Bilag og diagrammer. Bygningsreglement Brandværnsforanstaltninger for. aftrækssystemer og ildsteder Bekendtgørelse 541

Transkript

1 Bilag og diagrammer 1 Bygningsreglement Brandværnsforanstaltninger for 3 aftrækssystemer og ildsteder Bekendtgørelse Brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelse 49 5 Brandadskillende bygningsdele BTV nr Biomasseaffald Bekendtgørelse 84 7 Halmfyrede centralvarmeanlæg BTV 22 8 Biobrændselsfyrede centralvarmeanlæg BTV 32 9 Fyrede varmtvandsanlæg AT B.4.8. Egne notater 10 Finn Hansen, EUC syd

2

3 Ildsted Gældende lovgivning Pejse og masseovne (ENS) Bekendtgørelse 541 Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder (ENS) Bygningsreglement 2018 (DBI) BTV 30 Brandtekniske eksempler (Bygningsdele og beklædninger m.v.) (MST) Bekendtgørelse 49 - Brændeovnsbekendtgørelsen Brændeovne, indsatse og pilleovne (ENS) Bekendtgørelse 541 Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder (ENS) Bygningsreglement 2018 (DBI) BTV 30 Brandtekniske eksempler (Bygningsdele og beklædninger m.v.) (MST) Bekendtgørelse 49 Brændeovnsbekendtgørelsen Oliefyr (ENS) Bekendtgørelse 541 Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder (ENS) Bygningsreglement 2018 (DBI) BTV 30 Brandtekniske eksempler (Bygningsdele og beklædninger m.v.) (AT) AT B.4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg Fastbrændselskedler og stokerfyr (ENS) Bekendtgørelse 541 Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder (ENS) Bygningsreglement 2018 (DBI) BTV 30 Brandtekniske eksempler (Bygningsdele og beklædninger m.v.) (DBI) BTV 32 Biobrændselsfyrede centralvarmekedler (MST) Bekendtgørelse 49 - Brændeovnsbekendtgørelsen (AT) AT B.4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg Halmfyr (ENS) Bekendtgørelse 541 Brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder (ENS) Bygningsreglement 2018 (DBI) BTV 30 Brandtekniske eksempler (Bygningsdele og beklædninger m.v.) (DBI) BTV 22 Halmfyrede centralvarmekedler (MST) Bekendtgørelse 49 - Brændeovnsbekendtgørelsen (AT) AT B.4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg

4

5 Bygningsmæssige krav til fyrrum Brandteknisk vejledning nr. 22 Brandteknisk vejledning nr. 32 Bygningsreglement 2018 Skorstensfejerskolen Revideret august 2015

6 Krav til fyrrum med biobrændselsfyr Kedelanlæg/bygning Væg til andet rum Etageadskillelse Dør til andet rum Adgang til det fri Manuelt og automatisk fyret anlæg 60 kw I bygninger med flere etager K 1 10 B-s1,d0 K 1 10 B-s1,d0 Ingen krav Ingen krav Manuelt fyret anlæg 120 kw I bygninger med en etage og småhuse K 1 10 D-s2,d2 K 1 10 D-s2,d2 Ingen krav Ingen krav Automatisk fyret anlæg < 60 kw I bygninger med en etage og småhuse K 1 10 D-s2,d2 K 1 10 B-s1,d0 Ingen krav Ingen krav REI 60 + K 1 10 B-s1,d0 Automatisk fyret anlæg > 60 kw 120 kw EI 60 EI 30 til uudnyttelig tagrum + K 1 10 B-s1,d0 EI 2 30-C Dør eller vindue Manuelt og automatisk fyret anlæg > 120 kw 400 kw EI 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 EI 2 30-C Dør eller vindue Manuelt og automatisk fyret anlæg > 400 kw EI 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 EI 2 60-C Dør REI 60 A2-s1,d0 Manuelt og automatisk fyret anlæg opstillet i bygning med let antændeligt oplag EI 60 A2-s1,d0 K 2 60 A2-s1,d0 I eksisterende bygning EI 2 30-C Dør eller vindue Manuelt og automatisk fyret anlæg opstillet i bygning med forbrugslager (silo eller sække) > 4 m 3 Manuelt og automatisk fyret anlæg opstillet i bygning med forbrugslager (fritliggende brændsel) > 4 m 3 Fyringsanlæg og forbrugslager skal være adskilt med EI/REI 60 væg eller REI 60 etageadskillelse med min. K 1 10 B-s1,d0) Se Manuelt og automatisk fyret anlæg opstillet i bygning med let antændeligt oplag

7 Krav til fyrrum med oliefyr Kedelanlæg/bygning Væg til andet rum Etageadskillelse Dør til andet rum Adgang til det fri Oliefyr 120 kw Oliefyr 120 kw opstillet i rum med letantændeligt oplag Oliefyr > 120 kw 400 kw ingen krav ingen krav ingen krav Ingen krav EI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 EI 2 30-C Ingen krav EI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 EI 2 30-C Ingen krav Oliefyr > 400 kw EI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 EI 2 60-C Dør Krav til fyrrum med halmfyr Kedelanlæg/bygning Væg til andet rum Etageadskillelse Dør til andet rum Adgang til det fri Halmfyr REI 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 sluse Dør Sluserum ved halmfyr REI 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 EI 2 60-C A2-s1,d0 EI 2 30-C til fyrrum Ingen krav

8 Eksempler på egnede bygningsdele (det gode råd til kunden) K 1 10 B-s1,d0 9 mm gipsplade 9 mm gennembrandimprægneret krydsfiner 21 mm sammenpløjede gennembrandimprægneret brædder 25 mm Troldtecht K 1 10 D-s2,d2 21 mm sammenpløjede brædder 9 mm spånplade 9 mm træfiberplade 9 mm krydsfinerplade K 2 60 A2-s1,d0 2 lag 15 mm brandgipsplader REI 60 A2-s1,d0 Væg: ½ sten mur 100 mm letbeton 120 mm uarmeret beton Etageadskillelse: 80 mm armeret beton 100 mm armeret letbeton EI 60 A2-s1,d0 Væg: 90 mm murværk i blokke 75 mm letbeton 45 mm stålreglar med isolering og 2 x 13 mm gipsplade på hver side Etageadskillelse: REI 60 A2-s1,d0 benyttes REI 30 REI 60 Etageadskillelse: 21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade + reglar + 95 mm let isolering + 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Væg eks. 1: 2 x 12 mm K 1 10 D-s2,d2 + reglar + 95 mm tung isolering + 2 x 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Væg eks. 2: 2 x 13 mm gipsplade + reglar + 95 mm let isolering + 2 x 13 mm gipsplade Etageadskillelse: 21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade + 95x170 mm bjælker + 95 mm tung isolering + 2 x 12 mm K 1 10 D-s2,d2 EI 60 Væg eks. 1: 1 x 12 mm K 1 10 D-s2,d2 + reglar + 95 mm tung isolering + 1 x 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Væg eks. 2: 1 x 13 mm gipsplade + 1 x 12 mm K 1 10 D-s2,d2 + reglar + 95 mm let isolering + 1 x 12 mm K 1 10 D-s2,d2 + 1 x 13 mm gipsplade Etageadskillelse: REI 60 benyttes EI 2 30-C Godkendt selvlukkende branddør (trædør) EI 2 60-C Godkendt selvlukkende branddør (trædør) EI 2 60-C A2-s1,d0 Godkendt selvlukkende branddør (ståldør) Grænsen mellem tung og let isolering går ved densitet på 30 kg/m 3

9 B Skorstensfejerskolen Revideret

10 Brandpræventivt tilsyn Rensning Kan fyringsanlæg og aftræk renses og betjenes på forsvarlig vis Brand Afstand til brandbart materiale Tilbagebrandssikringer Sodbelægninger i ildsted og skorsten Krav til fyrrum Brandbart oplag i fyrrum Eksplosion Sikkerhedsledning/sikkerhedsventil/sikkerhedsvarmeveksler (AT B.4.8) Forgiftning Friskluftforsyning til fyringsanlæg Fyringsanlæggets tæthed Skorstenstræk Trykforhold i fyrrum Sundhedsmæssige gener Skorstenshøjde Brændselskvalitet Ildsted og skorsten er godkendte og passer sammen Prøvningsattest 2

11 Omregning af tryk X bar mbar hpa mvs mmvs Pa kpa bar mbar hpa 0, , ,1 mvs 0, mmvs 0,0001 0,1 0, ,01 Pa 0, ,01 0,0001 0,1 1 0,001 kpa 0, ,

12 Omregning af effekt og energi X MJ kj Mcal kcal m 2 hf kw MJ , ,028 0,28 kj 0, ,0002 0,238 0, ,00028 Mcal 4, ,63 1,163 kcal 0,0042 4,2 0, , ,00116 m 2 hf 0, , kw 3, , ,1 1 4

13 Emissionsklasser i henhold til DS/EN Emissions-klasser Grænser for emission (mg/m 3 ved 10 % O a) 2 ) CO OGC Støv a) korrigeret til tør røggas ved 0 o C og 1,013 bar. 5

14 Tæthedsklasser for skorstene/aftræk og røgrør Kl. Tryk Pa Lækage l/s/m 2 Anvendelse N1 40 < 2,0 N2 20 < 3,0 P1 200 < 0,006 Til ildsteder der er designet til undertryk (naturligt træk) Ildsteder uden forbrændingsluftblæser Ildsteder med forbrændingsluftblæser designet til undertryk i forbrændingskammer Synlige røgrør Skorstensforing hvor skorstenen i forvejen opfylder tæthedskravet til det/de pågældende ildsteder Til ildsteder der er designet til overtryk i forbrændingskammer og aftræk Herudover findes P2, H1 og H2 som ikke anvendes til fyringsanlæg 6

15 Nødvendig skorstenslysning Skorstenslysning i cm Ø Fast brændsel Oliefyr Samlet indfyret effekt i kw 7

16 Nødvendig skorstenshøjde 5 T RØG = 180 o C Krævet skorstenshøjde i meter 4 3 T RØG = 250 o C Ildstedets trækbehov i Pa 8

17 Nyttevirkning i henhold til DS/EN Klasse 5 (krav i Danmark) 85 Nyttevirkning i % 80 Klasse 4 Klasse 3 (krav for CE-mærkning) Kedeleffekt i kw 9

18 TJEKSKEMA TIL VARMTVANDSANLÆG < 60 kw Kedler godkendt til trykekspansion: Olie, stoker, håndfyret med sikkerhedsvarmeveksler. Håndfyrede kedler uden sikkerhedsvarmeveksler må kun tilsluttes åbne anlæg < 0,5 bar (maks. 5 m anlægshøjde) Drifttermostat Overkogssikring på automatisk fyrede anlæg Trykmåler Termometer 5 Åben ekspansionsbeholder 11 Lukket ekspansionsbeholder 6 Min. 20 mm Ø sikkerhedsledning uden 1 armaturer ført stadig stigende til højeste punkt 7 Hævertbryder 8 Min. 20 mm Ø sikkerhedsledning uden armaturer ført stadig faldende til afløb i fyrrum og skråt afskåret 9 Min. 20 mm Ø sikkerhedsledning uden armaturer ført stadig stigende gennem tagkonstruktion 1020 mm Ø meldeledning ført tilbage til påfyldningssted 12Kedel godkendt til trykekspansion 13 Sikkerhedsventil med korrekt åbningstryk 14 Tilgangsrør fra top af kedel til sikkerhedsventil, uden armaturer 15 Afblæsningsrør fra sikkerhedsventilen uden armaturer ført til afløb og skråt afskåret Fejl på anlæg Fejl på anlæg Fejl på anlæg Anlæg OK Anlæg OK Anlæg OK Bemærkninger anføres på tilhørende bilag 10

19 11

20 Anvendelseskategorier i henhold til BR10 Kap Anvendelseskategori 1 Denne anvendelseskategori er til dagophold, hvor alle har kendskab til flugtveje og selv kan flygte. Anvendelseskategori 1 godkendes til maksimum 50 personer. Eksempler: Kontorer, industri og lager bygninger, jordbrugs og driftsbygninger, garageanlæg, carporte, udhuse, teknikhuse. Anvendelseskategori 2 Denne anvendelseskategori er til dagophold, hvor brugerne ikke nødvendigvis har kendskab til afsnittets indretning og flugtveje, men selv har mulighed for at flygte. Anvendelseskategori 2 godkendes til maksimum 50 personer. Eksempler: Undervisningsrum, skolefritidsordninger, dagcentre. Anvendelseskategori 3 I denne anvendelseskategori har brugerne ikke kendskab til flugtveje og indretning, men er i stand til selv at flygte. Brugerne er i afsnittet i dagtimerne. Anvendelseskategori 3 godkendes til mange personer (> 50 personer) Eksempler: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, restauranter, biografer, selskabslokaler, diskoteker, idrætshaller, kirker, teatre. Anvendelseskategori 4 Denne anvendelseskategori er til nat ophold hvor personerne har kendskab til området og har selv mulighed for at flygte. Anvendelseskategori 4 godkendes til maksimum 50 personer. Eksempler: Etageboliger, ungdomsboliger, enfamilieshuse, dobbelt huse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse, sommerhuse. Anvendelseskategori 5 Denne anvendelseskategori er til natophold hvor personer (maks. 50) der befinder sig i afsnittet, ikke har kendskab til indretning og flugtveje. Dog kan de selv flygte fra området. Eksempler: Hoteller, kollegier, vandrehjem, kroer, pensionater. Anvendelseskategori 6 Denne anvendelseskategori er til natophold og personerne (max 50) der befinder sig i afsnittet, ikke selv kan flygte eller har kendskab til indretning og flugtveje. Eksempler: Ældreboliger, behandlings og sengeafsnit, på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk og psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. 12

21 Designationskode for plastforinger DS/EN Eksempel: EN T120 2 P1 3 O 4 W 5 O50 6 I 7 E 8 L0 9 1 Nr. på europæisk standard 2 Temperaturklasse T080/T100/T120/T160/T200/T250/T300/T400/T450/T600 3 Tryk/tæthedsklasse N1/N2/P1/P2/H1/H2 4 Modstand mod sodild G = sodildtestet / O = ikke sodildtestet 5 Modstand mod kondens D = tør drift / W = kondenserende drift 6 Afstand til brandbart materiale Måles fra ydre overside 7 UV beskyttet I = placering inde i bygninger / E = placering både inde i og udenfor bygninger 8 Reaktion på brand A1/A2/B/C/D/E/F 9 Krav til yderrør/kanal L0 = ubrandbar / L = ingen / L1 = brandbar 13

22 Designationskode for stålskorstene DS/EN Eksempel: EN T400 2 N1 3 D 4 VM-L G Nr. på europæisk standard 2 Temperaturklasse T080/T100/T120/T160/T200/T250/T300/T400/T450/T600 3 Tryk/tæthedsklasse N1/N2/P1/P2/H1/H2 4 Modstand mod kondens D = tør drift / W = kondenserende drift Korrosionsklasse/materiale Inderrør af mindst 1 mm type L40 eller mindst 0,4 mm L50 5 alternativt: Korrosionsklasse V1, V2 eller V3 V1 til gasfyrede anlæg, V2 til gas, fyringsolie og træ i åbne ildsteder, V3 til gas, fyringsolie, svær fyringsolie, træ i åbne og lukkede ildsteder, samt kul og tørv. 6 Modstand mod sodild G = sodildtestet / O = ikke sodildtestet 7 Afstand til brandbart materiale målt i mm. Hvis skorstenen føres i lukket gennemføring er afstanden større (se opstillingsvejledning) 14

23 Byggevareforordningen Alle seriefremstillede produkter der kan henføres til en EU-harmoniseret standart skal CE-mærkes. For skorstensfejerarbejdet gælder det følgende produkter. Standard Produkt DS/EN DS/EN 1858 DS/EN DS/EN 1857 DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN Stålskorstene Elementskorstene Stålforinger Cementbundne foringsrør Plastforinger Flexrør Aftræksrør Centralvarmekedler til olie < 70 kw Centralvarmekedler til olie < 70 kw med indbygget varmtvandsbeholder Centralvarmekedler til fast brændsel Brændeovne Pillebrændeovne Pejseindsatse Pillebrændere 15

24

25 Bygningsreglement 2018 SBI-anvisning 272 Kapitel 1 Uddrag af "administrative bestemmelser" Kapitel 5 Uddrag af "Brand" Risiko for antændelse med tilhørende vejledning Kapitel 12 Uddrag af "Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger" Bygningsopvarmning med tilhørende vejledning Skorstensfejerskolen Revideret oktober 2018

26 Kapitel 1 Skorstensfejerordningen og skorstensfejerbekendtgørelsen Skorstensfejerordningen er reguleret i skorstensfejerbekendtgørelsen, (bekendtgørelse nr. 541 af 22/05/2017 om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg). Skorstensfejerbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i byggelovens 15. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har løbende modtaget en række henvendelser om fortolkningen af reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen, og har på denne baggrund vurderet, at der er behov for en vejledning om skorstensfejerordningen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har løbende modtaget en række henvendelser om fortolkningen af reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen, og har på denne baggrund vurderet, at der er behov for en vejledning om skorstensfejerordningen. Kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde skorstensfejerarbejde Det fremgår af skorstensfejerbekendtgørelsens 1, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere. Det fremgår derimod ikke af bestemmelsen, hvordan arbejdet skal tilbydes af kommunen. Frit valg af skorstensfejer Borgerne har frit valg i forhold til, hvilken skorstensfejer de vil benytte. Der er ikke efter bekendtgørelsen krav om, at kommunens borgere skal anvende den skorstensfejer, som kommunen tilbyder, eller at skorstensfejeren skal have et samarbejde med kommunen for at udføre lovpligtig skorstensfejning i den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsens tilsynspligt Kommunalbestyrelsen kan som bygningsmyndighed i medfør af byggelovens 16C vælge at føre tilsyn med efterlevelsen af kravene i 1

27 skorstensfejerbekendtgørelsen, herunder om der bliver fejet på den enkelte ejendom. Omfanget af tilsynet tilrettelægges af den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen har i medfør af byggelovens 19 beføjelse til uden retskendelse at forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af fastsatte regler. Beføjelsen skal udøves under iagttagelse af retssikkerhedslovens regler om gennemførelse af tvangsindgreb, herunder regler om forudgående underretning og proportionalitet. Kommunalbestyrelsen har i øvrigt alene pligt til at søge et ulovligt forhold lovliggjort, når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på forholdet, og forholdet ikke er af ganske underordnet betydning. Skorstensfejerbekendtgørelsen pålægger ikke herudover kommunalbestyrelsen tilsynsforpligtelser. Ansvaret for at ejendommen er lovlig Det fremgår af byggelovens 17, stk. 1, at det er bygningsejeren, der er ansvarlig for, at dennes bygning er i lovlig stand. Eksisterer der et ulovligt forhold, påhviler det således bygningsejeren at berigtige det ulovlige forhold. Manglende fejning af skorstene og ildsteder er et ulovligt forhold, som er omfattet af byggelovens 17, stk. 1. Det er således bygningsejerens ansvar, at reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen, herunder bestemmelserne om fejningsterminer, overholdes, uanset om borgerne benytter den skorstensfejer, som tilbydes af kommunen, eller om borgerne vælger at indgå aftale med en anden skorstensfejer. Det er ligeledes bygningsejerens eget ansvar, at den valgte skorstensfejer har den korrekte og påkrævede uddannelse. Såfremt bygningsejeren spørger en skorstensfejer, om vedkommende har gennemgået den krævede uddannelse, og skorstensfejeren giver urigtige oplysninger til bygningsejeren, opstår der et brud på kontraktforholdet mellem bygningsejeren og skorstensfejeren. Dette er et privatretligt forhold mellem borgeren og skorstensfejeren, som henhører under domstolene. 2

28 Tilbagebetaling af gebyr I henhold til skorstensfejerbekendtgørelsen er der hjemmel til at opkræve gebyr for skorstensfejerarbejde. Gebyret for skorstensfejerarbejde betales langt overvejende via ejendomsskatten og i mindre omfang direkte til skorstensfejeren. Skorstensfejerbekendtgørelsen regulerer ikke krav eller klager om tilbagebetaling af gebyr for skorstensfejning, der ikke er udført. Tilbagebetalingskrav eller klager over gebyr afgøres derfor på andet grundlag, herunder skattelovgivningen. 3

29 Skorstene og kravet om byggetilladelse Denne vejledning indeholder en beskrivelse af reglerne for, hvornår der er krav om, at ejeren af en ejendom skal søge om byggetilladelse hos kommunen ved opførelse af en skorsten. Vejledningen indeholder også en kort beskrivelse af reglerne for, hvordan kommunen skal søge en ulovlig skorsten lovliggjort. Reglerne for det lovpligtige skorstensfejerarbejde er fastsat i skorstensfejerbekendtgørelsen, som er udstedt med hjemmel i byggelovens 15. Denne bekendtgørelse indeholder blandt andet regler om, at skorstene skal tilses og rengøres af en faglært person, der har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve. Det er en forudsætning for at kunne overholde kravene i skorstensfejerbekendtgørelsen, at en skorsten anmeldes til Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Dette er bygningsejerens ansvar, idet det i henhold til byggelovens 17, stk. 1, påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at ejendommen ikke er i strid med byggeloven eller de i medfør af byggeloven udstedte regler samt anden lovgivning I bygningsreglement 2018 benyttes terminologien aftrækssystemer for skorsten og røgrør med tilhørende samlinger og andre systemer af enhver art, der modtager forbrændingsprodukter fra et eller flere fyringsanlæg. Byggelovens anvendelsesområde Det fremgår af byggelovens 2, stk. 1, litra a, at loven finder anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse. Tilbygning omfatter ny bebyggelse, der sammenbygges med en eksisterende bygning samt etablering af nye bygningsdele. Som eksempel kan nævnes opførelse af f.eks. altaner, karnapper og skorstene. Det fremgår endvidere af byggelovens 2, stk. 1, litra b, at byggeloven finder anvendelse ved ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser. 4

30 Etablering af et aftrækssystem må betegnes som en tilbygning, såfremt dele af aftrækssystemet placeres således, at det bygges sammen med den eksisterende bebyggelse, dvs. placeres "uden på" bygningen. Såfremt aftrækssystemet placeres inde i bygningen, må byggearbejdet betegnes som en ombygning eller forandring i bebyggelsen. Krav om byggetilladelse Det er udgangspunktet i byggeloven, at der er krav om byggetilladelse for de omfattede byggearbejder og dermed, at byggearbejder, hvor aftrækssystemet får karakter af en tilbygning, kræver byggetilladelse fra kommunen, jf. byggelovens 16, stk. 1. Det følger ligeledes heraf, at i de tilfælde byggearbejdet er en ombygning eller forandring i bebyggelsen, skal der søges byggetilladelse fra kommunen, såfremt ombygningen/forandringen er væsentlig i forhold til bestemmelser i byggelovgivningen, herunder de konstruktive krav i BR18, kap. 15. Hvorvidt ombygningen eller forandringen er væsentlig, beror på kommunens konkrete vurdering. Byggeri uden krav om byggetilladelse BR18 5 indeholder væsentlige undtagelser fra ovenstående, som medfører, at aftrækssystemer i mange tilfælde ikke kræver byggetilladelse. Det er dog en forudsætning, at de relevante krav i bygningsreglementet overholdes. BR18, kap. 1, 5, stk. 1, nr. 3, bestemmer, at ombygninger af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, dog under forudsætning af, at de relevante krav i bygningsreglementet overholdes. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. BR18, kap. 1, 5, stk. 1, nr. 4, bestemmer endvidere, at ombygninger og andre forandringer i eksisterende byggeri, som ikke ændrer eller påvirker de bærende konstruktioner, forudsætningerne for bygningens brandstrategi samt bygningens fælles installationer, ligeledes kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse. De relevante krav i bygningsreglementet skal dog overholdes. 5

31 Byggesagsbehandling Ansøgning om byggetilladelse skal ske efter BR Det følger heraf, hvilken dokumentation der skal indsendes ved ansøgning om byggetilladelse. Der skal bl.a. indsendes oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af, og oplysning om og dokumentation for indplacering i konstruktions- og brandklasser. Indplacering i brand- og konstruktionsklasser skal ske efter henholdsvis for konstruktionsklasser og for brandklasser. Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og behandler den dokumentation, der indsendes efter 10. Derudover kan ansøger indtil 31. december 2019 vælge, om der tilknyttes en certificeret statiker og brandrådgiver til at udarbejde dokumentation for henholdsvis konstruktions- og brandforhold, eller om der ønskes teknisk byggesagsbehandling af konstruktions- og brandforhold af kommunalbestyrelsen. Hvis der vælges en certificeret statiker og brandrådgiver, skal der indsendes dokumentation til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med henholdsvis og Hvis der vælges teknisk byggesagsbehandling af konstruktions- og brandforhold, skal der indsendes dokumentation til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med henholdsvis og 28 og 29. Kommunalbestyrelsen foretager efter BR18 ikke teknisk byggesagsbehandling af anden teknisk dokumentation, herunder dokumentation for overholdelse af krav til skorstene, aftrækssystemer og fyringsanlæg. Afslutning af en byggesag BR18, kap. 1, 40, stk. 1, bestemmer, at byggearbejder, der kræver byggetilladelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. 6

