Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?
|
|
- Marie Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC ernes AVU-afdelinger. Nye målgrupper kræver nye undervisningstilrettelæggelser. Steen Beck og Michael Paulsen skriver i første del af deres undersøgelse på Randers HF og VUC om bl.a. klasserumskultur og lektiekultur, at nogle lærere har taget konsekvensen af kursisternes manglende lektielæsning og skabt en undervisning, hvor kursisterne kan hægte sig på undervisningen, selv om de ikke har læst lektier. I et eller andet omfang er konsekvensen, at bluff-mekanismer og en stiltiende overenskomst om præmisserne for undervisningen har bredt sig, og at manglen på lektielæsning har fået konsekvenser for undervisningens gennemførelse med konsekvenser for niveau, mulighed for dynamiske gruppeprocesser osv. Man kan måske endda tale om, at der er opstået en ond cirkel på nogle hold og i nogle klasser. For hvis læreren kompenserer for den manglende lektielæsning ved at tilrettelægge undervisningen, så eleverne ikke behøver at lave lektier, men at lektierne alligevel bliver givet, forstærker det den onde cirkel. Undervisningen er ofte bygget omkring noget, som er forberedt til timen, herunder lektier, der taber mening, hvis mange ikke laver dem. 1 Rigtig, rigtig mange lærere kender og kæmper med dette problem, og der eksperimenteres i disse år meget med forskellige måder at tackle det på. Nogle lærere sender synderne ud af klassen, så de på den måde får læst teksten, nogle organiserer lektiefri undervisning, andre lektieinklusion, der indrettes lektiecafeer, og der arbejdes med udvikling af lektielæsningskompetencer og nye varianter af den klassiske lektielæsning, hvor hjemmearbejdet er en del af undervisningstilrettelæggelsen. Forsøg med lektieinkluderende undervisning I 2010 blev Danmarks første forskningsresultat om emnet offentliggjort. 2 Her rejser Flemming B. Olsen spørgsmålet om effekten af lektiearbejdet på undervisningen, og hvilket udbytte kursisterne har af at arbejde med lektier. Hans forskning har fokus på gymnasieelever. I samarbejde med Flemming B. Olsen har 5 jyske VUC er efterfølgende i 1 Steen Beck og Michael Paulsen: Mangfoldighed og fællesskab en etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserumskultur på HF og VUC, Gymnasiepædagogik Nr. 80, 2011, p Flemming B. Olsen: Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser, Ph.D.-afhandling, Syddansk Universitet, 2010
2 2 perioden i fællesskab gennemført et forsøg med (næsten) lektiefri undervisningstilrettelæggelser, men her med AVU-kursister som målgruppe. I forsøgsansøgningen står, at udviklingen af et næsten lektiefrit læringsrum skal sikre fastholdelse af VUC kursister og forbedrede læreprocesser ved pædagogisk nytænkning af undervisningsformer og læring. En af forventningerne var, at kursisterne ville møde mere stabilt op, når de blev fritaget for dårlig samvittighed over ikke at have lavet lektier, og når de ikke blev demotiveret af at skulle arbejde alene med stof, som de har svært ved at håndtere. Fraværet har stort set været det samme, men evalueringerne viser, at stort set alle kursister og lærere er tilfredse med ordningen. Og det har paradoksalt nok vist sig, at kursisterne i gennemsnit opnår bedre eksamensresultater, efter at lektierne er blevet integreret i undervisningen. Lærerne siger, at der er sparet både tid og energi på, at der ikke ligger forventninger om læste lektier, at de har fået lettere ved at planlægge og styre undervisningen, ved at alle starter timerne med samme udgangspunkt, at det er blevet lettere at bevare overblikket og lave fælles strategier, og at de er kommet tættere på kursisterne, at de i højere grad er blevet aktører i kursisternes læringsproces. En større del af undervisningstiden afsættes til kursisternes aktive arbejde med at tilegne sig stoffet. Sagt lidt indforstået har det betydet, at en del af den tid, der tidligere blev brugt til fælles undervisning i klasserummet er flyttet til øverummet. Her er læreren tæt på den enkelte kursist, hvis denne har brug for hjælp. Her er den tidligere frustration over ikke at forstå en opgave eller en tekst minimeret, fordi der er hjælp at hente straks. Og det betyder, at kursisterne afleverer flere og kvalitativt bedre skriftlige opgaver end tidligere, at de får læst flere tekster, og at de forstår dem bedre. Det tætte samarbejde mellem lærer og kursist betyder altså igen paradoksalt at selv om der bliver arbejdet med færre tekster og opgaver gennem et forløb som helhed, får den enkelte mere arbejde til side, fordi han/hun arbejder i et effektivt læringsmiljø, og således lærer mere. En lærer udtrykker det sådan: Vi har gennem denne tilrettelæggelsesform lært at tage ansvar for kursisternes læring.. Udtalelsen er naturligvis polemisk vendt mod frasen
