1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen."

Transkript

1 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper ud fra elevernes forberedelsesgrad (Eleverne melder sig selv ind i grupper, fx godt forberedt, lidt forberedt, ikke forberedt, etc.). c. Giver både annoncerede og ikke-annoncerede tests i dagens lektie. d. Beder eleven om at fremlægge/svare selv om de ikke er forberedte. Formålet er at gøre eleverne bevidste om, at de ikke kan undslippe spørgsmål fordi de ikke har forberedt sig. e. Laver (evt. periodevis) lektiefri undervisning, og læser tekster og lignende i undervisningstiden. (Er primært en strategi for HF-klasser, eller klasser hvor der generelt er en lav interesse for det konkrete fag). - eleverne mister lysten til at læse lektier, når lektien ikke bruges aktivt i timen. - en velgennemtænkt introduktion og afslutning af timen skaber grobund for god læring. - kollegial supervision kan skabe overblik og hjælpe med at løse udfordringer i klasserummet.

2 1. Hvordan motiverer du dine elever til at forberede sig til undervisningen? a. Stiller relevante og konkrete læse-fokusspørgsmål til lektien. (Lader det evt. være en del af lektion at svare på monitorede spørgsmål i Meebook/Lectio/etc). b. Med en teaser: Lille intro til den kommende lektie hvorfor er lektien relevant/nødvendig for næste times aktiviteter? c. Spørger eleverne om de ved hvordan man læser lektie og tager noter til en lektie i faget. Ved de det ikke, så giv dem nøglen til lektielæsning i dit fag. d. Husker at rose de elever der deltager aktivt i timerne (fordi de er forberedte) e. Finder gerne fx videoklip der forklarer lektion (fx frividen.dk, youtube, etc). f. I så stor grad som det er muligt: Lader eleverne være medbestemmende ift. faglige emner. - eleverne kan lide læsefokusspørgsmål til lektier, men ønsker at de skal være frivillige at besvare, da mange af dem tager noter efter eget system. - elever lader sig overbevise, inspirere, provokere eller forføres til at lære noget, så længe det er meningsfuldt for dem. - klasserum kendetegnet ved rummelig atmosfære med plads til og respekt for forskelligheder skaber god klasserumskultur.

3 1. "Eleverne udtaler: Facebook og lignende er årsag til den tavse uro i klassen. Lærerne udtaler: Facebook-brug i timerne skaber et dårligt læringsmiljø Hvad gør du præventivt for at mindske elevernes brug af Facebook og lignende? a. Jeg har elektronikfri perioder i timerne hvor computerne lukkes ned. Er konsekvent i forhold til hvornår PC'erne har låget oppe eller nede (nultolerance) b. Bruger i mindre grad i-bøger og pdf-dokumenter, så computeren ikke er så nødvendig i undervisningen (især på HF). Har i stedet udleveret plastikmapper med papir hvilket har en positiv effekt på eleverne. c. Skaber variation i undervisningen så de ikke keder sig så meget. Mange små sekvenser. Prøver at variere undervisningen så meget som muligt f.eks. vekslen mellem elevaktiverende øvelser og tavleundervisning. d. Ekspliciterer studieteknik - hvornår kan vi undvære skærmen. e. De sidder i CL- grupper, og har dermed ikke kun ansvar for egen læring. f. I matematik bruger jeg ofte Navigator, så jeg kan se deres skærme på storskærmen. - er der internetadgang er flertallet af eleverne på Facebook konstant i timerne, fordi de, ifølge dem selv, kan multitaske! - eleverne IKKE kan multitaske og fx følge undervisningen samtidig med at de er på Facebook! - succesfuld klasserumsledelse opnås bedst ved forebyggende arbejde, fremfor at læreren må reagere på uro.

4 1. Hvordan håndterer du en situation, hvor du bliver opmærksom på at elever er på Facebook eller lignende? a. Opstiller klare, ufravigelige regler om brugen af telefon og computer i undervisningen. Lader gerne eleverne selv komme med de bærende input for reglementet. b. Pointerer, i en ikke-irettesættende tone, hvad konsekvensen for eleven er, når eleven ikke er deltagende i undervisningen. Appellerer desuden til en kollektiv ansvarsfølelse i klassen. Når én elev er på Facebook, forstyrrer det alle elever omkring ham/hende. c. Håndhæver individuelle repressalier (fx bortvisning fra undervisningen med fravær). Rammerne for sådanne repressalier bør bekendtgøres for/aftales med eleverne, inden de træder i kraft. d. Prøver at inddrage eleverne i forsøgsvis at lave undervisning helt uden elektroniske undervisningsmidler. Det er muligt, og kan give overraskende og positive resultater. e. Stiller faglige spørgsmål til den pågældende elev, for på den måde at illustrere tabet af faglighed når eleven er optaget af Facebook og lign. f. Bruger Navigator, hvor alle elever/lærer kan se alle elev-skærme på egen skærm. - Mange elever selv er klar over, at deres anvendelse af IT er uhensigtsmæssig. - eleverne oftest ubevidst logger på sociale medier. - eleverne skal have (og vil gerne have) hjælp til at logge af den digitale verden. - læreren skal definere rammerne for brug af IT, gerne i samråd med eleverne.

5 1. Eleverne udtaler: Stærke elever kan sætte en ikke-faglig dagsorden. Hvad gør du, når stærke elever prøver at sætte en ikke-faglig dagsorden i undervisningen? a. Laver faste pladser i en periode. Sammensætter grupperne til gruppearbejde. Her kan man enten sprede de pågældende elever eller netop lade dem være sammen, så de kun ødelægger undervisningen for sig selv. b. Det er vigtigt, at man tør optræde med autoritet og sætte en faglig dagsorden. Det behøver stemningen ikke at blive dårlig af. c. Jeg har samtaler med klassen om klasserumskultur og kontrakt om adfærd d. Taler med de relevante elever og giver dem en advarsel. Gør det klart for dem, at ved gentagelse vil de blive sendt til uddannelseslederen. - mange elever forbinder begrebet klasserumsledelse med elever, der sætter dagsordenen i klassen! - et vigtig punkt for god klasserumsledelse er regler og rutiner, som den enkelte lærer etablerer med nye klasser fra start. Gerne få og basale!

6 1. Lærerne udtaler: Den faglige spredning er for, stor og der er mange elever med et socialt og fagligt underskud Hvordan får du den fagligt svage og stærke del af klassen til at mødes i et fælles læringsrum? a. Laver CL gruppedannelser b. Skaber fælles ansvar via gruppefremlæggelser c. Lader de stærke undervise de svage d. Har skriftlighed i timerne e. Gentænker håndsoprækningsprincippet f. Tænker taksonomi i den enkelte time (svage elever svarer på det lette osv.) g. Skaber rød, gul og grøn gruppedannelse alt efter hvor meget hjælp de forskellige grupper har behov for. - Alle elever, hvad enten de er stærke eller svage, mener at læreren skal ramme både fagligt stærke og svage elever i undervisningen. - undervisningsformer, hvor eleverne skal lære af hinanden giver mindre uro. - variation i undervisningsformer øger elevernes fokus på det faglige.

7 Litteraturhenvisning: Jesper Tække & Michael Paulsen Sociale medier i gymnasiet - Mellem forbud og ligegyldighed. Forlaget UP, Helle Plauborg m.fl. Læreren som leder klasseledelse i folkeskole og gymnasium. Hans Reitzels forlag Erik Damberg m.fl. Gymnasiepædagogik side og Hans Reitzels forlag 2006 Erik Damberg (red) Pædagogik & Perspektiv, kap. 3,4,8 og 9. Gyldendal Uddannelse Desuden forefindes der yderlige litteratur på den didaktiske Reol Intet er umuligt for den som bære viljen i hjertet. Citat: Peter Mygin, Robinson-ekspeditionen 2005 Denne pamflet er rettighedsbeskyttet. Kopiering er kun tilladt jf. Copydans retningslinjer. Udarbejdet af S1-udvalget 2014/15.

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Flipped Classroom Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Præsentation Henning Romme Lund Gymnasie-lektor på Roskilde Gymnasium Fag: Samfundsfag og historie Pædagogisk IT-vejleder

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer

Læs mere

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Lektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014

Lektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Faget i mennesket Mennesket i faget Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Side 1 af 14 Brøndby Gymnasium 2013/14 Bruger: KN Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Evaluering af BIT foråret 2014

Evaluering af BIT foråret 2014 Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Svendborg Gymnasium & HF

Svendborg Gymnasium & HF Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,

Læs mere

Motivation i fremtidens gymnasium

Motivation i fremtidens gymnasium Motivation i fremtidens gymnasium Gymnasiedage Onsdag d. 23. september 2015 Lisbeth Pedersen Lektor og kursusleder IBC Kolding Ekstern lektor ved IKV, SDU lpe@ibc.dk lisbethp77@gmail.com Hvorfor fokus

Læs mere

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Svendborg Gymnasium og HF

Svendborg Gymnasium og HF Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en

Læs mere

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Marie Kruses Skole Gymnasium

Marie Kruses Skole Gymnasium Marie Kruses Skole Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Marie Kruses Skole, Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Marie Kruses Skole, Gymnasium Ud af af gymnasiets

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011

Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011 Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2011. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Handleplaner 2012/13:

Handleplaner 2012/13: Handleplaner 2012/13: I november 2012 blev Rysensteens elevtrivselsundersøgelse gennemført i samarbejde med Ennova på samme måde som i november 2010. På baggrund af ETU-svarene udvalgte Kvalitetsgruppen

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

BIT-evaluering efteråret 2013

BIT-evaluering efteråret 2013 BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og

Læs mere

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Hurup Skoles retningslinjer for brug af IT

Hurup Skoles retningslinjer for brug af IT Hurup Skoles retningslinjer for brug af IT Dato 12-03-2014 Hurup Skoles retningslinjer for brug af IT Brug af skolens IT Skolens computere er beregnet til undervisningsformål. Computere udleveres og afleveres

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 205 Der har deltaget i alt skolens

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin december-januar 2014 Institution Vestegnen HF og VUC

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin december-januar 2014 Institution Vestegnen HF og VUC Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2014 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 EUD ekskl. SOSU, SOSU og HTX/HHX Anders Filtenborg, Afdelingschef, Ennova Odense, 25. januar Ennova A/S Datagrundlag EUD ekskl. SOSU 21.616 svar (1:13.632) SOSU 6.6 svar (1:

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 Svarprocent: 85% (669 besvarelser ud af 784 mulige) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole 79 74 76 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014 Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

Studie- og ordensregler UCH

Studie- og ordensregler UCH Studie- og ordensregler UCH UCH s studie- og ordensregler er gældende for alle elever på UCH. De enkelte afdelinger har suppleret dette regelsæt med nogle afdelingsspecifikke regler, og du må derfor også

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 202 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Kolding Gymnasium Kolding Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 202 Der har deltaget i alt 730 elever

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Fra vidensdeling til produsage

Fra vidensdeling til produsage De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen

Læs mere