32 Det fremgår af BR18, kap. 1, 40, stk. 2, hvad der skal fremsendes til kommunalbestyrelsen i forbindelse med færdigmeldingen, herunder dokumentation og erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. Det følger endvidere af BR18, kap. 1, 43, stk. 1, at byggearbejder, der kræver byggetilladelse, ikke må tages i brug, inden kommunalbestyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse. Genibrugtagning Ved aftrækssystemer, der er nedlagt, men som ønskes taget i brug igen, vil der som udgangspunkt foreligge en anvendelsesændring af aftrækssystemet. Denne anvendelsesændring må karakteriseres som væsentlig, idet ændringen medfører, at krav om brandforhold og installationer i bygningsreglementets kap. 5 og 12 vil have indflydelse på, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at tage aftrækssystemet i brug igen. Da ændringen kan karakteriseres som væsentlig, vil det kræve en byggetilladelse og en ibrugtagningstilladelse, inden aftrækssystemet på ny kan tages i brug. Ejeren skal således ansøge kommunen herom. Kommunen som påtalepligtig Uanset om et byggearbejde kræver byggetilladelse eller ej, skal byggearbejdet opfylde de til enhver tid gældende regler i byggelovgivningen, herunder reglerne i bygningsreglementet. Dette betyder, at opførelsen af et aftrækssystem altid skal leve op til de krav, der findes i BR18, herunder kapitel 5, 12 og 15. Byggelovens 16C, stk. 3, bestemmer, at kommunalbestyrelsen, såfremt den bliver opmærksom på et ulovligt forhold, skal søge forholdet lovliggjort. Såfremt kommunen bliver opmærksom på, at et aftrækssystem ikke lever op til kravene herfor, kan kommunalbestyrelsen således kræve, at ejeren lovliggør aftrækssystemet. 7

33 Kapitel 5 Risiko for antændelse 105. Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres Det skal sikres, at rørgennemføringer, kanaler og lignende foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke bidrager til antændelse af bygningsdele Større fyringsanlæg skal placeres i selvstændige bandmæssige enheder med adgang direkte til det fri for at mindske risikoen for brandspredning. Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 5, 105, at installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres. Ydermere fremgår det af bygningsreglementet 2018, kap , at det skal sikres, at rørgennemføringer, kanaler og lignende foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke bidrager til antændelse af bygningsdele. I forhold til antændelse er det vigtigt at sikre, at der i enfamilieshuse mv., hvor der kan være installationer, der kan være med til at starte en brand, tages de rette foranstaltninger for at minimere risikoen herfor. For boliger skal der træffes brandsikringsforanstaltninger ved fyringsanlæg, herunder pejse, brændeovne og lignende, samt aftrækssystemer, herunder skorstene og røgrør. Bemærk, at gas- og oliefyr ikke er omfattet her. I forbindelse med brændeovne, pejse og lignende anlæg samt dertil hørende skorstene og røgrør skal det sikres, at overfladetemperaturen 8

34 på brændbart materiale holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse. Det er i denne sammenhæng vigtigt at se på anlæggets udformning og producentens anvisning samt afstand mellem anlægget og det brændbare materiale. Præaccepterede løsninger for fyringsanlægs afstand til brændbart materiale Fyringsanlæg og aftrækssystemer, som er omfattet af en harmoniseret standard, skal være CE-mærket. For disse anlæg skal der være udarbejdet en ydeevnedeklaration, hvoraf den nødvendige afstand til brændbart materiale ofte vil fremgå. I disse tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at de angivne afstande til brændbart materiale overholdes. For anlæg, hvor det af ydeevnedeklarationen ikke fremgår, hvor langt fra brændbart materiale det skal opstilles, skal nedenstående afstande anvendes: Hvis den maksimale overfladetemperatur på anlægget ikke overstiger 85 C, vil der normalt ikke være fare for antændelse, hvorfor der ikke skal foretages særlige foranstaltninger i forhold til ildstedets placering. Anlæg med en overfladetemperatur på mellem 85 C og 100 C skal holdes mindst 30 mm fra brændbart materiale. Ved anlæg med en maksimal overfladetemperatur mellem 100 C og 150 C skal afstanden være mindst 50 mm. 9

35 For anlæg, hvor overfladetemperaturen ikke er kendt, kan nedenstående afstande for den enkelte anlægsdel anvendes: Anlægsdel Ildsteder Skorstene Vandrette røgrør Lodrette røgrør Alle røgrør med dimension Ø mm fra pillebrændeovne Renselemme i skorstene Afstand til brændbart materiale 500 mm (ved murede pejse og masseovne måles afstanden fra ildstedets indvendige side) 100 mm 300 mm 225 mm 225 mm 200 mm Tabel 1: Afstand fra anlægsdel til brændbart materiale Minimumsafstandene måles fra den udvendige side af anlægget og til brændbart materiale i væg, gulv og/eller loft. For at forhindre gnister fra et ildsted til fast brændsel i at antænde en brand, skal gulvet under og omkring brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse udføres i eller dækkes af et ubrændbart materiale mindst som A2-s1,d0 eller A2fl-s1. Materialet skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder, som for eksempel brændeovne og mindst 500 mm foran åbne ildsteder som for eksempel pejse. Materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver side fra fyringsanlæggets åbning.. 10

36 Kapitel 12 Forord Installationer er omfattet af bygningsreglementet og byggeloven i det omfang, at de kan betegnes som faste installationer. Faste installationer er typisk installationer, som er fastgjort til bygningen, indbygget i bygningen eller tilsluttet et rørsystem i bygningen. Eksempler på faste installationer er kedler, brændeovne, aftræk, solceller og varmepumper. Eksempler på installationer, som ikke er faste installationer er olieradiatorer, elektriske varmeblæsere, petroleumskaminer og biopejse dvs. typisk installationer, som tilsluttes strømforsyningen gennem en stikkontakt eller ved manuel tilførsel af en mindre mængde brændstof og som er uden aftræk til det fri. Betegnelsen fast installation benyttes også i forbindelse med energikravene i bygningsreglementet. Her er der dog tale om faste varmeinstallationer, og betegnelsen går på om den konkrete varmeinstallationen udløser energikrav til bygningen, og ikke om den konkrete installation skal overholde bygningsreglementet. Kravene i bygningsreglementet består dels af krav til produktet og dels af krav til installationen. Krav til produktet stilles kun i det tilfælde, at det ikke allerede er reguleret i anden dansk eller international lovgivning. Om kravet er til produktet, fx krav om virkningsgrad eller til selve installationen, fx krav om ventilation, så gælder det for kravene i bygningsreglementet, at de gælder på installationstidspunktet i bygningen for den enkelte installation og således ikke alene på fx prøvningstidspunktet. Det gælder også, at kravene skal opfyldes for den samlede installation. Det betyder fx, at hvis en kedel udskiftes til en anden kedel, så skal aftrækket tilpasses den nye kedel. Det er eksempelvis ikke tilladt at afmontere kedlens retardere, så der opnås en højere røggastemperatur og dermed et bedre træk i skorstenen. I sådan et tilfælde skal aftrækket tilpasses kedlen og eventuelt udskiftes. 11

37 I forhold til dokumentationen af om bygningsreglementets bestemmelser er overholdt gælder, at dokumentationen skal ske for den aktuelle installation. Det betyder, at en kedel der for fem år siden havde en dokumenteret virkningsgrad ikke kan benyttes i en anden bygning uden at virkningsgraden dokumenteres på ny. Standarder harmoniseret under byggevareforordningen eller direktiver Mange af de produkter som indgår i energiforsyningsanlæg er omfattet af harmoniserede standarder. De harmoniserede standarder kan både være standarder harmoniseret under byggevareforordningen og standarder harmoniseret under direktiver. Standarder harmoniseret under direktiver er typisk ikke bindende at følge i modsætning til dem harmoniseret under byggevareforordningen. Under direktiverne betragtes de som én måde at opfylde direktivets væsentlige sundhedsog sikkerhedskrav på (formodningsret), som det fx gælder maskindirektivet. Brandkrav Brandkrav til rum og konstruktioner i forbindelse med energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger er fastsat i kapitel 5, Brand. Gas og elinstallationer Gas- og elinstallationer i bygninger reguleres af Sikkerhedsstyrelsen. Brændeovnsbekendtgørelsen Miljøstyrelsen regulerer fyringsanlæg i forhold til luftforurening i brændeovnsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har udarbejdet hjemmesiden som giver vejledning omkring brændefyring og den tilhørende lovgivning, herunder reglerne i bygningsreglementet. 12

38 Bygningsopvarmning 293 Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi. 294 I bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet er mulig, kan bygningsopvarmning baseres på fjernvarme uanset I bygninger beliggende i områder, hvor der er etableret naturgasnet, eller hvor der foreligger en projektgodkendelse udarbejdet inden 1. januar 2013 om individuel naturgasforsyning af området i henhold til varmeforsyningsloven, kan bygningsopvarmningen baseres på naturgas uanset Eksisterende bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet ikke er mulig, eller hvor der ikke er etableret naturgasnet eller truffet beslutning herom i henhold til varmeforsyningsloven inden 1. januar 2013, jf. 295, er ikke omfattet af Der kan kun meddeles dispensation fra 293, hvis der efter en konkret vurdering er forhold ved bebyggelsen eller ejendommen, der gør bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi uegnet. Ved dispensation kan kommunalbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på, at en eller flere af følgende faktorer gør installationen af vedvarende energi ved det konkrete byggeri uegnet: 1) Grundstørrelse. 2) Bygningens placering på grunden. 3) Nabohensyn 4) Lokale udbygningsplaner for fjernvarme. 5) Bygningens påtænkte anvendelse 298 I nybyggeri og i eksisterende bygninger, hvor bygningsopvarmningen ikke er baseret på vedvarende energi i overensstemmelse med 293, og hvor der foretages ombygninger eller forandringer, der er 13

39 væsentlige, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er teknisk muligt og økonomisk rentabelt. Rentabilitet vurderes efter 275. Bestemmelsen gælder ikke renoveringer af kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger, jf Bestemmelserne om bygningsopvarmning finder anvendelse på ny bebyggelse, der opføres efter bestemmelsens ikrafttræden og ved udskiftning af opvarmningssystemet i eksisterende bygninger. Hvorvidt omfanget af et ombygningsarbejde må sidestilles med et nybyggeri, beror på en konkret vurdering efter byggelovens 2, stk. 1, litra b. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på eksisterende bebyggelse, hvor der foretages en ombygning eller forandring, der er omfattet af byggelovens 2, stk. 1, litra e, og som har betydning for opvarmningsformen i bygningen. Dette kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor et oliefyr eller en kedel udskiftes. Med vedvarende energi forstås energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af bl.a. vindkraft, solenergi, varmepumper, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg biogas og bioolie. Ved store bygninger installeres i visse tilfælde kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder blokvarmecentraler, der reguleres efter varmeforsyningsloven. Disse kollektive varmeforsyningsanlæg, som har en varmekapacitet på 0,25 MW eller derover, er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter desuden ikke højeffektive opvarmningssystemer, der anvendes i tilfælde af midlertidig manglende adgang til vedvarende energi, som den primære energikilde. 14

40 Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger 299 Ved projektering, udførelse, installation, drift og vedligehold af energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger skal det sikres, at: 1) der ikke opstår risiko for skader på personer og bygninger som følge af f.eks. brand og eksplosion. 2) der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfort, f.eks. som følge af forgiftning, skoldning, røg- eller lugtgener. 3) der ikke sker unødigt forbrug af energi. SBI-ANVISNING ( 299) Brandsikkerhed Brandsikkerhed for fyringsanlæg er for eksempel beskrevet i følgende vejledninger: Brandteknisk vejledning 13, Oliefyringsanlæg Installation og placering (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 1989) Brandteknisk vejledning 22, Halmfyringsanlæg (Dansk Brand- og sikringstekniskinstitut, 2006) Brandteknisk vejledning 32, Biobrændselsfyrede centralvarmeanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2011). Især i forbindelse med opstart, intermitterende (periodevis) drift og nedlukning bør brændbare gasarter i fyringsaggregatet og i røggaskanaler forhindres, da de kan medføre eksplosionsfare. Effektiv udluftning af røggasvejene forhindrer problemet. Efter miljøbeskyttelsesloven kan kommunen påtale klager og udstede påbud i anledning af røg- og lugtgener fra fyringsanlæg. For større fyringsanlæg over 120 kw henvises til vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2001, Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001). Krav til rumopvarmere fyret med fastbrændsel i boliger specificeres i DS/EN 14785, Rumopvarmere til boliger fyret med træpiller - Krav og prøvningsmetoder (Dansk Standard, 2006b). Røggener Centralvarmekedler, brændeovne, masseovne, pejse m.m. bør opstilles, så røg under alle driftsforhold kan fjernes via skorsten eller røgaftræk. Nærmere bestemmelser om de enkelte anlæg findes nedenfor. Unødigt forbrug af energi 15

41 Ved fyring med fast brændsel, fx træ og koks, og til dels olie fremkommer flyveaske- og eventuelt sodpartikler, som kan aflejres på kedlens hedeflade og i røgvejen. Det medfører en dårligere udnyttelse af brændslet og i værste fald en lukning af røgvejene. Hedefladen og røgvejen skal derfor kunne renses efter behov. 300 Installationer skal projekteres, udføres og installeres: 1) så placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer. 2) så de beskyttes mod frost. 3) så de er tætte, så f.eks. røggasser, vanddamp og brine ikke trænger ud og skader installationen, bygningen eller de personer som opholder sig i bygningen. Aftrækssystemer, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N1. Skorstensforinger, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N2. Aftrækssystemer, der er beregnet til positivt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse P1. 4) så de kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger. 5) så der ikke opstår korrosion og aflejringer. 6) så de er isoleret mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. 7) så der ved gennemføringer hindres gennemgang af generende støj, fugt og lugt. 8) så de kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Aftrækssystemer til ildsteder, der fyres med olie eller fast brændsel skal renses af skorstensfejeren, jf. bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Mulighed for rensning af røgrør kan f.eks. ske ved montering af renselem på røret. Generelt for fyringsanlæg 16

42 301 Fyringsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så der opnås god forbrænding. Der henvises til SBI-ANVISNING ( 301) Forbrændingsprocesser bør foregå ved kontrolleret tilførsel af en passende forbrændingsluftmængde. Utætte fyringsaggregater tillader indtrængen af falsk luft til forbrændingsprocessen, hvilket resulterer i en forringelse af fyringsanlæggets virkningsgrad og ofte øget miljøbelastning. Dårlig forbrænding, som er resultatet af enten for meget eller for lidt luft, er årsag til røg- og lugtgener samt frembringelse af sundhedsskadelige partikler og gasarter. I praksis opnås den bedste forbrænding med et minimum af luftoverskud. For at opnå god forbrænding bør fastbrændselskedler til manuel fyring forsynes med akkumuleringstank med mindre andet fremgår af typegodkendelsen. Akkumuleringstanken bevirker, at kedlen kan køre ved nominel last i længere tid, for derefter at blive stoppet helt i en periode. Den nominelle last giver normalt den bedste forbrænding. 302 Fyringsanlæg skal sikres tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen. Stk. 2. Stk. 1 kan opfyldes ved installation af fyringsanlæg i et rum, der er forsynet med regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilføres forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri. Ved overtryksfyring bør der benyttes dobbeltvæggede aftrækssystemer. Ved installation bør det sikres, at skorstenstrækket svarer til mindstekravet angivet i kedlens installationsvejledning. Er dette ikke tilfældet, bør aftrækket forbedres eller forsynes med røgsuger. SBI-ANVISNING ( 302) Utilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft er årsag til ufuldstændig forbrænding, hvilket resulterer i dannelsen af en lang række sundheds- og miljøskadelige partikler og gasarter. Det drejer sig især 17

43 om sod (meget fine kulstofpartikler) og kulilte (CO), der er en yderst giftig, farveløs og lugtfri gas. 303 Fyringsanlægs forbrændingsrum samt aftrækssystem skal indrettes, så der under normale driftsforhold er undertryk i installationen i forhold til det rum, hvori installationen er opstillet. Stk. 2. Kravet kan fraviges for særligt tætte kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding og forsynet med tæt aftræk eller er opstillet adskilt fra beboelses- og arbejdsrum i særligt rum med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri. SBI-ANVISNING ( 303) Aftrækssystemer til ildsteder, der fyres med olie eller fast brændsel, skal renses af skorstensfejeren, jf. skorstensfejerbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 541, 2017). I forbindelse med ildsteder, hvor forbrændingsluften tilføres via kanal til det fri, skal dette installeres i overensstemmelse med ildstedsproducentens anvisninger. Kanalen bør jævnligt inspiceres og eventuelt renses. Ved røgsuger forstås en elektrisk drevet anordning der øger skorstenstrækket Brændeovne, masseovne og åbne fyringsanlæg 304 Brændeovne, masseovne og åbne fyringsanlæg, der forsynes med håndbetjente røgspjæld, skal i lukket tilstand have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm². SBI-ANVISNING ( 304) Håndbetjente røgspjæld anbringes fortrinsvis i røgrøret mellem brændeovn og skorsten. Spjældet bør være let tilgængeligt, og det bør være åbnet, når brændeovnen er i drift. Spjældet bør ikke skabe større sod- og askeaflejringer i røgrøret. Åbne pejse forsynes med håndbetjent røgspjæld i pejsens røgkammer eller nederst i skorstenen. Spjældet bør lukke tilstrækkelig tæt til at minimere varmetabet fra boligen via skorstenen i perioder, hvor der 18

44 ikke fyres i pejsen. Spjældets betjeningshåndtag bør tydeligt markere, om spjældet er åbent eller lukket. Ved masseovne reduceres lufttilførslen, når der ikke er synlige flammer, og røgspjældet bør lukkes, når der ikke er synlige gløder. Åbne pejse og masseovne forsynes med håndbetjent røgspjæld i røgkammeret eller nederst i skorstenen. Spjældet bør lukke tilstrækkelig tæt til at minimere varmetabet fra boligen via skorstenen i perioder, hvor der ikke fyres i pejsen/masseovnen. Spjældets betjeningshåndtag bør tydeligt markere, om spjældet er åbent eller lukket. Ved anvendelse af glasgulvplader skal man være opmærksom på, at varmestråling fra udfaldne gløder i værste fald kan beskadige det underliggende gulv. 305 Vandbeholdere i åbne fyringsanlæg og brændeovne må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg, da disse typer af fyringsanlæg ikke er automatisk styrede, og at der derfor er risiko for periodevis overophedning og fare for eksplosion i anlægget. Dette gælder dog ikke, hvis hver kedel (varmeafgivende enhed) forsynes med sikkerhedsventil. Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder. Mht. sikkerhedsventil på kedler henvises til At-vejledning B. 4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg. Centralvarmekedler, oliebrændere mv. 306 Kedler på op til 500 kw til fyring med fast brændsel, der installeres i eller i tilknytning til bygninger, skal mindst: 1) opfylde kravene til virkningsgrad for kedelklasse 5 i DS/EN Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kw, Terminologi, krav, prøvning og mærkning. 2) have et sikkerhedsniveau svarende til DS/EN Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kw, Terminologi, krav, prøvning og mærkning. 19

45 Stk. 2. Stk.1, nr. 1, gælder ikke for kedler til fyring med halm. Kedler til fyring med halm på op til 1 MW skal mindst opfylde kravene til virkningsgrad for kedelklasse 3 i DS/EN Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kw, Terminologi, krav, prøvning og mærkning. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, og stk. 2, gælder ikke for kedler til fyring med halm med en indfyret effekt på under 130 kw, der er beregnet til fyring med småballer. Der er metodefrihed for opfyldelse af kravet til virkningsgrad. Det er en forudsætning, at kedel og brænder er afprøvet sammen. Andre løst udskiftelige brændere kan således ikke anvendes. Miljøministeriet har emissionskrav til en række biobrændselsfyrede anlæg. SBI-ANVISNING ( 306) Kedler, som er typeafprøvet og opfylder klasse 5 iht. DS/EN (Dansk Standard, 2012a), er mærket med kedelklasse. Hvor kedelklassen ikke fremgår, skal kedlen være typeprøvet og have en virkningsgrad, der mindst svarer til kedelklasse 5. Virkningsgraden måles både ved den nominelle ydelse og ved lavlastydelse. Lavlastydelse på automatiske anlæg skal være mindre end eller lig med 30 % af den nominelle ydelse. Nye energieffektive kedler er tilsluttet aftrækssystemer, som er tilpasset denne driftsform og må derfor ikke anvendes til faste brændsler, fordi der kan være forgiftningsfare, hvis brændeovne, kedler til fastbrændsel, pillefyr eller lignende er tilsluttet samme aftræk. En række kedler er typeprøvet efter ældre standarder og overholder kravet til virkningsgrad, men især afhængig af brændsel kan støvemissionen være for høj. Halmfyr i landzoner skal opfylde grænseværdier for CO og OGC, jf. brændeovnsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 49, 2018). Kedler til fyring med gas og olie skal opfylde kravene til virkningsgrad og emissioner i EU-forordning nr. 813/2013/EU (Forordning nr. 813, 2013). For kedelanlæg til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt 70 kw (undtaget type B1-kedler med en nominel nytteeffekt 10 kw og type 20

46 B1- kombinationskedler med en nominel nytteeffekt 30 kw) må årsvirkningsgraden ved rumopvarmning ikke være under 86 %. For Type B1-kedler med en nominel nytteeffekt 10 kw og type B1- kombinationskedler med en nominel nytteeffekt 30 kw må årsvirkningsgraden ved rumopvarmning ikke være under 75 %. For kedelanlæg til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt > 70 kw og 400 kw og brændselsfyrede med en nominel nytteeffekt > 70 kw og 400 kw må virkningsgraden ved 100 % belastning ikke være under 86 %. Tilsvarende må virkningsgraden ved 30 % dellast ikke være under 94 %. Fra den 26. september 2018 må emissionerne af kvælstofilter udtrykt i nitrogendioxid for forsyningsanlæg ikke overstige 120 mg/kwh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø. 307 Centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 120 kw skal varmeisoleres, så overfladetemperaturen på deres udvendige flader, bortset fra luger og lignende, ikke overstiger 35 C ved en rumtemperatur på 20 C. SBI-ANVISNING ( 307) Varmeisolering forebygger, at personer kan brænde sig på kedlerne. Varmeisolering giver også bedre energieffektivitet, jf. kravene til bygningers energiforbrug i kapitel Olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 400 kw må højst have et røggastab på 7 pct. ved fuldlast og skal være forsynet med røggaskøler, hvis temperaturforholdene i det tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette. Den maksimale nytteeffekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten. En række europæiske standarder har andre afgrænsninger mht. kedelstørrelser. Temperaturforholdene er vejledende egnet til røggaskølere, hvis følgende gælder: Returtemperatur ved 12 C ude: - Ved gasfyring højst 45 C - Ved oliefyring højst 40 C 21

47 SBI-ANVISNING ( 308) Tilsmudsning af kedlens hedeflade resulterer i øget røggastemperatur, som er ensbetydende med ringere virkningsgrad. Ved at registrere røggastemperaturen med jævne mellemrum kan det bestemmes, hvornår der er behov for kedelrensning. 309 Løst udskiftelige pillebrændere med en indfyret effekt på højst 70 kw, der installeres på en eksisterende kedel, skal opfylde DS/EN Pillebrændere til små varmekedler - Definitioner, krav, prøvning, mærkning. 310 Oliefyrede varmluftsaggregater til bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere i DS/EN Oliefyrede konvektionsluftvarmere stationære eller transportable til rumopvarmning 311 Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 298 Automatisk brændekontrolsystem til brændere og apparater, der forbrænder gasformige eller flydende brændsler, og DS/EN 267 Automatiske blæseluftsoliebrændere til flydende brændstof. 312 Centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 120 kw skal forsynes med måleudtag og måleudstyr som f.eks. røgtermometer, udtag til røggasanalyse, timetæller og kedeltermometer med overvågning af den energiøkonomiske drift. 313 Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til fyringsanlæg m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, samt til halmfyringsanlæg og særlige biobrændselsfyrede centralvarmekedler, hvis disse ikke er omfattet af krav i EU-forordning 2016/426 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof. Ved særlige biobrændselsfyrede anlæg forstås eksempelvis tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg og varmolieanlæg. 22