3 3 ansvar for egen læring, men behøver ikke nødvendigvis betyde, at kursisten tager mindre ansvar end tidligere. Man kan sige, at læreren i situationen blot påtager sig sit job som lærer, selv om det kan komme til at lugte af gamle forestillinger om indlæring. Det lyder besnærende, men det vil være en fejlslutning, hvis man påstår, at der her er tale om en speciel lektieinkluderende pædagogik, der generelt kan sikre bedre læringsresultater. Mht. til det specielle skal man være opmærksom på, at alle de teknikker, der er taget i brug i den lektieintegrerede undervisning, også bruges i klassiske tilrettelæggelser. Nogle foretrækker bestemte teknikker frem for andre, men der er i sig selv intet specielt ved ovenstående tiltag ud over, at lektierne er inkluderet i undervisningen. Det er et spørgsmål om prioritering! Lærere, der arbejder med lektier i undervisningstilrettelæggelsen kan i lige så høj grad være tæt på deres elever, de kan hjælpe med skriftlige opgaver, hjælpe med forståelsen af tekster og opgaver osv. osv. Mht. det generelle kan man netop ikke sige noget generelt om fordele/ulemper ved lektieintegreret undervisning. Men lærerne har gjort sig nogle erfaringer med lektieinkluderende undervisning, som peger i samme retning i forhold til en bestemt målgruppe FED-kursister på VUC. Det ser ud til, at en undervisning med den vinkling er effektiv og brugbar her. Flere af forsøgets lærere erklærer entydigt, at tilrettelæggelser med lektier er fortid på AVU. Nye målgrupper for AVU Forsøget skal bl.a. ses på baggrund af Reformen for Almen Voksenuddannelse i Her bliver AVU målrettet til de unge voksne (18-25 år), der har forladt folkeskolen med utilstrækkelige kundskaber, og de tosprogede uden tilstrækkelige danskkundskaber. Kursistsammensætningen rummer således flere fagligt svage kursister end tidligere, men institutionerne skal fortsat sikre, at ansøgere, der optages på AVU, har de nødvendige forudsætninger for at kunne nå de faglige mål for undervisningen I Almen voksenuddannelse. Evaluering af reformen fra peges der på, at Strukturreformen 2007 (hvor amterne blev nedlagt), og Genopretningspakken 2010 (ændret prissætningen af fagene på VUC) har været medvirkende årsager til, at VUC erne har oplevet de seneste år som meget, meget turbulente. Dertil kommer ifølge rapporten - målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse (jf. globaliseringsaftalen fra 2006 som senere i 2010 blev en del af regeringsgrundlaget). Forsøget blev afsluttet på samme tidspunkt, som evalueringsrapporten udkom, og det indgår ikke i rapporten. Men man kan se forsøget som et tidligt udtryk for, at VUC erne med reformen har identificeret en række pædagogiske/faglige problemstillinger og har ønsket at afprøve, i 3 Almen voksenuddannelse. Evaluering af reformen fra 2009, Danmarks Evalueringsinstitut, 2013
4 4 hvor høj grad lektieinkluderende undervisning kan bidrage til, at kursisterne fastholdes og til at øge deres studiekompetencer, videntilegnelse, aktivitet og engagement. Denne undervisningsform viser sig at være mere motiverende og givende for en stor gruppe af AVU-kursisterne. Netop de kursister, som har mangelfulde resultater fra folkeskolen, og som ofte har haft det svært der på den ene og den anden måde. Netop den centrale målgruppe for reformen fra 2009 Det er en målgruppe, der - Har svært ved selvstændigt at bearbejde det faglige stof og således ikke får noget ud af at læse lektier - Har svært ved at koncentrere sig om undervisningen i længere tid af gangen - Og derfor har brug for tæt kontakt til læreren, specielt i forbindelse med det skriftlige arbejde - Har svært ved at lære i større sammenhænge (klasseundervisning) - Og derfor fungerer bedst i øverummet med individuelle opgaver eller i korte par-og gruppearbejder med høj styring - Og mangler arbejds-og selvdisciplin, selvtillid mv. - Og derfor har brug for et veldefineret læringsmiljø med klare regler og rutiner. Det har vist sig, at denne kursistgruppe har haft stort udbytte af den beskrevne tilrettelæggelsesform. Den har løftet kursisternes udbytte af undervisningen. Men der er langt mere på spil end lektier eller ej i denne sammenhæng. Der ser ud til, at kursisternes fravær har større indflydelse på undervisningstilrettelæggelsen end lektieinklusionen. Det ser ud til, at lærerne er ved at indstille sig på det og af nødvendighed - ændrer