Magasin for studerende på Naturvidenskab, Københavns Universitet Februar 2006, nr. 3, 2. årgang

Transkript

1 Magasin for studerende på Naturvidenskab, Københavns Universitet Februar 2006, nr. 3, 2. årgang Aktuar Astronomi Biofysik Bioinformatik Biokemi Biologi Datalogi Fysik Geofysik Geografi Geoinformatik Geologi Idræt Kemi Matematik Matematik-økonomi Meteorologi Miljøkemi Molekylær Biomedicin Nanoteknologi Statistik

2 Har man lov til at være vred på verden? Når det er mørkt og koldt udenfor og eksamen hænger over hovedet på en, kan det godt være svært at holde humøret oppe. I baggrunden lurer den evigt dårlige samvittighed, og når man så samtidig møder modgang er det som at blive sparket til, mens man ligger ned. Vigtigheden af studierne glider pludselig i baggrunden. Livet har været kaotisk for os siden sidste blad. Sygdom blandt vores nærmeste og en totalt udbrændt lejlighed har sat sine spor og sat livet i perspektiv. Nogen begraver sig i arbejde, andre i store mængder rødvin eller søvn, for at glemme for en tid. Men ligegyldigt hvad vi gør, vågner vi stadig op til virkeligheden. Sorg, stress og modgang hører desværre med til livet. Det er en sund reaktion at blive vred på verden og tænke lidt mere på sig selv end på andre og på studiet. På den måde bliver man et mere helt menneske. Så vær vred på verden, når den er ond ved dig! Vi sætter vores lid til, at den nok skal blive god igen. Ida og Maya Generalforsamling bliv medlem af bestyrelsen Bladforeningen Scient afholder sin årlige generalforsamling tirsdag den 14. marts kl. 17, Fiolstræde 10. Mød op og vær med til at sætte præg på fremtiden for dit studenterblad der vil være kage. Hvis du har lyst til at tage aktivt del i udviklingen af Scient, så er det måske noget for dig at blive medlem af Scients bestyrelse! Som bestyrelsesmedlem kan man være alt fra menigt medlem, have poster med ansvar eller sågar blive formand.vi har brug for folk af alle slags både med blad/skriveerfaring, organisationserfaring, og folk, der bare gerne vil være med til at give input og en håndstrækning for at gøre Scient så godt og læseværdigt som muligt for de naturvidenskabelige studerende. Bestyrelsen mødes knap en gang om måneden alt efter behov. Vi er efterhånden i den heldige situation, at Scient er nogenlunde oven vande rent økonomisk. Det betyder så også, at vi skal til at udvikle bladet med de midler vi besidder, og det bliver en spændende opgave for den nye bestyrelse. Hvis du har spørgsmål så skriv til den nuværende formand Sine på: sine@binf.ku.dk eller ring: Vel mødt Sine Zambach, formand Scient Fiolstræde København K Tlf : scient@fsr.ku.dk Hjemmeside : Annoncer Lucien Louis Leonsson annonce@scient.fsr.ku.dk Udgiver Foreningen Scient. Scient er tilknyttet Natrådet under Forenede Studenterråd. Bestyrelsen består af : Sine Zambach (formand), Søren Bredmose Simonsen (næstformand), Kristoffer Hauskov Andersen (kasserer), Thomas»Anton«Antonsen og Nanna Heinz Redaktører Ida Alsing (ansvh) og Maya Bonde Andersen Skribenter i dette nummer Troels Scheel, Mikkel Olsen, Sine Zambach, Kristian Elkjær Kristensen, Laura Ørsted Rasmussen, Marie Dehn Holgersen, Nicolai Halvorsen Illustrationer Maria Johansson, Jessica Uebelin, Russel Knightley Media Layout Agusta Nielsen Forside Agusta Nielsen og Maya Bonde Tryk TGS-Group Oplag 4000 eksemplarer Næste deadline Nummer 4, 2. årgang : 3. april 2006 ISSN : Kopiering af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. 2 Scient februar 2006

3 Falder brikkerne snart på plads? Intentionerne med indførelsen af blokstrukturen var gode: frihed, tværfaglighed og internationalisering. Men to år efter indførelsen præges de studerendes dagligdag stadig af ordningens mange opstartsproblemer. Af Laura Ørsted Rasmussen og Marie Dehn Holgersen Det Naturvidenskabelige Fakultet ville modernisere uddannelserne og tiltrække flere studerende. Og derfor indførte man den nye studieordning i 2002, i populær tale blokstrukturen. Ordningen skal, ifølge prodekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet Bent Vismann, give den enkelte studerende mere frihed til at sammensætte en individuel uddannelse, hvor der er plads til tværfaglighed og international erfaring. Med overgangen til den nye studieordning blev der vendt op og ned på de studerendes kalenderår. Blokstrukturen blev indført for, at en dynamik i gang, som skulle modernisere Det Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser. Intentionerne var ganske gode: Mere frihed for de studerende til at sammensætte en individuel uddannelse, færre kurser ad gangen og bedre muligheder for tværfaglighed og internationale studier. Firkantede fag Som studerende der kun har oplevet blokstrukturen, kan det være fristende at tænke på semesterstrukturen som ideel. Intet eksamenspres hver anden måned og mere tid til fordybelse. Prodekan Bent Vismann mener dog, at der netop bliver tid til fordybelse, når den studerende kun skal fokusere på højest to fag ad gangen. Desuden siger han, at der jo ikke eksisterer undersøgelser, der viser at indlæring i semesterstruktur er optimal. Netop studieordningens to-fagsforløb fremhæves af stort set alle som et stort plus. Dog er der ikke enighed om, hvorvidt kursusforløbenes varighed og omfang skaber mere eller mindre fleksibilitet for de studerende. At alle kurser skal have samme størrelse virker fuldstændig vanvittigt, mener Frank Hansen, der er lektor på Geografisk Institut.»Det naturvidenskabelige Fakultets blokstruktur er inspireret af DTU, men man skulle tro, at ideerne har været igennem Sovjetunionen, inden de blev udmøntet her. Det er nødvendigt at kigge på de enkelte fag med pædagogiske briller og ud fra dette beslutte, hvordan det enkelte fag skal udformes,«siger Frank Hansen. Dette understøttes af Kristian K. Kjeldsen, kandidatstuderende på Geografisk Institut. Han fremhæver især, at de teoritunge kurser er bedre at have over længere tid, for rigtig at få stoffet til at hænge fast.»afsluttende opgaver i blokstrukturen bliver lidt pressede, fordi man ofte kun har kort tid til at skrive dem. Tingene klumpes sammen en uge er ikke altid nok, når man gerne vil lave en god opgave, som man kan stå inde for, og som man faktisk synes er spændende at lave,«siger Kristian K. Kjeldsen. Henrik Søgaard, lektor på Geografisk Institut er enig.»7-ugers kurserne egner sig måske bedst på de introducerende år, da der ikke altid er nok tid til fordybelse på de senere år.«problemer med fordybelsen opstår også, når en underviser ikke formår at tilpasse sin undervisning til de nye rammer. I mange tilfælde er der tale om»gammel vin på nye og mindre flasker«hvilket betyder, at de studerende kvæles i en utilsvarende stor arbejdsbyrde. Som studerende er det meget frustrerende, at man bliver nødt til at skøjte gennem pensum. Det gør, at motivationen daler, og kurserne derfor i mange tilfælde bare bliver noget, der skal overstås. Scient februar