48 SBI-ANVISNING ( 313) De miljømæssige forhold for fyringsanlæg, der benyttes erhvervsmæssigt, samt biobrændselsfyrede anlæg er reguleret gennem vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2001, Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001). Som hovedregel er der ikke stillet særlige krav til anlæg med en indfyret effekt mindre end 120 kw. For anlæg på 120 kw og derover er der specifikke emissionskrav i luftvejledningen. Sikkerhedsniveauet for biobrændselsfyrede anlæg er for pillefyrede anlæg defineret i Brandteknisk vejledning 32, Biobrændselsfyrede centralvarmekedler (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2011). Olie- og gasfyrede varmluftaggregater, der anvendes til opvarmning af arbejdsrum, og fyringsanlæg, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, er fortrinsvis placeret i arbejdsrum og produktionslokaler, hvorfor en brandmæssig adskillelse ikke er mulig. Oplag af brændbart materiale omkring aggregaterne bør undgås. Tilslutning til aftrækssystem 314 Lysningsarealet i et aftrækssystem skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere fyringsanlæg til samme aftrækssystem, beregnes lysningsarealet i forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt. Den indfyrede effekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten. Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilteforgiftning. Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm² (80 mm diameter) for oliefyrede fyringsanlæg og mindst 175 cm² (150 mm diameter) for fyringsanlæg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede fyringsanlæg til biobrændsel. Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede fyringsanlæg til skorstene, hvortil der er sluttet andre fyringsanlæg. Stk. 2. For åbne fyringsanlæg skal lysningsarealet i aftrækssystemet være mindst 300 cm². Hvis fyringsanlæggets frie åbning ikke er større end cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm². 23

49 For gasfyrede pejse henvises til gasreglementet. SBI-ANVISNING ( 314) Skorstenens lysningsareal bør svare til den røggasmængde, som skal bortledes via skorstenen. Røggasmængden er proportional med den indfyrede effekt, men der er dog forskelle afhængig af brændslet. Det skyldes variationer i brændslets vandindhold og det luftoverskud, der er nødvendigt for at opnå en god forbrænding. Fast brændsel (på nær koks) udvikler større røggasmængder end olie og naturgas. Hvis lysningsarealet er for lille, bliver røggashastigheden høj, og dermed kan modstanden i skorstenen blive for stor. Lysningsarealet bør heller ikke være for stort, fordi der herved kan falde kold luft ned i skorstenen med kondensdannelse og løbesod til følge. Skorstenes lysningsareal bør ligge inden for de grænser, som producenten af ildstedet har angivet. 315 Følgende fyringsanlæg skal tilsluttes et selvstændigt aftrækssystem, der ikke modtager aftræk fra andre anlæg: 1) Kraftvarmeapparater. Kraftvarmeapparater er kraftvarmeenheder med en maksimal kapacitet på 50 kwe, og en maksimal indfyret effekt på 70 kw. 2) Åbne fyringsanlæg. 3) Kedler til fyring med olie. Oliekedler opstillet i kaskade kan tilsluttes samme aftræk. 4) Fyringsanlæg til erhvervsmæssigt brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg som f.eks. tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg og varmolieanlæg. Stk. 2. Brændeovne må ikke tilsluttes aftræk fra gasfyrede anlæg og aftræk fra oliefyrede anlæg samt aftrækssystemer, hvortil der er tilsluttet kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding. SBI-ANVISNING ( 315) Åbne pejse arbejder med større røggasmængder end lukkede fyringsanlæg, fordi de har et meget større luftoverskud. Desuden er røggastemperaturen lav på grund af luftoverskuddet. Derfor bør 24

50 luftmodstanden i skorstenen mindskes, hvilket for eksempel kan ske ved, at skorstenen har tilstrækkeligt stort lysningsareal. For pejse er skorstenshøjden særlig kritisk, da det kan være vanskeligt at skabe tilstrækkeligt træk og undgå røggener i lokalet, hvor pejsen er opstillet, hvis skorstenen er for lav. Kraftvarmeapparater skal opfylde kravene i EU-forordning nr. 813/2013/EU (Forordning 813, 2013). Kraftvarmeapparater er kraftvarmeenheder med en maksimal kapacitet på 50 kwe, og en maksimal indfyret effekt på 70 kw. Det betyder, at årsvirkningsgraden for kraftvarmeapparater til rumopvarmning ikke må være under 100 %. Fra 26. september 2018 må emissionerne af kvælstofilter udtrykt i nitrogendioxid for forsyningsanlæg ikke overstige følgende værdier: Kraftvarmeanlæg til rumopvarmning udstyret med ekstern forbrænding, der anvender gasformige brændsler: 70 mg/kwh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø Kraftvarmeanlæg til rumopvarmning udstyret med ekstern forbrænding, der anvender flydende brændsler: 120 mg/kwh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø Kraftvarmeanlæg til rumopvarmning udstyret med en intern forbrændingsmotor, der anvender gasformige brændsler: 240 mg/kwh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø Kraftvarmeanlæg til rumopvarmning udstyret med en intern forbrændingsmotor, der anvender flydende brændsler: 420 mg/kwh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø Kraftvarmeapparater, der primært dækker varmebehovet og sekundært elbehovet i et enfamiliehus, yder typisk en maksimal strøm pr. fase på 16 A. Det svarer til en maksimal elektrisk effekt på ca. 10 kwel i en typisk trefaset boliginstallation. Et sådant anlæg giver en varmeydelse på op til 30 kwth. Kraftvarmeapparater omfatter også anlæg, der primært dækker varmebehovet og sekundært elbehovet i større ejendomme eller en mindre samling huse med fælles varmeforsyning og har en varmeydelse på op til ca. 70 kwth (Forordning nr. 813, 2013). Kraftvarmeapparater kan være baseret på: Olie- eller gasforsynet motor med indvendig forbrænding Gasturbine Stirlingmotor med ekstern forbrænding af olie, gas eller biobrændsel Gasforsynet brændselscelle. 25

51 Varmebidrag fra anlægget bør så vidt muligt nyttiggøres. Returtemperaturen fra centralvarmeanlægget bør være så lav som muligt, da det giver den højeste totalvirkningsgrad for anlægget. Kraftvarmeapparater kan enten være modulerende eller ikkemodulerende. Et modulerende anlæg kan variere ydelsen, mens ikkemodulerende anlæg har konstant ydelse. Modulerende anlæg bør dimensioneres med højt timetal ved effekter i den del af anlæggets ydelsesområde, der har de højeste elvirkningsgrader typisk minimum ca. 50 % af maksimalydelsen. Anlægget bør placeres inden for klimaskærmen, så varmetabet fra enheden udnyttes bedst muligt. Ikke-modulerende anlæg bør sikres relativt lange driftstider ved installation af passende lagerkapacitet. Herved spares energi til opstart. Aftrækssystemer til fyringsanlæg 316 Aftrækssystemer fra olie- og fast brændselsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så aftrækssystemet afsluttes lodret og med en højde, placering, udformning og lysningsareal, så der sikres tilfredsstillende trækforhold, og så røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne. Der henvises til DS/EN 1443 Skorstene - generelle krav samt de relevante produktstandarder. Aftrækssystemer fra anlæg til fyring med fast brændsel bør altid være højere end bygningens højeste punkt. Der stilles i miljølovgivningen krav til højden over tag på skorstene, dvs. det kan enten være bygningsreglementet eller miljølovgivningen som er dimensionsgivende for højden på skorsten. For at leve op til miljølovgivningens krav, bør der ved fastlæggelse af aftrækshøjden, specielt for brændeovne og andre anlæg til fyring med faste brændsler, tages hensyn til spredningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og beplantning, afstand til og højden af omgivende huse samt den fremherskende vindretning i forhold til naboerne. Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener for omgivelserne, giver miljølovgivningen kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at fyringsanlæg og aftrækssystemet eller fyringen ændres, så generne ophører. Hvis 26

52 ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af anlægget. SBI-ANVISNING ( 316) Røgens vej fra fyringsaggregat til det fri bør være så lige og direkte som muligt. Retningsændringer bør undgås, og der bør ikke være indsnævringer, skarpe kanter, ujævnheder og fremspring i røgvejen. Tryktabet (modstanden) i røgrør og skorstene beregnes efter DS/EN (Dansk Standard, 2015c). Skorstenstrækket afhænger af røggas- og udelufttemperaturen samt af skorstenshøjden. En kold og lav skorsten vil ikke kunne skabe tilfredsstillende træk. Den effektive skorstenshøjde regnes fra røgtilgangen til skorstenstoppen. I de fleste tilfælde kan fyringsaggregatets producent oplyse skorstenens minimumshøjde. Det er dog ofte nødvendigt at tage højde for individuelle forhold, der kan forringe trækket. Bygninger kan have overtrykszoner både på grund af vindbelastning eller sug fra tagflader samt hvirvler fra høje bygninger, høje træer, bakker og fordybninger i landskabet m.m. 317 Renselemmes størrelse skal mindst svare til aftrækssystemets lysningsareal. Stk. 2. Hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil. Der henvises til 300, nr. 8 SBI-ANVISNING ( 317) Ved røgrør med 90 bøjning eller knæk er renselemmen normalt anbragt i bøjningen, så der kan fejes i begge retninger. Ved røgrør og skorstene, som står direkte på ildstedet fejes soden ned i dette, og ildstedet skal derfor renses ved skorstensfejning. Uanset hvor der fejes, skal adgangsvejen være sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlig. Såfremt der er mulighed for det, skal rensning af skorstene altid foretages fra renselem på 1. sal eller loft. Rensning kan alternativt foretages fra neden fra renselem i skorstensbund. Dersom adgangsvejen til skorstenstop kun kan foregå over tag, skal der anvendes en adgangsvej, der sikrer imod nedskridning eller gennemtrædning 27

53 (Branchearbejdsmiljørådet, 2016). 318 Det skal være muligt at foretage eftersyn af aftrækssystemets udvendige sider. For at kunne undgå at kulilte kan trænge ud i bygningen, er det vigtigt, at eventuelle revner og utætheder i aftrækssystemer kan opdages i tide. SBI-ANVISNING ( 318) Skorstene skal kunne efterses udvendig, fordi eventuelle revner og utætheder kan have fatale følger som brand og kulilteforgiftning. Skorstensfejeren skal have sikker adgang til skorstenen. Hvis der fejes fra taget, bør der anbringes tagtrin på tagfladen. Høje skorstenspiber, som forsynes med korrosionsbeskyttede stigetrin, bør også forsynes med faldsikring. Der skal også være adgang til en skorsten, der går gennem uudnyttede tagrum. Det betyder blandt andet, at der skal være en gangbro fra loftlem til skorsten. Gangbroen bør være så bred og stabil, at skorstensfejeren kan færdes sikkert. Endvidere bør loftlem være forsynet med nedtræksstige og der bør være lys. 319 Aftrækssystemer skal udføres og installeres, så de er sikret mod tilstopning, f.eks. fra redebygning. Forebyggelse af kulilteulykker i forbindelse med fyring med olie eller fast brændsel kan ske ved etablering af en allikerist eller en skorstenshætte over murede skorstene og ved etablering af en aftrækssikring, der afbryder fyringen i tilfælde af tilstopning af skorsten/aftræk. For kedler med overtryksfyring kan aftrækssikringer dog ikke anvendes. En kuliltealarm kan supplere sikkerheden ved anlægget

54 Aftrækssystemer skal projekteres, udføres og installeres, så de kan modstå fyringsanlæggets røggastemperatur. Der henvises til bestemmelserne i i forhold til risikoen for en brands opståen og spredning og 323 i forhold til aftrækssystemets overfladetemperatur. Stk. 2. Manuelt fyrede fastbrændselsanlæg samt pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk med lavere temperaturklasse, jf. DS/EN 1443 Skorstene Generelle krav end T400. Stk. 3. Automatisk fyrede fastbrændselsanlæg og pilleovne må ikke tilsluttes aftræk med lavere temperaturklasse, jf. DS/EN 1443 Skorstene Generelle krav end T , stk. 2 og 3 angiver den nedre grænse for valg af temperaturklasser. Valg af aftrækkets temperaturklasse skal dokumenteres bl.a. på baggrund af prøvning og funktionerne i det konkrete fyringsanlæg, fx selvrensningsfunktioner og styring af røggastemperatur. Røgrør bør kun monteres i opstillingsrummet. 321 Aftrækssystemer, der anvendes til fyring med olie eller fast brændsel, skal have modstandsevne mod sodild, svarende til, at de er klassificeret G i henhold til den relevante produktstandard. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for aftrækssystemer, der anvendes til kedler, som fyrer med ren mineralsk olie og er udstyret med røggastemperatursikring i kedlens afgangsstuds. Sikringen skal under alle forhold afbryde fyringen ved en røggastemperatur svarende til aftrækssystemets temperaturklassifikation, dog højst 200 C. Sikringen skal manuelt indkobles ved fejlmelding Røggastemperatursikringen bør monteres i kedlens afgangsstuds og elektrisk kobles til brænderens sikkerhedskreds. SBI-ANVISNING ( 321) 'Sodild' dækker alle former for brand, der opstår i sod fra fyringssystemer, røgrør og skorstene. Skorstensbrand er et knap så dækkende, men hyppigt anvendt udtryk for sod-ild. 29

55 Ved indsætning af pejseindsats i eksisterende åbne pejse kan der som røgrør mellem indsats og skorsten Anvisning om Bygningsreglement 2018 benyttes flexrør, hvis disse er CE-mærkede i henhold til DS/EN (Dansk Standard, 2009f) og har designationskoden minimum T400, G for sodildtest og materiale type L50 eller bedre. Længden bør ikke overstige 1,5 meter. 322 Aftrækssystemer, der anvendes i forbindelse med fyringsanlæg med kondenserende drift eller anlæg, hvor røggassen kondenserer i aftrækket, skal have modstandsevne over for kondens og diffusion af vanddamp, svarende til, at de er klassificeret W i henhold til den relevante produktstandard. Stk. 2. Aftrækssystemet skal udformes, så kondens opsamles og bortledes. SBI-ANVISNING ( 322) Fyringsanlæg med kondenserende kedler har generelt bedre virkningsgrad end traditionelle fyringsanlæg, men kræver, at skorstenen har modstandsevne mod kondens og diffusion af vanddamp. 323 Aftrækssystemets overfladetemperatur må under normal drift ikke overstige den fastsatte maksimale berøringstemperatur i DS/EN 1443 Skorstene Generelle krav. Stk. 2. Stk. 1 kan fraviges, hvis aftrækssystemet placeres i en skakt og i overensstemmelse med producentens anvisninger. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke den del af aftrækssystemet, der er i rummet, hvor fyringsanlægget er opstillet. For et aftrækssystem placeret i en skakt gælder, at skakten bør være ventileret og omslutte aftrækssystemet de steder, hvor aftrækssystemet er placeret inde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligt tagrum. SBI-ANVISNING ( 323) For at forebygge skader ved berøring bør skorstenens temperatur begrænses ved isolering. Under identiske forhold, hvad angår røggas- og udelufttemperatur samt isoleringstykkelse, får stålskorstene forskellige 30

56 overfladetemperaturer, afhængig af overfladens beskaffenhed. En blank stålskorsten bliver varmere end en tilsvarende (sort)malet skorsten. Tabel 20 angiver tilladelige overfladetemperaturer i forbindelse med berøring ifølge DS/EN (Dansk Standard, 2009e). Tabel 20. Tilladelig overfladetemperatur for stålskorstene. Blank skorsten 70 C Malet skorsten 80 C Emaljeret skorsten 86 C Plastbelagt skorsten 90 C For en skorsten, der er placeret i en skakt, gælder de tilsvarende krav for skaktens yderside. Der gælder yderligere krav til skaktens brandmodstandsevne afhængig af dens placering. Med hensyn til skorstensskakte henvises til CE-mærkning og producentens anvisninger. Skorsten og røgrør skal være CE-mærkede for så vidt, at skorstenen er omfattet af gældende standarder, se oversigt på [ Skorstenens anvendelsesområde, som er bestemt ved prøvning iht. ovennævnte standarder, skal fremgå af CEmærket. Eksempel på deklaration Stålskorsten DS/EN T400-N1 - W-VmL50060-G(25) Produktbeskrivelse (stålskorsten) Standard (DS/EN ) (Dansk Standard, 2009e) Temperaturklasse ( C) Trykniveau (negativt tryk, tæthedsklasse 1) Kondensatbestandighed (W: våd drift) Korrosionsklasse (Vm iht. specificeret materiale L50 = stål SSt tykkelse 0,6 mm) Sodildsbestandighed (G: sodildsbestandig, minimumsafstand til brændbart materiale 25 mm). Ud over denne funktionsdeklaration kan fabrikanten også deklarere skorstenens mekaniske styrke, som kan omfatte: Træk- og trykstyrke Bøjningsstyrke (vindbelastning) Skorstenskonsollens bæreevne 31

57 Maksimal afstand mellem støttepunkter Maksimal fritstående skorstenslængde. Ikke serieproducerede, specielt fremstillede skorstene, fx arkitekttegnede, må opstilles, når de er godkendt af kommunalbestyrelsen. Stålskorstene CE-mærkede stålskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand til brændbart materiale både i gulv, træbjælkelag inklusive bærende konstruktionsdele og loft. Dampspærre i loftet monteres med en lufttæt samling, fx en pakdåse med brandsikring, se figur 46. Figur 46. Eksempel på afstand til brændbart materiale i forbindelse med gennemføring af stålskorsten i loft. Cementbundne elementskorstene CE-mærkede cementbundne elementskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand til brændbart materiale i både gulv, træbjælkelag inklusive bærende konstruktionsdele, og loft. Murede skorstene Bjælker, spær og dampspærre kan normalt anbringes direkte op ad murede skorstene uden risiko for brand, hvis skorstenen er udført: 32

58 Med mindst 228 mm murværkskorstensvanger, dvs. en tykkelse på 1 sten eller Som elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring omkring skorstenselementet. Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene. Murede skorstene med 108 mm vanger og skorstensforing kræver isolering med mindst 20 mm mineraluld mellem skorstenens yderside og træværk. Aftrækssystemer ved tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne 324 I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning], skal aftrækssystemer udføres og opsættes på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand. SBI-ANVISNING ( 324) Murede skorstene skal fra mindst 300 mm under taget og opefter være af mindst 228 mm murværk eller af godkendte skorstenselementer, som er skalmurede med mindst 108 mm mur. Murværket skal under taget og op igennem dette beskyttes mod revnedannelser med et mindst 30 mm armeret pudslag. Stålskorstene skal fra mindst 300 mm under taget og opefter føres igennem en skakt med en diameter, som mindst er 200 mm større end skorstenens diameter. Skorstene inden for en afstand af 6 meter fra et stråtag eller andet let antændelig tagmateriale skal føres mindst 0,8 meter op over tagryggen og bør ikke forsynes med skorstenstage, skorstenshætter, gnistfang og lignende, da disse foranstaltninger kan medføre øget risiko for brandspredning, hvis der opstår en skorstensbrand. Brandsikring af stråtage er nærmere omtalt i for eksempel Brandteknisk Information 29, Brandsikring af stråtage (Dansk Brandog sikringsteknisk Institut, 1998). Øvrige energiforsyningsanlæg: Solvarme-, solcelle-, køleanlæg og varmepumper 33

59 Solvarmerør kan blive over C varme og bør derfor ikke placeres i kontakt med brændbart materiale, herunder trækonstruktioner. Der skal træffes foranstaltninger mod skoldningsfare fra varmt brugsvand. Der henvises til: - bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr. - DS/EN 378-serien om kølesystemer og varmepumper. - Elsikkerhedsloven Der henvises til - bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder og bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. - At vejledning, tekniske hjælpemidler B. 4.4 Køleanlæg og varmepumper og DS/EN og 2 Kølesystemer og varmepumper Sikkerheds- og miljøkrav. - Gasreglementet - DS/EN Kølesystemer og varmepumper Sikkerheds- og miljøkrav - Del 1, 2, 3 og 4 Kravet om tilfredsstillende nøjagtighed af målere er opfyldt ved anvendelse af typegodkendte målere eller målere med en tilsvarende nøjagtighed. 325 Solvarme- og solcelleanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så temperaturen i anlægget ikke giver anledning til skader på personer eller bygninger. 326 Hvis der i varmepumpe- eller køleanlæg anvendes farlige væsker eller gasser, og rummet derfor klassificeres som eksplosionsfarligt, jf. ATEXdirektivet, skal anlægget placeres hensigtsmæssigt og forsvarligt. 327 Elforbruget i varmepumper og køleanlæg, der har et årligt elforbrug på mere end kwh, skal måles. Eventuel elpatron skal forsynes med timetæller eller elmåler. Bestemmelsen gælder for nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri. 34

60 Stk. 2. Målere, der anvendes til måling af elforbrug, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke ved udvidelse af et eksisterende anlæg til f.eks. en tilbygning. Drift og vedligehold 328 Drift og vedligehold af installationer til energiforsyning skal ske, så de til enhver tid overholder de for anlægget relevante bestemmelser i Stk. 2. Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Stk. 3. Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder skal brænderen indreguleres. SBI-ANVISNING ( 328) Indregulering Indreguleringen af brænderen sikrer, at forbrændingen bliver så effektiv og miljøvenlig som muligt. Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til gasreglementets afsnit A (Sikkerhedsstyrelsen, 1991). Indregulering af oliebrændere skal foretages af uddannet, kvalificeret personale med fornøden indsigt i området. Opstilling Tekniske anlæg og installationer, herunder energiforsyningsanlæg, skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold. 35

61 Bekendtgørelse 541 Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg "Skorstensfejerbekendtgørelsen" Skorstensfejerskolen Revideret juni 2017

62 Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg (skorstensfejerbekendtgørelsen) 1) I medfør af 15, 16 C, stk. 6, 28, stk. 4, 30, stk. 2 og 30 C i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. september 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 31 D, stk. 1: Kapitel 1 Tilrettelæggelse af lovpligtigt skorstensfejerarbejde 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes pligten til at tilbyde borgerne det lovpligtige skorstensfejerarbejde nærmere skal tilrettelægges. Der kan herunder træffes aftaler om samarbejde mellem flere kommuner. Stk. 3. Lovpligtigt skorstensfejerarbejde skal udføres af faglærte personer, der har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve eller mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse, herunder uddannelser fra et andet EU-land, et EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv. Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, hvorvidt en uddannelse kan anses som tilsvarende, jf. stk. 3. Kapitel 2 Etablering som skorstensfejer i Danmark, for ansøgere fra andre EU-lande, EØS-lande eller andre lande, med hvilke EU har indgået aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv 2. Personer, der ønsker at etablere sig som skorstensfejer i Danmark, skal i henhold til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer indgive ansøgning herom til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ansøgningen skal være vedlagt følgende dokumentation: 1) Bevis for ansøgerens nationalitet. 2) Kursus- eller uddannelsesbevis, som giver adgang til at udøve virksomhed som skorstensfejer. 3) Attestation for ansøgerens eventuelle relevante erhvervserfaring. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bekræfter modtagelsen af ansøgningen, jf. 2, inden for en uge efter modtagelsen, og oplyser ansøgeren om eventuelle manglende dokumenter. 1

63 Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om retten til at etablere sig som skorstensfejer eller om, at skorstensfejeren skal pålægges udlignings-foranstaltninger, jf. 7, senest 2 måneder efter modtagelsen af ansøgningen. Fristen kan forlænges med 2 uger, hvis der foreligger særlige hensyn til den offentlige sundhed eller tjenestemodtagerens sikkerhed. Der kan kun ske forlængelse af fristen én gang. Stk. 3. Når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen modtager en ansøgning om tilladelse eller autorisation, sender Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en kvittering til ansøgeren med oplysning om sagsbehandlingsfristen og klagevejledning. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl kræve en bekræftelse af ægtheden af certifikater og uddannelsesbeviser, jf. 2, hos de kompetente myndigheder i det land, hvor certifikaterne eller uddannelsesbeviserne er udstedt. Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl, når et uddannelsesbevis er udstedt af en kompetent myndighed i et EU-land, EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv, og omfatter en uddannelse, der helt eller delvis er taget på en læreanstalt, der er lovligt etableret i et af de ovenfor nævnte landes område, sammen med det kompetente organ i udstedelsesmedlemsstaten kontrollere: 1) om uddannelsesforløbet ved den pågældende læreanstalt er formelt attesteret af den læreanstalt, der er etableret i udstedelseslandet, 2) om det udstedte uddannelsesbevis er det samme som det, der ville være udstedt, hvis uddannelsesforløbet var fulgt i sin helhed i udstedelseslandet, og 3) om uddannelsesforløbet giver samme erhvervsrettigheder på udstedelseslandets område. Stk. 3. I tilfælde af begrundet tvivl kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af de kompetente myndigheder i en medlemsstat kræve en bekræftelse af, at ansøgeren ikke er suspenderet fra, eller har fået inddraget retten til udøvelse af erhvervet. 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen giver en ansøger tilladelse til at udøve virksomhed som skorstensfejer, hvis ansøgeren er i besiddelse af et kursus- eller uddannelsesbevis, der i et EU-land, EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv, er foreskrevet som betingelse for at få adgang til eller for at udøve erhvervet som skorstensfejer, jf. dog 7. Stk. 2. Kursus- eller uddannelsesbeviserne skal opfylde følgende betingelser: 2