undervisningen i overensstemmelse dermed. Det er markant, at de involverede lærere i højere og højere grad planlægger undervisningen i moduler helst så korte, at de kan afsluttes fra gang til gang. Og det rammer en af de mest fasttømrede forestillinger om undervisningstilrettelæggelse: progressionen. Differentiering og progression i undervisningen Der skal være sammenhæng og progression i undervisningen. I tidens løb har hvert fag udviklet prioriteringer af stof, faglige metoder og arbejdsformer. Som lærer skal man have en idé om, hvad det vil sige at blive bedre i ens fag. Der opbygges en systematik. Man går fra det lette til det svære, det simple til det komplekse, det konkrete til det abstrakte, og man tilegner sig mere og mere komplicerede arbejdsformer, fra individuelle øvelser til korte gruppearbejder med høj styring til problemorienteret projektarbejde i grupper. Lærebøgerne er typeeksempler på progressionstanken. Det faglige stof fremstilles i en rækkefølge, hvor det ene er en forudsætning for det næste. Der er tale om en faglig stilladsering. Denne tænkning udfordres, når læreren ikke kan regne med, at det er de
5 5 samme kursister, der møder op til den følgende lektion. Tilsvarende med arbejdsformerne. Som tidligere nævnt har størstedelen af kursistgruppen brug for høj styring i arbejdet i øverummet, og en selvstændiggørelse på det felt kommer til at mangle, fordi disse arbejdsformer ikke kan integreres i undervisningen. Kursisterne er generelt gode til videndeling i den konkrete situation. De er orienteret mod medkursisterne, men det rækker ikke ud over den enkelte lektion. På den måde bliver undervisningen voldsomt differentieret. Det passer fint til arbejdet i øverummet, hvor læreren kan hjælpe den enkelte. Ofte gennemføres undervisningen sådan, at kursisterne kan arbejde med opgaverne på forskellige niveauer. Dvs. at opgaven skal indeholde flere taksonomiske niveauer. Ved i løbet af undervisningsåret at vende tilbage til opgaver af samme type sikrer læreren progressionen i undervisningen for den enkelte.. Denne tilrettelæggelse tilhører nødvendighedens rige for denne kursistgruppe, og når man ser den udfoldet, kan man pludselig se, at undervisning med løbende optag er en mulighed på trods af den manglende progression. Det ser voldsomt problematisk ud. Kursisterne har ikke ressourcer til at arbejde selvstændigt med stoffet hjemme, og en stor del har så stort et fravær, at det vil være en tilsnigelse at tale om sammenhængende forståelse af faget. Alligevel lykkes det i de fleste tilfælde lærerne at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på en sådan måde, at kursisterne består 4. Det er vildt imponerende og skyldes i nogen grad, at kompetencetænkningen i et vist omfang har erstattet en mere snæver faglig tankegang. Lektieintegreret undervisning i fremtiden Da forsøget startede i 2011, var det en overraskelse, at stort set samtlige lærere, der deltog i forsøget, allerede havde undervist lektiefri i flere år. Gennem årene har det været nødvendigt at tilpasse undervisning til kursisternes behov og forudsætninger. Og deres erfaringer har ført frem til den ovenfor beskrevne undervisningsmåde, som altså også består af lektieinklusion. De arbejder ud fra nødvendighedens princip, men der er tale om en imponerende vilje og evne til at udvikle tilrettelæggelsesformer, der optimerer den enkelte kursists udbytte af undervisningen. Indledningens spørgsmål er retorisk. Der er tale om en pædagogik, der passer til uddannelsens målgruppe. Pædagogik til tiden kan man sige. Lærerne har taget 4 Det skyldes til dels også ændringer i undervisningen i retning af kompetencekrav. En matematikopgave er fx virkelighedsorienteret : Jeg skal flytte og har de og de krav til flyttefirmaet. Jeg har 3 at vælge imellem. Hvilket tilgodeser bedst mit behov? Her kan/skal der bruges flere forskellige matematikdiscipliner for at jeg kan finde den optimale løsning, men jeg behøver ikke nødvendigvis at have deltaget i procentregning i undervisningen for at kunne løse opgaven. Her slår kompetencetænkningen igennem med fuld styrke.
6 6 udgangspunkt i undervisningens første bud: Det afgørende for de didaktiske overvejelser i forbindelse med en undervisningstilrettelæggelse er, at undervisningen gennemføres på en sådan måde, at kursisternes udbytte optimeres. Forsøget har således ikke udviklet en særskilt lektieintegreret pædagogik. Metoderne og ideerne er taget fra en fælles pædagogisk værktøjskasse, men de er af underviserne med succes udvalgt, sammensat med omhu og tilpasset undervisningen af den nye type AVUkursister.
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereAf ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen
LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen
Læs mereVUC erne i koblingsfeltet mellem stigende målstyring og uddannelsesfremmede målgrupper
VUC erne i koblingsfeltet mellem stigende målstyring og uddannelsesfremmede målgrupper v/ Postdoc Kristina Mariager-Anderson, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet Specialkonsulent
Læs mereForsøg og udviklingsprojekter
Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:
Læs mereGode studievaner på hf
Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereAnalyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet
Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mere- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE
- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet
Læs mereKlasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede
Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg
Læs mere-i det som du brænder for
i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser
Læs mereLektier. - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk. Flemming B. Olsen 22/
Lektier - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 22/2 2008 1 Hvorfor lektiedebat nu? Globalisering og videnssamfund Skole i verdensklasse Læringsopfattelser Børn og
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereRapport for. Næsten lektiefri læringsrum. på fem VUC er i Region Midtjylland
Rapport for Næsten lektiefri læringsrum på fem VUC er i Region Midtjylland Indhold Indledning - Lektiespørgsmålet i en didaktisk belysning... 1 Fakta om projektet... 3 Baggrund for projektet... 3 Ansøgning...
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereSteen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereKan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring?
Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring? - evaluering af VUC projektet Det samarbejdende klasserum om kursistudbytte og lærerkvalificering Praksisbaseret viden og videnbaseret
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereElevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen er der plads til forbedringer eller er vi i hus? SKÆRM eller SKUB
Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen er der plads til forbedringer eller er vi i hus? SKÆRM eller SKUB Debatoplæg til skolebestyrelsesseminar 29. oktober 2016, JH Vores fælles mission (forældre
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereLektier - mellem realitet og idealitet. Michael Paulsen, Aalborg Universitet
Lektier - mellem realitet og idealitet Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk!1 Agenda 1. Den problematiske lektiekultur 2. Lektiers væsen og funktioner 3. Grunde
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?
Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereGreve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og
Læs mereOrganisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet
Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge
Læs mereAf Peder Holm-Pedersen
HVOR LANGT SKAL VI GÅ? Der er mange forskellige typer af kursister på hf og VUC, og det er langtfra dem alle, der lever op til idealet om en hf-elev. Det kan man enten slå dem i hovedet med eller man kan
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereFremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på
Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-
Læs mere1.0 Indledning! 2. 2.0 Formål! 4. 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb! 5. 5.0 Evalueringsdesign!
1.0 Indledning! 2 1.1 Lektieinkluderende undervisning! 2 1.2 Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer! 3 2.0 Formål! 4 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb!
Læs mereFAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi
1 FAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi 2007 BEGIVENHED ARBEJDSPAPIRER PUBLIKATIONER ANDEN FORMIDLING 08.08. Rektor holder oplæg for personalet og foreslår FAGprojektet. Gruppearbejde om emnet. Oplæg
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereMILIFE & Horsens Ungdomsskole
MILIFE & Horsens Ungdomsskole Hvorfor MILIFE? Rikke Nedergaard Horsens Ungdomsskole april 2016 Missionen med MILIFE er bl.a. i systematiseret form at gøre personlig- og social læring til en integreret
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereVærktøjer til engagement i undervisningen
Værktøjer til engagement i undervisningen Gør dine deltagere engageret og involveret - variér din undervisning! Du kender det måske du skal undervise dine kollegaer i en af virksomhedens systemer, som
Læs mereKøbenhavn, 18. juni 2013
Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereLektier - en institution i skolen
Lektier - en institution i skolen flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 26/2 2008 1 Den traditionalistiske holdning "Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som, nogen har det med gruppearbejde.
Læs mereKonference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereKursisttilfredshedsundersøgelse
Kursisttilfredshedsundersøgelse Th. Langs HF & VUC efteråret 2008 Indhold Resultat af kursisttilfredshedsundersøgelsen... 2 Tolkning af kursistilfredshedsundersøgelsen... 6 Strategiudvalgets konklusion
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereTilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011
Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten
Læs mereBedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017
Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017 Oplæg for Børne- og skoleudvalget den 6. marts 2017 Direktør Per B. Christensen, direktør Næstved Kommune
Læs mereAVU/VUC tilbage til fremtiden! AVU er med sit voksenpædagogiske læringsmiljø en uundværlig spiller i den nationale uddannelsesstrategi.
AVU/VUC tilbage til fremtiden! AVU er med sit voksenpædagogiske læringsmiljø en uundværlig spiller i den nationale uddannelsesstrategi. Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereRektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%
Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mere