4 Tvær faglighed En af intentionerne med den nye studieordning er at forbedre tværfagligheden. Ifølge Bent Vismann er den horisontale mobilitet inden for Det Naturvidenskabelige Fakultet blevet bedre. Tidligere var det ofte studietidsforlængende at kombinere fag på forskellige institutter det er det ikke nødvendigvis i dag. Men på tværs af fakulteterne er der ikke skabt mere frihed, tværtimod mener Lars Krogh, studieleder på Geografisk Institut. Flere studerende, der studerer på tværs af fakulteternes grænser, føler sig fanget i en logistisk suppedas, og bruger tiden på at skrive dispensationsansøgninger i stedet for at fordybe sig i studierne. Til kritikken af den manglende tværfakultære koordinering siger Bent Vismann, at han har siddet i møde med prodekanen fra Det Humanistiske Fakultet, og at et samarbejde er begyndt at tage form. Man kan undre sig over, at det har taget mere end to år at stable et sådant samarbejde på benene, når intentionerne fra starten af netop har været at styrke tværfagligheden.»det er tankevækkende, at København Universitet har godtaget, at et fakultet er gået solo med hensyn til en så radikal omlægning af studieåret. Især på nuværende tidspunkt, hvor det står klart, at Københavns Universitet har brug for, og er i gang med, en omfattende og nødvendig ensretning på en mængde andre områder,«siger Lars Krogh. Med den nye studieordning har det også været et ønske at gøre det lettere at studere på tværs af nationale grænser.»man kan kun glæde sig over, at der er kommet mere frihed til at arbejde sammen med Universiteter i Finland, Sverige og Norge, der også har indført blokstruktur og 7,5-pointkurser«siger lektor Henrik Søgaard. Desuden er det også en fordel, at de studerende kan nøjes med at tage udenlands i to måneder i stedet for et halvt år. På papiret ser det umiddelbart fint ud, men går man ind på Lunds Universitets hjemmeside, vil man desværre erfare, at det i realiteten kun kan lade sig gøre at koble kurserne på tværs af Øresund i årets første blok, da de to bloksystemer ikke er kalendermæssigt koordineret. Brøler eller børnesygdomme? Bent Vismann vifter mange af de ovennævnte problemstillinger væk og kalder dem opstartsproblemer og børnesygdomme.»hvis der fandtes en guddommelig, perfekt studiestruktur, ville vi selvfølgelig have brugt den, men det gør der desværre ikke. Det er naturligt, at der skal foretages ændringer i starten af indførelsen, disse vil blive rettet og tilpasset med tiden,«siger Bent Vismann. Han påpeger desuden, at fakultetets gennemførselsprocent er steget med 15% fra 2002 til 2004, hvilket kan ses som et tegn på, at blokstrukturen virker. 4 Scient februar 2006

5 Kort Nyt Ny prorektor Fra 1. marts er Lykke Friis, EUchef i Dansk Industri, ansat som prorektor Københavns Universitet for en femårig periode. Hun er ph.d. i international politik og Master of Economics fra London School of Economics. Hun har en stor erfaring med formidling og har i en årrække undervist bl.a. på Københavns Universitet. I forbindelse med ansættelsen udtaler rektor Ralf Hemmingsen, at Lykke Friis afgørende kan bidrage til, at KU får et mere tidssvarende samspil med omverdenen:»universitetet skal have bedre kontakt til de virksomheder, som aftager kandidaterne, vekselvirkningen mellem teori og praksis i uddannelserne skal styrkes, og der skal opbygges partnerskaber både nationalt og internationalt,«siger Ralf blandt andet. Kilde: Lykke Friis Foto: Gratis guldmine MIT (Massachusetts Institute of Technology) lægger alt kursusmateriale på nettet, så alle kan få glæde af det. Det må være en guldmine af højkvaltitets undervisningsmateriale og noter. Du finder det her: Intromøde i vandreklubben Den 28. marts kl. 19 er der intromøde i De Studerendes Vandreklub. Vi er en klub for studerende og andre med interesse for friluftslivet. Det brede udbud af ture og aktiviteter arrangeres af medlemmerne selv. Kom og hør hvad vi kan tilbyde, eller kig ind på allerede nu! vejen til dit første job Scient september

6 Stanford University, CA Foto: Venligst udlånt af Stanford Ambitioner i Amerika Der er masser af konkurrence og dynamik på Stanford University, et af verdens bedste universiteter. Men stemningen er hård og der er ingen californisk afslappet stil på denne hjernefabrik, der ligger bekvemt midt i Silicon Valley. Af Sine Zambach»Det her projekt kan du få udgivet en artikel på. Hvis I gør det godt, måske i et godt tidsskrift«, siger Atul Butte, der er blevet min gruppes uofficielle vejleder. Ikke så meget pædagogisk ævl med, at»det her projekt udvikler dig«eller»feltet er meget spændende«næh der skal videnskabelige publikationer på bordet. Stanford, der ligger i det nordlige Californien er i nogle undersøgelser kåret som det bedste universitet i verden. Og tager man fag og indsnuser forskningsmiljøet der, kan man mærke det med alle sanser. Som min projektmakker bekendte:»det er vigtigt for mig, at det projekt 6 Scient februar 2006 vi laver, kan give en publikation. Jeg er meget ambitiøs omkring det projekt,«sagde den indiske pige, selvom hun kun netop var begyndt på sin kandidatuddannelse. De studerende er heller ikke bange for at gå lige til sagen, når de spørger instruktorerne:»hvad kan jeg gøre for at få den højeste karakter? Vil det her gavne vores karakter?«den slags spørgsmål er hverken pinlige eller sære derovre. I Danmark ville man nok mene, at ideen med en kandidatuddannelse er at udvikle evnen til faglig perspektivering desuden skal man også nå at blive et helt menneske. På Stanford spørger man direkte om karakterer og muligheden for at publicere. Man arbejder nemlig gerne over 14 timer om dagen alle ugens syv dage, hvis man kan forbedre sine karakterer marginalt eller få udgivet sin forskning i et videnskabeligt tidsskrift. Fabriksagtigt Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg synes om det. Det er meget rart, at man ikke behøver en overflade af dansk jantelov, for jeg vil jo gerne klare mig godt, have gode karakterer og få en publikation ud, inden jeg bliver kandidat. Hvem vil ikke gerne det? Det er faktisk temmelig vigtigt, hvis man vil have en forskerkarriere, og det er der måske ikke så mange studerende, der er opmærksomme på.

