodak Fotoservice ir. 0,1 0,4-3) CEWE ir. 0,1 0,1 - Scanfors 4) ir ir ) Beregnet på baggrund af gennemsnitlig målt vandforbrug og stofkoncentration i 2001 og ) Beregnet på baggrund af samtidig flowmåling (over V-overfald) og målt stofkoncentration i 2001 og ) Virksomheden lukkede i år ) Udledningen ophørt pr. 1. april ia.: ikke analyseret ir.: ikke relevant Carletti Da det målte flow langt overstiger det registrerede vandforbrug, tyder noget på, at de højeste belastningsværdier fra Carletti kan være overestimeret. Det støttes af, at flowmålingen over V-overfald er følsom overfor urenheder, der sætter sig fast i V-et. Dermed overestimeres flowet og stoftransporten. I Carlettis spildevandstilladelse pr. år 2002 er udledningskravet skærpet til 260 tons COD pr. år svarende til cirka en halvering. I størrelsen 20% af P-udledningen og 5% af N- udledningen kan henføres til sanitært spildevand. 10 DHI Institut for Vand og Miljø

13 3.1.2 Kodak Fotoservice Virksomheden lukkede i år 2001, og firmaets bidrag til spildevandsbelastningen er dermed ophørt Scanfors Udledningstilladelsen for processpildevand er ophørt pr. 1. april Derfor udledes der senest denne dato ikke længere N-holdigt spildevand udover sanitært spildevand. 3.2 Ukendte kilder Det er undersøgt, om der i Egås opland findes virksomheder, som har en væsentlig uregistreret, men lovlig stofudledning. Der blev herunder identificeret to kilder, som kunne have en potentiel betydning. Disse virksomheder (Affaldscenter Århus, Skejby Sygehus) var derfor genstand for en nøjere vurdering af deres udledning Affaldscenter Århus Der er to processer på værket, der giver anledning til organisk stof og SS i spildevandet: Overfladevand fra anlæg for kompostering af haveaffald. Anlægget giver kun anledning til spildevand ved kraftig nedbør. Perkolat fra optisk sorteringsanlæg for grønt affald. Herudover er der en begrænset mængde sanitært spildevand. I det spildevand, hvor også anlæg for kompostering indgår, blev der i 2001 målt ca. 25 tons SS. Det svarer til 0,6% af tilledningen til Egå Renseanlæg. Der foreligger kun to analyser for COD med koncentrationer på hhv og mg COD/l. Det svarer til det dobbelte af typisk husspildevand. Hvis niveauet anses for repræsentativt for COD belastningen, svarer det til 1-2% af belastningen på Egå Renseanlæg. Der var ikke nedbør i ugen for oplandsundersøgelsen, hvorved der ikke er et bidrag fra komposteringsanlægget. Da den største vandmængde kommer herfra, må det antages, at bidraget fra Affaldscentret er underestimeret. Der foreligger kun én måling af N og P. Det målte indhold vil svare til 0,8% af den samlede N-belastning og 0,05% af P-belastningen, hvis prøven anses for repræsentativ. Der er netop igangsat initiativer til at begrænse mængden af SS, COD, N og P fra komposteringsanlægget, hvorved belastningen herfra vil falde fremover. Fra det optiske sorteringsanlæg afledes dagligt ca. 2-3 m 3 perkolat til spildevandet. Der foreligger kun én stofanalyse af perkolatet. Den viser et niveau, der svarer til 0,4%, 0,1% og 0,1% af renseanlæggets samlede belastning for hhv. COD, total-n og total-p. Det lave niveau er i overensstemmelse med målingen i oplandsundersøgelsen, hvor spildevandet fra affaldscentret indgår. 11 DHI Institut for Vand og Miljø

