Søjledagen et skolekulturprojekt

Transkript

1 Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem de seneste år. I 2007 afholdt skolen en helskoledag under et overordnet tema der handlede om hvordan man gør en god skole bedre. Blandt de elevønsker, som kom frem på dagen, var et ønske om at etablere et godt gymnasieforløb via mere kontakt på langs af årgangene og inden for de eksisterende studieretninger. Hensigten med søjledagen var derfor videndeling om fag, fagligt samspil og arbejdsformer på langs af gymnasieforløbet for at skabe større bevidsthed om - og derigennem nye muligheder for - at styrke det faglige og metodiske samspil og dermed en tydeligere sammenhæng i den enkelte klasses undervisning hen gennem gymnasieforløbet. For alle klasser gælder at eleverne har ca. 10 fælles fag, heraf typisk 3 studieretingsfag, samt en række fag på blandede hold, herunder sprog, idræt, kunstneriske og et af deres naturvidenskabelige fag. I det samlede billede fylder studieretningsfagene altså forholdsvis lidt (især i 1g), på den anden side er det netop studieretningsfagene der farver og er med til at give de enkelte klasser deres særlige karakter. Oplægget til søljedagen var derfor at den skulle have fokus på samspillet mellem fagene for den enkelte klasses elever og lærere. Flerfagligheden skulle i spil med studieretningsfagene som et vigtigt omdrejningspunkt. Et andet omdrejningspunkt var måderne der arbejdes på i/med fagene, og de studiekompetencer eleverne derigennem har mulighed for at udvikle. Opsamlingen og anbefalingerne er udarbejdet af søjledagsudvalget på grundlag af de otte søjlers programmer og andet skriftligt input. Organisering På søjleniveau stod klassernes teamkoordinatorer for at danne et søjledagsudvalg for netop deres søjle. I en teamtime skulle der således vælges repræsentanter fra hver klasse som på langs af årgangene som sammen med teamkoordinatorerne udgjorde den enkelte studieretnings søjleudvalg. Dvs. at der var otte decentrale søjleudvalg. Herefter var det planen at hvert udvalg planlagde dagens forløb for den enkelte søjle aktiviteter på og uden for skolen. Et mere overordnet søjledagsudvalg, der bestod af to lærere og to elever, stod for at organisere dagen som begyndte med kaffe, te og croissanter i de enkelte søjler, og som også sluttede med et fælles arrangement med musik og underholdning for hele skolen i kantinen. Søjleudvalgene blev opfordret til at inddrage nogle punkter til fælles drøftelse i løbet af dagen med henblik på videndeling. Forslag til relevante punkter var: dansk-historieopgaven SRO/SRP 1

2 Forberedelse til timerne Sammenhængen mellem forberedelse og undervisningen Skriftligt arbejde typer (noter, stile osv) og tilbagemeldinger Synopser Samspil/samarbejde mellem klassens fælles fag Samspil/samarbejde mellem studieretningsfag og fællesfag Samspil/samarbejde mellem studieretningsfagene Gruppearbejde i forskellige fag Kaos eller arbejdsro i timerne Input til hjemmesiden om søjlen. I flere søjler organiserede man dagen sådan at videndelingen foregik en del af dagen, fx med cafémøder hvor punkterne til videndeling blev diskuteret på langs af årgangene, mens den øvrige del af dagen blev brugt på fælles oplevelser af faglig karakter, fx var der besøg på museum, Arkitektskolen og Københavns rådhus, mens andre havde oplægsholdere udefra på skolen. Mange søjler havde inviteret tidligere elever til at fortælle om, hvad de havde brugt studieretningen til efter at de havde forladt skolen som studenter. Der var en ret stor variation i den måde søjlerne havde valgt at tilrettelægge dagen. Det kan både give fordele og udfordringer, idet det på den ene side styrker diversitet og engagement hos elever og lærere, mens det på den anden side kan være et stort arbejde at opfinde en dag der er berigende både fagligt og socialt for skolen som helhed. Anbefalinger om organiseringen 1. Videndeling Samarbejde på langs af årgange kan godt lade sig gøre, selvom 3g og for så vidt 2g kommer til at trække meget. Derfor er det vigtigt at man vælger temaer til videndeling hvor erfaringer fra 1g og 2g også kan inddrages. Det virkede som et godt indslag at have oplæg fra tidligere elever der kan fortælle om den enkelte søjles muligheder og dermed tage perspektivet om livet efter gymnasiet med ind i diskussionerne. Det betyder også at kontakter og skolens netværk samles og viser nogle af de muligheder der er når man er elev på skolen. Til videndelingspunkterne skal det desuden overvejes hvilke aktiviteter der virker bedst til at få sat gang i diskussionerne. 2. Elevinvolvering Elevinddragelse og elevinvolvering er meget vigtigt for planlægningen af de enkelte søjler, og her er det en opgave for teamkoordinatorerne at tænke over den inddragelse tidligt i forløbet, så man ikke risikerer at lærerne planlægger uden om eleverne. Planlægningsfasen på hele skolen er derfor også nødt til at begynde i rigtigt god tid. Hvis dagen skal foregå i efteråret, vil det være mest hensigtsmæssigt at man når at mødes i søjleudvalgene inden sommerferien, så elevrepræsentanterne har tid til at drøfte planlægningen med klassen. Det gælder ikke mindst om at tilgodese de indre og ydre modsætninger der kan eksistere fx i klasser med blandede studieretninger. 2