7 Men for lige at dryppe en dråbe malurt i bægeret de studerende på Stanford går sjældent et skridt tilbage og tænker»hvad kan jeg bruge det her til? Kunne man overveje at afprøve nye ideer?«det er sådan lidt fabriksagtigt: Det med at tænke kan vente til man har fået sit ph.d.-stipendium. Kurserne har obligatoriske hjemmeafleveringer, projekter, midtvejseksamener og afsluttende eksamener, så man bliver i den grad holdt ved ilden. Når det er sagt, må jeg dog bekende, at folk er voldsomt skarpe og intelligente. Man kan godt mærke, at det er her det sker inden for mange forskningsområder. Come IN and Stay OUT Et nyt universitet et nyt land og en ny kultur. At læse i udlandet giver meget mere end bare det faglige. Man oplever en ny verden med nye dufte og andre vaner. Der er nogle af de ting jeg er stødt på, der bare er for fede, mens der er nogle som godt må blive i USA. Stay OUT Vitaminberigede fødevarer. Hvorfor kan folk ikke bare spise sundt? Man risikerer at få D-vitamin forgiftning ved at drikke to glas mælk i Californien. Fluor i drikkevandet. Folk køber alligevel filtre for at fjerne fluoren igen. Og så smager det grimt. Østrigske politikere. Det var direkte pinligt at se interviews med Arnold Schwarzenegger, i folkemunde The Gourvernator, der er guvernør for Californien. Dårlig nyhedsjournalistik. Tv-stationerne refererer ukritisk begivenheder og budskaber. Og så smalltalker de om dem. Private sygeforsikringer. Nej, hvor er det dog ufedt, at man kan blive ruineret på en blindtarmsbetændelse. Bilkultur. Nok er det mageligt at køre i bil, men folk lever jo nærmest i deres bil. Man kan ikke gå 10 minutter for at gå på café man skal køre i bil. Ellers bliver man nærmest anset for at være en bums. Come IN Jalapeños-ost. Nøj, hvor er det godt. Og så smeltet på brød eller pasta i den obligatoriske mikrobølgeovn. Billig sushi. Man kunne blive mæt af en omgang sushi til under 20 kroner. Økonomisk videnskabsformidling. De har tradition for grundigt at forklare baggrundene bag økonomiske svingninger på aktiemarkedet. Naturvidenskab som almendannelse. Man kunne faktisk sidde om cafébordet og konversere om naturvidenskab med intellektuelle ikkenaturvidenskabsfolk uden, at de blev fjerne i blikket. Duften af gran. Californien lugter af varm parfumeret gran på den gode måde. Vejret. T-shirt-vejr i december skal man absolut ikke kimse af. Sine Zambach læser Bioinformatik og har været et semester på Stanford University i Californien. Det kan du blive bedre rustet til med MA. Vi er specialister på din uddannelse og giver personlig vejledning om det arbejdsmarked, du bevæger dig ind på som nyuddannet kandidat. På MA s informationsmøder kan du få en introduktion til dagpengesystemet. Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N ma@ma-kasse.dk MA-Odense: MA-Århus: MA-Aalborg: På MA s jobsøgningskurser får du gode råd om at skrive ansøgninger, og du kan prøve at være til jobsamtale. Du vil også få mulighed for at komme i jobklub og i netværk. På MA s fagrettede temamøder inviterer vi arbejdsgivere og rekrutteringskonsulenter til at fortælle om fremtidens jobmarked, og hvad der lægges vægt på hos ansøgerne. Magistrenes Arbejdsløshedskasse A-kassen for højtuddannede

8 Boganmeldelse Naturtegn og landskampe Ny bog om fortolkning af tegnprocesser i naturen. Af Mikkel Olsen Når det afrikanske boranfolk samler honning ind, går de efter lyden af den sorthalsede honninggøg. Honninggøgen leder boranerne fra træ til træ med sin karakteristiske kaldelyd og fører dem frem til biboet, hvor bierne bliver røget ud og honningen indsamlet. Honninggøen kan ikke selv åbne boet, men ved at udnytte boranernes smag for honning får den adgang til de larver og voks, der er tilbage. Som det fremgår af honninggøens videnskabelige navn, Indicator indicator, er der tale om en tegnproces: Honninggøen sender et signal, der af boranfolket fortolkes som»her er honning!«tegn i naturen Ifølge Jesper Hoffmeyers nyeste bog, Biosemiotik, er sådanne tegnprocesser til stede overalt i naturen. Biosemiotikken er læren om tegn i naturen, og Hoffmeyer giver adskillige eksempler på organismer, der benytter og tolker tegn. Fra bakterier, der sanser deres omgivelser gennem sensorer på deres overflade, planter, der tiltrækker insekter ved hjælp af kemiske stoffer, til mennesker, der snakker om landskampe. Hordan kan det være, at den gængse videnskab trækker en grænse mellem mennesker med intentioner og natur der blot består af atomer? Hoffmeyer mener, at menneskets evne til at tolke signaler er ikke et unikum, men blot det seneste evolutionære stadie, der gør levende væsner i stand til at kommunikere og forstå verden omkring sig. Man kan let komme til at tro, at Hoffmeyer er ude i et forsvar af vitalismem (at liv kræver tilstedeværelsen af et særligt stof, elan vital). Det bliver dog hurtigt skudt ned: Biosemiotikken benægter ikke, at livet består af molekylære processer, men antager at en beskrivelse af disse processer må gå ud over det rent kemiske; det vil sige tage højde for den semiotiske dimension. Ligesom når Garry Kasparov spiller mod skakcomputeren Deep Blue og antager, at hans modstander besidder en intentionalitet (viljen til at vinde), uden derved at tro, at der inde i computeren sidder en lille mand. Tendens til vaner Hoffmeyer bringer læseren vidt omkring, over kosmologi, genetik, fosterudvikling, sprogets oprindelse, bevidsthedsfilosofi, naturbevarelse samt filosoffen Pierces tanker om tegn-triader. Det er let at blive forpustet, og nogle gange virker det, som om Hoffmeyer gaber over mere, end han kan klare. Hvad skal man for eksempel sige til påstanden om, at krystaller træffer beslutninger, eller beskrivelsen af naturlove som»naturens tendens til at få vaner?«man kan dog let tilgive bogen disse skønhedsfejl Darwin selv begik nogle gevaldige bommerter i sit store værk. Blot at se organismen som en samling af molekyler, under den totale kontrol af molekylet over dem alle, DNA, er utilstrækkeligt. Det kunne godt bruge et skud biosemiose, også selvom man ikke køber Hoffmeyers metafysiske bagage. Jesper Hoffmeyer, Biosemiotik: En afhandling om livets tegn og tegnenes liv. Forlaget Ries, 464 sider, 378 kr. Jesper Hoffmeyer er molekylærbiolog ved Københavns Universitet. 8 Scient februar 2006

