DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang."

Transkript

1 DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Digital dannelse i praksis Inspiration til at komme i gang.

2 Indholdsfortegnelse Forord Forord At sætte scenen for digital dannelse Brug nye medier med omtanke Det Nationale Videncenter for e-læring Den forstyrrende og komplekse mediesituation Elevernes kreative udtryk I det forrige inspirationshæfte om digital dannelse i denne Hvordan kan man som underviser mere konkret arbejde Afslutning Kilder Egne noter Dette inspirationshæfte er det sjette i serien Digital læring på ungdomsuddannelserne. Serien har fokus på digitale indsatser på ungdomsuddannelserne i Region Midt. Forfatter: Tobias Kidde Skov, evidencenter Redaktør: Daniella Tasic Hansen, Helle Frehr, evidencenter Layout: Anne Sofie Holm Sandgaard, evidencenter Sproglig korrektur: Helle Frehr, evidencenter Faglig korrektur: Daniella Tasic Hansen, evidencenter ISBN: Indhold i inspirationshæftet kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. (Creative Commons License Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark) 2016, evidencenter, Aarhus Business College. Denne udgivelse er en del af et videndelingsprojekt under eskoler Midt, der er Region Midtjyllands strategi for digital læring. eskoler Midt er er koordineret af evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring. serie af inspirationshæfter i eskolermidt-regi blev det beskrevet, hvordan digital dannelse forstås hos evidencenter, samt hvordan uddannelsesinstitutioner kunne komme godt i gang med at inddrage begrebet i praksis. Digital dannelse er ikke et nemt begreb at arbejde med og i takt med, at begrebet har fået mere og mere opmærksomhed, bliver der også stillet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet findes en digital dannelse. Uanset om begrebet kan stå selv, eller skal ses som en del af den almene dannelse, peger begrebet på et moderne digitalt perspektiv i elevernes dannelse, det som underviser er vigtigt at forholde sig til. Sammenlignet med det forrige inspirationshæfte om digital dannelse, vil dette hæfte forsøge at dykke lidt længere ned i det praktiske arbejde med digital dannelse. med elevernes digitale dannelse i undervisningen, og hvor skal fokus ligge? Som det også blev beskrevet i et forrige hæfte, er der måske ikke noget entydigt svar på, hvad digital dannelse er, og hvordan det skal forstås. På den baggrund kan det også være svært at komme i gang med at understøtte begrebet i undervisningen. I dette hæfte vil jeg forsøge at komme med ideer og inspiration til, hvordan man på undervisningsniveau kan arbejde med medier, udtryk og situationer, der kan være med til at styrke elevernes digital dannelse. Der findes helt sikkert et hav af andre muligheder, men dette kan betragtes som et udgangspunkt for arbejdet, og en god måde at få taget hul på arbejdet med den digitale dannelse. Læs mere på og Det Nationale Videncenter for e-læring, Aarhus, oktober