14 Forbrændingsanlægget har p.t. en ansøgning om ny afledningstilladelse, herunder afledning af ammonium fra røggasrensning. Hvis ansøgningen imødekommes, vil den bidrage med en N-tilledning til spildevandet på ca kg N/år. Det svarer til ca. 3% af renseværkets nuværende N-belastning Skejby Sygehus Begrundelsen for at undersøge Skejby Sygehus spildevandsbelastning er, at sygehuset (gælder også andre institutioner og større virksomheder med kontorerhverv) er fastlagt en PE-belastning i Spildevandsplanen ud fra det målte vandforbrug. Stofbelastningen af dette spildevand er teoretisk fastlagt ud fra nøgletallene for erhvervsspildevand. I Spildevandsplanen er sygehuset på det grundlag fastsat til 657 PE. På baggrund af en vurdering af antallet af medarbejdere over døgnet, belægningsgraden og karakteren af spildevandet (ligner typisk husspildevand) anslår vi, at sygehusets belastning er underestimeret med omkring 500 PE. 3.3 Kommentar til erhvervsundersøgelsen Det skal bemærkes, at nogle af opgørelserne af udledte stofmængder kan indeholde store usikkerheder pga. et sparsomt antal stofmålinger på virksomheden. Selv relativt store usikkerheder vil imidlertid ikke ændre på opgørelsens samlede konklusion. En stofudledning på blot 1% af renseanlæggets samlede belastning betinger en relativt stor virksomhed. Det er derfor ikke sandsynligt, at en tilsyneladende overskridelse af belastningen på Egå Renseanlæg med 50% kan forklares med uregistrerede virksomhedsudledninger. 12 DHI Institut for Vand og Miljø

15 4 KONKLUSION På baggrund af undersøgelsen af oplandets spildevand og belysningen af virksomhedernes og indbyggernes betydning for spildevandsbelastningen i Egå Renseanlægs opland kan der konkluderes: Stofmålinger Der er ikke i deloplandenes spildevand fundet antydning af, at der forekommer markante udledninger fra ukendte kilder. Belastningen med N og P mindre end forventet. Mere end 80% af N- og P belastningen har oprindelse fra husholdninger. Godt halvdelen af COD-belastningen er fra husholdninger Belysning af erhverv Der er ikke belæg for at konkludere, at kendte udledere belaster spildevandet ekstraordinært i forhold til vores viden om virksomhederne og deres udledningstilladelser. Der er ikke konstateret ukendte udledere af væsentlig betydning. Der er ikke belæg for at tro, at sådanne virksomheder findes i oplandet. Carletti og Arla Enigheden er eneste registrerede virksomheder med betydelig CODudledning. Arla Enigheden er eneste registrerede virksomhed med en betydelig N og P udledning, efter at Scanfors udledningstilladelse er ophørt 1. april Herudover er Kodak Fotoservice lukket i Der er indenfor det seneste år foretaget reduktioner af stofudledningen hos flere af de markante udledere, som kan forventes at afspejle en mindre belastning af renseanlægget fremover. Undersøgelsen kan sammenfattes til: Belastningen fra husholdninger er væsentligt større og belastningen fra erhverv væsentlig mindre end antaget i Spildevandsplanen. Der er ikke noget, der tyder på, at Egå Renseanlæg er højere belastet end forventet ud fra indbygger- og erhvervssammensætningen. 13 DHI Institut for Vand og Miljø

16 Der er ikke umiddelbart gode muligheder for en markant reduktion af renseanlæggets COD-, N- eller P-belastning. Det skyldes delvist, at hovedparten af belastningen er fra husholdninger, der er vanskelige at påvirke, delvist at erhvervsudledningerne generelt er på et lavt niveau. 14 DHI Institut for Vand og Miljø