3 3. Variation i aktiviteter En blanding af aktiviteter er vigtigt sådan at faglige og sociale aktiviteter ledsager hinanden. Fælles oplevelser med ud af huset -aktiviteter er en god idé, og i det hele taget skal man påtænke variation i arbejdsformerne på dagen. 4. Rammesætning og kreativitet Rammerne for planlægningen kan varieres. Hvis man giver søjleudvalgene frie tøjler, kan det virke som en uoverkommelig opgave især for teamkoordinatorerne. På den anden side er det en fordel på CG at der ikke er for faste rammer fordi man nødigt skal inddæmme kreativiteten hos lærere og elever. 5. Fælles start og afslutning En fælles start og afslutning på dagen har en vigtig funktion fordi søjlerne ikke skal splitte de aktiviteter og det fællesskab der skal gøre hele skolen og skolekulturen god at være en del af. Fælles temaer og anbefalinger På søjledagen diskuterede søjlerne mange forskellige forhold, men nedenstående går igen i flere eller alle søjlers diskussioner og vurderinger, derfor præsenteres de her: - AT og synopser - Forberedelse, afleveringer og lektier - Ro i undervisningen - Dansk/historieopgaven, SRO og SRP - Skolens hjemmeside og CG-hæftet - Valgfag AT og synopser Overordnet er eleverne positive omkring AT og synopsisskrivning som sådan, selvom de har gjort sig både dårlige og gode erfaringer i de forskellige AT-forløb. Dog bliver der fremhævet forskelligt der kunne forbedres: AT bør være klarere defineret i 1. og 2.g end tilfældet er i dag. Det kunne gøres ved en mere dybdegående og grundig intro til AT og ved også at inddrage metode og synopsisskrivning i de tidlige AT forløb. Evt. kunne AT-håndbogen udleveres allerede i 1.g. Forberedelse, afleveringer og lektier Der er mange forskellige holdninger til lektier, forberedelse og afleveringer i de forskellige søjler. En ting står dog klart: 3