3 At sætte scenen for digital dannelse De seks aspekter er: 1. At lære at bruge nye medier med omtanke. For at sætte scenen for hvordan undervisere mere konkret kan arbejde med digital dannelse som en del af undervisningen, kan det være relevant at se på begrebets berettigelse: Kimen til det digitale dannelsesbegreb kan måske findes i et konkret behov i (pædagogisk) praksis, hvor undervisere har en oplevelse af, at der foreligger en opgave i forhold til særligt de unges brug af digitale medier og værktøjer (Hansen, 2016) De to professorer Helle Mathiasen, Københavns Universitet og Kirsten Drotner, Syddansk Universitet, peger i en artikel i bladet Gymnasieskolen på, at digital dannelse består af både en produktiv og refleksiv dimension (Gymnasieskolen, 2016). Det handler bl.a. om viden om digitale redskaber, og hvordan man får adgang til dem, selvstændige udtryk gennem digitale medier samt refleksion over digitalt medieindhold. Især lægger de begge vægt på elevernes digitale produktioner, som en afgørende del af den digitale dannelse. Michael Paulsen, Lektor på SDU, og Jesper Tække, Lektor De følgende kapitler vil forsøge at tage tre af de seks aspekter som Paulsen og Tække omtaler, og komme med ideer, inspiration og bud på, hvordan man kan arbejde med dem i undervisningen. Det handler mere konkret om elevernes brug af nye medier med omtanke (1), at de lærer i den nye komplekse mediesituation (2) og elevernes arbejde med at udtrykke sig kreativt, på tværs af medier (5). 2. At lære at lære i den nye komplekse mediesituation, hvor meget forstyrrer og kræves. 3. At opbygge transkulturelle, horisontudvidende læringsnetværk. 4. At gennemskue de nye medier i sammenhæng med hele samfundets udvikling. Elevernes stadig større brug af nye medier uden for skolen, sammen med den stadig stigende brug i undervisningssammenhænge, har skabt et behov for at indkredse de muligheder og udfordringer, som nye digitale medier giver. Med de nye digitale muligheder er det væsentligt at komme tættere på, hvad undervisningen kan bidrage med af aktiviteter, som kan understøtte den digitale dannelse. på AU, er to andre aktører, der også forsøger at omkranse, hvad skolen bør gøre, hvis den vil bidrage aktivt til, at eleverne bliver digitalt dannede personer i relation til det digitale samfund. De peger på seks aspekter, der ikke blot er færdigheder, som eleverne bør tilegne sig, men aspekter, som er med til at konkretisere de pædagogiske udfordringer, der følger med overgangen til det digitale samfund. 5. At lære at arbejde og udtrykke sig kreativt på tværs af medier og platforme. 6. At lære at anvende de nye netværksmuligheder til gode former for fællesskab og samvær. (Tække og Paulsen s. 40, 2015) 3 4

4 De digitale medier er blevet en parallel skole til det etablerede skolesystem, hvor eleverne henter viden og oplevelser på en anden måde. Paulsen og Tækkes første aspekt beskriver elevernes evne til at lære at bruge nye medier med omtanke. Paulsen og Tække argumenterer for, at hvis eleverne skal kunne påvirke deres eget liv og blive selvbestemmende og deltagende borgere i samfundet, bliver de nødt til at blive digitalt dannede, ved bl.a. at kende til de digitale medier, og hvad de kan bidrage med (Paulsen & Tække s. 36, 2016) Ofte oplever man som underviser, at eleverne er langt mere kompetente brugere af digitale medier, end man selv er, og at det derved ikke kan betale sig at lære eleverne at bruge de digitale medier og reflektere over dem. Eleverne synes også at have en grundlæggende forståelse for digitale medier, og hvad der rører sig af nye muligheder. De lever i en web 2.0 kultur, hvor de interagerer, kommunikerer, deler og producerer gennem Brug nye medier med omtanke YouTube, Facebook og Instagram. Men eleverne er ikke født (digitalt indfødte) til at bruge alle digitale medier, som er tilgængelige. Det gælder især, når det er medier, der inddrages i undervisningssammenhænge. Lektor Lotte Nyboe skriver i bogen Digital dannelse, at der er stor forskel på, hvordan de digitale medier anvendes uden for og inden for skolen. De digitale medier er blevet en parallel skole til det etablerede skolesystem, hvor eleverne henter viden og oplevelser på en anden måde. Hvor skolen ofte tager udgangspunkt i værktøjer, som understøtter læringen, tager de digitale medier, som eleverne bruger i deres fritid, udgangspunkt i fx leg, produktioner og interaktioner (Nyboe, 2009 s. 52). Der kan altså tegne sig en kløft mellem undervisningens forståelse af digitale medier og og elevernes forståelse. 5 6