64 1) De skal være udstedt af en kompetent myndighed i et EU-land, EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv, der er udpeget i overensstemmelse med dette lands love eller administrative bestemmelser. 2) De skal attestere, at den pågældende ansøger har erhvervsmæssige kvalifikationer, der i alt væsentlighed svarer til det niveau, der kræves i Danmark. 6. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen giver ansøger tilladelse til at udøve virksomhed som skorstensfejer, hvis ansøgeren på fuldtidsbasis har udøvet virksomhed som skorstensfejer i ét år eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de sidste ti år i et EU-land, EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv, hvor hvervet som skorstensfejer ikke er lovreguleret. Ansøgeren skal være i besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som opfylder betingelserne i 4, stk. 2, nr. 1 og 2, og som attesterer, at ansøgeren er forberedt til at udøve virksomhed som skorstensfejer, jf. dog Selvom ansøgeren opfylder betingelserne i 5 og 6, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kræve, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der ikke må overstige tre år eller går op til en egnethedsprøve, hvis 1) den uddannelse, som ansøgeren har, omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af den uddannelse, som kræves i Danmark, eller 2) hvervet som skorstensfejer i Danmark omfatter en eller flere former for lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, der ikke forekommer i det tilsvarende erhverv i ansøgerens hjemland, og denne forskel er karakteriseret ved en særlig uddannelse, som kræves i Danmark, og som omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det af ansøgeren fremlagte kursus- eller uddannelsesbevis. Stk. 2. Hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gør brug af den i 7, stk. 1, nævnte mulighed, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen give ansøgeren ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve. Stk. 3. Ved vurderingen af, om en ansøger skal underlægges en prøvetid eller egnethedsprøve, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurdere, hvorvidt de kundskaber, som ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring eller gennem livslang læring i et andet land, helt eller delvist udligner de i stk. 1 nævnte situationer. Stk. 4. Ansøgeren skal have mulighed for at tage egnethedsprøven senest 6 måneder efter beslutning om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve. 3

65 8. En skorstensfejer, der har fået tilladelse til at etablere sig i Danmark efter dette kapitel, skal anvende den danske titel herfor i Danmark og gøre brug af eventuelle forkortelser for hvervet, som anvendes i Danmark. 9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indhente oplysninger fra de kompetente myndigheder om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af virksomhed som skorstensfejer. Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan videregive oplysninger, som nævnt i stk. 1, om skorstensfejere etableret her i landet, som agter at etablere sig eller levere midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i et andet EU-land, EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv. 10. Skorstensfejeren skal oplyse kunden om 1) kontaktoplysninger til kvikskranken eller til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2) faglige organisationer, som skorstensfejeren er medlem af, 3) faglig titel og hvilket EU-land der har udstedt titlen, og 4) erhvervsansvarsforsikringer og garantier, som skorstensfejeren har tegnet, kontaktoplysninger på forsikringsselskabet og oplysning om, hvor forsikringen dækker geografisk. Stk. 2. Hvis kunden anmoder om det, skal skorstensfejeren oplyse om de faglige regler, der gælder i det land, hvor skorstensfejeren er etableret, og hvordan kunden eller tjenestemodtageren får adgang til dem. Kapitel 3 Rensning af aftrækssystemer mv. 11. Aftrækssystemer tilsluttet oliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120 kw skal renses 2 gange årligt. Stk. 2. Fejningsterminerne for aftrækssystemer tilsluttet fueloliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120 kw fastsættes af skorstensfejeren efter forhandling med ejeren ud fra en konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder. 12. Aftrækssystemer tilsluttet oliefyrede anlæg med en mindre indfyret effekt end 120 kw skal renses 1 gang årligt. 13. Aftrækssystemer tilsluttet pejse, brændeovne eller lignende ildsteder for fast brændsel skal renses 1 gang årligt. 4

66 Stk. 2. Fejningsterminerne for aftrækssystemer tilsluttet halm-, flis-, træspåns-, træforbrændings- eller lignende anlæg fastsættes af skorstensfejeren efter forhandling med ejeren på grundlag af en konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder. 14. Fritstående aftrækssystemer med en lysningsåbning på indtil 75 cm skal renses efter de bestemmelser, der er gældende for den pågældende anlægstype. 15. Skorstensfejeren skal fjerne den sod, der ved rensning af aftrækssystemet samler sig i fyringsanlægget eller andre steder. 16. Findes der i et aftrækssystem glanssod, der ikke kan fjernes uden brug af mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for, at aftrækssystemet udfræses, inden laget af glanssod medfører brandrisiko. Stk. 2. Aftrækssystemer, der er belagt med glanssod, som ikke kan udfræses, må ikke benyttes. 17. Skorstensfejeren kan efter forhandling med ejeren: 1) fastsætte hyppigere fejningsterminer end de i 11, stk. 1, og 12 og 13, stk. 1, fastsatte, hvis det ud fra en konkret vurdering af anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder er påkrævet, eller hvis ejeren ønsker dette, eller 2) fastsætte sjældnere fejningsterminer end de i 11, stk. 1, og 12 og 13, stk. 1, fastsatte, hvis det ud fra en konkret vurdering af anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder er forsvarligt. Kapitel 4 Brandpræventivt tilsyn 18. Bliver skorstensfejeren under fejningsarbejdet som led i det brandpræventive tilsyn opmærksom på, at aftrækssystemer og fyringsanlæg er behæftet med mangler, der bevirker særlig brandfare, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Bliver skorstensfejeren under arbejdet opmærksom på ulovlige forhold i henhold til reglerne om, aftrækssystemer og fyringsanlæg i bygningsreglementet, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. 19. Ved brand i aftrækssystemer skal skorstensfejeren efter anmodning fra ejer, bruger eller myndighed snarest give møde og foretage rensning af aftrækssystemet. Skorstensfejeren skal afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der skal nedlægges forbud mod 5

67 fortsat brug af aftrækssystemet. Skorstensfejeren skal meddele politiet alle oplysninger til brug for en eventuel efterforskning af sagen. 20. Kommunalbestyrelsen kan udstede påbud til ejeren eller brugeren af en bygning, som ikke overholder denne bekendtgørelse, om, at fyringsanlægget og aftrækssystemer ikke må anvendes, så længe ejeren eller brugeren ikke opfylder denne bekendtgørelse. Stk. 2. Udgør fortsat brug af aftrækssystemet overvejende fare for brand, kan kommunalbestyrelsen i medfør af byggelovens 18 udstede strakspåbud om, at ejeren eller brugeren ikke må benytte aftrækssystemet. Kapitel 5 Adgang til ejendommen mv. 21. Skorstensfejeren og dennes ansatte har adgang til en bygnings aftrækssystemer og fyringsanlæg efter aftale med bygningsejeren. Legitimation skal forevises på forlangende. Stk. 2. Bygningsejeren eller bygningens bruger skal give skorstensfejeren adgang til de steder, hvor det er nødvendigt for at udføre lovpligtigt skorstensfejerarbejde. 22. For militærets og Beredskabsstyrelsens anlæg kan der være truffet en særlig ordning, så skorstensfejere ikke skal foretage rensning og brandpræventivt tilsyn. Kapitel 6 Gebyr 23. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at husejerne skal betale gebyr for lovpligtigt skorstensfejerarbejde. Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrerne, gebyrstørrelsen og forfaldstid. Efter kommunalbestyrelsens beslutning kan gebyrerne opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Stk. 2. Gebyrer, som kommunalbestyrelsen har udredet forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom. Gebyrerne har samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen er dog uden betydning for fortrinsrettens gyldighed. Kapitel 7 Klageadgang 6

68 24. Der kan klages til statsforvaltningen over kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne bekendtgørelse i overensstemmelse med byggelovens 23 og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelser truffet i medfør af bestemmelser i kapitel 2 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transport-, bygnings- og boligministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter. Kapitel 8 Straf 26. Overtrædelse af bestemmelserne i 1, stk. 3, 10, 11, stk. 2, 13, stk. 2 og straffes med bøde. 27. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. 30. stk. 5, i byggeloven. Kapitel 9 Ikrafttræden 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder ophæves. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 22. maj 2017 Carsten Falk Hansen / Birgitte Lundblad 7

69 Bekendtgørelse 49 "Brændeovnsbekendtgørelsen" Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW Skorstensfejerskolen Revideret januar 2018

70 Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16, stk. 1, 18, stk. 1, 67, 92 og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, som ændret ved lov nr af 12. december 2017, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fyringsanlæg til fast brændsel med en nominel indfyret effekt under 1 MW. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fyringsanlæg: En teknisk indretning, hvori fast brændsel afbrændes med henblik på anvendelse af den frembragte varme, herunder pillebrændere til særskilt eftermontering på sådanne anlæg. Andre brændere anses for at være en del af fyringsanlægget. 2) Rumopvarmer: Fyringsanlæg med låger med eller uden vandtank, designet til at afgive varme direkte til omgivelserne, herunder brændeovn, pejseindsats, pilleovn, masseovn, saunaovn eller lignende fast anlæg til energiproduktion. 3) Centralvarmekedel: Fyringsanlæg med kedel til opvarmning af brugsvand og/eller vand til centralvarme, designet til ikke direkte at afgive varme til det rum, hvori det er opstillet. 4) Pejseindsats: Anlæg med eller uden døre designet til at blive installeret i en ildstedsåbning eller kassen af et åbent ildsted. 5) Pillebrænder (stoker): Anordning til automatisk afbrænding af træpiller, træflis og tilsvarende, hvor der kan være forskellige typer af styring, såsom on-off, mekanisk, modulerende eller med flere trin, hvor pillerne kan indfødes vandret, fra oven eller nedefra. 6) Masseovn: Muret lukket brændeovn med langt røgrør-system og stor masse med henblik på at afgive varme i lang tid. 7) Kakkelovn: Muret brændeovn beklædt med kakler, fliser eller porcelæn. Typisk med længere røgrør-system og større masse end en brændeovn. 8) Brændekomfur: Jernkomfur, der er opvarmet med brænde, og som kan benyttes til madlavning og fungere som rumopvarmer. 9) Andre brændere: Anordning til automatisk afbrænding af findelt træ, herunder træflis, savsmuld mv. undtaget træpiller, hvor der kan være forskellige typer af styring, såsom on-off, mekanisk, modulerende eller med flere trin, hvor brændslet kan indfødes vandret, fra oven eller nedefra. 1

71 10) Fast brændsel: Brændsel, der er fast ved normale indendørs temperaturer, herunder fast fossilt brændsel og fast biomasse i form af træ, plantekerner, træbriketter, træpiller eller andre restprodukter, der er omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald. 11) Typer af fast brændsel som fyringsanlæg under 1 MW ifølge prøvningsattesten kan være prøvet med følgende, jf. 7: a) Naturligt træ i store stykker med eller uden bark, i særdeleshed i form af brænde, træflis samt grene og kogler. b) Findelt naturligt træ, i særdeleshed i form af savsmuld, spåner eller slibestøv. c) Briketter af naturligt træ i form af træbriketter i henhold til DS/EN , eller i form af træpiller i henhold til de brændselstekniske krav i DS/EN , samt andre træpiller af naturligt træ med samme kvalitet. d) Halm og lignende plantestoffer, korn, der ikke er beregnet som fødevare, såsom hele kornplanter, affaldskorn, avner og halmrester samt piller af det førnævnte brændsel. 12) Fyringsprincip: Manuel eller automatisk indfødning af brændsel. 13) Anlægstype: Serie af fyringsanlæg med identiske forbrændingsegenskaber eller serie af præfabrikerede sektioner designet til opbygning af fyringsanlæg. 14) Enhed: Enkelteksemplar af en anlægstype. 15) Historiske rumopvarmere: Enheder fremstillet eller bygget før ) Prøvningsattest: Dokument, hvori det attesteres, at det givne fyringsanlæg er i overensstemmelse med kravene i henholdsvis bilag 1, bilag 2 og bilag 3. 17) Installationsattest: Dokument, hvori det attesteres, hvilken dato anlægget er opsat, navn på ovnsætter og ovnsætterens firma samt type af installeret ovn. Hvis der er tale om en historisk ovn, skal det fremgå af attesten, at ovnen er produceret før ) Halmfyr: Centralvarmekedel eller andet fyringsanlæg, der anvender halm som brændsel, og som ikke er beregnet til at opvarme det rum, det står i. 19) Cyklon: Renseforanstaltning, der kan filtrere visse partikler fra røggas. 2

72 Kapitel 2 Krav til fyringsanlæg 3. For følgende anlæg finder 4 og 5, 6, stk. 1, og 7, stk. 1, ikke anvendelse: 1) Masseovne og kakkelovne, der opbygges på den pågældende ejendom af en ovnsætter. 2) Brændekomfurer, der opbygges på den pågældende ejendom af en ovnsætter, og som har minimum to meter vandrette røgkanaler. Disse brændekomfurer må ikke være samlet på fabrik eller leveres som præfabrikerede komponenter. 3) Historiske rumopvarmere, der opstilles i bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, eller i bygninger, der er omfattet af museumslovens bilag 1. 4) Historiske rumopvarmere produceret før 1920, der restaureres og opbygges på den pågældende ejendom af en ovnsætter, og som er udmuret i hele brændkammeret med henblik på at opnå en høj temperatur til forbrændingen. 5) Individuelt fremstillede kopier af historiske rumopvarmere, der opstilles i bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, eller i bygninger, der er omfattet af museumslovens bilag 1. 6) Eksisterende fyringsanlæg, der nedtages med henblik på reparation eller restaurering og herefter genopstilles i samme bygning, medmindre reparationen eller restaureringen er så omfattende, at størstedelen af fyringsanlægget udskiftes. 7) Eksisterende fyringsanlæg, der er installeret i en ejendom, der sælges eller overdrages. 4. Fyringsanlæg må kun tilsluttes, når de opfylder grænseværdierne i bilag 1 for så vidt angår rumopvarmere, bilag 2 for så vidt angår centralvarmekedler, og bilag 3 for så vidt angår halmfyr, der installeres i landzone. Stk. 2. Et fyringsanlægs overensstemmelse med kravene i henholdsvis bilag 1, bilag 2 eller bilag 3, skal være dokumenteret i en prøvningsattest udstedt og underskrevet af et målelaboratorium eller et prøvningsinstitut, jf. 8. Stk. 3. For serieproducerede fyringsanlæg anses overensstemmelse med henholdsvis bilag 1, bilag 2 eller bilag 3 for dokumenteret ved afprøvning af en enkelt enhed i serien, når der samtidig gennemføres produktionskontrol i henhold til den gældende prøvningsstandard for det konkrete anlæg. Stk. 4. For en serie af fyringsanlæg skal kun den største og mindste model afprøves, forudsat at forholdet mellem deres nominelle 3

73 varmeydelser ikke overstiger 1:2 for centralvarmekedler og 1:1,6 for rumopvarmere. Hvis forholdet overstiges, afprøves yderligere en eller flere enheder fra anlægstyper af mellemliggende størrelse, således, at forholdet mellem den mindste og største enhed i hvert størrelsestrin ikke overstiges. 5. For centralvarmekedler, jf. bilag 2 og bilag 3, der ikke er serieproducerede, eller hvor det er nødvendigt at foretage afprøvning på stedet, anses overensstemmelse med 4, stk. 1, for dokumenteret ved afprøvning af den enkelte enhed, med eventuel rensningsteknologi. 6. I fyringsanlæg, der er installeret efter 1. januar 2015, må der kun fyres efter det fyringsprincip og med de typer af fast brændsel, som fyringsanlægget ifølge prøvningsattesten er prøvet med og godkendt til. Stk. 2. Fra 1. januar 2019 må petroleumskoks ikke anvendes i fyringsanlæg, der anvendes til privat opvarmning af husholdninger. 7. Den, der lader tilslutte et fyringsanlæg, skal for egen regning lade en faglært skorstensfejer påtegne prøvningsattesten med dato og underskrift. Stk. 2. Den, der lader tilslutte et fyringsanlæg, der kræver installationsattest, jf. 9, skal for egen regning lade en faglært skorstensfejer påtegne attesten med underskrift og dato for underskrift. Kapitel 3 Målinger og attester 8. Målingerne til dokumentation for opfyldelse af grænseværdierne i bilag 1, bilag 2 og bilag 3 skal udføres som akkrediterede prøvninger. Målelaboratoriet eller prøvningsinstituttet skal på tidspunktet for prøvningen være akkrediteret til prøvning efter de relevante standarder for fyringsanlæg, samt akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s eller ILAC s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 2. Målinger til dokumentation for opfyldelse af grænseværdierne i bilag 1 kan dog udføres af et målelaboratorium eller prøvningsinstitut, der på tidspunktet for prøvningen er notificeret i overensstemmelse med NANDO Informationssystemet under EU's regler om byggevarer til de relevante standarder for rumopvarmere, samt akkrediteret til bestemmelse af støv og OGC i røggassen. 4

74 Stk. 3. Målelaboratoriet eller prøvningsinstituttet udsteder og underskriver på baggrund af afprøvningen i stk. 1 eller 2 en prøvningsattest, der dokumenterer, at fyringsanlægget overholder grænseværdierne i bilag 1 for så vidt angår rumopvarmere, bilag 2 for så vidt angår centralvarmekedler og løse pillebrændere, og bilag 3 for så vidt angår halmfyr installeret i landzone. Stk. 4. Prøvningsattesten skal være et kortfattet dokument (én til to sider) udført af prøvningsinstituttet og skal være udformet på dansk eller engelsk og indeholde følgende oplysninger: 1) Navn og adresse på den, der har bestilt afprøvningen. 2) Beskrivelse af fyringsanlægget, herunder mærke, modelnavn, indfyret effekt for pillebrændere og varmeydelse for centralvarmekedler og rumopvarmere (skal angives pr. brændselstype), fyringsprincip (skal angives pr. brændselstype), og hvilken type brændsel der er anvendt ved afprøvningen. 3) Navn og adresse på målelaboratoriet eller prøvningsinstituttet samt dettes akkrediteringsnummer, herunder eventuelt notificeringsnummer under NANDO Informationssystemet, samt bekræftelse på at prøvningen blev foretaget efter tidspunktet for akkreditering og evt. notifikation. 4) Anvendt prøvningsmetode. 5) De målte værdier under de forhold, der fremgår af bilag 1, bilag 2 eller bilag 3. 6) Målelaboratoriets eller prøvningsinstituttets attestering af, at fyringsanlægget opfylder grænseværdierne i bilag 1, bilag 2 eller bilag 3, herunder angive hvilke grænseværdier fyringsanlægget skal overholde. 7) Udstedelsessted og -dato for attestationen samt navn og stilling på den person fra målelaboratoriet eller prøvningsinstituttet, der har underskrevet denne. Stk. 5. Kopi af prøvningsattest skal opbevares af den, der lader tilslutte et fyringsanlæg, så længe vedkommende er i besiddelse af fyringsanlægget, dog højst i 10 år. 9. Masseovne, kakkelovne og brændekomfurer, der opbygges på den pågældende ejendom, samt historiske, restaurerede brændeovne skal have en installationsattest. Installationsattesten underskrives af ovnsætteren, og skal indeholde dato for opsætning, navn på ovnsætter og ovnsætterens firma, cvr. -nummer, samt type af installeret ovn. Hvis der er tale om en historisk ovn, skal det fremgå af attesten, at ovnen er produceret før Stk. 2. Installationsattesten skal opbevares, så længe man er i besiddelse af anlægget, dog højst i 10 år. 5

75 Kapitel 4 Højde af aftrækssystem 10. Aftrækssystemer, der etableres eller ændres væsentligt efter denne bekendtgørelses ikrafttræden, skal, for tilsluttede fyringsanlæg til fast brændsel til og med 30 kw 1) for så vidt angår flade tage med taghældninger på op til og med 5, udmunde mindst 1 meter over tagfladen, 2) for så vidt angår taghældninger fra 5 op til og med 20, udmunde mindst 40 centimeter over tagrygningen eller være mindst 1 meter fra tagfladen, og 3) for så vidt angår taghældninger på over 20, udmunde mindst 40 centimeter over tagrygningen eller have en horisontal afstand til tagfladen på mindst 2 meter og 30 centimeter. Stk. 2. Udmundingen på aftrækssystemer, der etableres eller ændres væsentligt efter denne bekendtgørelses ikrafttræden, skal, for så vidt angår tilsluttede fyringsanlæg med en samlet varmeeffekt på til og med 30 kw, inden for en afstand (radius) af 15 meter rage mindst 1 meter over overkanterne af ventilationsindtag, vinduer eller døre. Kapitel 5 Særligt for centralvarmekedler med en nominel indfyret effekt på mere end 120 kw 11. Installation af en centralvarmekedel med en nominel indfyret effekt over 120 kw skal anmeldes til kommunalbestyrelsen senest otte uger inden det planlagte ibrugtagningstidspunkt. Stk. 2. Anmeldelsen skal dokumentere, at grænseværdierne i bilag 2 eller bilag 3 overholdes. Stk. 3. Anmeldepligten anses for opfyldt, når tilsynsmyndigheden har modtaget dokumentation i overensstemmelse med 8. Stk. 4. I særligt akutte tilfælde, hvor der f.eks. er risiko for, at der kan ske skade på mennesker, dyr, bygninger mv., kan kommunalbestyrelsen dispensere fra kravet i stk Har tilsynsmyndigheden ikke gjort indsigelse inden det planlagte ibrugtagningstidspunkt, jf. 11, stk. 1, kan anlægget tages i brug. Stk. 2. Er den anmeldte centralvarmekedel ikke taget i brug senest to år efter at anmeldelsen i 11, stk. 1, er modtaget, skal anmeldelse på ny indgives til tilsynsmyndigheden, hvis centralvarmekedlen ønskes taget i brug. 6

76 Kapitel 6 Særligt for installation af halmfyr, der opstilles i landzone 13. Halmfyr, der installeres i landzone, skal forsynes med måleog reguleringsudstyr for ilt til styring af forbrændingsprocessen. Stk. 2. Ilt-koncentrationen i røggassen fra halmfyr skal løbende måles og reguleres med henblik på styring af forbrændingsprocessen. Stk. 3. Måle- og registreringsudstyr for ilt skal kvalitetssikres og gennemgå et serviceeftersyn hvert andet år. Stk. 4. Halmfyret drives ved et O2-indhold i røggassen, der er større end 4 volumenprocent, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder. 14. Afkast fra halmfyr, der etableres i indenfor de i bilag 4 angivne afstande til nærmeste nabo, skal være dimensioneret, så fyringsanlæggets samlede bidrag til tilstedeværelse af forurenende stoffer overholder B-værdi for støv i bilag 3 ved nærmeste nabo. Stk. 2. Afstand til nærmeste nabo måles fra afkast fra fyringsanlægget til det vindue, dør eller ventilationsindtag til beboelse hos den nabo, der er tættest på afkastet. 15. Medmindre andre renseforanstaltninger for partikler er etableret, skal halmfyr med en nominel indfyret effekt på 500 kw og derover installere en cyklon. Kapitel 7 Tilsyn 16. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i 3 5, 7 9, 13 og 15 overholdes. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i 6, og 14 overholdes. Stk. 2. Bekendtgørelsen er ikke til hinder for, at tilsynsmyndigheden i en afgørelse kan meddele påbud eller forbud efter 41 eller 42 i lov om miljøbeskyttelse. Stk. 3. Bekendtgørelsen er ikke til hinder for, at tilsynsmyndigheden i en afgørelse efter 33 eller 41 i lov om miljøbeskyttelse, kan stille strengere krav til driften af fyringsanlæg, der opstilles på godkendelsespligtige virksomheder. 17. Miljøstyrelsen kan forlange dokumentation for 1) overensstemmelse med bekendtgørelsen, 2) produktionskontrol på virksomheden og 3) overholdelse af procedurer for attestering i relevante harmoniserede standarder. 7

77 Kapitel 8 Kommunale forskrifter 18. Kommunalbestyrelsen kan i en forskrift fastsætte regler om forureningsbegrænsende foranstaltninger, over for fyringsanlæg til fyring med fast brændsel, i nærmere klart angivne områder i kommunen, hvor det er miljømæssigt begrundet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør vedtagne forskrifter efter stk. 1. Stk. 3. En vedtagen forskrift efter stk. 1, er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen, efter 33, 41 eller 42 i lov om miljøbeskyttelse, kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger over for konkrete fyringsanlæg end angivet i forskriften. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en forskrift efter stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kapitel 9 Straf 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) tilslutter et fyringsanlæg i strid med 4, 2) anvender et fyringsprincip og fyrer i strid med 6, 3) undlader at få prøvningsattesten eller installationsattesten påtegnet i henhold til 7, 4) undlader at opbevare dokumentation i henhold til 8 9, 5) undlader at indrette et aftrækssystem i henhold til 10 eller 14, 6) undlader at anmelde installation af en centralvarmekedel efter 11, 7) tager en centralvarmekedel i brug i strid med 12, 8) undlader at indrette et halmfyr i henhold til 13 eller 15 eller 9) undlader at fremsende dokumentation efter 17. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler i forskrifter, der udstedes i medfør af 18, stk. 1. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv. 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. januar