9 Side 9 ph.d Stine Stenfatt West, 28 ¾ Hvad er den pinligste episode i dit akademiske liv?: Jeg bliver altid pinligt berørt, når jeg bliver spurgt om noget, jeg ikke ved, men som jeg måske burde vide Hobbyer: Tegner og maler: Jeg havde udstilling i Blågårdens medborgerhus i januar. Yndlingsforsker: Min far :-) Har du et godt råd til studerende med ph.d-drømme?: Lad være med at være for snæver i din søgning prøv også at søge inden for områder, hvor du ikke lige har din ekspertise. Ph.d-projektbeskrivelse: Jeg laver projekt i grundforskningscentret»metalstrukturer i 4 dimensioner«på Risø. Når deformeret metal (i mit projekt aluminium) varmes op, vokser nye, mere perfekte krystalkorn frem. Mit projekt går ud på at undersøge hvor og med hvilken krystallinsk orientering kimene til disse korn opstår. Viden om strukturen i et metal kan hjælpe os til at forstå og forudsige metallets fysiske egenskaber. Foto: Maria Kristina Johansson Vil du være næste nummers side 9 ph.d? Indsend projektbeskrivelse til redaktionen på scient@fsr.ku.dk eller Scient c/o FSR, Fiolstræde 10, 1171 København K så kan det være du bliver den heldige vinder af en tur til fotografen. Scient februar

10 Kun en kylling frygter fugleinfluenza Medierne har i en lang periode fokuseret voldsomt på fugleinfluenza. Enhver død and bliver vendt og drejet, og befolkningen hamstrer medicin. Men hvor alvorligt skal vi tage det? Af Troels Scheel Næsten hver vintersæson rammer en influenzaepidemi landet, og mange af os bukker under for en stund. Samtidig koster influenzaen hvert år dødsfald. Alt dette er slet ikke ualmindeligt. Af og til rammer viruset imidlertid særligt hårdt i en verdensomspændende epidemi en pandemi. Dette sker når en ny type opstår, og befolkningen derfor ikke i forvejen er modstandsdygtige overfor viruset. Det skete i 1957, 1968 og Værst gik det dog til under»den spanske syge«i , hvor mere end 50 mio. mennesker verden over døde fem gange flere end under første verdenskrig, og flere end HIV har krævet i de 25 år det har været kendt. Efterfølgende har man sandsynliggjort, at viruset bag»den spanske syge«stammede fra vadefugle, før det blev overført til mennesker. Det er naturligvis det, vi frygter, vil ske igen, og derfor er emnet blevet stort i medierne, fortæller Maja Horst, adjunkt og ph.d. ved institut for ledelse, politik og filosofi ved Copenhagen Business School.»Frygt er en integreret del af et menneskeliv. Folk skræmmes af det ukendte moment frem for det kendte. Derfor bliver et emne som fugleinfluenza langt mere interessant end f.eks. at køre bil som jo i virkeligheden nok er forbundet med langt større risiko«. Farligt for fugle Viruset, der i øjeblikket hærger blandt fugle i Asien, medfører høj dødelighed hvis man er en fugl. Truslen er derfor stor for fjerkræavlere, og hidtil er 120 mio. fugle slået ned. Der skal imidlertid tre ting til, for at en pandemi blandt mennesker kan opstå, fortæller Kåre Mølbak, overlæge og leder af epidemiologisk afdeling på Statens Seruminstitut. Dels skal en ny viral subtype identificeres, dels skal viruset kunne skabe sygdom blandt mennesker, og dels skal det kunne sprede sig Foto: Russel Knightley Media 10 Scient februar 2006

11 fra menneske til menneske. I dag er de to første punkter opfyldt. Virustypen kaldes H5N1, og hidtil er godt 150 tilfælde registreret blandt mennesker. Dødeligheden er usædvanlig høj ca. 50 %! Alle er dog smittede ved kontakt direkte med fugle, og der er ikke set alarmerende tegn på udbredt smitte mellem mennesker. Dette sidste og afgørende punkt kræver nye mutationer i virusets arvemateriale. Overvågningen af denne udvikling er derfor af største vigtighed, fortsætter Kåre Mølbak, og man følger derfor specielt en variant af H5N1 kaldet Z-genotypen, der har tendens til et bredt værtskab. En anden mulighed for smitte mennesker imellem er, at fugleinfluenzaen direkte udveksler gener med en human influenzavirus. Dette kræver en co-infektion med begge virustyper. Det kan eksempelvis ske i en gris, som dermed kan være smeltedigel for en ny pandemisk virustype. Medier i selvsving Mediernes fokusering på fugleinfluenza, der kommer til Europa, er derimod helt irrelevant, idet der er tale om en helt anden type med langt mindre risiko for overførsel til mennesker. Kåre Mølbak indskærper derfor også at panikken omkring køb af medikamentet»tamiflu«, der hjælper udsatte for den almindelige influenza, er meningsløs på nuværende tidspunkt.»dér, hvor mediedebatten ikke længere er reel, er når den almindelige influenza og risikoen for mutationer hos fugleinfluenzaen blandes sammen. Som det ser ud nu, siger jeg gerne, at kun en kylling frygter fugleinfluenza«, udtaler Kåre Mølbak. Selv ikke de dygtigste virologer kan dog på nuværende tidspunkt sige, om H5N1 på et senere tidspunkt udvikler sig til at spredes mellem mennesker. Netop derfor er det også svært at sige om mediernes fokusering på emnet er overdrevet, fortsætter Maja Horst.»For medierne er sensationer et fantastisk virkemiddel, og medierne spiller derfor på frygten ligesom mange andre instanser i samfundet gør. Medierne bliver derfor nemt syndebukke i spørgsmålet om overreaktion. Men det er et politisk spørgsmål om hvor vigtigt emnet er at tage op. Forskningsmæssigt kan man blot sige at det er interessant at iagttage hvorfor der bruges så meget spalteplads på netop fugleinfluenza«. Under alle omstændigheder er emnet en god historie for medierne, men det bliver op til de enkelte mediers selvjustits hvordan de viderebringer deres informationer. En hel del historier har dog bibragt god faglig formidling, mener Maja Horst. Svært at finde en vaccine Skulle en pandemi opstå, vil befolkning ligesom i 1918 ikke være modstandsdygtig over for den nye virustype. H5N1 har nemlig aldrig cirkuleret blandt mennesker i større grad. Vaccination af befolkningen inden en pandemi er dog en mulighed. Viruset ændrer sig imidlertid hele tiden, og næsten hvert år ændres vaccinen derfor efter det forventede udseende af influenzavirus. Udviklingen tager dog mange måneder, og vaccinen skal nøje matche det pandemiske virus for at have effekt. Derfor kan den endelige vaccine heller ikke produceres, før pandemien er i gang, og man ved hvordan det muterede virus ser ud. Det diskuteres derfor heftigt verden over, hvor meget der skal gøres, og hvordan. Vaccination af hele befolkningen vil have enorme omkostninger og kan vise sig at være ineffektiv. Overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Jens Hidtil er 120 mio. fugle slået ned Ole Nielsen, er en af dem der står med ansvaret for behandling under en eventuel pandemi. Han ved, at Tamiflu virker på H5N1 ved at begrænse sygdomsperioden, samt at influenzaen kan forebygges i % af tilfældene. Det er i hvert fald vist i mindre studier. Hvordan medikamentet vil fungere under en pandemi kan vi dog kun gisne om. Hvis pandemien kommer, er strategien først og fremmest intensiv overvågning, gode diagnostiske muligheder, isolation af mindre udbrud samt at have vaccinationsplanerne i orden. Gode behandlingsfaciliteter og ikke mindst informationen til befolkningen understreger Jens Ole Nielsen også vigtigheden af. Verdenssundhedsorganisationen WHO er ikke i tvivl. Der kommer en pandemi igen spørgsmålet er bare hvornår, og om netop H5N1 bliver viruset bag. Artiklen er skrevet i starten af januar Status for pandemien har udviklet sig siden. Foto: Jessica Uebelin Scient februar