5 Det er her underviserens opgave at introducere Google Docs, ikke kun som et digitalt redskab, der skal understøtte eleverne samarbejde og læring, men som et redskab, eleverne skal lære at bruge i en fagfaglig kontekst. Samtidig har digitale medier (værktøjer og redskaber), som inddrages i undervisningen, ikke indbygget en didaktisk dimension i sig. Det er derfor op til underviseren at inddrage og didaktisere de nye digitale medier, så eleverne både lærer at bruge dem i den rette undervisningssammenhæng og med omtanke. Og hvordan kunne det så gøres? Et eksempel kunne være at tage udgangspunkt i netop en web 2.0 teknologi som eksempelvis Google Docs. Eleverne har, når underviseren inddrager Google Docs, en grundlæggende forståelse for teknologien som et tekstbaseret redskab. Men udover at kende til Google Docs mange tekstbaserede funktioner, skal eleverne også kende til de muligheder, der ligger i at samarbejde, både synkront og asynkront i Google Docs. Det handler om, at eleverne skal forstå, hvordan de arbejder sammen i det samme dokument, uafhængigt at tid og sted. Men også forstå hvilke fordele og ulemper det kan afstedkomme. Hvordan udnytter eleverne i deres samarbejde, at de kan arbejde fælles ét sted, og når de har lyst? Hvordan sikrer eleverne, at dokumentet bliver brugt fagligt og ikke ender med at være en platform for social fritidsinteraktion? Det er her underviserens opgave at introducere Google Docs, ikke kun som et digitalt redskab, der skal understøtte eleverne samarbejde og læring, men som et redskab, eleverne skal lære at bruge i en fagfaglig kontekst. Eleverne skal lære at bruge Google Docs i deres samarbejde, så de udnytter de muligheder, som redskabet har, men samtidig også forstår den kontekst, redskabet indgår i. Det er en tosidet opgave, hvor eleverne både lærer om en teknisk del af redskabet og en refleksiv del, hvor redskabet læres som en understøttelse af samarbejde og læring. Det næste kapitel handler om, hvordan man kan arbejde med at ændre en situation, hvor de digitale medier forstyrrer eleverne mere end de gavner. daennizn / Shutterstock.com 7 8

6 Den forstyrrende og komplekse mediestation Alle undervisere har oplevet det: Elever, som får fravristet deres opmærksomhed fra undervisningen, af en opdatering fra enten Facebook, Instagram eller Snapchat. Når sociale medier tages med ind i undervisningen, kan de blive et forstyrrende element, som påvirker både koncentrationen og flowet. På flere skoler har man endda taget konsekvensen, og helt forbudt digital medier i nogle dele af undervisningen. Paulsen og Tække argumenterer for at eleverne, for at lære at lære godt, gerne må få et forhold til den nye mediesituation, hvor de mestrer den og reflekterer over den. Det skal gøre dem i stand til bl.a. at vælge de rigtige medier til de rigtige formål, og samtidig lære at tøjle deres opmærksomhed mod de forstyrrelser, digitale medier giver (Paulsen & Tække 2016, s. 36). Eleverne skal lære, hvordan de agerer i feltet mellem digitale medier, der understøtter deres læring, og medier, der drager, men påvirker deres læring negativt. I forbindelse med eskolermidt projektet har Silkeborg Teknisk Skole bl.a. arbejdet med elevernes egne forståelser af deres medieforbrug i undervisningen og gjort eleverne til undersøgere af deres forbrug, positivt som negativt. Eleverne har i projektet gennem undervisningen arbejdet med at forstå, hvad der sker, når de multitasker mellem de digitale medier, der understøtter undervisningen og de digitale medier, som primært bruges i fritiden. Målet med forløbet var, at eleverne skulle tilegne sig redskaber til og forståelser for, hvordan de kunne styrke deres læringsudbytte. Gennem undervisningen skulle eleverne løbende observere sig selv og deres brug af digitale medier (multitasking). Efter hver undervisning skulle eleverne så reflektere over deres medieforbrug og hvilke digitale medier, der havde styrket og påvirket deres læring. Gennem samarbejdsøvelser og diskussioner, afsluttede eleverne forløbet med en plan for, hvordan de fremover ville arbejde med multitasking via digitale medier, på en måde, så det ikke påvirkede deres læring negativt. Planen skulle efterfølgende implementeres og løbende evalueres. Forløbet er et godt eksempel på, hvordan man aktivt kan inddrage eleverne i deres egen forståelse af digitale medier og give dem mulighed for at reflektere over, hvordan de lærer at modstå de forstyrrelser, som nogle medier skaber, og måske lærer at bruge dem på en positiv måde. Facebook og andre sociale medier kan sagtens bruges i undervisningssammenhænge til samarbejde, videndeling, motivation og faglige diskussioner. Men eleverne skal kende deres relevans, og hvordan de inddrager dem på den rette måde. Det er stor forskel på brugen af fx Facebook i fritiden og i skolen. 9 10

