Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?"

Transkript

1 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC ernes AVU-afdelinger. Nye målgrupper kræver nye undervisningstilrettelæggelser. Steen Beck og Michael Paulsen skriver i første del af deres undersøgelse på Randers HF og VUC om bl.a. klasserumskultur og lektiekultur, at nogle lærere har taget konsekvensen af kursisternes manglende lektielæsning og skabt en undervisning, hvor kursisterne kan hægte sig på undervisningen, selv om de ikke har læst lektier. I et eller andet omfang er konsekvensen, at bluff-mekanismer og en stiltiende overenskomst om præmisserne for undervisningen har bredt sig, og at manglen på lektielæsning har fået konsekvenser for undervisningens gennemførelse med konsekvenser for niveau, mulighed for dynamiske gruppeprocesser osv. Man kan måske endda tale om, at der er opstået en ond cirkel på nogle hold og i nogle klasser. For hvis læreren kompenserer for den manglende lektielæsning ved at tilrettelægge undervisningen, så eleverne ikke behøver at lave lektier, men at lektierne alligevel bliver givet, forstærker det den onde cirkel. Undervisningen er ofte bygget omkring noget, som er forberedt til timen, herunder lektier, der taber mening, hvis mange ikke laver dem. 1 Rigtig, rigtig mange lærere kender og kæmper med dette problem, og der eksperimenteres i disse år meget med forskellige måder at tackle det på. Nogle lærere sender synderne ud af klassen, så de på den måde får læst teksten, nogle organiserer lektiefri undervisning, andre lektieinklusion, der indrettes lektiecafeer, og der arbejdes med udvikling af lektielæsningskompetencer og nye varianter af den klassiske lektielæsning, hvor hjemmearbejdet er en del af undervisningstilrettelæggelsen. Forsøg med lektieinkluderende undervisning I 2010 blev Danmarks første forskningsresultat om emnet offentliggjort. 2 Her rejser Flemming B. Olsen spørgsmålet om effekten af lektiearbejdet på undervisningen, og hvilket udbytte kursisterne har af at arbejde med lektier. Hans forskning har fokus på gymnasieelever. I samarbejde med Flemming B. Olsen har 5 jyske VUC er efterfølgende i 1 Steen Beck og Michael Paulsen: Mangfoldighed og fællesskab en etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserumskultur på HF og VUC, Gymnasiepædagogik Nr. 80, 2011, p Flemming B. Olsen: Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser, Ph.D.-afhandling, Syddansk Universitet, 2010

2 2 perioden i fællesskab gennemført et forsøg med (næsten) lektiefri undervisningstilrettelæggelser, men her med AVU-kursister som målgruppe. I forsøgsansøgningen står, at udviklingen af et næsten lektiefrit læringsrum skal sikre fastholdelse af VUC kursister og forbedrede læreprocesser ved pædagogisk nytænkning af undervisningsformer og læring. En af forventningerne var, at kursisterne ville møde mere stabilt op, når de blev fritaget for dårlig samvittighed over ikke at have lavet lektier, og når de ikke blev demotiveret af at skulle arbejde alene med stof, som de har svært ved at håndtere. Fraværet har stort set været det samme, men evalueringerne viser, at stort set alle kursister og lærere er tilfredse med ordningen. Og det har paradoksalt nok vist sig, at kursisterne i gennemsnit opnår bedre eksamensresultater, efter at lektierne er blevet integreret i undervisningen. Lærerne siger, at der er sparet både tid og energi på, at der ikke ligger forventninger om læste lektier, at de har fået lettere ved at planlægge og styre undervisningen, ved at alle starter timerne med samme udgangspunkt, at det er blevet lettere at bevare overblikket og lave fælles strategier, og at de er kommet tættere på kursisterne, at de i højere grad er blevet aktører i kursisternes læringsproces. En større del af undervisningstiden afsættes til kursisternes aktive arbejde med at tilegne sig stoffet. Sagt lidt indforstået har det betydet, at en del af den tid, der tidligere blev brugt til fælles undervisning i klasserummet er flyttet til øverummet. Her er læreren tæt på den enkelte kursist, hvis denne har brug for hjælp. Her er den tidligere frustration over ikke at forstå en opgave eller en tekst minimeret, fordi der er hjælp at hente straks. Og det betyder, at kursisterne afleverer flere og kvalitativt bedre skriftlige opgaver end tidligere, at de får læst flere tekster, og at de forstår dem bedre. Det tætte samarbejde mellem lærer og kursist betyder altså igen paradoksalt at selv om der bliver arbejdet med færre tekster og opgaver gennem et forløb som helhed, får den enkelte mere arbejde til side, fordi han/hun arbejder i et effektivt læringsmiljø, og således lærer mere. En lærer udtrykker det sådan: Vi har gennem denne tilrettelæggelsesform lært at tage ansvar for kursisternes læring.. Udtalelsen er naturligvis polemisk vendt mod frasen