78 Stk. 2. Halmfyr, der er omfattet af kapitel 6, og som installeres inden 1. oktober 2018, er undtaget 4 8 samt 15. Stk. 3. I perioden fra 1. oktober 2018 til og med den 31. december 2021 kan halmfyr, der er omfattet af kapitel 6, og som er af en model, der på installationstidspunktet ikke har en prøvningsattest, installeres og drives midlertidigt uden at overholde 4 8 og 11, stk. 2, i op til 6 måneder efter installation. Senest 6 måneder efter installation skal kravene i 4 8 overholdes og dokumentation, jf. 11, stk. 2, sendes til myndigheden. 21. Bekendtgørelse nr af 7. december 2015 om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW ophæves. Miljø- og Fødevareministeriet, den 16. januar 2018 Esben Lunde Larsen / Claus Torp 9

79 Grænseværdier og prøvningsmetoder for rumopvarmere Bilag 1 Rumopvarmere med og uden vandtank skal opfylde grænseværdierne for støv og OGC, dog kun ved en af prøvningsmetoderne for støv: Stof : Grænseværdi: Måleprincip: Prøvningsmetode: Støv 4 g/kg, og en maksimal emission på 8 g/kg i de enkelte prøvningsintervall er Fortyndingstunn el NS og NS (udregnet efter NS 3059, klasse 1 eller 2, afhængig af fyringsanlæggets størrelse) eller en tilsvarende standard for måling af partikelemission fra rumopvarmere, anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet. 30 mg/normal m 3 ved 13 % O2 Direkte i røggaskanalen 10 Relevant harmoniseret produktstandard, eller hvis ikke denne indeholder beskrivelse af emissionsmålemetode r, så CEN/TS15883, Annex A. 1 (Apparater til fast brændsel til husholdningsbrug - Metoder til emissionsprøvning), eller tilsvarende standard for måling af partikelemissioner fra rumopvarmere,

80 anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet. OG C 120 mg C/normal m 3 ved 13 % O2 Direkte i røggaskanalen Relevant harmoniseret produktstandard, eller hvis ikke denne indeholder beskrivelse af emissionsmålemetode r, så CEN/TS15883, Kapitel 4 (Apparater til fast brændsel til husholdningsbrug - Metoder til emissionsprøvning), eller tilsvarende standard for måling af OGC emission fra rumopvarmere, anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet. 11

81 Bilag 2 Grænseværdier og prøvningsmetoder for centralvarmekedler 0 1 MW Fyringsprincip : Grænseværdier: OGC mg C/nor mal m 3 ved 10 % O2 CO mg/nor mal m 3 ved 10 % O2 Støv mg/nor mal m 3 ved 10 % O2 Prøvningsmetode Dokumentation af grænseværdier efter standard eller metodeblad nr.** Manuel EN anvendes ved test af kedler til Automatisk*, herunder pillebrændere til særskilt eftermontering i centralvarmek edler *** 12 og med 500 kw**** og for test på laboratorium. I særlige tilfælde kan producenten / importøren vælge at lade centralvarmekedler, der er for store til at blive afprøvet i et laboratorium, men som er mindre end 500 kw blive testet enten efter standarden EN eller de nedenfor nævnte metodeblade. Centralvarmekedler over 500 kw testes på opsætningsstedet efter de standarder, der er angivet i metodebladene udgivet af

82 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: MEL-02 om bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas og MEL-06 om bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas og MEL-07 om bestemmelse af koncentrationen af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsde tektor) eller tilsvarende standarder for måling af emissioner, der er anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet. Prøvningsinstituttet skal være akkrediteret til de standarder, der nævnes i metodebladene. Afprøvning af pillebrændere til særskilt eftermontering i centralvarmekedler 13

83 foretages efter prøvningsmetoden beskrevet i EN eller tilsvarende standard. *Automatisk fyrede centralvarmekedler, som kan moduleres ned, skal afprøves ved nominel maksimal belastning indtil den 31/ hvorefter kedler større end 20 kw også skal testes ved lav last, som angivet i standarden. **Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften *** Dog 100 mg/m3 for kondenserende anlæg større end 500 kw. ****Hvis EN ændres således, at centralvarmekedler op til 1 MW bliver omfattet, kan producenten/ importøren også anvende EN til kedler mellem kw. 14

84 Bilag 3 Grænseværdier og prøvningsmetoder for centralvarmekedler 0 1 MW, der anvender halm som brændsel, og som installeres i landzone Centralvarmekedler, der etableres i landzone, og som anvender halm som brændsel, med og uden akkumuleringstank skal til og med 31. december 2021 opfylde grænseværdierne for OGC og CO: Fyringsprincip: Grænseværdier: Prøvningsmetode OGC mg C/normal m 3 ved 10 % O2 CO mg/normal m 3 ved 10 % O2 Dokumentation af grænseværdier efter standard eller metodeblad nr.** Manuel Automatisk* Producenten / importøren kan vælge at lade kedlen teste enten efter standarden EN eller efter de standarder, der er angivet i metodebladene udgivet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: MEL-06 om bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas og MEL-07 om bestemmelse af koncentrationen af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektor) eller tilsvarende standarder for måling af emissioner, der er anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet. 15

85 Prøvningsinstituttet skal være akkrediteret til de standarder, der nævnes i metodebladene. Prøvningsinstituttet skal være akkrediteret til de standarder, der nævnes i metodebladene. Fra 1. januar 2022 skal centralvarmekedler, der etableres i landzone og som anvender halm som brændsel, med og uden akkumuleringstank opfylde grænseværdierne for OGC, CO og støv: Fyringsprin cip: Emissionsgrænseværdier: OGC mg C/norm al m 3 ved 10 % O2 CO mg/nor mal m 3 ved 10 % O2 Støv mg/nor mal m 3 ved 10 % O2 Prøvningsmetode Dokumentation af grænseværdier efter standard eller metodeblad nr.** Manuel Automatisk* *** Producenten / importøren kan vælge at lade kedlen teste enten efter standarden EN eller efter de standarder, der er angivet i metodebladene udgivet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: MEL-06 om bestemmelse af carbonmonooxid (CO) 16

86 i strømmende gas og MEL-07 om bestemmelse af koncentrationen af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdet ektor) eller tilsvarende standarder for måling af emissioner, der er anerkendt i EU, EFTAlande eller Tyrkiet. Prøvningsinstituttet skal være akkrediteret til de standarder, der nævnes i metodebladene. Prøvningsinstituttet skal være akkrediteret til de standarder, der nævnes i metodebladene. *Automatisk fyrede centralvarmekedler, som kan moduleres ned, skal afprøves ved nominel maksimal belastning indtil den 31/ hvorefter kedler større end 20 kw også skal testes ved lav last, som angivet i standarden **Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften *** Dog 100 mg/m3 for kondenserende anlæg større end 500 kw. 17

87 B-værdi: afkast fra halmfyr Stof: B-værdi: Støv 0,08 mg/m 3 a) a) B-værdien gælder for støv < 10 µm Bilag 4 Afstand til nærmeste nabo og betydning for dimensionering af afkast Skemaerne nedenfor anvendes til bestemmelse af, indenfor hvilke afstande til nærmeste nabo der er behov for beregning af dimensionering af afkast fra halmfyr, hvor Hs er højde på skorsten målt fra jordoverflade og Hb er højde på den bygning, som skorstenen er placeret på, målt fra jordoverfladen. Der vælges den kombination af højde på bygning og skorsten, der er tættest på det forhold, der vil gøre sig gældende, når halmfyret installeres. Det relevante punkt på den aktuelle kurve for et givent halmfyr, bestemmes ud fra anlæggets nominelle effekt (kw), der er angivet på x-aksen, og afstand fra afkast til nærmeste nabo angivet i meter på y-aksen. I hvert skema er højden på bygningen (Hb) konstant, mens højden på skorstenen (Hs) varierer i fire eller fem højder, hvilket giver fire-fem kurver. 18

88 19

89 20

90 Taghældning > 20 o 0,4m 2,3m 2,3m Taghældning < 20 o 0,4m

91 B Skorstensfejerskolen Revideret

92 Indledning De i denne vejledning angivne eksempler på bygningsdele forudsætter at være beregnet i den ikke-brandpåvirkede situation (d.v.s. eksklusiv lastkombination brand) og udført i overensstemmelse med konstruktionsnormerne. Dette indebærer, at der ofte ud fra styrkeog stivhedshensyn skal anvendes større dimensioner end angivet i eksemplerne. Også krav til varmeisolering og lydisolering eller andet kan medføre større dimensioner end angivet i eksemplerne. De angivne brandtekniske klassifikationer for bygningsdele indeholder ikke hensyntagen til vindlast og vandret masselast. Vægge og etageadskillelser er forudsat at være adskillende bygningsdele. Hvor intet andet er anført, er de angivne dimensioner mindste tilladte mål, udtrykt som basismål (foreskrevne mål, ud fra hvilke tilladte afvigelser i henhold til danske normer og standarder kan accepteres). De angivne dimensioner for træ er målene for nåletræ i henhold til DS 1002 De angivne densiteter er for hvert af de omhandlede materialer (f.eks. mineraluld, træ, spånplader, træfiberplader og krydsfinerplader) middelværdien for densiteten, når det pågældende materiale er bragt i ligevægt med luft med en temperatur på 23 ± 2 o C og en relativ luftfugtighed på 50 ± 5 %. Når der anvendes ordet mineraluld, forstås herved såvel stenuld som glasuld. Hvor der foreskrives fastholdt mineraluld i pladeform, skal mineraluldspladerne være indbygget i bygningsdelen på en sådan måde, at de spænder stramt mod de tilgrænsende konstruktionsdele (stolper, bjælker osv.), og således at de under brandpåvirkning ikke løsgøres, men forbliver på plads i hele klassifikationstiden. For vandrette og lodrette bygningsdele kan fastholdelse udføres med 2 mm ståltråd pr. højst 300 mm; ståltråden skal være fastholdt, så den ikke løsgøres indenfor klassifikationstiden. For vandrette og lodrette bygningsdele med en brandmodstandsevne på 30 minutter kan fastholdelse udføres med spredt forskalling af mindst 19 mm x 100

93 mm brædder opsat med højst 300 mm fra midte til midte. For lodrette bygningsdele med en brandmodstandsevne på 30 og 60 minutter kan fastholdelse udføres ved skråsømning med søm pr. højst 300 mm, såfremt sømmene når mindst 35 mm ind i mineralulden og mindst 30 mm ind i træet. Foreskrives der brandteknisk fast forbindelse mellem materialer (lag) i beklædninger, forstås herved, at materialerne (lagene) uden mellemliggende hulrum er fastholdt på en sådan måde, at de ikke adskilles under brandpåvirkning. Brandteknisk fast forbindelse kan udføres ved limning med udfyldende vandfast lim, tæt sammensømning i sømrækker med højst 600 mm afstand eller lignende. 2

94 Nye europæiske standarder for brandteknisk prøvning og klassifikation Terminologi: Brandmodstandsevne R... bærende bygningsdel E... integritet evne til at tilbageholde flammer og røggas I2... isolation evne til at tilbageholde temperatur K... brandbeskyttelsesevne for beklædninger C... angiver at en branddør er selvlukkende Reaktion på brand Primærklasser A1, A2, B, C, D, E og F: syv klasser, som spænder fra ubrændbare materialer (A1 + A2) til materialer, hvortil der ikke stilles brandmæssige krav (F) Tillægsklasser s1... næsten ingen røg s2... lidt røg s3... nogen eller meget røg d0... ingen brændende dråber eller partikler d1... få brændende dråber eller partikler d2... en del eller mange brændende dråber eller partikler 3

95 Materialer (nye og gamle betegnelser) B-s1,d0... Klasse A D-s2,d2... Klasse B Beklædninger (nye og gamle betegnelser) K1 10 B-s1,d0... Klasse 1 K1 10 D-s2,d2... Klasse 2 K2 60 A2-s1,d0... Brandbeskyttelsessystem 4

96 Eksempler: Bærende, adskillende bygningsdele (nye og gamle betegnelser) REI 30...BD 30 REI 60...BD 60 REI 60 A2-s1,d0... BS 60 Ikke bærende, adskillende bygningsdele (nye og gamle betegnelser) EI 30...BD 30 EI 60...BD 60 EI 60 A2-s1,d0... BS 60 Branddøre (nye og gamle betegnelser) EI2 30-C...BD 30 EI2 60-C...BD 60 EI2 60-C A2-s1,d0... BS 60 5

97 Materialer A1 + A2 [Ubrandbare materialer] Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene og har et indhold af organisk materiale (ensartet fordelt) på højst 1,0 % Aluminium Stål Kobber Zink Bly Natursten Gips Glas Keramik Mursten Mørtel Beton Letbeton Fibercement Mineraluld B-s1,d0 Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene og er godkendt af By- og Boligministeriet. Gennembrandimprægneret træ (brædder mv.) Gennembrandimprægneret spånplader, træfiberplader og krydsfinerplader Træuldbetonplader Fibergipsplader 6

98 D-s2,d2 Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene. Træ (brædder mv.) med densitet på mindst 400 kg/m 3. Spånplader med densitet på mindst 600 kg/m 3. Træfiberplader med densitet på mindst 600 kg/m 3. Krydsfinerplader med densitet på mindst 500 kg/m 3. 7

99 Beklædninger K1 10 B-s1,d0 Nedennævnte beklædninger, såfremt de er fastgjort med søm eller skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1000 mm for bræddebeklædninger. 9 mm gipskartonplade 9 mm gennembrandimprægnerede krydsfinerplader, som er godkendt af By- og Boligministeriet 21 mm sammenpløjede, gennembrandimprægnerede brædder, som er godkendt af By- og Boligministeriet De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen af beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af adskillende bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse jævnfør efterfølgende eksempler på bygningsdele. En lufttæt homogen bygningsdel af ubrændbart materiale eller klasse B materiale og med tykkelse mindst 50 mm kan anses at have overflade mindst som klasse 1 beklædning. Krav om K 1 10 B-s1,d0 beklædning er ikke til hinder for opsætning af ubrændbare materialer eller klasse B materialer i mindre tykkelser, når opsætningen sker i brandteknisk fast forbindelse med A1- eller A2-konstruktion eller K 1 10 B-s1,d0 beklædning. K1 10 D-s2,d2 Nedennævnte beklædninger, såfremt de er fastgjort med søm eller skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1000 mm for bræddebeklædninger. 21 mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400 kg/m mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400 kg/m 3 og med højst 25 mm bagved liggende hulrum. 9 mm spånplader med densitet mindst 600 kg/m 3. 8

100 9 mm træfiberplader med densitet mindst 600 kg/m 3. 9 mm krydsfinerplader med densitet mindst 500 kg/m 3. De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen af beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af afskillende bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse jævnfør efterfølgende eksempler på bygningsdele. En lufttæt homogen bygningsdel af ubrændbart materiale eller klasse B materiale eller klasse D materiale og med tykkelse mindst 50 mm kan anses at have overflade mindst som K 1 10 D-s2,d2 beklædning. Krav om K 1 10 D-s2,d2 beklædning er ikke til hinder for opsætning af ubrændbare materialer eller klasse B materialer eller klasse D materialer i mindre tykkelser, når opsætningen sker i brandteknisk fast forbindelse med A1- eller A2-konstruktion med beklædning: K 1 10 B-s1,d0 eller K 1 10 D-s2,d2 En beklædning, som sammensættes af flere lag, betragtes som en K 1 10 D-s2,d2 beklædning i pladeform, når følgende krav er opfyldt: De anvendte materialer skal mindst være klasse D materialer, Mindst 1 lag skal være i pladeform og mindst 3 mm tykt, Lagene skal være i brandteknisk fast forbindelse, Beklædningen skal være mindst 15 mm tyk. Ved opsætning uden bagved liggende hulrum kan tykkelsen dog nedsættes til 9 mm. De foran nævnte K 1 10 D-s2,d2 beklædninger kan profileres, såfremt følgende vilkår opfyldes: Beklædningens profilerede overflade må ved profileringen ikke forøges til mere end 125 % af det plane areal, Beklædningens tykkelse må ved profileringen ikke på noget sted reduceres til mindre end: 15 mm for bræddebeklædninger med bagvedliggende hulrum, 9

101 9 mm for bræddebeklædninger med højst 25 mm bagved liggende hulrum, 9 mm for pladebeklædninger Den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end foran angivet, må ikke overstige 20 % af beklædningens plane areal. Hvor der i foranstående eksempler på bygningsdele er foreskrevet mindst K 1 10 D-s2,d2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm, må tykkelsen intet sted (ej heller i profileringen) være mindre end 12 mm. Brandbeskyttelsessystemer K1 30 A2-s1,d0 Et lag 15 mm brandgipsplade monteret på etageadskillelse mindst som EI 30 K2 60 A2-s1,d0 To lag 15 mm brandgipsplade monteret på etageadskillelse mindst som EI 30 10

102 Branddøre EI2 60-C A2-s1, d0 sidehængte døre udført i henhold til DS EI2 60-C A2-s1, d0 skydedøre udført i henhold til DS EI2 60-C sidehængte døre udført i henhold til DS EI2 30-C sidehængte døre udført i henhold til DS [F-døre 30] sidehængte døre, træ udført i henhold til DS [F-døre 30] sidehængte døre, stål udført i henhold til DS

103 Tagdækninger Brandmæssigt egnede tagdækninger, klasse BROOF tagdækninger Nedennævnte tagdækninger, såfremt de er fastgjort som foreskrevet af producenten. Tagdækning af ubrændbart materiale, f.eks. tagsten af tegl eller beton og metalplader, på lægter af træ eller metal. Tagelementer Normalt antændelige tagelementer med kort kollapstid Nedennævnte tagelementer, for hvilke de angivne fladevægte er den samlede vægt af alle lag i tagelementerne regnet pr. m 2 i tagfladens plan. Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PVC (polyvinylchlorid) med en fladevægt på højst 10 kg/m 2. Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PC (polycarbonat) med en fladevægt på højst 6 kg/m 2. 12

104 Bygningsdele Herefter er vist er række eksempler på brandsikre og branddrøje bygningsdele EI 30 etageadskillelse... Figur 1 REI 60 A2-s1,d0 etageadskillelse... Figur 2 REI 30 etageadskillelse... Figur 3 REI 60 etageadskillelse... Figur 4 EI 30 væg... Figur 5 EI 60 væg... Figur 6 EI 60 væg... Figur 7 EI 60 A2-s1,d0 væg... Figur 8 REI 30 væg... Figur 9 REI 60 væg... Figur 10 REI 60 væg... Figur 11 REI 60 A2-s1,d0 væg... Figur 12 13

105 Ikke bærende, vandrette bygningsdele Ikke bærende etageadskillelse EI 30 Trækonstruktion udfyldt med mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform, på oversiden afdækket med spånplade eller krydsfinerplade med tykkelse mindst 12 mm og på undersiden beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm. Loftkonstruktion af mindst 45 mm x 95 mm træspær i en afstand af højst 1000 mm fra midte til midte. Træspærene er på undersiden beklædt med forskalling af mindst 19 mm x 100 mm brædder opsat med højst 300 mm fra midte til midte, og derunder er monteret 1 lag armeret aluminiumfolie samt 1 lag 13 mm gipskartonplade, som er fastgjort til brædderne med skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 300 mm. Afstanden mellem skruerne (i de enkelte skruerækker) er højst 200 mm langs pladekanterne og højst 300 mm midt på pladerne. På oversiden af brædderne/træspærene er der 2 lag mineraluld i pladeform og med forskudte fuger, hvert lag med tykkelse mindst 95 mm. Figur 1 14

106 Bærende, vandrette bygningsdele Bærende etageadskillelse REI 60 A2-s1,d0 80 mm massiv, armeret betonplade med mindst 30 mm fra betonpladens underside til hovedarmeringens centrum 100 mm massive, armerede letbetondækelementer med mindst 30 mm fra dækelementets underside til hovedarmeringens centrum Figur 2 Bærende etageadskillelse REI 30 Maks. 600 mm 21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade 45x95 mm træbjælker 95 mm let isolering 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Figur 3 15

107 Bærende etageadskillelse REI 60 Maks. 600 mm 21 mm gulvbrædder eller 18 mm plade 95x170 mm træbjælker 95 mm tung isolering 12 mm K 1 10 D-s2,d2 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Figur 4 16

108 Ikke Bærende, lodrette bygningsdele Ikke bærende væg EI 30 Maks. 600 mm 12 mm K 1 10 D-s2,d2 45x45 mm træstolper 45 mm let isolering 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Figur 5 Ikke bærende væg EI 60 Maks. 600 mm 12 mm K 1 10 D-s2,d2 45x95 mm træstolper 95 mm tung isolering 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Figur 6 17

109 Ikke bærende væg EI 60 Maks. 600 mm 13 mm gipskartonplade 12 mm K 1 10 D-s2,d2 45x95 mm træstolper 95 mm let isolering 12 mm K 1 10 D-s2,d2 13 mm gipskartonplade Figur 7 Ikke bærende væg EI 60 A2-s1,d0 90 mm murværk af blokke i højde op til 3,0 m 75 mm letbetonvægelementer i højde op til 3,0 m Figur 8 18

110 Bærende, lodrette bygningsdele Bærende væg REI 30 Maks. 600 mm 12 mm K 1 10 D-s2,d2 45x70 mm træstolper 70 mm let isolering 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Figur 9 Bærende væg REI 60 Maks. 600 mm 12 mm K 1 10 D-s2,d2 12 mm K 1 10 D-s2,d2 45x95 mm træstolper 95 mm tung isolering 12 mm K 1 10 D-s2,d2 12 mm K 1 10 D-s2,d2 Figur 10 19

111 Bærende væg REI 60 Maks. 600 mm 13 mm gipskartonplade 13 mm gipskartonplade 45x95 mm træstolper 95 mm let isolering 13 mm gipskartonplade 13 mm gipskartonplade Figur 11 Bærende væg REI 60 A2-s1,d0 108 mm murværk i højde op til 2,6 m 100 mm murværk af blokke i højde op til 2,6 m 100 mm letbetonvægelementer i højde op til 2,6 m 120 mm uarmeret beton eller enkeltarmeret beton med centralt placeret armering i højde op til 3,0 m Figur 12 20

112

113 Bekendtgørelse 84 Bekendtgørelse om biomasseaffald Skorstensfejerskolen Revideret november 2016

114 Bekendtgørelse om biomasseaffald I medfør af 44, stk. 1, 45, stk. 2, 92 og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, fastsættes: Formål og anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for håndtering af træaffald og andet fast biomasseaffald ved forbrænding eller ved afsætning til virksomheder, der producerer brændselspiller eller brændselsbriketter. 2. Bekendtgørelsen omfatter affald fra skovbrug, haver, parker og andre træ- og buskbevoksede arealer, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, samt brændselspiller og brændselsbriketter fremstillet heraf. Stk. 2. Ved træforarbejdende virksomheder forstås savværker, møbelfabrikker, snedkervirksomheder m.v. Administration af biomasseaffald samt underretning 3. Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan uden kommunal anvisning forbrændes i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i sådanne anlæg. Stk. 2. Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan endvidere uden kommunal anvisning afsættes til virksomheder, der fremstiller brændselspiller eller brændselsbriketter til forbrænding i kraft- eller varmeproducerende anlæg. 4. Biomasseaffald, der ikke er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, skal håndteres efter reglerne i bekendtgørelse om affald. 5. Kommunalbestyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt affald er omfattet af bekendtgørelsens bilag. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt affald, der importeres til forbrænding i eller til produktion af brændselspiller på et anlæg i kommunen, er omfattet af bekendtgørelsens bilag. 6. Virksomheder, der brænder eget affald, eller afsætter affald uden kommunal anvisning i henhold til bekendtgørelsens 3, samt

115 virksomheder, der producerer brændselspiller og brændselsbriketter af affald, omfattet af bekendtgørelsen, skal underrette kommunalbestyrelsen om affaldets art, oprindelse og sammensætning og om den forventede mængde 1 gang årligt, senest den 31. januar, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Landbrugsbedrifter og skovbrugsvirksomheder, der alene forbrænder eller afsætter eget affald, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 3. Ved væsentlige ændringer i affaldets art, oprindelse, sammensætning og forventede mængde skal virksomheden straks underrette kommunalbestyrelsen herom. Stk. 4. Virksomheden skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive oplysninger om og dokumentation for affaldets art, oprindelse, sammensætning og mængde samt om eventuelle modtagere af affaldet. Oplysninger og dokumentation skal opbevares i 5 år. Klage 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Straf 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 4, 2) undlader at underrette kommunalbestyrelsen efter 6, stk. 1, 3) undlader at give underretning om væsentlige ændringer i affaldets art, oprindelse, sammensætning eller mængde efter 6, stk. 3, eller 4) undlader at afgive oplysninger efter 6, stk. 4. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

116 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om biomasseaffald ophæves. 10. Afgørelser truffet efter 5 i bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald bevarer deres gyldighed, indtil der træffes nye afgørelser efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Afgørelser truffet efter 5 og 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om biomasseaffald bevarer deres gyldighed, indtil der træffes nye afgørelser efter reglerne i denne bekendtgørelse. Miljø- og Fødevareministeriet, den 26. januar 2016 P.M.V. Paolo Perotti Kontorchef / Claus Torp

117 Affald der er omfattet af bekendtgørelsen Bilag 1 1. Råtræ, herunder grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale, bark, skovflis og ubehandlet savværksflis. 2. Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc. 3. Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, ureaformaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1%, målt som vægtprocent af tørstof. 4. Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer). 5. Kerner og sten fra frugter og bær. 6. Frugttrester (tørre frugtdele). 7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning). 8. Ubehandlet kork. 9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø. 10. Ubehandlet bomuld og hør. 11. Ispinde med et indhold af fødevaregodkendt paraffin, der ikke overstiger 1%, målt som vægtprocent af tørstof. 12. Grøntpiller. 13. Malt. 14. Stråtag. 15. Tobaksaffald i form af hele eller neddelte tobaksblade, -stilke m.v. 16. Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af dette bilag.

118

119 Brandteknisk vejledning nr. 32 Biobrændselsfyrede centralvarmeanlæg Skorstensfejerskolen Revideret februar 2016

120 Forord I 1998 udkom Brandteknisk Vejledning 32 "Biobrændselsfyrede centralvarmekedler, der angav retningslinjer for, hvorledes sådanne anlæg kan opstilles og benyttes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning. Biobrændselsfyrede centralvarmekedler har fået en stor udbredelse, og der opstilles fortsat mange kedler. Udviklingen af især nye automatiske fyringsanlæg går stærkt. Byggelovgivningen har også ændret sig i den mellemliggende periode, med tilpasning til europæisk lovgivning samt ved at stille funktionsbaserede brandkrav i stedet for præskriptive brandkrav. Flere Europæiske standarder, som regulerer de områder vejledningen dækker, er udkommet. Der har derfor vist sig et behov for en revision af Brandteknisk vejledning 32. Denne 4. udgave af vejledningen er en revision af 3. udgave fra Vejledningen er udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og er behandlet i et teknisk udvalg med følgende sammensætning: Medlem: Udpeget af: Anders Brosbøl Anette Brønnum Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Teknologisk Institut 1

121 Jens Mogensen Kim Berg Petersen Dansk Energi Brancheforening, DEBRA Dansk Bygningsinspektør Forening Kim Laue Christensen Skorstensfejerlauget Jørgen Hviid Tine Aabye Michael Skovgaard Landbrug & Fødevarer Forsikring & Pension DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Indholdsfortegnelse Indhold Forord... 1 Indholdsfortegnelse Indledning Læsevejledning Anvendelsesområde Definitioner Brand- og byggetekniske definitioner... 7 Bygningsdel klasse El 30, 60:... 7 Dør klasse EI2 30-C:... 7 Brandcelle:... 7 Brandfarligt oplag:... 7 Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0:... 7 Let antændeligt materiale:... 7 Fælles adgangsvej:

122 Fyrrum:... 8 Overdækning, åben:... 8 Europæiske brandklasser: Anlægstekniske definitioner... 9 Afspærringsspjæld:... 9 Automatisk vandoverrislingsanlæg:... 9 Biobrændselsfyret centralvarmekedel:... 9 Brandspjæld:... 9 Brændselsmagasin Cellesluse: Faldskakt: Forbrugslager: Forbrugslager, eksternt: Fyringsanlæg: Fyring, automatisk: Fyring, manuel: Stoker: Pillebrænder: Transportsystem: Transportrør: Tæt kapslet: Lovgivning og forsikringsforhold Byggelovgivning Bygningsreglement Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder Arbejdsmiljølovgivning Miljølovgivning Myndighedsbehandling Forsikringsforhold

123 4 Bygningsmæssige brandkrav til bygninger med opstillede fyringsanlæg Generelt Automatiske fyringsanlæg Store centralvarmekedler Bygningsmæssige brandkrav til anlæg opstillet i det fri eller under åben over dækning Generelt Krav til anlægssikring og -sikkerhed Anlægssikkerhed Cellesluser Brandspjæld Brændselsmagasin Faldskakt Vandoverrisling Termosikring Brandforebyggende foranstaltninger l Sikring imod støveksplosion Litteraturliste Indledning 1.1 Læsevejledning "Skal" og "må ikke" anvendes i denne vejledning alene, når den pågældende anvisning udspringer af en af følgende myndighedsudgivelser/standarder: lov eller lovbekendtgørelse bekendtgørelse teknisk forskrift bygningsreglement eller 4

124 DS/EN standard eller tilsvarende. "Bør" anvendes i denne vejledning, når den pågældende anvisning udspringer af det tekniske udvalgs arbejde. Det tekniske udvalgs anvisninger vil kunne ændres til at være myndighedsvilkår i forbindelse med godkendelse af indretningen. Hvis dette er tilfældet, ændres "bør" til "skal" og ''bør ikke" ændres til "må ikke" medmindre andet er meddelt af den godkendende myndighed. 1.2 Anvendelsesområde l denne brandtekniske vejledning er angivet retningslinjer, der skal sikre et tilfredsstillende brandsikkerhedsniveau for biobrændselsfyrede centralvarmekedler, der opstilles i eller ved bygninger eller bygningsafsnit, der er omfattet af byggelovgivningens krav. Andre sikkerhedsforanstaltninger end de beskrevne, både anlægs- og bygningsmæssige, kan anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau. Hvis anlæg opstilles i eller ved bygninger eller bygningsafsnit, der også er omfattet af beredskabslovgivningens krav, kan det være nødvendigt med supplerende foranstaltninger for at opnå et forsvarligt brandsikkerhedsniveau. Denne vejledning omfatter biobrændselsfyrede centralvarmekedler, der er konstrueret til forbrænding af træ, brændselspiller, træflis samt korn og tilsvarende faste og findelte biobrændsler. Vejledningen omfatter biobrændselsfyrede centralvarmekedler med en nominel varmeeffekt på højst 500 kw samt eventuelle installationer og udstyr til mekanisk transport af brændsel fra forbrugslager. Jf. bygningsreglement 2010 skal biobrændselsfyrede centralvarmekedler opfylde følgende standarder med hensyn til sikkerhed: DS/EN Pillebrændere til små varmekedler- Definitioner, krav, prøvning, mærkning. DS/EN 303-5: 1999 Centralvarmekedler. Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede, med en nominel varmeeffekt på op til 300 kw. Terminologi, krav, prøvning og mærkning. 5

125 DS/EN 303-5: 1999 er under revision og foreligger på udgivelsestidspunktet for denne vejledning som et forslag, DSF/prEN rev. Anvendelsesområdet for standarden udvides til 500 kw. Ændringen i standardens anvendelsesområde får ikke indflydelse på denne vejlednings anvendelse. Andre fyringsanlæg opstillet i samme fyrrum bør følge gældende regelsæt for de enkelte anlæg. Hvis der anvendes halm som brændsel, skal Brandteknisk Vejledning 22 "Halmfyringsanlæg, opstilling, indretning samt drift og vedligeholdelse'' anvendes. 6

126 2 Definitioner 2.1 Brand- og byggetekniske definitioner Bygningsdel klasse El 30, 60: Branddrøj bygningsdel, med en brandmodstandsevne på 30 eller 60 minutter, som helt eller delvist kan bestå af brændbare materialer. Se endvidere Brandteknisk Vejledning 30 "Brandtekniske eksempler". Dør klasse EI2 30-C: Selvlukkende branddør med brandmodstandsevne på 30 minutter. Se endvidere Brandteknisk Vejledning 26 "Branddøre og brandporte''. Brandcelle: Et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves for evakuering og for redningsmandskabets redning af personer i tilstødende brandceller. Brandfarligt oplag: Oplag af let antændeligt materiale. Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0: Ved en beklædning forstås den yderste del af en lodret bygningsdel eller undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel. For en beklædning stilles der krav til brandbeskyttelsesevne og til reaktion på brand for de materialer, som indgår i beklædningen. En beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1beklædning] bestå r af mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. Se endvidere Brandteknisk Vejledning 30 "Brandtekniske eksempler". Let antændeligt materiale: Omfatter bl.a. utærskede afgrøder, avner, halm, hø, spå ner, papir, savsmuld, kvas, støv fra brændselspiller, brandfarlige væsker og lignende. 7

127 Fælles adgangsvej: Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendigt adgangsareal til kælder. Fyrrum: Det rum eller den brandcelle (et eller flere rum), hvori kedel og evt. forfyr opstilles, uanset rummets eller brandcellens størrelse. Overdækning, åben: En overdækning, der er åben på mindst 1side. Europæiske brandklasser: I nedenstående skema er angivet sammenhængen mellem de hidtidige brandklasser og de tilsvarende nye europæiske brandklasser anvendt i denne vejledning. Ny europæisk klasse Materiale klasse A2-s1,d0 Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 Hidtidig dansk klasse Ubrandbart materiale Klasse 1 beklædning Klasse 2 beklædning Bygningsdel EI 60 BD bygningsdel 60 Dør klasse EI2 30-C BD-dør 30 8

128 2.2 Anlægstekniske definitioner Afspærringsspjæld: Tæt spjæld fremstillet af ubrændbart materiale, der hindrer fremløb af brændsel. Automatisk vandoverrislingsanlæg: Et anlæg, der tilfører vand i små dråber til lukkede anlægsdele efter aktivering af en temperaturføler, som sikring mod tilbagebrand. Biobrændselsfyret centralvarmekedel: Kedel, hvori der bl.a. forbrændes træ, træpiller, træflis, korn eller andre tilsvarende faste og findelte biobrændsler, og hvorfra den udviklede varme afgives til et varmetransporterende medie, i reglen vand. Brandspjæld: Bevægelig lukkeanordning, der er designet til at hindre brandspredning via transportsystemet. 9

129 Brændselsmagasin: En beholder af ubrændbart materiale med tætsluttende låg, der kan indeholde en begrænset mængde brændsel, og som er monteret på fyringsanlægget. Cellesluse: Tætsluttende kammerventil, der tillader brændselstransport, og som hele tiden spærrer bagud i transportsystemet og hindrer større mængder røggasser i at passere. 10

130 Faldskakt: Kanal med fald, hvor brændsel falder fra et transportsystem til forbrændingskammeret eller et andet transportsystem. Forbrugslager: Lager sammen med fyrrummet. Forbrugslager, eksternt: Et rum, silo eller lignende i forbindelse med eller nær ved fyrrummet, hvori der opbevares brændsel, løst eller emballeret, fx. i sække. 11

131 Fyringsanlæg: Biobrændselsfyret centralvarmekedel med stoker eller løs pillebrænder til produktion af varmt vand ved forbrænding af træ, brændselspiller, træflis, korn eller andre tilsvarende faste og findelte biobrændsler. Fyring, automatisk: Fyringsanlæg med automatisk tilførsel af brændsel. Fyring, manuel: Fyringsanlæg, hvor brændsel føres til kedel eller forfyr med håndkraft, fx skovling eller ilægning, eller ved hjælp af traktor, gaffeltruck eller lignende. Stoker: En anordning, der mekanisk transporterer brændslet til 12

132 forbrændingskammeret eller brændselsmagasin. Stokeren kan udgøre en enhed omfattende transportør og brænderhoved/herd og eventuelt brændselsmagasin. Pillebrænder: Løst udskiftelig brænderenhed til faste brændsler. Transportsystem: Indretning til transport af brændsel fra forbrugslager eller brændselsmagasin til kedel. Transportrør: Rør til fremføring af brændsel. 13

133 Tæt kapslet: Indretning i ubrændbare materialer, som gør det muligt at hindre spredning af gnister og lignende ved indfyring og askeudtag. Kapslingen udføres i ubrændbare materialer klasse A2-s1,d0 14

134 3 Lovgivning og forsikringsforhold 3.1 Byggelovgivning Bygningsreglement Fyringsanlæg, herunder biobrændselsfyrede centralvarmekedler og løst udskiftelige pillebrændere, er underlagt bestemmelserne i det gældende bygningsreglement. Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlige muligheder for redning af personer og for slukningsarbejdet. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af brand. Fyringsanlæg kan opstilles ved anvendelse af funktionsbaserede brandkrav. Dette betyder, at anvisningerne i denne vejledning kan fraviges, såfremt man på anden måde kan dokumentere et tilsvarende brandsikkerhedsniveau. Dette betyder, at der bør foreligge en brandteknisk vurdering af de aktuelle forhold Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder På fyringsanlæg skal der foretages skorstensfejning og brandpræventivt tilsyn. Reglerne herfor er angivet i "Bekendtgørelse nr. 239 af 27. april1993 med senere ændringer om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder", der er udstedt i medfør af Byggeloven. For alle anlæg gælder det, at de skal opfylde det gældende bygningsreglement samt Arbejdstilsynets, Energistyrelsens, miljømyndighedens og stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser. Anlægget skal tillige tilmeldes skorstensfejeren. 3.2 Arbejdsmiljølovgivning Fyringsanlæg er underlagt bestemmelserne i Arbejdsmiljøloven, "Lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010 bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer' samt de bestemmelser, der følger heraf. 15

135 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25/06/2008 med senere ændringer om indretning af tekniske hjælpemidler implementerer maskindirektivets bestemmelser i Danmark. Sammenbygning af anlæg med CE-mærkede komponenter medfører, at det samlede anlæg skal CE-mærkes. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 med senere ændringer om indretning af trykbærende udstyr. Bekendtgørelsen implementerer trykdirektivets (PED) bestemmelser i Danmark. Arbejdstilsynet har udgivet "At vejledning nr Tekniske Hjælpemidler, Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg''. Vejledningen knytter sig til bekendtgørelserne om tekniske hjælpemidler og trykbærende udstyr og omhandler kun anlæg med kedler, hvori der produceres varmt vand ved en temperatur på højst 110 C, til cirkulation uden for kedlen i et lukket kredsløb. 3.3 Miljølovgivning Miljølovgivningen indeholder en begrænsning i brændselsvalget til bl.a. biobrændselsfyrede centralvarmekedler og løse pille brændere. Det betyder, at reststoffer, der er defineret som affald, er pålagt registrerings- og afgiftspligt, og skal bortskaffes efter anvisning fra kommunen. Disse definitioner findes i: Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om affald, med senere ændringer. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om biomasseaffald, hvor der er fastsat nærmere regler for, hvilke biomassereststoffer der er undtaget fra ovennævnte forpligtelser og som kan anvendes som brændsel. Miljølovgivningen fastslår, at biobrændselskedler i lighed med andre energianlæg i private boliger er underlagt kommunale forskrifter vedrørende indretning og drift. Det betyder, at det kommunale miljøtilsyn, fx. over for ejere af biobrændselskedler kan påtale, hvis anlægget er årsag til klager over røg- eller lugtgener. Bestemmelserne findes i: Miljøministeriets bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26/06/2010, 42, om kommunale påbud over for forurening fra private energianlæg. 16

136 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11/12/2007 om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion/ herunder fastsættelse af emissionskrav. Vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, vejledning nr af 20/10/ Myndighedsbehandling Ifølge byggeloven skal der søges om byggetilladelse til nybyggeri, tilbygninger / ombygninger og andre forandringer i bebyggelse, samt ved ændringer i benyttelse af bygninger som er væsentlige i forhold til byggelovens bestemmelser. Bygningsreglementet indeholder de nærmere bestemmelser og fastlægger, at der som udgangspunkt skal søges om byggetilladelse til installation af et fyringsanlæg. Fyringsanlæg skal i nogle tilfælde også have en ibrugtagningstilladelse, inden anlægget må tages i brug. Opstilling af fyringsanlæg i mindre bygninger, fritliggende enfamiliehuse og sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse, såfremt opstillingen ikke medfører udvidelse af etagearealet eller væsentlig anvendelsesændring. Hvis opstillingen er i strid med bestemmelser i bygningsreglementet eller anden lovgivning, skal der foreligge en godkendt brandteknisk vurdering af de aktuelle forhold. Kommunalbestyrelsen godkender den brandtekniske vurdering. Et eksisterende fyringsanlæg kan normalt udskiftes uden, at der skal søges en tilladelse. Dette kræver, at arbejdet er i overensstemmelse med bestemmelserne i bygningsreglementet og anden lovgivning. Det forudsættes, at anden lovgivning respekteres. Hvis ejendom men eksempelvis er pålagt tilslutningspligt til kollektivt varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningsloven eller en lokalplan, så skal der søges dispensation, hvis ejendommen skal fritages fra tilslutningspligten. Ændringer i energiforsyningen skal desuden altid meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR) i den aktuelle kommune. 17

137 3.5 Forsikringsforhold Forsikringsselskabet bør altid kontaktes i forbindelse med installation af et fyringsanlæg. 18

138 4 Bygningsmæssige brandkrav til bygninger med opstillede fyringsanlæg I henhold til bygningsreglementet henføres bygninger og bygningsafsnit altid til en anvendelseskategori afhængig af bygningens anvendelse. Eksempelvis omfatter anvendelseskategori 1kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger (inkl. nedlagte landbrug), carporte og udhuse og anvendelseskategori 4 omfatter typisk etageboliger, enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og sommerhuse. I det følgende gives eksempler p hvordan fyringsanlæg og løse pillebrændere, efterfølgende benævnt fyringsanlæg, kan opstilles i bygninger, der henføres til anvendelseskategorierne 1og 4. Anvisningerne tager udgangspunkt i "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri". Installation af fyringsanlæg i bygninger, der henføres til andre anvendelseskategorier end 1og 4,tager ligeledes udgangspunkt i disse retningslinjer, men vil ofte skulle opstilles efter skærpede vilkår for at opnå tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning. Fyringsanlæg og løse pillebrændere kan opstilles ved anvendelse af funktionsbaserede brandkrav. Dette betyder, at de nedenfor anviste retningslinjer kan fraviges, såfremt man på anden måde kan dokumentere et tilsvarende brandsikkerhedsniveau. Dette betyder, at der bør foreligge en godkendt brandteknisk vurdering af de aktuelle forhold. Det forudsættes at kravene til anlægssikring og -sikkerhed, som angives i afsnit 5 samt de ordensmæssige krav i afsnit 6, overholdes. Tabel 1: herunder gives et overblik over de forskellige faktorer, der har indflydelse på hvordan fyrrum bør opføres og indrettes. Tabellen forklares i de følgende afsnit. Indfyret effekt [kw] Oplag af antændeligt materiale Oplag i fyrrum inkl. Brændselsmagasin [m 3 ] Se figur nr. Alle anlæg Ja

139 >120 og 500* Automatiske anlæg > Tabel 1: Anvisninger om forhold, der har indflydelse på den brandmæssige opdeling. * Anlæg med indfyret effekt > 400 kw skal tillige have dør direkte til det fri. 4.1 Generelt De generelle anvisninger bør altid følges og suppleres med de anvisninger, der fremgår af afsnittene "Automatisk fyrede centralvarmekedler" eller "Store centralvarmekedler", hvis anlægget kan henføres hertil. Fyrrum bør opføres og indrettes, så en opstået brand kan begrænses til fyrrummet. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder bør forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. Bygninger på indtil 10 m 2, hvori der opstilles fyringsanlæg, bør udføres i materialer minimum klasse D-s2,d2. Placeres bygningen < 2,5 m fra en anden bygning på samme matrikel, kan bygningen adskilles brandmæssigt med bygningsdel klasse REI 60. Alternativt skal de udvendige overflader udføres med samme krav som den eksisterende bygning. Afstandskravet fra en stråtækt bygning til ikke tætkapslede fyringsanlæg på samme matrikel er minimum 12,5 m. Fyringsanlæg må ikke opstilles i rum med let antændeligt oplag uden tilfredsstillende brandmæssig adskillelse. En brandmæssig adskillelse kan fx udføres med vægge mindst som bygningsdel klasse El 60 A2- sl,d0 og etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse REI 60 A2- sl,d0. Alternativt kan etageadskillelsen udføres med beklædning K2 60 A2-sl,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem], hvis fyrrum indrettes 20

140 i en eksisterende bygning. Døre udføres mindst som branddør klasse EI 2 30 C, se Figur 1. En olietank udført i ubrændbart materiale til en eventuel oliefyrsinstallation betragtes ikke som let antændeligt oplag. Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, det kræver at evakuere rummet. Kravet anses for opfyldt, når indvendige overflader udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 eller K1 10 D-s2,d2 i 1-etages bygninger med brandceller indtil 1000 m 2 og i småhuse. En ydervæg, som udelukkende består af materialer klasse B s1, d0 anses for at opfylde kravene. Overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse. Kravet anses for opfyldt, når afstanden fra den udvendige side af brændselsmagasinet til brændbart materiale i væg og loft er 500 mm. Gulvet under kedlen i en afstand på 300 mm fra kedlens sider, dog 500 mm fra fyringsanlæggets forside (askeudtag), bør være ubrændbart eller fast beklædt med et ubrændbart materiale. Rundt om fyringsanlægget bør friholdes et område, således at det uden hindringer kan renses og betjenes. Endvidere bør fyrrummet forsynes med belysning, således at drift og vedligeholdelse kan udføres forsvarligt. For at sikre redningsberedskabets tilstrækkelige indsatsmuligheder bør fyrrum, der adskilles brandmæssigt, forsynes med et oplukkeligt vindue, der har en højde og en bredde på minimum 0,5 m. Installeres fyringsanlæg i rum, hvor det vurderes at redningsberedskabets indsatsmuligheder er væsentligt forringede, bør rummet forsynes med dør direkte til terræn i det fri, eller alternativt installeres en tør sprinkler for hver påbegyndt 10 m 2. Sprinkleren udføres, således at det giver en vandtæthed på minimum 5 l/min./m 2 på hele arealet. Der bør anvendes en åben sprinkler med K-faktor 80 monteret i et minimum 1" galvaniseret stålrør. Sprinkleren forsynes med en udvendig C-kobling til redningsberedskabets C-slanger. Her opsættes et skilt med angivelse af minimums vandtryk i meter vandsøjle (mvs). I tabellen nedenfor er angivet 3 eksempler på dimensionering af rørsystemet, som 21

141 hver især bør tilpasses de konkrete forhold. Antal sprinklere Areal [m 2 ] Tryk, der angives på skilt [mvs] 22

142 Figur 1: Eksempel på adgangsforhold til/fra fyrrum I bygning. 1: Fyrrum 2: Fyringsanlæg 3: Branddør klasse EI2 30-C 4: Vandhane med monteret slange 5: Etageadskillelse mindst som bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 6: Vindue 0,5 m x 0,5 m 7: Adskillende væg klasse EI 60 A2-s1,d0 8: Oplag af letantændeligt materiale. 23

143 Automatiske fyringsanlæg Automatiske fyringsanlæg med indfyret effekt større end 60 kw bør placeres i rum udført som selvstændig brandcelle. Brændselsmagasinet kan placeres i det fri eller under åben overdækning, men sidestilles her med fyringsanlæg, og bygningen bør dermed sikres efter anvisningerne i kapitel 5 - se Figur 3. Loftoverflader udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0. Hvis loftoverfladen er tagdækningens underside, og denne er udført af ubrændbare materialer, anses kravet til beklædning klasse K1 10 B- s1,d0 for opfyldt. Brandcellen udføres med bygningsdele mindst som bygningsdel klasse REI 60 eller bygningsdel El 60, dog bygningsdele klasse EI 30 mod uudnytteligt tagrum. Døre ind til andre brandceller bør udføres som mindst dør klasse EI2 30-C. Brandcellen bør ikke benyttes som arbejdsrum eller til formål, der kan medføre brandfare. 24

144 Figur 1: Eksempel på adgangsforhold til/fra fyrrum med automatiske fyringsanlæg > 60 kw 1: Fyrrum 2: Fyringsanlæg 3: Branddør klasse EI2 30-C 4: Vandhane med monteret slange 5: Etageadskillelse mindst som bygningsdel klasse REI 60 6: Vindue 0,5 m x 0,5 m 7: Adskillende væg klasse EI 60 8: Rum uden letantændeligt materiale. 25

145 Store centralvarmekedler Store centralvarmekedler er kedler, hvis nominelle ydelse overstiger 120 kw. Fyringsanlæg, hvis nominelle ydelse overstiger 120 kw, skal indrettes i en selvstændig brandmæssig enhed med vægge mod andre rum som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 og eventuel etageadskillelse som bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0. Rum med store centralvarmekedler må ikke have dør til fælles adgangsvej og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til formål, der kan medføre brandfare. Det anbefales, at rummet forsynes med dør direkte til terræn i det fri. Branddøre til den brandmæssige enhed kan udføres mindst som dør EI2 30-C for anlæg indtil 400 kw og mindst som branddør EI2 60-C for anlæg over 400 kw. Ved anlæg over 400 kw skal der være let og uhindret adgang direkte til terræn i det fri. Indvendige overflader udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B- s1,d0. 26