7 Elevernes kreative udtryk Det tredje aspekt dette hæfte vil fokusere på, er elevernes arbejde med at udtrykke sig kreativt gennem digitale medier. Drotner og Mathiasen henviser som førnævnt til netop elevernes digitale produktioner, som et vigtigt aspekt i den digitale dannelse. Drotner og Mathiasen fremhæver bl.a. den menneskelige udvikling gennem kunstnerisk, kreativt og reflekterende arbejde, samt udfoldelse af det menneskelige potentiale gennem arbejdet med digitale produktioner. Arbejdet med digitale produktioner i undervisningen kan faciliteres og inddrages på mange forskellige måder; en af de mest oplagte er gennem elevernes opgavebesvarelser og afleveringer. Ofte er elevernes opgavebesvarelser tekstbaserede afleveringer, som er produceret i fx Word eller Excel. Eleverne får på baggrund af besvarelserne ofte feedback gennem redskabet, via enten kommentarer eller rettelser i teksten. Tekstbaserede opgavebesvarelser er både effektive og traditionelle, da alle kender konteksten besvarelserne bliver afleveret i. Der ligger et stort og varierende potentiale i elevernes opgavebesvarelser, idet eleverne selv skaber deres eget udtryk og reflekterer over, hvordan de vil aflevere en opgavebesvarelse. En opgavebesvarelse behøver ikke altid have det samme tekstbaserede udtryk, men kan have mange digitale udgangspunkter, fx. video, podcast, mindmap, tidslinjer etc. En opgavebesvarelse kunne fx., være et videooplæg med en mundtlig formidling eller en screencast, hvor eleverne gennemgår deres opgavebesvarelser med slides i Power Point. Det kan også være gennem mindmaps, hvor eleverne, ud over den konkrete opgavebesvarelse, også visualiserer processen med at komme frem til besvarelsen. På den baggrund er det vigtigt at samle op på besvarelsens udtryk, og hvordan den digitale produktion understøtter opgavebesvarelsen, så de mange muligheder ikke bare bliver inddraget, fordi det er sjovt og anerledes. Hvad er det elevernes digitale produktioner giver til opgavebesvarelsen, og hvordan kunne det udvikles fremadrettet? Optimalt skal det specificeres, at eleverne skal lære at udtrykke sig i såkaldte multimodale produktioner, altså små fortællinger, der blander faste og levende billeder, tekst, ord og tal. For eksempel podcast, eller små film lavet på ipad eller mobil. Kirsten Dronter i Gymnasieskolen,