3 3 ansvar for egen læring, men behøver ikke nødvendigvis betyde, at kursisten tager mindre ansvar end tidligere. Man kan sige, at læreren i situationen blot påtager sig sit job som lærer, selv om det kan komme til at lugte af gamle forestillinger om indlæring. Det lyder besnærende, men det vil være en fejlslutning, hvis man påstår, at der her er tale om en speciel lektieinkluderende pædagogik, der generelt kan sikre bedre læringsresultater. Mht. til det specielle skal man være opmærksom på, at alle de teknikker, der er taget i brug i den lektieintegrerede undervisning, også bruges i klassiske tilrettelæggelser. Nogle foretrækker bestemte teknikker frem for andre, men der er i sig selv intet specielt ved ovenstående tiltag ud over, at lektierne er inkluderet i undervisningen. Det er et spørgsmål om prioritering! Lærere, der arbejder med lektier i undervisningstilrettelæggelsen kan i lige så høj grad være tæt på deres elever, de kan hjælpe med skriftlige opgaver, hjælpe med forståelsen af tekster og opgaver osv. osv. Mht. det generelle kan man netop ikke sige noget generelt om fordele/ulemper ved lektieintegreret undervisning. Men lærerne har gjort sig nogle erfaringer med lektieinkluderende undervisning, som peger i samme retning i forhold til en bestemt målgruppe FED-kursister på VUC. Det ser ud til, at en undervisning med den vinkling er effektiv og brugbar her. Flere af forsøgets lærere erklærer entydigt, at tilrettelæggelser med lektier er fortid på AVU. Nye målgrupper for AVU Forsøget skal bl.a. ses på baggrund af Reformen for Almen Voksenuddannelse i Her bliver AVU målrettet til de unge voksne (18-25 år), der har forladt folkeskolen med utilstrækkelige kundskaber, og de tosprogede uden tilstrækkelige danskkundskaber. Kursistsammensætningen rummer således flere fagligt svage kursister end tidligere, men institutionerne skal fortsat sikre, at ansøgere, der optages på AVU, har de nødvendige forudsætninger for at kunne nå de faglige mål for undervisningen I Almen voksenuddannelse. Evaluering af reformen fra peges der på, at Strukturreformen 2007 (hvor amterne blev nedlagt), og Genopretningspakken 2010 (ændret prissætningen af fagene på VUC) har været medvirkende årsager til, at VUC erne har oplevet de seneste år som meget, meget turbulente. Dertil kommer ifølge rapporten - målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse (jf. globaliseringsaftalen fra 2006 som senere i 2010 blev en del af regeringsgrundlaget). Forsøget blev afsluttet på samme tidspunkt, som evalueringsrapporten udkom, og det indgår ikke i rapporten. Men man kan se forsøget som et tidligt udtryk for, at VUC erne med reformen har identificeret en række pædagogiske/faglige problemstillinger og har ønsket at afprøve, i 3 Almen voksenuddannelse. Evaluering af reformen fra 2009, Danmarks Evalueringsinstitut, 2013