12 Vores helt egen astronaut Fysikeren Jesper Nygård kan blive Danmarks første mand i rummet. Hvis han bliver udvalgt til astronautuddannelsen, kan han skifte skrivebordet på HCØ ud med et fuldtidsjob i det europæiske rum agentur. Af Ida Alsing Til hverdag arbejder Jesper Nygård med meget små ting så små at de ikke kan ses med det blotte øje. Men den unge fysiker drømmer om noget større. Jesper Nygård, der er lektor i fysik og underviser på nanoteknologiuddannelsen, er kandidat til astronautuddannelsen. Han har gennemgået en lang udvælgelsesproces, og venter nu på, at ESA (The European Space Agency) skal indkalde ham til flere prøver. Udover ham, sidder der to andre håbefulde danske forskere og venter på indkaldelsen. Der var 266 kandidater til at begynde med og nu er der tre. Måske bliver det Jesper Nygård, der kommer i rummet, måske bliver det en af de andre, måske bliver det ingen af dem. Men håbet om at gå videre er der stadig. Vild med nano Som studerende har Jesper Nygård været drevet af interessen for at finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Nysgerrigheden drev ham til Frankrig for at skrive speciale, og samme egenskab ledte ham tilbage til NBI, hvor han skrev ph.d i nanofysik.»jeg valgte ph.d udelukkende på grund af det faglige, fordi der var helt specifikke fysiske spørgsmål som interesserede mig. Meget forenklet handlede det om, hvordan elektroner opfører sig, når man lukker dem inde i små æsker,«fortæller Jesper Nygård.»Det var ikke bevidst, at jeg valgte et felt som siden blev fancy. Nano blev først rigtig hot efter jeg var startet på min ph.d.«massevis af prøver Lige fra starten, vidste Jesper Nygård, at risikoen for at ryge ud var stor. Rigtig mange blev sorteret fra af medicinske årsager. De fleste tilfælde drejede sig om småskavanker, som man ikke mærker noget til i sin hverdag, som for eksempel dårligt syn eller astma. Men Jesper Nygård klarede de mange prøver, og var også så heldig at have den rigtige størrelse. (Man må nemlig heller ikke have for store fødder, hvis man skal passe ned i en rumdragt.) Der har været prøver hos Flyvevåbnet, hvor blandt andet motorik og koordinationsevne blev testet. Helbredsundersøgelserne foregik på Rigshospitalets Flyve-medicinske klinik og psykologisk screening hos militærpsykologer. Efter alle prøverne var Jesper Nygård til samtale hos et fagkyndigt udvalg. Hele 12 mennesker interviewede Danmarks håbefulde astronautspirer. Til samtalen skulle Jesper Nygård fortælle om sin baggrund, og hvordan han så på astronautrollen. Det fungerede meget ligesom en jobsamtale, fortæller han.»jeg har ikke set det som en konkurrence. I en konkurrence kæmper man mod hinanden. Her har jeg ikke kunnet gøre andet, end at præsentere mine kvalifikationer, og så må dem, der har forstand på det, vurdere om det er mig»jeg skulle nok også tænke mig om en ekstra gang, før jeg sagde ja til tre års ekspedition til Mars.«Foto: Maya Bonde Andersen 12 Scient februar 2006

13 Foto: Maya Bonde Andersen Jesper Nygård i undervisningslaboratoriet hvor han indtil videre har sin daglige gang de har brug for. Det er en rationel udvælgelse,«siger Jesper Nygård. Det bliver super spændende Hvis Jesper Nygård kommer gennem det næste nåleøje, vil der stadig gå lang tid før han er klar til en tur i rummet. Først skal han nemlig igennem astronautuddannelsen, som tager treethalvt til fire år at gennemføre.»jeg har hele tiden haft den holdning at astronautuddannelsen i sig selv måtte være så spændende at selv hvis man ikke blev rigtig astronaut, ville det være besværet værd at gå gennem uddannelsen. Så jeg er faktisk ikke træt ved den tanke. Jeg synes stadig det er sjovt at lære nye ting, det er også derfor forskning er skægt.«selv om astronautuddannelse umiddelbart lyder spændende, så kommer det ikke til at foregå et mere eksotisk sted end Köln i Tyskland, hvor det europæiske astronautkorps har base. Selve rumrejsen bliver højst sandsynligt heller ikke så vild, som mange af os går og tror. Det europæiske astronautkorps har indtil videre kun været på små ture af nogle ugers varighed på rumstationen ISS kilometer over jordens overflade.»det er jo ikke astronomisk langt væk,«siger Jesper Nygård. At flytte til Köln og indg[ i astronautkorpset er ikke meget anderledes end at flytte til udlandet for at arbejde. Men selve jobbet er unikt og minder ikke om noget andet her på jorden.»det er et fuldtidsjob at være astronaut, også selv om man går på jorden. Der er masser at lave med udvikling af fremtidige missioner og det at holde kontakt med dem, der er af sted. Man er en slags tekniker eller laborant, der udfører det der er brug for. Man er ikke selvstændig forsker, men en slags support for andre. Selvfølgelig skal man kunne tænke selv, men det er ikke astronauterne, der kommer med ideerne. Men det er et super spændende miljø og noget af det mest avancerede man kan komme med i.«tre år til Mars Alting går langsomt, når det handler om rumfart. Derfor skal Jesper Nygård heller ikke gøre sig forhåbninger om, at han kommer af sted med det samme, hvis han bliver astronaut. En svensk astronaut har ind til videre ventet 13 år på at forlade jordens overflade i sin rumdragt. Han kommer måske af sted om et år. Der er lige nu 13 astronauter i det europæiske astronautkorps, og der kommer cirka to af sted om året. Men Jesper Nygård er indstillet på at vente på det store eventyr.»rumfart er en form for opdagelsesrejse noget som kan udvide menneskets horisont. Rumfart flytter grænserne for, hvad mennesket kan. Som fysiker er jeg også fascineret af det faglige, det er en stor udfordring at realisere rumfart. Jeg håber at mennesket kan komme på større rumrejser, men det er slet ikke sikkert at det bliver mig. Det bliver nok snarere den næste generation. Jeg skulle nok også tænke mig om en ekstra gang, før jeg sagde ja til tre års ekspedition til Mars.«Netop fordi tingene går så langsomt i rumfartsbranchen vil der være god tid til at planlægge, hvis den store rejse pludselig bliver mulig. Scient februar