17 BILAG 15 DHI Institut for Vand og Miljø

18 BILAG 1: METODEBESKRIVELSE OPLANDSMÅLINGER Der blev udsat prøvetagningsudstyr i 7 ledningsbrønde i oplandet, som hver opsamlede spildevand fra et af deloplandene E1-E7. Prøvetagningen blev igangsat den 15. april 2002 (uge 16) om formiddagen og afsluttedes en uge senere den 22. april Den 25. april blev der gennemført flowmåling i ledningsnettet fra de 5 deloplande (E1, E2, E3, E4, E6), hvorfra der ikke findes pumpedata fra pumpestation. Prøvetagning Prøverne blev taget tidsproportionalt som døgnblandeprøver. Prøvetageren var indstillet til at udtage 5 l spildevand pr. døgn, og samleprøven bestod af ca. 200 delprøver taget jævnt fordelt over døgnet. En delprøve opsuges indenfor få sekunder. Efter hver 24 timers prøvetagning blev samleprøven hentet og opbevaret nedkølet (4 ºC). Prøverne blev analyseret indenfor 2 timer efter afhentning. Der var ingen nedbør i perioden op til eller i prøvetagningsugen. De opsamlede prøver bestod derfor udelukkende af spildevand og infiltrationsvand. Prøvetagningsudstyr: Aquasampler 100 og HCV Flowmåling Det foregik ved at måle gennemstrømningstiden mellem to brønde (afstand m) og ved at beregne væskevolumen i ledningen. Gennemstrømningstiden fandtes ved at tilsætte et flourescerende markørstof (Uranin extra) i den opstrøms brønd og måle transporttiden til brønden nedstrøms. Væskevolumen findes ud fra tabelværdier, når pilhøjde og rørdiameter er kendte. Beregningsgrundlag/beregningskorrektion Flowmåling: Det samlede målte flow i de 7 deloplande var ca. 70% større end indløbet til renseanlægget. Et noget højere flow var ventet pga. 3 forhold: 1. Måling af pilhøjde overestimerer væskevolumen i røret pga. væskestuvning omkring måleudstyret. 2. Den målte gennemstrømningstid overestimerer flowet, da der ikke tages hensyn til friktion i røret. 3. Der er en betydelig døgnvariation i spildevandsflowet. Vore flowmålinger er foretaget på det døgntidspunkt, hvor flowet er maksimalt og overestimeres derfor. 16 DHI Institut for Vand og Miljø

19 Da det antages, at indløbsmålingen på renseanlægget er præcis, er de målte flow i deloplandene nedreguleret relativt lige meget, så flowet herfra svarer til indløbsmålingen. Herved opstår en usikkerhed pga. at pilhøjdemålingens pålidelighed kan variere med strømhastigheden og rørets diameter, og at døgnvariationen ikke nødvendigvis er ens mellem deloplandene. Stofmåling: På baggrund af de korrigerede flowmålinger er der samlet målt for lav en stofbelastning i deloplandene. Det antages, at indløbsmålingerne til renseanlægget i ugen for oplandsundersøgelsen er pålidelige. Problemet med kerner i prøverne (delprojekt 2.4) er ikke indeholdt i disse analyser. Derfor er deloplandenes målinger korrigeret relativt lige meget i forhold hertil. Korrektionen på COD, total-n og total-p er hhv. +27%, +2,5% og + 18%. Herved opstår en usikkerhed pga., at korrektionen på deloplandene ikke nødvendigvis skal være ens. I indløbet til Egå Renseanlæg tilledes relativt betydelige mængder eksternt spildevand (slam) fra slamsugere (delprojekt 2.4). I uge 16 for oplandsundersøgelsen blev der tilledt ca. 130 m 3 slam. Dette bidrag kan forklare noget af forskellen mellem oplandsmålingerne og indløbsmålingerne til renseanlægget. Det betyder, at vores forventning til belastningen i deloplandene er overestimeret. Der er ikke forsøgt korrigeret herfor. Det er ventet at se en forskel mellem de flowproportionale målinger på renseanlægget og de tidsproportionale i deloplandene. Forskellen kommer, når stofbelastningen i spildevandet varierer over døgnet. 17 DHI Institut for Vand og Miljø

20 BILAG 2: RELATIV STOFBELASTNING I DELOPLANDE Relativ COD-belastning % Boliger Erhverv Andel af anlæggets belastning 20 0 E1 E2 E3 E4 E5 E6 E7 E8-20 Deloplande Relativ N-belastning % Boliger Erhverv Andel af anlæggets belastning 0-20 E1 E2 E3 E4 E5 E6 E7 E Deloplande Relativ P-belastning % Boliger Erhverv Andel af anlæggets belastning 20 0 E1 E2 E3 E4 E5 E6 E7 E Deloplande 18 DHI - Institut for Vand og Miljø

21 19 DHI - Institut for Vand og Miljø BILAG 3: STOFANALYSER COD mg/l COD mg/l TOT-N mg/l TOT-N mg/l TOT-P mg/l TOT-P mg/l

22 BILAG 4: KORT OVER DELOPLANDE TIL EGÅ RENSEANLÆG 20 DHI - Institut for Vand og Miljø