146 5 Bygningsmæssige brandkrav til anlæg opstillet i det fri eller under åben over dækning I det følgende gives eksempler på, hvordan fyringsanlæg kan opstilles under åben overdækning ved bygninger, der typisk kan henføres til anvendelseskategorierne 1og 4. Anvisningerne tager udgangspunkt i "Eksempelsamling om brandsikring af bygger!'. Opstilling af fyringsanlæg ved bygninger, der henføres til andre anvendelseskategorier, tager udgangspunkt i disse retningslinjer, men vil ofte skulle opstilles efter skærpede vilkår for at opnå tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning. Fyringsanlæg under åben overdækning kan opstilles ved anvendelse af funktionsbaserede brandkrav. Dette betyder, at de nedenfor anviste retningslinjer kan fraviges, såfremt man på anden vis kan dokumentere et tilsvarende brandsikkerhedsniveau. Dette betyder, at der bør foreligge en godkendt brandteknisk vurdering af de aktuelle forhold. Hvis et brændselsmagasin placeres under åben overdækning, bør sikringen udføres som angivet nedenfor, idet brændselsmagasin sidestilles med fyringsanlæg. 5.1 Generelt Fyringsanlæg kan placeres under åben overdækning. Bygningens udvendige vægoverflade under overdækningen og overdækningens indvendige overflader bør udføres mindst som beklædning Klasse K1 10 B-s1,d0. Samlingen mellem vægoverflade og loftoverflade bør være tæt se Figur 3. Endvidere bør der ikke forefindes letantændeligt oplag under en åben overdækning. 27

147 Figur 3: Fyringsanlæg opstillet under åben overdækning 1: Overdækningens indvendige loft- og vægoverflader udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0. 2: Bygningens udvendige vægoverflade udføres mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0. 3: Fyringsanlæg med indfyret effekt < 120 kw. For fyringsanlæg, der opstilles under åben overdækning, ved stalde, lader eller bygninger med letantændeligt oplag eller, hvis den indfyrede effekt overstiger 120 kw, anses funktionskravet til brand- og røgspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde for opfyldt, når bygningens ydervæg udføres mindst som væg klasse El 60 A2-sl,d0 i en afstand på mindst 2,5 m fra fyringsanlægget. Ydervæggen bør ikke have åbninger af nogen art og bør føres op til undersiden af tagdækningen- se Figur 4. Overdækningen udføres som angivet i Figur 3. Fyringsanlæg, der opstilles under åben overdækning ved bygninger med stråtag, bør være tætkapslede. Funktionskravet til brand- og røgspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde anses for opfyldt, når bygningens ydervæg udføres mindst som væg klasse El 60 A2-sl,d0 i en afstand på mindst 2,5 m fra 28

148 fyringsanlægget. Ydervæggen bør ikke have åbninger af nogen art, og føres op til undersiden af tagdækningen efter anvisningerne i Brandteknisk Information nr. 29 "Brandsikring af stråtage" udgivet af DBI Endvidere bør overdækningen udføres som bygningsdel klasse REI 60 minimum 2,5 m fra væg til yderkant. Figur 4: Princip for bygningskonstruktioner, når fyringsanlæg opstilles under åben overdækning ved bygninger med letantændeligt oplag, eller hvis den indfyrede effekt overstiger 120 kw. 1: Væg klasse El 60 A2-s1,d0 uden åbninger af nogen art indenfor en afstand mindst 2,5 m fra fyringsanlægget 2: Udhæng, stern/vindskede, beklædt på undersiden med beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 3: Fyringsanlæg. Placeres fyringsanlæg under åben overdækning med mere end 2,5 m til en bygning, dog 2,0 m til udhæng, stilles der ikke krav til overdækningen eller bygningen. Afstanden øges til 5,0 m for fyringsanlæg med indfyret effekt over 60 kw. 29

149 6 Krav til anlægssikring og -sikkerhed Kedler til fyring med kul, koks, biobrændsel og biomasse skal opfylde DS/EN "Centralvarmekedler'' med hensyn til forbrændingskvalitet, virkningsgrad og sikkerhed. Løst udskiftelige brændere til fast brændsel skal opfylde DS/EN "Pillebrændere til små centralvarmekedler" med hensyn til forbrændingskvalitet, sikkerhed og tilpasning til kedel. Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, så overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lignende, ikke overstiger 35 C ved en rumtemperatur på 20 C. Røgrensningsanordninger, fx. cykloner, bør enten placeres i fyrrum eller i det fri. 6.1 Anlægssikkerhed Fyringsanlæg skal være konstrueret, fremstillet, trykprøvet, sikret og monteret med armatur og tilbehør i overensstemmelse med DS/EN og løse pillebrændere i overensstemmelse med DS/EN samt Arbejdstilsynets vejledning for tekniske hjælpemidler - B.4.8 "Indretning og anvendelse affyrede varmtvandsanlæg''. Funktionskravet til anlæggenes sikkerhed samt brand- og røgspredning anses for opfyldt, såfremt centralvarmekedler og løse pillebrændere er underkastet sikkerhedstest og risikovurdering i henhold til DSF/prEN 303-5; 2010 med senere ændringer og DS/EN respektivt. Laboratorier, der udfører typeprøvning i henhold til nævnte standarder, bør være akkrediteret af Den Danske Akkrediterings og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, til at gennemføre nævnte typeprøvninger. Laboratoriet udsteder på baggrund heraf dokumentation for, at standardens sikkerhedstest er udført og at gældende krav er overholdt samt at der foreligger en risikovurdering. Dokumentationen bør vedlægges fyringsanlæggets øvrige dokumenter og fremvises til 30

150 skorstensfejeren i forbindelse med tilslutning. Fyringsanlæg, der alene kan dokumentere overholdelse af EN303-5: 1999,bør være udstyret med 2 anerkendte løsninger mod tilbagebrand, hvoraf den ene bør være uafhængig af strøm forsyningen. Anerkendte løsninger mod tilbagebrand er: Cellesluser som udføres i ubrændbare materialer, bortset fra eventuelle tætninger. Celleslusen bør til stadighed være tæt. Brandspjæld udføres i ubrændbare materialer, bortset fra eventuelle tætninger. Brandspjæld bør lukke ved strømsvigt. Brændselsmagasin udført af stål med tætsluttende låg. Låget skal være forsynet med en lukkeanordning, der holder låget tilspændt. Låget forsynes med en kontakt, der ved åbning afbryder brændselstilførsel samt forbrændingsblæseren, hvis denne skaber farlig røgudvikling bagud gennem magasinet. Kontakten må kun kunne aktiveres/sluttes, når låget er lukket og fastspændt. Lågekontakten skal, hvis der er klemningsrisiko, udføres efter AT anvisning nr "Maskiner og maskinanlæg''. Faldskakt udført som en kanal med fald i ubrændbart materiale. Den indvendige side er helt glat. Det bør sikres, at der ikke ophobes brændsel i faldskakter. Afstanden mellem øvre og nedre brændselsniveau i faldskakten skal være mindst 150 mm ved en indfyret effekt på maksimalt 15 kw. Ved en nominel ydelse over 15 kw skal afstanden være minimum 250 mm. Vandoverrisling bør udføres med en buffertank med et volumen, som tilpasses den pågældende brændselsmængde i stokerrør og/eller magasin, dog minimum 5 liter. Buffertanken placeres over fyringsanlægget, således at der opnås et overtryk på minimum 0,5 bar. Buffertanken bør om nødvendigt sikres imod frost. Buffertanken forsynes fra vandforsyningen. Buffertanken kan udføres som membrantrykbeholder eller som en buffertank med svømmerventil. Udføres buffertanken, som en trykbeholder, bør hele systemet udføres i henhold til bekendtgørelse om simple trykbeholdere. Ved simple 31

151 trykbeholdere forstås alle svejsede beholdere, som udsættes for et indre overtryk, der er højere end 0,5 bar, og som er bestemt til at indeholde luft eller kvælstof, og som ikke er bestemt til at udsættes for fyring. Buffertanken tilsluttes vandforsyningen og bør have et tryk på mindst 2 bar. Vandrør bør udføres i ubrændbare materialer. Nedstrøms buffertanken installeres en temperaturstyret ventil med et sætpunkt på maksimalt 95 C,der har til formål at åbne for vandet i tilfælde af forhøjet temperatur i transportrør og/eller magasin. Termoføleren bør placeres minimum 150 mm fra vandrørets tilslutning til transportrør mod kedelsiden. Opstuvning af brændsel ved afgreningen til vandrøret bør hindres. Termosikring, der stopper brændselsfremføringen ved forhøjet temperatur i transportrøret. Termosikringen skal være placeret på faldskakt eller tilsvarende brudt system til brændselstransport, og aktiveres, før temperaturen når 95 C i transportrøret. 32

152 7 Brandforebyggende foranstaltninger I dette afsnit beskrives de ordensmæssige forhold, som alle fyringsanlæg og fyrrum bør opfylde. I fyrrum bør der højst opbevares 4 m 3 faste og findelte biobrændsler i sække, silo eller lignende (forbrugslager). Volumen af forbrugslager og brændselsmagasin bør højst være 5 m 3 tilsammen. I bygninger med fyrrum, hvor forbrugslageret er større end 4m 3, bør fyringsanlægget og forbrugslageret adskilles brandmæssigt med bygningsdel klasse EI 60. Et forbrugslager, der er adskilt brandmæssigt, benævnes eksternt forbrugslager. Når en brandadskillende væg brydes af fx. et transportsystem for fremføring af brændsel, bør det sikres, at brandspredning ikke kan ske mellem de brandmæssige enheder. Dette kan fx. gøres ved at installere en cellesluse eller et brandspjæld. Endvidere bør det sikres, at hullet i den brandmæssige enhed lukkes tæt omkring anlægsdelene. Lukningen bør opnå samme brandklassifikation som den væg eller etageadskillelse, der gennembrydes - se Figur 5 - Figur 7. 33

153 Figur 5: Eksempel på transportsystem, der fødes fra eksternt forbrugslager 1: Fyringsanlæg 2: Transportrør 3: Cellesluse 4: Adskillelse klasse El 60 A2-s1,d0 5: Eksternt forbrugslager. 34

154 Figur 6: Eksempel på brændselsmagasin, der fødes fra eksternt forbrugslager. 1: Fyringsanlæg 2: Brændselsmagasin 3: Cellesluse 4: Adskillelse klasse (R)EI 60 eller (R)EI 60 A2-s1,d0 5: Eksternt forbrugslager 35

155 Figur 7: Eksempel pa brændselsmagasin, der fødes fra eksternt forbrugslager. 1: Fyringsanlæg 2: Brændselsmagasin 3: Cellesluse 4: Adskillelse klasse (R)EI 60 eller (R)EI 60 A2-s1,d0 5: Eksternt forbrugslager 6: Ubrændbart rør isoleret til El 60 A2-s1,d0. 36

156 Sammenhængen mellem placeringen af forbrugslagret samt fyrrumsindretningen er vist i følgende skema: < 4 m 3 forbrugslager > 4 m 3 forbrugslager Biobrændsel i sække eller silo Fritliggende biobrændsel Oplag må placeres i fyrrum Oplag adskilles brandmæssigt fra fyringsanlægget Oplag adskilles brandmæssigt fra fyringsanlægget Oplag adskilles brandmæssigt fra fyringsanlægget Er forbrugslageret større end 4m 3, og er det placeret under åben overdækning eller i det fri, bør det opfylde kravene for fyringsanlæg, som beskrevet i kapitel 5. Fritliggende brændsel, dog undtaget kløvet træ (brændeknuder) og lignende, må ikke være i fyrrum. Hvis oplag af fritliggende brændsel i en bygning med fyrrum er større end 4m 3, skal fyrrum udføres som vist på Figur 1. Fyrrummet bør holdes ryddeligt og gulvet bør holdes fri for spildt brændsel, støv og brændbart spild og affald fra andre aktiviteter i rummet. Forbrugslager under 4m 3, brændselsmagasin og transportsystem kan anbringes i fyrrum. Branddøre til fyrrum, bør altid holdes lukkede, bortset fra tidspunkter hvor transport gennem disse åbninger finder sted. Branddøre må ikke fastholdes i åben stilling med kiler, kroge, hasper eller lignende. Aske-, slagge- og sodudtagning bør ske, så der ikke kan forekomme brand, fx. til en metalbeholder med tætsluttende låg. Automatiske systemer bør være lukkede og udført af ubrændbart materiale. Gløder bør slukkes med vand og transporteres direkte til et sikkert opbevaringssted i det fri. 37

157 I fyrrummet bør der installeres en lettilgængelig vandhane med slange påsat klar til brug. Hvis der ikke er installeret vand i fyrrummet, kan vandslangen erstattes af en håndildslukker på mindst 5 kg, placeret ved døren til fyrrummet. Bedst egnede er ABC-pulverslukkere og trykvandslukkere. Disse bør være godkendt i henhold til DS/EN 3-8. For fyringsanlæg med en indfyret effekt større end 60 kw bør der i fyrrummet installeres en lettilgængelig ¾" vandhane med slange klar til brug. Slangen bør forsynes med strålespids. I fyrrummet bør forefindes en betjenings- og vedligeholdelsesvejledning på dansk for hele fyringsanlægget. Opbevaring af letantændelige materialer i det fri bør ikke finde sted indenfor en afstand på 2,5 m fra fyringsanlæg placeret i det fri. Hvis fyringsanlægget placeres under åben overdækning, må der ikke være letantændeligt oplag under overdækningen. 7.l Sikring imod støveksplosion Ved påfyldning af brændsel i eksternt forbrugslager er der mulighed for dannelse af eksplosiv atmosfære. En eksplosiv atmosfære kan antændes af forskellige tændkilder, som fx.: Statisk elektricitet Varme overflader Mekanisk fremkaldte gnister Elektriske installationer. Hyppigheden for fyldning af eksternt forbrugslager vil normalt ikke medføre krav til zoneklassificering efter ATEX-direktivet. Siloer og andre dele, der er udført i ikke ledende materialer, bør potentialudlignes. Filterposer bør være udført i minimum halvledende materialer, hvilket bør kunne dokumenteres. Siloer, der fyldes ved indblæsning, bør kunne trykaflastes i tilfælde af 38

158 en støveksplosion. 8 Litteraturliste Bekendtgørelse nr. 810 af 28/06/2010 om offentliggørelse af Bygningsreglement 2010 (BR10). Vejledning, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2. udgave 2006, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Bekendtgørelse nr. 565 af 24. juni 1994 om simple trykbeholdere. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om biomasseaffald. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion. Bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse, 42, om kommunale på bud over for forurening fra private energianlæg. Lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010 bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om affald. Brandteknisk Information 29, Brandsikring af stråtage, 3. udgave 1998, DBI. Brandteknisk vejledning 19, Eksplosionsfarlige områder, 3. udgave 2004, DBI. Brandteknisk vejledning 22, Halmfyringsanlæg, opstilling, indretning samt drift og vedligeholdelse, 2. udgave 1986, DBI. Brandteknisk vejledning 26, Branddøre og brandporte, l. udgave 1990, 39

159 DBI. Brandteknisk vejledning 30, Brandtekniske eksempler, 2. udgave 2000, DBI. Brandteknisk vejledning 31, Brandtætninger, 2. udgave 2005, DBI. Brandteknisk vejledning 35, Brandvægge og brandsektionsadskillelser, l. udgave 2003, DBI. Vejledning B.4.8, Tekniske Hjælpemidler, Arbejdstilsynet. Vejledning nr af 20. oktober 2005 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. DS/EN 3-8,Hå ndildslukkere - Del 8: Yderligere krav til EN 3-7 vedr. konstruktion, modstandsevne over for tryk og mekaniske prøvninger af ildslukkere med et maksimalt tilladt tryk på 30 bar eller derunder. DS/EN 303-5: 1999: Centralvarmekedler. Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 300 kw. Terminologi, krav, prøvning og mærkning. DSF/prEN 303-5: 2010: Centralvarmekedler - Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kw. Terminologi, krav, prøvning og mærkning. DS/EN 14597:2005: Temperaturstyringsenheder og temperaturbegrænsere til varmeanlæg (centralvarmeanlæg). DS/EN 15270:2007: Pillebrændere til små varmekedler - Definitioner, krav, prøvning, mærkning. 40

160

161 At-Vejledning B.4.8. Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg Skorstensfejerskolen Revideret februar 2016

162 At-V E J L E D N I N G TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg September

163 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at: uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/- anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en Atvejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor 2

164 er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle Atmeddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af At-vejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside. 3

165 1. Område Retningslinjerne i denne At-vejledning var tidligere beskrevet i Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg (Publikation 42/1980). Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelsen om indretning (1) og anvendelse af tekniske hjælpemidler (2) samt bekendtgørelsen om indretning af trykbærende udstyr (3). Vejledningen omhandler kun anlæg med kedler, hvori der produceres varmt vand, ved en temperatur på højst 110 C, til cirkulation uden for kedlen i et lukket kredsløb, hvor grænsen i den nu ophævede publikation 42/1980 var 120 C. Det har været nødvendigt at nedsætte grænsen efter ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen om indretning af trykbærende udstyr (3). Dette betyder, at anlæg med kedler, hvori der produceres varmt vand, ved en temperatur over 110 C og højst 120 C, til cirkulation uden for kedlen i et lukket kredsløb, som tidligere var omfattet af den nu ophævede publikation 42/1980, nu skal være indrettet i overensstemmelse med bekendtgørelsen om indretning af trykbærende udstyr (3), hvis de er taget i brug efter den 29. maj Anvendelsen af ovennævnte anlæg (driftstemperatur mellem 110 C og 120 C) vil være omfattet af bekendtgørelsen om anvendelse af trykbærende udstyr (4). Der henvises til bekendtgørelsens overgangsbestemmelser. Vejledningen omhandler videre kun anlæg med fyrede kedler med tilladt maksimaltryk på højst 6,0 bar overtryk, hvori der produceres varmt vand, ved en temperatur på højst 110 C, til cirkulation uden for kedlen i et lukket kredsløb (varmtvandsanlæg). Varmeydelsen for kedler, som kan fyres manuelt, hvis driftstryk er på mere end 0,5 bar overtryk, 4

166 omhandles kun i denne vejledning, når den maksimalt er 100 kw. Varmtvandsanlæg kan være indrettet som enten åbne eller lukkede anlæg med én eller flere kedler, som kan være fyret enten manuelt eller automatisk. Det skal bemærkes, at varmtvandsanlæg med kedler, som kan fyres manuelt, og hvis driftstryk er mere end 0,5 bar overtryk, og hvis tryk x volumen (PS x V) er større end 50 bar x liter, skal opfylde visse af de væsentlige sikkerhedskrav i direktiv 97/23/EF (trykudstyrsdirektivet). Trykudstyrsdirektivet er implementeret med bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr (3). De relevante væsentlige sikkerhedskrav er anført i bekendtgørelsens 4, stk. 2, punkt 3. Varmtvandsanlæg som beskrevet ovenfor, dvs. kedel, som kan fyres manuelt, udstyret med armatur og sikkerhedstilbehør, kan samles og opstilles hos ejer/bruger på følgende måder: Markedsføres varmtvandsanlægget som en enhed (se trykudstyrsdirektivet (3)), skal enheden jf. trykudstyrsdirektivets bilag II, diagram 4, enten konstruktionsafprøves (modul B1) eller omfattes af et system for fuld kvalitetssikring (modul H). Begge moduler kræver, at fabrikanten (installatøren) skal inddrage et bemyndiget organ, som skal kontrollere, at ovennævnte væsentlige sikkerhedskrav er opfyldt, hvorefter enheden kan CE-mærkes. Mere information om dette kan findes i guideline 3/14, 3/5 og 3/3 (a). Som en undtagelse til ovennævnte kontrol ved et bemyndiget organ kan varmtvandsanlægget samles og opstilles på ejer/brugers ansvar. Der vil så være tale om en installation, som ikke vil være omfattet af trykudstyrsdirektivet (3), og som kan indrettes i overensstemmelse med denne vejledning. Mere information om dette kan findes i guideline 3/1 og 3/2 (a). Inden varmtvandsanlægget etableres, bør det aftales mellem ejer/bruger og fabrikant (installatør), om indretningen skal kontrolleres af et bemyndiget organ, eller om samling og 5

167 opstilling undtagelsesvis skal ske på ejer/brugers ansvar. Retningslinjerne beskrevet i denne At-vejledning anses for at være god teknisk praksis. 2. Indretningen af varmtvandsanlægget Kravene til indretning samt omfang af armatur og sikkerhedstilbehør afhænger af, om varmtvandsanlægget indrettes som et åbent eller som et lukket anlæg, samt om anlæggets totale varmeydelse er på mere eller mindre end 60 kw. Det bemærkes, at såfremt armatur og sikkerhedstilbehør er fremstillet specifikt til kedler omhandlet i denne vejledning (kedler omfattet af artikel 3, stk. 3 i trykudstyrsdirektivet (3)), er der ikke krav om CE-mærkning af armatur og sikkerhedstilbehør jf. trykudstyrsdirektivet (3). Armatur og sikkerhedstilbehør, som ikke er specifikt fremstillet til kedler omhandlet i denne vejledning, vil normalt være CEmærket. 6

168 Skematisk oversigt over indretning samt omfang af armatur og sikkerhedstilbehør Åbne anlæg Lukkede anlæg Q 60 Q>60 Q 60 Q>60 kw kw kw kw Driftstermostat 1) x x x x Overkogssikring 1) x x x x Trykmåler (manometer) x x Trykmåler (vandsøjlemåler, manometer eller lign.) x x Termometer x x x x Vandmangelsikring 1) 3) x 2) x Tryksvigtsikring 1) 4) x x Alarm (akustisk eller visuel) Sikkerhedsventil på hver x x kedel i anlægget Indbygget varmeveksler til bortledning af restvarme x 5) x 5) x 6) x 6) Ekspansionsbeholder x x x x Ekspansionsledning x x x x Sikkerhedsledning x x x x 1) Kun automatisk fyret kedel. 2) Kun åbne anlæg indrettet med lukkede ekspansionsbeholdere. 3) Kan udelades hvis ekspansionsbeholderen har membran og anlægget har tryksvigtsikring. 4) Kun hvis risiko for opkogning ved svigtende tryk, fx ved kedeltemperatur over 100 C. 5) Kun kedler som kan fyres manuelt og hvis driftstryk er mere end 0,5 bar overtryk og hvis tryk x volumen (PS x V) 7

169 er større end 50 bar x liter. Kedlens varmeydelse må maksimalt være 100 kw. 6) Kun kedler som kan fyres manuelt. Kedlens varmeydelse må maksimalt være 100 kw. Eksempler på indretning af varmtvandsanlæg fremgår af figurerne 16 til Anlægskonstruktion Samtlige anlægsdele skal være konstrueret og afprøvet, så de kan modstå de tryk og temperaturpåvirkninger, de udsættes for på det pågældende sted i anlægget. Kedler og ventiler mv., der er udsat for et maksimaltryk på mere end 0,5 bar overtryk, vil være omfattet af bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr (3). Kedlens konstruktion kan udføres i overensstemmelse med DS/EN 303-serien om centralvarmekedler (b). Varmtvandsanlægget kan indrettes i overensstemmelse med DS/EN om varmesystemer i bygninger (b). Det bemærkes, at visse varmtvandsanlæg også vil være omfattet af bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler (1), eksempelvis biobrændselsfyrede kedler med mekanisk fremføring af brændsel Vandpåfyldning og -aftapning samt udluftning Ved ethvert varmtvandsanlæg skal der findes midler, hvormed der under drift kan påfyldes vand. Hvis kedlens vandpåfyldning tilsluttes permanent til en koldtvandsforsyning, eller hvis trykket i kedlen kan blive højere end vandværkstrykket, skal vandpåfyldningen indrettes med afspærringsventil og uden for denne en kontrollerbar kontraventil. 8

170 Kedler og øvrige anlægsdele skal have aftapningshaner eller - ventiler på de laveste punkter, så fuldstændig tømning er mulig. Der må ikke på noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål. Anlægget skal have udluftningshaner/ventiler, hvor det er relevant, så anlægget kan udluftes effektivt Mærkeplade Enhver kedel skal være forsynet med en lettilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade på dansk, som tydeligt angiver følgende: Fabrikant Typebetegnelse Fabrikationsår og løbenummer Varmeydelse i kw Tilladt maksimaltryk i bar overtryk Tilladt maksimaltemperatur i C Prøvningstryk i bar overtryk. Såfremt kedlen fremstilles i overensstemmelse med eksempelvis DS/EN om centralvarmekedler (b), vil der være krav om yderligere mærkning som eksempelvis kedlens klassificering og volumen Driftstermostat og overkogssikring Enhver automatisk fyret kedel skal have en driftstermostat og en af denne uafhængig overkogssikring. Driftstermostaten skal effektivt kunne regulere kedeltemperaturen. Overkogssikringen skal afbryde fyringen senest ved kedeltemperaturen 110 C målt ved kedeltoppen. 9