14 Kort nyt Stjerneforsker får formidlingspris Lektor på NBI, Anja C. Andersen, kan fortælle om stjerner og universet så alle spidser ører. Hun forsker i stjernestøv og dets betydning for udviklingen af universet og livet heri. Den 2. december modtod den danske astronomidarling EUkommissionens prestigefyldte Descartes forskningskommunikationspris. Formidlingsprisen er en søsterpris til Descartes forskningspris også kaldet EU s Nobelpris. Med prisen følger euro der blandt andet skal bringe hende nordpå og opleve Island fra hesteryg sammen med sin familie. Anja C. Andersen blev indstillet til prisen af videnskabsministeriet efter hun sidste år modtog videnskabsministerens danske forskningskommunikationspris i forbindelse med Forskningens Døgn. Kilde: universitetsavisen, 17, 2005 Galathea 3 Forskningsrådet for Natur og Univers har afsluttet sin efterårsuddeling. 5,7 mio. gik til ni spændende forskningsprojekter, der skal med på ekspeditionsskibet Vædderen, når det til september 2006 stævner ud på den syv måneder lange Galathea 3 ekspedition.»vi kan tydeligt se, at mange forskere har haft blik for den brede vifte af spændende forskningsmæssige perspektiver, sejlruten åbner op for. Vi kan også se, at mange af dem har tænkt meget grundigt over, hvordan deres forskning bedst muligt kan formidles, så den appellerer til de unge,«siger FNU s formand, forskningsprofessor, dr.scient. Lars Stemmerik, GEUS. Kilde: Bioimaging biologi i fire dimensioner Bioimaging kombinerer to stærke værktøjer: de nye billeddannende og de nye molekylærbiologiske teknikker. Dermed får både forskere og læger helt nye muligheder for diagnostik og behandling, der er skræddersyet til den enkelte patient. Samtidig er Bioimaging et fagområde, der rummer et stort samfundsøkonomisk potentiale. Morten Johnsen, Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, har fået tildelt kroner fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Pengene går til projektet: Bioimaging by fluorescent paramagnetic beacons. Kilde: biocampus Geofysisk Studenter Forening Torsdag 16/2: Bestyrelsesmøde kl , efterfulgt af aftensmad til billige penge, hvorefter vi holder Mel Brooks filmkavalkade. Torsdag 9/3: Bordfodboldturnering vind den fantastiske vandrepokal. Torsdag 23/3: Fastelavnsfest med kattekonger, kattedronninger og velspækket tønde. Juniorforskercafe 23. februar 2006: Professor Poul Maddox-Hyttel: Embryonale stamceller - terapi eller utopi? 30. marts 2006: Professor Michael Gjedde Palmgren: Nanopumper naturens mindste maskiner. Begge dele finder sted på KVL, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C, Aud Tilmelding er ikke nødvendig, alle er velkomne. Der bydes på en øl/sodavand og en sandwich. Læs mere på Revydatoer Fysikrevy: lørdag den 4. marts i store UP1 Biokemirevy: lørdag den 18. marts i lille UP1 Matematikrevy: lørdag den 29. april i store UP1 DIKUrevy: Lørdag den 10. juni i store UP1 14 Scient februar 2006

15 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Er du rigtig klog? Det sidste spørgsmål hænger i luften. Du lukker øjnene et sekund inden du svarer. Tiden står stille. Alle livliner er brugt. Du mærker frustrationen, idet du genvinder dine sansers brug og hører stemmen, der sår tvivl i hele dit fundament. Alligevel vælger du af en uforklarlig årsag at stå ved dit svar. Du føler det, som om dit hjerte er på vej op i halsen. I næste nu går det op for dig, at dit svar var korrekt. Du holdt fast, måske fordi du inderst inde godt vidste, du kendte svaret, stolede på din viden og tænkte klart. Du kan gøre det igen. Og tænk engang, hvis netop din viden faktisk betød noget for andre... Danfoss udvikling for mennesker I Danfoss er det at udvikle teknologi til gavn for andre mennesker vores mission. Vi vil være med til at gøre et moderne liv muligt for alle. Hos os vil du befinde dig i et innovativt miljø, hvor begejstringen for teknologi og det, den kan gøre for menneskers livskvalitet, er drivkraften. Danfoss vision er at være globalt førende inden for vores kerneområder. Derfor er vi hele tiden på udkig efter de skarpeste hjerner. Og vi tror på, at en af de vigtigste forudsætninger for skaberglæde er udfordring og livslang læring. Vi har skabt Man On The Moon, en tænketank, der udvælger de største talenter til udviklingsog venture-aktiviteter, og været initiativtager til en forskerpark, hvor ideerne skal gro og til Danfoss Universe, hvor børn og unge spirerne til morgendagens forskere kan boltre sig i naturvidenskabens verden. Kan du sige ja til konkurrence og udfordring, når det gælder din viden, og vil du være med til at udvikle i verdensklasse? Så glæder vi os til at høre fra dig. Danfoss A/S er en af Danmarks største industrikoncerner, og har en årlig omsætning på ca. 16 mia. kroner. Vi beskæftiger mere end medarbejdere, hvoraf arbejder i Danmark fordelt på 12 forskellige byer. Danfoss er en international koncern, der er blandt de førende inden for forskning, udvikling og produktion til et bredt spektrum af forskellige industrigrene. Vi producerer ca komponenter i døgnet på vores 54 fabrikker i 20 lande. Koncernens fornemste mål er at skabe livskvalitet for interessenterne samt være førende inden for styring af køling, opvarmning og transmissionsteknik. Arbejdet tager afsæt i kerneværdierne tillid, teknologisk begejstring, pålidelighed, globalt perspektiv lokalt engagement, og miljømæssig og social ansvarlighed. w w w. d a n f o s s. c o m Scient februar