8 Afslutning Det kan være svært at arbejde med den digitale dannelse, især fordi begrebet er så komplekst. I dette inspirationshæfte har vi forsøgt, på baggrund af tre af Paulsen og Tækkes seks aspekter for digital dannelse, at komme med inspiration til, hvordan man kan styrke elevernes digitale dannelse i undervisningen. Digital dannelse er et vigtigt begreb at forholde sig til, men det betyder ikke, at det skal til at være et fag i sig selv, (som det bl.a. også diskuteres i forbindelse med programmering). Det skal i stedet inddrages som en del af undervisningen, der hvor det giver mening. Det er ikke et alternativ at afskaffe eller forbyde de digitale muligheder i undervisningen, for det udvikler eleverne sig ikke af. Men det er heller ikke farbart at overhælde sin undervisning med digitale muligheder og teknologier, uden det har et didaktisk og dannelsesmæssigt formål. Det handler om at finde en vej, hvor de digitale medier understøtter en både produktiv og refleksiv dimension. En eksperimenteren med medier i undervisningen vil kunne støtte eleverne i at udfolde deres potentiale for at opfatte verden, udtrykke sig, tænke, erkende og øve modstand og kritik mod alverdens dumhed. Tække & Paulsen, 2016 Der findes et hav af andre digitale teknologier, opgaver og øvelser, som også ville kunne styrke elevernes digitale dannelse, det er bare med at komme i gang! 13 14

9 Kilder: Egne noter Litteraturliste: Berlingske (2016) Når man ikke har sin computer, er man jo nødt til at følge med, identificeret d Gymnasieskolen (2016) Tema digitalisering - Forskere: Eleverne skal lære at skabe digitale fortællinger Artikel i bladet Gymnasieskolen , Interview med Kirsten Drotner og Helle Mathiasen Nyboe, Lotte (2009) Digital dannelse børns og unges mediebrug og læring, inden for og uden for institutionerne Frydenlund Ritzau (2016) Mangel på IT-specialister bekymrer TDC og industrien Identificeret d på Berlingske (2016) Når man ikke har sin computer, er man jo nødt til at følge med, identificeret d Tække, Jesper & Michael Paulsen (2015) Digital dannelse udfordringer, erfaringer og perspektiver fra Randers HF & VUC. Forlaget UP 15 16

10 Det Nationale Videncenter for e-læring Der er et hav af muligheder for at inddrage digitale medier i undervisningen og elevernes arbejde, og de digitale medier kan enten forstyrre eller understøtte læringen. Dette inspirationshæfte gives der eksempler på, hvordan undervisere kan arbejde med begrebet digital dannelse i praksis. Inspirationshæftet er det sjette i serien Digital læring på ungdomsuddannelserne. Serien har fokus på digitale indsatser på ungdomsuddannelserne i Region Midt. Se på og

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Programmering. i undervisningen DIGITAL LÆRING. I dette hæfte gives eksempler på, hvordan programmering kan inddrages i undervisningen.

Programmering. i undervisningen DIGITAL LÆRING. I dette hæfte gives eksempler på, hvordan programmering kan inddrages i undervisningen. DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Programmering i undervisningen I dette hæfte gives eksempler på, hvordan programmering kan inddrages i undervisningen. 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord Hvad

Læs mere

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Digital dannelse. og uddannelse. Idéer og inspiration til arbejdet med digital dannelse

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Digital dannelse. og uddannelse. Idéer og inspiration til arbejdet med digital dannelse DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Digital dannelse og uddannelse Idéer og inspiration til arbejdet med digital dannelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord Nye tider... 4 Hvad er digital dannelse?...

Læs mere

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning.

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Flipped Classroom og didaktik Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord Undervisningens form

Læs mere

eskolermidt Afslutningskonference

eskolermidt Afslutningskonference eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

InnovationsSkoler Midt

InnovationsSkoler Midt InnovationsSkoler Midt evidencenter Tobias Kidde Skov Pædagogisk konsulent Skov@aabc.dk Program kl. 12.00-16.00 12.00-12.30 Velkomst og sandwich 12.30-13.00 Introduktion til projektet iskolermidt 13.00-14.00

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Gymnasial undervisning i en digital verden

Gymnasial undervisning i en digital verden Gymnasial undervisning i en digital verden April 2015 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvorfor digitale medier i gymnasiet?