4 alle fremhæver, hvordan lektier er en vigtig forudsætning for at kunne deltage i og få udbytte af den daglige undervisning. Dog nævnes af flere at afleveringer prioriteres over lektier, og lektierne derfor ikke altid bliver lavet. Der er flere forslag til forbedringer både nogle der vedrører skolen, og nogle der vedrører den enkelte elev: At lærerne planlægger alle afleveringer et halvt år ad gangen og lægger dem i Lectio både for at give eleverne et bedre overblik over det skriftlige arbejde sådan at afleveringer ikke kommer som en overraskelse for eleverne. Det er vigtigt at de læste lektier anvendes og/eller gennemgås i timerne, det er demotiverende hvis dette ikke sker. Studiecentret fremhæves som et sted skolen kunne forbedre med hensyn til lektielæsning, idet nogle omtaler Studiecentret som en legestue og derfor som et miljø hvor det er svært at arbejde seriøst med lektier og afleveringer. Elevoplæg, gruppearbejde og spørgsmål til lektierne fremhæves som motiverende omkring lektier og forberedelse. Det samme gælder for lektiecafeerne og selvoprettede studiegrupper. Ro i undervisningen Eleverne er meget bevidste om at de selv er skyld i den larm og uro der forstyrrer undervisningen, men også at de har en stor andel i at dette problem minimeres. Blandt andet slås det fast: At det er alle elevers opgave at skabe et godt arbejdsmiljø i klassen, og at eleverne skal være bedre til at bede om ro indbyrdes, eftersom det har større effekt, end når lærerne gør det. At forberedelse til timerne er en væsentlig forudsætning for at have koncentration i undervisningen, samt at de selv skal være fagligt aktive i timerne frem for at tale med sidemanden om weekendens begivenheder. Lærerne får også et par forslag med fra eleverne: Lærerne skal være mere konsekvente og slå ned på larm og uro mere effektivt. Det kan også hjælpe på uro og larm, hvis lærerne bruger varierede undervisningsmetoder til at holde eleverne koncentrerede om det faglige indhold. Lærere og elever skal have en klar ide om/plan for hvad timen skal bruges på for at undgå larm og uro. Herudover fremhæves det At lærere ikke skal tage larm og uro som en personlig kritik. Dansk/historie-opgaven, SRO og SRP Der er bred enighed om, at de større skriftlige opgaver er interessante og spændende at arbejde med, og at det er godt at kunne fordybe sig i et emne man selv finder interessant. Det fremhæves som meget positivt, at dansk/historie opgaven er flyttet til 1.g, sådan at der kun er en stor skriftlig opgave i 2.g (SRO). Følgende fremhæves som positivt: Karstens og Helles utrolige hjælpsomhed ifm. større skriftlige opgaver er en stor hjælp for eleverne. 4

5 Vejledning og respons fra lærerne, herunder klare kriterier for de enkelte opgaver og skriftlig feed-back. AT-forløbet i forbindelse med dansk/historie-opgaven opleves som positivt for arbejdet med opgaven. Nogle foreslår at noget lignende kunne gøres i forhold til SRO og SRP. Endvidere angiver eleverne følgende: Forberedelse, disciplin, struktur og overblik er væsentlige i skrivningen af de større opgaver, dog er dette ikke umiddelbart noget skolen kan påvirke, men noget den enkelte elev selv er herre over. Skolens hjemmeside og CG-hæftet Hjemmesiden og CG-hæftet er ikke det, der blev diskuteret mest på søjledagen, dog optræder der nogle væsentlige pointer. Hjemmesiden og CG-hæftet opfylder ikke deres potentialer. Det nævnes fx at flere af billederne i CG-hæftet viser elever, der er gået ud for flere år siden og aktiviteter, der egentlig ikke har noget med undervisningen at gøre. Hjemmesiden og CG-hæftet bør give et bedre indblik i, hvordan det er at gå i gymnasiet ved blandt andet at beskrive de faglige udfordringer og det arbejde, der er forbundet med gymnasiet, samt de afleveringer eleverne bruger meget tid på. Fagbindinger og begrænsninger i valg at fag skal fremgå tydeligt i hæftet, så man er helt klar over, hvilke fag man kan få og ikke få i de enkelte studieretninger. Det skal tydeliggøres hvad det betyder for en studieretning om fagene er på A, B eller C-niveau. Elevstatements omkring gymnasiet, og hvordan det er at gå der kunne inddrages i hjemmesiden og hæftet. F.eks. at det i nogle studieretninger først er i anden halvdel af 2.g og især i 3.g at eleverne for alvor oplever sammenhængen i deres studieretning. Nogle foreslår at hjemmesiden kunne opdeles i afsnit for gamle, nuværende og kommende elever, da det ville gøre den mere brugervenlig. Valgfag Der er nogle der ønsker at der er flere fag at vælge imellem, fx kinesisk, italiensk og retorik, mens andre ønsker flere muligheder for at hæve fag til B-niveau, fx filosofi og de kunstneriske fag. Endelig ønsker nogle en større valgfrihed blandt de naturvidenskabelige fag. 5