16 Fokus på en forsker Engageret specialevejleder Sidste sommer blev professor Søren Rosendahl studieleder for biologi, så han har travlt med både sit nye hverv, forskning, undervisning og vejledning af studerende. Af Kristian Elkjær Kristensen Januarsolen skinner ind på studieleder Søren Rosendahls kontor midt i København, med Botanisk Have lige uden for vinduet. Han taler i telefon, da jeg træder ind ad døren, men bliver hurtigt færdig.»det er slet ikke de længste specialer, der er bedst. Tværtimod,«siger han, og hiver tre artikler fra velansete tidsskrifter frem. Det er samme biologistudents navn, som står som forfatter til dem alle.»de to af disse artikler blev afleveret sammen med specialet, den tredje stammer fra samme students fagprojekt. Hun blev færdig med specialet på et år, og klarede hele kandidatuddannelsen på 5 år. Sådan er der flere, der har gjort.«u d k l æ k n i n g e n af kandidater ligger Søren Rosendahl meget på sinde. Han har da også selv lavet omkring 40 kandidater i kraft af vejledning af specialestuderende på de 15 år, han har haft nøgle til KU s bygninger på Øster Farimagsgade.»Den spildtid, som mange har under specialet, hvorfor ikke lægge den, når man har undervisning? Altså, i stedet for først at kigge efter specialeplads når man har alle kurserne i hus, så gør det dog, mens I har andre fag. Så kan der stå et skrivebord klart til dig når du kommer, og du skal ikke først til at spore dig ind på emnet, for det har du gjort i forvejen,«råder svampeprofessoren. For tiden har han 4 specialestuderende, der alle arbejder med populationsstruktur i svampe, lige fra vingær til flueskimmel. Søren Rosendahl selv synes, det mest spændende er arbuskulære mykorrhizasvampe, en gruppe af svampe, der i 600 mio. år har levet i symbiose med planter. Han har sammen med kolleger og studerende forfattet mange artikler om, hvordan små forskelle i en svampekoloni dannes og opretholdes. 60 mio. års cølibat»det er slet ikke de længste specialer, der er bedst. Tværtimod«Det Søren Rosendahl forsker i ligger et godt stykke tid tilbage i verdenshistorien. For 200 mio. år siden splittede Gondwanaland sig op i flere kontinenter, og på samme tid foregik den sidste kønnede formering for de arbuskulære mykorrhizasvampe. Søren Rosendahl, der er vant til at undervise, fortæller mig om, hvordan verden så ud for ca. 200 mio. år siden, da Australien, Afrika, Antarktis, Indien og Sydamerika dannede ét stort kontinent, Gondwanaland. Ikke siden dengang har de arbuskulære mykorrhizasvampe krydset med hinanden, og fordi de næsten lige så længe har undværet kønnet formering, kan de opfattes som kloner fra en tid, hvor de var naboer på det samme kontinent.»sex er en udrensning af dårligt DNA,«fremfører Søren Rosendahl.»Nye genkombinationer opstår, men samtidig selekteres dårlige mutationer væk, eller de manifesterer sig, hvis de giver fordele. Det er vigtigt for evolutionen. Men denne gruppe svampe har undværet sex i mindst mio. år, og det gør dem til et fantastisk godt forskningsobjekt. Det viser sig, at der kun har foregået meget lidt evolution hos disse svampe. Det passer jo fint med teorien om at de skulle være identiske kloner af den samme svamp, som koloniserede planterne i Gondwanaland for 200 millioner år siden.«forskningen kan være med til at fortælle om, hvordan man bedst bekæmper de af svampene, som fremkalder sygdomme i vore afgrøder, som for eksempel ved den store kartoffelskimmelinfektion i Irland midt i 1800-tallet. Men først og fremmest kan Søren Rosendahls forskning lære os, hvordan evolutionen er foregået hos disse ukønnede svampe.»svampe er i øvrigt et fantastisk materiale til at se på evolutionen som helhed. De kan nå generationer på et år. Til sammenligning har mennesket kun haft generationer, siden vi lærte at skrive for år siden!«mykorrhizasvampen Glomus mosseae i symbiose med gerbera. Svampens mycelium gennemvæver jorden udenom rødderne for at suge næring til planten. Foto: Eva Stukenbrock 16 Scient februar 2006

17 Fokus på en forsker Ryd op i bureaukratiet Studieleder Søren Rosendahl har kendt fakultetsmaskineriet mere end 20 år, og han er ikke blind over for, at der er lidt grus i tandhjulene. Af Kristian Elkjær Kristensen»Jeg synes, det er godt vi får en ny ledelse på KU. Vi har længe befundet os i en slags overgang uden ledelse, og det er lidt hårdt. Men vi bedriver stadig god forskning og undervisning på stedet, og det er jo fantastisk. Kender du andre virksomheder, hvor det kunne lade sig gøre?!«søren Rosendahl har meget at sige om det organisatoriske i universitetets verden.»administrationen er jo til for at servicere os, ikke omvendt, og der trænger nok til at blive ryddet lidt op. Sådanne systemer har det med at gå i selvsving og holde sig selv i gang med alle mulige ting, så de fjerner sig mere og mere fra brugerne, altså videnskabsfolk og øvrige brugere ude på fakulteterne. Hvis tingene ikke glider godt, så burde folk selv kunne se det, og ændre på det, men det kan de åbenbart ikke,«siger Søren Rosendahl med henvisning til Fællesadministrationen på KU, mens han hiver stikket ud af den kimende telefon.»fællesadministrationen ved nok ikke så meget om, hvad der foregår på institutterne. Men jeg glæder mig til den organisationsanalyse, der er sat i gang på KU, så der kan blive ryddet lidt op i bureaukratiet. Jeg ser klart nogle positive signaler fra den nye rektor, så jeg tror på forbedringer.«sportsdykker Forbund, vidner om. Søren Rosendahl kan godt blive træt af regeringens forsøg på at»rette op«på uddannelsesområdet.»og regeringens planer om eliteuddannelser, Vorherre bevares. Vi har dem jo allerede! De er dygtige, vores studerende. Vores kandidater stryger jo ind i toppen blandt de dygtigste ph.d.-studerende på udenlandske universiteter, mange udgiver artikler fra specialet, så der er ikke brug for nye eliteuddannelser. Vi havde jo nedsat studietiden med 2 år, før regeringen kom til. Det, regeringen skal gøre, er at droppe den hule snak og se på, hvad der er brug for. De kan»administrationen er jo til for at servicere os, ikke omvendt«have mange og sjove tanker om uddannelser, men det er ikke dér problemet ligger. Der er brug for penge, så vi kan oprette flere ph.d-stillinger end for eksempel de nuværende 3-4 om året på Biologisk Institut. Og så vi kan ansætte flere post doc. s for det afsættes der ingen penge til i dag. Kandidatuddannelserne er gode nok.«drop eliten Billederne fra feltekskursioner fortæller om en mand, der nyder, når faglighed kombineres med sociale aktiviteter, men kunstplakaterne på væggen antyder, at han også har interesser uden for sit eget forskningsfelt. Den meste af sin fritid bruges dog på sportsdykning, hvilket den mest farverige plakat, nemlig den fra Dansk Svampeprofessor og studieleder for biologi Søren Rosendahl:»Vi har verdens bedste uddannelser, men der skal ryddes op i administrationen.«foto: Eva Stukenbrock Scient februar

18 Nicolais hjørne Er livet et problem? Af Studenterpræst Nicolai Halvorsen Hun kommer ind på kontoret. Hun ser ganske sød ud, ikke ekstraordinært smuk, men ganske pæn og sød. Som ganske mange kvindelige studerende. Alligevel er hun ulykkelig, hun synes det hele er hårdt. Hun græder. Hun kan ikke klare det længere. Hun ved ikke, hvad det er, som er i vejen. Hun er blevet så usikker. Men det er forfærdeligt. Hun kan ikke fungere. Hun prøver at tage sig sammen, men usikkerheden overmander hende. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Men nu har hun opsøgt mig. Kan jeg ikke hjælpe hende? Historien her er opdigtet, men mange af trækkene er meget typiske for de samtaler, jeg har. Det kunne også have været en mandlig studerende. I så fald havde det nok været endnu mere kontant.»jeg har et problem, kan du hjælpe mig? Måske kan du foreslå hvad jeg skal gøre?«det kan jeg som regel ikke. For problemet er, at der ikke rigtigt er tale om problemer, man kan handle sig ud af. Det kender de fleste. Hvis man er rigtig nervøs, så nytter det som regel ikke, at andre fortæller en, at man bare skal slappe af. Det er jo lige præcis det, man ikke kan. Det bliver mere og mere klart for mig, at et af problemerne er de forestillinger vi har om, hvad livet er og hvordan det bør leves. Især hvordan vi bør leve og handle. Her afsløres det, at vi ofte opfatter vores liv som en maskine, som noget teknisk. Det skal fungere, hvis det ikke fungerer, så skal det repareres. Hvis vi ikke selv kan reparere det, så må vi opsøge nogen, der kan. Det kommer selvfølgelig meget sjældent så direkte til udtryk, men det ligger som baggrund. Det er også med i det tænkte eksempel jeg indledte med. Det ligger i sproget. Vi siger vi har et problem. Og problemer er noget, der kan løses. Men hvad nu hvis det, som er i vejen, ikke er et problem, men en sorg eller eksistentielt dilemma. Noget der ikke har nogen umiddelbar løsning. Så nytter det i hvert fald ikke, at man tror, det er et problem, som kan løses. Livet er ind imellem hårdt og uretfærdigt. Ganske som vi nogle gange støder ind i noget, vi ikke magter. Det gælder selv dem, som ser ud til at have styr på tingene. Forstår man det, så er man nået langt. Studenterpræsten Nicolai Halvorsen 18 Scient februar 2006

19 Internationalisering hjemme og ude Med en bachelor grad i rygsækken rejste Ramesh Kuchana for et år siden den lange vej fra det sydlige Indien til Universitetsparken, hvor han er ved at tage sig en kandidatgrad i biologi. Han er en af omkring 130 udenlandske studerende, der læser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Efter et år blandt danske studerende og danskerne uden for universitetet, har Ramesh Kuchana allerede gjort sig mange tanker om hvad han kan tage med sig hjem, når han vender tilbage til Indien om et års tid. Jeg har lært at tilrettelægge min tid, det er noget som danskere og ikke mindst de danske studerende er rigtig gode til. Det er en kompetence som jeg kan bruge, når jeg kommer hjem og skal finde et job i industrien, siger Ramesh Kuchana. Det er et mål, at der kommer flere udenlandske studerende til Københavns Universitet og ikke mindst Det Naturvidenskabelige Fakultet. Derfor afholder institutterne mange kurser på engelsk, og mange danske studerende benytter sig heldigvis af denne mulighed for at få en international toning af deres studie. Alle mine kurser har været på engelsk også selvom jeg har været den eneste på holdet, der ikke kan tale dansk. Jeg er glad for, at mange studerende gerne vil skrive deres opgaver på engelsk, det er en stor fordel for mig, men også for dem, siger Ramesh Kuchana, der efter jul skal i gang med at skrive speciale. Perspektiv på uddannelsen De fleste udenlandske studerende ved fakultetet kommer fra Europa og USA og studerer ved fakultet et halvt års tid. Selvom du ikke lige er på hold med en udenlands studerende, har du rig mulighed for at komme til at lære en at kende. Det kan du bl.a. gøre ved at blive mentor for en udenlandsk studerende. Udover at hjælpe den studerende vil bekendtskabet være med til at give din uddannelse et internationalt præg og hvem ved - måske en ven for livet. På naturvidenskab organiserer NAMF (naturvidenskabelige mentorforening) en lang række sociale og kulturelle aktiviteter for udenlandske studerende og deres danske mentorer. Udover at lave en international toning af din uddannelse her i Danmark, har du selvfølgelige mulighed for at rejse ud. Fakultetet modtager 30% flere ansøgninger fra studerende, der ønsker at tage dele af deres uddannelse i udlandet nu end for bare to år siden. Det er en positiv udvikling, som fakultetet støtter. Et ophold på et udenlandsk universitet kan give dig som studerende mulighed for at sætte perspektiv på dit studie her ved fakultetet og få kontakter i udlandet. Internationalisering af din uddannelse er altså i høj grad op til dig. En ting er sikkert: evnen til at kunne orienterer sig internationalt er central. Så benyt dig af chancen for at tage kurser og eksamen på engelsk, skriv et projekt med en studerende fra den anden side at jorden eller rejs væk for et semester. Venlig hilsen Studieadministrationen Kontakt NAMF: namf_ku@hotmail. com og læs mere om NAMFs aktiviteter på Næste frister for studieophold i udlandet: Nordlys (aftaler med universiteter i Norden): Kl. 12, tirsdag Erasmus (institutafhængigt ) ca. 1. marts 2006 Læs mere om udenlandsophold på Intro week-end for udenlandske studerende, Brorfelde 2004 International vejleder: Susan Thomsen Varmer, sth@adm.ku.dk

20