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet

CUDiM Aarhus Universitet Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

PÆDAGOGISKE GREB I FJERNUNDERVISNINGEN En praktisk guide til fjernundervisere

PÆDAGOGISKE GREB I FJERNUNDERVISNINGEN En praktisk guide til fjernundervisere PÆDAGOGISKE GREB I FJERNUNDERVISNINGEN En praktisk guide til fjernundervisere Redaktør og forfatter: Daniella Tasic Hansen Layout: Rune Holm Hjørringgaard Design: Anne Sofie Holm Sandgaard Med bidrag fra:

Læs mere

Digital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011

Digital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse og pædagogik Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse? Hvorfor omstilling? Hvorfor digital dannelse? Digitalisering af samfund, kultur- og fritidslivet

Læs mere

Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring

Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Sammenfattende rapport Rapporten er udarbejdet af Implement Consulting Group og Socialt Udviklingscenter

Læs mere

Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren

Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail:info@evidencenter.dk Web:www.evidencenter.dk

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Science indsatsområde

Science indsatsområde Science indsatsområde 2013-2014 Naturens Farver tema projekt i perioden sept, okt, nov. 2014 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede lærings mål, inden for

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Pædagogiske greb i fjernundervisningen

Pædagogiske greb i fjernundervisningen Pædagogiske greb i fjernundervisningen En praktisk guide til fjernundervisere Indhold Redaktør og forfatter: Daniella Tasic Hansen Layout: Rune Holm Hjørringgaard og Anne Sofie Holm Sandgaard. Design:

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Elevrejser - Digitale spor i undervisningen? - Og en differentieret tilgang til medier i undervisning og læreproces

Elevrejser - Digitale spor i undervisningen? - Og en differentieret tilgang til medier i undervisning og læreproces Elevrejser - Digitale spor i undervisningen? - Og en differentieret tilgang til medier i undervisning og læreproces Oplæg på FLUID seminar 28.05.2015 Lars Christensen, Lektor, Professionshøjskolen UCC

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Børn og digitale medier

Børn og digitale medier [ FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE ] Modul 3 Børn og digitale medier Undervisere Professor Kirsten Drotner (SDU) Lektor Carsten Jessen (SDU) Lektor Lotte Nyboe (SDU) Kursuskoordinator: Lektor Lotte Nyboe

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Børnehuset Delfinen Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

PÆDAGOGIK 2.0 LEG, LÆRING OG DIGITAL DANNELSE VED LOTTE NYBOE, SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE DEN 30.APRIL 2014

PÆDAGOGIK 2.0 LEG, LÆRING OG DIGITAL DANNELSE VED LOTTE NYBOE, SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE DEN 30.APRIL 2014 PÆDAGOGIK 2.0 LEG, LÆRING OG DIGITAL DANNELSE VED LOTTE NYBOE, SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE DEN 30.APRIL 2014 DAGSORDEN Udfordringen Status på digitaliseringen Digital barndom Pædagogik 2.0. og digitale

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Refleksion over interview med Jan Boddum, 13. februar 2014.

Refleksion over interview med Jan Boddum, 13. februar 2014. Refleksion over interview med Jan Boddum, 13. februar 2014. Interviewet er et semistruktureret interview, hvor vi først spørger ind til Jans forståelse af innovation og hans erfaringer med innovationsforløbene

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann-Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann-Jensen 9.00-9.20 Registrering og morgenkaffe 9.20-9.30 Velkomst V/ Helle Gammelgaard 9.30-9.45 Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012

Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012 Virtuel Vejledning Hedda Kirstine Hornemann November 2012 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

ARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt?

ARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt? ARBEJDSSPØRGSMÅL HVAD ER WEB 2.0? 1. Hvilke sociale medier (f.eks. Facebook, Snapchat, instagram) bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? 2. Hvad kendetegner ifølge kapitlet web 2.0? 3. Hvilke

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er

Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne Hvorfor er du, som du er Forløbet er målrettet 1hf historie i KS-samarbejdet. Der er taget udgangspunkt i familiestruktur i forhold

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere