Klasserumsledelse og læring. Michael Paulsen, Aalborg Universitet!

Transkript

1 Klasserumsledelse og læring Michael Paulsen, Aalborg Universitet 1

2 Agenda A. Styring af en klasserumskultur? B. Tre temaer om kultur & læring - eksempler på udfordringer i klasserummet og lærerinterventioner Faglig og social integration og nyt læringssamarbejde Lektiekultur og nye organiseringer It-kultur og nye undervisningsformer 2

3 Styring af en klasserumskultur Klasserumskultur Definition: De aktiviteter og resultater heraf, som lærere og elever i en klasse sammen skaber, dyrker, bearbejder og udvikler Monokulturel klasserumskultur Flerkulturel klasserumskultur Interkulturel klasserumskultur Transkulturel klasserumskultur Aktionsforksning Kultur i en klasse kan ikke og bør ikke styres totalt, men kan påvirkes, "dirigeres", især hvis lærerne omkring en klasse gør det sammen 3

4 Klasserumskultur - lærerstrategier Reproduktiv orientering Produktiv orientering Konvergent fokus Monokulturel strategi Transkulturel strategi Divergent fokus Flerkulturel strategi Interkulturel strategi Case 1: typisk hf-klasse 2010: stor midtergruppe af forvirrede => konvergent strategi oplagt Case 2: en klasse fra aktionsfasen uden midte => den midtsøgende strategi slår fejl 4

5 Afstemning I forhold til hvilke områder, er der typisk/ofte de største og mest betydningsfulde forskelle på eleverne i jeres klasser? 1) Socialt og fagligt engagement 2) Lektiekulturen 3) It-kulturen flisti.com/

6 Klasserumskultur 1 Faglig og social integration 6

7 Forskelle i engagement Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse De integrerede Socialt ambivalent De adspredte De forvirrede De pligtopfyldende Socialt tilbageholdende De uintegrerede De løst relaterede De instrumentelle 7

8 Eksempel på interkulturel strategi "hverken eller" eleverne De forvirrede: brug for klare strukturer og opgaver De kontaktsøgende: kan flyttes fagligt når det bæres socialt De instrumentelle: bliver deltagere i fællesskabet, når fagligt udbytte tydeligt Løsning: CL-grupper med 2 forvirrede, en kontaktsøgende og en instrumentel elev Socialt bidragende Socialt ambivalent Fagligt afventende De kontaktsøgende De adspredte Fagligt ambivalent De veltilpasse De forvirrede Fagligt bidragende De integrerede De pligtopfyldende Socialt tilbageholdende 8 De uintegrerede De løst relaterede De instrumentelle

9 Lille analyse af faglig og social integration Hvilke problemer oplever I med hensyn til at skabe socialt og fagligt engagement? Hvilke løsninger? NB: overvej de 2+2 lærerstrategier 9

10 Klasserumskultur 2 Lektiekultur 10

11 Lektiekultur Grundliggende anomali Ideel og officiel forståelse: lektier forlænger og styrker kvaliteten af undervisningen => lektier nødvendige Reel og uofficiel forståelse: der gives mange lektier for hver dag samtidig med at undervisningen indrettes efter, at mange ikke laver disse => lektier unødvendige Tørre tal: mindst 40 % lavede ikke ofte lektier på toårigt hf 2010 (Randers) Konsekvenser Ambivalent undervisning med snydagtige læreprocesser Dårligt gruppearbejde med konflikter Larm, uro, adspredelse Desuden: lektier virker ekskluderende => Er lektier en god ide? Alternativer? Bedre lektier? 11

12 Positioner på Randers HF 2010 Social integration Kan ikke lide at arbejde alene Computerspil Sociale medier Lærer at deltage uden at lave lektier Dannelse Høj støtte til lektier Bruger studieværksted, sure på de useriøse Lidt ældre elever, fagligt determinerede Lav støtte til lektier Har det svært med gruppearbejde Faglig integration 12

13 Aktion: bedre forberedelse Tre lektietyper Udarbejdelse Forberedelse Efterbearbejdning Eksperimenter Forberedelsen flyttes ind i timerne Forberedelse trænes metodisk i timerne Forberedelse igangsættes og guides i timerne Progression fra forberedelse i klassen til hjemme Sanktioner ved manglende forberedelse Differentieret forberedelse Mere spændende forberedelse med "gørenselementer" Personlige lektier, med produktkrav Udgangspunkt i udarbejdelseslektier 13

14 Bedre lektiekultur? PLUS MINUS Inklusionseffekt Flere bliver aktivt deltagende i undervisningen Tidsrøvereffekt Man når mindre og fremdrift sættes ned Intensitetseffekt Mindre larm, uro og adspredelse Sovepudeeffekt Mere uselvstændige og forvente elever Kvalitetseffekt Stort set alle oplever bedre kvalitet og bidrag Krænkelseseffekt Barnligt at lave lektier i timerne.. Metodisk effekt Forberedelseskompetencer kan trænes Imploderingseffekt Lektier ophæves i undervisningen 14

15 Diskussion - nye organiseringsformer? Hvad gør man så? 1) Lektiefri undervisning 2) Lektiecafe/studieværksted mv. efter skoletid 3) Heldagsskole med "frie" lektietimer 4) Obligatoriske lektiesessioner på klassen 5) Anderledes, mere spændende lektier 6) Progression mod klassiske lektier 7) Andet flisti.com/

16 Klasserumskultur 3 It-kultur 16

17 It og mediekultur Grundliggende anomali Ideel og officiel forståelse: it skal understøtte undervisningen og det giver derfor fx mening, at eleverne medbringer computere Reel og uofficiel forståelse A. Kun en lav andel af undervisningstiden indeholder klare it-instrukser, der gør it til undervisningsredskab B. Eleverne bruger mest computer til meget simple noter og lign. - har svært ved at gøre it til læringsredskab C. It fungerer først og fremmest som opmærksomhedsafleder, især FB+spil Konsekvenser It og nye medier virker forstyrrende, øger mobning, øger segregering, giver konflikter, skaber uro, larm, adspredelse, ambivalente lærerholdninger, afleder især de mest ekskluderede, giver fysiske besværligheder og underminerer gruppearbejde => Er it en god ide? Alternativer? Bedre brug af nye medier i undervisningen? 17

18 Den nye mediesituation undervisningen gennemhulles Egentlig er jeg et helt andet sted.. jeg kan vist godt multitaske.. Opfangelsesapparat => interpellering (skolen særligt godt sted) Skjult interaktion Mulighed for distraktion Cocktail-Party effekt Undervisningen ligner klasseundervisning fra "før" med interaktion mellem lærer og elever inden for 4 vægge med tavle, lærebog osv., men... 18

19 Klip fra Skønlitteratur på p1 19

20 Omkring undervisningen Studierummet Også studie- og lektierummet, "hjemmet" er blevet digitaliseret... bl.a. baggrund for lektieproblemer mange steder.. + ofte af skolen ukendt informationsdeling omkring afleveringer mv. på fx Facebook Eksamensrummet Nye digitale eksamensformer presser sig på og ændrer på, hvad man skal lære og hvordan man i skolen "måler" læringsresultater 20

21 De første reaktioner og effekter Kontrol, overvågning, forbud, negative sanktioner, begrænsninger Problem: negativt lærer-elev forhold, modkultur, polarisering, (u)synlighed Case: Glashuset Stærk normsættende brug af medier i undervisningen Problem: selektiv brug af it, lukker sig omkring sig selv, kræver stor forberedelse Case: Maskinen Lokke eleverne ud, tage konkurrencen op, ikke blande sig Problem: svær konkurrence, gør medierne til konkurrenter Case: Reden Laissez fair, ansvar for eget mediebrug, ligegyldighed Problem: segregeret miljø, de fagligt svage tabes i mediestormen Case: De to tårne 21

22 Hvad gør man så? - hvis hverken forbud eller ligegyldighed er vejen frem? 22

23 Undervisning mediehistorisk set Digitale medier Analoge medier Tryk Skrift Tale Undervisningsinteraktions(u)muligheder Men gab mellem Aktuel praksis og Læringspotentialer ifølge især amerikanske undersøgelser 23

24 Potentialer ved de nye medier Bedre Læring: Udvider mulighederne for at udtrykke sig, deltage, samarbejde, finde information, reflektere sammen og lære noget. Flere muligheder for hjælp, lærerfeedback, læringssamarbejde, vidensdeling, elevproduktioner, undervisningsdifferentiering, notetagning, gemme viden og processkrivning. Bedre fællesskab: Udvider mulighederne for at lære hinanden at kende, blive fortrolig med hinanden, lave ting sammen, blive venner, knytte og vedligeholde relationer, lære hinandens venner at kende og danne fællesskaber, "backchannel", netværk - og planlægge fester, lave lektier sammen osv. Bedre studiemiljø: Udvider mulighederne for kontakt mellem skolen og eleverne, kontakt på tværs af klasser og årgange, til gamle elever og kommende elever og deltagelse i aktiviteter på skolen ud over undervisningen. Hertil også muligheder for kontakt med fraværende elever, virtuel studiecafe og lektiehjælp. Bedre omverdenskontakt: Udvider mulighederne for kontakt med omkringliggende samfund, mennesker i andre lande, politikere, forskere, venskabsklasser osv. og dermed mere virkelighedsnær læring og perspektivudvidende undervisning. Bedre motivation og engagement: Udvider mulighederne for at skabe undervisning, som eleverne finder sjovt, spændende, udfordrende og engagerende. Større variation af undervisningsformer og overskridelse af traditionel klasserumsundervisning. Flere udtryksformer og mobil læring kan inddrages og kombineres. Bedre medie- og it-kompetencer: Udvider mulighederne for at eleverne lærer at begå sig kompetent og dannet i samfundet, eftersom dette i stigende grad overalt er præget af den nye mediesituation. Fx udvider medierne ikke blot mulighederne for markedsføring, men også for at afprøve og lære markedsføring. 24

25 Socio Media Education projektet Mål: viden om, hvordan man skaber en god it-kultur (måder at bruge og dyrke it) i en skoleklasse - især i relation til sociale medier Forsøgsklasse: på Skive handelsgymnasium Forskere: Jesper Tække (AU) og Michael Paulsen (SDU) Tre faser: 1) i klassen, 2) ift. til omverden, 2) ift. fremtiden 25

26 Indragelse af sociale medier (2) (1) (1) Forbud Refleksivitet Ligegyldighed 26

27 Sociale medier Brug af Twitter Brug af Wiki Medie Interaktion Lagring Formål Vidensform Bedre deltagelse og deling af viden Sprede viden: spørge, svare, henvise Bedre fælles referenceramme Samle viden: opbygge, repetere, vurdere Tid Kortvarigt og hurtigt Langvarigt og langsomt Læringssamarbejde Arbejdsform Kooperation - læring af hinanden Klasseundervisning + cirkulerende hjælp Kollaboration - læring med hinanden Gruppearbejde + klassegennemgang Skriftlighed Kort og præcist Langt og udtømmende 27

28 Twitter til spørgsmål og svar + Mange bliver skrivende deltagende samtidigt på en for hinanden synlig måde - er svært i ikke-hermeneutiske fag + nogle er stille på Twitter Twitter backchannel + Eleverne kan hjælpe hinanden, fx i matematik og med lektier mv. - Eleverne bruger næsten kun mediet, når lærerne opfordrer dertil Twitter til at følge og fortælle om personer + Elevernes interesser kan aktiveres - Oplagt i sprogfag 28 Twitter multipleksing + Fx: film analyseres mens filmen ses, oplæg diskuteres under oplæg - Er svært, skal læres, og alle er ikke lige gode til det Twitter til at dele og diskutere links + Eleverne bliver mere mediebevidste og delingen og diskussionen inviterer til deltagelse - Kræver lærerkvalificering

29 Resultat: engagementet flyttes Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse 6 -> 4 De integrerede 5 -> 7 Socialt ambivalent De adspredte 2 -> 0 De forvirrede 6 -> 11 De pligtopfyldende 2 -> 2 Socialt tilbageholdende De uintegrerede 2 -> 0 De løst relaterede 1 -> 0 De instrumentelle 29

30 Digital Dannelse Indsamling at kunne finde, bearbejde og vurdere information fra nettet på kvalificeret vis fx: wiki Udtryk at kunne udtrykke sig fagligt kompetent via nye digitale medier fx: podcast Refleksivitet at kunne reflektere over, hvordan medierne kan bruges mest hensigtsmæssigt fx: alle Deltagelse/kommunikation at kunne deltage aktivt lærende og fagligt bidragende i undervisningen og samfundet via de nye medier fx: mikroblogging 30

31 Enig - uenig? 31