171 Hvis der anvendes stoker eller vandrerist, skal både blæser og brændselstilførsel standse, hvis overkogssikringen aktiveres. Hvis overkogssikringen har været i funktion, må fyringen ikke kunne genoptages automatisk. Hvis overkogssikringen er indrettet for ydre servokraft (elektricitet, trykluft e.l.), skal fyringen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrømsprincip, fail/safe). Driftstermostatens og overkogssikringens funktion skal være afprøvet. Denne afprøvning skal normalt udføres af en særlig sagkyndig, eventuelt akkrediteret institution eller virksomhed og kan fx udføres i overensstemmelse med DS/EN 303-serien om centralvarmekedler (b) Trykmåler Lukket varmtvandsanlæg Enhver kedel i et lukket varmtvandsanlæg skal have en trykmåler (manometer), der angiver trykket ved direkte visning i bar overtryk. Skalaen skal have tydelig markering af det trykområde, der ligger mellem det lavest tilladelige driftstryk og sikkerhedsventilens/ventilernes åbningstryk, samt være forsynet med rødt mærke ved sikkerhedsventilens/ventilernes åbningstryk. Visningen skal mindst strække sig til prøvningstrykket og normalt ikke over det dobbelte af sikkerhedsventilens/ventilernes åbningstryk. Åbent varmtvandsanlæg Enhver kedel i et åbent varmtvandsanlæg skal have en vandsøjlemåler (manometer). Skalaen skal have tydelig markering af det trykområde, der svarer til højdeforskellen mellem tilslutningspunktet for meldeledningen og den lavest tilladelige vandstand under drift. 10

172 Ved anlæg, hvor en åben ekspansionsbeholder er anbragt i samme rum som kedlen, kan vandsøjlemåleren være et vandstandsglas på ekspansionsbeholderen Termometer Enhver kedel skal have et termometer med letaflæselig skala, der går mindst 20 C over den højeste driftstemperatur, dog mindst til 110 C. Temperaturen skal måles ved kedeltoppen eller i umiddelbar nærhed af denne i fremløbsledningen før en eventuel afspærringsventil eller shuntventil Vandmangelsikring Automatisk fyrede lukkede anlæg og automatisk fyrede åbne anlæg med lukket ekspansionsbeholder, hvor anlæggets varmeydelse er på mere end 60 kw, skal, uanset driftstemperaturen, have en anordning, der afbryder fyringen ved for lav vandstand i ekspansionsbeholderen, medmindre denne har membran, og anlægget har tryksvigtsikring. Anlæg med membranekspansionsbeholder, men uden tryksvigtsikring, skal have vandmangelsikring på kedlen. Vandmangelsikringens funktion skal være afprøvet Tryksvigtsikring Hvis der ved automatisk fyrede anlæg med varmeydelser på mere end 60 kw er risiko for opkogning ved svigtende tryk (fx ved anlæg, der arbejder ved temperaturer over 100 C), skal anlægget have en anordning, der afbryder fyringen ved svigtende tryk i anlægget. Tryksvigtsikringens funktion skal være afprøvet Alarm Anlæg med varmeydelser på mere end 60 kw skal være indrettet med et alarmanlæg, akustisk eller visuelt, som træder i 11

173 funktion, hvis enten overkogssikring, tryksvigtsikring eller vandmangelsikring aktiveres Sikkerhedsventil Hver kedel i et lukket anlæg skal være udstyret med mindst én sikkerhedsventil, tilsluttet kedlens top, som er i uafspærrelig forbindelse med kedlens øverste vandrum, hvor eventuel damp vil samles. Det kan anbefales, at åbne anlæg også udstyres med sikkerhedsventil, som anført ovenfor. Sikkerhedsventilen vil være en ekstra sikkerhed mod utilsigtet trykstigning grundet eksempelvis risikoen for isdannelser i sikkerhedsledningen. Se også afsnit Tilgangsrøret skal udformes således, at sikkerhedsventilens kapacitet og funktion ikke påvirkes. Der må ikke være indsat noget armatur i tilgangsrøret. Afblæsning fra sikkerhedsventilerne skal ske farefrit. Afblæsningsrøret skal udmunde synligt og farefrit ved gulvafløb. Udmundingen skal være skråt afskåret. Er afblæsningsmængden større end 600 kw, skal afblæsningsledningen normalt føres til det fri, beskyttes mod sne o.l., grundet risikoen for tilstopning, og umiddelbart ved sikkerhedsventilen afdrænes med et melderør til fyrpladsen. Hver kedel skal normalt have egen afblæsningsledning, som er udformet således, at sikkerhedsventilens kapacitet og funktion ikke påvirkes. Hver sikkerhedsventil skal kunne afblæse kedlens maksimale varmeydelse i form af damp ved et tryk, som sikrer, at ingen anlægsdele udsættes for et højere tryk end deres respektive, tilladte maksimaltryk. Sikkerhedsventilen må ikke have styr på vandsiden og skal have en mindstelysning på 15 mm af hensyn til risikoen for kalkdannelse. 12

174 Sikkerhedsventilen skal have letteanordning, der ved aktivering løfter ventilkeglen i forhold til ventilsædet. Sikkerhedsventilen skal være fremstillet og mærket i overensstemmelse med bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr (3) Indbygget varmeveksler til bortledning af overskudsvarme Alle kedler, som kan fyres manuelt, skal være forsynet med sikkerhedstilbehør, som på forsvarlig vis kan bortlede overskudsvarme og derved hindre, at kedlens tilladte maksimaltemperatur overskrides (maksimalt 110 C). Varmeydelsen for kedler, som kan fyres manuelt, hvis driftstryk er på mere end 0,5 bar overtryk, må maksimalt være 100 kw. Sikkerhedstilbehøret kan udelades på kedler, som kan fyres manuelt i åbne varmtvandsanlæg, hvis: kedlens driftstryk er mindre end 0,5 bar overtryk, eller produktet af kedlens driftstryk og kedlens volumen (PS x V) er mindre end 50 bar x liter. Sikkerhedstilbehøret kan være en typeafprøvet termostatventil i kombination med en varmeveksler, der er indbygget i kedlens vandrum. Varmeveksleren kan være en køleslange eller, under visse forudsætninger, en indbygget varmtvandsbeholder. Såfremt varmeveksleren er en køleslange, må denne ikke benyttes til andre formål end bortledning af overskudsvarme. Termostatventilen skal derfor være monteret før køleslangen, således at køleslangen er tom under normal drift. Såfremt kedlen er forsynet med driftstermostat og 13

175 overkogssikring som afbryder kedlens blæser senest ved kedlens tilladte maksimaltemperatur (maksimalt 110 C), er det tilstrækkeligt, at kombinationen af typeafprøvet termostatventil og varmeveksler kan bortlede kedlens varmeydelse under denne driftsform (blæser afbrudt). I andre tilfælde, hvor fx kedler kun er udstyret med en temperaturstyret trækregulator, skal kombinationen af typeafprøvet termostatventil og varmeveksler kunne bortlede kedlens maksimale varmeydelse. Varmeveksleren skal forsynes fra en sikker koldtvandsforsyning med minimum 2 bar tryk. Tilgangsrøret må, bortset fra termostatventilen, ikke indeholde afspærringsventiler mellem varmeveksleren og vandinstallationens hovedstophane. Afblæsningsrøret skal udmunde synligt og farefrit ved gulvafløb. Udmundingen skal være skråt afskåret. Kombinationen af typeafprøvet termostatventil og varmeveksler monteret på kedeltypen skal være afprøvet, så det sikres, at overskudsvarmen kan bortledes på forsvarlig vis og derved hindre, at kedlens tilladte maksimaltemperatur overskrides (maksimalt 110 C). Denne afprøvning skal normalt udføres af en særlig sagkyndig, eventuelt akkrediteret institution eller virksomhed, og kan fx udføres i overensstemmelse med DS/EN om centralvarmekedler (b) Ekspansionsbeholder Ethvert varmtvandsanlæg skal have én eller flere ekspansionsbeholdere, hvis samlede volumen er tilstrækkeligt stort til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold Lukket varmtvandsanlæg Beholderens fortryk (fyldningstryk) i bar skal mindst være lig 14

176 med en tiendedel af den lodrette afstand i meter mellem beholderens laveste punkt og anlæggets højeste punkt. Beholderens vandrum skal kunne udluftes. Der skal være ventiler for tømning af vand og udluftning fra vandrummet. Ekspansionsbeholderens volumen, V, kan beregnes af følgende formel: t = temperaturen i grader C, når overkogningssikringen afbryder fyringen P = sikkerhedsventilernes åbningstryk i bar p = ekspansionsbeholderens fortryk i bar V = anlæggets totale vandindhold i liter. Ekspansionsbeholderens volumen kan også beregnes i overensstemmelse med DS/EN om varmesystemer i bygninger (b). Ekspansionsbeholdere uden membran i anlæg med varmeydelse på mere end 60 kw, hvor trykket i anlægget tilvejebringes ved tilførsel af en luftart/damp fra ekstern kilde, skal være forsynet med trykmåler, sikkerhedsventil samt vandstandsvisning på mindst 50 pct. af ekspansionsbeholderens højde. Vandstanden skal kunne iagttages ved kedlen (direkte eller indirekte). Tilførslen fra ekstern kilde skal ske via reduktionsventil og styres af nøjagtig automatik. Lukkede ekspansionsbeholdere skal være konstrueret, fremstillet og mærket i overensstemmelse med bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr (3) Åbent varmtvandsanlæg 15

177 Der stilles ingen særlige krav til indretningen af åbne ekspansionsbeholdere. Dog skal åbne ekspansionsbeholdere, der ikke er placeret på sikkerhedsledningen, være forsynet med et ø 15 mm emrør/hævertbryder (se figur 1 og 2). Ved anvendelse af lukkede ekspansionsbeholdere i åbne varmtvandsanlæg skal trykket i disse reguleres automatisk, således at vandspejlet i sikkerhedsledningen holdes lavere end meldeledningens tilslutningspunkt, og hvis der er cirkulationsledning (frostsikring), højere end dennes tilslutningspunkt. Lukkede ekspansionsbeholdere skal være konstrueret, fremstillet og mærket i overensstemmelse med bekendtgørelsen om indretning af trykbærende udstyr (3) Ekspansionsledning Ekspansionsledningens diameter, DN, mellem ekspansionsbeholder og det øvrige anlæg, må ikke være mindre end aflæst i nedenstående tabel ud fra ekspansionsledningens samlede længde, L (hele strækningen langs rørene fra kedel til ekspansionsbeholder), og anlæggets ydelse, Q. Ekspansionsledningen kan i åbne varmtvandsanlæg være en del af sikkerhedsledningen. Ekspansionsledningen kan tilsluttes et hvilket som helst sted i anlægget. Ekspansionsledningens mindste diameter aflæses i nedenstående tabel ud fra ekspansionsledningens samlede længde, L, og anlæggets ydelse, Q. Q: Kedlens varmeydelse som anført på mærkepladen. Varmeydelsen må for olie- og gasfyrede kedler ikke sættes lavere end den maksimalt tilførte varmemængde med en termisk virkningsgrad på 0,90. 16

178 Tilsluttes flere kedler til samme ekspansionsledning, er Q summen af disse kedlers varmeydelse. Ekspansionsledningens dimension L = Ekspansionsledningens længde i meter Nominel diameter DN Min. indv. diameter mm Q = samlet ydelse i kw 20 21, , , , , , , Ekspansionsledningens dimension Sikkerhedsledning Indretning af sikkerhedsledning Kedlerne i ethvert åbent varmtvandsanlæg skal gennem én sikkerhedsledning stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren (se figur 1-6). Sikkerhedsledninger fra flere kedler kan forenes til en ledning (se figur 7). Sikkerhedsledninger skal udgå fra toppen af anlæggets kedler og i øvrigt have forbindelse til sådanne dele af kedlerne, hvor eventuel damp vil samles. Sikkerhedsledninger skal fra toppen af kedlernes vandrum til 17

179 deres øverste punkt have stadig stigning. Dele af anlæggets fremløbsledninger kan anvendes som sikkerhedsledning (se figur 8). En sikkerhedsledning kan etableres på en af følgende måde Ledningen føres enten direkte til udmunding lodret over tag (se figur 1 og 5) eller nedføres fra sit øverste punkt (se figur 2 og 6). Ledningen føres til åben ekspansionsbeholder, og den videreføres enten stadigt stigende derfra med udmunding lodret over tag (se figur 3) eller nedføres fra ekspansionsbeholderen (se figur 4). Sikkerhedsledninger, der skal kunne afblæse mere end 600 kw, skal føres til udmunding over tag enten direkte eller gennem ekspansionsbeholder. Enhver udmunding over tag skal indrettes således, at udstrømning af varmt vand eller damp kan ske farefrit. Enhver nedført sikkerhedsledning skal udmunde synligt og farefrit ved gulvafløb i det rum, hvor kedlen er opstillet, og i nærheden af påfyldningsstedet. Føres en sikkerhedsledning til udmunding over tag, skal der forefindes en Ø 20 mm meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit ved eller i afløb i nærheden af påfyldningsstedet (se figur 1, 3 og 5). Nedføres en sikkerhedsledning, skal den i nærheden af sit højeste punkt have et Ø 15 mm rør som hævertbryder (se figur 2, 4 og 6). Meldeledninger og nedførte sikkerhedsledninger skal have stadigt fald. Nedførte ledninger skal ved udmundingen være skråt afskåret Dimensionering af sikkerhedsledning Sikkerhedsledningens mindste diameter aflæses i 18

180 nedenstående tabel ud fra sikkerhedsledningens samlede længde, L (hele strækningen langs rørene fra kedeltop gennem eventuel ekspansionsbeholder og videre til udføring over tag eller udmunding af nedført sikkerhedsledning), og anlæggets ydelse, Q. Sikkerhedsledningens mindste diameter må ikke være mindre end DN 20, og længden må ikke overstige 200 m. Anlæggets varmeydelse Q beregnes af følgende formel: Q = F1 x Q1 F1: Faktoren afhænger af vandsøjletrykket i meter vandsøjle (m VS) målt i toppen af kedlens vandrum og aflæses i tabellen herunder: Vandsøjletrykket i m VS F1 1 0,63 0,48 0,39 0,33 0,29 Q1: Kedlens varmeydelse som anført på mærkepladen. Varmeydelsen må for olie- og gasfyrede kedler ikke sættes lavere end den maksimalt tilførte varmemængde med en termisk virkningsgrad på 0,90. Tilsluttes flere kedler til samme sikkerhedsledning, er Q1 summen af disse kedlers varmeydelse. For automatisk fyrede anlæg tillades dog, at en fælles sikkerhedsledning for flere kedler kun dimensioneres for summen af de to største kedlers varmeydelse, uanset hvor mange kedler den fælles sikkerhedsledning omfatter. 19

181 Sikkerhedsledningens dimension ved afblæsningstryk ket 1 bar Nominel diameter DN Min. indv. Diameter i mm L = Sikkerhedsledningens længde i m Q = samlet ydelse i kw 20 21,2 *) , , , , , , , , , , , , , , , Sikkerhedsledningens dimension. *) For kobberrør 19,5 mm. 20

182 Armatur mv. i sikkerhedsledningen Bortset fra trevejshaner (se figur 9 og 10) må der ikke i en sikkerhedsledning på hele strækningen fra kedel over eventuel ekspansionsbeholder til udmunding være indsat noget armatur. Trevejshaners gennemløbsareal skal i enhver stilling mindst svare til fuldt tværsnitsareal for den forskriftsmæssige sikkerhedsledning på det pågældende sted. Hvert enkelt sideudløb fra trevejshaner skal have en udløbsledning, som føres til gulv, og hvis udmunding er skråt afskåret. Sideudløb dimensioneres jf. afsnit I en sikkerhedsledning må der heller ikke indsættes noget føler- eller målerarrangement, som giver ledningen et mindre tværsnitsareal eller en mindre lysning end svarende til den forskriftsmæssige sikkerhedslednings Frostsikring Sikkerhedsledninger, ekspansionsledninger og ekspansionsbeholdere skal i hele deres udstrækning være beskyttet mod isdannelser. Ekspansionsbeholdere og vandfyldte sikkerhedsledninger og ekspansionsledninger skal i nødvendigt omfang holdes opvarmet af cirkulerende vand fra anlægget helst indirekte (se figur 11-15). Det skal være muligt at kontrollere cirkulationen, fx ved temperaturføling med hånden. Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelser, fx ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde frostvæske. 3. Indretning af kedelrum Kedelrummet skal være indrettet, så der er plads omkring kedlen til betjening, rensning og besigtigelse. Armatur og tilbehør skal være lettilgængeligt. 21

183 Belysningen skal være indrettet, så pasning og vedligeholdelse kan foregå betryggende. For kedelanlæg med samlet, samtidig ydelse, der er større end 2000 kw, gælder yderligere: De må ikke opstilles lavere end 1 m under terræn. Kedelrummet betragtes som arbejdsrum. Om de almindelige krav hertil, se At-vejledning om faste arbejdssteders indretning (7). Der skal være mindst to nødudgange (døre) i passende afstand fra hinanden. Den ene skal være placeret bag kedlen. Mindst én af dørene skal føre direkte til det fri, åbne udad og have tærskel i gulvhøjde. I forbindelse med indretningen af kedelrummet henvises også til reglerne i Bygningsreglementet (c) og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut s vejledninger (d). 4. Installation, idriftsætning, pasning og vedligeholdelse Kedlen skal installeres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Installatøren skal, inden anlægget overdrages til ejer/bruger, afprøve anlæggets funktion og sikre sig, at alt armatur og sikkerhedstilbehør er funktionsdueligt og korrekt justeret. Installatøren skal medlevere en driftsinstruktion med fyldestgørende oplysninger på dansk om anlæggets idriftsætning, pasning og vedligeholdelse, herunder periodisk kontrol og afprøvning af armatur og sikkerhedstilbehør. Der henvises i øvrigt til afsnittet om driftsinstruktioner i bekendtgørelsen om indretning af trykbærende udstyr (3). Anlæggets ejer/bruger har det fulde ansvar for, at anlægget og dets sikkerhedsmæssige udstyr holdes i forsvarlig og driftssikker stand. 22

184 Ejer/bruger skal sikre sig, at driftspersonalet har de nødvendige kvalifikationer og er instrueret i pasningen af anlægget. Relevante driftsinstruktioner skal være til rådighed for driftspersonalet. Energistyrelsen har også fastsat regler om eftersyn af visse kedler og varmeanlæg (e). 5. Ved sprængning eller væsentlig beskadigelse af anlægget Hvis et anlæg udsættes for sprængning på grund af overtryk eller for anden væsentlig beskadigelse, skal anlægget tages ud af drift. Anlægget må først tages i brug igen, når det er i en sådan tilstand, at den fortsatte brug ikke er forbundet med fare. Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet i overensstemmelse med bekendtgørelsen om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet (5). 23

185 6. Definitioner Åbent varmtvandsanlæg: Anlæg, med en sikkerhedsledning, som fra toppen af kedlens vandrum til sit øverste punkt har stadig stigning, og som derfra, hvis den nedføres, har stadigt fald (se afsnit 2.14). Varmtvandsanlæggets kedel/kedler er gennem sikkerhedsledningen i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren. Lukket varmtvandsanlæg: Anlæg, som er afspærret fra atmosfæren og forsynet med ekspansionsbeholder til optagelse af vandets varmeudvidelse. Hver af anlæggets kedler er sikret med mindst én sikkerhedsventil. Manuel fyring: Ikke/delvist afbrydeligt fyringssystem. Fyring, hvor brændslet føres til forbrændingsrummet ved håndkraft (fx ved skovling af kul/koks eller ved ilægning af brænde) eller ved eget fald, hvor stop af tilførsel af brændslet kræver manuelt indgreb. Automatisk fyring: Fuldt afbrydeligt fyringssystem. Fyring hvor brændslet føres mekanisk til forbrændingsrummet (fx ved pumpe, stempel eller snegl), og hvor tilførsel af brændsel kan stoppes momentant af kedlens sikkerhedstilbehør. Fyret kedel: En kedel, der tilføres varme ved elektricitet, forbrændingsprocesser eller ved tilførsel af røggas fra eksempelvis et gasmotoranlæg. Sikkerhedsledning: Uafspærrelig rørforbindelse mellem kedel og atmosfære. Forbindelsen danner udstrømningsvej ved overkogning og eventuelt ved vandudvidelse. Sikkerhedsledningen udgår fra toppen af kedlens vandrum med stadig stigning til atmosfæren. Ekspansionsledning: Rørforbindelse mellem kedel og ekspansionsbeholder i både åbne og lukkede varmtvandsanlæg. Ekspansionsledningen kan i åbne varmtvandsanlæg være en del af sikkerhedsledningen. 24

186 Emrør: Rørstykker, der forbinder et luftrum over åbne varmtvandsanlægs øverste vandspejl med atmosfæren (se figur 1 og figur 2). Hævertbryder: Emrør til forhindring af hævertvirkning i åbne varmtvandsanlæg (se figur 1, 2, 4 og 6). Ekspansionsbeholder: Beholder til optagelse af vandets varmeudvidelse i åbne og lukkede anlæg. Varmeydelse: Den maksimale, vedvarende afgivne effekt, mærkepladeydelsen ved den anvendte fyringsmetode. Driftstermostat: Apparat, der holder kedeltemperaturen inden for fastsatte grænser gennem indgreb i fyringen. Driftstermostaten er uafhængig af overkogningssikringen. Overkogningssikring: Apparat, der standser fyringen senest ved den højest tilladte temperatur og forhindrer, at fyringen automatisk genoptages. Vandmangelsikring: Anordning, der afbryder fyringen ved for lav vandstand. Tryksvigtsikring: Anordning, der afbryder fyringen ved svigtende tryk i anlægget. Sikkerhedstilbehør: Anordninger, som skal beskytte det trykbærende udstyr mod en overskridelse af de tilladte grænser. I denne vejledning: Sikkerhedsventil, overkogssikring, vandmangelsikring og tryksvigtsikring samt kombinationen af termostatventil og varmeveksler til bortledning af restvarme. 7. Henvisninger Guidelines er vejledninger om hvordan trykudstyrsdirektivets (3) tekst skal fortolkes. Guidelines er udarbejdet af en arbejdsgruppe som er nedsat af Kommissionen. 25

187 Eksempler på relevante guidelines: 3/1 Boiler put together under the responsibility of the user 3/2 Joining operations on site 3/3 The effect of the derogation in Article /5 CE-marking of the assemblies defined in article 3 paragraph 2.3 3/14 Article 3, paragraph 2.3 assemblies and the EC designexamination (module B1) Guidelines kan findes på Kommissionens hjemmeside om trykudstyr: ndex_en.html Oplysninger om DS/EN standarder kan findes på Dansk Standards hjem- meside: Bygningsreglementet kan findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: Brandtekniske vejledninger kan findes på Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut s hjemmeside: Eksempler på relevante vejledninger: Brandteknisk vejledning 13 om oliefyrsanlæg Brandteknisk vejledning 22 om halmfyringsanlæg Brandteknisk vejledning 32 om biobrændselsfyrede centralvarmekedler. Energistyrelsens hjemmeside: 26

188 8. Tegninger Figur 1. Sikkerhedsledning ført uden om ekspansionsbeholder til det fri (med meldeledning) og til gulvafløb Figur 2. Sikkerhedsledning ført uden om ekspansionsbeholder (med meldeledning) til gulvafløb 27

189 Figur 3. Højtsiddende åben ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning gennem ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning over tag til det fri Figur 4. Højtsiddende åben ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning gennem ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning nedført som overløb til kedelrum 28

190 Figur 5. Lavtsiddende lukket ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning uden om ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning over tag til det fri Figur 6. Lavtsiddende lukket ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning uden om ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledning nedført til kedelrum 29

191 Figur 7. Anlæg med flere kedler. Fremløb og sikkerhedsledning ikke sammenfaldende Figur 8. Anlæg med flere kedler. Fremløb og sikkerhedsledning sammenfaldende 30

192 Figur 9. Afspærring af sikkerhedsledning. Trevejshane i sikkerhedsledning Figur 10. Afspærring af sikkerhedsledning. Trevejshane i omløb til sikkerhedsledning 31

193 Figur 11. Eksempel på frostsikring af sikkerhedsledning Figurb12. Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder. Indlagt varmeslange 32

194 Figur 13. Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder. Dobbelt bund Figur 14. Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder. Cirkulation uden om beholder, kun tilladt på anlæg med Ø20 mm sikkerhedsledning 33

195 Figur 15. Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder. Store beholdere ved anlæg med øvre fordeling 34

196 Figur 16. Eksempel på indretning af et åbent varmtvandsanlæg med en manuelt fyret kedel, hvis varmeydelse er mindre end 60 kw og driftstryk er mere end 0,5 bar overtryk 35

197 36

198 Figur 17. Eksempel på indretning af et lukket varmtvandsanlæg med en manuelt fyret kedel, hvis varmeydelse er mindre end 60 kw 37

199 38

200 Figur18. Eksempel på indretning af et lukket varmtvandsanlæg med en automatisk fyret kedel, hvis varmeydelse er mindre end 60 kw 39

201 40