4 4 hvor høj grad lektieinkluderende undervisning kan bidrage til, at kursisterne fastholdes og til at øge deres studiekompetencer, videntilegnelse, aktivitet og engagement. Denne undervisningsform viser sig at være mere motiverende og givende for en stor gruppe af AVU-kursisterne. Netop de kursister, som har mangelfulde resultater fra folkeskolen, og som ofte har haft det svært der på den ene og den anden måde. Netop den centrale målgruppe for reformen fra 2009 Det er en målgruppe, der - Har svært ved selvstændigt at bearbejde det faglige stof og således ikke får noget ud af at læse lektier - Har svært ved at koncentrere sig om undervisningen i længere tid af gangen - Og derfor har brug for tæt kontakt til læreren, specielt i forbindelse med det skriftlige arbejde - Har svært ved at lære i større sammenhænge (klasseundervisning) - Og derfor fungerer bedst i øverummet med individuelle opgaver eller i korte par-og gruppearbejder med høj styring - Og mangler arbejds-og selvdisciplin, selvtillid mv. - Og derfor har brug for et veldefineret læringsmiljø med klare regler og rutiner. Det har vist sig, at denne kursistgruppe har haft stort udbytte af den beskrevne tilrettelæggelsesform. Den har løftet kursisternes udbytte af undervisningen. Men der er langt mere på spil end lektier eller ej i denne sammenhæng. Der ser ud til, at kursisternes fravær har større indflydelse på undervisningstilrettelæggelsen end lektieinklusionen. Det ser ud til, at lærerne er ved at indstille sig på det og af nødvendighed - ændrer undervisningen i overensstemmelse dermed. Det er markant, at de involverede lærere i højere og højere grad planlægger undervisningen i moduler helst så korte, at de kan afsluttes fra gang til gang. Og det rammer en af de mest fasttømrede forestillinger om undervisningstilrettelæggelse: progressionen. Differentiering og progression i undervisningen Der skal være sammenhæng og progression i undervisningen. I tidens løb har hvert fag udviklet prioriteringer af stof, faglige metoder og arbejdsformer. Som lærer skal man have en idé om, hvad det vil sige at blive bedre i ens fag. Der opbygges en systematik. Man går fra det lette til det svære, det simple til det komplekse, det konkrete til det abstrakte, og man tilegner sig mere og mere komplicerede arbejdsformer, fra individuelle øvelser til korte gruppearbejder med høj styring til problemorienteret projektarbejde i grupper. Lærebøgerne er typeeksempler på progressionstanken. Det faglige stof fremstilles i en rækkefølge, hvor det ene er en forudsætning for det næste. Der er tale om en faglig stilladsering. Denne tænkning udfordres, når læreren ikke kan regne med, at det er de

5 5 samme kursister, der møder op til den følgende lektion. Tilsvarende med arbejdsformerne. Som tidligere nævnt har størstedelen af kursistgruppen brug for høj styring i arbejdet i øverummet, og en selvstændiggørelse på det felt kommer til at mangle, fordi disse arbejdsformer ikke kan integreres i undervisningen. Kursisterne er generelt gode til videndeling i den konkrete situation. De er orienteret mod medkursisterne, men det rækker ikke ud over den enkelte lektion. På den måde bliver undervisningen voldsomt differentieret. Det passer fint til arbejdet i øverummet, hvor læreren kan hjælpe den enkelte. Ofte gennemføres undervisningen sådan, at kursisterne kan arbejde med opgaverne på forskellige niveauer. Dvs. at opgaven skal indeholde flere taksonomiske niveauer. Ved i løbet af undervisningsåret at vende tilbage til opgaver af samme type sikrer læreren progressionen i undervisningen for den enkelte.. Denne tilrettelæggelse tilhører nødvendighedens rige for denne kursistgruppe, og når man ser den udfoldet, kan man pludselig se, at undervisning med løbende optag er en mulighed på trods af den manglende progression. Det ser voldsomt problematisk ud. Kursisterne har ikke ressourcer til at arbejde selvstændigt med stoffet hjemme, og en stor del har så stort et fravær, at det vil være en tilsnigelse at tale om sammenhængende forståelse af faget. Alligevel lykkes det i de fleste tilfælde lærerne at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på en sådan måde, at kursisterne består 4. Det er vildt imponerende og skyldes i nogen grad, at kompetencetænkningen i et vist omfang har erstattet en mere snæver faglig tankegang. Lektieintegreret undervisning i fremtiden Da forsøget startede i 2011, var det en overraskelse, at stort set samtlige lærere, der deltog i forsøget, allerede havde undervist lektiefri i flere år. Gennem årene har det været nødvendigt at tilpasse undervisning til kursisternes behov og forudsætninger. Og deres erfaringer har ført frem til den ovenfor beskrevne undervisningsmåde, som altså også består af lektieinklusion. De arbejder ud fra nødvendighedens princip, men der er tale om en imponerende vilje og evne til at udvikle tilrettelæggelsesformer, der optimerer den enkelte kursists udbytte af undervisningen. Indledningens spørgsmål er retorisk. Der er tale om en pædagogik, der passer til uddannelsens målgruppe. Pædagogik til tiden kan man sige. Lærerne har taget 4 Det skyldes til dels også ændringer i undervisningen i retning af kompetencekrav. En matematikopgave er fx virkelighedsorienteret : Jeg skal flytte og har de og de krav til flyttefirmaet. Jeg har 3 at vælge imellem. Hvilket tilgodeser bedst mit behov? Her kan/skal der bruges flere forskellige matematikdiscipliner for at jeg kan finde den optimale løsning, men jeg behøver ikke nødvendigvis at have deltaget i procentregning i undervisningen for at kunne løse opgaven. Her slår kompetencetænkningen igennem med fuld styrke.

6 6 udgangspunkt i undervisningens første bud: Det afgørende for de didaktiske overvejelser i forbindelse med en undervisningstilrettelæggelse er, at undervisningen gennemføres på en sådan måde, at kursisternes udbytte optimeres. Forsøget har således ikke udviklet en særskilt lektieintegreret pædagogik. Metoderne og ideerne er taget fra en fælles pædagogisk værktøjskasse, men de er af underviserne med succes udvalgt, sammensat med omhu og tilpasset undervisningen af den nye type AVUkursister.

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

VUC erne i koblingsfeltet mellem stigende målstyring og uddannelsesfremmede målgrupper

VUC erne i koblingsfeltet mellem stigende målstyring og uddannelsesfremmede målgrupper VUC erne i koblingsfeltet mellem stigende målstyring og uddannelsesfremmede målgrupper v/ Postdoc Kristina Mariager-Anderson, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet Specialkonsulent

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Rapport for. Næsten lektiefri læringsrum. på fem VUC er i Region Midtjylland

Rapport for. Næsten lektiefri læringsrum. på fem VUC er i Region Midtjylland Rapport for Næsten lektiefri læringsrum på fem VUC er i Region Midtjylland Indhold Indledning - Lektiespørgsmålet i en didaktisk belysning... 1 Fakta om projektet... 3 Baggrund for projektet... 3 Ansøgning...

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple

Læs mere

Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring?

Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring? Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring? - evaluering af VUC projektet Det samarbejdende klasserum om kursistudbytte og lærerkvalificering Praksisbaseret viden og videnbaseret

Læs mere

-i det som du brænder for

-i det som du brænder for i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

1.0 Indledning! 2. 2.0 Formål! 4. 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb! 5. 5.0 Evalueringsdesign!

1.0 Indledning! 2. 2.0 Formål! 4. 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb! 5. 5.0 Evalueringsdesign! 1.0 Indledning! 2 1.1 Lektieinkluderende undervisning! 2 1.2 Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer! 3 2.0 Formål! 4 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb!

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Af Peder Holm-Pedersen

Af Peder Holm-Pedersen HVOR LANGT SKAL VI GÅ? Der er mange forskellige typer af kursister på hf og VUC, og det er langtfra dem alle, der lever op til idealet om en hf-elev. Det kan man enten slå dem i hovedet med eller man kan

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

FAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi

FAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi 1 FAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi 2007 BEGIVENHED ARBEJDSPAPIRER PUBLIKATIONER ANDEN FORMIDLING 08.08. Rektor holder oplæg for personalet og foreslår FAGprojektet. Gruppearbejde om emnet. Oplæg

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Lektier - en institution i skolen

Lektier - en institution i skolen Lektier - en institution i skolen flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 26/2 2008 1 Den traditionalistiske holdning "Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som, nogen har det med gruppearbejde.

Læs mere

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Kursisttilfredshedsundersøgelse

Kursisttilfredshedsundersøgelse Kursisttilfredshedsundersøgelse Th. Langs HF & VUC efteråret 2008 Indhold Resultat af kursisttilfredshedsundersøgelsen... 2 Tolkning af kursistilfredshedsundersøgelsen... 6 Strategiudvalgets konklusion

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015

LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015 LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60% Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser X.20 Attraktive arbejdspladser Projektopsamling for Udvikling af ny teamstruktur på Odense Tekniske Gymnasium Skole: Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole 1 Beskrivelse I skoleåret 2010-2011

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere